Marts årgang - nr. 1

Transkript

1 RosenNyt Marts årgang nr. 1 Magasinpost SMP ID nr Henry Hudson. Foto: Kristleifur Guðbjörnsson Winchester Cathedral. Foto: Ernst Andersen Nyd knopperne! Også dem på dine egne roser! Annemette Lundgaard/Jens Otto Pedersen Marts årgang - nr. 1 d e t da n s k e ro s e n s e l s k a b

2 i dette nummer 4 Nordiske Roser Henny Johansson 18 Fortælling om min have Solveig Jagd Bonica 82 Foto: Kristleifur Guðbjörnsson 26 Kulde og regn til roser i Island Vilhjálmur Lúðvíksson 36 Årets rose 2015 Birthe Magnusson 40 Aktuelt 42 Foreningsnyt 46 Nordisk Roseninformation 49 World Federation of Rose Societies 51 Aktiviteter i kredsene 59 Annoncer 65 Praktisk information 66 Adresser 50 Kalender Udgivet af Det Danske Rosenselskab ISSN Oplag: Redaktionsadresse Trappendalvej Hejls [email protected] Tlf Redaktion Jens Otto Pedersen, ansvarshavende redaktør [email protected], tlf Annoncer Birthe Lund Jensen, tlf , fax (se også side 65). Udgivelse RosenNyt udkommer i marts, juni, oktober og december. Indlæg til RosenNyt: se side 61. Layout: Annemette Lundgaard Repro og tryk: Printall Gengivelse af tekst og billeder fra dette blad er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Deadlines:. april 2015, 1. august 2015, 1. oktober 2015 og 1. december

3 Tekst og foto: Solveig Jagd En vild idé Om jeg rystede på hånden, da jeg i efteråret 2010 ringede og bestilte en anlægsgartner til at rydde den gamle 60 er have totalt? Slet ikke. Det var det, der skulle til. Fortælling om min have Vue over haven. I forgrunden Rhapsody in Blue i krukke 18 Og så kiggede jeg ellers hele vinteren ud på et bart, mærkeligt stykke jord og begyndte at fantasere og skabe billeder i hovedet. Alle muligheder stod åbne. Væk var visne bambus, skvalderkål, udpinte rhododendron og store træer, der skyggede for solen. Efter 25 år i landlige omgivelser købte vi i 2008 huset i Trørød nord for København. Grunden er på ca.1000 m2 og stærkt skrånende på alle leder. Huset ligger højt, og der er en smuk og lang udsigt op mod Høje Sandbjergs bakker. Forhave, hus og terrasse ligger i øverste niveau. Det betyder, at man så at sige ser hen over den underliggende have, det, som er den egentlige have, og ud i horisonten mod vest. Det var og er en kæmpe udfordring at inddrage denne del af haven i det samlede hus- og haverum. Det stod klart, at vi på en eller anden måde måtte løfte det bageste og lavt beliggende område, etablere noget, der gik i højden og fangede blikket. Haven har på denne måde 2 perspektiver og udtryk. Ét udtryk, når den ses oppe fra huset og terrassen, og et helt andet udtryk, når man nede i haven ser op mod huset. Der var ikke så mange oplagte steder at etablere bede, og bede med masser af blomster og farver på alle årstider var et must! 19

4 Før: Græsset er skrællet af og nye vestvendte bede gøres klar til beplantning med små solcypresser Hvad gør man? Med sommerfugle i maven bad vi manden med bulldozeren om at skrælle græsset af de skråninger, som førte ned til haven, for de skulle plantes til! Når nu alt skrånede på denne mærkelige grund, kunne vi lige så godt være konsekvente! En havearkitekt kom kortvarigt ind i billedet med henblik på at give råd til en hensigtsmæssig struktur. Det blev til et enkelt møde og en grov skitse til en haveplan. Det var vigtigt for os at skabe flere rum i haven. Rum giver mulighed for forskellige udtryk og stemninger og overraskelser. Vi ønskede svungne linjer, en græsplæne til leg og familiehygge og et lille orangeri. Alle ideer til, hvad og hvor der skulle plantes det ville vi selv stå for. Vi var ikke helt enige med havearkitekten om havens opbygning, men fik dog nogle rigtig gode råd, bl.a. om orangeriets placering, at lave et nordvendt skovbed samt ikke at blande for meget sammen. Det sidste har jeg stadig for øje, så der så vidt muligt er et tema for hvert rum eller område i haven. Udsigt fra terrassen mod vest. Krukken foran bænken er en agapantus, som denne sommer havde 75 skønne blå blomster. Kirsebærtræet har fået blåt net over sig, der er mange fugle i haven Hvordan gik det så? Den første lange vinter gik som sagt med at visualisere haven og skabe billeder i hovedet. Jeg brugte timer, dage, uger, måneder på at kigge ud over grunden og intet. Det var befriende, at tavlen var vasket ren. Jeg købte og læste massevis af bøger om stauder, roser og pæoner, juleroser og påskeklokker, drømmehaver, krukkehaver og drivhusdrømme. Bøger, som har været til uvurderlig hjælp og inspiration. Frem for alt har Ernst Jensens dejlige bog Et liv med roser og Laila Sølagers Vejen til din drømmehave været til stor gavn og fornøjelse. Jeg meldte mig ind i Rosenselskabet og Pæonselskabet, Haveselskabet var jeg allerede tilknyttet. Vi købte til en begyndelse 15 træer og buske i en pæn stor størrelse. Samt rigtig store hækplanter, ædelcypresser og buksbom. Erik plantede det hele ene mand. Derefter kom anlægsgartneren med marksten og spagnum og etablerede et surbundshøjbed til rhododendron i det ene hjørne af haven. Det havde straks en fantastisk effekt at løfte det lavestliggende område. Da de store sten kom ind i haven, skete der noget magisk. Det var, som om forbindelsen til det landlige, hvor vi havde boet i mere end 25 år og haft en stor og gammel landhave, blev genskabt. I stenene er der urkraft og forbundethed til jorden og historien. Om foråret blev det lille orangeri på 10 m 2 sat op af fagfolk. Vi lavede dernæst en grusbelagt bålplads, noget, som vi altid har haft i vore tidligere haver, med træstubbe omkring som siddepladser. Som prikken over i et satte vi en lille hytte af pileflet, ideel til børnebørnene og til at fuldende det udtryk, vi ønskede: lidt vildt, romantisk og frem for alt hyggeligt. Nu var de store elementer i haven på plads, og dog. Vi manglede en køkkenhave og en bænk med en central placering i haven. Igen skulle vi være opmærksomme på de 2 perspektiver i haven. Da huset er meget stringent i linjerne, var det naturligt at følge midteraksen i hus og have udgående fra husets midte via den brede trætrappe ned til haven og videre. Her, allerbagest, gravede vi så en lille køkkenhave, som blev adskilt fra den øvrige have med en halvcirkelformet, lav buksbomhæk. Foran hækken står nu en bænk, og her kan vi sidde og nyde synet af hus og blomsterbede. Jeg brugte timer, dage, uger, måneder på at kigge ud over grunden og intet. Det var befriende, at tavlen var vasket ren. Før: Det nordvendte bed etableres, gamle rhododendron og bambus er gravet op Munstead Wood 20 21

5 Kig mod det vestvendte skovbed. I forgrunden den vilde skråning med hårdføre stauder, bl.a. pileurt, cypresurt og alunrod. Bemærk gangstierne i ølandssten Crown Princess Margaretha, Rose de Resht, Brother Cadfael, MunsteadWood, Lady of Shalott, Alan Titchmarsh.T.v. i bedet over for anes Heidi Klum samt en cistus Mellem bænk, bålsted og orangeri findes græsplænen, som både samler og adskiller. Alle stier er af græs og forbinder på en rolig og frodig måde de forskellige områder af haven. Meget enkelt, pænt og funktionelt, synes vi. Den sidste og mest spændende del af haveprojektet, for mig, var og er bedene. I foråret 2011 blev haven fyldt med alskens herligheder, og hver eneste plante er valgt af os selv. Eller for at være helt præcis: af mig. Som i så mange andre familier, er der også hos os en klar arbejds- og interessedeling. Gæt selv, hvem der er til roser, stauder, krukker og indretning - og hvem der graver have, beskærer træer, slår græs og laver vin! Havens rum Vi lavede en sydvendt gårdhave med bl.a. blåregn, pæoner, lavendler, mynter og roser. Her i det solvarme område står bl.a. Comte de Chambord og Odyssey. Overraskelsen? En lille vinmark med 20 planter, hvor Erik på hvidvinsdruen Solaris laver et 22 Beverly lille kvantum glimrende og i 2014 prisbelønnet hvidvin. På det solrige terrasseområde langs huset trives bl.a. skønne klatreroser, købt i Løve, som de allerførste roser til haven. Desværre kender jeg ikke navnet. Derudover bl.a. New Dawn, Augusta Louise og en gammel, bevaret Ghislaine de Feligonde. I et sydvendt hjørne står et lille rigtbærende figentræ samt klematis, staudesalvie, storkenæb og meget mere. I de helt uundværlige krukker findes bl.a. en frodig Rhapsody in Blue og en af yndlingsroserne, Munstead Wood. Den udfordrende skråning er delt i 2 store bede, adskilt af trappen ned til haven. For at kunne komme nogenlunde bekvemt omkring her, har vi lavet små stier i ølandssten. Her er en klar tema-opdeling. På den ene side de varme og romantiske planter, i fortrinsvis rosa, pink og violette nuancer. Her er klatreroser på tårn, de første år Paul Nöel, den er nu skiftet ud med den prisbelønnede Our last Summer fra Rosa Eskelund. Jeg har endnu ikke set den blomstre og venter spændt på at nyde udseende og duft. I Klatrerose fra Løve. Navn ukendt. I baggrunden Ghislaine de Feligonde AudreyWilcox 23

6 bedet står desuden Heidi Klum, Charles de Mills, den flødefarvede halvfyldte Jacqueline du Pre med de smukke rødviolette støvdragere samt igen de yndefulde Odyssey : Lys syrenfarvede, halvfyldte og med iøjnefaldende, smukke støvdragere. Her findes også flere Rosa rugosa, som i den forædlede udgave er ganske nemme at styre, samt et par Cistus hjembragt fra Kifsgate i England. Timian, lavendler og storkenæb danner bund, dufter og holder godt på jorden. Rosentemaet fortsætter ned i haven til orangeriet, som næsten er pakket ind i roser. Her findes også en lille terrasse, hvorfra vi har det fineste udsyn over herlighederne. Rosenbedene omkring orangeriet nydes både udefra og indefra. På den ene side findes bl.a. Brother Cadfael, Beverly, Munstead Wood, Rose de Resht, A Shropshire Lad samt de helt vidunderlige orange og gyldne Lady of Shalott, Lady Emma Hamilton samt yndlingsrosen Crown Princess Margaretha på tårn. På den anden side af orangeriet, under det mørkerøde blodblommetræ, dominerer de smukke og kraftigt pinkrøde, duftende Lady of Megginch og flere af de orange-pink Chippendale, som er en af de længst blomstrende roser i haven. Dens farveskift er smukt og interessant, jo senere på efteråret, jo mørkere bliver den. På den anden skråning, tættest på det nordvendte skovbed, findes et helt andet udtryk. Her vokser planter, som kan klare den barske vestenvind og den tørre jord. Bl.a. cypresurten med den stærke, vidunderlige duft og de knaldgule blomster, købt i Haven i Hune, lave solcypresser, pileurt, perikon, kvæsurt, kobjælder, kalkkarse og masser af orange nellikerod. Farveholdningen er grøn, hvid, gul og orange med pift af rosa. De samme farver findes i skovbedet, som er fugtigt og ligger delvis i skygge. Det løber langs et efeubeklædt plankeværk i hele havens udstrækning og rummer bregner, anemoner, liljekonval, hosta, helleborus, digitalis, lupin og meget mere, samt en række små træer og buske. Især bærmisplen holder vi meget af, den blomstrer smukt i det tidlige forår, så kommer de sorte bær, som fuglene straks fortærer, og i efteråret har den de dejligste gyldne og røde farver. Endelig har vi omkring bålpladsen et par surbundsbede. Det ene med kæmpestore limefarvede hortensia, det andet med blåbærbuske. Forandring og forbedring Nu, 3-4 år efter de første spadestik, er næste fase begyndt. For alt er groet godt, ikke mindst takket være intensiv vanding med håndkraft, og mange planter står lige lovligt tæt i den forholdsvis lille have. Vi graver op, flytter rundt, supplerer med nyt og forbedrer. Og på forunderlig vis bliver der altid plads til nye roser. Dette efterår lykkedes det at finde et stykke plankeværk, som skabt til en Albertine, og et tårn bagest i haven blev hjemsted for en Summerwine. Også et par Crocus Rose, Eglantyne og Pilgrim sneg sig ind i det forgangne efterår. Og sådan er det med en have. Den skal være i konstant forandring og aldrig færdig. Derfor er det hver eneste dag en stor lykke at gå ud i den for at beundre og undres og nyde og glemme sig selv og den store verden. Lady Emma Hamilton og Chippendale I forgrunden vestvendt skråning, bag denne skovbedet, og bag hydrangea Limelight skimtes pilehytte og bålplads Skovbed og surbundsbed med hydrangea Limelight.T.v. bed med pæoner og roserne Lady Emma Hamilton og Chippendale. Sti op mod gårdhaven Vidunderlige Lady of Megginch, Noble Anthony, L.D. Braithwaite. I baggrunden geranium Rosemoor, pæon Sarah Bernard og klatrerosen La France Climbing på rionet 24 25