Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum

Transkript

1 Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum

2 om echo Hvad har kunst med det gode liv at gøre? Med installationen ECHO Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum slår Fyns Kunstmuseum dørene op for en udstilling, der er en del af FotoTriennale.dk en international fotofestival arrangeret af Foto museet på Brandts i Odense. Fællesnævneren for dette års triennale er DET GODE LIV; et tema som spiller en stor rolle i vor tids værdisæt og livsførelse. Mange del tagende ud stillingssteder, herunder Fyns Kunstmuseum, giver deres forskellige bud på, hvordan og hvor frit fotokunst kan bidrage med nye og overraskende perspektiver på netop dette tema. Således også her på Fyns Kunstmuseum, hvor emnet bruges til at slå et slag for kunsten som et gode og en nødvendighed for det enkelte menneske. For Fyns Kunstmuseum byder deltagelsen i en international fototriennale på nye muligheder for at sætte samlingerne i perspektiv. Med installationen ECHO ønsker vi at skabe et samspil mellem museets store samling af ældre malerkunst og skulptur og moderne, fotografisk kunst. Det er en stor glæde, at Per Bak Jensen en toneangivende skikkelse indenfor dansk fotokunst har set en god idé i at parre egne fotografier med Fyns Kunstmuseums værker og således være med til at kuratere en større installation i museets centrale udstillingssal. Tak til Per Bak Jensen for et særdeles inspirerende samarbejde og utrætteligt engagement i udstillingsprojektet; fra de første spæde ideer til den færdige udstilling og kataloget. Tak til Galleri Bo Bjerggaard for velvilligt at udlåne to store fotografier af Per Bak Jensen til udstillingen. Tak til kunstkritiker og lektor Mette Sandbye for hendes samtale med Per Bak Jensen; en samtale, som fandt sted på en bænk i Kongens Have i København en varm sommerdag i august 2012 lige ved siden af Aksel Hansens bronzeudgave af skulpturen Echo, som vi her i udstillingen viser originalmodellen til. Sidst, men ikke mindst, tak til Museet for Fotokunst på Brandts for invitationen til igen at deltage i FotoTriennale. dk og for et godt samarbejde. Gertrud Hvidberg-Hansen, overinspektør Når portrætter giver genlyd I foråret 2012 blev billedkunstneren Per Bak Jensen inviteret til at gå i dialog med Fyns Kunstmuseums samling. Per Bak Jensens fotografier er i motiv og indhold så nært forbundne med malerkunsten, at det var oplagt for Fyns Kunstmuseum at lade netop ham spille op ad museets omfattende malerisamling, der rummer værker fra perioden 1750 og frem til i dag. Per Bak Jensen så for sit vedkommende dialogen som en mulighed for at udvide sit billedsprog og betydningen af sine fotografier og derved konkretisere nogle af de spørgsmål, han arbejder med i sine billeder. Resultatet er en stor installation bestående af malerier og skulpturer fra museets samling og Per Bak Jensens egne fotografier. Selv om hans motiver især nærmer sig landskabsmaleriet, har Per Bak Jensen valgt at tage afsæt i et stort antal portrætmalerier og enkelte gipsskulpturer, hvor de mange ansigter står i en tydelig kontrast til de moderne og mennesketomme fotografier. Det er første gang, at Per Bak Jensen skaber en installation, hvor han sætter sine værker i spil i forhold til en større museumssamling. Med installationen ECHO indsætter Per Bak Jensen sine fotografier i en større rumlig og betydningsmæssig sammenhæng og der har været stor frihed til at vælge ud blandt museets godt 6000 værker. Resultatet af udvalget og sammenstillingerne kan opleves som én stemningsmættet og rumlig installation. Som ét stort værk. I den korte tekst Echo (side 6) har Per Bak Jensen selv nedfældet sine tanker bag installationen, og teksten bliver på den måde et kunstnerisk manifest for blikkets genrejsning og kunstens altafgørende betydning for livets æstetiske dimensioner. I en samtale med kunstkritiker og lektor Mette Sandbye følger vi desuden de mange tanker, der ligger bag Per Bak Jensens eget kunstneriske arbejde og installationen ECHO. Skulpturen som formidler Installationens fysiske omdrejningspunkt er Aksel Hansens skulptur fra 1888 af den græske skovnymfe Echo. Fyns Kunstmuseum ejer både den originalmodel i gips, som nu indgår i installationen ECHO, og en bronzeudgave, som er opstillet i Eventyrhaven i Odense. Endnu en bronzeudgave findes i Kongens Have i København. de samtidig, hvad der kan gemme sig i en kunstsamling, der har eksisteret i mere end godt 125 år. Kendte navne som Elisabeth Jerichau-Baumann, Vilhelm Bendz, H.A. Brendekilde, Poul S. Christiansen, Dankvart Dreyer, C.W. Eckersberg, Harald Giersing, Lauritz Hartz, Henry Heerup, Karl Isakson, Jens Juel, Christen Købke, Johannes Larsen, J.Th. Lundbye, Vilhelm Lundstrøm, Julius Paulsen, Jørgen Roed, Olaf Rude, Frans Schwartz, Sigurd Swane, Fritz Fortællingen om den græske, mytologiske figur Echo kan man blandt andet læse om i den romerske digter Ovids Syberg og Ernst Zeuthen ses nu sammen med en lang række mindre kendte kunstnere. Metamorfoser (Forvandlinger) skrevet i 1. årh. e.kr. Her berettes det, hvordan Echo ofte besnakkede gudinden Hera (latin: Juno), mens dennes mand, Zeus (latin: Jupiter), forlystede sig med andre kvinder. Da Hera opdagede Echos bedrag, straffede Hera hende hårdt: Echo fik frataget sin evne til at tale, og fra nu af kunne hun kun gentage det, andre sagde. Som det ligeledes kan læses hos Ovid, nærede Echo stor kærlighed til Narcissos denne smukke unge mand, der blev så optaget af sit eget spejlbillede, at han ikke ænsede andre. Narcissos afviste alle Echos tilnærmelser, og plaget af sorg svandt hun hen, indtil kun ekkoets Ordet portræt betyder bogstaveligt hvad der drages frem for lyset (latin: protractum ), og når kunstneren fremstiller sig selv, sine kunstnerkolleger eller en fremmed bestiller, er det sjældent en dækkende fremstilling af personen. Derimod bliver den portrætterede ofte forskønnet, idealiseret eller det stik modsatte; fremstillet med karikeret realisme. Noget er draget frem på bekostning af noget andet. Portrætterne er ofte flertydige og fulde af symboler, henvisninger og andre betydningsskabende lag, der rækker langt ud over den synlige virkelighed. stemme var tilbage. Aksel Hansen har i sin skulptur skildret Echo i præcis det øjeblik, hvor hun forgæves kalder på Narcissos og sætter hånden til munden for at forstærke stemmen. Echo er den ene af de to skulpturer, der i installationen spiller en central rolle i dialogen mellem malerierne og fotografierne. Aksel Hansen har skildret Echo som en klejn, men elegant kvindeskikkelse. Et yndefuldt, barfodet naturvæsen, som træder på skulpturens plint, der er fremstillet som en ujævn skovbund. Aksel Hansens Echo skaber både visuelt og betydningsmæssigt en klar forbindelse mellem menneske og landskab, idet hun er placeret umiddelbart foran portrætterne, mens hun råber ind i fotografiernes tomme landskaber. Hun læner sig forover, sætter hånden til munden blot for Om at se efter Per Bak Jensens fotografier Per Bak Jensen derimod stræber med sine fotografier efter at gengive verden, som den virkelig tager sig ud. Ved første øjekast ser hans billeder tomme ud, men ved nærmere eftersyn dukker der spor af menneskers liv og fortællinger op. Fotografiernes skarphed afslører alle detaljer i mulden, græsstråene og i det folderige plastikstykke, og de store formater fremhæver, at den afbildede verden og den virkelige verden nærmest indgår i et realistisk størrelsesforhold 1:1. Selv om der kun meget sjældent optræder mennesker i Per Bak Jensens billeder, kredser de til stadighed omkring menneskets blik på og spor i verden og spørgsmålene: Hvem er vi, hvor er vi, og hvorfor er vi! at gentage andres ord. Andre kunne her være de mange mennesker, som er skildret i de talrige portrætter; Echo giver dem krop. Fotografiet Rødder fra 2005 fremstiller den knoldede, bare jord med nøgne, sporadiske græsstrå. I fotografiet Plastik, ligeledes fra 2005, ligger et stykke plastik i al sin Den anden skulptur i installationen er Carl J. Bonnesens Kain fra Bonnesen har skildret Kain som en ensom, grublende og foroverbøjet skikkelse. Den gammeltestamentlige myte (1. Mosebog, kap. 1-16) fortæller, at Kain som straf for mordet på sin bror Abel blev dømt fredløs og måtte strejfe hjemløs om som en flygtning på jorden resten af sine dage. Da Kain bad for sit liv, satte Gud et mærke på hans pande. Brodermorderen blev kainsmærket for at ingen, som mødte flygtningen, bare skulle slå ham ihjel. Fælles for både Kain og Echo er, at de begge har modtaget en uafvendelig straf. Begge personificerer de eksistentielle kriser for Echo opstået af ulykkelig kærlighed og for Kain af jalousi. De to skikkelser repræsenterer almene og eviggyldige grundtræk ved menneskelivet. Men mens Echo skildres som et elegant og næsten æterisk naturvæsen, fremstår Kain tung, muskuløs og uskøn med sit uplejede ydre; tjavset hår, viltert skæg og en ludende holdning. tilfældighed kunstfærdigt foldet på græsset. På den ene side har vi den forgængelige natur med græsstå, der visner for påny at vokse op. På den anden side står den uforgængelige menneskeskabte kultur i form af plastikstykket, der fremstår som om, det var en skulptur i den fineste, hvide Carrara-marmor. Den fotografiske virkelighed, disse elementer gengives med, bliver forstærket af de mange detaljer i nærbillederne og værkernes saglige og åbenlyst sanddru titler. Men netop i kraft af motivernes enkelhed, de harmoniske kompositioner og farver og de præcise værktitler kan beskueren koncentrere sig om at skærpe blikket og evnen til at opfatte skønheden i det sete. Når motiverne forestiller upåagtede ting, der findes overalt i naturen og i vores omverden den bare jord eller plastik på en rasteplads motiveres man som beskuer til at have øjnene med sig og til at (gen)opdage evnen til at finde skønheden, hvor man mindst venter at møde den. Fra malerisamlingens gemmer Echo og Kain skaber en forbindelse imellem portrætmosaikkens stirrende menneskemylder og den tomme, gådefulde natur i Per Bak Jensens to store fotografier. I udvælgelsen af de mange portrætter, der er hængt op, så de dækker hele skulptursalens ene væg, har Per Bak Jensen først og fremmest hæftet sig ved blikket hos de portrætterede, idet de alle stirrer ud af billederne. Store og små formater er blandet på tværs af historiske perioder og på en sådan måde, at de danner ét koncentreret fælles blik rettet mod fotografierne på salens modsatte væg. Portrætterne repræsenterer hele den menneskelige mangfoldighed: Folk skildret i alle livsaldre fra finurlige selvportrætter til ophøjede portrætter af velstående borgere og adelsfolk. Der er også de helt almindelige mennesker smukke, grimme, gode eller onde der har fascineret kunstnerne. Fælles for de mange portrætterede personer er, at ingen af dem er nulevende. Det står den enkelte betragter frit for at få øje på nye betydninger i Per Bak Jensens billeder. Med installationen ECHO ønsker Per Bak Jensen ikke at udlægge bestemte fortolkninger. Han søger snarere at appellere til vores visuelle hukommelse og evnen til at afkode motiver og associere dem til eksempelvis mytologiske motiver. I et katalog om Per Bak Jensen står der: Per Bak Jensen dikterer ikke en betydning gennem sit billedsprog. Han ser snarere så nøje efter, at hans billeder drager os ind i sig [ ]. Fotografisk indbydes vi til at stoppe op og reflektere over det, vi kunne have overset eller tabt af syne. Eksistentielt er vi måske nok fortabte, men for Per Bak Jensen giver det forløsning at se. (Liz Wells, Meditationer over form og flow i Per Bak Jensen, Fortabelse/Lost, Galleri Bo Bjerggaard, 2012). Når Per Bak Jensen ser på verden gennem sin linse, gør han det med erkendelsesfilosofiske øjne en optik, der også præger hans syn på kunsten generelt. Med installationen ECHO rejser Per Bak Jensen en række spørgsmål om Portrætterne står derfor som spejlbilleder eller spor af dem, mens de levede. Spørgsmålene melder sig: Hvem er disse mennesker? Hvornår og hvor levede de? Hvad kom de fra? Havde de et godt liv? Alt det, som de skildrede personer kunne have sagt, synes her at give genlyd i Echo, der trods skulpturens iboende stumhed kalder mod den mennesketomme natur på den modsatte væg. Den tavse kunstens og æstetikkens betydning og betydningen af vores evne til at se på kunst. I samme ombæring stiller han skarpt på kunsten som en livsnødvendighed; en forudsætning for det gode liv. Installationen er med andre ord en invitation til at betragte Per Bak Jensens monumentale fotografier indgående og en opfordring til gå på opdagelse i godt 200 års dansk portrætkunst fra Fyns Kunstmuseum. Kain, derimod, rummer den samme eftertænksomhed, som anes i de mange portrætter. Sammen er de to stedfortrædere Lad de mange øjne se og tale! for de portrætterede og i sidste ende for os som betragtere af verden, livet og kunsten. Samtidig med at de mange portrætter indgår i den samlede installation, viser Gertrud Hvidberg-Hansen 2

3 Per Bak Jensen, Rødder, 2005 C-print / Diasec, 185 x 245 cm Courtesy Galleri Bo Bjerggaard

4 Elisabeth Jerichau Baumann, Portræt af en af sønnerne, antagelig Thorald, ca Anna Ancher, Gamle Lene, Lauritz Hartz, Selvportræt, (1932) 4 Sigurd Swane, Portræt af en ung dame, (1926) 5 Harald Giersing, Selvportræt, (1920) 6 Poul S. Christiansen, Selvportræt, H. A. Brendekilde, Portræt af maleren L.A. Ring, o Jens Juel, Portræt af en ung dame med sort hat, antagelig kunstnerens forlovede, Rosine Dørschel, o Olaf Rude, Portræt af fru Elna Fonnesbech-Sandberg, Jens Juel, Portræt af en ældre dame, Charlotte Dorothea Biehl (?), Ernst Zeuthen, Portræt af maleren Joakim Skovgaard, Kræsten Iversen, Selvportræt, (1918) 13 Karl Larsen, Selvportræt, Jørgen Roed, Professorinde Andrea Bindesbøll, o Julius Paulsen, Portræt af kunstnerens far, o Henry Heerup, Selvportræt, J.A. Jerichau, David, o Johannes Larsen, Portræt af maleren Karl Schou ( ), 1891 Alle værker tilhører Fyns Kunstmuseum

5

6 Echo Grundværdien i kunst er ånd, og den findes under kunstværkernes overflade. Ånden vil i kontakt med os, men er usynlig. Så for at vi kan se den, bruger den os. Den giver os en underlig lyst. En lyst til at skabe kunstværker og en lyst ved at se på dem. På samme måde som synden i sin tid bragte en adskillelse til vores syn og erkendelse, så bidrager Ånden med noget, der ligner. Da vi havde spist af kundskabens træ, blev der skabt en adskillelse, der bestod af et før og et efter. Vi så stadig det samme, men vi så det på en ny måde, vi kunne pludselig se noget mere. Når vi spiser af kunstens træ risikerer vi også at se noget mere, fordi kunst, ligesom synd, får os til at se på en ny måde. Men til forskel fra synden som gav os blikket og adskillelsen, så giver kunsten os blik og forståelse for, at selv om der stadig er grænser for vores erkendelse, så er vi på forunderlig vis netop ikke adskilt fra alt det, der er midt iblandt os. Per Bak Jensen Per Bak Jensen, Plastik, 2005 C-print / Diasec 165 x 205 cm Courtesy Galleri Bo Bjerggaard

7 Det afgørende øjeblik er i dig selv Interview med Per Bak Jensen ved Mette Sandbye 7 Scenen for samtalen er sat: Det er den mandag i slutningen af august, hvor temperaturen i København nåede over de 30 grader. Per Bak Jensen har sat mig i stævne i Kongens Have, foran Aksel Hansens skulptur Echo; en lille, grøn kobberpige med langt hår, der står og råber midt inde i en rhododendronhæk ud mod Kronprinsessegade. På to klapstole og med en mikrofon og en flaske kold hvidvin mellem os forsøger vi at indkredse tankerne bag udstillingen ECHO Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunst museum og dens sammenhæng med Per Bak Jensens øvrige værker. Skulpturen, vi sidder foran, indgår i din udstilling. Det er vel noget nyt, at du sætter dine egne billeder sammen med allerede eksisterende værker på en udstilling? Ja, det er første gang, jeg gør det. Jeg har prøvet at arrangere en udstilling med andres værker på Esbjerg Kunstmuseum. Den hed Ansigt, og jeg lavede den sammen med teologen Povl Götke, men dér havde jeg ikke mine egne billeder med. Men denne her er mere end en kurateret udstilling? Det skal snarere ses som et samlet værk, hvor både dine og andres værker indgår? Ja, museet inviterede mig til at gå i dialog med samlingen. Først var jeg lidt betænkelig, men jeg vil jo gerne forsøge at blive klogere og udvide mit billedsyn og i sidste ende tænke mine egne billeder på en ny måde. Det havde været nærliggende at tænke, at da du især laver landskaber, så skulle du gå i dialog med landskabsmalerier. Men sådan er udstillingen slet ikke tænkt du har valgt ansigter? Ja, jeg ville gerne forsøge at gøre noget helt andet. Jeg har jo ikke rigtigt lavet portrætter og fotograferet mennesker før, men jeg har da tit haft lyst til at gøre det. Fyns Kunstmuseum er kendt for sin store portrætsamling, så her havde jeg pludselig en masse materiale at tage fat i og blive klogere på. Og jeg synes, der er kommet hul på noget. Og hvad er det noget så? Hvis man ser på hele din produktion, så er du generelt interesseret i at forsøge at bruge billedet til at komme i kontakt med verden og virkeligheden opleve en nærhedsfølelse og måske kan man ligefrem kalde det en reli giøs følelse. Denne stræben efter nærhed, efter at mærke virkelighedens usynlige bånd, bliver vel skærpet gennem alle disse blikke fra portrætterne over mod dine fotografier på den modsatte væg? Når jeg laver billeder, vil jeg gerne forsøge at trænge længere ind bag grunden til, at man overhovedet laver billeder, og hvad meningen er med dem. Der er så mange billeder i fjernsynet, i aviser, i det offentlige rum man drukner i fotografier. Der bliver flere af dem hele tiden, og derfor bliver det også sværere at vælge ud. Da jeg studerende på Kunstakademiet lige omkring 1980, var vi studerende meget optaget af zen-buddhisme. Det var svært at finde litteratur om, men jeg fandt noget i Det Ukendtes Boghandel nede ved Esplanaden. Men i dag er den slags jo overalt med store artikler i dame bladene, så det svære ligger ikke i at finde det, men i at vælge det, der er det rigtige. Sådan noget som mindfulness er også overalt for tiden, og det minder vel om zen? Altså om at øve sig i at være koncentreret, om at føle nuet midt i hverdagen. Det er et modeord, men bag det ligger måske en eksistentiel tilgang til livet, som minder om zen? Jeg ved faktisk hverken ret meget om mindfulness eller om zen, men hvis jeg nu kunne finde nogle billeder, som jeg ikke selv havde lavet, og så sætte dem sammen med nogle af mine fotografier, som på en eller anden måde mangler noget. De mangler først og fremmest, at nogen skal komme og se dem, bruge dem og få dem til at blive større. Hvis jeg nu tog to af mine landskabsfotografier og satte dem overfor alle disse blikke, så kunne jeg forsøge at nærme mig, hvad det vil sige at se. Når jeg for eksempel ser på noget, lad os sige den hæk vi sidder foran, så er der samtidig noget i mig, der ser noget andet end hækken. Normalt tænker man ikke ret meget over, hvordan man ser. I virkeligheden ser jeg jo på noget, som jeg ikke helt kan forklare. Fremtrædelsesformen hæk er noget helt andet, end det, jeg ser. Den indsigt tænker jeg, at man kan forstærke, hvis man laver en hel væg af blikke, der ser over på ikke en hæk men på to tomme landskaber. For at understrege den opsætning har vi fået fat to skulpturer; en grublende Kain, der også kigger over mod landskaberne, og så Echo, der har fået den straf, at hun kun kan gentage det, som andre lige har sagt. Jeg prøver at finde ud af, hvad de gamle portrætter kan sige os. Gentager disse portrætter noget, som allerede er sagt mange gange? Jeg er på ingen måde ude på at være billedstormer. Jeg vil snarere undersøge, hvad vi overhovedet skal med kunsten. Hvorfor bliver vi ved med at lave billeder? Der må være en drift hos kunstnerne og hos alle mennesker eller en uudslukkelig tørst efter mening, som man også finder i det religiøse rum. Er det det begreb, du tidligere har kaldt det store billede? Jeg er sikker på, at vi alle bærer en hel del med os helt fra barndommen. Vi bærer summen af os selv hele tiden, og det kunne man se som et billede. Derfor har jeg før brugt den metafor, at man indeholder et stort billede. Det er ens indre menneske, den man virkelig er, når man virkelig er, hvornår det så end er. Men det kan man måske blive klogere på, hvis man får ro til det og ser verden med et andet blik? På den måde hænger denne udstilling sammen med alt det, du tidligere har lavet. Hvis man ser på titlerne på dine tidligere udstillinger og bøger, så hedder de sådan noget som Stedernes Væsen, Genkomst, Bevægelse, Tilsagn, Hengivne Øjeblikke, Fortabelse, Det Hemmelige Rum og nu ECHO. De er alle titler, som handler om at åbne op for det eksistentielle rum? Ja. I alle de frygteligt patetiske titler du nævner, har jeg forsøgt at finde et dobbelttydigt sprogligt udsagn for denne søgen. Men jeg har nu aldrig set mig selv som en religiøs kunstner, vil jeg lige sige. Men en eksistentielt søgende kunstner? Jamen, al kunst er vel noget, man laver for at finde ud af, hvem man er, og hvorfor man er det må være drivkraften. Men jeg hører sommetider, at folk synes, at alt det krat, hække og tomme marker er kedeligt at se på, fordi det ikke forestiller ret meget. Men ved at vælge alle disse blikke på den ene væg, er det så ikke en overtydelig fremstilling af dit ønske om, at folk skal se på verden og mærke verden for at para frasere en kendt bogtitel? Jeg har faktisk fået opkaldt et begreb efter mig. Der var en anmelder, der skrev, at hun havde fundet et nyt begreb i dansk kunstliv; kedelig som Per Bak Jensens billeder. Det blev jeg helt stolt af. Men denne gang siger du nærmest pædagogisk til folk: Se nu her, det handler om at skærpe blikket og se noget nyt og andet end det umiddelbare? Sådan har jeg faktisk ikke selv tænkt på det. Det har mere handlet om at forsøge at blive klogere på mine egne billeder gennem sådan en salonophængning af afdøde kunstnere og forgangne menneskers blikke på nogle landskaber, der stadig eksisterer. Jeg forventer at se en figur dukke op et sted mellem landskaberne og maleriernes og skulpturernes blikke, hvis man giver det lidt tid: At man pludselig meget tydeligt ser noget, at man bliver klar over noget at noget falder i hak. Så i forhold til hende med kedelig som Per Bak Jensen, så tager du hende i hånden og siger prøv at kigge med sammen med alle de her blikke fra væggen? Jamen, jeg er heller ikke bange for at være pædagogisk, jeg har jo været lærer i mange år. Hvis man brænder for noget, så kommer man til at se sig selv som arbejdende i en sags tjeneste. Jeg tror faktisk engang, jeg har kaldt dig en vækkelsesprædikant i et foredrag eller i en tekst, fordi du har en så stærk, næsten reli giøs, opfordring til folk om at forholde sig eksistentielt til verden og ikke kun blive på overfladen. Det er, fordi jeg synes, der er så meget spild og udenomssnak. Jeg tror på, at vi er forpligtigede overfor hinanden. Man taler om, at fotografen skildrer det afgørende øjeblik, men det afgørende øjeblik er ikke noget, en fotograf skal fange. Det afgørende øjeblik er hele tiden og overalt og det er først og fremmest i en selv. Derfor har jeg forsøgt at fremstille et nyt blik på blikket. Alt for ofte har man nogle bestemte forventninger til, hvad et maleri eller et fotografi skal være. Kunst bliver alt for ofte bare brugt til tidsfordriv. Jeg tror, det er vigtigt, at man også sommetider overfaldes af det, man ikke lige kan genkende. Hvis kunsten ikke længere kan gøre folk urolige, ligge på lur og overfalde os, så mangler der noget ved kunsten. Og det tror jeg, vi skal blive ved med at minde hinanden om; at livet kan ses på så mange andre måder end den måde, det normalt bliver håndteret på. Og her knytter du så an til fototriennalens tema Det gode liv? Ja, jeg så den overskrift som en mulighed for at blive klogere på livet. Man taler om, at fotografi enten kan være et vindue ud mod verden, eller at det er et spejl af den, der ser. Jeg kan bedre lide at se på fotografier som døre, man bliver inviteret til at gå ind ad. udvalgt biografi Per Bak Jensen. Født i 1949 i København Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi Lektor i fotografi på Det Kgl. Danske Kunstakademi Per Bak Jensen er repræsenteret på ARKEN Museum for Moderne Kunst ARoS, Aarhus Kunstmuseum Bibliothè que Nationale De France, Paris Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem De Pont Museum of Contemporary Art, Tilburg Det Nationale Fotomuseum, København Esbjerg Kunstmuseum Fyns Kunstmuseum, Odense HEART Herning Museum of Contemporary Art International Center of Photography, New York Louisiana, Humlebæk Museet for Fotokunst, Odense Museet for Samtidskunst, Oslo Ny Carlsberg Glyptotek, København Skive Kunstmuseum Sorø Kunstmuseum The Metropolitan Museum of Art, New York The Museum of Modern Art, New York Trapholt, Kolding Udvalgte separatudstillinger 2012 ECHO Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum, Fyns Kunstmuseum, Odense. Near and Far: Landscape photographs by Per Bak Jensen, 12 Star Gallery, Europe House, London. Near and Far: Landscape photographs by Per Bak Jensen, Churchill College, Cambridge. Fortabelse/Lost, Galleri Bo Bjerggaard, Copenhagen 2011 Bevægelse/Movement, Maison du Danemark, Paris. Bevægelse/Movement, Gl. Holtegaard, Holte Per Bak Jensen Obra Reciente, Centro Fotográfico Manuel Álvarez Bravo, Mexico. Torn, Glasgangen, Løgumkloster Kirke, Løgumkloster Midt iblandt os, Galleri Bo Bjerggaard, København. Before the Darkness, Dunkers Kulturhus, Helsingborg Tilsagn/Promise, Kunstforeningen Det Ny Kastet, Thisted Per Bak Jensen Genkomst, ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Per Bak Jensen Days in Vienna, Galleri Bo Bjerggaard. Per Bak Jensen, Statens Museum for Kunst, København. Per Bak Jensen, Kristiansund Kunstforening, Kristiansund Figur & Landskab, Galleri Bo Bjerggaard, København Det syvende billede, Trapholt, Kolding Forseelse, Herning Kunst museum Per Bak Jensen, Galleri Niklas von Bartha, London Pure Nature, Galleri von Bartha, Basel. Omgivelse, Sønderborg Slot. Omgivelse, Sorø Kunstmuseum Gennemstrejf, Stalke Galleri, København New Zealand, Sarjeant Galleri, Whanganui, New Zealand. Fremdragninger, Esbjerg Kunstmuseum Fremdragninger, ARKEN Museum for Moderne Kunst Pilgrimsbilleder. Tyve fotografier af Per Bak Jensen, Ny Carlsberg Glyptotek, København Politikens Særtryk, Politikens Galleri, København Stedernes Væsen, Louisiana, Humlebæk Per Bak Jensen. Nye fotografier 1992, Ny Carlsberg Glyptotek, København Amagerbilleder, Trane udstilling Gentofte Kunstbibliotek Projekt Højbanen, Nørrebro Station, København

8 Kataloget er udgivet i forbindelse med udstillingen ECHO Per Bak Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum Fyns Kunstmuseum 21. september januar 2013 Udstillingskoncept: Per Bak Jensen Udstillingstilrettelæggelse: Gertrud Hvidberg-Hansen, Per Bak Jensen og Ole Larsen Udstillingsteknik: Kasper Jensen, Ole Larsen og Jens Aagaard Forlaget Odense Bys Museer og forfatterne Redaktion: Gertrud Hvidberg-Hansen og Per Bak Jensen Redaktionel assistence: Ellen Egemose Forside: Aksel Hansen, Echo, Foto: Per Bak Jensen 2012 Design: kgrafik.dk Tryk: Clausen Offset ISBN: