Bornholms Museum beretning for 2011

Transkript

1 Bornholms Museum beretning for 2011

2 MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på (2591) medlemmer, heraf (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer. Det er et plus på 63 medlemskaber i forhold til (Tallene i parentes er 2010). Ultimo 2010 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand, formand for begge forretningsudvalg Aksel Holst Sørensen, næstformand, Bornholms Museums forretningsudvalg Bjarne Bech, Bornholms Museums forretningsudvalg Mads Kofod, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Pete Hunner, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Christina Dideriksen, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg Erik Lund Hansen, valgt af Bornholms Regionskommune Lars Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen Præmis for udvikling lovkrav, økonomi og visioner Lovkrav Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene indenfor såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant at lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling. Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om kulturarven både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand, men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og arkivalier. Museet har gennemgået en kvalitetsvurdering i 2008 og har derefter igangsat en række initiativer for at rette skuden op. De vigtigste spørgsmål drejede sig om forvaltningen af det arkæologiske myndighedsansvar, tidshorisonten for digitaliseringen af samlingsprotokollerne, forbedring af magasinforhold samt en række anbefalinger til øget bestyrelsesengagement og sikring af ressourcer til lovpligtige arbejdsopgaver. Der bliver arbejdet hårdt for at rette op på disse forhold, men det er klart at især større magasinombygninger og øget sikringsniveau, ressourcemæssigt er opgaver, som vi ikke 2

3 har driftsmidler til at løse. Kulturarvsstyrelsen påpeger desuden i opfølgningen på Kvalitetsvurderingen, at museets store bygningsmasse, herunder en række vedligeholdskrævende fredede bygninger, er en problemstilling, idet de ikke må belaste museets evne til at udføre de centrale museums forpligtelser. Fremtiden: ny museumslov og de statslige vilkår for museets virke Den længe varslede revision af museets lovgrundlag: museumsloven, er der ikke kommet afgørende nyt om i I skrivende stund er der dog forlydender om, at 2012 vil byde på et egentligt forslag til en sådan lovrevision og vi venter naturligvis spændt på det politiske udspil. Baggrunden for det politiske arbejde var Kulturarvsstyrelsens Museumsudredning som tog udgangspunkt i det statslige perspektiv: Behovet for styring og kontrol med kvaliteten på museerne, herunder ikke mindst et udtalt behov for at ensrette arbejdet med kapitel 8- udgravninger, dvs. udgravninger betalt af bygherre i forbindelse med fysiske anlæg. Stramninger er dog uanset at en ny museumslov ikke er på plads på vej administrativt, hvilket har sat en fusionsbølge i gang i museumsverdenen. Tanken er, at større enheder bedre kan opfylde de målbare kriterier, som styrelsen efterspørger; flere videnskabelige medarbejdere, flere forskningsmæssige publikationer osv. På Bornholm er en sådan fusion ikke en farbar løsningen på denne øgede arbejdsbyrde, og fra Bornholms Museums side er det i flere omgange blevet påpeget, at museet ikke har ressourcer til at komme på niveau med museer med langt større volumen og langt større statslige tilskud. Vi har ligeledes påpeget, at udredningen ikke behandler størsteparten af det lokale arkæologiske arbejde, som ikke er knyttet til kapitel 8, herunder danefæ, besigtigelser mv. Bornholms Museum vil arbejde for at der med øgede statslige krav følger et øget statsligt tilskud, under hensynstagen til øens specielle status. På den ene side betyder øens status nemlig, at der er færre indtægter fra bygherrebetalt arkæologi, mens, på den anden side, den store arkæologiske rigdom betyder langt flere arbejdsopgaver end øens areal tilsiger og museets ressourcer kan bære. Det betyder bl.a. forholdsmæssigt mange danefæ-fund, langt flere tilsyn og en betydelig opgave knyttet til at vedligeholde de faglige kontaktflader til resten af Østersøregionen, herunder naturligvis til danske sådanne, især Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet, hvor Bornholms arkæologi ofte er i centrum for undersøgelser. Øens geografiske placering betyder at rationalet - når ulemperne tages i betragtning - i at fusionere er fraværende: Det arkæologiske arbejde vil givet lide under mindre lokal kompetence og for museets økonomi, herunder fx fundraising og det kommunale tilskud, vil en fusion eller en overflytning af kompetenceområder til museer udenfor øen sandsynligvis være direkte kontraproduktivt. I den forbindelse vil museet og bestyrelsen påpege at der påhviler regionskommunen en række forpligtigelser ift. de to statsanerkendte museer, nemlig forpligtigelsen til at afholde et gamle amtslige bidrag til institutionerne. Dette er en forpligtigelse som i resten af landet i forbindelse med nedlæggelsen af amterne 2008 påhviler staten. Økonomi Den uholdbare økonomiske udvikling på museet, som i 2010 var den dengang nye leders (direktørs) første store udfordring, og som nødvendiggjorde helt ekstraordinære tiltag for at sikre museets likviditet og evne til at udbetale løn, blev i 2011 rettet op. De akutte økonomiske problemer er i dag afløst af en konstant udfordring for at få prioriteret, for det første de områder som museet i forhold til museumsloven er forpligtet til at løse, og for det 3

4 andet de områder af museets virke hvor vi medvirker til at opfylde øens behov for aktiviteter i fx vinterhalvåret og medvirker aktivt til at udvikle bl.a. turismen. Årsberetningens disponering Denne årsberetning vil ligesom sidste år (2010) blive disponeret efter fire strategiske arbejdsfelter: BM som forretning BM som arbejdsplads BM som formidlingsinstitution og endelig kerneområdet - BM s faglige arbejde. Strategien tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke: Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. Et fyrtårn, som man stolt viser frem til gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse, kan få en vedkommende oplevelse på museet, igen og igen og året rundt. En højt kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og helstøbt oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en imødekommende personlig betjening. Visionen fra 2010 fungerer som rettesnor for museets virksomhed nu og i de kommende år. De fire strategiske arbejdsfelter er som herunder beskrevet. I det følgende vil den overordnede drift og nye initiativer iværksat i henhold til visionen blive beskrevet efter denne inddeling: BM som forretning Museets økonomi er spændt hårdt op mellem de forskellige arbejdsområder: det faglige arbejde indenfor museets ansvarsområde, herunder arkæologi, nyere tid, samlingerne og skoletjenestearbejdet; formidlingen og museets afdelinger; og endelig den centrale administration, bygningsvedligehold mv. Alle tre hovedområder er hårdt trængt af øget arbejdsmængde, højere kvalitetskrav og øget bureaukratisering, øgede udgifter til vedligehold osv. Heldigvis har en række offensive tiltag båret frugt: flere besøgende og øget entrébetaling har givet større entréindtægter, ligesom vi har iværksat flere eksternt finansierede faglige projekter, der kan løfte løn ud af det faste driftsregnskab. Samlet set fik museet et meget godt år besøgsmæssigt med en fremgang på yderligere 3% oveni sidste år stigning på 19% og vi passerede dermed de Desværre er der også negative tendenser, idet besøgstallet for to afdelinger (Hjorths Fabrik og Melstedgård) faldt, og salget af keramik faldt også. Tendenser som i øvrigt kunne ses på hele øen. Med en uforudseelig publikumsbaseret økonomi og faldende statsligt tilskud og mange faste udgifter til bl.a. bygningsvedligehold er det naturligvis vanskeligt at satse hårdt på forretningsudvikling indenfor nye områder, men det er samtidig klart at udviklingen af nye tiltag vil ske i de kommende år både for så vidt angår øget besøgstal, større salg, flere 4

5 projektmidler og større fast tilskud fra staten. En del af denne udvikling vil ske i samarbejde med andre aktører på øen. BM som arbejdsplads Det er visionen, at museets skal være en arbejdsplads hvor man kommer glad til og fra arbejde, en arbejdsplads man er stolt over at arbejde for. I det arbejde er der lagt vægt på øget samarbejde mellem afdelingerne, herunder er der lagt stor energi i at vise afdelingerne hvor afhængige de er af hinandens succes. Det er ledelsens klare opfattelse, at den gensidige respekt er skabt og at der samarbejdes godt mellem afdelingerne. MUS-samtalerne blev ikke afholdt i 2011, idet terminen for disse er flyttet til jan-feb. Disse er således i skrivende stund blevet afholdt Der arbejdes fortsat aktivt for at øge de enkelte afdelingers og medarbejderes råderum og opfordre til øget innovation og tilskynde til individuelt drevet initiativ i alle museets funktioner. Konsekvensen heraf er naturligvis at der er et øget aktivitetsniveau og at mange nye ideer og løsninger på udfordringer sker på medarbejderniveau, samtidig betyder den valgte strategi, at der sker mindre detailstyring, og naturligvis at der fra tid til anden, sker misforståelser eller begås fejl - Det er dog fejl og misforståelser vi i fællesskab accepterer som en uundgåelig konsekvens. BM som formidlingsinstitution Det er visionen, at museet skal være et aktivt og helårligt referencepunkt for dialogen om øens fortid og fremtid. I løbet af de næste fem år vil museets formidlingsprofil ændre sig markant. Det betyder, at museet i højere grad skal gå i dialog med den besøgende og at gæsterne skal efterlade museet forandret og levende, ligesom gæsterne selv skal gå fra museet med en erfaring af selv at være et historisk menneske, et individ og en familie i samspil med omgivelserne igennem generationer. Gå fra museet med en bevidsthed om selv at være en historisk person, der uanset man vil det eller ej - bevidst eller ubevist - ændrer ved verden. Denne del af visionen har fået et stort løft i 2011: Hjorths URSULA en formgivningsproces 5 URSULA Hjorths Fabrik åbnede sæsonen med en udstilling om processen og ideen bag Ursula Munch-Petersens arbejder. Ursula har arbejdet for de største danske keramiske virksomheder, Bing & Grøndahl og Den Kgl. Porcelænsfabrik. Her formgav hun bl.a. det så karakteristiske stel URSULA. Det er netop dette stel med de ovale tallerkner og kander med næb, som var udstillingens tema. Farvestrålende og med former der indbyder til spændende mad er stellet, men det er ikke til pynt eller til særlige fester, nej Ursula arbejder for at gøre hverdagen og hverdagssituationen omkring måltidet til noget særligt. Udstillingen fokuserede på tilblivelsesprocessen, hvordan blev formerne til og hvordan udviklede ideen sig til et egentligt stel. Udstillingen startede dog et helt andet sted. For Ursula Munch-Petersens interesse og viden om ler, er bestemt ikke tilfældig. Hendes oldefar Lauritz Hjorth grundlagde Fabrikken og hendes mor Lisbet Munch-Petersen og søsteren Gertrud Vasegaard var døtre af Hans Hjorth.

6 Ursula fik altså sin kunstneriske dannelse i familien og sine år ved Kunsthåndværkerskolen, men det var på Hjorths Fabrik i Rønne, hvor hun tilbragte somrene med at arbejde for fabrikken, at hun fik fornemmelse for lerets muligheder og fornemmelse for den proces der går forud for en egentlig produktion. Marie Hjorth keramiske arbejder Udstillingen og kataloget som fulgte den var blevet til i anledningen af Marie Hjorths 70 års fødselsdag. Det var en retrospektiv udstilling, der kaster lys på indtil videre 52 år af Marie Hjorths livsværk Peter Tiemroth bruger i sin fine tekst til kataloget begrebet en af vores store keramikere om Marie Hjorth, og placerer dermed Marie Hjorth som en del af den danske design tradition. Når man bruger begrebet vores i en bog om den bornholmske værkstedskeramik, ja, så indskriver vi Marie i en bornholmsk keramisk tradition og er stolte af at kunne knytte hende til os på øen, hvor Marie placerer sig naturligt i rækken af en lang række store keramiske koryfæer. Men når vi på museet i udstillingen kan bruge begrebet vores er det jo i en meget mere intim sammenhæng for Marie er en af vores som vi dagligt mærker brænde for museet og fabrikken. Vi har her både en national kapacitet, en fornem repræsentant for den bornholmske tradition og altså en Hjorth og kollega. De seneste årtier har budt på mange omvæltninger, fabrikken lukkede jo faktisk, men for så at genåbne som en del af museets formidlingsvirksomhed. Produktionen har gang på gang været tynget af svigtende salg og en kamp for at finde en balance mellem museumsdrift og fabrik. Det ene kan ikke leve uden det andet det ser vi nu, men balancen er hårfin og ja besværlig for det er fabrikskultur, kunstnerisk kontemplation og museets offentlige forpligtigelser der skal forenes. Midt i dette står keramikerne Marie som en Hjorth og en del af en familietradition, og en del af en keramisk generation, der markerede sig stærkt. Og ja vist betyder slægtskab og denne keramiker-generation meget, men der er mere personlige kræfter på spil først og fremmest skaberglæde, som ikke er nogen selvfølge. En gennemtrængende skaberglæder karakteriseret ved på en gang at være kvalitetssikker, ungdommelig og fri for konventioner. Vi kan måske ikke om 30 år præsentere en ubrudt række af keramikere, der som Peter Tiemroth beskriver det, er en del af en keramiske tradition der udspringer fra Bornholm. En tradition, der bygger på en særlig håndens intelligens, men vi kan prøve at sikre kvaliteten, og sikre, at der er plads til fornyelse og skaberglæde. 6

7 Vi vil også gerne i denne årsberetning sige Marie tak. Tak for dit fortsatte arbejde for Hjorths og keramikken, jeg er sikker på, at jeg taler på alles vegne når jeg siger, at vi glæder os til at se dine næste ideer udfoldet Renovering af ovnbygningen og indretning af Multirum på Hjorths I 2011 fik museet den glædelige besked at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal ved generøs donation havde givet tilsagn om at fuldfinansiere renoveringen af ovnbygningen på Hjorths Fabrik. Formålet med projektet er at renovere for derved at beskytte og genoprette det vidunderlige og unikke fabriksanlæg, men renoveringen er også en del af udviklingen af Hjorths Fabrik som museum. En udvikling, der skal sikre anlægget for fremtiden, både som produktionssted og som levende museum. Med renoveringen af bygningen og etableringen af et aktivitetsrum dér får museet mulighed for at nå nye målgrupper herunder ikke mindst børnefamilier, turister og deltagere på keramiske kurser. Projektet vil blive færdiggjort til højsæsonen 2012, hvor Hjorths Fabrik kan i fejre 150 års jubilæum som terrakotta-, keramik- og stentøjsproducent i Krystalgade Rønne. Herfra blev terrakottavarer bl.a. med Drachmanns motiver sendt ud til hele Europa, og her blev det i dag så velkendte sortbrune stentøj udviklet til apotekskrukker og senere anvendt til serieproduktioner af brugsvarer som kaffe- og thestel mv. Bygningerne, som har huset produktionen, har kun udviklet sig gradvist og store dele står fortsat originalt fra den første tid. En af disse bygninger huser ovnene, og det er denne ovnbygning eller Brænderiet, som det også betegnes, der er i meget dårlig forfatning og som der her ansøges om midler til at renovere. Fabriksanlægget er for størstepartens af bygningernes vedkommende blevet restaureret i forbindelse med fredningen i 1984 og indretning af dele af anlægget til museum i midten af 1990erne. Men enkelte bygninger, herunder netop den aktuelle, var der ikke ressourcer til at få renoveret og tænkt ind i formidlingsplanen. 7

8 Bornholms Museum Arkæologisk Aktivitetsrum Museets nye store satsning, som blev færdig til sommeren er det nye aktivitetsrum, der skal formidle glæden, naturvidenskaben og heldet bag det arkæologiske arbejde. Rummet henvender sig især til børn i alderen 6-18, men det har allerede vist sig at forældre og bedsteforældre har haft stor glæde ved at lege med. I museets gamle gård er der indrettet en detektorplads og et areal til jordsoldning. Især børnene nyder at finde metalgenstande i sandet, og en gang imellem dukker en "sølvmønt" frem og så er der belønning til finderen. Kan man mon finde en skat i detektorfeltet? Soldningen er også allerede en stor succes. Det er nemlig rigtig arkæologisk materiale der kan findes i jorden, som vi har fået ind fra Lilleborg. Jernnagler, brændte korn osv. er allerede blevet sorteret fra af de ivrige små (og store) arkæologer. "Derfra min verden går - Bornholm set af Suste Bonnén. var titlen på Bornholms Museums sommerudstilling Udstillingen samlede to nye serier af fotograf Suste Bonnés fotos. Den første serie er en række portrætter af de voksne bornholmere. - Her er naboen, borgmesteren, tøjdesigneren, atleten, præsten og arkæologen. Suste Bonnéns fotos går tæt på den serie viste en særegen verden: Et ø-samfund, som det ene øjeblik virker gammeldags og det næste som et fremtidens sted. Her er standssamfundet og foreningslivet fortsat i fuld vigør, side om side med karrieremennesket, sportsudøveren og kunstneren. Udstillingens anden del tog i en serie portrætter af børnene fra Rønne Børneasyl. Ansigter med hvert deres udtryk - små individer der drømmende og nysgerrige allerede er ved at folde sig ud. Ansigter der vækker 8

9 nysgerrigheden i beskueren: hvor skal de hen og hvad er deres fremtid? Uanset om det er fremtidens bornholmere eller om de, som så mange før dem, vil udvandre, så går deres verden fra barndommens ø. Museets bidrag til udstillingen var en udstilling om Rønne Børneasyls historie, som strækker sig tilbage til længe var det, som i så mange andre danske byer, eneste mulighed for de ubemidlede når børnene skulle passes og forældrene begge var udearbejdende. Endnu i dag fungerer asylet jo som en privat børnehave. Udstillingen åbnedes på førstedagen af årets store Ø-begivenhed Folkemødet af Indenrigsminister Bertel Haarder og Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll. Ratatorsk eller noget nyt fra guderne Sidst på året åbnede vi dørene op for en flot udstilling af keramik og grafik af keramiker Helle Theilgaard og billedkunstner Anne Cirkola. Udstillingen er placeret bagerst i bygningen, dér hvor udstillingen om Boesen og kammersanger Herold tidligere var placeret. Disse samlinger en nu komme på magasin, og trods enkelte henvendelser især vedr. Herolds samling, så har der ikke vist sig reel interesse for at udstille disse genstande om øens store verdensnavn andre steder. Lørdagsarrangementer I vinterhalvåret afholder museet hver lørdag arrangementer til børn eller voksne, eller både og. Disse arrangementer har været meget populære med typiske besøgstal på over 50, men også over 150 til enkelte. Det er en stor glæde at kunne trodse fordommene om at vi her på øen er dårlige til at komme af huse i vinterhalvåret og at man ikke kører på tværs af øen. Arrangementerne vil naturligvis fortsætte i

10 Erichsens Gård Sommeren igennem var Erichsens Gård ramme om Jan Cirkola og Lars Holmsteds fine musikalske teater Niebuhrs Nat. Skrevet og opført i anledning af at det er 250 år siden at den danske ekspedition til det lykkelige Arabien drog af sted, Niebuhr var den eneste som overlevede ekspeditionen. I havehuset satte museet fokus på det gamle legetøj, som museet har en meget fin samling af. Udstillingen Toppen og Bolden viste lidt fra denne samling og satte fokus på det legetøj som gennem leg skulle gøre børnene klar til voksenlivet. Kort sagt: pigerne fik dukker og drengene den lille ingeniør/kemiker Melstedgård En fremtidig satsning på Melstedgård vil være fokuseret på udviklingen af gården som centrum for formidlingen af den bornholmske madtradition og udnytte denne fortælling og gården som ramme til formidlingen af det nutidige bornholmske køkken, som det udfolder sig på restauranterne, blandt fødevareproducenterne og i landbruget generelt. Formidling af arkæologi og fortidsminder Med midler fra A.P.Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til projektet Danmarks Oldtid i landskabet (DOL) indviede Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med museet d. 14. okt. bautastenslunden Gryet i Bodilsker. Der er blevet anlagt en ny P-plads ved Plantagevej og nye skilte viser vej. Skoven der ejes af Danmarks Naturfond naturplejes af Bornholms Regionskommune. En Naturplejeplan for Gryet er under udarbejdelse. Forberedelserne til en ny formidling af helleristninger på Madsebakke og Hammersholm blev indledt i 2011 bl.a. foretog Gerhard Milstreu sammen med museet en nyopmaling af flere helleristningsfelter. På grund af at den endelige fredningsafgørelse trak ud præsenteres formidlingsprojektet først i Ligeledes sidst i okt. afsluttedes projektet De Underjordiske sagn og arkæologi som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af tips/lottomidlerne bevilligede kr til tilbage i Jan Cirkola og Per Oluf Olufsson har beskrevet 56 lokaliteter jf. hjemmesiden underjordiske.dk. Museets arkæologer har også været synlige ved de nye lørdagsarrangementer, igennem DR Bornholm, Bornholms Tidende og TV2Bornholm, præsentationer i felten og foredrag. I 2011 har der efter forespørgsel fra lokalforeninger været særlig fokus på Rutsker og Nylars sogne. Andre formidlingstiltag Arbejdet med en ny grafisk identitet I 2011 begyndte samarbejdet med Englegrafik om at udvikle en ny grafisk identitet. Museet håber at have denne klar til sæsonen Museet ønsker hermed dels at modernisere udtrykket og dels gennem det grafiske udtryk fx logo, at kommunikere museets mange ansvarsområder. 10

11 Ny hjemmeside på vej 2011 fik museet som en del af Kulturvækst Bornholm, en erhvervsdrivende forening hvor museets leder Jacob Bjerring-Hansen er formand, tilsagn om finansiering af en ny IKTplatform, som skal deles mellem kulturinstitutionerne. Centralt i denne platform står udviklingen af nye hjemmesider. En lang række af institutionerne, herunder museet, har ikke haft mulighed for at prioritere opdateringen af de programmer der styrer hjemmesiderne, ligesom udviklingen af nye hjemmesider er sket ovenpå gamle strukturer. Det har samlet set betydet at hjemmesiderne ikke længere er tidssvarende og velorganiserede. Dette er meget vigtigt for os, da hjemmesiderne bliver en stadig vigtigere platform for formidling er museets hjemmeside, hvor interesserede finder praktiske oplysninger, men i stadig større grad også finder hen for at finde svar på konkrete spørgsmål til Bornholms Historie, eller besøger for at finde inspiration til besøg på øen. Den digitale formidling er i øvrigt blevet sidestillet med analog formidling (fx udstillinger) i Kulturarvsstyrelsens redegørelse for resultaterne af en større brugerundersøgelse blandt museernes webbrugere, og dette arbejde vil ganske givet blive vægtet højere i fremtidens kvalitetsvurderinger. Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum Skolerne Besøg på Bornholms Museum/benyttelse af museumsformidler er fortsat gratis, hvilket er unikt i forhold til feks. NaturBornholm/Middelaldercenteret. Lejrskoler betaler 400 kr. for at få en formidler med under besøget. Skolerne på Bornholm er under stadige omstruktureringer, nedskæringer, lukninger og nye krav fra centralt hold. Man oplever en større indadvendthed på skolerne, hvilket udmønter sig i færre besøg på bl.a. museet. Dette gælder ikke for privatskolerne, hvis besøg på museet er mere konstant. Der arbejdes pt. med at udvikle en egentligt ø-dækkende skoletjeneste, der samler tilbuddene fra de mange kulturinstitutioner, og præsenterer disse for skolerne/lærerne, så de hurtigt kan få et overblik over hvilke tilbud der er for et aktuelt alderstrin og fag. Topscorer er (fortsat) Julen, 2. Verdenskrig, skolestuen, arkæologien og Melstedgård. Vores etnografiske rum er også populært. Melstedgård Formidlingen på Melstedgård følger årest gang og de arbejdsopgaver der fulgte. Det er stadig markerne, dyrene og husets gøremål - især maden og håndarbejdet, der er i centrum. Hver uge kører man oven i de almindelige arbejdsgerninger et tema. I 2011 genoptog man igen hørforarbejdning, der kom gang i den store væv igen. I samarbejde med møllem har man kørt korn/bagedage. Familiedagen - onsdagene i højsæsonen blev udvidet med flere aktiviteter - halmdukker, slyngstokke-leg, lavendelduft-dukker, kværning af korn, håndtere kaninunger og trække kalven til truget eller marken.vi fik lagt hestevognskørslen i faste rammer, hvilket til trak mange, især i højsæsonen. Generelt fik vi strammet op på programsætning og udførelse, hvilket publikum også efterspurgte og kom efter, og satte pris på. Møllen er stadig attraktiv og trækker folk til. Igen i år var der juleuge i juli, æbledagen i oktober var et stort tilløbstykke, med mange aktiviteter og æbleproducenter repræsenteret. Afslutningen på sæsonen med 11

12 efterårsferien med særprogram: roelygter, lysestøbning, opgravning af kartofler, bygge drager og markedsdage. Jo flere aktiviteter, som inddrager publikum jo større tilfredshed, også for de ansatte. Publikum søger i høj grad den personlige kontakt, når de besøger Melstedgård. Samtale, dialog og udveksling af erfaringer og historier er en del af et besøg på Melstedgård for langt de fleste. Museumsformidlere har faste dage på Melstedgård i sæsonen bla. fast på onsdage, som er familiedage med masser af gør det selv aktiviteter for børn og voksne. En dag i karl og piges liv er fortsat en succes. Desværre er det primært lejrskolerne, der benytter sig af tilbuddet. Det giver eleverne en god forståelse af livet på landet før i tiden, når de på egen krop prøver karlen og pigens arbejdsopgaver. Ikke mindst kønsperspektivet. Undervejs er der god tid til at snakke og diskutere med eleverne. Hver år udvider spektret af gøremål, vi kan vælge imellem. Vi har kun fået meget positive tilkendegivelser fra skolerne. Hjorths Fabrik Vi har desværre få skolebesøg på Hjorths Fabrik. Et nyt aktivitetsrum i 2012 skal øge interessen hos skolerne. Med et sådan aktivitetsrum, hvor elever/børn kan prøve kræfter med leret mm, vil vi åbne op for at flere skoler og børn i al almindelighed får en grund til at besøge fabrikken. Skoletjeneste Museumsformidleren har deltaget i arbejdet med at få etableret en skoletjeneste på Bornholm. En tjeneste, som vi i mange år har længtes efter. Arbejdet har foreløbig udmøntet sig i samarbejde med Skoletjenesten for København, Sjælland mfl. Lejrskoler Vi har ikke tidligere registeret lejrskoler for sig selv, det er vi begyndt på i På Melstedgård kan vi dog se på tidl. bookingkalendere, at vi har en svag stigning i lejrskoler. Stigningen ligger på tilbuddet En dag i en karl og piges liv. På BM ligger det meget stabilt her er det 2. Verdenskrig som er populært. Besøgstal Bornholms Museum: Skoler: Lejrskoler: Børn: Hjorths Fabrik: Skoler: 74 Lejrskoler: 167 Børn: Erichsens Gård: Skoler: 128 Lejrskoler: 35 Børn: 992 Melstedgård: Skoler: 367 Lejrskoler: 237 Børn: I alt: Skoler: Lejrskoler: Børn: Andre børnerelaterede aktiviteter: Lørdagsarrangementer Museumsformidleren har organiseret de meget populære lørdagsarrangementer, som har øget besøgstallet i vintermånederne på BM i Sct. Mortensgade. Under juleudstillingen havde vi hver lørdag børnearrangementer, som var velbesøgt. Der var også arrangementer, hvor børn kom og viste deres samlinger, der var specielle børnerundvisninger mm. 12

13 Børne- og ungekulturudvalget Museumsformidleren sidder som næstformand i Kommunens Børne- og ungekulturudvalg. Hun har bla. været en af de centrale drivkræfter i at få sat ekstra fokus på unge, i tiltag for at få unge til at blive mere aktive kulturaktører/brugere. Arbejdet fortsætter i Formidlingskursus Sammen med NaturBornholm, Naturstyrelsen på Bornholm og Middelaldercenteret har museumsformidleren været initiativtager, underviser ( Pak din historie ud ikke ind ) og arrangør af et formidlingskursus til øens guider/formidlere. Målet er - bedre guider/formidlere, øget samarbejde mellem institutioner/formidlere og skabe et formidlernetværk. Kursus løb af stablen feb./marts over 6 dage. Kurset var en succes både mht. deltagerantal (46 pers.) og tilbagemeldinger fra deltagerne. Kurset blev derfor også fortsat i år. Kurset er støttet af Kommunes Kulturrådsudvalg. Gengangere: Efterårsferien I efterårsferien var der fokus på arkæologien og det nye Arkæologiske Aktivitetsrum, skolestuen var åben og der var en findeleg - Kan du finde Krølle-Bølle og hans familie? Vi havde lånt lidt Krølle-Bølle ting af sønnen til Ludvig Mahler, som skrev historien om Krølle- Bølle i På Hjorths Fabrik havde vi succes med arrangementer, hvor børn kunne komme og dekorerer et krus. Herefter blev det brændt og kunne afhentes i butikken. Juleudstilling Juleudstillingen, hvor børn selv udstiller deres bud på årets juletema er stadig et hit. Næsten 1000 børn på en lille måned. I 2011 var temaet julens dyr. 21 institutioner/skoler deltog nogle med flere grupper. Nyt i 2011: Arkæologiske Aktivitetsrum Vores store satsning. Udarbejdet af arkæolog Michael Thorsen. Her kan man undersøge grave og en boplads og gå endnu mere i dybden i laboratoriet mm. Ude i museets gård kan man være med til at rense jord fra Lilleborg og måske finde noget! Man kan også forsøge sig med en rigtig metaldetektor! Vi tror og håber på at netop en sådan oplevelse, hvor man selv er aktiv vil tiltrække både skoleklasser og børnefamilier. En anden tid et andet sted Nat på Museet afholdt vi for første gang i februar over to dage ca. 35 deltagere. Under og med støtte af Kulturugen et udvidet arrangement med lyd og lyseffekter i samarbejde med Bornholms Dramaskolen, amatørskuespillere mfl. Gik over fredag og lørdag aften, tre hold hver aften 50 børn. Både en på opleveren, skræmmende (bla. luftalarm, underlige væsner og søulk) og indholdsrigt mht. historisk viden. Deltagerne var meget positive forældrene ville have et lign. arr. for voksne! Et krævende arrangement men vigtigt at børn/unge og deres forældre oplever museet på en anden og mere fri måde. Påsken I påsken holdt Billedskolens deres afslutningsudstilling på BM. De indtog museet både i et særskilt udstillingslokale og ved at sætte deres keramiske og papirkostumer rundt om på museet. En herlig oplevelse for børnene og for de besøgende. Netop det at bruge museet 13

14 på en anden måde er en vigtig for museumsformidleren. Børn og unge skal vide, at museet også er deres, kan bruges. Planer for skoletjenestearbejdet 2012: Teaterudstilling Formidlingskursus Skolesider om graniteventyret Skoletjenestesamarbejde over vandet Nye skolehjemmesider Kold Krigsudstilling/skolemateriale Aktivitetsrum på Hjorths Fabrik Påskeaktiviteter på BM/Hjorths Fabrik Pelle på Melstedgård Madaktiviteter for børn på Melstedgård mm. Nye lørdagsarrangementer for børn Dokumentation og forskning De ovenstående arbejdsfelter skal naturligvis udvikles med udgangspunkt i og med det mål kontinuerligt at kunne forbedre kernevirksomheden det faglige arbejde. Men det kan altså ikke ses selvstændigt og bliver ikke synligt og værdsat uden at have forbindelse med vores øvrige virksomhed, herunder især formidlingen på museet. Den faglige aktivitet falder naturligt indenfor to områder: Arkæologien og Nyere Tid. Men det faglige arbejde skal ses bredere, idet også arbejdet med samlingerne og deres bevarelse er en naturlig del heraf. Arkæologien DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2011 Et af arkæologernes privilegier er at være arkivforvaltere for de mange kulturlevn der endnu ligger skjulte i jorden. Vi aner ikke hvad, hvor og hvor meget der ligger, men vi har efterhånden stor erfaring med hvilke landskabstyper vore forfædre til forskellige tider har udnyttet. I forbindelse med anlægs- og jordarbejder, der uundgåeligt vil frilægge og i reglen totalt ødelægge de arkæologiske spor, søger vi gennem forundersøgelser at opnå et overblik og viden om hvor de mest informative kulturlevn findes. Dernæst dokumenteres og registreres de arkæologiske levn gennem en kontrolleret destruktion, vi kalder det nødudgravning, fund og rapport ender på museum. Der foretages en meget nøje prioritering af de undersøgelser der gennemføres, udgravninger koster og derfor skal omkostningerne kunne stå mål med det videnskabelige udbytte. Udgravningerne i 2011 er en blanding af små og store undersøgelser, forskningsrelaterede eller bygherrebetalte. Udgravningerne giver museet mulighed for at få et direkte kig ind i det arkæologiske arkiv selv mindre ledningsarbejder kan give mange oplysninger, men det er især større fladeafdækninger der giver resultater. De største undersøgelser udenfor Rønne ved plejehjembyggeriet og den nye Ringvej er så omfattende at de først afsluttes i Undersøgelsernes omfang har medført at vi i perioder har måttet tilkalde ekstra arkæologer for at kunne løse opgaverne. Der er hvert eneste år grund til at fremhæve at museet samarbejder med en særdeles aktiv gruppe af frivillige arkæologisk interesserede, som hjælper os med at holde øje med det arkæologiske arkiv, de gør hvert eneste år opdagelser af uvurderlig betydning. 14

15 1. Snorrebakken, Knudsker BMR 3577 og BMR 1490 Kommunal byggemodning. De arkæologiske undersøgelser ved plejehjembyggeriets første etape kom desværre i gang da vinteren var værst hvilket reducerede udbyttet af undersøgelserne betragteligt. Af samme grund blev, i forståelse med bygherren Knud Erik Thomsen Brk, undersøgelserne til etape 2 derfor fremskyndet, så vejrliget ikke kunne klandres. Etape 1 er afsluttet mens etape 2 først ventes helt afsluttet til midsommer Forundersøgelserne til etape 1 havde vist at der fandtes bebyggelser fra yngre bronzealder ( fvt.) og vikingetid-tidlig middelalder ( ). Total afdækningen af dele af byggefeltet viste, at der desuden fandtes bebyggelse fra både en tidlig del af bondestenalderen ( fvt.) og en sen del (o fvt.) samt et 25 m langt langhus fra overgangen romersk-germansk jernalder (o. 400 evt.). Huset ligger nær tre brandgrave hvoraf de to kan dateres til netop omkring år 400. I den ene grav fandtes fragmenter af et tyndvægget lerkar, en forbrændt sølvgenstand. Op til graven fandtes fundamentet til en bautasten. I en anden grav fandtes fragmenter af en benkam med cirkel formede indstemplinger og en smeltet glasperle. Den bedst bevarede grav var en ubrændt såkaldt jordfæstegrav, hvor en ung kvinde på år var blevet gravlagt omkring år 700. Hun var blevet lagt i sovestilling med ansigtet mod øst hvorfra hun måske kom? Tandlæge Torben Pind har på hendes tænders udformning kunnet se at hun ikke er nordisk, men sandsynligvis må komme fra Sydøsteuropa. I hovedenden af graven havde hun et lille bæger med 3x3 knopper på siden, dele af et større knust kar fandtes ved fodenden. Ved brystet lå en jernkniv og et bronzespænde med halvmåneformede indstemplinger. Om halsen havde hun 8 glasperler og i håret en bronzenål samt en tilsvarende nål i munden som en slags charons betalingsmiddel. Kun hendes tænder er bevarede, men måske er det tilstrækkeligt til at vi en dag kan afgøre hvor hun er opvokset. Undersøgelserne på etape 2 kom i gang i nov. 2011, de foreløbige resultater viser at der især findes bebyggelse fra vikingetid-tidlig middelalder ( ), men også brønde og keramik fra før vikingetid yngre germansk jernalder ( ). I en brønd fandtes skår af et kar i samme stil som det lille bæger fra den unge kvindes grav. 15

16 Langhus fra o. år 400 Lille bæger med 3x3 knopper fra o. år Ringvejen, Knudsker BMR 3577, BMR1490 og BMR 3657 Kommunalt vejanlæg. Forud for anlæggelsen af den ny Ringvej mellem Snorrebakken og Torneværksvej, har museet med søgegrøfter fundet tre områder, hvor der var behov for at foretage større fladeafdækninger. På strækningen nærmest det nye plejecenter fandtes der sydligst, nærmest Bondebroen, et langhus og bopladsaffaldsgruber fra yngre bronzealder ( fvt.). Midtvejs, ved bækken til DGI stadionet, fandtes rester af en smedje fra vikingetid-tidlig middelalder ( ), med samtidige brønde og affaldsgruber med velbevarede rester af husdyrknogler og forkullede korn. Tæt syd for smedjen fandtes resterne af en samtidig hulvej. Længere i syd, udfor den nye tilkørselsvej til plejecenteret, fandtes bebyggelsesspor fra bondestenalderen ( fvt.) og yngre bronzealder ( fvt.). På den nordlige del af Ringvejen fandtes, der hvor Smallesund fortsætter mod DGI stadionet, enkelte bebyggelsesspor fra en sen del af tidlig bondestenalderen (o.3500 fvt.), og omfattende bebyggelseslevn fra yngre bronzealder ( fvt.). Rester af huse, affaldsgruber, talrige kogestensgruber og brønde fyldt med et stort fundmateriale. På Bornholm er det første gang der blevet fundet brønde fra bronzealderen. Området udfor Smallesund ser ud til at have været et godt vandindvindings område som har været udnyttet i flere perioder. Undersøgelserne er ikke afsluttede, men én af brøndene kan med sikkerhed dateres til romersk jernalder 1. årh. evt. Den er fyldt med bevarede træstykker og grene. Det finder vi kun meget sjældent på Bornholm. Det kræver stor forsigtighed og dermed tid at udgrave træ, derfor er denne og en anden brønd med rester af en trætønde, blevet forseglet og reserveret Konservatorskolens konservatorer, der til maj 2012 kommer til øen med et hold studerende for netop at lære hvordan man behandler træ. 3. Kommandanthøjen Syd Knudsker BMR 938. Kommunal byggemodning. Bopladsområde syd for den fredede Kommandanthøj/Rævehøj med dårligt bevarede bebyggelsesspor fra en tidlig del af yngre stenalder ( fvt.), en halv stridsøkse fra en sen del af stenalderen ( fvt.) samt bopladskeramik, stolpehuller og kogestensgruber fra romersk jernalder (Kr.f evt.). Der fandtes også rester af en ikke nærmere daterbar hulvej. 4. Sparhøj, Rutsker BMR 3699 Kommunalt ledningsarbejde. Da en spildevandsledning skulle føres igennem den for længst sløjfede Sparhøj blev der foretaget en forundersøgelse af en knap 100 m lang 16

17 strækning hvor højen skulle have ligget. Selvom søgegrøften var for smal til at opnå et tilfredsstillende overblik, fandtes der anlæg og nedgravninger som angiver hvor Sparhøj må have ligget. På den korte strækning fandtes bopladslag fra en tidlig del af yngre stenalder ( fvt.), yngre bronzealder ( fvt.) samt romersk jernalder (Kr.f evt.). 5. Klippehøj, Olsker BMR1405. Dyrkning. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen. Fortsat udgravning af en gravplads fra romersk jernalder kr.f. 250 evt. Ligesom i 2010 i samarbejde med et hold arkæologistuderende med tutor fra Københavns Universitet. Det blandede hold af forhistoriske og klassiske arkæologistuderende fik på Klippehøj deres første udgravningserfaring. I undersøgelsen deltog også studerende fra Polen og Norge samt museets arkæologiske medarbejdere. I 2011 undersøgtes et 900 kvm stort felt af den nordlige del af gravpladsen omkring og under et velbevaret 30 meter langt hus fra o. år 1100 dvs kristen tid. I alt udgravedes 68 brandgrave fra ældre- og yngre romersk jernalder. Over halvdelen af gravene indeholdt lerkar og i 20 grave fandtes jern, heraf min. seks grave med våbenudstyr, sværd og/eller spyd. Flere af gravene var placeret på klippe og pga. nedpløjning var kun bunden bevaret. Undersøgelserne har vist at gravpladsen deler sig mindst tre retninger, i mod nord, nordvest og sydvest, muligvis kan der også være en sydøstlig retning, der fortsætter under Blåholtvej ind på nabogrunden tilhørende Sjælegård. Gravpladsen er så omfattende at den må repræsentere 2-3 gårde, disse er endnu ikke blevet lokaliserede. Det velbevarede langhus fra tidlig middelalder afdækkedes i sin helhed. Nord for huset fandtes stolpehegn og rester af bygninger der muligvis knytter sig til gården. Desuden fandtes en stor jordfast sten med et skåltegn og to tidlig neolitiske hustomter ( fvt.). Det lykkedes ikke at afslutte undersøgelsen af langhuset og det ene tidlig neolitiske hus, udgravningsfeltet ligger derfor endnu åbent. Der er meget store forskningsmæssige perspektiver i en fortsat undersøgelse af Klippehøj-gravpladsen og dens senere tidlig kristne forstyrrelse. Trods pløjeskaderne vurderes det, at vi vil kunne sikre viden om pladsens brugstid og horisontale kronologi, samt kulturelle regionalitet med hensyn til gravskik og udstyr - ikke mindst forskelle i gravkeramikkens form og stil. Undersøgelserne bliver derfor videreført i 2012 igen som uddannelsesgravning for arkæologistuderende fra KU. 6. Maglegård, Østermarie BMR Forskningsgravning. I forbindelse med udforskningen af de ældste jernudvindingsovne på Bornholm fik jerneksperten Olfert Voss gennemført en geomagnetisk opmåling af et 5000 kvm stort område og i samarbejde med museet udgravet en enkelt ovn. Tidligere ovne på stedet er dateret til omkring Kr.f. men har ikke tidligere kunnet erkendes som en særlig type kaldet skaktovne. Jernet er udvundet af myremalm som har været så udbredt, at man i perioder har kunnet udnytte den til en lokal produktion af jern. Der er påvist en halv snes jernudvindingspladser, men det er foreløbig alene fra Maglegård vi har en datering. Museet håber at kunne fortsætte samarbejde omkring jernudvindingsanlæggene på Bornholm og med tiden få opklaret omfanget og i hvilke perioder der har været en lokal jernproduktion. 7. Munkegård, Ibsker BMR Skattegravning udgravet med midler fra Kulturarvsstyrelsen. Efterundersøgelse af fundstedet for 7 sammenkittede mønter og to sammenflettede guldringe. I alt åbnedes et 1900 kvm stort felt hvor der fandtes rester af mindst én brandtomt og to langhuse fra sen vikingetid - tidlig middelalder ( ). Det lykkedes ikke at genfinde selve skatte nedlæggelsesstedet, men yderligere et stykke brudsølv og én hel sølvmønt og 7 17

18 møntfragmenter fra skatten fandtes ved selve udgravningen. Konklusionen blev at mønter og guld af markredskaber måtte være blevet fjernet meget længere end forventet fra dets oprindelige fundsted. Skatten blev ikke fundet i denne omgang, men der er ikke noget der hedder væk én dag skal den helt sikkert blive genfundet. Pga den gode lerjord i Ibsker området var bevaringsforholdene for knogler rigtig gode og det lykkedes at undersøge nogle fundrige affaldsgruber med det hele, bl.a. husdyrknogler, fiskeben, forkullet korn, én benkam og flot ornamenteret drejet slavisk- vendisk keramik også kaldet Østersøkeramik. 8. Gryet, Bodilsker BMR 3650 og BMR Forskningsgravning udgravet i forbindelse med projektet Danmarks Oldtid i Landskabet som ledes af Kulturarvsstyrelsen. Gryet er Bornholms og Danmarks største bautastenslund. 53 bautasten blev fredede i 1875 selve skoven blev i 2008 blev købet af Danmarks Naturfond. På en opmåling fra 1870 fandtes der én stående og fire omfaldne bautasten i den sydvestligste del af Gryet. Stenene er siden er blevet fjernet, flere vides at være blevet sprængt. Der har tidligere været gravet i Gryet, men det er aldrig lykkedes at afgøre om bautastenene markerede grave eller blot var mindesten. For at undgå at grave i den fredede skov, besluttedes det at grave to søgegrøfter i det område hvor der tidligere havde stået bautasten. I alt 1230 m 2 åbnedes og der lykkedes at påvise nedgravningen til 4 bautasten og 5 brandgrave der tidsmæssigt kunne placeres til yngre jernalder ( evt.). Dvs der var tale om en gravplads svarende til Jættebro i Østermarie. Under en af bautastenene fandtes en slibesten med ophængningshul lavet af norsk skifersten. Skifersten importeres først i vikingetid ( ) så måske har gravpladsen været benyttet helt op til kristen tid. Der blev også givet tilladelse til at genrejse nogle få sten nordligst i Gryet og vi fik undersøgt og bekræftet, at der fandtes en stenkreds - en såkaldt domarring. Udgravningen i ageren viste i øvrigt at området havde været beboet i ældre stenalder ( fvt.), i tidlig bondestenalder ( fvt.) og i bronzealderen ( fvt.). Muligvis er den største høj sydligst i Gryet netop opført i bronzealderen da hele området har været opdyrket og agrene netop tager udgangspunkt i højen. Agrene er blevet opgivet og senest ved overgangen romersk-germansk jernalder omkring år 400 er Gryet blevet benyttet som gravplads. Ved udgravningen fandtes også sporene af en hulvej og i skoven er der bevaret flere spor af veje der har ført til bautastensamlingerne, men også igennem Gryet. Bautastenene har skullet ses og det kan de den dag i dag. 9. Krusegård, Poulsker BMR Pirvat ledningsarbejde. Forud for anlæggelsen af et jordvarmeanlæg dokumenteredes bebyggelsesspor fra romersk jernalder (kr.f.-350 evt.). 10. Fårebrovej, Åker BMR I forbindelse med etableringen af en cykelsti fandtes der bopladsgruber fra yngre bronzealder ( fvt.). 11. Dammegård - Klinteskoven, Vestermarie BMR 3655 og BMR 3682 Ved anlæggelsen af fjernvarmeledningen fra Lobbæk til Vestermarie fandtes der ved Dammegård bopladsspor fra yngre bronzealder( fvt.). og affaldsgruber fra yngre jernalder ( evt). De mest omfattende fund blev afdækket ved Klinteskoven hvor der fandtes mange anlæg fra en bosættelse i yngre bronzealder ( fvt.). Bopladslagene var blevet forseglede ved opbygning af dyrknings-terrasser omkring en række markante klippefremspring. Ligesom det den dag i dag praktiseres i området er klipperne blevet tildækkede, først med sten dernæst med jord for at skabe en ager. Det er set før, at man har opbygget dyrkningsterrasser, men det er ikke tidligere lykkedes at datere hvornår det er sket. Derfor blev eksperter fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser tilkaldt, de er nu i gang med at undersøge hvad der voksede på stedet da 18

19 muldlaget blev forseglet og hvornår terrassekanten blev opført. Enkelte fund af jernalderskår øverst i ageren viste at marken har været dyrket i tallet evt. På flere af klipperne i området fandtes enkelte skålgruber, også på én af de sten der skulle have været sprængt. Selv én enkelt skålgrube er fredet, så ledningen måttet flyttes nogle få meter. Vi har tidligere undret os over hvorfor der kun fandtes ét enkelt til to skåltegn på rigtig mange klipper, forklaringen mener vi skyldes at skåltegnene har skullet beskytte eller overvåge, ligesom politiets øje. PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. Indsamling og registrering Antallet af sager indberettet til Kulturarvsstyrelsens centrale registre øges år for år, men museet har et meget stort efterslæb med at indrapportere fx de mange ældre fund og undersøgelser, helleristninger og gravhøje. Kulturarvsstyrelsen intentioner om en total digitalisering af alle museets samlinger kræver at der skal tilføres flere midler, endnu er der meget lang vej til at alle fund kan søges digitalt. Særlig problematisk er det når ikke engang store dele af Nationalmuseets samlinger er digitaliserede. Vi ser frem til den dag samtlige Nationalmuseets bornholmske fund og arkivalier er blevet digitaliserede. I 2011 oprettedes 62 nye museumssager, tidsmæssigt strækker de sig fra ældre stenalders bopladser til middelaldergårde, en næsten år lang periode. Nogle perioder er relativt velbelyst som gårde fra sen vikingetid-tidlig middelalder hvorimod høj middelalderens gårde er meget sjældne, formentlig fordi de oftest ligger skjulte under eksisterende bebyggelse. 9 af de oprettede museumssager omfatter borge eller mulige borganlæg, det er begyndelsen til et forsøg på at total registrere samtlige borganlæg på Bornholm, et projekt der i 2011 indledtes af arkæolog cand.mag. Benny Staal. Danefæ I 2011 blev der indberettet 641 genstande fordelt på 93 sager og 70 lokaliteter. Antallet danefæ-genstande, der i en lang række år har ligget på ca stk. om året, er faldende på Bornholm og stigende på landsplan, men vi er relativt set stadigvæk den største leverandør af danefæ i landet. Gorillaen fra Smørenge fra tallet Fipskægget fra Agerbygård fra tallet 19

20 Blandt danefægenstande er i alt 153 indleveret mønter, en stort procent del (95 mønter) er ligesom meget andet danefæ fragmenteret mærket af de moderne landbrugsredskaber hvor især rotorharverne er slemme. Af de 153 mønter er 39 (15 fragm.) romerske denarer, 40 (37 fragm.) arabiske dirhem, 1 byzantinsk, 57 (34 fragm.) tyske, 10 (7 fragm.) engelske, 1 dansk, 5 (2 fragm.) middelaldermønter. 111 af mønterne stammer fra i alt 15 skattefund pladser. De fleste kendte og undersøgte, men der er også tilkommet en helt ny plads og blandt de kendte er der tre vi endnu ikke har gravet på. Udgravninger koster og derfor venter vi ofte indtil vi har et helt klart og velafgrænset fundbillede af hvor skatten skal søges. Blandt årets danefæ indgår to små guldmænd fra Smørenge i Vestermarie og Agerbygård i Østerlars samt et fornemt trefliget vikingetidsspænde i sølv fundet ved Østre Pilegård i Klemensker. Trefliget sølvspænde fra Ø.Pilegård i Klemensker fra 900-tallet. Forskning Museet er en forskningsinstitution, og alle arkæologiske undersøgelser har et forskningsperspektiv. Med midler fra Brødrene Larsen Legatfond fik museet i efteråret videreført de geomagnetiske opmålinger på Rispebjerg samt foretaget helt nye målinger ved Ndr. Grødbygård, omkring Vasagård i Åker og i Smørenge i Vestermarie. Undersøgelserne på Rispebjerg gennemførtes i et dansk/russisk/amerikansk samarbejde under ledelse af Tatiana Smekalova Moesgård Museum/ Sct.Petersborg og i samarbejde med Naturstyrelsen under ledelse af skovfoged John Orbitt. Målingerne i Grødby, ved Vasagård og i Smørenge blev gennemført under ledelse af Harald Stümpel og Christina Klein, Archaeo-Geophysics Institute of Geosciences CAU- Kiel. Begge team kender efterhånden Bornholm ganske vel og de er som os begejstrede over de gode måleresultater der kan opnås her på øen. Målingerne er forudsætningen for videre undersøgelser og det bliver spændende at følge hvor det bliver muligt at sætte ind, hvilket naturligvis i høj grad økonomien afgør. Forskningsmæssigt har der været fokus på mønter. Museumsinspektør ved Nationalmuseet Helle W. Horsnæs har haft forskningsorlov hele 2011 til at afslutte et manus om de romerske mønter som er fundet på øen. Bogen: Crossing Boundaries. An analysis of Roman coins in Danish contexts Vol. 2: Find from Bornholm. forventes at kunne udgives i løbet af Gitte Tarnow Ingvardson som ligeledes arbejder på Nationalmuseets Møntsamling har gennem midler fra Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum modtaget midler til at analysere sølvskatten fra Nørremølle ved Nexø. Artiklen : 20