Den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutning

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Anders Skøtt Vejleder: Frank Thinggaard Den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutning - Den efterfølgende behandling af udvalgte aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet efter ÅRL og IFRS Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Sommer 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Indledning Problemformulering Problemdefinition Disposition og opgavens opbygning Afgræsning Metodevalg og begrebsdefinition KONCERNOPFATTELSER Snæver ejeropfattelse Moderselskabsopfattelse Modificeret moderselskabsopfattelse Enhedsopfattelse Synsvinkler på koncernregnskabet Delkonklusion BEGREBSRAMMEN Diskussionsoplæg om ny begrebsramme Informationsbehov og årsrapportens interessenter Årsrapportens kvalitative egenskaber Forståelighed Sammenlignelighed Relevans Pålidelighed - troværdig repræsentation Relevans kontra troværdig repræsentation (pålidelighed) Delkonklusion KONCERNBEGREBET OG VIRKSOMHEDSSAMMENSLUTNING Koncernbegreb Virksomhedssammenslutning Overtagelsesmetoden Identifikation af den overtagende virksomhed Fastlæggelse af overtagelsestidspunkt Indregning og måling af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser Indregning og måling af goodwill Kort beskrivelse af sammenlægningsmetode Delkonklusion ANALYSE AF DEN EFTERFØLGENDE BEHANDLING Goodwill Fuld eller delvis goodwill Vurdering af informationsværdien Relevans Pålidelighed troværdig repræsentation Forståelighed Sammenlignelighed Delkonklusion Tilbageførsel af nedskrivninger Vurdering af informationsværdien Øvrige immaterielle anlægsaktiver Licensaftaler, patenter og rettigheder

3 5.3.2 Varemærker og mærkenavne Kundelister og kunderelationer Ordrebøger Forskning og udvikling Medarbejdere mv. der ikke indregnes særskilt Vurdering af informationsværdien Relevans Pålidelighed troværdig repræsentation Forståelighed Sammenlignelighed Eventualforpligtelser Vurdering af informationsværdien Delkonklusion KONKLUSION LITTERATURLISTE

4 Summary This dissertation concerns the accounting treatment of business combinations reported from Danish Financial Statement Acts (ÅRL) and IFRS 3R. The derived consequences for the consolidated financial statements are also discussed. The purpose of the dissertation is to analyze and asses, which regulations bring the most informative consolidated financial statement. In this regard, the framework is examined, including which demands that have to be made to ensure an informative consolidated financial statement and hereby facilitate the economic decisions taken by the users. The primary users of financial statements include present and potential investors. As investors are providers of risk-capital to the enterprise, the provision of financial statements that meet their needs will also meet most needs of other users. IASB and FASB have in cooperation compiled a discussion-paper that recommends investors and creditors to be considered as primary users of financial statements. Furthermore, this dissertation discusses the qualitative characteristics of the annual report. Qualitative characteristics are the attributes that make the information provided in financial statements useful to the users: understandability, comparability, relevance and reliability. When presenting an informative consolidated financial statement, relevance is often considered more important than the other qualitative characteristics. There will often be a conflict between relevance and reliability. This conflict arises since information on one hand have to be of high relevance if the users of the statements are to react on them, - on the other hand a high level of relevance will often implicate inadequately reliability. This conflict illustrates the importance of considering and comparing qualitative characteristics to insure the highest level of information in the financial statement. In business combinations there are differences between IFRS and ÅRL regarding which assets and liabilities that are including in the pre-acquisition balance sheet. These differences are due to the fact that IFRS always considers it probable, that any future economic benefits associated with the item will flow to or from the enterprise, and that the assets and liabilities have a value that can be measured with reliability. This is not the case in financial statements reported from ÅRL. As an example, this will implicate that contingent liability should not be recognized in the pre-acquisition balance sheet since 4

5 there is a less than 50% probability that the business will have economic losses, or that the amount cannot be reliably determined. It also implicates that it would not necessarily be the same intangible fixed assets that are included in the pre-acquisition balance sheet. As a consequence the size of goodwill is different depending on whether the financial statement is reported from IFRS or ÅRL. In chapter 5 of the dissertation, consequences of the different rules for the consolidated financial statement are discussed. When all stocks in the subsidiary company are not acquired, it is, according to IFRS 3R, possible to choose between two ways to recognize full or partial goodwill. Full goodwill means, that the subsidiary company s part of the goodwill also appears in the financial statement, even though this part of goodwill has not been involved in the transaction. The choice whether to include minority goodwill or not must be made in connection with each separate business combination. It also means that the value is estimated from the value of the majority, which can be higher since the minority has no control over the company. And because of that the minority s value of goodwill is maybe lower than the majority. According to ÅRL it is only possible to recognize the bought share of goodwill in the group. A part of the difference can be explained due to the fact, that IFRS considers all shareholders, creditors etc. as equal users of the financial statement, while ÅRL considers the shareholders of the majority as the primary users of the financial statement. In the accounting treatment following business combination the impairment test will implicate a more relevant type of information since the result only will be influenced when the asset is reduced in value. In reporting from ÅRL, annual depreciations have to be conducted, which is easier to manage for the business. This is due to the fact that it is very resource demanding to document the impairment test, although the depreciations influence profit and loss in random financial years. The financial statement from ÅRL is considered informative since the costs connected to the impairment test most likely will not compensate for the value in use of the business in all cases. 5

6 As already mentioned, there are differences between ÅRL and IFRS in the assets and liabilities recognized on the date of acquisition. In chapter 5 the focus is on intangible non-current assets and contingent liabilities. Examples of intangible non-current assets that previously have not been recognized in the financial statement are trademarks, licensing agreements, rights, lists of customers, orders, computer-software, research and development (R&D) etc. Among other consequences of the differences between ÅRL and IFRS, it will be more difficult for the users of the financial statements to use the reports since the predictive and confirmatory roles of information are interrelated. This interrelations is due to the fact that the amount of goodwill when reporting from ÅRL will be larger, since reports from IFRS will recognize more assets and liabilities on the date of acquisition. This will make it easier for the users of the following financial statements to estimate the earnings and financial position including changes in comparison with earlier accounting periods. In other words, the economic decisions taken by users of financial statements require an evaluation of the ability of an enterprise to generate cash and cash equivalents and of the timing and certainty of their generations. This implicates that the users of financial statements reported from IFRS to a greater extent will get their needs for information fulfilled. In spite of the fact, that IFRS gives the most informative financial statement compared to ÅRL, it can be concluded that some businesses will find it too resource demanding compared to the value in use to use a full IFRS. It should be pointed out though, that it should be the same assets and liabilities that are recognized on the date of acquisition, since the buying business will identify these assets and liabilities under all circumstances. Hence, the dissertation will conclude that ÅRL needs an update to secure the users a more informative financial statement. 6

7 1. Indledning og problemformulering 1.1 Indledning I 2006 var der på verdens plan ca virksomhedssammenslutninger, 1 hvilket betyder, at den regnskabsmæssige behandling heraf er central for de involverede koncernregnskaber. Emnet er endvidere relevant, idet IASB har udstedt en ny IFRS 3, der er udviklet i samarbejde med US GAAP. Den nye standard skal anvendes på virksomhedssammenslutninger, som foretages i regnskabsår, der starter 1. juli 2009 og senere. Det betyder også, at der i Danmark endnu ikke er udarbejdet koncernregnskaber, der skal anvende den nye standard, og derfor kender regnskabsbrugerne ikke de endelige konsekvenser i koncernregnskabet. I forbindelse med en virksomhedssammenslutning opstår der ofte aktiver og forpligtelser, der ikke tidligere har været indregnet i koncernregnskabet. Det betyder også, at det efterfølgende koncernregnskab, der aflægges efter en virksomhedssammenslutning har fundet sted, vil blive påvirket. Derfor er det vigtigt at have et særligt kendskab til, hvilke konsekvenser de forskellige regler har på de efterfølgende koncernregnskaber. I denne afhandling vil der være en analyse og vurdering af, hvor god informationsværdien er for regnskabsbrugerne i de efterfølgende koncernregnskaber efter en virksomhedssammenslutning har fundet sted, hvor der vil være en gennemgang af udvalgte aktiver og forpligtelser. Som en naturlig del heraf, vil der i afhandlingen være en inddragelse af, hvordan de udvalgte aktiver og forpligtelser er indregnet på overtagelsestidspunktet. Afhandlingen vil både analysere koncernregnskabet med udgangspunkt i ÅRL samt IFRS, og der vil således være en gennemgang af de væsentligste forskelle mellem regelsættene. Begrebsrammen vil blive anvendt, således at det bliver muligt at vurdere, hvor god informationsværdien er i koncernregnskabet afhængig af, om det bliver udarbejdet efter ÅRL eller IFRS. I den forbindelse er det relevant at diskutere, hvem virksomhederne egentlig udarbejder koncernregnskabet til, og derfor inddrages forskellige koncernopfattelser i afhandlingen. 1 Business Combinations Phase II (2008) side 4 1

8 1.2 Problemformulering Den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger har igennem de senere år været et område, der er skrevet meget om. Det skyldes dels, at regler er blevet ændret, samt at det er et område, som har væsentlig betydning for virksomheders koncernregnskab. Nærværende afhandling vil primært omhandle, hvilken betydning en virksomhedssammenslutning vil få på de efterfølgende koncernregnskaber efter sammenslutningen har fundet sted, da der i forbindelse med en virksomhedssammenslutning vil være regnskabsposter, der kræver en anderledes behandling, end virksomhederne og regnskabsbrugerne normalt er vant til. Som en naturlig del af denne analyse, vil der også være en gennemgang af, hvordan den regnskabsmæssige behandling er på overtagelsestidspunktet i den overtagende virksomhed. Emnet har sin klare relevans, da statsautoriserede revisorer skal kunne analysere og vurdere, hvilken betydning en virksomhedssammenslutning vil få for de fremtidige koncernregnskaber, så det bliver muligt at rådgive klienter om faldgruber og muligheder i forbindelse med selve virksomhedssammenslutningen, samt den efterfølgende måling af aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet. 1.3 Problemdefinition Med udgangspunkt i de forskellige regler for indregning og måling i forbindelse med en virksomhedssammenslutning efter ÅRL og IFRS, er det afhandlingens sigte at besvare følgende: Hvilke konsekvenser har de forskellige regler i forbindelse med en virksomhedssammenslutning for de efterfølgende koncernregnskaber, og hvilke regler giver det mest informative koncernregnskab for regnskabsbrugerne? For at kunne besvare ovenstående problemdefinition, er det en betingelse, at opgaven forinden foretager en gennemgang og vurdering af følgende områder: 1) Redegørelse for relevante koncernopfattelser, der er i forbindelse med udarbejdelse af et koncernregnskab herunder vurdering af, hvem der er den primære regnskabsbruger. 2

9 2) Gennemgang af begrebsrammen således at det bliver muligt at analysere og vurdere, hvad der bør stilles af krav til et informativt koncernregnskab. 3) Gennemgang af virksomhedssammenslutning og koncernbegrebet. 4) Analyse og vurdering af hvilke konsekvenser de forskellige regler har på udvalgte aktiver og forpligtelser på de efterfølgende koncernregnskaber, herunderr en vurdering af hvilke regler, der giver det mest informative koncernregnskab. 1.4 Disposition og opgavens opbygning Figuren til højre illustrerer opbygningen af opgaven, der tager sit udgangspunkt i pro- blemdefinitionen. Formålet med figuren er at sikre en overskuelig og velstruktureret opgave. Kapitel 1 indeholder en ndledning til op- Kap. 1 Kap. 2 Indledning og problemformulering Koncernopfattelser gaven herunder problemformulering og Gennemgang af begrebsrammen afgræsning mv. I kapitel 2 gennemgås 4 Kap. 3 forskellige koncernopfattelser samt en vurdering af, hvem disse koncernopfattel- regnskabsbru- Kap. 4 koncernbegrebet Gennemgang af virksomhedssammenslutning og ser opfatter som de primære gere af koncernregnskabet. I kapitel 3 vil Analyse og vurdering af udvalgte der være en teoretisk gennemgang af den aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet, herunder en Kap. 5 regnskabsmæssige begrebsramme (concep- vurdering af informationsværdien tual framework) samt en beskrivelse af årsrapportens kvalitative egenskaber. I Konklusion Kap. 6 forbindelse med begrebsrammen har IASB udstedt et diskussionsoplæg, der også ind- Figur nr. 1. Egen illustration Afhandlingen er som det fremgår opdelt i 4 delområder for at sikre, at opgaven bliver struktureret. De 4 delområder vægtes ikke ligeligt, idet fokus er lagt i den del af opgaherunder vurde- ven, hvor der foretages en analyse af udvalgte aktiver og forpligtelser, ring af hvilke regler, som giver det mest informative koncernregnskab for regnskabs- brugerne. drages i opgaven. Kapitel 4 vil der være en kort gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af en virksomhedssammenslutning herunder overtagelsesmetoden. Der vil 3

10 endvidere være en gennemgang af, hvornår der er tale om en koncern. I kapitel 5 foretages en analyse af de udvalgte aktiver og forpligtelser, og der vil blive foretaget en vurdering af, hvor god informationsværdien vurderes at være i forhold til begrebsrammen og regnskabsbrugerne. Afslutningsvist vil der i kapitel 6 være en konklusion, hvor de væsentligste konklusioner bliver opsummeret, og hvor de stillede spørgsmål i problemformuleringen vil blive besvaret. 1.5 Afgræsning Eftersom afhandlingen har et begrænset antal sider til rådighed, er det relevant at foretage en afgrænsning i forhold til, hvad opgaven ikke vil eller kun i meget begrænset omfang vil behandle. Opgaven vil ikke omhandle den regnskabsmæssige behandling af omvendte virksomhedsovertagelser, der blandt andet kan opstå, når der etableres en ny virksomhed med henblik på at udstede egenkapitalinteresser til gennemførelsen af virksomhedssammenslutningen. 2 Grunden til afgræsningen skyldes, at der er tale om et specialtilfælde, der sjældent forekommer i praksis. Opgaven vil ikke indeholde en grundig gennemgang af den efterfølgende måling i koncernregnskab af samtlige balanceposter, da dette vil være for omfattende. Afhandlingen vil således fokusere på de regnskabsposter, hvor der er væsentlige ændringer i forhold til den normale behandling i årsregnskabet, samt de områder hvor der er forskel mellem ÅRL og IFRS. På trods af at opgaven vil ophandle både aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet, vil den største vægtning være på immaterielle aktiver, idet de har størst betydning på koncernregnskabet ved en virksomhedssammenslutning. I forbindelse med en virksomhedssammenslutning skal der i årsregnskabet gives en lang række oplysninger. Denne afhandling vil ikke behandle oplysnings- og præsentationskravene. Afhandlingen vil alene behandle eksterne virksomhedsovertagelser, hvilket vil sige, at fusioner mellem koncerninterne selskaber ikke vil blive behandlet. Ligeledes vil sammenlægningsmetoden kun i meget begrænset omfang blive gennemgået. 2 IFRS 3R Appendiks B18 4

11 Der er vedtaget en ny IFRS 3R og IAS 27R, der er gældende for regnskabsår, som påbegyndes 1. juli 2009 eller senere. Der tages i nærværende afhandling udgangspunkt i dette regelsæt, hvorfor ikke længere gældende standarder ikke vil blive behandlet, medmindre de er relevante i forhold til fortolkning af ÅRL. I forbindelse med en virksomhedssammenslutning er der forskel på den regnskabsmæssige behandling af omstruktureringshensættelser, da der efter IFRS er meget strenge betingelser, før der skal indregnes en forpligtelse i overtagelsesbalancen. Det kræver blandt andet, at der er offentliggjort en detaljeret og formel plan for omstruktureringen, herunder at de personer, der er berørt af planen, har fået besked herom. 3 Der skal således ikke indregnes en forpligtelse, hvis bestyrelsen har truffet beslutning om en omstrukturering af den købte virksomhed, hvis beslutningen ikke er meldt ud. 4 Ifølge ÅRL skal forventede omkostninger til omstruktureringen af den erhvervede virksomhed indregnes i overtagelsesbalancen. 5 Det skal endvidere præciseres, at det ikke er afgørende, hvorvidt offentliggørelsen har fundet sted på overtagelsestidspunktet, hvis beslutningen er foretaget af bestyrelsen. 6 Af pladsmæssige hensyn vil denne problemstilling ikke blive beskrevet nærmere i afhandlingen. Afhandlingen er opbygget således, at der foretages en gennemgang af IFRS, og hvor der er forskelle eller ændringer i forhold til ÅRL, vil disse blive behandlet. Såfremt reglerne er identiske, vil der ikke være en gentagelse af reglerne. Det kan mod forventning resultere i, at læsere af opgaven får den opfattelse, at afhandlingen primært behandler IFRS, hvor ÅRL har en mindre vægtning. Dette er ikke tilfældet. 1.6 Metodevalg og begrebsdefinition Afhandlingens kundskabsmæssige formål indikerer, hvad læsere af opgaven kan bruge den viden/information, som bliver gennemgået i opgaven. Afhandlingen ønsker at besvare det kundskabsmæssige formål på det forklarende/forstående niveau. Dette opnås ved at tage udgangspunkt i en teoretisk indgangsvinkel ved gennemgang af begrebsrammen, regnskabsteori omkring koncernopfattelser, regler og lovkrav til den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger samt de aktiver og forplig- 3 IAS IAS ÅRL 122 stk. 1 6 Kommentarer til ÅRL (2007) side 899 5

12 telser, der opstår i det efterfølgende koncernregnskab, som opfylder det beskrivende niveau. Dette niveau skal udgøre fundamentet til, at der kan foretages en analyse og vurdering. Det skal resultere i, at det forklarende/forstående niveau opnås. 7 I forbindelse med analysen af måling af udvalgte aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet inddrages artikler og anden litteratur. Noget af den litteratur, som anvendes, er udgivet af de større revisionshuse. De argumenter og holdninger, som udtrykkes i denne litteratur, må anses som værende revisionsfirmaernes officielle holdning til det pågældende emne. For at kompensere for, at denne litteratur kan være biased, forsøges der i opgaven at indhente materiale fra forskellige kilder, så emnet bliver belyst fra flere vinkler. Afhandlingen omhandler som nævnt den efterfølgende behandling af aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet, men samtlige regnskabsposter kan ikke behandles på grund af opgavens størrelse. På baggrund heraf er fokus lagt på de regnskabsposter, som forventes at være mest almindelige i forbindelse med en virksomhedssammenslutning efter danske forhold. Derfor vil eksempelvis visse immaterielle aktiver ikke blive behandlet, da det kun i meget få tilfælde vil forekomme efter dansk praksis. Det kunne eksempelvis være bøger, litterære værker eller lignende. Endvidere vil der ikke være en gennemgang af væsentlige regnskabsposter, såfremt den regnskabsmæssige behandling virker åbenlys, hvilket eksempelvis kunne være varelager, materielle anlægsaktiver, tilgodehavender fra salg mv. Opgaven vil fokusere på de områder, hvor regnskabsbrugerne vurderes at have de største udfordringer med at vurdere, hvorvidt informationsværdien i koncernregnskabet er blevet forøget eller forringet. 7 Andersen (2003) side

13 2. Koncernopfattelser I forbindelse med den efterfølgende analyse af udvalgte aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet herunder vurdering af informationsværdien, er det vigtigt at få klarlagt, hvem koncernregnskabet egentlig er udarbejdet til, og derfor gennemgås 4 forskellige koncernopfattelser. 2.1 Snæver ejeropfattelse Ved den snævre ejeropfattelse anses en koncern for de aktiver, forpligtelser og aktiviteter som direkte eller indirekte ejers af moderselskabets aktionærer. Ifølge denne opfattelse skal koncernregnskabet således udelukkende medtage, hvad moderselskabets aktionærer ejer og tjener, da det indeholder den mest informative information. 8 Det betyder også, at helejede datterselskabers regnskabsposter skal indregnes 100%, hvor der naturligvis i koncernregnskabet skal foretaget elimineringer for koncerninterne transaktioner. Delejede datterselskaber skal kun indregnes med en forholdsmæssig andel i koncernregnskabet svarende til moderselskabets ejerandel. 9 Det resulterer i, at der ikke indregnes en minoritetsinteresse i koncernregnskabet, hvilket får den konsekvens, at kun en andel af aktiver, forpligtelser og poster i resultatopgørelsen indregnes. Som en logisk konsekvens skal kun en forholdsmæssig andel af den interne avance, mellemregning mv. elimineres i koncernregnskabet. 10 Det er ikke tilladt efter IFRS eller ÅRL at anvende den snævre koncernopfattelse på datterselskaber, hvilket skyldes, at det er ulogisk at indregne eksempelvis 75% af likvide beholdninger eller lagre, når ledelsen i koncernen kan disponere over hele aktivmassen. Det er dog muligt at udarbejde koncernregnskabet efter den snævre opfattelse for joint ventures jf. IAS Joint ventures er som regel et kontraktbaseret samarbejde mellem 2-3 virksomheder, hvor samarbejdet er underlagt fælles kontrol. 11 Det er også muligt at anvende pro rata-konsolideringen efter ÅRL, hvis virksomheden er fællesleddet, ellers må virksomheden indregnes efter den indre værdis metode som en associeret virksomhed Møller (2008) side Møller (2008) side Fedders (1993) side PricewaterhouseCoopers (2010) side IASB har i 2007 udsendt ED 9, Joint Ventures, som skal erstatte den nuværende IAS 31. ED 9 er et konvergensprojekt med US GAAP. Hvis udkastet godkendes i den nuværende form, vil det betyde, at fælles kontrollerende virksomheder som hovedregel skal indregnes efter den indre værdis metode, og muligheden for pro rata-konsolidering forsvinder. 12 Kommentarer til årsregnskabslove (2007) side

14 2.2 Moderselskabsopfattelse Moderselskabsopfattelsen kan også betegnes som majoritets-opfattelsen, idet teorien opfatter koncernregnskabet som værende en specifikation og uddybning af moderselskabets årsregnskab til gavn for moderselskabets aktionærer, da de ses som koncernens ene-ejere. 13 Modsat den snævre ejeropfattelse anser moderselskabsopfattelsen dattervirksomhedernes aktiver og forpligtelser som en helhed ejet af moderselskabets aktionærer. Det vil sige, at samtlige aktiver og forpligtelser indregnes uanset ejerandel. Det medfører også, at der opstår en minoritetsandel af henholdsvis resultatet og egenkapitalen. 14 Der er en problemstilling omkring købsomvurdering, såfremt koncernforholdet opstår ved et opkøb, hvor kun en andel af datterselskabet købes, idet moderselskabets andel af aktiver skal indgå i koncernregnskabet til dagsværdi, hvorimod minoritetens andel af aktivet skal værdiansættes til de oprindelige kostpriser. 15 Hvis et moderselskab eksempelvis køber 75% af aktierne i et datterselskab, og den bogførte værdi af ejendommen i datterselskabet er DKK 4 mio., og ejendommens aktuelle dagsværdi er DKK 5 mio., skal ejendomme i koncernregnskabet indregnes til DKK 4,75 mio. Det fremkommer ved at tage minoritetens andel på 25% af den oprindelige kostpris på DKK 4 mio. svarende til 1 mio. plus majoritetens andel af 75% af dagsværdien på DKK 5 mio., hvilket giver 3,75 mio. Det betyder i praksis, at det kan være meget tidskrævende at opgøre kostpriserne i koncernregnskabet samt holde styr på værdien af aktiverne i de efterfølgende regnskabsår. Det er endvidere særdeles vanskeligt for regnskabsbrugere at forstå disse opgørelsesprincipper, da prisfastsættelsen i koncernregnskabet bliver en sammenblanding mellem dagsværdi og kostpris. Moderselskabsopfattelsen i sin rene form er derfor ikke lovligt at anvende i praksis Modificeret moderselskabsopfattelse Den modificerede moderselskabsopfattelse minder til dels om moderselskabsopfattelsen, da delejede datterselskaber medtages i fuldt omfang i koncernregnskab, og derfor 13 Møller (2008) side Møller (2008) side Fedders (1993) side Møller (2008) side 146 8

15 tildeles en andel af årets resultat og egenkapital også minoriteten. 17 Der er dog én central forskel i forbindelse med opgørelse af værdien af aktivernes værdi, når et moderselskab køber en andel af et datterselskab, idet værdien, som indgår i koncernregnskabet, er de aktuelle værdier/dagsværdier for 100% aktiver. 18 Det betyder i ovenstående eksempel, at ejendommen i koncernregnskabet indregnes til DKK 5 mio., selvom at moderselskabet alene overtager 75% af ejendommen. Det betyder også, at minoritetens andel af ejendommen bliver værdiansat højere ved den modificerede moderselskabsopfattelse. Der er dog en væsentlig undtagelse til denne købsomvurdering, da goodwill i koncernregnskabet kun skal medtages på majoritetens andel. Det betyder, at goodwill ikke skal ekstrapoleres i forhold til den tilkøbte goodwill. Argumentet for denne regnskabsmæssige behandling er, at minoritetens andel af goodwill er meget hypotetisk, da det er vanskeligt at vurdere, hvad værdien af goodwill vil være på den resterende del. Moderselskabet vil meget ofte give en højere betaling for at få majoriteten, da koncernledelsen efterfølgende kan kontrollere aktiverne (også kaldet kontrolpræmie). Derfor vil en matematisk beregning af goodwill på minoritetens andel være forbundet med meget store usikkerhedsmomenter. 19 Den internationale regnskabsstandard, IFRS 3, som var gældende indtil 1. juli 2009, samt det gældende regelsæt for ÅRL foreskriver ovenstående beskrevne konsolideringsmetode, hvilket vil sige, at dattervirksomhederne indregnes fuldt ud, og der foretages fuld købsomvurdering af aktiver og forpligtelser, mens der kun indregnes moderselskabets forholdsmæssige andel af goodwill. IFRS 3R giver mulighed for at vælge mellem delvis eller fuld goodwill, som er baseret på enhedsopfattelse, der vil blive gennemgået i følgende afsnit. 2.4 Enhedsopfattelse Enhedsopfattelsen minder i høj grad om den modificerede moderselskabsopfattelsen, men der er dog den væsentlige forskel, at minoriteten og majoriteten anses som ligeværdige ejere i koncernen. Det betyder, at alle aktiver og forpligtelser i koncernregn- 17 Møller (2008) side Fedders (1993) side Møller (2008) side 149 9

16 skabet skal opgøres på ensartet måde. 20 Det får den konsekvens, at der i koncernregnskabet skal indregnes en hypotetisk goodwill for minoriteten. Det er naturligvis klart, at denne andel af goodwill er en beregnet værdi, hvorfor der er et betydeligt element af regnskabsmæssigt skøn. 21 Udgangspunktet for enhedsopfattelsen er dog, at der i årsregnskabet er flere regnskabsposter, hvor ledelsen må foretage et skøn, og derfor er antagelsen også, at det er muligt at foretage et kvalificeret regnskabsmæssigt skøn over minoritetens andel af goodwill. Det skal dog bemærkes, at virksomhederne eksempelvis i forbindelse med skøn af færdiggørelsesgraden af deres igangværende arbejder eller dagsværdien af selskabets investeringsejendomme ofte tidligere har foretaget en sådan vurdering. Det kan også være, at der er et aktivt marked, som kan understøtte værdien af det pågældende aktiv. Det er sjældent tilfældet, når virksomhederne skal ekstrapolere minoritetens andel af goodwill, at de har et aktiv marked, eller har ekspertisen og den dertilhørende erfaring til at foretage dette skøn. Dette forhold gør, at det regnskabsmæssige skøn af goodwill kan blive særdeles komplekst. Det er vigtigt at bemærke, at koncernledelsen ikke ukritisk kan ekstrapolere værdien af den tilkøbte goodwill på minoritetens andel. Dette skyldes blandt andet, at koncernledelsen formentligt har givet en mer-præmie for at få kontrollen over dattervirksomheden og de tilhørende aktiver og forpligtelser, og det vil isoleret set betyde, at minoritetens andel af goodwill vil have en lavere værdi. Det er som tidligere nævnt en konkret vurdering, og derfor kan der også være andre forhold, som skal tages med i vurderingen. 2.5 Synsvinkler på koncernregnskabet Den snævre ejeropfattelse anvendes kun i mindre grad i forbindelse med aflæggelse af et koncernregnskab, og det må som udgangspunkt også anses for fornuftigt, eftersom en væsentlig del af koncernens ressourcer ikke vil fremgå af koncernregnskabet. Regnskabsbrugerne vil have vanskelig ved at træffe beslutninger på baggrund af koncernregnskabet, idet koncernens finansielle situation er vanskelig at vurdere. Derfor er den 20 Møller (2008) side Fedders (1993) side 17 10

17 snævre ejeropfattelse uegnet til at opfylde kreditorernes og aktionærernes informationsbehov. 22 Da moderselskabsopfattelsen ikke er lovlig at anvende i praksis, kommenteres denne koncernopfattelse ikke yderligere, idet den ikke har indflydelse på de koncernregnskaber, der aflægges. Som beskrevet ovenfor er den eneste forskel mellem den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen, hvorvidt koncernledelsen skal indregne delvis eller fuld goodwill. Eftersom ledelsen efter IFRS har valgfrihed, må det antages, at valget træffes med udgangspunkt i, hvem de anser som værende koncernens primære regnskabsbrugere. Hvis majoritetens aktionærer anses for at være de primære interessenter, bør der kun indregnes delvis goodwill, da det vil udtrykke den goodwill, som majoriteten har købt. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt informationsværdien i forhold til koncernens kreditorer vil blive forbedret, hvis enhedsmetoden anvendes. Dette skyldes, at der i koncernregnskabet vil være et væsentligt aktiv, goodwill, som vil være uden for ledelsens kontrol, og de vil ikke have mulighed for at råde over aktivet. Modsat vil kreditorerne måske bedre kunne forstå koncernregnskabet eftersom alle regnskabsposter opgøres på en ensartet måde, og når der foretages nedskrivninger på goodwill, vil en andel af nedskrivningen kunne henføres til minoriteten. 23 Det betyder, at der vil være større symmetri mellem det regnskabsmæssige resultat mellem minoriteten og majoriteten. 2.6 Delkonklusion I forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet efter ÅRL, kan virksomhederne alene anvende den modificerede moderselskabsopfattelse på datterselskaber. Det betyder, at der i koncernregnskabet kun indgår den købte andel af goodwill, når moderselskabet har købt en andel af en virksomhed. De øvrige regnskabsposter indregnes 100% uanset ejerandel. Ifølge IFRS 3R, som er den gældende internationale regnskabsstanard, har virksomhederne mulighed for at vælge mellem delvis eller fuld indregning af goodwill. Den fulde goodwill betyder, at minoritetens andel af goodwill ligeledes indregnes i koncernregn- 22 Fedders (1993) side Møller (2008) side

18 skabet. Da der er valgfrihed, må valget begrundes i hvem, der anses som værende den primære regnskabsbruger, hvilket efter den modificerede koncernopfattelse er majoritetens aktionærer, hvorimod enhedsmetoden opfatter minoriteten og majoriteten som værende ligeværdige. De øvrige regnskabsposter indregnes 100% i koncernregnskabet som ved den modificerede moderselskabsopfattelse uanset ejerandel. 12

19 3. Begrebsrammen I nærværende kapitel redegøres for det generelle informationsbehov og hvilke regnskabsbrugere, der vurderes at træffe beslutninger på baggrund af årsregnskabet, samt en nærmere gennemgang af de kvalitative egenskaber i begrebsrammen. Denne gennemgang er relevant, da der i kapitel 5 vil blive foretaget en analyse af den efterfølgende behandling af udvalgte aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet herunder en vurdering af informationsværdien. Begrebsrammen er ikke en egentlig standard, men sætter derimod de grundlæggende rammer for regnskabsaflæggelsen. 24 Det primære formål med det eksterne årsregnskab er ifølge IASBs begrebsramme at give regnskabsbrugere nyttige informationer om virksomhedens finansielle stilling og indtjening, således at de kan træffe økonomiske beslutninger. 25 For at regnskabsbrugere kan træffe økonomiske beslutninger på baggrund af årsregnskabet, er det en grundlæggende forudsætning, at regnskabsbrugere har tillid til den information, som er givet i årsregnskabet. IASB har i samarbejde med de amerikanske regnskabsudsteder FASB igangsat et projekt omkring udarbejdelse af en ny begrebsramme. Denne proces er endnu ikke færdigafsluttet, men der er i 2006 udsendt et Discussion Paper (efterfølgende kaldet diskussionsoplæg) som en del af projektet. 26 I forbindelse med nedenstående gennemgang vil der blive taget udgangspunkt i den godkendte begrebsramme, men diskussionsoplægget inddrages, når det vurderes relevant. 3.1 Diskussionsoplæg om ny begrebsramme Som beskrevet ovenfor har IASB udsendt et diskussionsoplæg til en ny begrebsramme, hvor IASBs syn på årsregnskabets kvalitative egenskaber, og hvordan regnskabsbrugere tilgodeses ved regnskabsaflæggelsen i højere grad bliver uddybet, end det er tilfældet i den nuværende begrebsramme. Projektet er delt op i flere niveauer, hvor fokus i første omgang er at definere brugerne og deres informationsbehov samt de kvalitative egenskaber. Når disse niveauer er på plads, vil konvergensprojektet behandle de øvrige niveauer i begrebsrammen Begrebsrammen afsnit 2 25 Begrebsrammen afsnit PricewaterhouseCoopers (2010) side Elling (2008) side

20 De ændringer, IASB lægger op til er, overordnet, at den information, som afgives i koncernregnskabet skal hjælpe med til at give regnskabsbrugere mulighed for at forudse virksomhedens fremtidige cashflows herunder beløb, timing og usikkerhed forbundet hermed. 28 Endvidere lægges der op til ændringer i de kvalitative egenskaber, så pålidelighed erstattes af troværdig repræsentation. Med troværdig repræsentation menes, at informationerne, som er i årsregnskabet skal være verificerbare, neutrale og komplette (fuldstændige). 29 I den nuværende begrebsramme afsnit 37 indgår forsigtighed, men dette begreb vil udgå, da det strider mod kravet om neutralitet. Begrebet substans frem for formalia udgår ligeledes, da dette begreb anses for indeholdt i troværdig repræsentation i den nye begrebsramme. 30 Den nuværende begrebsramme vægter de 4 væsentligste kvalitative egenskaber - forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed som værende ligeværdige. Derfor gives der ikke fortrinsstilling til en af de ovenstående egenskaber, når der opstår konflikt mellem dem, men der skal foretages en professionel vurdering i den konkrete sag. 31 I den nye begrebsramme opfatter man ikke troværdig repræsentation (pålidelighed) og relevans som værende ligeværdige i en afvejning, da relevans er øverst i hierarkiet. Endvidere opfattes troværdig repræsentation højere oppe i hierarkiet i forhold til forståelighed og sammenlignelighed, idet de er supplerende egenskaber. 32 Dette underbygges senere i opgaven. Det skal dog bemærkes, at der ikke er væsentlig forskel på den nye begrebsrammes i forhold til den gældende begrebsramme, og oplægget er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkelig ambitiøst, og at der ikke er tale om meget nytænkning Informationsbehov og årsrapportens interessenter Som tidligere nævnt er det primære formål med udarbejdelse af årsregnskabet, at virksomhedens interessenter kan foretage økonomiske beslutninger på baggrund af informationerne i årsregnskabet. I IASBs nuværende begrebsramme er der flere forskellige inte- 28 Discussion Paper (2006) afsnit QC1 29 Discussion Paper (2006) afsnit QC16 30 Discussion Paper (2006) afsnit QC17 31 Begrebsrammen afsnit Discussion Paper (2006) afsnit QC Liempd (2007) side 21 14

21 ressenter, som kan drage nytte af årsregnskabet i forbindelse med økonomisk beslutningstagning blandt andre investorer, ansatte, lånegiver, leverandører, kunden, offentlige myndigheder og offentligheden. 34 Eftersom investorer stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheden, har IASB vurderet, at et årsregnskab, der opfylder investorernes informationsbehov, ligeledes vil opfylde de øvrige regnskabsbrugeres behov for information. 35 Dette skal ses ud fra, at begrebsrammen bygger på, at investor ud fra det aflagte årsregnskab skal kunne vurdere virksomhedens evne til at frembringe likviditet herunder tidspunktet og sikkerheden for deres frembringelse, således at investorerne kan vurdere, hvorvidt de fortsat vil være aktionærer i selskabet, eller der skal ske et frasalg. Virksomhedens evne til at frembringe cash flows giver ligeledes virksomhedens mulighed for at betale løn til de ansatte, betale leverandørgæld og servicere øvrige gældsforpligtelser samt eventuel udlodning af udbytte til selskabets aktionærer. 36 Det vil sige, at investorerne ifølge IASB har et informationsbehov, som vil sikre, at de øvrige interessenter også vil få de oplysninger, de finder nødvendige. Udover at regnskabsbrugere fokuserer på virksomhedens evne til at generere fremtidige cash flows, så vurderer de også virksomhedens finansielle stilling samt indtjening og ændringer heri. Informationer om virksomheden ressourcer og forvaltning heraf er sammen med virksomhedens økonomiske struktur nyttige, således at det er muligt at vurdere det fremtidige lånebehov og fordelingen af overskud og pengestrømme blandt interessenterne. Det er ligeledes centralt i forbindelse med vurdering af virksomhedens evne til at indfri dens økonomiske forpligtelser i takt med at de forfalder. 37 Endvidere skal årsregnskabet indeholde informationer om virksomhedens indtjening og lønsomhed, da disse oplysninger skal anvendes ved en vurdering af ændringer i de økonomiske ressourcer, som virksomheden forventes at kontrollere i fremtiden. Virksomhedens lønsomhed er en vigtig information i forbindelse med vurdering af virksomhedens muligheder for at frembringe pengestrømme fra de eksisterende aktiver og forpligtelser Begrebsrammen afsnit 9 35 Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit 17 15

22 Det fremgår af det fremsendte diskussionsoplæg fra IASB, at der i den nye begrebsramme vil være to primære regnskabsbrugere investorer og kreditorer. IASB konkluderer, at det er vigtigt at definere en regnskabsbruger af årsregnskab, således at fokus på informationsbehovet fastholdes og for at undgå, at begrebsrammen bliver for abstrakt og vag. 39 I forhold til den nuværende begrebsramme, vil der være to regnskabsbrugere, som er de vigtigste i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber. Det er dog på ingen måde en selvfølgelighed, at investorer og kreditorer altid har de samme behov og præferencer, hvorfor det må konstateres, at den nye begrebsramme har en mindre skarp fokusering på den primære regnskabsbruger. 40 I forhold til indregning af delvis eller fuld goodwill, så virker det som om, at indregning af fuld goodwill sidestiller de to regnskabsbrugere, idet kreditorerne i højere grad end aktionærerne vil se samtlige aktiver inkl. goodwill i koncernregnskabet. Aktionærerne vil derimod formentlig sige, at minoritetens andel af goodwill er uinteressant eller upålidelig, da det er en matematisk beregning, som lægger bag aktivet. Endvidere kan koncernledelsen ikke kontrollere aktivet. Ovenstående viser også, at de to regnskabsbrugere sandsynligvis ikke altid har de samme præferencer. Efter ovenstående gennemgang af årsregnskabets interessenter herunder det generelle informationsbehov, vil der i det følgende afsnit være en gennemgang af de 4 kvalitative egenskaber, som ifølge IASBs begrebsramme medfører, at årsregnskabet giver nyttige informationer til regnskabsbrugerne. 3.3 Årsrapportens kvalitative egenskaber I forbindelse med aflæggelse af koncernregnskabet er der to grundlæggende forudsætning til regnskabet, som kort bør nævnes, inden årsrapportens kvalitative egenskaber gennemgås, idet de er afgørende og en forudsætning for årsregnskabet. Årsregnskabet bygger grundlæggende på periodiseringsprincippet og going concern. Periodiseringsprincippet indebærer, at transaktion, begivenheder og værdireguleringer indregnes i den periode, hvor de indtræffer, uanset hvornår betalingstidspunktet finder sted. 41 Efter going concern princippet formodes det, at virksomheden fortsætter sine aktiviteter i en 39 Discussion Paper (2006) afsnit BC1.14 og BC Thinggard og Nilsson (april 2007) side Begrebsrammen afsnit 22 16

23 overskuelig fremtid. Hvis virksomheden ikke længere kan fortsætte driften og bliver nødt til at træde i likvidation, skal regnskabet udarbejdes efter et andet målegrundlag Forståelighed Forståelighed er én af årsrapportens kvalitative egenskaber. Det er en afgørende faktor, at årsregnskabet indeholder informationer, som er forståelige for regnskabsbrugerne, hvor det forudsættes, at de har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold herunder regnskab. Det er endvidere en forudsætning, at regnskabsbrugerne har viljen til at studere oplysningerne med rimelig omhu. Selvom nogle oplysninger kan være meget komplicerede, må disse oplysninger ikke undlades i årsregnskabet, hvis de har betydning for den økonomiske beslutning, udelukkende fordi de er vanskeligt tilgængelige for nogle regnskabsbrugere. 43 IASBs diskussionsoplæg er mere uddybende end den nuværende begrebsramme, idet den foreskriver, at informationerne bør være kortfattede, således at der ikke gives unødvendige oplysninger, som oversvømmer regnskabsbrugerne med ubrugelige informationer. 44 Det vil sige, at regnskabsudarbejderne på den ene side ikke må undlade informationer på grund af kompleksiteten, men på den anden side skal informationerne så vidt muligt være kortfattede Sammenlignelighed Regnskabsbrugere skal have mulighed for at sammenligne en virksomheds årsregnskab for dermed at kunne identificere udviklingstendenser i dens finansielle stilling og indtjening. Derfor skal måling og præsentation af den økonomiske effekt af ensartede transaktioner og andre begivenheder vises på en ensartet måde for virksomheden fra regnskabsår til regnskabsår samt ensartet for forskellige virksomheder. 45 Der er således både et krav om, at regnskabsbrugere kan sammenligne den enkelte virksomhed fra år til år, men det skal også være muligt at sammenligne forskellige virksomheder. Det er også årsagen til, at den nye begrebsramme er udarbejdet i samarbejde med FASB, således at det i højere grad bliver muligt at sammenligne på tværs af landegrænser. En grundlæggende forudsætning for kvaliteten af sammenlignelighed er, at regnskabsbrugerne bliver gjort opmærksom på, hvilken regnskabspraksis virksomheden har an- 42 Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Discussion Paper afsnit QC41 45 Begrebsrammen afsnit 39 17

24 vendt i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Dette skal give mulighed for at identificere forskelle mellem ensartede transaktioner og begivenheder fra år til år i den enkelte virksomhed, men det bliver også muligt at sammenligne i forhold til andre virksomheder. 46 Det er således afgørende, at virksomheden indregner, måler og præsenterer sine regnskabsposter konsistent, hvilket betyder, at de ikke ændrer regnskabspraksis hvert år, idet dette ikke fremhæver sammenligneligheden for regnskabsbrugerne. Dog er det vigtigt, at konsistensen ikke går ud over relevanskriteriet, hvorfor sammenligneligheden ikke må være en hindring for indførelse af en forbedret regnskabspraksis. 47 Derfor kræves det, at der inden eventuelle ændringer i regnskabspraksis skal foretages en afvejning mellem de øvrige kvalitative egenskaber. Det betyder samtidigt, at eksempelvis indregning af minoritetens andel af goodwill eller øvrige immaterielle anlægsaktiver, der opstår i forbindelse med en virksomhedssammenslutning ikke kan undlades udelukkende, fordi det går ud over sammenligneligheden Relevans Det fremgår af begrebsrammen, at informationer er relevante for regnskabsbrugerne, når de er nyttige og kan have indflydelse på de økonomiske beslutninger. Dette kan være ved at hjælpe med at vurdere tidligere, aktuelle eller fremtidige begivenheder ved at be-, afkræfte eller korrigere tidligere foretaget vurderinger i årsregnskabet. 48 Informationer i årsregnskabet anvendes ofte af regnskabsbrugere som grundlag for forudsigelser om den fremtidige stilling samt indtjening, og derfor har årsregnskabet både et prognosemæssigt og kontrolmæssigt formål. 49 Som en del af relevans er det, at regnskabsbrugerne får informationer, som kan anvendes som grundlag til at vurdere koncernens fremtidige finansielle stilling og indtjening. Endvidere bør regnskabsbrugerne kunne kontrollere, hvordan de tidligere afgivne informationer fra koncernen har udviklet sig i løbet af regnskabsperioden. Muligheden for at foretage disse prognoser og kontroller på baggrund af årsregnskabet afhænger af, hvordan informationerne om tidligere transaktioner og begivenheder er præsenteret Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit Begrebsrammen afsnit 28 18

25 Det er endvidere vigtigt, at informationerne i årsregnskabet gives rettidigt, således at regnskabsbrugere får informationer, som kan bidrage til, at de træffer beslutninger. Rettidige informationer er således med til at højne relevansen i årsregnskabet. I forbindelse med vurdering af relevans, er det også centralt at forholde sig til væsentlighed, idet der alene skal medtages væsentlige informationer i årsregnskabet. Informationer er væsentlige, såfremt udeladelse eller fejl i de angivne oplysninger kan have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger Pålidelighed - troværdig repræsentation I IASBs nuværende begrebsramme er pålidelighed en kvalitativ egenskab, hvor undergrupperne er: troværdig præsentation, indhold frem for formalia, neutralitet, forsigtighed og fuldstændighed. I forbindelse med konvergensprojektet mellem IASB og FASB diskuteres det dog, hvorvidt egenskaben pålidelighed skal erstattes af troværdig repræsentation, som indeholder undergrupperne verificerbare, neutrale og komplette oplysninger i regnskabet. 52 At information skal være verificerbar er et nyt begreb i forhold til den nuværende begrebsramme, som dog i afsnit 31 fremhæver, at regnskabsbrugerne skal kunne stole på den information, der rapporteres. Verificerbar skal forstås på den måde, at forskellige personer med forskellig viden om virksomheden, skal kunne opnå den samme forståelse, men det er ikke krævet, at de opnår enighed og drager de samme konklusioner. Informationerne i årsregnskabet skal derfor være fri for biases og væsentlige fejl. 53 Desuden kræver en troværdig repræsentation, at informationer, som medtages i koncernregnskabet, skal være neutrale. Dette betyder, at den information, der gives i årsregnskabet ikke må prøve at påvirke regnskabsbrugerne i en bestemt retning og er fri for forvrængninger. 54 Dette vurderes at være en ændring i forhold til IASBs nuværende begrebsramme, da den på nuværende tidspunkt omtaler et forsigtigheds-princip, der udgår, da det strider imod princippet omkring neutralitet. 51 Begrebsrammen afsnit Discussion Paper afsnit QC16 53 Discussion Paper afsnit QC23 54 Discussion Paper afsnit QC27 19

26 I forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber, skal oplysningerne være komplette, hvilket betyder, at samtlige (fuldstændig) oplysninger medtages. Dette er nødvendigt for at sikre en troværdig repræsentation af de handlinger og begivenheder, som indgår i den rapporterede enhed. 55 Der er i ovenstående foretaget en gennemgang af de 4 kvalitative egenskaber, som fremgår i begrebsrammen, hvor diskussionsoplægget fra IASB er inddraget. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at nytteværdien af informationerne ikke må overstige den værdi, det koster at fremskaffe informationen. Hele sigtet med at opfylde de kvalitative krav, er at årsregnskabet giver et retvisende billede, hvilket naturligvis er grundlaget for, at regnskabsbrugerne kan tage træffe økonomiske beslutninger på baggrund af koncernregnskabet. 3.4 Relevans kontra troværdig repræsentation (pålidelighed) En meget central diskussion er, hvorvidt relevans skal vurderes førend troværdig repræsentation, idet den nuværende begrebsramme som tidligere nævnt vurderer de kvalitative egenskaber som værende ligeværdig. Det fremgår således af afsnit 43 i begrebsrammen, at denne afvejning skal tage hensyn til, hvad der bedst opfylder regnskabsbrugernes behov i forbindelse med økonomisk beslutning. Forståelighed og sammenlignelighed vil til en vis grad være opfyldt, når informationerne i årsregnskabet er relevante og pålidelige. Derfor vurderes relevans og pålidelighed i praksis som værende de to centrale begreber. 56 Endvidere indeholder relevans og pålidelighed store modsætninger i forhold til hvornår og hvilke oplysninger, der skal gives i regnskabet. På den ene side skal oplysninger i koncernregnskabet have relevans, således at regnskabsbrugerne kan bruge/reagere på den information, som oplyses. Dette indebærer naturligvis, at pålideligheden af informationen ikke kan opgøres 100% nøjagtigt. Modsat vil det trække i den anden retning, såfremt virksomheden afventer med at oplyse om informationerne, til de kan opgøres eksakte, idet regnskabsbrugerne i den mellemliggende periode burde have reageret på informationen, hvorfor de ikke længere er relevante. Samtidig skal årsregnskabet ikke 55 Discussion Paper afsnit QC32 56 Fedders og Steffensen (2008) side