Dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill en analyse af RVL 18 og IFRS 3R

Transkript

1 Dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill en analyse af RVL 18 og IFRS 3R Opgave: Fag: Uddannelsessted: Semester: Gruppe: 51 Vejleder: Erhvervsøkonomisk bachelorprojekt Koncernregnskab Aalborg Universitet HA Erhvervsøkonomi 6. Semester René Winther Pedersen Afleveringsdato: 28 maj 2009 Antal normalsider: Opgaven omfatter anslag inkl. mellemrum og noter, men eksklusiv executive summary, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag, svarende til 39,89 normalsider Udarbejdet af: Morten Fuglsang Nielsen

2 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary 5 2 Indledning Årsager til koncernetablering Koncernregnskabspligt 7 3 Problemfelt Metoder for virksomhedssammenslutninger Generelle forskelle mellem RVL 18 og IFRS Koncerngoodwill 10 4 Problemstilling Dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill Problemformulering 12 5 Metode Afgrænsning 13 6 Redegørelse for overtagelsesmetoden og de forskellige koncernopfattelser Den Snævre ejeropfattelse Formål Ingen indregning af minoritetsandele Anvendelse Moderselskabsopfattelsen Formål Angivelse af minoritetsandele Købsomvurdering og koncerngoodwill kun for majoritetens andel Kun delvis eliminering af urealiserede interne avancer Anvendelse Den modificerede moderselskabsopfattelse Formål Behandling af minoritetsandele Fuldstændig eliminering af urealiserede interne avancer Koncerngoodwill kun for majoritetens andel Enhedsopfattelsen Formål Ens behandling af minoritet og majoritet Fuld goodwill også for minoriteten Anvendelse 20 7 Forskelle mellem RVL 18 og IFRS 3R s behandling af koncerngoodwill Opgørelse af købspris Indregning af transaktionsomkostninger? Forskelle i indregning af identificerbare aktiver og forpligtelser RVL 18 afskrivning på koncerngoodwill IFRS 3R Årlig nedskrivningstest og ingen afskrivning på koncerngoodwill Analyse af de fire varianter af overtagelsesmetoden Introduktion af Case Moder A/S og Datter A/S Udarbejdelse af åbningsbalance for koncernen Moder A/S Åbningsbalance ved den snævre ejeropfattelse Åbningsbalance ved moderselskabsopfattelsen Åbningsbalance ved den modificerede moderselskabsopfattelse Åbningsbalance ved enhedsmetoden Sammenligning af de forskellige koncernopfattelsers åbningsbalancer 33 Side 2 af 65

3 9 Analyse af reguleringen af koncerngoodwill under RVL 18 og IFRS 3R Reguleringen af koncerngoodwill i koncernen Moder A/S i Koncerngoodwillreguleringen under RVL Koncerngoodwillreguleringen under IFRS 3R Sammenligning Reguleringen af koncerngoodwill i koncernen Moder A/S i Koncerngoodwillreguleringen under RVL Koncerngoodwillreguleringen under IFRS 3R Sammenligning Reguleringen af koncerngoodwill i koncernen Moder A/S i Koncerngoodwillreguleringen under RVL Koncerngoodwillreguleringen under IFRS 3R Sammenligning Afsluttende om regulering af koncerngoodwill under RVL 18 og IFRS 3R Diskussion af koncernregnskabets værdi for regnskabsbrugeren Koncernregnskabets brugere og deres behov Koncernregnskabsbrugernes behov ud fra IASB begrebsrammen Koncernopfattelserne i forhold til IASB begrebsrammen Relevans Pålidelighed RVL 18 og IFRS 3R s bestemmelser i forhold til begrebsrammen Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Sammenlignelighed mellem RVL 18 og IFRS 3R i praksis Konklusion Litteraturliste Bøger Regnskabsvejledninger, love etc Artikler 58 Bilag 59 Bilag 1 Balance ultimo 2009 for koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Bilag 2 Balance ultimo 2009 for koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R 60 Bilag 3 Resultatopgørelse for 2010 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Bilag 4 Balance ultimo 2010 for koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Bilag 5 Resultatopgørelse for 2010 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R 63 Bilag 6 Balance ultimo 2010 for koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R 64 Bilag 7 Nøgletal for indtjeningen i koncernen under RVL 18 og IFRS 3 65 Side 3 af 65

4 Figurfortegnelse Figur 1. Balancer for Moder A/S og Datter A/S pr. 1/ Figur 2. Dagsværdi af Datter A/S aktiver pr. 1/ Figur 3 Åbningsbalance ifølge den snævre ejeropfattelse...27 Figur 4 Åbningsbalance ifølge moderselskabsopfattelsen...29 Figur 5 Åbningsbalance ifølge den modificerede moderselskabsopfattelse...31 Figur 6 Åbningsbalance ifølge enhedsopfattelsen...33 Figur 7 Resultatopgørelse for 2008 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Figur 8 Balance ultimo 2008 for koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Figur 9 Resultatopgørelse for 2008 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R...38 Figur 10 Balance ultimo 2008 for koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R...39 Figur 11 Resultatopgørelse for 2009 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af RVL Figur 12 Resultatopgørelse for 2009 for Koncernen Moder A/S under anvendelse af IFRS 3R...42 Side 4 af 65

5 1 Executive summary This bachelor thesis deals with Danish and International accounting standards handling of goodwill regarding subsidiaries. The four variants of the acquisition method are described, and the differences in goodwill accounting between the methods are described by means of an illustration where a parent company Moder A/S gains influence in a subsidiary Datter A/S. Furthermore the differences between Danish and International accounting standards handling of goodwill are described, via comparison of the Danish RVL 18 and the International IFRS 3R. The description is based on the illustration of Moder A/S and Datter A/S where the consolidated account s balance sheets and income statements are described. Finally the four variants of the acquisition methods and the Danish- and International accounting methods are analyzed to show how the user s value of annual accounts is influenced by the differences in goodwill handling. The user s value of the annual account is considered bye the IASB Framework, where the qualitative parameters as understandability, relevance, reliability and comparability are used. The four different variants of acquisition method: proprietary concept - proportional consolidation, proprietary concept - parent company approach, proprietary concept - parent company extension and the entity concept all have different ideas of how the subsidiaries assets and liabilities has to be accounted in the consolidated account. This affects the goodwill, the balance sheets and thereby the relevance, reliability and comparability under the four variants. The Danish and International accounting methods under respectively RVL 18 and IFRS 3R also report differences in goodwill for subsidiaries. It is described how Danish accounting methods only make up goodwill for the majority, where on the other hand International accounting methods also gives the opportunity to make up goodwill for the minority. It is shown how these differences in the make up of goodwill affects the balance sheets and the income statements under RVL 18 and IFRS 3R and thereby influence the consolidated accounts value for the user in terms of relevance, reliability and comparability. The comparison of RVL 18 and IFRS 3R also discuss the differences in handling of Side 5 af 65

6 depreciation of goodwill. RVL 18 recommends annually linear depreciation over the lifetime of goodwill and IFRS 3R on the other hand recommends annual impairment test of the goodwill value. It is shown how the treatment of goodwill under RVL 18 on the bottom line expresses a false stability in the income statement in the concern and it shown how IFRS 3R s impairment test secures a more genuine picture of the income in the concern. The depreciation methods are also discussed in connection to the annual account s value for the user in terms of relevance, reliability and comparability. Finally the differences in the handling of goodwill under Danish and International accounting methods are discussed in connection to the Financial Crisis. It is hereby shown how comparability in practice is influenced by the differences between the goodwill handling under RVL 18 and IFRS 3R. Side 6 af 65

7 2 Indledning Virksomhedssammenslutninger finder hyppigt sted og udgør til stadighed en væsentlig del af det samlede kapitalmarked. Ifølge en rapport fra International Accounting Standards Board (fremover forkortet IASB) skete der i 2006 på verdensplan ikke mindre end virksomhedsovertagelser, og samtidig påpeger rapporten, at virksomhedssammenslutninger over den seneste 10-årige periode har udgjort værdien for op mod 10 procent af de samlede aktiemarkeder (IASB, Business Combinations Phase II 2008: 4). Dette er med til at underbygge at virksomhedssammenslutninger og koncernetableringer har stor betydning for økonomien. 2.1 Årsager til koncernetablering Der kan være flere forhold som spiller ind, når en virksomhed vælger at investere i andre virksomheder og derved etablere koncerner. Fx kan organisatoriske forhold, ønske om komplementering af eksisterende produktprogram, forsøg på opnåelse af bedre skatteforhold, risikospredning og mulighed for stordriftsfordele spille ind (Christensen og Nielsen, 2005: 250). 2.2 Koncernregnskabspligt Når koncerner etableres er der ifølge Årsregnskabsloven 115 krav om at moder- og datterselskabers selvstændige årsregnskaber suppleres med udarbejdelsen af et koncernregnskab, som skal skildre moderselskab og datterselskabers økonomiske stilling under et som om de var én samlet virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes ved at moderselskabs og datterselskabers regnskaber konsolideres post for post. Ved udarbejdelsen af et koncernregnskab skal der iht. til ÅRL 120 foretages eliminering af tilgodehavender, forpligtelser, indtægter, omkostninger og avancer som stammer fra interne transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Lovgivningsmæssigt er koncernregnskabspligten styret af Årsregnskabsloven (forkortet ÅRL), danske regnskabsvejledninger og internationale regnskabsvejledninger. Overordnet set er det tilstedeværelsen af et moder/datter forhold som bestemmer hvorvidt der er tale om en koncern, og dermed også om der skal udarbejdes et Side 7 af 65

8 koncernregnskab. I ÅRL s Bilag 1 B4 defineres det at der grundlæggende er tale om et moder/datter forhold, når en virksomhed besidder over halvdelen af stemmerettighederne eller yder bestemmende indflydelse på en anden virksomhed. Der er altså ikke tale om et moder/datter forhold mellem to virksomheder hvis den ene virksomhed kun yder betydelig, men ikke bestemmende indflydelse på den anden. Hvis en virksomhed kun yder betydelig indflydelse på en anden virksomhed er der tale om en associeret virksomhed og ikke en dattervirksomhed. Hvis en virksomhed udelukkende besidder associerede virksomheder er der ikke koncernregnskabspligt, idet det udelukkende kræves at kapitalandele i associerede virksomheder skildres i ejerens almindelige regnskab. Når der imidlertid eksisterer et moder/datter forhold er der forskelle på hvilke krav der stilles til udarbejdelse af koncernregnskabet. Fx spiller virksomhedsstørrelse og selskabsform en afgørende rolle for kravene til udarbejdelse af koncernregnskab. Samtidig er børsnotering afgørende for at internationale regnskabsstandarder skal følges, mens ikke-børsnoterede selskaber har valgfrihed mellem danske og internationale regnskabsvejledninger. Der er altså forskelle på i hvilke tilfælde koncernregnskaber skal udarbejdes og forskelle på hvilke krav der er til koncernregnskabet og dermed forskelle på hvad der præsenteres i et koncernregnskab alt efter om danske eller internationale regler følges. 3 Problemfelt Når det drejer sig om de indledende forhold ved virksomhedssammenslutninger og konsolideringen af moder- og dattervirksomheders regnskaber er det specielt den danske Regnskabsvejledning 18 - Virksomhedssammenslutninger (fremover forkortet RVL 18) og den internationale regnskabsvejledning International Financial Reporting Standards 3 - Business Combinations (fremover forkortet IFRS 3) som udstikker retningslinjerne. Der er flere forskelle i mellem reglerne i RVL 18 og IFRS 3. Bl.a. er reglerne for metoden for virksomhedssammenslutninger forskellige. 3.1 Metoder for virksomhedssammenslutninger Der eksisterer flere metoder for behandling af virksomhedssammenslutninger. I teorien omkring koncernregnskaber skelnes der overordnet set imellem Side 8 af 65

9 overtagelsesmetoden (også kaldet købsmetoden), sammenlægningsmetoden og nyenhedsmetoden (Møller, 2008:141). Overtagelsesmetoden anvendes når en modervirksomhed køber aktier i en dattervirksomhed og derved opnår bestemmende indflydelse over dattervirksomheden. Sammenlægningsmetoden anvendes fx når en koncern etableres ved en aktieombytning mellem to ligeværdige selskaber, og hvor ingen af parterne kan karakteriseres som den overtagende. Ny-enhedsmetoden karakteriseres ved at en nyvurdering af alle aktiver og forpligtelser finder sted i den etablerede koncern, og formålet er således at der opnås en overensstemmende regnskabsmæssig behandling af alle aktiver og forpligtelser i både moder- og dattervirksomheden (Møller, 2008: 154). I henhold til RVL 18 afsnit 1-2 og ÅRL er både overtagelsesmetoden og sammenlægningsmetoden tilladte, imens nyenhedsmetoden ikke er tilladt. I henhold til IFRS 3 IN6 er kun overtagelsesmetoden tilladt. 3.2 Generelle forskelle mellem RVL 18 og IFRS 3 Udover de forskellige retningslinjer for valg af metode for virksomhedssammenslutninger er der flere dybereliggende forskelle på udarbejdelsen af koncernregnskabet alt efter om danske eller internationale regler følges. Netop disse forskelle mellem reglerne som udstikkes af hhv. dansk og international lovgivning er interessante at belyse, idet det kan have vidtrækkende konsekvenser på koncernregnskabet hvorvidt danske eller internationale regler følges, og i sidste ende have stor betydning for brugeren af koncernregnskabet. Forskelle mellem den danske RVL 18 og den Internationale regnskabsvejledning IFRS 3 er derudover yderst aktuelle at undersøge, idet IASB i januar 2008 udsendte en revideret udgave af IFRS 3 (fremover forkortet IFRS 3R) som ændrer på den regnskabsmæssige behandling af flere forhold vedrørende virksomhedssammenslutninger. Denne reviderede udgave af IFRS 3 skal anvendes fra juli En af de væsentlige ændringer i den nye IFRS 3 er at der er kommet flere muligheder for angivelse af koncerngoodwill i forbindelse med virksomhedssammenslutninger hvor en modervirksomhed ikke køber hele dattervirksomheden, men hvor minoritetsinteresser besidder dele af aktiekapitalen. Side 9 af 65

10 3.3 Koncerngoodwill Når en modervirksomhed køber en dattervirksomhed overstiger prisen for de købte aktier ofte den regnskabsmæssige værdi. Kostprisen vil ofte overstige den værdi som er til stede i form af egenkapitalen. Denne difference kaldes koncerngoodwill (Christensen og Nielsen, 2005: 253). Koncerngoodwill er et udtryk for den pris som modervirksomheden er nødsaget til at betale for at få muligheden for at opkøbe dattervirksomheden. Når koncerngoodwill optræder ligger implicit også at det forventes at købet af aktierne i dattervirksomheden vil kunne generere en fremtidig indtjening udover den værdi som er til stede i form af egenkapitalen. Koncerngoodwill kan fx være at udtryk for at der i den overtagne virksomhed eksisterer merværdier i form af fx gode kunderelationer, mærkevarer og patentrettigheder eller kraftig vækst. Når en modervirksomhed køber alle aktier i et datterselskab er angivelsen af koncerngoodwill ligetil. I praksis køber en modervirksomhed dog ofte kun en bestemmende andel af aktierne og minoritetsinteresser besidder den resterende del. I disse tilfælde eksisterer der forskellige muligheder for angivelse af koncerngoodwill alt efter om RVL 18 eller den nye IFRS 3R følges. I henhold til de førnævnte metoder for virksomhedssammenslutninger er det forskelligt om der opereres med angivelse af koncerngoodwill eller ej. I praksis er der kun mulighed for indregning af koncerngoodwill når overtagelsesmetoden anvendes. Overtagelsesmetoden skal anvendes under IFRS 3, mens det også oftest er overtagelsesmetoden som anvendes under RVL 18. Imidlertid er der forskelle på hvordan goodwill indregnes og dermed forskelle på hvilke værdier goodwill angives til alt efter om IFRS 3 eller RVL 18 følges. Den reviderede udgave af IFRS 3 giver i modsætning til den tidligere IFRS 3 fra 2004 og RVL 18 mulighed for at tilregne fuld goodwill i koncernregnskabet. Fuld goodwill forstået på den måde; at der både kan angives goodwill for den del af dattervirksomheden som modervirksomheden erhverver sig, men også for de dele af dattervirksomheden som minoritetsinteresser besidder. Fuld goodwill har hidtil ikke været muligt, idet modervirksomheder både ifølge den forrige IFRS 3 og RVL 18 kun Side 10 af 65

11 har kunnet opgøre goodwill for den del de ejer og således ikke medtage goodwill for minoritetsinteresser (Møller, 2008: 82). 4 Problemstilling 4.1 Dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill Udgangspunktet for denne opgave er de ovenfor skitserede forskelle som eksisterer mellem dansk og international regnskabspraksis for aflæggelse af koncernregnskaber. Fokus ligger på de forskelle som eksisterer i behandlingen af koncerngoodwill. Muligheden for angivelse af fuld goodwill giver nogle nye opgørelsesmetoder og kommer derfor også til at påvirke koncernregnskabet og dermed regnskabslæseren. Det er derfor en meget aktuel problemstilling at undersøge de nye muligheder for angivelse af fuld goodwill under IFRS 3R og sammenholde disse med goodwillangivelsen som hidtil har været mulig under RVL 18 og IFRS 3. Der vil altså ske en vurdering af de forskellige metoders angivelse af minoritetsandele og koncerngoodwill i koncernregnskabet. Derudover vil der ske en vurdering af hvad de forskellige koncernopfattelser og forskellige koncerngoodwillangivelser i sidste ende kan betyde for koncernregnskabets værdi for regnskabsbrugeren. En vurdering af hvordan de forskellige angivelser og behandling af koncerngoodwill påvirker koncernregnskabets værdi for regnskabslæseren er også en yderst aktuel problemstilling, idet flere danske virksomheder i de seneste år har oparbejdet en stor koncerngoodwillandel ved opkøb at udenlandske dattervirksomheder, men som følge af den verserende finanskrise står overfor store nedskrivninger af koncerngoodwillen, som vil påvirke koncernregnskabet og dermed også påvirke interessenter. Side 11 af 65

12 4.2 Problemformulering Formålet med opgaven kan kort og koncist udtrykkes med følgende problemformulering: Hvilke forskelle eksisterer der i mellem dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill specielt efter indførslen af IFRS 3R 2008, og hvilken betydning har dette for koncernregnskabet og herunder koncernregnskabets værdi for regnskabslæseren? 5 Metode Første del af opgaven tager udspring i første delspørgsmål af problemformuleringen. Indledningsvis vil der i opgaven skulle redegøres for de forskellige koncernopfattelser og herunder også de retningslinjer og krav for angivelse og behandling af minoritetsandele og koncerngoodwill som udstikkes af henholdsvis ÅRL, danske regnskabsvejledninger (herunder specielt RVL 18) og internationale regnskabsvejledninger (herunder specielt IFRS 3R 2008). Der vil først blive redegjort for de forskellige koncernopfattelser, som der i teorien skelnes imellem når overtagelsesmetoden for virksomhedssammenslutninger anvendes. De forskellige koncernopfattelsers behandling af minoritetsinteresser og koncerngoodwill er i fokus, men også de mere generelle aspekter og forskelle imellem koncernopfattelserne vil blive behandlet i det omfang det er nødvendigt for en fyldestgørende analyse af de forhold som vedrører koncerngoodwill. Dernæst vil de forskellige koncernopfattelser, som der i teorien skelnes imellem, blive suppleret med en redegørelse for de retningslinjer og regler for behandling af minoritetsinteresser og koncerngoodwill som i praksis udstikkes af ÅRL, RVL 18 og IFRS 3R. Næste skridt i opgaven, som tager afsæt i andet delspørgsmål af problemformuleringen, er at skildre de forskelle som de forskellige koncernopfattelser og forskellige regler for angivelse af koncerngoodwill og minoritetsinteresser Side 12 af 65

13 medfører for koncernregnskabet. Dette vil ske via illustrering med en fiktiv case hvor virksomheden Moder A/S opnår bestemmende indflydelse over virksomheden Datter A/S. Der vil således blive foretaget flere delvise konsolideringer af et moder- og datterselskabs regnskaber for hermed at vise hvilke effekter de forskellige angivelser af minoritetsandele og koncerngoodwill har på det endelige koncernregnskab. Sidste del af opgaven, som ligeledes tager afsæt i andet delspørgsmål af problemformuleringen, har som før nævnt, til hensigt at vurdere hvilken betydning de forskellige angivelser af minoritetsinteresser og koncerngoodwill og behandling heraf kan have på koncernregnskabets værdi for regnskabslæseren. Denne del af opgaven vil være bygget op over en diskussion af regnskabsbrugerens behov i forhold til begrebsrammen udstukket af IASB i publikationen Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements. 5.1 Afgrænsning Der er flere forhold angående virksomhedssammenslutninger og koncernregnskabet som ikke vil blive inddraget pga. at en uddybende analyse af disse forhold ville fjerne fokus fra det overordnede sigte med opgaven Der vil således ikke ske en fuldstændig analyse af hele konsolideringsprocessen af et moder- og datterselskabs regnskaber via. eliminering af transaktioner, avancer, forpligtelser, udbytteudbetaling fra datter til moder etc., idet dette ikke er nødvendigt for at beskrive og analysere behandlingen af koncerngoodwill fyldestgørende. Der vil ikke ske en behandling af sammenlægningsmetoden og ny-enhedsmetoden. Fravalget af behandlingen af sammenlægningsmetoden og ny-enhedsmetoden grunder i at det skønnes, at disse i praksis har mindre relevans, idet etablering af koncerner oftest sker ved én virksomheds opkøb af en anden, og altså ikke en ligeværdig sammenslutning af to virksomheder. Under analysen af forskelle mellem dansk og international regnskabspraksis behandling af koncerngoodwill vil behandlingen af minoritetsinteresser i et vist omfang også blive inddraget for dermed at kunne foretage en fyldestgørende analyse af behandlingen af koncerngoodwill. Fokus er imidlertid på behandlingen af Side 13 af 65

14 koncerngoodwill, hvorfor flere specifikke forhold såsom køb og salg af minoritetsinteresser ikke vil blive behandlet i denne opgave. Derudover vil opgaven ikke omhandle aspekter vedrørende negativ koncerngoodwill (også benævnt koncernbadwill), altså situationer hvor et moderselskab betaler mindre for aktier i en dattervirksomhed end det de er værd set i forhold til den regnskabsmæssige bogførte værdi. 6 Redegørelse for overtagelsesmetoden og de forskellige koncernopfattelser Når overtagelsesmetoden anvendes ved koncernetablering er den grundlæggende tankegang at en modervirksomhed foretager en investering i en dattervirksomhed og således køber en andel af datterselskabets aktiver og forpligtelser. Denne investering, som modervirksomheden foretager, skal vises i koncernregnskabet. Når overtagelsesmetoden anvendes fremkommer koncernregnskabet derfor ved at modervirksomhedens oprindelige regnskabsposter tillægges den nettoværdi af dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser, som modervirksomheden har opkøbt. Der findes forskellige udgaver af overtagelsesmetoden, som hver især medfører forskellige muligheder for angivelse af minoritetsinteressers andel i dattervirksomheden. I teorien og litteraturen omkring koncernregnskaber skelnes der mellem de følgende fire forskellige koncernopfattelser, som alle er varianter af overtagelsesmetoden; 1) Snæver ejeropfattelse 2) Moderselskabsopfattelse 3) Modificeret moderselskabsopfattelse og 4) Enhedsopfattelsen. (Møller, 2008: ). I de følgende afsnit vil der blive redegjort for de fire koncernopfattelser og de forskelle som de hver især medfører for koncernregnskabet. Redegørelsen vil også blive suppleret med henvisninger til bl.a. ÅRL, RVL 18 og IFRS 3R, for hermed at skildre hvilke regler fra teorien der også følges i praksis. Side 14 af 65

15 6.1 Den Snævre ejeropfattelse Formål Den snævre ejeropfattelse fastlægger koncernen som bestående af de aktiver, forpligtelser og aktiviteter som moderselskabsaktionærerne direkte eller indirekte ejer. Formålet med denne koncernopfattelse og metode er således at koncernregnskabet skal give en klar skildring af moderselskabsaktionærernes ejerskab og indtjening. Ved metoden skal modervirksomhedens og helejede dattervirksomheders regnskabsposter indregnes fuldt ud i koncernregnskabet (naturligvis efter korrektion af interne avancer, gældsposter osv., som elimineres ved konsolideringen af moder- og dattervirksomhedernes regnskaber) (Møller, 2008: 144) Ingen indregning af minoritetsandele Hvis der imidlertid forekommer dattervirksomheder, som modervirksomheden kun ejer en del af, skal kun denne majoritetsandel indregnes i koncernbalancen (også efter korrektion af konsolideringselimineringer). Dvs. at der ved opkøb af en dattervirksomhed kun sker købsomvurdering for modervirksomhedens andel og ikke minoritetsinteressers andel, hvorfor koncerngoodwill også kun tilregnes for modervirksomhedens andel. Ved denne metode er man således ikke interesseret i minoritetens andele. Målet er således, at koncernregnskabet udelukkende skal vise hvad moderselskabet ejer og tjener (Møller, 2008: 144). Når den snævre ejeropfattelse følges, og det undlades at indregne minoritetsandele af aktiver og forpligtelser, resultat etc., er den naturlige virkning således også at der ses bort fra angivelse af minoritetsinteressers andel i koncernregnskabet Anvendelse I praksis finder denne metode kun ringe anvendelse når koncernregnskaber udarbejdes, idet der i henhold til ÅRL 118 stk. 4 er krav om angivelse at minoritetsinteressers andel af resultat og egenkapital, hvilket medfører at metoden ikke kan anvendes på delejede dattervirksomheder. Metoden kan i henhold til ÅRL 124 udelukkende bruges på virksomheder, som drives i samarbejde med en anden virksomhed (joint ventures). Ved joint ventures kan de samarbejdende virksomheder Side 15 af 65

16 således indregne hver deres andel af den fællesledede virksomheds aktiver og forpligtelser, og skal således ikke skildre den anden parts andel (Møller, 2008: 144). 6.2 Moderselskabsopfattelsen Formål Ved moderselskabsopfattelsen, som er den anden variant af overtagelsesmetoden, er den grundlæggende tankegang, som ved den snævre ejeropfattelse, at koncernregnskabet først og fremmest udarbejdes med fokus på modervirksomhedens ejere. Moderselskabsopfattelsesmetoden skal dertil også i koncernregnskabet skildre hvilke underliggende virksomheder, som modervirksomheden bestyrer. Dvs. at koncernregnskabet i henhold til moderselskabsopfattelsen udover modervirksomhedens ejerskab og indtjening også skal skildre aktiver, forpligtelser, indtjening etc., som modervirksomheden varetager via datterselskaber (Møller, 2008:145) Angivelse af minoritetsandele Delejede dattervirksomheder konsolideres fuldt ud i koncernregnskabet ved denne metode, dvs. at også de andele af dattervirksomheden som modervirksomheden ikke ejer medtages i koncernregnskabet. Da modervirksomheden udelukkende ejer majoriteten af dattervirksomhederne er der krav om at minoritetens andel af formue og resultat skildres i koncernregnskabet som hhv. en slags forpligtelse og en slags omkostning, en slags forpligtelse og omkostning da det ikke er en forpligtelse og en omkostning i traditionel regnskabsmæssig forstand, men da de nødvendigvis skal angives for at kunne udskille modervirksomhedens andel af egenkapital og resultat (Møller, 2008:145) Købsomvurdering og koncerngoodwill kun for majoritetens andel Hvis moderselskabsopfattelsen følges til punkt og prikke, skal alene modervirksomhedens andel af aktiver og forpligtelser i dattervirksomheden omvurderes til dagsværdi. Det betyder således at en modervirksomhed, som køber majoriteten i en dattervirksomhed, udarbejder et koncernregnskab som indeholder dels omvurderede poster, for den del som modervirksomheden ejer og dels Side 16 af 65

17 oprindelige kostpriser for den del som minoriteten ejer. Derudover indregnes koncerngoodwill kun for majoritetens andel (Møller, 2008:146) Kun delvis eliminering af urealiserede interne avancer Samtidig medfører denne koncernopfattelse også at ikke alle interne avancer imellem moder- og dattervirksomheden elimineres. Når en dattervirksomhed sælger varer til en modervirksomhed elimineres kun den del af avancen som vedrører modervirksomhedens andel (majoritetens), mens minoritetens andel ikke elimineres. Minoritetens indtjening ændres ikke uanset hvad modervirksomheden senere måtte tjene eller tabe på det pågældende varekøb (Møller, 2008:145) Anvendelse Den altoverskyggende ulempe ved moderselskabsopfattelsen er derfor at koncernregnskabet kommer til at bestå af blandende opgørelser af både oprindelige og omvurderede kostpriser og at interne avancer kun elimineres delvist. Derudover er en medvirkende faktor til fravalget af metoden også at den delvise eliminering af intern avance i praksis vil være meget besværlig. I Danmark er metoden i henhold til ÅRL og RVL 18 ikke tilladt, da der jf. RVL 18 afsnit 55 kræves fuld omvurdering af kostpriser, også for minoritetens andel (Møller, 2008:146) 6.3 Den modificerede moderselskabsopfattelse Formål Den modificerede moderselskabsopfattelse er et kompromis mellem ejer- og enhedsopfattelsen og er samtidig den koncernopfattelse som kommer tættest på ÅRL s krav. I denne koncernopfattelse anerkendes det at modervirksomhedsaktionærerne ikke ejer og styrer en given dattervirksomhed alene, og at der altså er tale om et ejerskab som deles mellem majoriteten og minoriteten. I koncernregnskabet er det derfor ved denne metode vigtigt at opgøre minoritetens andel, idet det skønnes at minoriteten også har indflydelse på dattervirksomhedens drift og dermed koncernens. Ved denne koncernopfattelse anses modervirksomhedens aktionærer, som navnet også antyder, også for den primære målgruppe for koncernregnskabet, som det er tilfældet ved de to tidligere omtalte koncernopfattelser, Side 17 af 65

18 det er derfor først og fremmest modervirksomhedsaktionærernes informationsbehov som søges dækket ved denne metode (Møller, 2008: ) Behandling af minoritetsandele I mange tilfælde behandles majoritetsandele og minoritetsandele nogenlunde ens ved den modificerede moderselskabsopfattelse. Ved denne metode sker der, i lighed med moderselskabsopfattelsen, fuld konsolidering af moder- og dattervirksomheds regnskaber upåagtet hvilken ejerandel modervirksomheden har jf. ÅRL 117 stk. 1. På samme vis angives minoritetens andel i hhv. balance og resultatopgørelse. Iht. ÅRL 118 stk. 4 skal minoritetens andel i balancen angives i en særskilt post mellem egenkapital og forpligtelser og minoritetens andel i datterselskabets resultat angives i en særskilt post i resultatopgørelsen. Disse angivelser af minoritetsandele på særskilte linjer sker netop for at adskille minoritetens andel af egenkapital og resultat fra majoritetens for at sikre moderselskabsaktionærerne den bedste information om koncernen og deres egen ejerskab og indtjening, som er det overordnede formål under denne metode (Møller, 2008:147) Fuldstændig eliminering af urealiserede interne avancer Ved den modificerede moderselskabsopfattelse korrigeres der fuldt ud for urealiserede koncerninterne avancer opnået i både modervirksomhed og delejede dattervirksomheder. Dvs. at der korrigeres for urealiserede interne avancer både for majoritetens og minoritetens andel. På samme vis forholder det sig med købsomvurderinger hvor både majoritet- og minoritetsandele i dattervirksomheder opgøres til aktuelle værdier (Møller, 2008:148) Koncerngoodwill kun for majoritetens andel Ligesom ved de tidligere omtalte koncernopfattelser den snævre ejeropfattelse og moderselskabsopfattelsen sker der ved den modificerede moderselskabsopfattelse kun indregning af koncerngoodwill for den andel som vedrører majoriteten. At der ikke sker indregning af koncerngoodwill for minoritetens andel i den modificerede moderselskabsopfattelse er dog ikke fuldstændig logisk, idet minoritetens andel i stor udstrækning på andre punkter indregnes fuldt ud. En af årsagerne til at koncerngoodwill i denne metode også kun indregnes for majoritetens andel er at det ofte er vanskeligt at fastsætte minoritetsandelens goodwillværdi. Når en Side 18 af 65

19 modervirksomhed køber andele i en dattervirksomhed er den merpris som moder betaler ikke nødvendigvis tilsvarende den merpris som minoritetsinteressen i dattervirksomheden er værd. Det skønnes derfor ved denne metode at det ikke er retvisende at indregne koncerngoodwill for minoritetens andel baseret udelukkende på majoritetens købspris, som ofte er den eneste mulighed (Møller, 2008:148) 6.4 Enhedsopfattelsen Formål Ved denne koncernopfattelse udarbejdes koncernregnskabet ikke primært for modervirksomhedens ejere, idet alle ejergrupper både majoritet og minoritet anses for ligeværdige. Koncernregnskabet skal derfor tjene både majoritet- og minoritetsaktionærers informationsbehov. Derudover er sigtet med aflæggelse af koncernregnskabet under enhedsopfattelsen også at informere andre parter end ejerne, som fx samfundet om forholdene i koncernen. Denne opfattelse kommer tættest på de regler som udstikkes af den nye IFRS 3R (Møller, 2008:149) Ens behandling af minoritet og majoritet I forhold til de ovennævnte koncernopfattelser adskiller denne sig ved at minoriteten og majoriteten ses som fuldstændigt ligeværdige ejere af koncernen og derfor behandles majoritet- og minoritetsandele ens. Ligesom ved den modificerede moderselskabsopfattelse sker der fuldstændig konsolidering af moder- og dattervirksomheders regnskaber, hvorfor minoritetsandele også skildres i koncernregnskabet. Ved enhedsmetoden skildres minoritetsandele som en del af den samlede egenkapital. Ved købsomvurdering sker der fuld omvurdering også for minoritetens andel. Urealiserede interne avancer elimineres også fuldt ud ligesom tilfældet er ved den modificerede moderselskabsopfattelse. Enhedsopfattelsen og den modificerede moderselskabsopfattelse adskiller sig dog på hvordan koncerngoodwill indregnes (Møller, 2008:149) Fuld goodwill også for minoriteten Den modificerede moderselskabsopfattelse tilregner kun goodwill for majoritetens andel, imens der ved enhedsmetoden tilregnes goodwill, også for minoritetens andel. Ved enhedsopfattelsen afsættes der altså fuld goodwill. Hvis en modervirksomhed Side 19 af 65

20 køber aktiemajoriteten i en dattervirksomhed tilregnes således også goodwill for minoritetens andel i datter, også selvom disse aktier ikke er blevet handlet på tidspunktet hvor modervirksomheden opkøbte datter. I modsætning til den modificerede moderselskabsopfattelse ser man altså ved enhedsmetoden bort fra det faktum at det kan være svært at opgøre goodwillværdien for minoritetens andel. Goodwillværdien for minoritetens andel fastsættes ud fra en hypotetisk pris, som ofte i praksis vil være affødt af handelsværdien for modervirksomhedens køb korrigeret for forhold som taler for en højere eller lavere værdi (Møller, 2008: 150) Anvendelse Enhedsmetoden er den metode som kommer tættest på de regler som der er mulighed for at anvende under den nye IFRS 3R, hvor der, som tidligere nævnt, er valgfrihed mellem om koncerngoodwill tilregnes for kun majoritetens andel eller om også minoritetens andel af koncerngoodwill angives. 7 Forskelle mellem RVL 18 og IFRS 3R s behandling af koncerngoodwill Udover de forskelle i indregning af minoritetsinteresser og koncerngoodwill, som eksisterer imellem de forskellige teoretiske koncernopfattelser, er der i praksis flere forskelle som er relevante at belyse. Dette kapitel vil redegøre for de forskelle i regler og indregningsmetoder som, der udover de teoretiske forskelle, eksister imellem RVL 18 og IFRS 3R s behandling af minoritetsinteresser og koncerngoodwill. Herudover vil andre mere generelle forskelle mellem de to standarder også blive uddybet i det omfang som det skønnes relevant for behandlingen af opgavens problemstilling. Samtidig vil den oprindelige udgave af IFRS 3 også i et vist omfang blive behandlet for hermed at skildre hvilke nye tiltag som den reviderede udgave netop har medført. 7.1 Opgørelse af købspris Indregning af transaktionsomkostninger? Under den gamle IFRS 3 og RVL 18 jf. RVL 18,35 bliver transaktionsomkostninger såsom konsulentrådgivning, honorarer til revisorer og advokater etc., som direkte knytter sig til virksomhedsovertagelsen medregnet i købsprisen. Under den nye IFRS 3R indgår transaktionsomkostninger imidlertid ikke under købsprisen og kan således ikke aktiveres. Transaktionsomkostninger skal derfor i stedet indregnes løbende som Side 20 af 65

21 omkostninger i resultatopgørelsen i takt med deres opståen (Fedders, 2008:1). Denne ændring i den nye IFRS 3R betyder således at købsprisen som bliver opgjort ved en virksomhedsovertagelse vil være mindre end den som angives når den gamle IFRS 3 eller RVL 18 følges. 7.2 Forskelle i indregning af identificerbare aktiver og forpligtelser Når der ses på forskelle mellem RVL 18, IFRS 3 og IFRS 3R s behandling af koncerngoodwill og minoritetsinteresser er det også relevant at undersøge hvordan indregning af aktiver og forpligtelser sker under de forskellige standarder. Der er forskel på i hvor høj grad immaterielle aktiver i dattervirksomheder indregnes som selvstændige poster eller under koncerngoodwill hvad enten RVL 18, IFRS 3 eller IFRS 3R følges. Iht. IFRS 3,36-37 skal forsknings- og udviklingsprojekter indregnes selvstændigt og adskilles fra koncerngoodwillværdien, når omkostningerne kan måles pålideligt og det anses for sandsynligt at koncernen vil opnå fremtidige økonomiske fordele heraf. Iht. IAS 38,33 anses sandsynlighedskriteriet altid for opfyldt ved virksomhedssammenslutninger. De samme regler gør sig også gældende for hvad angår eventualforpligtelser (RVL 18, 2002: 19 Appendiks I). Iht. RVL 18,43 skal igangværende forsknings- og udviklingsprojekter og eventualforpligtelser ikke indregnes, idet disse iht. definitionen ikke er identificerbare aktiver og forpligtelser. Konsekvensen er at der ved anvendelse af IFRS 3 i højere grad skal indregnes immaterielle aktiver end hvad tilfældet er ved anvendelse af RVL 18. Dette medfører at der under anvendelse af RVL 18, ved forekomst af forsknings- og udviklingsprojekter, hvor der er lille sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele, vil blive opgjort en større koncerngoodwillværdi end hvad tilfældet er ved anvendelse af IFRS 3. Derudover medfører den reviderede udgave af IFRS 3R, set i forhold til den oprindelige udgave, at immaterielle aktiver i højere grad vil blive udspecificeret som selvstændige regnskabsposter. Den reviderede udgave af IFRS3 indeholder således i modsætning til den tidligere udgave ikke noget krav om at immaterielle aktiver skal kunne måles pålideligt for at de kan indregnes som aktiver (RSM International, 2009: 8). Dette medfører således at immaterielle aktiver skal angives uden noget krav om Side 21 af 65

22 pålidelighed, og derved i højere grad vil blive angivet som selvstændige poster. Derved vil koncerngoodwillangivelsen som følge heraf blive formindsket yderligere under IFRS 3R, og isoleret set således fremtræde mindre i forhold til angivelsen under RVL RVL 18 afskrivning på koncerngoodwill Iht. ÅRL og RVL 18,64 skal koncerngoodwill indregnes i koncernregnskabets balance ved en virksomhedssammenslutning og amortiseres over den økonomiske levetid via resultatopgørelsen over maksimalt 20 år. Reglen om afskrivning af koncerngoodwill over resultatopgørelsen blev indført ved årsregnskabslovændringen gældende fra 2002, hvor det indtil da havde været muligt at straksafskrive koncerngoodwill direkte over egenkapitalen, og således undgå belastning af resultatopgørelsen. Iht. RVL 18,67 skal amortiseringsperioden afspejle det bedste estimat for den periode hvormed virksomheden forventer at opnå økonomiske fordele som følge af koncerngoodwillen. Afskrivning af koncerngoodwill skal iht. RVL 18,65 også ske lineært over brugstiden medmindre en anden metode bedre udtrykker brugsmønstret, hvilket meget sjældent er tilfældet. Den økonomiske levetid for goodwill fastsættes iht. RVL 18, 69 under hensyntagen til flere faktorer herunder bl.a. brancheforhold, livscykler i lign. virksomheder, forventede tiltag fra konkurrenter og lovgivningsmæssige forhold som har indflydelse på levetiden. Amortiseringsperioden og metoden skal i henhold til RVL 18,73 revurderes hvert år og ændres hvis der er behov herfor. Hvis der er indikationer på at koncerngoodwillværdien vil ændre sig og falde til under den regnskabsmæssige værdi skal nettosalgsværdien og kapitalværdien iht. RVL 18,75 opgøres og koncerngoodwillens regnskabsmæssige værdi nedskrives. Nedskrivning af koncerngoodwill skal iht. RVL 18,79 omkostningsføres i resultatopgørelsen og den resterende koncerngoodwill skal iht. RVL 18,80 afskrives over den resterende levetid. Iht. RVL 18, kan nedskrivning på koncerngoodwill i helt specielle situationer efterfølgende tilbageføres i en senere periode (RVL 18, 2002: 19 Appendiks I). Side 22 af 65

23 7.4 IFRS 3R Årlig nedskrivningstest og ingen afskrivning på koncerngoodwill. Iht. både den oprindelige og den reviderede udgave af IFRS 3 er amortisering af koncerngoodwill, som det sker under RVL 18, ikke tilladt. I stedet foreskriver IFRS 3, at der årligt foretages en nedskrivningstest af koncerngoodwill. Hvis der er forhold der indikerer et behov for nedskrivning skal nedskrivningstesten foretages oftere end på årsbasis. Ved nedskrivningstesten (impairment test) testes for hvorvidt den regnskabsmæssige værdi af koncerngoodwill stadig stemmer overens med nettosalgsværdien og kapitalværdien. Iht. Til IAS 36 Impairment of Assets kan nedskrivning på goodwill under IFRS 3 ikke tilbageføres i en senere periode, heller ikke hvis forholdene efterfølgende har ændret sig (RVL 18, 2002: Appendiks I). 8 Analyse af de fire varianter af overtagelsesmetoden Dette kapitel har til hensigt at analysere hvilke konkrete forskelle der kommer til udtryk i koncernregnskabet alt efter hvilken variant af overtagelsesmetoden der anvendes. Kapitlet er bygget op over en gennemgående fiktiv case med Moder A/S og Datter A/S, hvori talmæssige pointer angives. Efterfølgende vil disse pointer blive kommenteret og vurderet. Taleksemplet er bygget op således at forskelle i indregning af aktiver og forpligtelser, minoritetsinteresser og koncerngoodwill bliver skildret. 8.1 Introduktion af Case Moder A/S og Datter A/S Moder A/S er en stor dansk virksomhed, som i mange år har været en af de førende indenfor sin branche. Virksomheden har haft en god omsætning og indtjening over en længere årrække. I længere tid har Moder A/S været interesseret i at konsolidere sig endnu bedre på det danske marked og har således vurderet at opkøb at en dattervirksomhed ville være en oplagt mulighed for at styrke positionen på markedet via. bl.a. opnåelse af stordriftsfordele og geografisk spredning af virksomheden. Den relativt nystartede og meget innovative virksomhed Datter A/S har i de seneste år haft en rigtig god indtjening i de fjernere egne af Danmark, hvor Moder A/S ikke har været stærkt repræsenteret. Moder A/S har derfor vurderet at Datter A/S var et oplagt opkøbsemne. De to virksomheder har i længere tid været i forhandling om et salg af Datter A/S til Moder A/S. Moder A/S er således pr. 1/ kommet med et meget ekstravagant tilbud på opkøb af 75 % af aktierne i Datter A/S, som netop er blevet Side 23 af 65

24 accepteret. Dette har resulteret i at Moder A/S pr. 1/ opkøber 75 % af aktierne i Datter A/S til en pris på 2 kr. pr. aktie. På overtagelsesdagen 1/ umiddelbart efter købet så de to selskabers balancer ud som i Figur 1: Figur 1. Balancer for Moder A/S og Datter A/S pr. 1/ Balancer pr 1/1-08 umiddelbart efter købet (i 1000 kr.) Moder A/S Datter A/S Aktiver: Anlægsaktiver Grunde og bygninger Anlæg og maskiner Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i Datter A/S, 75% Omsætningsaktiver Likvide beholdninger Nettoaktiver i alt Passiver: Egenkapital Selskabskapital Overførte resultater (Reserver) Egenkapital i alt Gæld: Langfristet gæld Kortfristet gæld Gæld i alt Passiver i alt Der betales således en merpris på 1 kr. pr. aktie i forhold til den nominelle aktiestykværdi som er 1,0 kr. pr. aktie. Moder A/S har således investeret 75 mio. kr. i opkøbet af 75 % af aktierne i Datter A/S. Datter A/S s aktiver og forpligtelser er i ovenstående balance indregnet til kostpris, men i forbindelse med salget til Moder A/S er dagsværdien af disse aktiver blevet opgjort som i figur 2. Side 24 af 65

25 Figur 2. Dagsværdi af Datter A/S aktiver pr. 1/1-08 (i 1000 kr.) Kostpris Dagsværdi Grunde og bygninger Anlæg og maskiner Likvide midler I alt Dagsværdien af grunde og bygninger er således 5 mio. kr. højere end den oprindelige kostpris, imens dagsværdien af anlæg og maskiner er 4. mio. kr. højere end den historiske kostpris. 8.2 Udarbejdelse af åbningsbalance for koncernen Moder A/S I og med at Moder A/S nu har investeret i et datterselskab Datter A/S skal de iht. ÅRL udarbejde et koncernregnskab. I Moder A/S er man bekendt med at der foreligger forskellige muligheder for aflæggelse af koncernregnskab alt efter hvilken koncernopfattelse der antages, men derudover er det så som så med viden om hvad de forskellige metoder har af indflydelse på hvad der vises i koncernregnskabet. For at få et overblik over situationen har Moder A/S derfor valgt midlertidigt at udarbejde fire koncernregnskabsbalancer, ét for hver af de forskellige koncernopfattelser og derudfra få et indblik i fordele og ulemper Åbningsbalance ved den snævre ejeropfattelse Ved anvendelse af den snævre ejeropfattelse er det jf. Kapitel 6.1 kun Moders andel af nettoaktiver i Datter som skal konsolideres i koncernregnskabet. Moders aktiver og forpligtelser i Datter skal måles til dagsværdi. Der angives således også kun koncerngoodwill for Moders andel. Grunde og bygninger skal således opgøres som Moders andel af Datters dagsværdier af grunde og bygninger og Moders egne grunde og bygninger. Opgørelsen af værdien af grunde og bygninger er: kr. x 75% kr. = kr. Samme metode er gældende for opgørelsen af værdien af anlæg og maskiner og likvide midler, hvor også kun Moders andel af Datters aktiver samt Moders egne aktiver medregnes. Side 25 af 65

26 Anlæg og maskiner opgøres som: kr. x 75% = kr. Likvide midler angives som: kr. x 75% = kr. Under den snævre ejeropfattelse opgøres koncerngoodwill for Moders andel ud fra differencen mellem kostprisen og nettoværdien af aktiverne i Datter. Nettoværdien af aktiverne i Datter opgøres som: Aktiver kr. -Forpligtelser kr. Nettoværdi: kr. Moder A/S s andel = 75% x kr. = kr. Ud fra kostprisen for Moders andel af Datters aktiver og nettoværdien af Moders andel af Datters aktiver udregnes koncerngoodwill som: Kostpris: kr. x 2 x 75% = kr. - 75% af nettodagsværdien af aktiver i Datter A/S = kr. Koncerngoodwill = kr. Ved anvendelse af den snævre ejeropfattelse vil koncernregnskabsåbningsbalancen fremstå som i figur 3. Side 26 af 65

27 Figur 3 Åbningsbalance ifølge den snævre ejeropfattelse Åbningsbalance pr. 1/1-08 (i 1000 kr.) Moder A/S Datter A/S Koncernåbningsbalance Aktiver: Koncerngoodwill Anlægsaktiver Grunde og bygninger Anlæg og maskiner Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i Datter A/S, 75% Omsætningsaktiver Likvide beholdninger Nettoaktiver i alt Passiver: Egenkapital Selskabskapital Overførte resultater (Reserver) Egenkapital i alt Minoritetsinteresser Angives ikke Gæld: Langfristet gæld Kortfristet gæld Gæld i alt Passiver i alt Under den snævre ejeropfattelse vil der altså blive indregnet kr. som koncerngoodwill. Balancen vil have en aktiv- og passivsum på kr Åbningsbalance ved moderselskabsopfattelsen Ved anvendelse af moderselskabsopfattelsen jf. Kapitel 6.2 skal både Moders andel af nettoaktiver i Datter, men også minoritetens andel af Datters nettoaktiver konsolideres i koncernregnskabet. Det er dog kun Moders andel af aktiver og forpligtelser i Datter som skal måles til dagsværdi. Minoritetens andel angives til historisk kostpris. Der angives også kun koncerngoodwill for Moders andel. Ved anvendelse af moderselskabsopfattelsen skal grunde og bygninger således opgøres til dagsværdi for Moders andel af Datters aktiver og til historisk kostpris for den resterende minoritets andel af Datters aktiver. Hertil lægges Moders værdi af egne grunde og bygninger. Side 27 af 65

28 Grunde og bygninger skal således opgøres som: kr. x 75% kr. x 25% kr. = kr. På samme måde opgøres anlæg og maskiner og likvide midler også til dagsværdi for Moders andel af Datters aktiver og til historisk kostpris for minoritetens andel af Datters aktiver. Ligeledes lægges hertil også værdien af Moders egne anlæg og maskiner og likvide midler. Anlæg og maskiner opgøres som: kr. x 75% kr. x 25% = kr. Likvide midler angives som: kr. x 75% kr. x 25% = kr. Under moderselskabsopfattelsen angives minoritetens andel af nettoaktiver i Datter som: 25% x ( kr. (Historisk kostpris) kr. (forpligtelser) = kr. Koncerngoodwill angives under moderselskabsopfattelsen nøjagtig som under den snævre ejeropfattelse: Kostpris: kr. x 2 x 75% = kr. - 75% af nettodagsværdien af aktiver i Datter A/S = kr. Koncerngoodwill = kr. Ved anvendelse af moderselskabsopfattelsen vil åbningsbalancen for koncernen fremstå som i figur 4. Side 28 af 65