Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 8. Forhåndstilkendegivelse vedrørende dispensation for strandbeskyttelseslinien.

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 8 Forhåndstilkendegivelse vedrørende dispensation for strandbeskyttelseslinien Juni 2013

2 Notat Kystdirektoratet MÅDE HAVNEDEPONI Forhåndstilkendegivelse vedrørende dispensation for strandbeskyttelseslinjen 26. februar 2013 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af RHO Kontrolleret af LOE Godkendt af HHK INDHOLD 1 Indledning Begrundelse for ansøgningen Den landskabelige påvirkning Begrundelsen for det ansøgte Begrundelse for den valgte placering Begrundelsen for fravalget af alternative muligheder Hvordan det er søgt at minimere påvirkningen Sammenligning med andre alternative anlægsudformninger Sammenligning med det tidligere foreslåede anlæg på lokaliteten INDLEDNING Kystdirektoratet, der er en styrelse under Transportministeriet, har i 2007 overtaget oprensningsforpligtigelsen i Esbjerg Havn, hvorfor det er Kystdirektoratet, der er forpligtet til at sørge for, at der forefindes et affaldsdepot til den del af havnesedimentet i Esbjerg Havn, som ikke kan klappes (dvs. tilbageføres til Vadehavet). Kystdirektoratet oprenser gennemsnitligt ca. ½ mio. m 3 havnesediment i Esbjerg Havn om året. I de seneste 10 år er i gennemsnit ca. 10 % af dette materiale deponeret på land. Årsagen er, at sedimentet ikke har kunnet opnå klaptilladelse pga. for høje værdier af især TBT. Ud fra et omfattende analyseprogram, hvor der årligt udtages prøver i alle Esbjerg Havns bassiner, har det vist sig, at Esbjerg Havn hele tiden bliver renere og renere. Derfor er deponeringsbehovet aftagende, men et vist behov må alligevel påregnes en lang årrække endnu. Indtil januar 2013 har Kystdirektoratet drevet et anlæg med tørrefelter på Esbjerg havn. På nuværende tidspunkt er godkendelserne til oprensning udløbet. Kystdirektoratet har siden 2003 arbejdet på at indhente plantilladelser til etablering af et nyt anlæg til landdeponering af sediment fra Esbjerg Havn. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks E: niras@niras.dk E: rho@niras.dk 8000 Aarhus C

3 Den 18. februar 2013 er VVM redegørelse, ansøgning om miljøgodkendelse og lokalplanforslag afleveret til myndighederne i første udkast. Udover disse dokumenter kræver planarbejdet en del dispensationer. Denne ansøgning om forhåndstilkendegivelse vedrørende dispensation for anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen er en del af planarbejdet. 2 BEGRUNDELSE FOR ANSØGNINGEN Det nye affaldsdepot vil bestå af både et behandlingsanlæg, hvor sedimentet bliver tørret, og et slutdepot, hvor sedimentet bruges til at skabe en bakke. Samtidig vil der ske en kontrolleret udledning af spildevand og perkolat efter vandbehandling. Affaldsdepotet planlægges opført på arealet mellem Måde Deponi (affaldsdeponi), øst for Esbjerg By og slammineraliseringsanlægget til behandling af slam fra Esbjerg Kommunes rensningsanlæg. Det planlagte depotområde inddrager helt eller delvist matriklerne 1d, 2k, 3aa, 4m, 5g, 6a, 6b, 6e, 6h og 6k Måde, Esbjerg Jorder. Området ligger ud til Vadehavet og et større Natura 2000 område. Området er i dag omfattet af Esbjerg Kommunes Kommuneplan, og det er udlagt til lossepladsudvidelse, og den generelle slutanvendelse er landområde. En mindre del af arealerne er dog udlagt til vindmølleareal med en generel slutanvendelse som rekreativt formål. Arealet med klaringsbassinerne er udlagt til losseplads med en generel slutanvendelse som landområde. Området er i alt ca. 29 ha. Den sydligste del af området på 3,5 ha ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. I nedenstående afsnit 2.1 til 2.7 er ansøgningen om dispensation begrundet. Begrundelse for ansøgning om anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen er i vid udstrækning behandlet i VVM redegørelsen. Derfor henvises der til relevante afsnit i VVM redegørelsen i ansøgningens enkelte punkter. 2.1 Den landskabelige påvirkning Der henvises til VVM redegørelsens kapitel 7, hvor den landskabelige påvirkning fra anlægget er detaljeret beskrevet og vurderet. 2.2 Begrundelsen for det ansøgte Der henvises til VVM redegørelsens kapitel 3, hvor der er redegjort for behovet for at deponere på land. 2

4 Det et nuværende behov er opgjort, hvor der pr. ultimo 2011 er et efterslæb på in-situ m 3 og en årlig øgning af sedimentmængden på in-situ m 3. Det fremtidige behov, efter at efterslæbet er fjernet, er opgjort til in-situ m 3 årligt, idet alle bassiner undtagen 6. bassin forventes, at kunne blive så rene at sedimentet kan klappes på søterritoriet. Derfor er der behov for et anlæg med en stor kapacitet for oprensning i en årrække, hvorefter kapaciteten kan indskrænkes. Der er således foreslået et anlæg med en oprensningskapacitet på ca in-situ m 3 i starten af driftsperioden, som kan indskrænkes trinvist til m 3 efterhånden som de forskellige havnebassiner frigives til klapning på søterritoriet. Anlægget er detaljeret beskrevet i VVM redegørelsens kapitel 4. Der er supplerende gennemført en beregning af om anlægget kan fungere hvis arealet indskrænkes, således at alene højvandsdiget placeres indenfor strandbeskyttelseslinjen. Det reducerede anlæg er vist i Figur 1. Figur 1 Reduceret anlæg 3

5 Bundarealet i de tre tørrefelter reduceres fra m 3 til m 3. Det medfører en reduktion i den årlige maksimale oprensningsmængde fra ca insitu m 3 til ca in-situ m 3. Fremskrivningen af oprensningsmængderne med en maksimal årlig oprensning på hhv og in-situ m 3 er vist i bilag 1. Det kan konkluderes, at muligheden for at rense bassinerne helt op ikke er tilstede, hvis arealet reduceres. Efterslæbet er for stort til, at man kan nå at rense bassinerne i bund, kombineret med at der årligt sedimenterer yderligere in-situ m 3. Beregningen er ført frem til år 2050 hvor der i alt kun eroprenset 0,93 mio. in-situ m 3 når anlægget skal reduceres i størrelse, i stedet for 1,0 mio in-situ m 3 med det anlæg som der er søgt tilladelse til. Dog er der på dette tidspunkt stadig et efterslæb på 0,21 mio. in-situ m 3 i 6. bassin. At oprensningsmængden stiger når arealet reduceres, skyldes at den årlige oprensning er for lille og derfor ikke effektiv i forhold til at afskaffe efterslæbet. Derfor tager det længere tid før de enkelte bassiner frigives og derfor stiger den totale oprensningsmængde. I år 2050 er man endnu ikke nået i bund med efterslæbet i 6. bassin. Det skal bemærkes, at der er tale om en hypotetisk situation idet kapaciteten til slutdeponering også vil være reduceret. Der er således ikke plads til at drive anlægget indtil år 2050 på det reducerede areal. 2.3 Begrundelse for den valgte placering Der henvises til VVM redegørelsens kapitel 5.1, hvor der er redegjort for lokaliseringsovervejelser. Anlægget foreslås placeret på et areal der allerede er udlagt til deponi. Arealet grænser mod vest op mod et område med en række andre tekniske anlæg (deponier, affaldsforbrændingsanlæg, skydebaner, slammineraliseringsanlæg, renseanlæg og diverse øvrige industri). Desuden krydser flere store højspændingsledninger i nærområdet og der er flere vindmølleparker. Mod øst grænser arealet op til naturområder udlagt som Natura 2000 område. Den vestlige del af selve projektområdet bærer præg af forskellige aktiviteter, som ikke har efterladt et æstetisk landskabsindtryk. Den vestlige del af området er marker og dels 3 beskyttet fersk eng, og her er landskabsindtrykket og naturforholdene intakte og i harmoni med naturområderne mod øst. Der er relativt langt til de nærmeste beboelser (300 m til nærmeste enkeltbolig og ca m til nærmeste boligområde i Esbjerg by). Depotet vil således kunne placeres og drives på lokaliteten uden at beboere i området forstyrres nær deres bopæl. 4

6 Det er et faktum, at man ikke kan etablere et slutdepot uden at ændre på landskabets form og udtryk i et område. I det aktuelle område er der i forvejen ændret på landskabets form ved etablering af Måde Deponi op i kote + 30 DVR90 mod vest og skydebanerne med deres stejle anlæg på side og ende volde. Der er således ikke tale om et jomfrueligt landskab, men uanset dette giver det en forøget påvirkning af landskabet, at der etableres endnu en deponibakke i området. Når området er valgt som projektområde, er det dels fordi der her er gode muligheder for at lave et effektivt anlæg placeret i en kort afstand fra Esbjerg Havn og fordi anlægget kan drives uden, at medføre store gener for beboere i området og samtidig er det optimeret med hensyn til energiforbrug, miljøpåvirkninger i form af trafik, emissioner og støj samt økonomi. Påvirkningerne af landskabet er forsøgt minimeret ved landskabsmodellering af deponibakken. 2.4 Begrundelsen for fravalget af alternative muligheder Mange alternativer er undersøgt i tiden fra 2003 til nu, men det er vanskelligt at finde egnede placeringer til tørring og slutdeponering af havnesediment. Arbejdet med alternativer er beskrevet i VVM redegørelsens afsnit I nedenstående refereres det seneste forsøg på at lokalisere andre områder til deponi. I har Esbjerg Kommune udført en screening for egnede arealer i kommunen i større afstand fra kysten. Der er en række fordele ved arealet i Måde, men det er en væsentlig ulempe, at arealet delvist ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen i et sårbart kystlandskab. Derfor er det forsøgt at udpege en anden lokalitet udenfor strandbeskyttelseslinjen (300 m fra kysten) og eventuelt også udenfor kystnærhedszonen (3 km fra kysten). Formålet med et landdepot i længere afstand fra kysten vil være at mindske den landskabelige påvirkning fra et landdepot i kystområdet. Der er peget på to principielt mulige alternative lokaliteter til et landdepot, dels et område lige nord for Novrup og dels et område lige sydvest for Andrup. Der er gennemført en overordnet konfliktsøgning og opgørelse af miljøpåvirkninger for de tre lokaliteter, se VVM redegørelsens afsnit 5.4. Det vurderes, at de samlede miljøpåvirkninger vil være mindst ved at etablere landdepotet i Måde. Derfor er de øvrige alternativer fravalgt. Lokaliseringsovervejelserne har ført frem til at lokaliteten i Måde vurderes at være den bedste placering af det fremtidige deponiområde. Det skal bemærkes, at projektforslag i Måde integrerer tørrefelter og landdepotet. Derved er det samlede arealforbrug reduceret i forhold til det tidligere undersøgte projekt med tørrefelter på havnen og deponi i Måde, det samme gælder hvis landdepotet blev etableret længere fra kysten. Samtidig optager anlægget ikke større arealer in- 5

7 denfor strandbeskyttelseslinjen end det tidligere godkendte projekt for landdepot i Måde og der er taget videst mulige hensyn til anlæg af slutdepotet indenfor strandbeskyttelseslinjen. 2.5 Hvordan det er søgt at minimere påvirkningen Behovet for anlægskapacitet gennem driftsperioden er analyseret og fastlagt nøje. Derfor er oprensningskapaciteten størst i start af driften og mindst til slut, mens deponeringskapaciteten er mindst i starten og størst til slut (et integreret anlæg). Samtidig er den maksimale nødvendige oprensningskapacitet fastlagt og det er eftervist at anlægget ikke optimalt kan drives med en lavere start kapacitet, se bilag 1. Disse analyser sikrer at den samlede deponeringsmængde minimeres mest muligt, idet efterslæbet hurtigt afskaffes, så bassiner kan frigives til klapning og alene 6. bassin resterer. Flere steder i VVM redegørelsen er sandsynligheden for at der er aktive kilder til forurening i 6. bassin behandlet. Hvis det lykkes myndighederne at stoppe disse kilder, således at 6. bassin kan blive ren, når det nuværende efterslæb er fjernet, så bør anlægget kunne lukkes. Dette selvfølgelig under forudsætning af at alle bassiner bliver så rene at der kan opnås klaptilladelse. Det skal bemærkes, at der pågår kildeopsporingsarbejde i Esbjerg Havn med deltagelse af Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Det er samfundsøkonomisk indlysende, at anlægget ikke vil blive drevet længere tid end højest nødvendigt. Med den kapacitet som findes i det ansøgte anlæg, bør hele anlægget kunne lukkes i år 2033, hvis 6. bassin bliver rent. I denne situation vurderes det at området vil kunne slutreguleres således at forholdene indenfor strandbeskyttelseslinjen retableres og der alene anlægges slutdeponi udenfor strandbeskyttelseslinjen. Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca faste m 3. Et eksempel på udformning af deponibakke udenfor strandbeskyttelseslinjen er vist i bilag 2 (eftersendes). 2.6 Sammenligning med andre alternative anlægsudformninger Anlægget er optimeret i forhold til arealforbrug idet der etableres et anlæg hvor tørrefelter og slutdeponi er integreret. Arealforbruget er dermed væsentligt reduceret i forhold til et alternativ med tørrefelter på en lokalitet og deponi på en anden lokalitet. Desuden er dette anlæg optimeret med hensyn til miljøpåvirkninger fra energiforbrug og emissioner til luft, trafik og støj, idet transport af tørret sediment mellem tørrefelter og slutdeponi undgås. Set i forhold til et samlet anlæg eller et slutdeponi i større afstand fra kysten (Novrup eller Andrup) er der væsentlige optimering på ovennævnte faktorer 6

8 (energiforbrug og emissioner til luft, trafik og støj) ligesom på anlægs- og driftsudgifter. 2.7 Sammenligning med det tidligere foreslåede anlæg på lokaliteten Det foreslåede anlæg optager ikke større arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen end det tidligere godkendte projekt for landdepot i Måde. Der henvises til lokalplankortet i daværende sag. 7

9 Notat: Depot indenfor strandbeskyttelseslinjen - analyse af mængder I diskussion om hvor stort Måde Havnedeponi skal være har der været anført at hvis vi skal opføre depotet i Måde må det være muligt at placere depotet udenfor strandbeskyttelseslinjen. Der er derfor set på to løsninger én løsning hvor kapaciteten i starten er på insitu m 3 og én anden løsning hvor Måde Havnedeponi placeres så selve depotet er udenfor strandbeskyttelseslinjen, men højvandsdiget har kronhøjde i selve strandbeskyttelseslinjen. Her vil kapaciteten kun være insitu m 3 årligt. 1. løsning: Ideen bag denne løsning er at oprense de bassiner der i dag er urene, men ikke kan klappes og hvor der ikke er kilder til ny forurening (gamle synder) så hurtig som muligt således, at bassinerne kan frigives til klapning. Depotet er på ca. 29 ha. og ca.3,5 ha ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Kapaciteten af anlægget er i de første år ca insitu m 3. I tre tørrefelter og et depotområde med kapacitet på faste m 3. I alt aflejres der gennemsnitlig insitu m 3 i de berørte bassiner om året der er dermed en overkapacitet på ca insitu m 3 /år. Denne overkapacitet medfører en mulighed for at komme af med efterslæbet på en effektiv måde. Tørrefelt T1 og T2 benyttes til sediment fra 1. og 2. bassin med forhavn og 5. bassin. De to tørrefelter har hver en kapacitet på insitu m 3 svarende til i alt insitu m 3. Den årlige tilslikning (aflejring) er ca insitu m 3 hvorfor en oprensning hurtig får bugt med efterslæbet der vil være på ca insitu m 3 med udgangen af Tørrefelt T3 vil aftage sediment fra Beddingen og 6. bassin. Tørrefeltet har en kapacitet på insitu m 3. Det er ikke helt nok til at følge med i den årlige tilslikning, men beddingsområdet blev renset meget op i 2012, hvorfor der kun er en lille restmænge i dette område i I løbet af 3 år vil denne mængde være væk, samtidig med, at der ligeledes er renset op i 5 bassin, hvorfor der ikke er kilder til ny forurening i dette område, se beliggenheden i figur 1. Figur 1. Beliggenhed af 5. bassin og beddingen. 1/4

10 Hvis beddingen ikke forårsager ny forurening der spredes til 5. bassin, se figur 1 vil en oprensning af disse to bassiner samtidig medføre at hele området kan klappes. Hvis forureningen i 6. bassin og beddingen er ophørt vil affaldsdepotet standse med at modtage sediment i 2033 og nedlukningen vil starte. På dette tidspunkt er der tilført ca insitu m 3 og svarende til i alt faste m 3. Samlet sedimentmængde Bassin Insitu m 3 Fast m 3 Tørret sediment pr bassin basisn og 2. bassin forhavn bassin Beddingen basisn SUM Tabel 1 viser den samlede sedimentmængde hvis 6. bassin ikke tilføres ny forurening efter at efterslæbet er indhentet. Hvis forurening af 6. bassin fortsætter vil affaldsdepotet forsætte med at modtage sediment frem til 2050 hvor nedlukningen må starte. På dette tidspunkt er der tilført ca insitu m 3 og svarende til i alt faste m 3. Samlet sedimentmængde Bassin Insitu m 3 Fast m 3 Tørret sediment pr bassin bassin og 2. bassin forhavn bassin Beddingen bassin SUM Tabel 2 viser den samlede sedimentmængde hvis 6. bassin fortsat skal oprenses efter efterslæbet er indhentet. 2/4

11 2. løsning: Ideen bag denne løsning er at være indenfor strandbeskyttelseslinjen dog med den forudsætning af dige forskråningen kan være ude i området med strandbeskyttelse. Denne løsning forsøger ligeledes at oprense de bassiner hvor der ikke er kilder til ny forurening (gamle synder) så hurtig som muligt således at bassinerne kan frigives til klapning. Bundarealet i de tre tørrefelter reduceres fra 8,5 ha til ca. 5,7 ha. De tre tørrefelter ses på kortbilag 12. Kapaciteten af anlægget er i de første år ca insitu m 3. I tre tørrefelter og et depotområde med kapacitet på faste m 3. Problemet med denne løsning er, at det samlede oprensningsbehov i denne del af Esbjerg Havn er ca insitu m 3 /år. Dette medfører at der løbende aflejres insitu m 3 / år mere end der er kapacitet til at rense op. Det bliver dermed vanskeligt at få havnen ren. Tørrefelt T1 benyttes til sediment fra Beddingen og 6. bassin årsagen er at det er vigtig at få oprenset så meget i de bassiner der kan blive rene i en fart så der kan frigives plads til mere sediment fra de mere belastede områder på længere sigt. Kapaciteten er kun insitu m 3. For at rydde op i beddingsområdet bliver der i de 3 første år benyttet tørrefelt T3 til dette område. Når Beddings sedimentet kan klappes, skiftes således at der til 6. bassin benyttes T1. Årsagen er at rense de felter hvor der ikke er kilder til forurening så hurtig som muligt. Risikoen ved denne løsning er at 5. bassin der ligger inde bag beddingen, se figur 1, kan risikere at forurene beddingen med belastet sediment, hvis dette er tilfældet vil det ikke være muligt at klappe beddingssediment før både 5. bassin og beddingen er rene. Da T3 må lukke efter at depotområde har nået sin maksimale kapacitet på faste m 3 medsættes kapaciteten insitu m 3 allerede i Løsningen kan ikke rense 6. bassin således at dette sediment kan klappes i Tørrefelter T2 og T3 benyttes efter 3 år til sediment fra 1 og 2 bassin med forhavn og 5. bassin de to tørrefelter har en kapacitet på henholdsvis og insitu m 3 svarende til i alt insitu m 3. Den årlige tilslikning (aflejring) er ca insitu m 3 hvorfor en oprensning vil få bugt med efterslæbet. Dog må der lukkes et tørrefelt i år 2024 da der på dette tidspunkt ikke længere er kapacitet i slutdepot S4. Herefter gå den samlede kapaciteten ned på insitu m 3 /år. Det er ikke muligt at lukke T1 hvor der er mindst kapacitet. Årsagen er at depotkapaciteten vil være meget lille derfor lukkes T3. Lukkes T3 mistes insitu m 3 ekstra hvorfor det bliver endnu svære at oprense efterslæbet og det vil tage endnu længere tid at oprense hvorfor der skal endnu flere m 3 på land. Alt i alt er det beregnet at der kun er depot plads til ca faste m 3 i Måde udenfor strandbeskyttelseslinjen. Dette niveau er nået i 2035 hvorfor depotet må lukke på dette tidspunkt. Der er derfor i realiteten kun deponering til ca. 20 år. 3/4

12 Samlet sedimentmængde Bassin Insitu m 3 Fast m 3 Tørret sediment pr bassin bassin og 2. bassin forhavn bassin Beddingen bassin Efterslæb i SUM Tabel 2 viser den samlede sedimentmængde hvis vi vælger at indrettet et depot udenfor strandbeskyttelseslinjen. 4/4

13 Forhåndstilkendegivelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af deponianlæg i Måde Naturstyrelsen er sindet at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen til at realisere det i VVM-redegørelsen beskrevne scenarie a), hvor deponi og højvandsdige fjernes fra strandbeskyttelsen inden udgangen af Naturstyrelsen er samtidig sindet at dispensere til permanent deponi indenfor strandbeskyttelseszonen, såfremt forudsætningerne for scenarie a) ikke holder, og der derfor ikke kan opnås klaptilladelse (scenarie b). Kystdirektoratet skal derfor ikke søge om en ny dispensation til realisering af scenarie b), hvis forudsætningerne for scenarie a) ikke holder. Kystdirektoratet kan betragte ovenstående som en forhåndstilkendegivelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen på baggrund af de nuværende oplysninger om projektet i VVM-redegørelsen, 3. udgave. Naturstyrelsen forventer at træffe en endelig afgørelse umiddelbart efter, at VVMredegørelsen er færdiggjort. Er der spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Mads Bisgaard Miljøplanlægger Tlf madbi@nst.dk

14 Naturstyrelsen Haraldsgade København