Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. jafri/asamu Den 16. marts 2016 REFERAT AF MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET

Transkript

1 Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. jafri/asamu Den 16. marts 2016 REFERAT AF MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Den 15. december 2015 kl. 10: på Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte. Fra Vildtforvaltningsrådet deltog: Jan Eriksen (formand) Henrik Bertelsen (næstformand) Birgitte Heje Larsen, Dyrenes Beskyttelse Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening (stedfortræder før frokost) Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening (efter frokost) Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund Egon Østergaard, Dansk Ornitologisk Forening Flemming Torp, Friluftsrådet Lars Hvidtfeldt, Landbrug og Fødevarer Niels Iuel Reventlow, Dansk Skovforening Fra Aarhus Universitet, DCE, deltog: Jesper Madsen Fra Naturstyrelsen deltog: Oluf Engberg (før frokost) Annette Samuelsen Camilla Uldal Viktor Bech Pedersen (efter frokost) Jacob Friis Desuden deltog Thomas Borup Svendsen (Naturstyrelsen) under dagsordenspunkt 5 om bæver og Niels Søndergaard (Danmarks Jægerforbund) under dagsordenspunkt 6 om markvildtprojektet. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (Bilag ) 2. Endelig godkendelse af referat fra VFR-mødet den 17. september 2015 (Bilag ) 3. Evaluering af VFR-møde i Sverige den september 2015 (Bilag ) 4. Bramgæs (Bilag ) 5. Forvaltningsplan for bæver (Bilag ) Naturstyrelsen Haraldsgade 53 Tlf Fax CVR EAN

2 6. Markvildtindsats (Bilag ) 7. Jagttidsforhandlinger (Bilag ) 8. Ringduer (Bilag ) 9. Bødestørrelser (Bilag ) 10. Løse hunde (Bilag ) 11. Jagttegnsbudgettet (Bilag ) 12. Opdateret matrix (Bilag ) 13. Meddelelser (Bilag ) - Brev vedr. rodenticider - National plan for forvaltning af arter - Regler for fuglehold - Fitness tjek - EU-forordning om invasive arter - Afrapportering fra formandskabets møde med ministeren - VILREG Orientering om kompensation for ulv 14. Eventuelt Ad. 1 Godkendelse af dagsorden (Bilag ) Indstilling: Til godkendelse Diskussion: Jan Eriksen bød velkommen og foreslog drøftelse af dagsordenspunkt 5 om bæver før diskussionen om bramgæs af hensyn til Thomas Borup Svendsen. Rådet var enig i den foreslåede ændring af rækkefølgen, og der var ikke yderligere kommentarer til dagsordenen fra rådets medlemmer. Beslutning: Den justerede dagsordenen blev godkendt. Ad. 2 Endelig godkendelse af referat fra VFR-mødet den 17. september 2015 (Bilag ) Indstilling: Til godkendelse Resumé: Udkast til referat fra VFR-mødet den 17. september 2015 blev udsendt den 7. oktober med frist for kommentarer den 23. oktober. Der er modtaget bemærkninger fra Egon Østergaard, Ella Maria Bisschop- Larsen, Birgitte Heje Larsen samt fra Claus Lind Christensen. Bemærkningerne er indarbejdet i vedlagte. - Udkast til referat fra rådets møde den 17. september Diskussion: Egon Østergaard spurgte til referatets punkt 2, hvoraf det fremgår, at rådet i december skulle drøfte retningslinjer for rådets kompetencer i forhold til jagttegnsmidlerne. Jan Eriksen erkendte, at dette emne var blevet overset ved tilrettelæggelse af dagsordenen og lovede, at punktet vil blive taget op senere.

3 Egon Østergaard spurgte endvidere til formuleringen i referatet vedrørende punkt 5 om jagttidsforhandlingerne, om det var hensigtsmæssigt, at rådets medlemmer løbende kan komme med forslag til listen over arter, der skal beskrives. Annette Samuelsen forklarede, at der på mødet i Sverige var udtrykt ønske om, at organisationernes bagland skulle kunne inddrages, og dermed at tidsfristen for indmeldelse af arter skulle være fleksibel. Det vigtige var, at en foreløbig liste kunne sendes til DCE hurtigt. Jan Eriksen tilkendegav, at han ikke havde forventninger om, at der ville komme væsentligt flere arter. Claus Lind Christensen tilkendegav, at der formentlig ikke vil komme forslag om flere arter fra Danmarks Jægerforbund. Beslutning: Referatet blev herefter godkendt. Ad 3 Evaluering af VFR møde i Sverige den september 2015 (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse Resumé: I forbindelse med rådets møde i Sverige blev det foreslået, at der på førstkommende møde sker en evaluering af turen. Herunder vil det være relevant at evaluere varighed, program, indkvartering, fagligt indhold, forplejning, transport og samlet udbytte. - Program for turen til Sverige den september 2015 Jan Eriksen slog fast, at en evaluering er hensigtsmæssig af hensyn til eneventuel tur i efteråret. En mulighed kunne være at besøge Game Conservancy i UK. Turen kan eventuelt tilrettelægges, så medlemmerne kan nøjes med at deltage den ene dag. Hvis rådets medlemmer bakker op om en Englands-tur, vil der blive arbejdet videre med dette. Jan Eriksen var tilfreds med Sverige-turens faglige del og fandt også, at der var stort udbytte forbundet med, at rådets medlemmer havde lejlighed til mere uformelt samvær. Niels Iuel Reventlow mente, at det var interessant at få belyst baggrunden for forskellene på forvaltningen i Danmark og Sverige. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at selvom svenskerne går meget grundigt til værks, kan problemer ikke undgås f.eks. med ulven. Flemming Torp tilkendegav sin opbakning til en eventuel tur til England. FT kvitterede for udpegningen som formand for arbejdsgruppen om udsætning og efterlyste navne på medlemmer til arbejdsgruppen. Foreslog frist herfor den 15. januar. Egon Østergaard efterlyste kommissorium for gruppen. Henrik Bertelsen tilkendegav, at især besøget hos det svenske jægerforbund var interessant. Besøget hos Naturvårdsverket var mindre udbytterigt. Beslutning: Jan Eriksen opsummerede, at der vil bliver arbejdet videre med en tur til UK i september, og at dette vil blive drøftet på rådets møde i marts.

4 Ad 4 Bramgæs (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Resumé. VFR havde på sit møde i december 2014 på opfordring fra den daværende miljøminister en diskussion af gældende praksis for regulering af bramgæs. Baggrund herfor var et politisk ønske om at reducere markskader fra den stigende bestand af bramgæs. Konklusionen på mødet var, at Rådet skulle have en grundig diskussion af langsigtede løsninger på mødet i september og under den forudsætning anbefalede rådet på kort sigt at udvide antallet af fugle, der kan reguleres med en tilladelse fra 10 til 20. Et fagligt grundlag for en langsigtet strategi blev bestilt hos DCE. Parallelt med opfordringer til VFR om at finde en løsning var miljøministeren også interesseret i et internationalt samarbejde. Derfor har NST taget initiativ til at udvikle en international forvaltningsplan for bramgæs i AEWA- samarbejdet. På den netop overståede partskonference i AEWA blev det besluttet at igangsætte en proces frem mod en international forvaltningsplan.det er imidlertid forventningen, at der vil gå et par år, inden den internationale proces er på plads. Miljø- og Fødevareministeren har givet udtryk for, at hun ønsker, at der findes en midlertidig løsning med at øge muligheder for regulering for at afhjælpe problemet med markskader, indtil forvaltningsplanen er udarbejdet og kan sættes i værk. NST har udarbejdet vedhæftede notat om de juridiske rammer for regulering af bramgæs. I notatet slås fast, at direktivet stiller krav om, at der skal gives en konkret tilladelse til regulering betydeligt. Notatet konkluderer derudover, at direktivet ikke er til hinder for bl.a. at udvide antallet af individer, som kan reguleres pr. tilladelse, samt tilladelsens længde. Direktivet sætter dog ikke en klar grænse for, hvor lang perioden for en reguleringstilladelse kan være, eller hvor mange individer, der kan reguleres pr. tilladelse. Dette vil bero på en konkret vurdering under den overordnede præmis, at bestanden fortsat skal være sikret. NST foreslår på den baggrund en ny model for regulering af bramgæs. Modellen bygger på NST s faglige vurdering af, hvordan en reguleringsordning kan sammensættes uden at komme i strid med direktivet, og så ordningen tilgodeser både beskyttelses- og benyttelseshensyn. DCE vurderer, at bestanden vil forblive stabil omkring 1,2 mio. gæs ved regulering af individer årligt på bestandsniveau. I denne vurdering indgår den regulering der pt. foretages på hele trækruten. NST foreslår følgende model: Alle ansøgninger om regulering af bramgæs vurderes konkret og o Der gives reguleringstilladelser af længere varighed hen over efteråret: Der kan således opnås tilladelse fra den 1/9 31/12. Derudover opretholdes den nuværende periode fra 1. januar til 29. februar. Endelig kan opnås tilladelser af 1 måneds varighed i perioden 1. marts til 30. juni. Der fastsættes ikke et øvre loft for reguleringen Det vil sige, at antallet af regulerede individer vurderes konkret fra sag til sag af NST. Det forventes, at NST vil udarbejde et administrationsgrundlag, som vil indebære, at det fastsatte max. i en tilladelse skal afspejle omfanget af problemet i den konkrete sag. Det vil sige, at der på en ejendom med 2000 bramgæs kan gives tilladelse til regulering af flere individer end på en ejendom med 200 bramgæs.

5 Der stilles ikke krav om forudgående brug af afværgemidler. NST følger løbende udviklingen i antal reguleringstilladelser og antal regulerede individer mhp at sikre en ændring af praksis, såfremt den samlede regulering truer bestandens bæredygtighed. VFR orienteres hvert ½ år om antal udstedte reguleringstilladelser samt antallet af regulerede individer. Det bemærkes, at ovenstående model vil indebære en ændring af vildtskadebekendtgørelsen, så den nuværende mulighed for regulering i januar og februar erstattes af en regel, som dækker ovenstående model. Det bemærkes endvidere, at der er krav om en særlig vurdering af ansøgninger om reguleringstilladelser i Natura 2000-områder, som kan føre til afslag, eller tilladelse af kortere varighed eller til regulering af færre individer særligt i yngleperioden for arter på udpegningsgrundlaget. - Baggrundsnotat om udviklingen i bestanden af bramgæs og regulering i Danmark. - Notat om juridiske rammer for regulering af bramgæs - Notat fra DCE vedrørende vurderingen af omfanget af afskydning Diskussion: Jan Eriksen erindrede om, at ved mødet for et år siden havde rådet en lang diskussion om bramgæs. Der blev enighed om at anbefale at hæve antalgæs pr. tilladelse fra 10 til 20. Samtidigt erkendte rådet, at Danmark ikke kan løse problemet alene. Naturstyrelsen og DCE afholdt gåsekonference i Gram i slutningen af oktober med 13 deltagende lande. Umiddelbart efter var der partsmøde i AEWA, hvor der viste sig villighed til, at der inden for 2-3 år kan være udarbejdet en international forvaltningsplan for bramgæs. Indtil denne foreligger, er der behov for at se på løsninger på de stigende problemer med markskader. Jesper Madsen præsenterede oplægget fra AEWA om en fælles platform til forvaltning af skovsædgås, bramgås og grågås og kortnæbbet gås. Der er i AEWA enighed om, at det vil være uhensigtsmæssigt at inddrage alle gåsearter fra begyndelsen. Det handler om at strømline international forvaltning under AEWA. Den forpligtende status og værktøjer skal udredes. Der etableres en international arbejdsgruppe, som sætter rammer og anbefalinger, og landene bidrager med data og ønsker. Det afgørende er, at landene går aktivt ind i arbejdet. Arbejdet kompliceres af, at bestandene løbende udvikler sig, bl.a. er bramgæs ikke længere en arktisk ynglefugl. Den yngler mange steder og skal forvaltes hele året. Holland har store problemer, og Københavns Lufthavn oplever stadig flere birdstrikes med gæs. I 2018 forventes der at foreligge forvaltningsplaner for bramgås og grågås, og det er en hurtig proces set i lyset af, at 20 lande skal inddrages. Jesper Madsen omtalte behov for økonomisk støtte til processen, som der er givet tilsagn om fra norsk side, og som Danmark også er blevet opfordret til at overveje. Jan Eriksen takkede for oplægget og slog fast, at der er tale om to forskellige problemstillinger, en langsigtet udfordring med bestanden, som forvaltningsplanen er svaret på, og en problemstilling med markskader i den mellemliggende periode.

6 Egon Østergaard udtrykte støtte til processen med den internationale forvaltningsplan. Lars Hvidtfeldt roste Jesper Madsen for indsatsenmed at få den fremlagte procedure tilvejebragt og mente, atdanmark bør yde sin andel, så planerne kan blive udarbejdet så hurtigt som muligt. ClausLind Christensen roste også arbejdet og kunne endvidere oplyse, at der også var ros fra både AEWA og FACE. Bo Håkansson støttede også processen med en international forvaltningsplan og spurgte desuden til de EU-juridiske rammer. Oluf Engberg svarede, at ifølge EU-Kommissionen er vejen frem forvaltningsplaner. De juridiske rammer er som udgangspunkt de samme, selvom der udarbejdes forvaltningsplaner, men planerne sikrer, at mulighederneudnyttes så godt som muligt. Med hensyn til udsigten til at Kommissionen åbner naturdirektiverne og hermed også bilagene til fuglebeskyttelsesdirektivet i lyset af fitness tjek, orienterede Oluf Engberg om, at ni EU lande havde opfordret Kommissionen til, at direktiverne ikke skulle åbnes, hvilket tyder på, at det ikke kommer til at ske. Kommissionen er dog bevidst om, at der er behov for fleksibilitet, og har tilkendegivet, at nogle medlemslandende ikke benytter de nuværende mulighederne for fleksibilitet fuldt ud. Jagt er ikke nødvendigvis det bedste middel til at nå bestemte bestandsmål i forhold til regulering, da regulering giver flere muligheder. HenrikBertelsen gav også ros for arbejdet med forvaltningsplanen, nu kan det kun gå for langsomt med planerne, da problemet bliver større og større. Vi har ikke turde tage hul på problematikken tidligere i rådet, så nu er det vigtigt at komme i gang. Fleming Torp gav udtryk for, at der er en fin rød tråd i arbejdet, og at det er et godt eksempelpå adaptiv forvaltning, men spurgte til hvor finansieringen skal komme fra. Birgitte Heje Larsen efterspurgte andre muligheder end at skyde gæssene f.eks. oliering af æg. Jesper Madsen svarede, at det indebærer praktiske vanskeligheder bl.a. fordi nogle af bramgæssene befinder sig på den russiske tundra. Den mest effektive bestandsregulering er at skyde voksne fugle. Birgitte Heje Larsen anførte, at man kan kombinere de forskellige muligheder. Jan Eriksen konkluderede, at der er forskellige værktøjer. På nuværende tidspunkt skal der blot lyde ros fra rådet til det indledende arbejde og der er fuld opbakning til at gå videre med de internationale planer. Annette Samuelsen meddelte, at der er afsat penge til et bidrag i 2016, og at det overvejes om Danmark kan spille en aktiv rolle med henblik på at få sat arbejdet i gang. Egon Østergaard spurgte om metoder som fangst med net, som benyttes i Holland, vil kunne anvendes. Jesper Madsen bekræftede, at i og omkring lufthavne i Holland anvendes fangst med net og gasning af gæssene. Metoden møder dog betydelig modstand i befolkningen. Jan Eriksen konkluderede, at der er opbakning til de langsigtede planer fra rådet, men der er en interimsfase på 2-3 år, hvor markskadeproblemer skal løses. Naturstyrelsen har i den forbindelse fremlagt en række forslag. Oluf Engberg meddelte, at der bør udarbejdes et katolog med virkemidler, hvor de etiske hensyn ikke overvejes. Disse overvejelser skal foretages senere i et andet regi. Jan Eriksen konkluderede, at værktøjer skal diskuteres og vil blive forelagt rådet senere. Det er vigtigt, at inddrage erfaringer fra andre steder, hvor tilsvarende problemstillinger har været håndteret, f.eks. snegås i USA. Henrik Bertelsen tilsluttede sig, at der indledningsvist skal skabes et overblik over virkemidler, og herefter inddrages effektivitet og etik.

7 Jan Eriksen konkluderede, at der er bred opbakning til arbejdet med den internationale forvaltningsplan, og at der er opfordring til, at Danmark støtter arbejdet økonomisk. Annette Samuelsen præsenterede kort de udsendte bilag, og beklagede at dokumenterne om hvilke skader gæssene forårsager, først blev udsendt dagen før rådsmødet. Miljø- og fødevareministeren er stærkt optaget af at løse problemerne. Naturstyrelen har derfor udarbejdet et juridisk notat, hvor mulighederne indenfor rammen af fuglebeskyttelsesdirektivet er beskrevet. DCE har vurderet bestandsstørrelser og bæredygtighed af regulering, herunder hvormange fugle, der kan reguleres uden negativ påvirkning af bestanden. Desuden er der lavet en oversigt over reguleringsmuligheder, som viser, at der i 2015 er kommet langt flere ansøgninger om regulering. Jan Eriksen refererede fra gåsekonferencen i Gram, at der blev beskrevetafværgningsmidler som gaskanoner, fugleskræmsler og strimler, men at ingen af disse har vist sig tilstrækkelige. Derfor er det nødvendigt at se på reguleringsinstrumentet. Jesper Madsen fortalte, at der ikke foreligger egentlige videnskabelige undersøgelser, men at undersøgelser i Skotland har indikeret, at der er effekt ved, at der nedlægges gæs i kombination med andre virkemidler. Igangværende danske undersøgelser om jagt understøtter dette, da man her kan se, at der går 2-3 dage før gæs vender tilbage, efter der er drevet jagt på dem. Der er stadig ved at blive indsamlet erfaringer fra undersøgelsen, som måske kan forelægges i Birgitte Heje Larsen spurgte, om man ikke kunne holde igen med at regulere ræve. Jan Eriksen tilkendegav, at han ikke umiddelbar mente, at det vil være tilstrækkeligt til at imødegå problemerne, hvilket Henrik Bertelsen tilsluttede sig. Lars Hvidtfeldt var tilfreds med, at der er lagt op til bedre muligheder for regulering og kender selv til problemerne med gæs. En øget rævebestand vil ikke afhjælpe problemet, der er behov for mere regulering. Arealer med afgrøder og græs i Natura 2000 områder bør i øvrigt ikke vurderes anderledes end arealer udenfor. Egon Østergaard spurgte om ministeren er orienteret om processen for den internationale forvaltningsplan for gæs, for det er vejen frem. Der bør ikke ske noget forhastet inden. Men hvis det er præmissen, så er det et vigtigt, at der skal foretages en konkret vurdering. De foreslåede reguleringsmuligheder vil reelt gøre bramgæs fredløse, da de kan reguleres i hele perioden, hvor de er her. Når disse muligheder først bliver alment kendt, vil alle ansøge om regulering af bramgæs. Der skal udarbejdes en klar praksis i forhold til hvornår, der skal gives tilladelse og afslag. Det skal desuden besluttes, hvor gæssene skal være. I interimsfasen bør de have fred i Natura 2000 områderne særligt i yngletiden. Erfaringer viser, at forstyrrelser betyder rigtig meget for andre fuglearter. Flemming Torp bad Jesper Madsen redegøre nærmere på mulighederne, da der er langt fra de nuværende ca regulerede individer til de , som vil være et bæredygtigt udtag. Jesper Madsen nævnte, at der var positive erfaringer fra Schiphol lufthavnen. Her har man introduceret gåsefri zoner og zoner, hvor der ikke må være afgrøder med interesse for gæs. Desuden er der stillet krav om, at stubmarker skal pløjesmed det samme. Tiltagene har reduceret overflyvningerne med 80 %. Problemerne i København Lufthavn er størst i tåget

8 vejr i oktober. Problemet kan ikke løses lokalt, og det vides ikke, hvor meget bestanden skal reduceres, for at minimere problemerne. Bo Håkansson ønskede at se et mere konkret administrationsgrundlag, hvor det fremgår tydeligt hvilke afgrøder, tidsbegrænsninger og antal fugleder kan indgå i reguleringstilladelserne. Pointen er, at det med udgangspunkt i kravene fra EU skal være konkrete løsninger, til konkrete problemer. Derfor skal administrationsgrundlaget tydeligt afspejle dette. Claus Lind Christensen slog fast, at selvom der nedlægges flere bramgæs, vil det blot være status quo. De tre år skal bruges til, at vi bevæger os den rigtige vej, og man kan lige så godt komme i gang. Yngletid og særligt beskyttede områder skal naturligvis respekteres. Henrik Bertelsen bad om, at tilgangen til reguleringen bliver så lempelig som muligt. Vi skal nu forholde os til tidligere tiders tilbageholdenhed, ogfokus bør ligge på arter, som rent faktisk har et beskyttelsesbehov. I Natura 2000 områder skal der selvfølgelig være mulighed for at få reguleringstilladelser på afgrøder og græs. Der er ekstra gæs hvert år, og det drejer sig om at standse en bestandsudvikling, ligesom tilfældet er for kortnæbbet gås. Birgitte Heje Larsen spurgte, om afværgning er opgivet, om oliering af æg kan anvendes og om landmændene får tilskud i Natura 2000 områderne. Lars Hvidtfeldt svarede, at man ikke får tilskud i Natura 2000 områder. Birgitte Heje Larsen anførte endvidere, at jagt bør foregå i efteråret. Bo Håkansson spurgte med henvisning til Claus Lind's ønske om at komme i gang med bestandsreduktionen, om reguleringen tænkes rettet mod konkrete skader eller bestandsreduktion. Jan Eriksen svarede, at en bestandsreduktion først vil komme på tale om 2-3 år, når vi har forvaltningsplanen. Bo Håkansson bifaldt dette. Flemming Torp anførte, at der ikke kun er problemer i forhold til markskader, men også ved lufthavne. I Natura 2000 områderne vil der vel kun være tale om regulering på aktivt dyrkede marker. Da ingen af rådets medlemmer decideret er imod en øget regulering, burde der kunne findes enighed. Claus Lind Christensen konkluderede, at konkrete problemer med bramgæs også kan opstå uden for efteråret, men det kan løses om efteråret. Det er naivt at løse det lokalt, da det drejer sig om individer, der skal reguleres yderligere, og de flytter rundt. Man kan godt pensle æg, men løsningen ligger i bestandsudtag. Niels Iuel Reventlow mente ikke, at der kan pålægges landmænd i Natura2000 særlige restriktioner, da dette ikke var grundlaget dengang udpegningerne fandt sted. Claus Lind Christensen ønskede at få oplyst, hvor bramgæs er på udpegningsgrundlaget. Camilla Uldal kunne oplyse, at det bl.a. var på Mandø. Henrik Bertelsen meddelte, at han gerne så støtteordninger, hvor landmændene blev kompenseret, og hvor gæssene så kan gå i fred. Jan Eriksen anførte, at spørgsmål vedr. bestandsstørrelser afventer. Det er markskader der diskuteres, og der er lagt op til tre reguleringsperioder. Hvis en landmand har vedvarende problemer, skal der ansøges tre gange, og altså gives der ikke en tilladelse for 10 måneder af gangen. Der er eventuelt en etisk problemstilling iforbindelse med yngleperioden, og det foreslås, at muligheden for at regulere stopper 31. maj. Så er man ude over den etiske problemstilling. Claus Lind Christensen tilsluttede sig synspunktet og understregede, at hvis der er et

9 behov i andre perioder, kan man søge om tilladelse efter 26 i vildtskadebekendtgørelsen. CLC mente også, at man burde overveje at give tilladelse til, at kommuner kan regulere. Annette Samuelsen nævnte, at der vil være et behov for et administrationsgrundlag, som udarbejdes under inddragelse af vildtkonsulenterne. Detaildiskussionen heraf håndteres i Naturstyrelsen. Jan Eriksen understregede, at det blot er vigtigt, at der tages højde for de overvejelser, der bringes frem i rådet, hvilket Annette Samuelsen bekræftede. Oluf Engberg bemærkede, at det som Naturstyrelsen havde bedt Vildtforvaltningsrådet om, er forslag til en forbedring af muligheder for regulering inden for rammerne. Hvis rådet konkluderer, at vi kan udnytte muligheder fuldt ud, er det Naturstyrelsens ansvar at føre det ud i livet. Jan Eriksen opsummerede, at rådet foreslår, at der skæres en måned væk af reguleringsperioden, og at Vildtforvaltningsrådet får en status i juni måned. Henrik Bertelsen nævnte, at det vil være fint med en afrapportering. Muligheder skal udnyttes bedst muligt, og Naturstyrelsen skal give en tilbagemelding. Claus Lind Christensen bad Naturstyrelsen overveje de juridiske muligheder for at sælge nedlagte bramgæs. Camilla Uldal svarede, at der kan dispenseres og det er noget, som indgår i overvejelserne. Egon Østergaard gav udtryk for, at han er betænkelig ved forslaget om, at kommuner kan ansøge om tilladelse. Det vil ikke være en konkret vurdering. Desuden er det betænkeligt at administrationsgrundlaget lægges i hænderne på vildtkonsulenterne. Hertil svarede Annette Samuelsen, at der ikke er tale om, at vildtkonsulenterne selv skal lægge retningslinjerne, men at man centralt udarbejder retningslinjer under inddragelse af viden ude fra landet. Birgitte Heje Larsen nævnte, at det er vigtigt at få en afrapportering, og at det er vigtigt, at de regulerede gæs anvendes. Jan Eriksen konkluderede, at der er tilslutning til øget regulering på baggrund af konkrete vurderinger, og at administrationsgrundlaget vil blive forelagt Vildtforvaltningsrådet til orientering. Der er tale om tre reguleringsperioder, og Vildtforvaltningsrådet anbefaler, at juni skæres væk. Der gives kun reguleringstilladelse i en måned i forårsperioden, som angivet. Der afrapporteres løbende, og i Natura 2000 områder skal regulering være på specifikke afgrøder, hvor gæssene gør skade. Bo Håkansson meddelte, at DN ikke kan støtte regulering i Natura 2000 områderne. Lars Hvidtfeldt anførte, at det er problematisk, hvis der gøres forskel. Udgangspunktet for udpegningen af områderne var, at der ikke skal gøres forskel. Effekten vil være modsat, og begrænsninger vil medføre forbehold for at havearter overhovedet på arealerne. Birgitte Heje Larsen bemærkede, at Dyrenes beskyttelse lægger vægt på, at jagt og regulering skal foregå om efteråret.

10 Oluf Engberg understregede, at for Natura2000-områder siger EU reglerne, at det skal vurderes om reguleringenpåvirker andre udpegningsarter. Jan Eriksen spurgte, om de foreslåede retningslinjer kunne accepteres af DN og DOF. Bo Håkansson meddelte, at jagt i Natura2000-områder strider mod DN s generelle politik. Jan Eriksen understregede, at regulering i Natura 2000 områder kun kan ske efter Naturstyrelsen har vurderet, om tilladelsen vil forstyrre andre arter, og at der er tale om en direktivforpligtigelse, hvilket Oluf Engberg kunne bekræfte. Beslutning: Jan Eriksen konkluderede, at retningslinjerne havde rådets opbakning, idet der afventes en forvaltningsplan om to-tre år. Information om tællinger af kortnæbbet gås. Jesper Madsen informerede om, at rådet i august var blevet orienteret om, at forårsoptællingen af kortnæbbede gæs viste, at bestanden nu var under bestandsmålet, og at rådet på den baggrund havde anbefalet, at ministeren indstillede jagten i januar. En ny tælling i november viste nu, at der estimeret var ca Det vil sige, at opgørelsen medregnet årets ungetilvækst var ca for lavt. Det er ærgerligt, da bekendtgørelsen netop er trådt i kraft. Erfaringen fra 2015 vil blive inddraget i tællingen i foråret 2016, og til juni 2016 vil rådet blive orienteret om årets bestandstal. Holdningen fra DCE er, at forårstællingerne skal lægges til grund for jagttiden, hvilket også er den internationale aftale. Det er en kedelig situation, men noget man kan lære af i det adaptive forvaltningskoncept. Jan Eriksen understregede, at medregnes ungeproduktionen, er der trods alt kun tale om ca fejltalte. Flemming Torp kvitterede for, at de nye tal er lagt frem, og grundlaget i adaptiv forvaltning er ærlighed, også når der sker fejl. ClausLind Christensen tilkendegav, at han var overrasket over fejlen, og det er særdeles ærgerligt i forhold til opfattelsen af adaptiv forvaltning. Man er nødt til at korrigere, når der sker fejl, hvis tilliden til processen skal bevares. Altså må fejlen korrigeres, og bekendtgørelsen tilbagerulles. Egon Østergaard spurgte, om der er tale om en fejl i modellen eller en rasteplads der er overset. Jesper Madsen svarede, at det formentlig er en rasteplads et sted i Norge, der ikke blev fundet i første omgang. Egon Østergaard understregede, at det er et vigtigt budskab, at der ikke er noget galt med modellen, Jan Eriksen tilsluttede sig Claus Lind Christensens synspunkt om, atdet er en frustrerende situation. Ikke desto mindre er Danmark forpligtiget af en international aftale, hvor jagttiden baseres på forårsoptællingen. Henrik Bertelsen meddelte, at han støttede Claus Lind Christensen i, at jagttiden skal genindføres i januar. Jan Eriksen bad om de øvrige medlemmers holdning, og Flemming Torp, Egon Østergaard og Ella Maria Bisschop- Larsen meddelte, at man må holde fast i den tidligere trufne beslutning. De øvrige medlemmer havde ingen bemærkninger. Beslutning:

11 Jan Eriksen konkluderede, at rådet finder det beklageligt, at der er truffet beslutning på et utilstrækkeligt grundlag, men at det må forventes at komme jagten til gode i den næste jagtsæson. Ad 5 Forvaltningsplan for bæver (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Arbejdet med revision af forvaltningsplan for bæver er påbegyndt i foråret Der blev i august 2014 nedsat en følgegruppe, hvor organisationerne i Vildtforvaltningsrådet med undtagelse af DOF og Friluftsrådet også er repræsenteret. Rådet fik en orientering om arbejdet på mødet den 14. august 2015 og udtrykte i den forbindelse ønske om at blive inddraget i diskussionerne vedr. forvaltningsplanens mål. En første drøftelse af mål har været drøftet på følgegruppens seneste møde den 7. september og diskussionen fortsættes på næste møde i februar. VFR vil derfor kunne bidrage med forslag, synspunkter og kommentarer vedr. forvaltningsplane Thomas Borup Svendsen vil være til stede på mødet, og vil redegøre for det foreløbige arbejde og svare på spørgsmål. - Orientering om revision af forvaltningsplanen for bæver - Udkast til målhieraki Diskussion: Thomas Borup Svendsen redegjorde for diskussionerne om målsætninger i følgegruppen for forvaltningsplan for bæver.der er udarbejdet et foreløbigt målsætningshieraki, som omfatter øgede rekreative muligheder, øgning af artens udbredelse, minimering af skader og øget dynamik under hensyntagen til biodiversitet. De juridiske rammer skal defineres, herunder hvilke begrænsninger habitatdirektivet sætter, og det drøftes, om det kan blive relevant at foreslå støtteordninger. I den forbindelse søges råd fra NaturErhvervsstyrelsen. Bævere gavner generelt biodiversiteten, men der kan være undtagelser f.eks. en sårbar eng. Det skal kunne håndteres. Arbejdsgruppen arbejder på at indhente mere viden, herunder om hvordan man skal beskrive en gunstig bestand. Scenarier for populationsudvikling er vigtige for forvaltningen. Der er også behov for at de private lodsejere ved, hvad kan de forvente af hjælp, hvis der opstår problemer. Der kommer flere svar fra DCE på nogle af de rejste spørgsmål inden for den næste måneds tid, og der afholdes lodsejermøde med de støre lodsejere for at afbøde eventulle konflikter. Næste møde i følgegruppen er til februar og rådet vil løbende blive orienteret. Niels Iuel Reventlow udtrykte, at skovbruget ser på udviklingen af bæverbestanden med bekymring, men det er godt, at der lægges vægt på arbejdsgrupper og lodsejerinteresser. Bekymringen skal adresseres i arbejdsgruppen, og det er vigtigt at erkende, at bæveren stadig er en ny art, der kan blive et stort problem. FlemmingTorp roste den måde, man arbejder på.

12 Claus Lind Christensen ønskede at få uddybet spørgsmålet om tilskudsordninger og Thomas Borup Svendsen svarede, at der er to muligheder, enten en ordning hvor der ydes tilskud for at acceptere f.eks. oversvømmelse eller en erstatningsordning efter en eventuel skade er sket. Jan Eriksen mente, at det er vigtigt med en positiv dialog. Erstatning er negativt ladet, så en forudgående tilskudsordning er at foretrække. Den proaktive måde skaber en bedre dialog. Claus Lind Christensen fandt, at betragtningen om tilskud kunne være relevant også på andre områder. Lars Hvidtfeldt så frem til arbejdsgruppens anbefalinger. Bæver kan forvolde problemer, og Danmark er generelt fladt og drænet. Det at få vand væk fra dyrkningsarealet er essentielt. Man bør holde fast i den oprindelige aftale om, at problembævere bliver fjernet. Høj vandstand har stor betydning for dyrkningsegenskaber. Niels Iuel Reventlow erklærede sig enig med Lars Hvidtfeldt. Det var det ansvar man påtog sig, dengang bæveren blev sat ud. Det skal man huske, når skader opstår. For lodsejere kan tilskud også have en negativ klang, da det også kan indikere, at man ikke kan klare sig selv. Bo Håkansson mente, at man skal have samme tilgang til bæveren som til ulven og håndtere problemer, når de opstår. Den reviderede plan bør sikre, at alle væsentlige problemer håndteres. DJ's ønske om jagt anerkendes, men man kan ikke indføre jagttid, da der er tale om en bilag-iv art. Henrik Bertelsen anførte, at det er et godt udgangspunkt at afvente arbejdsgruppen. Det vil variere, hvor store problemer der vil opstå. Erfaringer med Naturerhvervsstyrelsen er ikke så gode, når der er tale om samarbejde med landmænd. Der er et problemer ved, at bæveren selv skal kunne sprede sig. Den vil kunne egne sig godt nogle steder, men den kan ikke selv komme derhen, uden at skabe problemer på vejen. Birgitte Heje Larsen tilkendegav sig enig med Henrik Bertelsen, og man burde kunne flytte den, når der er tale om en udsat art. ThomasBorup Svendsen anførte, at man godt kan undersøge muligheden for supplerende udsætninger, men som Henrik Bertelsen anfører, bestemmer bæverne selv, hvor de flytter hen. Arbejdsgruppen er bevidst om dræningsproblemer, men ønsker først at få beskrevet værktøjerne, før der tages stilling til det videre forløb. Beslutning: Jan Eriksen konkluderede, at når arbejdsgruppen har været igennem en grundigere drøftelse af målsætninger, inviteres Thomas Borup Svendsen igen til at give rådet en statusopdatering. Ad 6 Markvildtindsats (Bilag ) Indstilling: Til orientering og drøftelse Resumé: Claus Lind Christensen har bedt om, at rådet orienteres om og drøfter Danmarks Jægerforbunds afrapportering fra markvildtprojektet Niels Søndergaard fra Danmarks Jægerforbund vil deltage i mødet. - Rapport om markvildtindsatsen 2015

13 Diskussion: Niels Søndergaard redegjorde fordanmarks Jægerforbunds markvildtsprojekt (Power-point oplæg vedlagt). Projektet skrider planmæssigt frem, der udsendes bl.a. systematisk nyhedsbrev og laugene er selv begyndt arrangere markvandringer. Der er en række udfordringer, ikke mindst i forhold til finansieringer efter EllaMaria Bischopp-Larsen anførte, at det er godt at se, at der er fremdrift, men med et samlet forbrug på ca. 16 mio. kr. skal der også kommer noget ud af det. Spørgsmålet er, om man kan komme op på bestandsmålene. Niels Søndergaard svarede, at det endnu ikke kan vurderes, om målsætningerne er realistiske. Det er et langt sejt træk, og det tager lang tid at påvirke landmændene. I forhold til agerhøns anførte ClausLind Christensen, at man ikke kan tale om en landsbestand, da den nogle steder er høj og andre steder lav lokalt. Ella Maria Bisschop-Larsen anførte, at målet må være, at bestanden ikke går tilbage, og det er varige ændringer, der sker. Niels Søndergaard fortalte, at det handler om at skabe forståelse for, at f.eks. en markvej har stor betydning. Det er landmændene ved at få øjnene op for. Der skal en årrække til, før vi kan se en ændring. Henrik Bertelsen kunne bekræfte, at det tager lang tid, og man kan ikke regne med hurtige resultater. Det er tankegangen hos landmændene, der skal ændres, og det tager også tid. Det vil være en skam at afbryde projektet nu, men det skal gøres så billig så muligt, når det først er i gang. Lars Hvidtfeldt meddelte, at han bakker op om projektet. Landmænd er engagerede og vil gerne noget mere. Birgitte Heje Larsen spurgte, om der i tilstrækkelig grad anvendes viden om f.eks. at skabe flere insekter. Niels Søndergaard svarede, at økologisk rum er et forskningsprojekt, der netop redegør for, hvad der skal til. Egon Østergaard efterlyste gode eksempler. Niels Søndergaard svarede, at de rigtig gode eksempler ikke er kommet endnu, men at det tager tid. Jan Eriksen takkede for gennemgangen af projektet. Ad 7 Jagttidsforhandlinger (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Ella Maris Bisschop-Larsen og Claus Lind Christensen har ønsket en drøftelse af fælles oplæg til principper for fastsættelse af jagttider. - Oplæg om principper for fastsættelse af jagttider Diskussion: Ella Maria Bisschop-Larsen forklarede, at udgangspunktet for det tilsendte oplæg var et ønske om større gennemsigtighed end tidligere, som vil føre til bedre rådgivning af ministeren. Det tilsendte udgør et foreløbigt resultat af drøftelser mellem organisationerne, og overrækkes til formanden, som vil tage det videre med henblik på at proceduren for det videre arbejde kommer til at ligge inden for

14 denne ramme. Claus Lind Christensen mente, at arbejdet med oplægget havde været en god proces, hvor bemærkninger mange steder fra var medtaget. Vi står et godt sted og med et godt fundament. Jan Eriksen gav udtryk for, at papiret nu skulle drøftes videre med medlemmerne i rådet og spurgte, om medlemmerne havde umiddelbare bemærkninger. Lars Hvidtfeldt fandt, at det var et fint initiativ til ny ramme, og de videre drøftelser mest hensigtsmæssigt tages bilateralt. Egon Østergaard tilkendegav, at det er godt med nye fremgangsmåder, og der ses frem til det endelige papir, men ønsker afklaring af mål. Niels Iuel Reventlow gav også udtryk for, at det var et godt initiativ og vartilfreds med, at det nugår over i proces i rådet. Det er vigtigt, at alle forstår papiret ens. Flemming Torp erklærede ligeledes, at det skal være hele rådets fælles papir, også i forhold til baglandet. Beslutning: Jan Eriksen takkede for det gode initiativ og erklæredepå baggrund af de faldne bemærkninger,at der vil blive arbejdet på,at gøre det til hele rådets fælles papir. Ad 8 Ringduer (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse og beslutning Resumé: VFR nedsatte på mødet den 27. marts 2015 en arbejdsgruppe om ringduer. Baggrunden var en opfordring fra den tidligere miljøminister til at finde en løsning på det etiske problem der kan opstå i forbindelse med regulering af ringduer i september, hvis forældrefugle nedskydes og mange ringduer af den grund dør i rederne. Desuden blev det anset for et problem, at nedlæggelsen af en jagtbar art for et meget stor antal duer foregik ved regulering. Arbejdsgruppen har haft to møder, den 30. april og den 14. august. Et berammet møde i juni måtte udskydes på grund af Folketingsvalget. På gruppens seneste møde blev Naturstyrelsen bedt om på baggrund af gruppens diskussioner at skitsere mulige løsninger med henblik på indstilling til rådet og senere anbefaling til miljø- og fødevareministeren. Blandt de fire modeller, som Naturstyrelsen beskrev, fandt styrelsen, at der for så vidt angår de tre af modellerne kunne stilles spørgsmål ved, om de rent juridisk lå indenfor rammerne af fuglebeskyttelsesdirektivet. På baggrund af tilkendegivelser fra arbejdsgruppens medlemmer kan det konstateres, at der er enighed om at gå videre med den løsning, som er beskrevet i model 4 i Naturstyrelsens juridiske notat. - Beskrivelse af løsning på problem med ringduer Diskussion: Annette Samuelsen opsummerede baggrunden og forløbet af arbejdet. Der havde været møde i marts og august, hvorefter styrelsen havde udarbejdet fire løsninger, hvoraf styrelsen vurderede, at de tre kunne være problematiske i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Løsning 4, som arbejdsgruppen støttede, er en blød løsning, hvor problemerne med ringdueunger gribes ved hjælp af informationsvirksomhed sammen med Danmarks Jægerforbund. Spørgsmålet om jagttiden behandles under jagttidsforhandlingerne.

15 Jan Eriksen efterspurgte kommentarer fra rådet. Egon Østergaard bekræftede, at DOF støtter løsning 4, og Birgitte Heje Larsen gav udtryk for, at der stadig ikke er skabt klarhed over, hvilke skader ringduerne forvolder om efteråret, men at løsning 4 er den bedste på nuværende grundlag. JanEriksen erkendte, at noget mangler at blive belyst, hvilketvil blive drøftet med styrelsen. Beslutning: Jan Eriksen konkluderede, at rådet går videre med løsning 4. Ad 9 Bødestørrelser (Bilag ) Indstilling: Til orientering Resumé: Egon Østergaard efterlyste forud for VFR-mødet i marts 2015 en drøftelse af bødeniveauet i Danmark for overtrædelse af jagtloven. Motivationen for forslaget er en formodning om, at det ser ud til at bødeniveauet i Danmark for jagtovertrædelser ligger langt under niveauet i fx Sverige, Tyskland og Storbritannien. Som udgangspunkt for drøftelsen har Egon Østergaard ønsket en sammenligning af bødeniveauerne siden ikrafttrædelse af jagtloven i Der findes ikke nogen statistik over konkret strafudmålinger for overtrædelse af jagtloven i Danmark, og det har heller ikke været muligt at finde en sådan statistik for de øvrige lande. Til belysning af spørgsmålet har Naturstyrelsen derfor sammenstillet en række eksempler på strafudmålinger i hhv. Danmark og Sverige. Naturstyrelsen har forespurgt blandt vildtkonsulenterne som af og til anmelder lovovertrædelser ude i landet, men de har tilkendegivet, at de sjældent orienteres af politiet, om der er rejst sigtelse og om der er givet straf. - Notat om strafniveauer - Bilag om retspraksis Annette Samuelsen introducerede notatet, som var udarbejdet efter anmodning fra DOF, og var udtryk for hvor langt kan kunne komme i forhold til viden om bødestørrelser. Egon Østergaard var overrasket over, at man ikke ved mere om bødestørrelser, og spurgte endvidere, om styrelsen havde kontaktet vildtkonsulenterne for at indsamle mere viden. Annette Samuelsen meddelte, at vildtkonsulenterne oplever det samme, som man gør centralt i styrelsen. Det er usystematisk hvorvidt politiet giver tilbagemeldinger på anmeldelser. Egon Østergaard mente, at det er bekymrende at bødestørrelser er så lave. Langt de fleste sager afgøres med bødeforlæg, og politiet kontakter styrelsen i forhold til bødestørrelser. Oluf Engberg havde tidligere givet udtryk for, at der var en vejledning. Det vil være godt, hvis rådet kunne blive forelagt denne. Annette Samuelsen fortalte, at der er en generel vejledning, men at styrelsen kun kan forholde sig til praksis. Hvis man skal videre, skal det rejses politisk. Styrelsen kan ikke ændre på praksis. Egon Østergaard spurgte om vejledninger kunne sendes til rådet, hvilket Annette Samuelsen lovede at undersøge. EllaMaria Bischoff-Larsen efterspurgte mulighed for at inddrage jagttegnet, hvilket vil betyde mere for jægere. Claus Lind Christensen svarede, at

16 Danmark generelt er lovlydigt samfund, og mange af politisager skyldes, at folk selv melder sig. Man skal ikke kunne miste sit jagttegn på grund af en fejl. BirgitteHeje Larsen spurgte hvorfor problematikken er interessant, hvortilegon Østergaard svarede, at det er vigtigt, at konsekvensen kendes ved at skyde en fredet fugl eller ulv. Ligeledes er det interessant at vide, hvor Danmark ligger i forhold til nabolande. Niels Iuel Reventlow erklærede sig enig i, at det er interessant, men at det er domstolene der bestemmer i landet, så bødestørrelser er ikke sådan at ændre. Jan Eriksen bekræftede, at det skal rejses politisk, hvis det skal ændres ogbødestørrelser ligger i et andet ministerium. Henrik Bertelsen efterlyste flere eksempler, der falder uden for. Vil det f.eks. kun koste kr. at skyde en ulv. Beslutning: Jan Eriksen konkluderede, at der nu er tilvejebragt viden, og at hvis der kommer konkrete sager, kan de evt. drøftes i rådet. Naturstyrelsen undersøger muligheden for at sende den administrative vejledning. Ad 10 Løse hunde (Bilag ) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Rådets har gennem Jan Eriksen modtaget en henvendelse fra Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening om problemet med løse hund i skoven med opfordring til at tage denne problemstilling op. Denne problemstilling har yderligere været berørt ved de seneste møder, bl.a. som konsekvens af de foretagne DNA-analyser fra nedlagte husdyr og mistanken om ulveangreb, som har vist, at der har været tale om hundeangreb. Emner vedr. hunde blev kort drøftet på VFR-mødet den 17. september, og det blev besluttet, at rådet skulle drøfte mulige initiativer ved mødet i december. - Notat om lovgivning vedr. hunde - Notat om forslag til initiativ vedr. hundekampagne Jan Eriksen forklarede det foreslåede initiativ. Ideen er atopfordre relevante organisationer til at tage denne opgave på sig, og Jan Eriksen er rede til selvat sidde for bordenden ved det indledende møde med disse organisationer. Ella Maria Bisschop-Larsen gav udtryk for, at det ikke vil være tilstrækkeligt at holde møde. Det er en udbredt holdning, at snor ikke er nødvendig. Flemming Torp bakkede op om forslaget. Friluftrådet har i øjeblikket en kampagne, Flink af Natur, hvor hundeproblematikken også indgår. Friluftsrådet vil gerne yde et økonomisk bidrag til en kampagne, men Naturstyrelsen bør være åben for, at der kan anvendes jagttegnsmidler. Lars Hvidtfeldt anførte, at han var kritisk da mark- og vejfredsloven blev ændret. Dengang blev det lovet, at politiet kunne tage sig af overtrædelser, hvilket ikke har været tilfældet. Der skal flere penge til, og det bør også medtænkes, at det nye miljø- og fødevareministerium samler den relevante lovgivning.

17 Claus Lind Christensen var enig med Lars Hvidtfeldt og anførte samtidigt, at der er hele befolkningens hunde der løber løs, så jagttegnsmidler skal ikke nødvendigvis anvendes. Organisationernes medier bør gøre en indsats for at bringe budskabet videre. BirgitteHeje Larsenerklærede sig også enig med Lars Hvidtfeldt. Der skal være reelle konsekvenser, og politiet skal gøre mere. Niels Iuel Reventlow udtrykte, at det er afgørende, at der er bred folkelig opbakning, så man har samfundet bag sig, når man som lodsejer anfører overfor en besøgende, at hunden skal i snor. Ella Maria Bisschop-Larsen bemærkede, at DN ikke anbefaler medlemmer at påpege over for gæster i naturen, at hunden skal i snor, da modreaktionerne ikke altid er særligt behagelige. Egon Østergaard gav også udtryk for, at det planlagte møde ikke vil være tilstrækkeligt, og det formentligt kun kan løses ved en lovændring. Staten bør også bakke op og gøre noget ved det i statsskovene. Henrik Bertelsen tilsluttede sig dette synspunkt. Annette Samuelsen meddelte, at det er taget op i vildtforvaltningsnetværket. Jan Eriksen tilkendegav, at synspunkterne var taget til efterretning Beslutning: Jan Eriksen konstaterede, at der var tilslutning til det foreslåede initiativ, men at det muligvis ikke er tilstrækkeligt. Ad 11 Jagttegnsbudgettet (Bilag ) Indstilling: til orientering Resumé: Rådet bliver løbende orienteret om status og anvendelse af jagttegnsmidlerne. Det blev på VFR-mødet den 14. august aftalt, at Naturstyrelsen fremover skulle sende jagttegnsbudgettet ud til rådet i god tid inden mødet, således at der kan stilles skriftlige spørgsmål, som Naturstyrelsen ligeledes kan nå at besvare skriftligt inden mødets afholdelse. Der er udsendt jagtegnsbudget den 25. november med frist for skriftlige spørgsmål til budgettet den 2. december. - Oversigtsbudget Detailbudget 2015 Jan Eriksen huskede rådet på den nye praksis, hvor spørgsmål skal sendes ind på forhånd. Ella Maria Bisschop-Larsen bad om ved en senere lejlighed at få en redegørelsen for budgetposten vedr. Ræv - selvregulerende til 80 t.kr. Egon Østergaard spurgte til den opsparede pulje i 2016, og Viktor Bech Pedersen fortalte, at det stadig ikke vides, da finansloven ikke er vedtaget. Jan Eriksen bemærkede, at det kan være, at der er et svar i marts, hvilket Viktor ech Pedersen bekræftede. Henrik Bertelsen spurgte til de 2 mio. kr. til småvådområder og 9 mio. kr. til grundvandsbeskyttelse. Det er bemærkelsesværdigt, at der udtages samlet 18 mio.

18 kr. til noget, der eventuelt vil kunne anvendes bedre i fælles interesse. Jan Eriksen gav udtryk for, at det var noteret. Flemming Torp spurgte ind til de projekter, der udløber og Viktor Bech Pedersen fortalte, at kun fastlagte budgetposter er lagt ind, så det er ikke sikkert, at projekterne løber ud, men de er blot ikke fast budgetterede endnu. Niels Iuel Reventlow spurgte, hvordan det så ud med Vildtsundhed og at det er interessant med råvildtsygen. Det er fortvivlende, at man ikke kan finde ud af,hvad der er galt med så vigtig en art. Der blev endvidere spurgt til et projekt om omsætning af vildt i praksis. Jan Eriksen fortalte, at sidstnævnte emne også diskuteres i den nationale hjortevildtgruppe. Birgitte Heje Larsen spurgte til korrektionen for spættet sæl og Jesper Madsen kunne fortælle, at det drejer sig om dem, der ligger i vandet under optællingen. Birgitte Heje Larsen spurgte, hvorfor jægerne ikke selv kan betale for nyjægerjagter, og hvorfor politiet bliver inviteret på jagt, hvortil Viktor Bech Pederser oplyste, at det er enheder, der afholder invitationsjagter og det er helt andre midler. Henrik Bertelsen fortalte, at disse jagter er vigtige i forhold til at skabe gode relationer til naboer og interessenter, hvilket giver en anderledes konstruktiv tilgang til samarbejde. Egon Østergaard vil gerne vide, om indtægter er gået ned, som tidligere var en bekymring, hvilket Viktor Bech Pedersen kunne afvise og fortalte, at indtægterne stort set er, som de var tidligere. Niels Iuel Reventlow spurgte, hvorfor DTU veterinærinstituttet går ned i bevilling, hvilket Camilla Uldal forklarede med, at der skal laves ny kontrakt, så kun halvdelen af udgifterne er budgetterede i Beslutning: Naturstyrelsen besvarer de stillede spørgsmål efterfølgende. Ad 12.Opdateret matrix (Bilag ) Indstilling: til drøftelse Senest opdaterede matrix Lars Hvidtfeldt anmodende om, at rådets substansdiskussion og beslutning om udsætning flyttes til september 2017, hvilket Jan Eriksen tilsluttede sig, idet jagttidsforhandlingerne foreløbigt behandles i december Ad 13 Meddelelser: (Bilag ) Indstilling: Til orientering/drøftelse - Brev vedr. rodenticider orientering om brev til ministeren v. formanden Jan Eriksen oplyste, at brevet er sendt til ministeren, men at der nu var blevet aflyst fire hilse-på møder med ministeren.