Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Transkript

1 Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen som følge af anskydning. Undersøgelserne er en opfølgning på Handlingsplanen til forebyggelse af anskydning af vildt. Ud af 66 undersøgte ræve havde 7 (8%) hagl i kroppen. I forhold til undersøgelser i 999 og 00, hvor hhv. % og % havde hagl, kan der være tale om et fald. Forskellen er dog ikke statistisk sikker. Ud af 87 undersøgte gamle kortnæbbede gæs havde 0 (%) hagl. Dette repræsenterer et klart fald i forhold til situationen i 990'erne, hvor 6% af de undersøgte fugle havde hagl. Mens tallene for de kortnæbbede gæs tyder på, at omfanget af anskydninger af denne art er reduceret med helt op til 80% er det usikkert, hvor meget det er lykkedes at reducere omfanget af anskydning af ræv. Indledning I 997 udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet en Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 997/98. Dens bærende element er, at jægerne i første omgang selv skal søge at reducere antallet af anskydninger, bl.a. ved at være mere opmærksomme på, at man ikke skyder på for store afstande. Handlingsplanen blev udarbejdet, fordi røntgenundersøgelser af vildt havde påvist, at bl.a. 6% af bestanden af kortnæbbet gås og % af ederfuglehunnerne i de danske kolonier havde hagl i kroppen som følge af anskydning. Senere undersøgelser af ræv (999) viste, at % af rævene havde hagl. Med disse tal som udgangspunkt kan handlingsplanens fremdrift følges ved løbende at undersøgelse, om disse andele falder. For at følge planens virkninger har DMU i starten af 00 fået indsamlet i alt 66 ræve, mens 6 kortnæbbede gæs blev indfanget til røntgenfotografering i slutningen af marts måned. Ræv I alt 66 ræve blev nedlagt i forskellige dele af Danmark i januar og februar 00. Rævene blev nedlagt med riffel eller med hagl i størrelse BB, der ikke er tilladt ved almindelig jagt i Danmark. Efterfølgende blev de røntgenfotograferet, og hagl i størrelser mindre end BB optalt fra billederne. Ud af de 66 ræve havde i alt 7 (8%) hagl i kroppen som følge af tidligere anskydninger. Dette tal ligger lidt lavere end resultaterne fra 999, hvor % havde hagl, og 00, hvor % havde hagl, men faldet er ikke stort nok til at være statistisk sikkert, d.v.s. forskellen kunne i princippet skyldes tilfældig variation i prøverne - og dermed ikke repræsentere noget reelt fald.

2 Rævene er indsamlet over hele landet, og tallene repræsenterer således et landsgennemsnit. DMU vil i de kommende måneder gennemføre en række mere detaljerede analyser med henblik på at belyse, om der kan være tale om forskelle mellem de forskellige landsdele. Den årlige overlevelse i danske rævebestande er ikke godt kendt. Det er derfor ikke muligt at gennemføre beregninger af, hvor stor en reduktionen i antallet af anskydninger et fald fra % til 8% ville svare til. Men det er sikkert, at ræve ikke lever så længe som kortnæbbede gæs, så under alle omstændigheder skulle andelen af ræve med hagl falde hurtigere end andelen af gæs - hvis ellers Handlingsplanen havde den samme virkning for disse to arter. Det kan dermed konkluderes, at det indtil videre ikke er lykkedes at nedbringe omfanget af anskydninger af ræv i et omfang, der kan sammenlignes med, hvad der er sket for de kortnæbbede gæs. Det kan derfor fastslås, at der stadig afgives for mange usikre skud til ræve. Ræve er såkaldt "skudstærkt" vildt, der bedst nedlægges på kort skudhold og med store (grove) hagl. Tallene tyder derfor umiddelbart på, at der stadig skydes til ræve på for store afstande. Men røntgenundersøgelserne viser også, at mange af de hagl, rævene har i kroppen, er små - typisk de såkaldte nr. eller nr. 6-hagl. Det tyder på, at jægerne også for ofte skyder til ræve, når lejlighed byder sig på jagten - uden at tage hensyn til, at de faktisk har patroner med hagl til fuglevildt i geværet. Kortnæbbet gås I alt 6 kortnæbbede gæs - 9.-årsfugle og 87 ældre - blev indfanget ved Veststadil Fjord 6. marts 00. I alt havde (0%) af.-årsfuglene og 0 (%) af de ældre gæs hagl i kroppen. I 00 havde 0% af de undersøgte ældre gæs hagl i kroppen. Forskellen mellem disse to procenter er dog lille, og skyldes formentlig små tilfældige variationer. Tidligere undersøgelser af denne art (i 990, 99, 99 og 996) viste alle, at % af.-årsfuglene og 6% af de ældre gæs havde hagl (se de to figurer). Siden handlingsplanen trådte i kraft i 997 er der således sket et markant fald i andelen af gæs med hagl. Gæs lever længe, de kan blive mere end 0 år gamle. Selv om der bliver færre anskydninger vil andelen af fugle med hagl i kroppen kun falde gradvist. På det tidspunkt, hvor fuglene fanges, er det muligt at skelne unge fugle, der er i deres første leveår, på fjerdragten. Disse fugle har kun gennemlevet en enkelt jagtsæson, og færre anskydninger vil umiddelbart kunne aflæses i andelen med hagl - men til gengæld er der relativt få ungfugle, og materialet bliver dermed mere usikkert. Det kan beregnes, hvordan andelen af gamle gæs skulle falde, hvis antallet af anskydninger f.eks. reduceres med 0%. Dette er vist i Figur, hvoraf det fremgår, at udviklingen i andelen af gamle gæs med hagl svarer til, at antallet af anskydninger er mere end halveret. En tilsvarende fremstilling af resultaterne for.-årsfuglene er vist i Figur. Også for de unge gæs tyder tallene på, at antallet af anskydninger er lidt mere end halveret.

3 Der nedlægges årligt ca..000 kortnæbbede gæs i Danmark og Norge - de to eneste lande, hvor denne bestand jages. Af dette udbytte er ca..000 fugle nedlagt i Norge, hvor der ikke har været en tilsvarende debat om anskydning af vildt. Der findes derfor ikke nogen norsk handlingsplan. Det er således en reel mulighed, at danske jægere står for hele faldet i antallet af anskydninger, og i så fald svarer resultaterne til, at antallet af anskudte gæs i Danmark er reduceret med mellem 70% og 80%. Samlet vurdering Siden handlingsplanen trådte i kraft i 997 har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne mere opmærksomme på problemet. Specielt har der for gåsejagtens vedkommende være afholdt årlige informations- og debatmøder, ligesom lokale jægere har ydet en stor indsats for at forbedre udøvelsen af gåsejagten. Denne indsats har helt klart båret frugt, og der er ingen tvivl om, at faldet i andelen af gæs med hagl skyldes effekter af handlingsplanen. Dette fald er sket, uden at det samlede vildtudbytte af arten er faldet. Det viser dermed, at omfanget af anskydning kan reduceres alene ved at forbedre jagtudøvelsen - og uden at vildtudbyttet falder. Kortnæbbet gås forekommer i Danmark næsten udelukkende i Vest- og Nordjylland. Der nedlægges årligt ca. 000 fugle, af et relativt begrænset antal jægere. Det har dermed været forholdsvist let at få informeret en stor andel af disse jægere om problemet ved afholdelse af debatmøder. I sammenligning nedlægges der årligt ræve i Danmark, og af et langt større antal jægere. Det er dermed en langt mindre andel af de jægere, der nedlægge ræver, der har været mål for informations- og debatmøder. Hvis resultaterne for de kortnæbbede gæs viser, at målrettede kampagner kan resultere i betydelige forbedringer af jagtudøvelsen, viser resultaterne for ræv på den anden side, at der er behov for en større indsats her, hvis handlingsplanen skal have den ønskede effekt. En mere detaljeret analyse af resultaterne vil blive fremlagt i DMU s næste statusrapport, som vil blive offentliggjort i efteråret 00. Kontaktpersoner: Henning Noer 890 hn@dmu.dk Poul Hartmann ph@dmu.dk

4 Figur. Andelen af gamle gæs med hagl efter starten på handlingsplanen i 997. De viste kurver viser udviklingen hhv. hvis () der ikke var nogen effekt af planen, () der skete et fald i antallet af anskydninger på %, () der skete et fald i antallet af anskydninger på 0%, () der skete et fald i antallet af anskydninger på 7%, og () der skete et fald i antallet af anskydning på 00% (f.eks. efter en fredning. Andel af gamle fugle med hagl År efter start på Handlingsplan

5 Figur. Andelen af.-årsfugle med hagl efter starten på handlingsplanen i 997. De viste linier viser udviklingen hhv. hvis () der ikke var nogen effekt af planen, () der skete et fald i antallet af anskydninger på %, () der skete et fald i antallet af anskydninger på 0%, () der skete et fald i antallet af anskydninger på 7%, og () der skete et fald i antallet af anskydning på 00% (f.eks. efter en fredning. 0.0 Andel af unge fugle med hagl År efter start på Handlingsplan