Miljøministeriet Naturstyrelsen. VVM for Måde Havnedeponi. Indkaldelse af ideer og forslag

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg Indkaldelse af ideer og forslag September 2012

2 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen, som giver retningslinjer og/eller rammer for den fremtidige lokalplanlægning for projektet. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. Læs mere om miljøvurderinger og VVM på Miljoevurdering_og_VVM/ Kolofon Titel: VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg Emneord: VVM, deponi, havnesediment Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen År: 2012 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig Sprog: Dansk Må citeres med kildeangivelse 2 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

3 Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...2 Kolofon Måde Havnedeponi i Esbjerg Indledning Hvad går projektet ud på? Anlæggets beliggenhed Driften og opbygningen af deponiet Miljøpåvirkninger Projektets miljøpåvirkninger og VVM-redegørelsen Er der emner vi mangler? Projektets tidsplan Myndighedsbehandling Det videre forløb Idéfase Hvad er til debat? Hvordan giver du din mening til kende? Den videre proces VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 3

4 Esbjerg Havn set fra nordvest mod sydøst, Luftfoto fra foråret 2012 udlånt af Esbjerg Havn. Esbjerg Østhavn set fra sydvest mod Måde, Luftfoto fra foråret 2012 udlånt af Esbjerg Havn. 4 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

5 1 Måde Havnedeponi i Esbjerg 1.1 Indledning Kystdirektoratet, der er en styrelse under Transportministeriet, har i 2007 overtaget oprensningsforpligtigelsen i Esbjerg Havn, hvorfor det er Kystdirektoratet, der er forpligtet til at sørge for, at der er et affaldsdepot til den del af havnesedimentet, som ikke kan klappes (dvs. tilbageføres til Vadehavet). Desuden har Vejdirektoratet netop færdiggjort en bedre vejforbindelse til Esbjerg Havn, og Banedanmark planlægger en udvidelse/forlængelse af godsbanen til Esbjerg Havn. Når disse ting gennemføres får Esbjerg Havn mulighed for at skabe endnu mere vækst i havneaktiviteterne. Et nyt affaldsdepot og affaldsbehandlingsanlæg for havnesediment fra Esbjerg Havn forventes at være færdigbygget og taget i brug fra Kystdirektoratet oprenser gennemsnitligt ca. ½ mio. m3 havnesediment i Esbjerg Havn om året. I de sidste 10 år er i gennemsnit ca. 10 % af dette materiale deponeret. Årsagen er, at sedimentet ikke har kunnet opnå klaptilladelse pga. for høje værdier af især TBT. Esbjerg Havn er Europas førende havn for udskibning af havvindmøller, og den har foreløbig stået for to ud af de tre GW, der er installeret i Europa (Pressemeddelelse fra Esbjerg Havn, 25. november 2011). Esbjerg Havn ønsker derfor så store havnearealer som muligt for at udnytte dette potentiale. Ud fra et omfattende analyseprogram, hvor der årligt udtages prøver i alle Esbjerg Havns bassiner, har det vist sig, at Esbjerg Havn hele tiden bliver renere og renere. Derfor er deponeringsbehovet aftagende, men et vist behov må alligevel påregnes en lang årrække endnu. Hvorfor en ny løsning Esbjerg Havn og Kystdirektoratet har derfor aftalt at ansøge om et nyt affaldsdepot i Måde Øst. Affaldsdepotet planlægges opført på arealet mellem Måde affaldsdeponi, øst for Esbjerg By og Slammineraliseringsanlægget til behandling af slam fra Esbjerg Kommunes rensningsanlæg, se oversigten på side 6. I juni 2010 fik Kystdirektoratet tilladelse til at etablere et spulefelt ved Esbjerg Havn af Esbjerg Kommune. I mellemtiden er Esbjerg Havn kommet i gang med en planlagt udbygning af havnen mod øst. Den eksisterende tilladelse gør det ikke muligt at ibrugtage spulefeltet i etaper efterhånden som det fyldes op, hvilket Esbjerg Havn ellers havde håbet på, da havnen har brug for arealet. Dette problem forværres af, forventningen om, at mængden af forurenet sediment vil aftage. Samlet set betyder det, at spulefeltsområdet først vil kunne udnyttes til havneformål om langt flere år end tidligere antaget. Området ligger ud til Vadehavet og et større Natura 2000 område. Området er i dag omfattet af Esbjerg Kommunes Kommuneplan, og det er udlagt til Affaldsdeponi. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2015, og det vil være i brug i de næste mindst 25 år. Det nye affaldsdepot vil bestå af både et behandlingsanlæg, hvor sedimentet bliver tørret, og et slutdepot, hvor sedimentet bruges til at skabe en eller flere bakker. VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 5

6 Esbjerg Havn og den omkring liggende Esbjerg By samt Vadehavet. Det nye affaldsdeponi og rørledning er vist med blåt. Copyright KMS. Luftfoto 2005 af området, hvor det nye affaldsdepot skal ligge samt en principskitse over rørføringsforløbet frem til den nye Østhavn i Esbjerg. Copyright KMS. 6 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

7 Principskitse for Måde Havnedeponi m VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 7

8 Projektområde set fra øst mod vest. I forgrunden ses det opdyrkede areal, og i baggrunden ses Måde affaldsdeponi. Projektområde set fra øst mod vest. I forgrunden ses Natura2000 området og i baggrunden ses Måde affaldsdeponi. 8 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

9 2 Hvad går projektet ud på? 2.1 Anlæggets beliggenhed Projektet er placeret ved Mådevej i Esbjerg Kommune og inddrager helt eller delvist matriklerne 1d, 2k, 3aa, 4m, 5g, 6a, 6b, 6e, 6h og 6k Måde, Esbjerg Jorder. Desuden kræver anlægget, at der laves to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn til hhv. pumpning af sediment og afledning af vand. Rørføringerne vil fra deponiet til havnen ske over matriklerne 2i, 2g, 4æ og 5k Måde, Esbjerg Jorder, se oversigtstegning på side 6. Der forventes plads til deponering af ca m3 fast havnesediment, svarende til, at behovet for oprensning dækkes i mere end 25 år. Den præcise deponeringskapacitet afhænger af en række forhold som fastlægges i VVM-undersøgelsen (deponeringsareal, deponeringshøjde, præcis anlægsudformning, visuelle hensyn mv.). Måde Havnedeponi vil overordnet bestå af et behandlingsanlæg deponeringsområder/afvandingsfelter, hvor sedimentet afvandes og tørres. Samtidig vil der ske en kontrolleret udledning af vandet efter vandbehandling, se principskitse på side Driften og opbygningen af deponiet Sedimentet optages dels med slæbesuger og dels med grab. I dag er det fartøjet S/P Toste, der forestår langt den største del af oprensningen. Sediment- og vandblandingen pumpes fra fartøjet S/P Toste via indpumpningsledningen ud i deponeringsområdet/afvandingsfeltet. Toste skal have hjælp af en såkaldt boosterpumpe. I detailprojekteringen bestemmes hvor på rørledningen den skal placeres, og hvor stor den skal være. Boosterstationen kan f.eks. leveres og opstilles i en 20 container. Planen er at boosterationen placeres på Esbjerg Havns område. membranen vil blive bestemt i henhold til kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Dette kan medføre krav om dobbeltmembran. Sandet vil aflejres i de første tørringsafsnit nærmest udledningspunktet. Vand og de finere fraktioner af silt og ler vil løbe over lave midlertidige diger og fordele sig i afsnittene længere nedstrøms i deponeringsområdet/afvandingsfeltet. Efter indpumpning vil vand/sedimentdybden grundet bundhældningen variere mellem ~0,1 ~1,0 m i de enkelte afsnit. Overskydende vand og sediment vil løbe over de lave midlertidige diger og fylde næste afsnit og så fremdeles. Restmængden vil samle sig i de nederste afsnit. Vandet, som i de nederste afsnit står som en sø, ledes bort gennem en centralt placeret munk (udløbsbygværk), se principskitsens nederste del. Herefter vil sedimentoverfladen være blottet for tørring i alle afsnit. Det resterende vand ledes gennem bunddræn og digedræn til munken, hvorfra det ledes bort eller fordamper. I tørreperioden, som forventes at vare adskillige måneder, vil tørreprocessen evt. forsøges fremmet ved, at sedimentet en eller to gange bliver bearbejdet mekanisk enten ved helt simpel vending med gravemaskine eller ved anvendelse af milevender. Når sedimentet er tørt nok vil det blive læsset på transportkøretøjer og kørt til slut-depot. Derefter vil bunden i de enkelte tørringsafsnit blive klargjort til ny opfyldning med sediment. Slutdeponeringsstedet for det tørrede sediment vil i begyndelsen være i den nordligste del af området. Senere udvides dette område ind i deponeringsområder/afvandingsfelter indtil depotet, om mange år, er fyldt. Slutdepotet vil blive opbygget med skiftende lag af tørret sediment og rene drænlag af sand for at sikre bakken mod jordskred og sikre god afvanding til bund- og omfangsdræn. Arealfakta Måde Havnedeponi samlet areal i Måde ca. 32 ha grundareal Rørledningen fra Esbjerg Østhavn bliver knap 4 km lang. Mængden af havnesediment kan opgøres på flere måder: Det våde sediment, der hentes op fra havnen har et rummål, ofte benævnt laste m3 og svarer til den mængde, der fjernes fra bunden af havnebassinet. Når sedimentet er tørret og placeres i en bakke vil sedimentet fylde mindre. Den oprensede mængde er derfor væsentlig større end den slutdeponerede faste mængde. Der regnes med at 1 fast m3 svare til 1,67 laste m3. Under alle områder, hvor der håndteres forurenede sedimenter og forurenet vand opbygges et perkolatopsamlingssystem med en underliggende membran. Som udgangspunkt forventes der opbygget en lermembran, men den endelige udformning af Alternativt kan driften indrettes således, at et helt deponeringsområde/afvandingsfelt efter fyldning overlades til naturlig tørring. Når det afvandede sediment er tilstrækkeligt stabilt udlægges et tyndt sandlag (drænlag) over det afvandede sediment. VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 9

10 Samtidig forhøjes mellemdigerne mellem tørringsafsnittene. Derefter vil næste indfyldning ske ovenpå sandlaget. Herved opbygges depotet lagvist med et minimum af intern flytning af sedimenter. Hvis denne fremgangsmåde viser sig at give for dårlig afvanding kan man vende tilbage til den traditionelle fremgangsmåde. Det skal dog bemærkes, at metoden byder på så store håndteringsbesparelser, at den bør afprøves, så snart der er kapacitet til det. I takt med at deponiet vokser i højden, vil skråningerne blive stabiliseret med sandfyld og jord som slutafdækning. Det færdige slutdepot vil fremstå som én samlet bakke med en maksimal højde på ca. kote + 20 m i den nordvestlige del og faldende mod de lavere liggende områder mod øst og syd. Skråningsanlæg vil blive fastlagt i detailprojekteringen med henblik på en harmonisk overgang til affaldsdepotet vest for det aktuelle deponi og de lavt liggende beskyttede naturområder. Vandhåndtering og -rensning Vandets oppumpning og udledning via overfaldskanter over de lave diger i deponeringsområdet/ afvandingsfeltet betragtes under ét som 1. behandlingstrin, hvor vandet iltes effektivt og udsættes for lys. Ved at lade havvandet henstå i ca. 1-2 uger efter sidste tilførsel af havnesediment, vil der ske en primær separation af partikler og vand. Overskudsvand fra tørrefelterne ledes derefter gennem traditionelle munke til et klaringsbassin. Klaringsbassinerne betragtes som 2. behandlingstrin. Efter henstand i klaringsbassinet ledes vandet til et udløbsbassin. Når analyser af vandet har godtgjort, at vandet er rent nok til at blive ledt ud, pumpes det til udløb i strømkajen ved indpumpningspladsen ved Esbjerg Østhavn. Deponiet er indrettet således, at der er plads til supplerende rensetrin, hvis vandrensningen i klaringsbassinerne ikke er tilstrækkelig til at kunne overholde miljøkvalitetskravene for udledning af renset vand. Depotet vil desuden blive beskyttet mod højvande af et højvandsdige ud mod Vadehavet og den omkring liggende strandeng. 2.3 Miljøpåvirkninger Måde Havnedeponi vil have en række påvirkninger på miljøet. VVM-redegørelsen vil derfor skulle fastlægge de miljømæssige rammer som projektet skal etableres inden for. Her skal nævnes nogle af de væsentlige miljøfaktorer for projektet: Vandmiljøet Et havnesedimentdepot er i sin natur et depot, som har til formål at opsamle og tilbageholde sediment med en vis koncentration af miljøfremmede stoffer. Det sediment, der skal landdeponeres fra Esbjerg Havn, er belastet af især TBT, se fakta boks. Udover TBT er der et forhøjet indhold af kobber og zink fra nogle af bassinerne. Sedimentet i Esbjerg Havn overholder grænseværdierne for klapning i forhold til de såkaldte PAH er, se fakta boks. Men enkelte stoffer er så farlige for vandmiljøet, at der skal en meget lille mængde i vandmiljøet, til før det er giftig. Det er derfor vigtigt at Måde Havnedeponi indrettes således, at der ikke sker en udledning af disse stoffer, som ikke overholder miljøkvalitetskravet. Der etableres membran under de vand- og sedimentdækkede arealer. Det vil sikre, at der ikke udsiver forurenende stoffer til vandmiljøet. Efter afvanding af sedimentet er det dog nødvendigt at udlede vand til havet igen. Inden udledning skal vandet renses. Den primære rensning sker i klaringsbassinerne. Hvis vandrensningen i klaringsbassiner ikke er tilstrækkelig til at kunne overholde miljøkvalitetskravene for udledning af renset vand er deponiet indrettet således, at der er plads til etablering af supplerende rensetrin. De mulige supplerende behandlingstrin kan være: iltningstrappe, sandfiltre, rodzoneanlæg, UV-behandling, eventuelt kombineret med ozon-tilsætning, kemisk fældning, tromleriste, adsorptionsprocesser, mikrofiltrering og biologisk nedbrydning. De enkelte metoder kan anvendes alene eller sammen. Det vil i forbindelse med den detaljerede projektering af anlægget blive sikret, at anlægget indrettes på en måde så det sikres, at det udledte vand overholder alle miljøkvalitetskrav. Tri-butyl-tin (TBT) er et miljøfarlig stof og stoffet har især været benyttet som antibegroningsmiddel på skibe, men er i dag forbudt. Der findes dog stadig rester af stoffet i havsediment og dermed også i havnesediment. Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) er en gruppe organiske forbindelser der udsendes til luften i forbindelse med forbrænding af fossile og naturlige brændsler,men olieudslip fra boreplatforme og/eller skibe kan ligeledes være en kilde til forurening. Området benyttes hovedsageligt til landbrugsareal og enkelte fritidsaktiviteter så som hundetræning, dueslag og kolonihaver. 10 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

11 Landskabet Opbygningen af bakker i forbindelse med deponiet vil ændre landskabstrækkene i området. Påvirkningen af landskabstrækkene, forekomsten af beskyttede diger mm. vil blive vurderet blandt andet ved hjælp af visualiseringer. Naturinteresser Der er en mindre sø og et område med fersk eng, hvor deponiet skal anlægges. Søen og engen er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven. Desuden kommer deponiet til at ligge op til følgende internationale naturbeskyttelsesområder (de såkaldte Natura 2000-områder): Habitatområde 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EF-fuglebeskyttelsesområder 57, Vadehavet og nr. 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsarområde nr. 27, Vadehavet. Ca. 4 km sydvest for projektområdet ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 53, Fanø. Projektområdet set fra øst mod vest. Det er kun få af de arter, der findes på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, der muligvis gør brug af det pågældende område på nuværende tidspunkt. Det skal vurderes yderligere, i hvilket omfang det sker. Ligeledes skal det vurderes, i hvilket omfang arter på udpegningsgrundlaget (som f.eks. forskellige arter af terner) vil bruge de planlagte deponi som f.eks. fødesøgningsområde. 3 eng i projektområdet. I baggrunden ses L90 Affaldsforbrændingsanlægget i Måde. Udover, at det med membran og vandrensning sikres, at naturinteresserne ikke påvirkes vil der blive etableret et højvandsdige omkring deponiet. Det vil sikre, at det deponerede sediment holdes inde på deponiområdet. Trafik og støj I anlægsfasen vil der være forøget trafik til og fra området. Adgangsvejene til området går dog ikke igennem boligområder. Rekreative interesser Området benyttes i dag hovedsageligt til landbrugsareal, men der er også fritidsaktiviteter så som hundetræning, dueslag og kolonihaver. Kig ud over det nærliggende Natura 2000 område. Mens området anvendes som aktivt deponi for havnesediment, vil der ikke være plads til fritidsaktiviteter på arealet. På langt sigt, når området er fyldt, vil de lave bakker i området dog kunne anvendes som rekreativt område. VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 11

12 Grundvand Området ligger tæt på Vadehavet og grundvandet, må derfor forventes at være salt. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i området, og vandindvindinger vil ikke blive påvirket negativt af projektet. 2.4 Projektets miljøpåvirkninger og VVM-redegørelsen En af forudsætningerne for at kunne opføre et nyt Måde Havnedeponi er, at der udarbejdes en VVMredegørelse. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, landskab, materielle goder, afledte samfundsøkonomiske forhold, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, og det vil danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige udformning af projektet. Samtidig skal redegørelsen og den offentlige høring heraf bidrage til at give VVM-myndigheden et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om projektet kan tillades gennemført samt hvilke afværgeforanstaltninger virksomheden eventuelt kan pålægges for at minimere eller forhindre miljøpåvirkninger. Projektet skal også sammenlignes med alternativer. Som minimum en belysning af situationen hvis byggeriet ikke realiseres det såkaldte 0-alternativ. De alternativer der har været undersøgt indtil nu, har været en alternativ placering ved Esbjerg Havn, hvor der kunne opføres et anlæg til tørring af havnesediment, hvorefter sedimentet skulle transporteres med bil/dumper til området i Måde. Det har ligeledes været undersøgt, om et havnebassin kunne inddrages til depot (spulefelt). Det er endvidere tidligere undersøgt, om anlægget kunne flyttes længere væk fra Esbjerg, eller om sedimentet kunne genbruges eller nyttiggøres til andre formål. Alle disse alternativer vil blive beskrevet mere indgående i den kommende VVM. 2.5 Er der emner vi mangler? Naturstyrelsen vil gerne have input fra borgere, foreninger, organisationer, virksomheder og berørte myndigheder. Naturstyrelsen håber herved at kunne få et mere omfattende billede af eventuelle miljøforhold, der er vigtige at undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for projektet. Herunder hører vi gerne, om der skulle være relevante emner om miljøforhold, som ikke er nævnt i dette idéoplæg under afsnittet om miljøpåvirkninger. Når idéfasen er gennemført, vil Naturstyrelsen fastlægge hvilke emner der særligt skal undersøges og beskrives i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen vil de eksisterende miljø- og planforhold blive beskrevet. Samtidig beskrives og vurderes eventuelle konsekvenser ved projektet både i anlægs- og driftsfasen. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel ske ved en grundig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet og forskellige midlertidige foranstaltninger i denne periode. Sideløbende med VVM-redegørelsen udarbejder Naturstyrelsen et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal fastlægge rammer og retningslinjer for Måde Havnedeponi s beliggenhed og udformning. Endvidere vil VVM-redegørelsen sammen med det tilhørende kommuneplantillæg fastlægge rammerne for de kommende miljømæssige godkendelser, der skal gives til projektet. Kommuneplantillægget skal ligeledes miljøvurderes i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Når de miljømæssige undersøgelser og vurderinger er gennemført, sender Naturstyrelsen forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse i offentlig høring i mindst otte uger. Her får borgere, myndigheder og organisationer mv. igen mulighed for at give deres mening til kende. Det kan forventes at ske i VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

13 2.6 Projektets tidsplan offentlighedsfase Udarbejdelse af VVM og kommuneplantillæg 2. offentlighedsfase Behandling af bemærkninger fra 2. offentlighedsfase og VVM-tilladelse Projektering, udbud og valg af entreprenør Anlægsstart/1. spadestik Anlægsarbejder Etapevis ibrugtagning Vigtige milepæle Sommer 2015: 1. spadestik Ultimo 2015: Ibrugtagning 2.7 Myndighedsbehandling Naturstyrelsen har afgjort, at det anmeldte projekt er VVM-pligtigt. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og der er meddelt tilladelse til projektet. Naturstyrelsen er VVM-myndighed og står for VVMprocessen. Naturstyrelsen kan på baggrund af VVMprocessen stille krav om afværgeforanstaltninger, der skal mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af den berørte kommune. I dette tilfælde er Naturstyrelsen dog VVMmyndighed for projektet, da Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, hvor staten er bygherre for hele eller dele af anlægget, hvilket er fastlagt i 11, stk. 5 i VVMbekendtgørelsen. Esbjerg Kommune udarbejder på basis af Naturstyrelsens kommuneplantillæg en lokalplan for området. Denne skal fastlægge de nærmere krav til disponeringen af området. Endvidere udarbejder Esbjerg Kommune udkast til eventuelle miljøgodkendelser, som vil være påkrævet i forbindelse med Måde Havnedeponi. Projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen er anført i bilag 1 og 2. For anlægsprojekter opført på bilag 1 skal der altid udarbejdes en VVM-redegørelse, mens anlægsprojekter opført på bilag 2 skal underkastes en screening, som skal afgøre, om de kan antages at kunne påvirke miljøet så væsentligt, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Naturstyrelsen har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2 under følgende punkt: 12 b) Anlæg til bortskaffelse af affald. Som tidligere nævn har styrelsen afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. Dette er meddelt de to bygherrer ved brev af 30. august VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 13

14 I forgrunden ses en græsmark, til venstre det opdyrkede areal og i baggrunden 3-areal her strandeng, Det opdyrkede areal danner grænsen mellem naturområdet og Måde Havnedeponiområdet. Kig fra Esbjerg Østhavn mod Måde. På denne strækning skal der efter planen placeres en rørføring mellem det nye Måde Havnedepot og Esbjerg Havn, til transport af oprenset sediment. 14 VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg

15 3 Det videre forløb Hvordan får du indflydelse? 3.1 Idéfase Naturstyrelsen har som nævnt vurderet, at opførelse af Måde Havnedeponi kan få en væsentlig indflydelse på omgivelserne. Det betyder, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) for projektet. Naturstyrelsen inviterer alle til at komme med idéer og forslag til planlægningen for Måde Havnedeponi. Idéfasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. 3.2 Hvad er til debat? Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. Derfor opfordres alle i denne første offentlighedsfase til at komme med spørgsmål, bemærkninger og emner, der ønskes belyst i VVM-redegørelsen. Det er også relevant at komme med forslag i forhold til miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses eller viderebringe lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning. 3.3 Hvordan giver du din mening til kende? Bemærkninger og kommentarer til miljømæssige forhold, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Send bidrag med elektronisk eller almindelig post til: Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Telefon e-post: ode@nst.dk. Materialet er offentliggjort den 3. september 2012, og bidrag skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 1. oktober Bemærkninger og kommentarer til ændringen af Esbjerg Kommuneplans rammer til Måde Havnedeponi skal ligeledes senest 1. oktober 2012, sendes til: Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Telefon e-post: ode@nst.dk. Yderligere information kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside - gå ind under VVM annonceringer. Endvidere findes detaljerede oplysninger om projektet på Kystdirektoratets hjemmeside. 3.4 Den videre proces Det mere konkrete og gennembearbejdede materiale i form af en VVM-redegørelse og et forslag til kommuneplantillæg vil på et senere tidspunkt blive offentlig fremlagt i mindst otte uger. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger til Naturstyrelsen. Først derefter, og på baggrund af de indkomne bemærkninger og VVM-redegørelsens konklusioner, vil Naturstyrelsen kunne udstede kommuneplantillæg og VVM-tilladelse til projektet. Ligeledes vil Esbjerg Kommunes forslag til kommuneplantillæg for udvidelsesarealet samt lokalplan for hele projektet blive offentliggjort i 8 uger, hvor der vil blive mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser. Send bidrag med elektronisk eller almindelig post til: Naturstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Telefon e-post ode@nst.dk. Anfør venligst emnet: VVM for Måde Havnedeponi, j.nr. NST Materialet er offentliggjort den 3. september 2012, og bidrag skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 1. oktober Anfør venligst emnet: VVM for Måde Havnedeponi, j.nr. NST VVM for Måde Havnedeponi i Esbjerg 15

16 VVM for Måde Havnedeponi Ideer og forslag: kan frem til 1. oktober 2012 sendes til: Naturstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ eller som til: Anfør venligst emnet: VVM for Måde Havnedeponi, j.nr. NST Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø