Vejledning om støtte fra ansøgningspuljen til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR ( )

Transkript

1 VEJ nr 9833 af 31/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne-og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om støtte fra ansøgningspuljen til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR ( ) Ansøgningsfrist den 20. oktober 2017 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Ansøgningspuljens formål 3. Ansøgningspuljens målgruppe 4. Ansøgerkreds 5. Projektets indhold 6. Forventede resultater 7. Projektperiode 8. Udviklingsforløb i projektperioden 9. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 10. Dokumentation og evaluering 11. Budget 12. Ansøgningsprocedure 13. Hvis projektet får tilskud 1. Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 og den efterfølgende Aftale om investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge er der afsat 123,1 mio. kr. i alt til en ansøgningspulje i 2017 til en investering i den tidlige og forebyggende indsats i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) målrettet psykisk sårbare og udsatte børn og unge, der mistrives. PPR defineres i dette initiativ ud fra de opgaver, som varetages i PPR-funktionen. Midlerne er afsat på finanslovens Kommunerne skal gennem investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR være med til at styrke og udvikle kvaliteten i kommunens indsats over for sårbare og udsatte børn og unge. Det sker gennem en økonomisk investering i en tidligere og mere forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives 1

2 eller som er psykisk sårbare i PPR i kommunerne. Investeringen understøttes af et udviklingsarbejde, der foregår i et partnerskab mellem Socialstyrelsen og de deltagende kommuner. 2. Ansøgningspuljens formål Formålet med ansøgningspuljen er at nedbringe mistrivsel blandt sårbare og udsatte børn og unge, så færre får behov for en specialiseret indsats og eventuel medicinering. Gennem en økonomisk investering i medarbejdere i PPR-funktionen får kommunerne mulighed for at sikre, at flere sårbare og udsatte børn og unge får en tidligere og forebyggende indsats for derved at nedbringe mistrivsel blandt disse. Som en del af den økonomiske investering afsættes ligeledes midler til deltagelse i et partnerskab med Socialstyrelsen med henblik på at kvalitetsudvikle konkrete indsatser og understøtte det tidlige og tværfaglige arbejde mellem skole, dagtilbud, sundhedsplejen og det sociale område i kommunerne med opsporing og forebyggelse Baggrund for ansøgningspuljen Børn og unge, der mistrives, kan risikere at udvikle selvskadende adfærd eller psykiske lidelser, som kræver specialiseret psykiatrisk behandling eller medicinering. Det er derfor vigtigt, at der sættes tidligt ind, inden barnet eller den unges problemer får lov at udvikle sig. På længere sigt kan en tidlig indsats således også medvirke til at forebygge, at unge forsøger at begå selvmord. Et fokuseret tværfagligt samarbejde på tværs af skole, dagtilbud, socialområde og PPR kan styrke den forebyggende og tidlige indsats inden for barnets eller den unges almindelige hverdagsrammer. Mange kommuner omlægger i disse år indsatsen på børneområdet mod en tidligere og mere forebyggende indsats blandt andet med fokus på samspillet mellem almenområdet og socialområdet. Det udviklingsarbejde som mange kommuner er påbegyndt sætter fokus på en helhedsorienteret og sammentænkt forebyggende indsats, hvor sammenhængen mellem socialområdet og de forebyggende indsatser på almenområdet bl.a. styrkes gennem udviklingen af tidlige og forebyggende tilbud og støtte i det almene miljø og et fælles blik på at styrke hverdagslivet, trivsel og udvikling for udsatte børn og unge. I dette projekt er der fokus på understøttelsen af tidlige og forebyggende indsatser i PPR for sårbare og udsatte børn og unge. 3. Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for initiativet er sårbare og udsatte børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen og deres familier, som kan have gavn af støtte i regi af PPR enten i form af en forebyggende, foregribende eller mere indgribende indsats. 4. Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er alle landets kommuner, som ønsker at investere i en tidligere og mere forebyggende indsats i PPR over for børn og unge, som mistrives eller er psykisk sårbare. 2

3 Det forventes, at ti kommuner modtager økonomisk støtte til investering i en tidligere og mere forebyggende indsats i PPR og deltagelse i et partnerskab med Socialstyrelsen om udviklingen af kommunernes indsats i PPR. Kommunerne skal søge om midlerne fra ansøgningspuljen enkeltvist. 5. Projektets indhold Investeringen i en tidligere og mere forebyggende indsats i PPR finder sted som en økonomisk understøttelse i form af medarbejderressourcer i PPR, der skal sikre at flere sårbare og udsatte børn og unge får en tidligere og forebyggende indsats, og et samtidig og gensidigt supplerende partnerskab mellem kommunerne og Socialstyrelsen. Som en del af investeringen i PPR kan kommunen gennem ansættelse af ekstra medarbejdere styrke og opprioritere såvel forebyggende, foregribende og mere indgribende indsatser for målgruppen, herunder fx varetage individuelle eller gruppebaserede samtaler, yde supervision og rådgivning i dagtilbud og skoler og deltage i udviklingen og understøtte den pædagogiske praksis. Opprioriteringen og investeringen i indsatsen i PPR skal ses som en integreret del af kommunens nuværende arbejde med en tidlig og forebyggende indsats i forhold til sårbare og udsatte børn og unge. Ved både at styrke PPRs tidlige indsats i kommunernes dagtilbud og skole og sammenhængen til børne- og familieafdelingen, sundhedsplejen mv. skal børn og unge få lettere adgang og bedre kvalitet i den forebyggende støtte inden for barnets almindelige hverdagsrammer i skole og dagtilbud Partnerskab med Socialstyrelsen Kommunerne skal indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner om udvikling af kvaliteten i kommunernes indsats i PPR, herunder gennem understøttelse af det tidlige og tværfaglige arbejde i kommunerne med opsporing og forebyggelse samt ved brug af virksomme metoder i den forebyggende indsats. Dette har til formål at sikre inspiration og vidensudveksling på tværs af kommunerne og Socialstyrelsen. Partnerskabet består i faglig sparring og støtte til kommuner i arbejdet med eksempelvis forandringsprocesser, tværsektoriel og faglig forankring samt kvalificering og implementering af indsatser og arbejdsformer i kommunerne. I samarbejde med den enkelte kommune udarbejdes en indledende analyse af hver enkel kommunes eksisterende indsats i PPR, som vil pege på kommunens styrkepositioner og udviklingsmuligheder i forhold til kvalificering af de forestående udviklingsaktiviteter. I partnerskabet mellem de deltagende kommuner og Socialstyrelsen etableres et samarbejde omkring udviklingen og styrkelsen af indsatsen i PPR til at være tidlig og forebyggende. Fokusområder i udviklingsarbejdet vil være en understøttelse af almenområdet i at opspore udsatte og sårbare børn og unge, kvalitetsudvikling af konkrete indsatser og forebyggende aktiviteter målrettet sårbare og udsatte børn og unge i regi af PPR samt styrkelse af det tidlige tværfaglige samarbejde på tværs i kommunen. Kommunerne skal arbejde ud fra et fokus, hvor der ikke kun ses på det enkelte barn, men også barnets omgivelser og kontekst samt samarbejdet med øvrige relevante aktører omkring barnet. Figur 1 illustrerer udviklingsarbejdet i partnerskabet. 3

4 Figur 1: Illustration af investeringen og partnerskabet omkring indsatsen i PPR Udviklingsarbejdet mod en tidlig og forebyggende indsats i PPR vil tage udgangspunkt i at styrke og udvikle nogle af følgende tre fokusområder: 1) Understøtte kvalitetsudvikling af differentierede forebyggende, foregribende og mere indgribende indsatser i PPR med et forebyggende sigte. Indsatser kan være målrettet forskellige målgrupper af sårbare og udsatte børn og unge i alderen 0-18 år, der er på forskellige niveauer i deres problemudvikling. 2) Understøtte organisering og det tidlige tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde mellem PPR, skole, dagtilbud, sundhedspleje og det sociale område. 3) Understøtte opsporing af sårbare og udsatte børn og unge i alderen 0-18 år på almenområdet Der vil særligt være fokus på en opprioritering og en understøttelse af kvalitetsudvikling af differentierede foregribende og mere indgribende indsatser i PPR målrettet udviklingsarbejdet med børn og unge i mistrivsel. Der er store forskelle i måder at prioritere opgaver og organisere sig på i PPR i den enkelte kommune. Derfor skal PPR udvikles lokalt, men i dette udviklingsarbejde, er det betydningsfuldt at dele viden og udvikle praksis på tværs af kommunerne i partnerskabet. Det er ambitionen, at der gennem partnerskabet udvikles en fælles ramme og retning omkring den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn og unge. Kommunerne i partnerskabet skal løbende deltage i netværksaktiviteter, som har til formål at understøtte kvalitetsudviklingen af indsatsen i PPR og løbende erfaringsudveksling mellem kommunerne. 4

5 Som en del af partnerskabet indgår faglig sparring og støtte til kommunen i udviklingsarbejdet med eksempelvis forandringsprocesser, styrkelse af det tværfaglige- og sektorielle samarbejde samt implementering af nye indsatser eller metoder og arbejdsformer i kommunen. Der kan være fokus på at styrke og opprioritere indsatser rettet mod det enkelte barn og barnets omgivelser og kontekst samt indsatser, der retter sig mod en større gruppe af børn eller unge i målgruppen Forankring af initiativet Kommunernes praksis og indsatser i PPR vil gennem samarbejdet i partnerskabet blive kvalificeret og beskrevet med henblik på, at andre kommuner kan lade sig inspirere, hvis der viser sig gode erfaringer med udviklingsaktiviteterne. Det er ambitionen, at udviklingsarbejdet efter tilskudsperiodens ophør skal være forankret i kommunens drift og dermed direkte i indsatsen for sårbare og udsatte børn og unge. Ligeledes er det ambitionen, at andre kommuner kan finde inspiration i de udviklingsaktiviteter, viden og erfaringer fra partnerskabet, som kommunerne og Socialstyrelsen i samarbejde opbygger Ressourcer til projektet Der er afsat i alt 123,1 mio. kr. til ansøgningspuljen. Det forventes, at ca. 10 kommuner modtager midler fra ansøgningspuljen. Midlerne skal dække investeringen i en tidligere og mere forebyggende indsats i PPR i dagtilbud og skole gennem ansættelse af ekstra PPR-medarbejdere samt deltagelse i et partnerskab. Det forventes, at hver kommune i gennemsnit kan ansætte ca. fire ekstra psykologer eller fagmedarbejdere til udgangen af tilskudsperioden. 1) Kommunerne kan søge om et samlet beløb på 12,3 mio. kr. pr. kommune i projektperioden. Heraf skal 1,8 mio. kr. anvendes til deltagelse i partnerskabet, mens 10,5 mio. kr. skal anvendes til ansættelse af ca. fire medarbejdere årligt i projektperioden. Midlerne til ansættelse af medarbejdere skal fordeles jævnt ud over projektperioden. 6. Forventede resultater Nedenstående er en oversigt over de overordnede forventede resultater. De endelige forventede resultater på kort og lang sigt fastlægges nærmere, når den indledende analyse af de deltagende kommuners indsats i PPR er foretaget. Gennem projektet forventes det overordnet set, at der sker en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn. På længere sigt forventes det, at den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn og unge kan medvirke til, at flere sårbare og udsatte børn og unge trives bedre, at de i mindre grad får brug for en specialiseret indsats samt at de øger deres deltagelse i skolelivet og opnår bedre skoleresultater. 5

6 7. Projektperiode Projektperioden løber fra 1. december 2017 til 31. december Udviklingsforløb i projektperioden I partnerskabet mellem de deltagende kommuner og Socialstyrelsen har udviklingsarbejdet et gennemgående fokus på at sikre, at den samlede kommunale indsats overfor sårbare og udsatte børn og unge, i almenområdet og på tværs af sektorer, understøtter en tidlig og forebyggende indsats. Udviklingsarbejdet forløber i tre faser: Fase 1 Opstart og Analyse (1. og 2. kvartal 2018) I samarbejde med den enkelte kommune, Socialstyrelsen og en ekstern leverandør udarbejdes en mindre indledende analyse af den eksisterende indsats i PPR, som vil pege på kommunens styrkepositioner og udviklingsmuligheder i deres organisation og indsats i relation til målsætningen om en tidligere forebyggende indsats. Analysen har til formål at kvalificere de forestående udviklingsaktiviteter i den enkelte kommunes udviklingsforløb og give input til udviklingen af en fælles ramme og retning omkring den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn og unge. På baggrund af analysen opstilles en forandringsteori og konkrete mål for den enkelte kommune. Sideløbende med analysen af den eksisterende praksis ansætter den enkelte kommune ekstra PPR-medarbejdere. Fase 2 Planlægning af udviklingsaktiviteter (2. kvartal 2018) Kommunen udarbejder i dialog med Socialstyrelsen en udviklingsplan, som med afsæt i analysen adresserer udfordringerne og anvender styrkepositionerne til at styrke kvaliteten i indsatsen i PPR. Udviklingsplanen skal også præcisere, hvordan de fire ekstra ansatte konkret skal bidrage til at styrke kvaliteten i kommunens indsats. Fase 3 Udvikling og implementering (3. kvartal kvartal 2020) Den enkelte kommune igangsætter og implementerer egne udviklingsaktiviteter. I det etablerede netværk mellem kommunerne og Socialstyrelsen afholdes netværksaktiviteter, der består af erfaringsudveksling og en kvalificering af udviklingsarbejdet. Den eksterne leverandør understøtter kommunens udvikling i henhold til kommunens udviklingsplan. Eksempler på udviklingsaktiviteter eller opkvalificering af allerede eksisterende praksis, som kan indgå i kommunernes udviklingsplaner: Kvalitetsudvikling af konkrete indsatser, herunder tilførsel af virksomme metoder, der styrker den tidlige og forebyggende indsats i kommunen. Det kan være indsatser, der understøtter sammentænkte løsninger mellem dagtilbud, skoler, PPR og socialområdet, eksempelvis PALS Mental Sundhed eller metoder til at afhjælpe en konkret problematik som eksempelvis indsatser målrettet angst, depression eller opmærksomgedskrævende skolefravær, fx Cool Kids eller Biblioterapi. Implementering af nye løsninger, metoder eller redskaber gennem opkvalificering eller uddannelse af relevante PPR-medarbejdere. Eksempler kan være implementering eller udbredelse af netværksinddragende metoder, ICDP, Cool Kids, caseformuleringsbaseret behandling, relationsbaseret legeterapi. 6

7 PPR medarbejderne kan yde behovstilpasset supervision og rådgivning, der retter sig mod konkrete udfordringer i pædagoger og læreres daglige arbejde med at understøtte børn og unges trivsel i den enkelte kommunes dagtilbud og skoler. Det kan eksempelvis være at udvikle og afprøve en co-teaching-inspireret tilgang til PPRs konsultative arbejde. PPR kan tilbyde forebyggende terapeutiske samtaleforløb for børn og deres familier PPR kan stå for kompetenceudvikling og løbende supervision af fagprofessionelle i dagtilbud og skole med henblik på, at de kan varetage forebyggende samtaleforløb med børn og unge. Beskrivelse og videreudvikling af allerede eksisterende og velfungerende praksis i kommunerne, eksempelvis en velfungerende organisering, til en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Læs mere om typologien for lovende praksis på Socialstyrelsens hjemmeside: Tiltag, metoder eller redskaber, der styrker det tidlige og tværfaglige samarbejde mellem PPR, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, og børnemyndighedsområdet med opsporing og forebyggelse, herunder indsatser der styrker de fagprofessionelles (fx socialrådgivere på skoler og i daginstitutioner, sundhedsplejerskers, læreres og pædagogers) handlekompetencer og muligheder for at opspore og støtte børn i risiko. Det kan eksempelvis være redskaber til systematisk opsporing af børn og unge i en udsat position, for eksempel Model for tidlig opsporing. Se Socialstyrelsens hjemmeside: Udvikling af et tættere samarbejde og vidensdeling mellem det almene tilbud, PPR, børne- og familieafdelingen (både tilbud og myndighed) andre specialiserede tilbud samt psykiatrien, fx ved at afprøve og implementere Sundhedsstyrelsens forløbsbeskrivelser for børn og unge med psykiske lidelser Udarbejdelse af tidsplan I samarbejde med den eksterne leverandør udarbejdes en tidsplan for udviklingsaktiviteterne i den enkelte kommune. En detaljeret tidsplan udarbejdes derfor først efter, at den indledende analyse af kommunens indsats i PPR er foretaget. Derudover vil der være aktiviteter, som foregår på tværs af kommunerne i forbindelse med opstarten og når erfaringer fra udviklingsarbejdet i PPR deles på tværs af kommunerne gennem netværksaktiviteter. Det må forventes, at der skal afsættes tid til deltagelse i ca. fire årlige netværksaktiviteter. Den endelige udformning af tidsplanen for netværksaktiviteterne i partnerskabet kan først udmeldes endeligt, når den eksterne leverandør er blevet valgt. 9. Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 9.1. Vurdering af ansøgninger Projektansøgningen skal opfylde både generelle tildelingskriterier og faglige, puljespecifikke krav som gælder for ansøgningspuljen til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i otte områder. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1 illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet. 7

8 Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans - At ansøgningens formål og målgruppe falder inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. - At ansøger falder indenfor ansøgningspuljen ansøgerkreds. 2. Sammenhæng - At ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater. - At der i ansøgningen er en beskrivelse af projektets sammenhæng mellem formål, målsætninger, aktiviteter, målsætning på borgerniveau, tidsplan organisering m.v.. 3. Ambition - At der i ansøgningen er en beskrivelse af kommunens ambitioner, lokale visioner, planer og målsætninger for kvalificering og kvalitetsløft af PPR-området samt et ønske om at indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner, der opnår tilskud fra ansøgningspuljen. - At kommunen udarbejder en udviklingsplan som udgangspunkt for de konkrete udviklingsaktiviteter. Udviklingsplanen skal udarbejdes på baggrund af en analyse af kommunens eksisterende indsats i PPR. - At der i ansøgningen er en beskrivelse af kommunens nuværende praksis og de tiltag, prioriteringer og den udvikling, som kommunen ønsker at skabe for den samlede indsats i PPR, herunder hvilken rolle tilførslen af de ekstra medarbejdere skal spille i styrkelsen af indsatsen i PPR. 4. Partnerskab - At kommunen tilkendegiver, at kommunen vil indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner om udvikling af kvaliteten i kommunens indsats i PPR, som har til formål at sikre inspiration og vidensudveksling på tværs af kommunerne, der opnår tilskud fra ansøgningspuljen, og Socialstyrelsen. 5. Organisation - At kommunen beskriver, hvor mange medarbejdere der yder pædagogisk-psykologisk rådgivning og behandling, og hvor mange børn og unge i målgruppen, der vurderes at være i kommunen. - At kommunen redegør for, hvordan de valgte prioriteringer/tiltag, til styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats i PPR, er i overensstemmelse med kommunens organisering og eksisterende tilbud. - At kommunen beskriver, hvordan midlerne anvendes til en opnormering af medarbejderressourcerne i projektperioden samt redegør for, hvilke fagprofessionelle der ansættes til at opfylde formålet. - At kommunen vedlægger dokumentation for, at der er truffet politisk beslutning, enten i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg, om, at kommunen vil en væsentlig styrkelse og udvikling af PPR-området. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den politiske opbakning til kommunens 8

9 6. Formidling og dataindsamling deltagelse inden ansøgningsfristen, skal der til ansøgningen vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes. - At det skal fremgå, hvordan kommunen ledelsesmæssigt vil prioritere projektet i hele projektperioden. - At kommunen beskriver projektets organisering, herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. - At kommunen løbende deltager i udviklingsarbejdet på tværs af partnerskabskommunerne og Socialstyrelsen, herunder deltagelse i netværksaktiviteter. - At kommunen bidrager til en erfaringsopsamling med relevant viden, erfaring mv. Kommunen skal bl.a. bidrage til en beskrivelse af den praksis, der er blevet kvalificeret gennem projektet, med henblik på at andre kommuner kan lade sig inspirere. - At kommunen løbende leverer data til registeranalyse baseret på udvalgte nøgleindikatorer. - At kommunen deltager i formidlingen af projektets resultater. 7. Forankring - At der er beskrevet en realistisk plan for forankring af indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 8. Budget - At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne udviklingsaktiviteter. - At der er budgetteret med 10,5 mio. kr. til investering i medarbejderressourcer og 1,8 mio. kr. til partnerskabsaktiviteter, og at midlerne til ansættelse af medarbejdere skal fordeles jævnt ud over projektperioden. - At ansøgningen opfylder kravene til budgettet. Endelig vil det, som led i vurderingen af ansøgningerne, blive prioriteret, at de udvalgte kommuner ligner hinanden. Ad 1) Relevans: På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt formål og målgruppen ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilke udfordringer investeringen i de ekstra medarbejdere og deltagelsen i partnerskabet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at initiativet medvirker til at fremme puljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen, herunder skal det kort beskrives, hvilke udfordringer målgruppen har? Hvor mange er omfattet af målgruppen, herunder skal det kort beskrives, hvor mange børn, der modtager en individuel indsats, samt hvor mange børn, der indirekte er omfattet af PPRs konsultative indsatser. 9

10 Er der relevante undergrupper? Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet i forhold til relevante undergrupper. Ad 2) Sammenhæng: På baggrund af den samlede beskrivelse af projektet og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt ansøgningen beskriver projektets formål, målsætninger, aktiviteter, tidsplan, organisering, ressourcer mv., samt om der er sammenhæng mellem disse. Der er alene tale om forslag til aktiviteter, idet den endelige udviklingsplan udarbejdes efter den indledende analyse af kommunens indsats i PPR er foretaget, se hertil vejledningens pkt. 8 med eksempler på udviklingsaktiviteter. Til brug for vurderingen skal der opstilles forslag til klare og præcise mål på borgerniveau. Målene på borgerniveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. Derudover vil det indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de på nuværende tidspunkt foreslåede aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau. Det bemærkes, at kommunens beskrivelser af projektets formål, målsætninger, forslag til aktiviteter, tidsplan, organisering og ressourcer i ansøgningen er foreløbige og kan rettes til som led i udviklingsarbejdet. Ad 3) Ambition På baggrund af ansøgningen vil kommunens ambitioner, lokale visioner, planer og målsætninger for kvalificering og kvalitetsløft af PPR-området blive vurderet. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive sin nuværende praksis og de tiltag, prioriteringer og den udvikling, som kommunen ønsker at skabe for den samlede indsats i PPR herunder, hvordan tilførslen af de fire ekstra medarbejdere og deltagelsen i partnerskabet skal understøtte styrkelsen og udviklingen af indsatsen i PPR inden for et eller flere af følgende områder: Understøttelse af almenområdets opsporing af sårbare og udsatte børn og unge samt indsatser som fx klasseindsatser. Kvalitetsudvikling af konkrete indsatser og forebyggende aktiviteter målrettet sårbare og udsatte børn og unge i PPR. Implementering af virksomme metoder samt opkvalificering af personale hertil. Understøttelse af det tidlige tværfaglige samarbejde mellem skole, dagtilbud, sundhedspleje og det sociale område i kommunen med henblik på at kompetencerne og ressourcerne i PPR-regi bliver anvendt bedre og mere koordineret med øvrige indsatser for målgruppen. Det indgår endvidere i vurderingen, om kommunen har beskrevet, hvilke arbejdsopgaver de ekstra PPRmedarbejdere skal løfte for at opfylde formålet. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilførslen af de ekstra medarbejdere, der varetager PPR-opgaver skal understøtte styrkelsen og udviklingen af indsatsen i PPR, herunder hvordan medarbejderne gennem behandling og indsatser kan imødekomme udfordringer og skabe forandring for målgruppen. 10

11 Kommunen skal udarbejde en udviklingsplan som udgangspunkt for de konkrete udviklingsaktiviteter. Udviklingsplanen skal udarbejdes på baggrund af en analyse af kommunens eksisterende indsats i PPR. Det bemærkes, at den endelige udviklingsplan udarbejdes i samarbejde med Socialstyrelsen og den eksterne leverandør på baggrund af den indledende analyse. Kommunen skal således ikke udarbejde udkast til en udviklingsplan i forbindelse med, at der ansøges om midler fra ansøgningspuljen. Ad 4) Partnerskab På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, om kommunen har tilkendegivet, at kommunen vil indgå i et partnerskab med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner om udvikling af kvaliteten i kommunens indsats i PPR. Kommunen skal beskrive følgende i ansøgningen: At kommunen tilkendegiver, at den ønsker at indgå i partnerskabet med Socialstyrelsen og de andre deltagende kommuner, herunder deltagelse i udviklingsarbejdet med henblik på at styrke og opkvalificere indsatsen overfor målgruppen samt deltage i netværksaktiviteterne. Ad 5) Organisering På baggrund af den samlede ansøgning, vil det blive vurderet, hvorvidt projektet har en organisationskapacitet, som muliggør gennemførelse af projektet samt sikrer projektets kvalitet, således at projektet kan leve op til de kvalitets-, dokumentations- og forankringsmæssige kriterier for ansøgningspuljen. Til brug for vurderingen skal følgende beskrives: Antallet af medarbejdere, der yder pædagogisk-psykologisk rådgivning og behandling i kommunen Sammenhængen mellem de foreslåede udviklingsaktiviteter til styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats i PPR og kommunens nuværende indsats til målgruppen. Anvendelsen af midlerne til en opnormering af medarbejderressourcerne i projektperioden herunder hvilke fagprofessionelle, der ansættes. Projektets organisering herunder hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse. Det skal blandt andet beskrives, hvilke beføjelser projektlederen tildeles, hvem der har det overordnede ansvar for deltagelsen i partnerskabet, og hvilke samarbejdspartnere kommunen har på tværs af forvaltninger og relevante sektorer. Det vil endvidere indgå i vurderingen, om kommunen har vedlagt dokumentation for, at der er truffet politisk beslutning, enten i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg, om, at kommunen vil en væsentlig styrkelse og udvikling af PPR-området. Dette kan fx dokumenteres ved, at der vedlægges et referat fra byråds- eller udvalgsmøde, hvor det fremgår, at projektet er politisk godkendt, eller et særskilt notat, hvor projektet mv. beskrives, og som fx formand og næstformand for byrådet eller fagudvalget har underskrevet. En beslutning herom kan både være truffet som led i en politisk prioritering af området i kommunen, som skal være truffet inden for det seneste år, eller som en specifik beslutning som led i ansøgningen til deltagelse i nærværende pulje. Såfremt der ikke kan indhentes dokumentation for den politiske opbakning til kommunens deltagelse inden ansøgningsfristen, skal der til ansøgningen vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes. 11

12 Ad 6) Formidling og dataindsamling På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt kommunen har tilkendegivet, at kommunen vil bidrage til en erfaringsopsamling med relevant viden, erfaring mv. levere data til en registeranalyse baseret på udvalgte nøgleindikatorer og deltage i formidlingen af projektets resultater. Nøgleindikatorerne vil blive baseret på data fra nationale registre. Kommunen vil bidrage til dataindsamlingen ved at indberette cpr-lister for de personer, der skal indgå i opgørelsen af de enkelte nøgleindikatorer. Ad 7) Forankring På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt kommunen har beskrevet en realistisk forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør. Det skal i den forbindelse beskrives, hvordan den udvikling og kvalitetsfgorbedring, som kommunerne har arbejdet med ind i egen drift som led i partnerskabet, kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb i den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for udsatte og sårbare børn og unge. Ad 8) Budget: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter i partnerskabet og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 11). Der skal i ansøgningen udarbejdes et budget for den samlede investering. Derudover skal til ansøgningen vedhæftes to budgetter; et til investering i medarbejderressourcer og et til de dertil knyttede partnerskabsaktiviteter. Der stilles krav om udarbejdelse af budgetter, hvor udgifterne er fordelt på måneder. Midlerne til ansættelse af medarbejdere skal fordeles jævnt ud over projektperioden. Udviklingsaktiviteterne planlægges sammen med Socialstyrelsen, og budgetteringen må derfor bero på et skøn over, hvornår udgifterne til udviklingsaktiviteterne forventes afholdt. Ansøger skal indsende et revideret budget, som skal godkendes af Socialstyrelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at udgifterne til udviklingsaktiviteter skal fordeles anderledes. 10. Dokumentation og evaluering Det er målsætningen, at erfaringerne fra initiativet udbredes til flere kommuner, således at de udviklingsaktiviteter, viden og erfaringer fra partnerskabet, som kommunerne og Socialstyrelsen i samarbejde opbygger, kan inspirere andre kommuner. Derfor ønsker Socialstyrelsen at følge udviklingsarbejdet tæt og sikre dokumentation af at investere i en tidligere og mere forebyggende indsats i PPR. Der er afsat 5,4 mio. kr. til den samlede evaluering af initiativet i perioden , herunder dokumentation, erfaringsopsamling, registeranalyse samt understøttelse af forandringsprocesser og facilitering i partnerskabet. Socialstyrelsen udbyder evalueringsopgaven til en ekstern leverandør. Det endelige design for evalueringen fastlægges i et samarbejde mellem leverandør og Socialstyrelsen. 12

13 Initiativet følges på tre forskellige måder, der tilsammen skal tilvejebringe viden om såvel udviklingsarbejdet i partnerskabet og om virkning og socialøkonomiske konsekvenser ved at øge og styrke den tidlige og forebyggende indsats i og omkring PPR: 1) Kommunerne følges på overordnede nøgleindikatorer baseret på allerede eksisterende registerdata som eksempelvis trivsel, skoleresultater, medicinering og henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, som kan bidrage til at belyse, hvorvidt kommunen har haft en positiv udvikling i realiseringen af målene. Der kan blive behov for behov for at registrere data på individniveau til dette formål. 2) Der vil blive udarbejdet socialøkonomiske beregninger på virkningen af en opprioriteret og styrket indsats i kommunerens PPR (SØM). Der kan derfor blive behov for at registrere data på individniveau til brug for de socialøkonomiske beregninger. 3) Der udarbejdes en erfaringsopsamling, der skal give viden om, hvordan kommunerne har arbejdet med at udvikle og styrke PPR- indsatsen i kommunen. Kommunerne skal være indstillet på at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde om dokumentationen af udviklingsarbejdet. Særligt må kommunerne påregne at skulle afsætte ressourcer til at: Udarbejde forandringsteori og projektbeskrivelse i samarbejde med en ekstern leverandør Bidrage til at muliggøre en registeranalyse på en række nøgleindikatorer. Det er muligt, at der i den forbindelse vil være behov for dataregistreringer på individniveau (cpr-nummer) i kommunen Bidrage med dokumentation af udviklingsaktiviteterne til brug for erfaringsopsamlingen Opgøre, hvilke aktiviteter der sættes i værk her er tale om en kvantitativ opgørelse både hvad angår omfang af aktiviteten og prisen herpå. Opgørelsen skal laves løbende gennem hele projektperioden ved hver ny igangsat aktivitet Udarbejde nuancerede beskrivelser af indsatser og metoder, arbejdsgange og procedurer. Dette i samarbejde med Socialstyrelsen og leverandør Indgå i et konstruktivt samarbejde med leverandør og stille sig til rådighed for blandt andet besøg og interviews i forbindelse med en erfaringsopsamling, samt at tilvejebringe de nødvendige data om blandt andet målgruppen, indsatserne, organisationen og økonomi. Det endelige evalueringsdesign er ikke endeligt fastlagt, hvilket betyder, at det endnu ikke er besluttet, hvordan og hvilke nøgleindikatorer, der skal måles på. 11. Budget Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., som er 1,93 kr. pr. km, jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter, der kan fremme kvalitetsudviklingen i PPR. 13

14 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Udgifter til kompetenceudvikling og efteruddannelse 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 8. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 9. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 10. Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige. 11. Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Hver kommune søger om et samlet beløb på 12,3 mio. kr. i projektperioden, hvoraf 1,8 mio. kr. skal anvendes til deltagelse i partnerskabet, mens 10,5 mio. kr. skal anvendes til ansættelse af ca. fire medarbejdere årligt i projektperioden. Der kan ikke rykkes rundt i fordelingen eller tildeles flere midler end de 12,3 mio. kr. til hver enkelt kommune. Midlerne til investering i medarbejderressourcer kan kun anvendes til ansættelse af psykologer eller andre fagmedarbejdere, der varetager arbejderopgaver inden for PPRs arbejdsområde. Midlerne til deltagelse i partnerskabet kan fx anvendes til udgifter til kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere i en metode samt ansættelse af en projektleder til koordinering og varetagelse af de udviklingsaktiviteter, der er forbundet med deltagelsen i partnerskabet. Budgettet for partnerskabsaktiviteterne skal udarbejdes som et rammebudget med udgangspunkt i den foreløbige projektskitse. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. 14

15 Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11.1 og 11.2). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Da alle aktiviteterne ikke er fastlagt, kan det være vanskeligt at angive præcist, hvornår større aktiviteter i vil foregå. Det er dog vigtigt, at udgifter budgetteres i de korrekte projektår, mens budgetteringen på månedsbasis må bero på bedste skøn. Budgettet skal udarbejdes med så stor detaljeringsgrad som muligt, og som minimum omfatte hovedposter vedr. udgifter til løn, transport, husleje og aktiviteter/øvrige udgifter. De udviklingsaktiviteter, som støttes gennem puljen skal udarbejde endelige budgetter i forbindelse med etablering af en udviklingsplan. I den forbindelse vil budgetterne skulle tilrettes i forhold til en endelige projektbeskrivelse og kan i den sammenhæng gøres mere detaljerede. De endelige bugetter skal godkendes af Socialstyrelsen. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. 15

16 Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 12. Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2017 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i uge 48. Faglige spørgsmål skal stilles til Stinne Grydehøj i Socialstyrelsen via stgr@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller e- mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk 16

17 12.1. NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 13. Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR, i afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og i vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering er projekterklæring og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. Socialstyrelsen, den 31. august 2017 BIRGITTE ANKER / Mette Holm Sørensen 17

18 1) Der er taget udgangspunkt i en årsløn inkl. overhead på kr. for én medarbejder. 18