Indregning af kapitalandel Forfatter: Jacob Damgaard Dam

Transkript

1 , Indregning af kapitalandel Forfatter: Jacob Damgaard Dam Aalborg Universitet Bachelor afhandling 6. semester Vejleder: Palle H. Nierhoff Studie nr

2 Titelblad Uddannelse Ha erhvervsøkonomi, Aalborg Universitet Semester 6. semester Gruppe-nr: 35 Projekttitel Indregning af kapitalandel Vejleder: Palle H. Nierhoff Projektperiode Foråret 2014 Afleveringsdato 23 maj Omfang anslag Jacob Damgaard Dam Studie nr Side 1 af 46

3 Forord Forfatteren har i forbindelse med tidligere uddannelse prøvet kræfter med virksomhedsskatteordningen, samt regnskabsmæssig behandling af kapitalandel, og udarbejdelsen af regnskaber. Disse personlige erfaringer har haft indflydelse på valget af emnet, som vil blive behandlet i afhandlingen, hvor koncernregnskabet og kapitalandelen af tilknyttede selskaber bliver bearbejdet. Fremtidig forventning om at studere Cand.Merc.aud, har samtidigt haft indflydelse. Afhandlingen skal ses som starten på fremtiden. Side 2 af 46

4 Indhold 1. Indledning Engelsk resume Problemstilling Metode Årsregnskabet Koncernregnskabets indhold Koncerndannelse Datterselskab Associeret selskab Joint venture Konsolidering Minoritet Konsolideringsprocessen Overtagelses/sammenlægningsmetoderne Overtagelsesmetoden Sammenlægningsopfattelsen Indregningsmetoder Kostpris Dagpris Indre værdi (Equity metoden) Fordel og ulemper kapitalandelenes påvirkning på et regnskab Kostpris Dagsværdi Equity metoden Vurdering Equitys påvirkning på et koncern regnskab Opsummering af indregning af kapitalandel Perspektivering Konklusion litteraturliste Side 3 af 46

5 1. Indledning Afhandlingen vil tag udgangspunkt i hvilken betydning det har for et selskab, at den har ejerandel i andre selskaber. Derudover hvornår et selskab overgår fra at være associeret til at være et datterselskab, og derved kunne påvirke om moderselskaber, skal udarbejde et koncernregnskab. Det kan have afgørende betydning for et selskab at vælge den rigtige indregningsmetode, da den vil kunne påvirke selskabets regnskab positivt eller negativt fremadrettet. Derfor er det interessant at undersøge påvirkningen på et regnskab, og om der vælges kostpris, dagsværdi eller equity-metode. Se hvilken af dem, der vil give regnskabsbrugeren det mest retvisende billede af selskabets nuværende værdi. Opgaven udarbejdes i forlængelse af den modtagne undervisning i fagene: eksternt regnskab og koncernregnskab. Den vil tag udgangspunkt i det gennemgåede pensum, samt supplerende materiale. I opgaven vil der blive set på, hvordan de store danske selskaber indregner deres associerede og datterselskaber i koncernregnskabet. Dertil vil der blive udarbejdet et fiktivt regnskab. Det fiktive regnskab danner grundlag for at se påvirkningen af kostpris, dagsværdi og Equity metoden, samt udarbejde et koncernregnskab. Afhandlingen udarbejdes i forlængelse med afslutningen af 6. semester Ha erhvervsøkonomi på Aau. Side 4 af 46

6 2. Engelsk resume This thesis has been written as closure to the 6th semester at the Business economics study. The thesis has been based on the lectures following the study. Focus in the thesis has been on the subject s external accounts and the consolidated accounts. The Financial Statements compiled is for the purpose of providing stakeholders an overview of a company s financial situation. Accounts should be drawn based on the fact that it must give a true and fair view of the company's assets, liabilities, financial structure, equity and liquidity situation. A consolidated account must include the parent company and as a minimum a subsidiary, of which the parent company holds controlling influence. A consolidated financial statement should be prepared for companies of accounting class C. If the parent company is raised to Class C, beforehand belonging to class B., after consolidation, the consolidated financial statements must be prepared. The controlling influence is obtained through the parent company controlling more than 50% of the voting shares. There are various motives for the establishment of a group. it can be vertical, for thereby achieving a wider range of assortment in the corporate. It can also be horizontal, when acquisitioning subsidiaries within the existing industries. There is risk diversification when penetrating a new market, or reinforcing the independence of foreign capital. A subsidiary company that is under the parent company who exercises control, whereas an associated company is one owned by several shareholders, and is without controlling influence. The consolidation process is achieved by collecting the material provided by the companies and by eliminating the internal transactions. Accounting policies must be tailored so the parent company and the subsidiary s match. Minority shares should be extracted from the consolidated financial statement; these must be separate items, in terms of the income statement and equity. By the method of costs, shares are included in the purchase price, which the parent company has made in consideration of shares, as well as the direct costs of accountants, lawyers, and public charges. The capital shares must be included as a financial asset. By trading between two independent parties in the free market, the fair value is obtained. It is adjusted annually on the balance sheet date, and this is accomplished through the income statement or equity. The equity method is used to Side 5 af 46

7 describe the intrinsic value of a company. It is adjusted in the parent company s income statement and equity, and this is done from the subsidiary s profit and equity share. The value of the subsidiary cannot be negative and if the subsidiary has a negative equity, it is included as zero in the parent company s accountings. If both the result and the equity are positive, the fair value and the equity method are those showing the real and fair statement of a subsidiary s financial situation. This is obtained when the value of the company is rising on the basis of the cost price undergoing evaluation from the fair value or equity. Consolidation of a parent and subsidiary company for a total consolidated financial statement: the equity shares are included by the equity method; these are included in the parent company s financial statement after the consolidation has been completed. This is due to the parent s company and the consolidated company s result and equity always have to be the same. Side 6 af 46

8 3. Problemstilling Til værdiansættelse af associeret- og datterselskaber, har selskabets ledelse mulighed for at vælge mellem 3 forskellige indregningsmetoder. Det kan godt undre at man ikke igennem lovmæssige krav har valgt at diktere hvilken metode som skal anvendes. Det gør det samtidigt svært for evt. interessenter at vurdere og sammenligne selskaber, da der kan blive benyttet forskellige metoder. Dette kan endda forekomme i samme selskab, at deres ejer ikke anvende samme indregningsmetode. ÅRL blev ændret i 2005, fra at der kun var equity-metoden til at selskaber også nu kunne vælge imellem at benytte kostpris og dagspris. Denne ændring har betydet at selskaberne har haft mulighed for at indregne kapitalandel til kostpris eller dagspris. Der er forskellige regler for hvornår der skal udarbejdes koncernregnskab. dette kan godt undre, at der ikke gælder samme regler for alle selskaber, som vil kunne gå under betegnelsen: en koncern. Hvilke regler gælder for om der skal udarbejdes koncernregnskab, eller om det er nok med et moderregnskab. Dette er et elementært spørgsmål, da det kan være omkostningstungt for danske selskaber at skulle udarbejde koncernregnskab. Betydningen for om selskaberne skal benævnes som et associeret eller et datterselskab, har ændret sig fra at det tidligere var dem, som ejede over 50 % af aktierne der var moderselskab, til at moderselskabet i dag, er den som kan udøve bestemmende indflydelse over datterselskabet. Hovedproblemstilling: Hvilke indregningsmetoder er der for associeret- og datterselskaber, herunder hvorfor skal der udarbejdes koncernregnskab, samt hvilken er den mest retvisende metode for regnskabslæseren. Hvad er en koncern? Hvordan skal et koncernregnskab udarbejdes? Hvad er forskellen på associeret- og datterselskaber? Hvilke indregningsmetoder er mulige at benytte? Hvilken betydning får det for moders årsregnskab, at den indgår i en konsolidering? Side 7 af 46

9 Afgrænsning Der vil blive set bort fra internationale revisorstandarder. Dette gøres ud fra, at de danske standarder er fulgt dækkende indenfor området, og er dem som danske selskaber er underlagt. Det er kun Klasse D selskaber der er underlagt at skulle benytte internationale standarder. Der vil i opgaven ikke blive udarbejdet Skat eller udskudt skat. Dette gøres ud fra, at det ikke direkte vil have indflydelse på vurderingen af indregningsmetoderne. 4. Metode Undersøgelsen besvares ud fra den metodiske model opbygget af Abnor og Bjerke 1. Denne tager udgangspunkt i videnskabsteori og metodologi. Det videnskabsteorietiske benyttes til at analyser hvordan virkeligheden forstås gennem den tilkommende viden. Metodologiske er med til at fastgør hvordan teoretisk viden bevist gøres igennem de grundlæggende antagelser og den tilkommende viden. Til at binde videnskabsteori og metodologi sammen, benyttes de tre metode syn. Det analytiske-, aktør- og systemsyn. Opgaven påvirkes igennem hvordan min livsopfattelse er. Den har igennem opdagelse og forskellige oplevelser igennem livet, givet et billede og indtryk af hvordan verden ser ud. Forskellige uddannelser og arbejde, har påvirket tilgangen til opgaven, samt hvilken indgangsvinkle der vil kunne danne grundlag for forståelse af opbygning af et 1 Ingeman Arbnor & Björn Bjerke, Methodology for creating business knowledge 3.rd. edition 2009, Sage Side 8 af 46

10 koncernregnskab, med de tilhørende indregningsmetoder. Forskellige medier og forelæsere har påvirket forståelsen. Disse vil der skulle ses kritisk på, for at opnå et nuanceret slutresultat på undersøgelsen. I overvejelsen til hvordan opgaven, skulle udarbejdes, er det gjort nogle metodiske overvejelser. Opgaven udgangspunkt tages i forhold til livsverden, som indebære at man af den overbevisning, at alle er forskellige og ser verden som kompleks, og at alle vores forskellige påvirkninger igennem livet har indflydelse på, hvordan vi hver især handler. Livsverdens-synet forsøger at være kvalitativt orienteret og finde forskellige vinkler på undersøgelsesområdet. Fokusset vil typiske ligge i forandringerne, frem for at se på fortiden. Undersøgelsesområdet ligger indenfor regnskabsmæssige termer, dette er en branche hvor hvert individ vil kunne komme frem til hvert sit resultat, alt efter hvordan undersøgelsen tilrettelægges. Resultatet bliver påvirket igennem, hvordan opgaven tilrettelægges, hvilken syn man har på verden, hvordan ens livsopfattelse er. Opgaven bliver påvirket igennem valget af teori, samt hvilken indgangsvinkel der tages, på det skrevne, samt hvordan det analyseres. Det vil igennem det hermeneutiske skulle forstås og fortolkes, indtil det skrevne giver mening. Det vil blive taget et kritisk syn på teorien, da forfatterne ofte har egne fortolkninger, og derigennem påvirker litteraturen. Derfor benyttes bl.a. litteratur fra revisorfirmaer, såvel som undervisningsmateriale. Til analysen vil systemsynet danne grundlag, dette skyldes at man derigennem, ser det samlet som en helhed, og hvert enkelt system vil påvirke de andre, derved opnås en synergieffekt. Regnskabsmæssigt passer systemsynet ind, da hvert enkelt valg der træffes, får konsekvenser andet sted. Ses der helhedsorienteret på en koncern, så vil moderselskabs regnskabspraksis, påvirke datterselskaberne. Undersøgelsen vil bl.a. se på værdiansættelsen, som er et vigtigt element i et regnskab. Ændres i værdiansættelses metoden, vil det påvirke det samlede helhedsindtryk af koncerns resultat. Dette er med til at bekræfte at systemteorien, kan sammenkobles med hvordan et koncernregnskab er opbygget, ændres der et sted i koncern(systemet), vil det påvirke det samlede system. Det kan siges at systemsynets tankegang er opbygget omkring holismen, hvilket vil kan fortolkes som at, der ikke kan fortages indgreb i del af koncernregnskabet, uden det påvirker hele koncernregnskabet. Til forståelse af hvad et koncernregnskab er, vil forskellige danske koncernregnskaber blive gennemlæst og Side 9 af 46

11 se hvilken påvirkning det har, hvis der ændres i regnskabspraksis for værdiansættelsen af kapitalandele. System synet lægger samtidigt op til muligheden for at benytte både kvalitative såvel som kvantitative materiale. Det post-positivistiske paradigme skal være med til at sikre en objektiv undersøgelse, hvor der ikke generaliseres eller konkluderes, ud fra hvad normen af OMEXC20 selskaber benytter sig af, i indregningsmetoder. Post-positivisme har sammen med systemsynet en tilgang, hvor det muligt at undersøge de enkle områder for, hvordan deres påvirkning, vil have indvirkning på det samlede regnskab. Det ontologiske spørgsmål, vil være med til at give opgaven en sans for kritiske realisme, som vil være med til at antage at virkeligheden er værende reelt eksisterende, og drives af naturlove, som ikke er komplet begribelige. Dette vil indvirke på at give et realistiske billede på, hvilken indregningsmetode, der giver det mest retvisende billede af de udvalgte regnskaber til undersøgelsen. Dette er ikke ens betydende med, at det er gældende for alle selskaber. Side 10 af 46

12 5. Årsregnskabet Hovedformålet med udarbejdelsen af årsregnskabet, er at tilgodese omverdens informationsbehov om den økonomiske situation i selskabet. Regnskabet er ofte interessenternes eneste mulighed for at vurdere de finansielle informationer i selskaber, der ikke er børsnoteret. Jf. ÅRL. 12, stk. 2, betragtes en regnskabsbruger, som dem hvoraf deres økonomiske beslutninger, påvirkes ud fra årsrapporten. Det er afgørende at årsrapporten opfylder kravende jf. ÅRL 11. stk. 1 omhandlende det retvisende billede. Lovbekendtgørelsen siger: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af selskabets og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat 2 Viser årsrapporten det retvisende billede af selskabets økonomiske situation, såvel ressourcer, aktiver, forpligtelser, de finansielle struktur, egenkapitals oplysninger som den likvide situation, har regnskabsbrugeren de nødvendige oplysninger til at træffe beslutninger omkring investeringer. En af de vigtigste forudsætninger for at regnskabslæserne har mulighed for at forstå regnskabet, er at der er udarbejdet en forståelig anvendt regnskabspraksis. Har der været ændringer i forudsætningerne for indregningerne i løbet af regnskabsåret, skal det tydeligt oplyses. Dette betyder også at det er vigtigt at selskabet beskriver hvordan alt i deres regnskab indregnes. I og med at det ofte kun er det eksterne regnskab der er tilgængelig for regnskabslæserne, er det yderligere vigtigt, da der i det eksterne ikke bliver givet samme specifikationsgrad som i det interne, både hvad angår tal oplysninger såvel som i anvendt regnskabspraksis. Udarbejdelsen af et årsregnskab består af to dele. Foruden den regnskabsmæssige del også den oplysende del, hvor ledelsen gør rede for udviklingen samt forhold som har indvirkning på selskabets fremtidige drift. Derved kan det konkluderes at selskaber aflægger en årsrapport, hvor i selve årsregnskabet befinder sig. 2 det retvisende billede Side 11 af 46

13 Den udførte revision skal være med til at sikre det retvisende billede. Det skal dog siges at det altid er den siddende bestyrelse/direktion som aflægger regnskabet. It-factory er det eksempel på et selskab, hvor revisoren ikke, har opnået tilstrækkelige revisionsbeviser, til at kunne udarbejde et regnskabs efter reglerne for det retvisende billede. Den udførte revision var ikke god nok, i forhold til den omsætning der blev bogførte. It-factorys konkurs har påvirket mange forskellige personer, grundet størrelsen på de investeringer som folk have foretaget i aktier. 6. Koncernregnskabets indhold En koncern kan defineres som en sammenlægning af juridiske selvstændige selskaber. Jf. ÅRL 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede selskabers aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var et enkelt selskab. Dette skal forstås som at ved konsolidering af selskaber, så skal koncernregnskabet give regnskabsbrugeren et retvisende billede af moder-datterselskabets samlede aktiver og passiver, finansielle stillinger og resultater. Det retvisende billede beskrives i ÅRL Det er ledelsens ansvar at det udarbejdede årsregnskab, giver 3 Side 12 af 46

14 regnskabsbrugeren et retvisende billede, ledelsen skal endvidere udarbejde en ledelses beretning, som indeholder en retvisende redegørelse. Koncernregnskab, skal udarbejdes efter reglerne i Årsregnskabsloven 109 jf. 3 stk. 1, vedrørende aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber. 4 En klasse B selskab kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den ikke blive opløftet til klasse C efter konsolidering med sine datterselskaber. Er koncernen en klasse C benyttes ÅRL, men kan vælge at udarbejde regnskabet efter reglerne for klasse D. En klasse D, og derved børsnoteret selskab, er forpligtet til at benytte sig af regnskabsreglerne efter IFRS. Til aflæggelsen af koncernregnskab, benyttes ÅRL kap 13 & 14, , samt RV 25, 34 og 35. Disse behandler områder indenfor udskudt skat, selskabssammenslutning og valutakursregulering. Hvis mindst 2 af grænserne for at tilhører klasse C overskrides efter konsolideringen, skal moderselskabet udarbejde koncernregnskab. Konsolidering forstås ved at moderdatterselskabets regnskab bliver sammenlagt til et samlet regnskab. Et koncern forhold opstår ved et moder-datterselskabsforhold. Dette skal forstås ved at et selskab har bestemmende indflydelse i et andet. Årsregnskabsloven blev i ændret, således at det ikke er et formelt krav, at der ejes kapitalandel i datterselskabet, men blot har bestemmende indflydelse. Ved dette forstås at Side 13 af 46

15 moderselskabet kan træffe beslutninger, som har økonomiske og driftsmæssige konsekvens for datterselskabet. Moder kan også have ret til indsættelse eller afskedigelse af flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, og derigennem opnå bestemmende indflydelse. Definition af et moderselskab 6 : 1. Flertal af stemmerettighederne i datterselskab 2. Har ret til at udnævne eller afsætte flertal i bestyrelsen 3. Har ret til at udøve bestemmende indflydelse for såvel finansielle og driftsmæssige betydning. 4. Har stemme flertal, via råderet over andres stemmerettigheder. 5. Er i besiddelse af kapitalandel og kan udøve bestemmende indflydelse over finansielle og driftsmæssige beslutninger. Jf. punkt 4 & 5, forstås at moder A kan have stemmemajoriteten, på tros af ejerandel under 50 %, dette kan opstå ved at datterselskab B, er i besiddelse af egne aktier, som skal fratrækkes de stemmeberettiget antal stemmer på generalforsamlingen. Moder A vil kunne have indgået aftale omkring stemmerettigheder med aktionær C, hvilket medfører flertal stemmemajoriteten i selskabet. 6 Allan Sort Dahl, kompendium i koncernregnskab 1.udgave 2013 Side 14 af 46

16 Jf. figur 5 Kan det ses at grundet datterselskabet B ejer 15 %, så vil de 45 % som moder A ejer, være nok til at have stemmemajoriteten i selskabet. Moder A er i besiddelse af 53 % af de berettige stemmer. Jf. figur 6 Har Moder A indgået aftale omkring C s stemmer, og derigennem opnået flere, tros moder A selv kun er i besiddelse af 37 % af aktierne, men sammen med C s 10 % kommer moder A i besiddelse af samlet 52 % af de stemmeberettigede aktier. Købsoptioner eller tegningsrettigheder af aktier, skal tages med i vurderingen, når bestemmende indflydelse skal defineres og om hvem der er moderselskab. Det er vigtigt at være opmærksom på om disse kan benyttes på balancedagen eller om de er til fremtidigt brug. Igennem købsoptioner kan et selskab have bestemmende indflydelse, hvis den har ret til at benytte sig af dem, når det ønskes. Ved at selskab A, har rettighed til at købe kapitalandel af selskab B, vil den bestemmende indflydelse være opnået på trods af mindretal af stemmer. B har kun bestemmende indflydelse så længe, de udøver den i forhold til A s ønsker. Ved den kombination, så vil A være moderselskab, da de til en hver tid, har mulighed, for at opnå den faktiske bestemmende indflydelse. 6.1 Koncerndannelse Selskaber kan have forskellige motiver til dannelse af en koncern; Vertikal koncern de forskellige varer og ydelser som selskaberne har komplimenter hinanden, derved opnår de et bedre sortiment, og derved en konkurrence fordel, da de kan udvikle sig, i hvert selskab. Det kan være en Side 15 af 46

17 fordel indenfor produktudvikling at være i en koncern, her vil selskaberne kunne sprede risikoen ved produktudviklingen, men samtidigt får vil alle i koncernen kunne drage nytte af det. Horisontal koncern en koncern kan danne eller opkøbe datterselskaber indenfor eksisterende brancher. De vil derigennem kunne opnå stordriftsfordel og en større del af markedet. Koncern kan ved ønsket indtrængning på nyt marked, vælge at oprette datterselskab. Det vil sprede risikoen ved indtrængningen, da al risiko vil ligge ved datterselskabet, derved påvirkes de andre selskaber ikke, hvis etableringen mislykkes. At kunne opnå større uafhængighed af fremmedkapital. Dette skyldes at ofte har selskaber forskellige kredittider, nogle er sæson afhængige, og derved vil der i periode være mangel på likvide midler, dette kan kompletteres igennem en koncern, hvor de forskellige selskaber, vil kunne lån af hinanden. Derved kan behovet for fremmedkapital blive minimeret, hvilket er målet. I en koncern er der sambeskatning, så hvis der er selskaber der giver underskud, vil andre i koncern kunne drage nytte af dette. Det kan være en fordel, med flere mindre selskaber end et stort. Det organisatoriske og det fleksible ved mindre selskaber, kan betyde at det er nemmere at motiver medarbejderne. 6.2 Datterselskab Ejerne af en virksomhed eller selskab vil kunne være både aktionær, privat personer, andre selskaber eller staten. Opnås der bestemmende indflydelse i et selskab, betrængtes dette som et datterselskab. En datterselskab kan være en personligejet virksomhed, I/S, ApS, A/S mm., det grundlæggende er at moderselskabet, kan træffe beslutninger af økonomiske og driftsmæssige betydning. Indtil lovændringen i 2009, var et datterselskab defineret som et selskab, hvor af moderselskabet ejede mindst 50 % af de stemmeberettigede andele 7. Lovændringen i 2009, skete ud fra definitionen i de internationale standarder, hvoraf det fremgår, at et moderselskab, skal kunne udøve bestemmende indflydelse, i 7 Side 16 af 46

18 et andet selskab, for at det kan benævnes som et datterselskab. Det er ikke et krav at der ejeres 50 % af stemmerettighederne. 6.3 Associeret selskab Når en ejer, ejer imellem % af aktier eller anparter, vil denne selskab, kunne betegnes som et associeret selskab, den vil skulle indgå i regnskabet som kapitalandel. Et associeret selskab, vil i koncern regnskabet skulle indregnes som kapitalandel, og derved ikke få betydning for konsolideringen. Den indregnes i regnskabet for dens ejer, der kan frit vælges imellem de 3 indregningsmetoder, dette skal oplyses i anvendt regnskabspraksis. Som hovedregel, indregnes associeret selskaber efter Equity metoden, i koncernregnskabet. 6.4 Joint venture Er der 3 eller flere ejer med ligeligt fordelt aktier eller anparter, hvor den bestemmende indflydelse er delt ud, så betegnes selskabet som et joint venture. Det vil som en associeret selskab skulle indregnes som kapitalandel, uden betydning i konsolideringsprocessen. Ejerne vil kunne nedlægge veto, derved skal de være enige om beslutningerne Det er muligt at indregne selskabet efter equity og pro ratakonsolidering. Forskellen på de tilknyttede selskabsformer, består i hvor stor den bestemmende indflydelse moderselskabet har. En moder kan have bestemmende indflydelse i et datterselskab, uden at eje 50 % af stemmerrettighederne. De kan igennem et datterselskab, have stemmerettighed, og derved opnå bestemmende indflydelse. Figur? illustrer hvordan et moderselskab kan have bestemmende indflydelse over en datter, ved kun direkte at eje 30 % af stemmerettighederne, mens de igennem et andet datterselskab ejer 50 * 0,85: 29 % af stemmerettighederne, derved opnår moderselskabet en samlet andel på 59 % af de stemmeberette kapitalandel. Side 17 af 46

19 6.5 Konsolidering Konsolideringsprocessen forgår ved at moders og datters regnskab, skal sammenlægges til et. Ifølge ÅRL 115, benævner at koncernen, skal fremstå som et samlet selskab, hvor i alle koncernens selskabers økonomi skal samles til en enhed, og fremvise et retvisende billede. Alle koncerns selskaber skal følge samme indregningsmetode, ellers skal datterselskaber og associeret selskabers regnskaber omformes, sådan at de benytter samme indregningsmetode af kapitalandel som moder jf. ÅRS 119. Ved konsolidering skal de interne transaktioner imellem moder og datter elimineres, til dette benyttes ÅRL ) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede selskaber, 2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede selskaber og 3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede selskaber, som indgår i posternes bogførte værdi. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. 8 Side 18 af 46

20 Elimineringer foregår til at sikre det retvisende billede, så alle interne transaktioner imellem koncerns selskaber er udskilt. Før en konsolidering skal alle koncerns selskaber have udarbejdet endelig regnskab, samt der skal kunne findes specifikationer på transaktioner imellem koncerns selskaber, til påvisning af hvilken indvirkning de har på det endelige koncernregnskab. 9 Det kan dog forekomme at moderselskabets regnskab, ikke er helt udarbejdet, dette skyldes at de skal have indregnet kapitalandel fra datter og associeret selskaber i regnskabet. Derfor vil moder indregne kapitalandel og resultat fra datter og associeret til en regnskabsmæssig værdi på 0. Den endelig værdi kendes først efter konsolideringen, når de interne transaktioner er blevet udskilt Minoritet I et selskab, vil der ofte være minoritets ejer, også benævnt, som små aktionærer eller anpartshaver. Det er en gruppe, som ejer en minimal andel af aktierne eller anparterne. De har mulighed for at påvirke beslutningerne på generalforsamlingen. Der vil i koncernregnskabet skulle udskilles deres ejer andel, af såvel årets resultat som egenkapitalen Konsolideringsprocessen Selve Konsolideringen forgår i 12 trin 10 ; 1. Klargøring af materiale Det skal i denne fase sikres at datters regnskab er udarbejdet så det kan bruges til koncernregnskabet, dette vil sige at de ikke må have balance dato mere end 3 måneder før moder. Har moder og datter ikke samme balancedato, skal der korrigeres for væsentlige begivenheder, indtruffet imellem balancedatoerne i moders og datters regnskaber. Det skal sikres at der anvendes samme regnskabspraksis, samt udføres afstemninger af moder og datters regnskaber. Der laves evt. valutaomregninger og nulstilles kapitalinteresser og indtægter i moderselskabets regnskab. 9 Allan Sort Dahl, kompendium i koncernregnskab 1.udgave Allan Sort Dahl, kompendium i koncernregnskab 1.udgave 2013 Side 19 af 46

21 2. Eliminering af lån og renter internt i koncern Er der internt i koncern gæld og tilgodehavender, skal disse nulstilles, så der ikke fremstå gæld og tilgodehavender i koncernen. 3. Eliminering af udbytte, hvis det er gæld hos datter. Er der hensat et udbytte i datter, vil dette skulle eliminers. Dette skyldes at ledelsen i datter, har fremsat et forslag om udbyttet, er det endnu ikke afsat som et tilgodehavende i moder, vil dette skulle elimineres over egenkapitalen. Dette betyder i praksis at udbyttet fjernes og overføres til egenkapitalen i datter i sted Regulering af købsomvurdering Der skal foretages tjek for købsomvurderinger af identificerbare aktiver og forpligtelser i datterselskabet. Sker der en ændring i dagsværdien, skal der opgørs andet goodwill beløb, da merværdien for nettoaktiverne opgøres til goodwill, hvilke har anden regnskabsmæssig behandling. Ændringerne vil påvirke datterselskabets regnskab. Købsomvurderingen kan påvirke elimineringerne, for koncerninterne avancer. Købsomvurdering foretages kun efter overtagelsesmetoden. 5. Regulering af anvendt regnskabspraksis Der vil kunne opstå forskelle i anvendt regnskabspraksis, dette sker typisk på selskabernes aktiver, såsom Goodwill, ejendomme og lager. Det vil også kunne være forskel på afskrivnings metode, hvis selskaberne ikke befinder sig i samme regnskabsklasse. En koncern vil skulle foretag nedskrivningstest, hvor mod en datter selskab, grundet status af klasse B selskab, ikke skal. Det kan være indregningen af ejendom, som sker til dagsværdi kontra kostpris. Lageret som indregnes i klasse B, uden IPO, mens det i en koncern vil skulle indregnes med IPO. Regnskabspraksis vil i datterselskabets tilfælde, skulle tilpasses moders. 6. Eliminering af intern handel og avancer på omsætningsvarer 11 Allan Sort Dahl, kompendium i koncernregnskab 1.udgave 2013 Side 20 af 46

22 Salg internt i koncernen, vil avancen skulle udskilles. Dette skyldes at varen blot er gået fra det ene selskabs varelager til den andens. Det sælgene selskab, vil skulle fratrække avancen på sin egenkapital, mens den købende vil fjerne den fra råvarelageret. Endvidere gælder det at en købt varer fra en koncern tilknyttet selskab, ikke kan være en råvarer for køberen, men en halvfabrikeret varer, derfor skal den opklassificeres. Er varerne solgt til tredje part, så vil avancen, skulle indregnes i resultatopgørelsen for den sælgende part. 7. Eliminering af intern handel og avancer på anlægsaktiver. Ved handel med anlægsaktiver, vil avancen og afskrivningerne elimineres, dette har den betydning af kostprisen på det handlede aktiv, vil blive mindre i regnskabet for køber. Eks. datter har købt aktiv for 100 fra moder, med en avance på 60, der afskrives lineært over 4 år. Avancen vil skulle indtægts føres ved moder, i takt med at den afskrives hos datter. I dette tilfælde, vil moder årligt skulle indtægtsføres 60 / 4 = 15. Når aktivet er fuldt afskrevet, vil moder have indtægtsført sin samlede avance. 8. Eliminering af intern handel og avancer på ydelser Moder kan eje produktionsbygninger, hvor datter producer sine produkter, og derved betaler husleje til moder. Det kan også opstå ved at der udlejes personale imellem selskaberne. Det vil typisk kun berøre selve resultatopgørelsens poster. 9. Regulering af udskudt skat. Side 21 af 46

23 I Danmark er koncerner ikke selvstændige beskatningsenheder, det er de enkle selskaber, som betaler skat. Derimod er der sambeskatningsmuligheder for selskaber, dette er opgjort ud fra skattekonsolidering. Der bliver korrigeret for udskudt skat, som følge af eliminering og omvurderinger i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Korrigeringen foretages nemmest ved at samle alle de skattemæssige påvirkede korrektioner under et. 10. Udskillelse af minoritetsandele. Minoritetsandelenes ejerandel af en datterselskab skal udskilles, dette gøres ved at tag deres ejerandel ud af balancen. Eks. minoriteterne ejer 25 % af datterselskabet, i forhold til elimineringen skal de 25 % udtrækkes af årsresultat og egenkapitalen. I det endelige koncernregnskab, skal minoritetsandelene vises som særskilte poster, hvad angår resultat og egenkapitalen. 11. Indarbejdelse af koncern goodwill og afskrivninger. Goodwill skal indregnes til kostpris på overtagelses tidspunkt i balancen. Der skal fortages nedskrivningstest, til sikring af værdiansættelsen. 12. Eliminering af off-balance-sheet poster. I koncernregnskabet er det ikke nødvendigt at oplyse sikkerhedsstillelser, lejeforpligtelser og nærtstående partner, derfor elimineres disse fra det endelige regnskab. 6.6 Overtagelses/sammenlægningsmetoderne Årsregnskabsloven giver mulighed for at der kan benyttes to metoder ved selskabsovertagelse. Oftest anvendes overtagelsesmetoden. Derud over har man mulighed for at benytte sammenlægningsmetoden Overtagelsesmetoden Ved overtagelsesmetoden behandles moders opkøb af kapitalandel i datter. Dette indebærer at moder har opkøbt retten til aktiver og forpligtelser i datter, hvorved at moder får bestemmende indflydelse i datterselskabet. Side 22 af 46

24 Det gældende er at på overtagelsestidspunktet skal datters værdier indregnes til dagsværdi hos moder. Dette indebærer at de skal medregnes fra den dag moder har bestemmende indflydelse i datter. ÅRL 122 og RV 34 beskriver selskabssammenslutningen, hvilke regler der gælder, når en moder opkøber en datterselskab. Denne beskriver bl.a. at datter skal opgøre værdi forskellen på sine aktiver og forpligtelser i forhold til det vederlag som moder har betalt for kapitalandelen. Denne forskel er goodwill og badwill i datterselskabet. Goodwill skal afskrives som et immaterielt aktiv jf. ÅRL 43 mens badwill er periodeafgrænsningspost under passiverne og vil skulle indregnes i takt med realisering af de forhold der udgjorde forskelsbeløbet, i datters resultatopgørelse. Der er 4 forskellige overtagelses metoder 12 ; Den snævre ejeropfattelse, viser alene hvad moderselskabet ejer, og derved udholdes minoriteternes ejerandel. Koncernregnskabet viser moders egenkapital og resultat + moders andel af datters egenkapital og resultat. Overtagelsen kan også kaldes for pro-rata. Moderselskabsopfattelsen, der skal være fuld konsolidering, og regnskabet skal vise den samlede værdi af M & D. Der skal vises minoritet. Der skal foretages eliminering af urealiserede avancer, typisk kun 100 % M til D. Regnskabet kommer til at består af blandede målinger, med delvis oprindelige kostpris og delvis omvurderede poster. Den modificerede moderselskabsopfattelse, fuld konsolidering, minoritet skal vises som særskilt post mellem Egenkapitalen og forpligtelser, samt i særskilt post i resultatopgørelsen. Der foretages eliminering af alt realiseret avance imellem M og D. Købsomvurdering af såvel M s som minoritets ejerandel. Enhedsopfattelsen, Fuld konsolidering, minoritet vises særskilt, der foretages fuld købsomvurdering. Eliminering af alt urealiserede avance. Udarbejdes ikke kun for moderselskabs ejers interesse, men for alle ejergrupper. 12 Introduktion til koncernregnskaber & Allan Sort Dahl, kompendium i koncernregnskab 1.udgave 2013 Side 23 af 46

25 6.6.2 Sammenlægningsopfattelsen Dette foregår typisk imellem to lige værdige selskaber. De bliver lagt sammen til en enhed, dog ikke juridisk. Det foregår i form af at et af selskaberne overtageler selskabskapital fra det andet. Er der forskel i nettoværdierne på de to selskaber, vil en kontant betalig, fratrækkes eller tillægges de frie reserver. De skal benytte sig af samme anvendt regnskabspraksis, samt der vil ikke ske købsomvurdering. Side 24 af 46

26 7. Indregningsmetoder Selskaber har mulighed for at vælge imellem 3 forskellige metoder til indregning af kapitalandel, de kan vælge imellem kostpris, dagsværdi eller Equity metoden. De 3 metoder giver selskaberne mulighed for selv at beslutte, hvilken der vil være den optimale i deres regnskab. Denne ændring blev først vedtaget i I henhold til ÅRL 36 anses kostprismetoden som hovedregel for indregning af kapitalandel. Det er dog valgfrit hvilken metode der benyttes, så længe selskaberne ikke er opløftet til en koncern, hvor datterselskaber indregnes som fuld konsolidering. 7.1 Kostpris Kostpris metoden, er pålidelig og en nem metode at benyttet. Dette skyldes at selskabet indregnes under aktiverne til købspris af kapitalandelene. Ifølge ÅRL defineres kostprisen som det beløb, som er ydet i vederlag for kapitalandelene, uanset om anskaffelsen er fra ekstern partner eller intern. Kostprisen for de købte kapitalandele, som skal indregnes under aktiverne, er selve købsprisen samt de omkostninger som er foranlediget ved anskaffelsen, jf. ÅRL 40 Kostprisen for kapitalandele i nystiftede selskaber, er identisk med den værdi som de indskudte aktiver har, samt direkte omkostninger, som vil kunne tilknyttes stiftelsen af selskabet, såsom offentlige gebyr, revisor- og advokathonorar. Ved anskaffelser af kapitalandel i eksisterende selskaber, selskabsovertagelse, udgør kostprisen det vederlag som moderselskabet betaler for kapitalandelene, samt direkte omkostninger, der kan tilknyttes købet, såsom offentlige gebyr, revisor- og advokathonorar. Efter kostprismetode vil kapitalandelene skulle indregnes, som et finansielt anlægsaktiv. Ved kostpris anses det som en investering, dette betyder at udbyttet, vil skulle indregnes som en indtægt i selskabets resultatopgørelse. Udbyttet vil sammen med Side 25 af 46

27 indregningen skulle medregnes under frie reserver, så udbyttet i sidste ende kan kanaliseres ud til de egentlige ejer. Til sikring mod retvisende værdiansættelsen, skal der ved tvivl om værdien, udarbejdes en værdiforringelsestest, til sikring at den bogførte værdi ikke ligger under den faktiske værdi af selskabet. Ved værdiforringelse, vil nedskrivningen skulle indregnes i moderselskabets resultatopgørelse, under nedskrivning for finansielle aktiver. Der vil aldrig kunne forekomme negativ værdi af kapitalandel til kostpriser. Er der negativ egenkapital, og har moderselskabet samtidigt tilgodehavender, vil en vurdering af værdiansættelsen af dette, evalueres for eventuelle nedskrivning i nettorealisationsværdien, jf. ÅRL 46, stk. 2. Er det et datterselskab, hvor moder eventuelt samtidigt hæfter for nogle af datters forpligtelser, bør det overvejes om disse skal præsenteres i moders årsrapport. Dette kan forekomme som eventuelforpligtelser, såsom garantistillelser eller støtteerklæringer, eller hvis de kan sandsynliggøres og måles pålideligt, skal de indregnes som hensatte forpligtelser i balancen hos moderselskabet. 7.2 Dagpris Dagsværdi vil jf. ÅRL kunne benyttes efter to bestemmelser, er hovedaktiviteten for selskabet investering, vil ÅRL 38 være gældende, mens øvrige selskaber skal anvende ÅRL 41. Ved anvendelse af dagsværdimetoden gælder det at værdien skal reguleres årligt til den gældende dagspris for kapitalandelene. Regulering skal forestå som den beløbsmæssige værdi, som en transaktion imellem to uafhængige partnere på balancetidspunkter, havde været. Opskrivningen sker via resultatopgørelsen. Er selskabets hovedaktivitet investering, hvor kapitalandelene indgår som et investeringsaktiv. Har selskabet anden hovedaktivitet end investering, sker opskrivningen via egenkapitalen. Jf. regnskabsvejledning 18 afsnit 10, defineres dagsværdi på følgende måde; Side 26 af 46

28 Dagsværdi er det beløb, som et aktiv eller en forpligtelse kan omsættes til i en kontant handel mellem kvalificeret villig køber og en kvalificeret villig sælger ved en mellem indbyrdes uafhængige parter. Dagsværdi skal måles efter bestemmelserne i ÅRL 38, stk. 1 og ÅRL 41, stk. 2, hvormed dagsværdien måles ud fra dagsværdihierarkiet; 1. Salgsværdi på et velfungerende marked. Dette indebærer jf. ÅRL at salgsprisen for aktien på balancedagen, er den dagsværdi som aktien måles til. Dette skal være på et velfungerende marked, hvilket kan beskrives som følgende: Der pålægges ikke væsentlige omkostninger, skatter eller begrænsninger på transaktionen, Alle aktører har samme indsigt, dette indebærer alle har mulighed for at modtage samme oplysninger, Investorerne handler rationelt, Normale markedsvilkår er gældende for prisfastsættelsen. Børsnoteret aktier, opfylder samtlige vilkår i praksis, da samtlige har adgang til de samme informationer, efterspørgslen/udbud fastsætter prisen. Ved at aktien er børsnoteret, vil regulering nemt kunne måles, og følger derved markedsvilkårene. 2. Markedets salgsværdier på aktiverts enkelte bestanddel. Kan salgsværdien ikke opgøres på kapitalandelene, vil selskabet kunne opgør dagsværdien, via en opgørelse af alle identificerbare aktiver og passiver til salgsværdi på et velfungerende marked. Ofte vil denne salgsværdi være behæftet med skøn, og derfor være upålidelig. Er der immaterielle aktive, vil disse sjældent kunne prisfastsættes ud fra et velfungerende marked, og derved vil en salgspris ikke kunne opgøres. 3. Tilnærmet salgsværdi målt ved hjælp af den relevante kapitalværdi. Jf. ÅRL så opgøres kapitalværdien som nutidsværdien af fremtidige nettoindbetalinger, som forventes at aktivet vil kunne indbringe, ved fortsat benyttelse af nuværende situation på balancedagen. Det kan være svært at opgøre Side 27 af 46

29 kapitalværdien, da forskellige faktorer spiller ind i det værdimæssige skøn af kapitalværdien. Grundet de værdimæssige skøn, kan pålidelighed være svær at opnå. 4. Indre værdi som tilnærmet salgsværdi. E&S kan i særlig tilfælde tillade at equity metoden benyttes til værdiansættelse af salgsværdien. Dette tillades kun i tilfælde, hvor samtlige aktiver i datter- og associerede selskaber indregnes til dagsværdi. 5. Genanskaffelsesværdi og nettorealisationsværdi. Er det ikke muligt at beregne en tilnærmet salgsværdi, skal genanskaffelsesværdien eller nettorealisationsværdien anvendes. Genanskaffelsesværdien opgøres ud fra den hvilken pris, det vil koste moderselskabet at erhverve sig tilsvarende kapitalandele på balancedagen. Til opgørelse af prisen på erhvervelse af tilsvarende kapitalandel benyttes ofte kostprisen. Summen af fremtidig nettoindbetalinger, der forventes at til strømme kapitalandelen på balancedagen, ved normal drift, udgøre nettorealisationsværdien. 7.3 Indre værdi (Equity metoden) Indre værdimetoden også kaldt equity metoden, benævnes i ÅRL 43. ÅRL henviser til bestemmelserne for koncernetablering, moderselskaber kan dog også vælge at anvende equity metoden. Det er dog gældende at datter- og associeret selskaber skal benytte samme regnskabspraksis som moderselskabet. Ved dette sikres der en konsistens i indregning af aktiverne og forpligtelser. Ved Equity måles kapitalandelene i datter og associeret til den ejermæssige andel af den aktuelle egenkapital. Dette indebærer at værdien reguleres årligt ud fra resultatet og egenkapitalen. Regulering af værdien sker via finansielle anlægsaktiver i balancen og værdiregulering af kapitalandel i resultat opgørelsen. Dette betyder samtidigt at Side 28 af 46

30 resultatet og egenkapitalen i moderselskabet altid vil være den sammen som i det endelige koncernregnskab. Der kan opstå nogle problemer ved dette, bl.a. kan datter- og associerede selskaber tilhører anden regnskabsklasse, og derved aflægger de årsregnskab efter andre regnskabsregler, såvel danske som internationale. De associerede selskaber kan være underlagt et andet moderselskab, og derved følges dens anvendte regnskabspraksis. Benyttes anden regnskabspraksis, vil en omarbejdelse af regnskaberne være nødvendig. Vælges Equity er det gældende at; Alle kapitalandel i associeret selskaber, Alle kapitalandel i datter selskaber, Eller både associeret og datter selskaber, indregnes efter equity metoden. Et selskab kan ikke vælge at indregne nogle af sine kapitalandele i datterselskaber til equity metoden og andre til f.eks. kostpris. Den anvendte regnskabspraksis er gældende for alle kapitalandelene indenfor datterselskaber eller associeret selskaber. Kapitalandelene vil ikke kunne have en negativ værdi, dette betyder ved negativ egenkapital i datter- eller associeret selskab, så sættes kapitalandelene til nul, ved indregningen. Værdien efter Equity metoden opgøres efter ejerandel af selskabet, det indregnes via kapitalandele under aktiverne, samt i resultatopgørelsen via værdiregulering af kapitalandel, dette medvirker at resultatet for moderselskabet påvirkes årligt. Side 29 af 46

31 ÅRL giver mulighed for at moderselskaber kan benytte sig af alle indregningsmetoderne, når kapitalandel skal indregnes. Forskellen opstår når det drejer sig om koncernregnskabet. Den frihed som ÅRL giver, betyder at det kan være svært at sammenligne regnskaber, for mulige investor. Disse skal være opmærksomme på hvilken regnskabspraksis der vælges, da dette kan have betydning for deres investering. Er det en koncern, er det gældende at datterselskaber skal fuld konsolideres. Dette betyder i praksis, hvis equity metoden er benyttet i moderselskabet, så er resultatet og egenkapitalen uændret i forhold til koncernregnskabet. 7.4 Fordel og ulemper Hovedreglen i ÅRL er at der benyttes kostprismetoden, det er samtidigt også denne metode som kapitalandel skal indregnes til, ved første værdiansættelse. Det er en forholdsvis let måde at benytte sig af, dette skyldes at de enkle aktiver og forpligtelser, indregnes til anskaffelsesprisen, som moderselskabet har betalt. Moderselskabet vil modtage udbytte, som fastlægges på generalforsamlingen for datterselskabet. Ulemper tilknyttet kostprisen er at en koncern er forpligtet til at sikre sig mod nedskrivning i værdien, ved at tjekke for genindvindingsværdien. Dette gøres til sikring af at værdien svar til nutidsværdien af fremtidigt ind- og udbetalinger ved fortsat anvendelse af aktiverne og salgsværdien, ved salg til eksterne partner. Der er ikke mulighed for opskrivning af dagsværdien. Equity metoden er nem og enkle at anvende, den opgøres ud fra moders ejerandel af datters egenkapital og årsresultat. Fås et færdig koncern regnskab, vil værdien af Side 30 af 46

32 datters egenkapital kunne opgøres i forskellen mellem koncerns og moders egenkapital. Den første indregning i koncernregnskabet, skal dog stadig opgøres til kostpris, og goodwill skal udskilles, samt identificerbare aktiver og forpligtelser skal opgøres til dagsværdi. Datterselskab resultat indregnes som en særskilt post i moders resultatopgørelse, dette gør at man vil kunne aflæse i moderselskab, hvordan deres ejerandel af datter har udviklet sig i året. Dagsværdimetoden er oftest kun benyttet for børsnoteret selskaber, dette grundes med at værdien kan være svær at opgør ellers, grundet at en retvisende værdiansættelse er svær at fastsætte, og ofte være en skønsmæssig værdi. Er selskabet børsnoteret, opgøres aktiens værdi på balance datoen. På et frit marked, ville dagsværdimetoden være den mest optimale, da den viser den reelle værdi, som selskabet er værd, efter markedsvilkår. Dagsværdien giver udtryk for den værdi som køber er villig til at betale, derved opnås en mere realistisk værdi, fremfor benyttelse af kostprismetoden. Ved kostprismetoden, vil den økonomiske vækst ikke komme til udtryk på samme måde, som ved dagsværdi, hvor prisen oftest reguleres ud fra forventningerne til fremtidigt afkast for aktionerne. En mellem ting imellem kostpris og dagsværdi er equity metoden, som viser selskabs indre værdi. Hvilket kommer direkte til udtryk i moderselskabets resultatopgørelse, og derved opnås der et mere retvisende billede af moderselskabs værdiandel af datterselskabet. Der er igennem samtaler med revisorer, og gennemgang af forskellige regnskaber, kunnet konstateres at equity metoden ofte anvendes, dette skyldes at denne metode er nemt tilgængelig, samt giver det bedst mulige billede af moderselskabs investering i datter. Kigges der direkte på nogle af mest solgte aktier i Danmark, vil man i selskabernes regnskab, ofte også kunne konstatere at de stadig benytter sig af equity, selv om det i praksis er kostpris metoden der er hovedregel. Et udpluk af selskaber som befinder sig i OMXC20 Cop indexet. Side 31 af 46

33 Sker der ændring i indregningsmetoden, vil selskaberne skulle oplyse om dette i anvendt regnskabspraksis, samt der vil skulle udregnes nye sammenligningstal. Side 32 af 46

34 8. kapitalandelenes påvirkning på et regnskab Til undersøgelsen af hvilken påvirkning det har på regnskabet, hvis der vælges den ene indregningsmetode frem for en anden, er udvalgt to regnskaber, som vil blive forsøgt indregnet til et samlet koncern regnskab. Det antages at det ene selskab ejer 80 % af aktierne, og har derved bestemmende indflydelse. Moder selskabet vil kunne udøve bestemmende indflydelse i datterselskabet og derigennem havde en afgørende indflydelse på, hvordan den fremtidige drift skal være. Moderselskabet Ejendomme PK, har i mange år beskæftige sig med udlejning af ejendomme til såvel private som erhverv. Datterselskabet Øl-Nordjylland beskæftiger sig med salg af importeret øl fra Europa, via deres webshop. Moder har med virkning fra 1. januar 2011 opkøbt 80 % aktier i datter til en pålydende værdi på 463 DKK pr. aktie. Hvilket samtidigt var den børsnoteret værdi på daværende tidspunkt. Der forgår mindre samhandel imellem de to selskaber, i kraft af personale gaver i moderselskabet, samt lokaleleje i datterselskabet. Øl-Nordjylland har en børsnoteret værdi pr på 465 DKK pr. aktie. Moderselskabet beskæftiger sig med udlejning af ejendomme, hvor af de lokaler som datter har deres webshop og lagerlokation. Datter har tidligere været selvejet, men da muligheden bød sig grundet kapital mangel, valgt moder at opkøbe, grundet interesse for risikospredning, og ikke være total afhængig af ejendomsbranchen. Det vil blive foretaget en eliminering i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet, hvorved de interne transaktioner imellem de to selskaber vil blive udeholdt, og derved opnås et så retvisende billede som muligt af koncerns økonomiske situation. Side 33 af 46

35 Moderselskabet vil i det følgende afsnit blive behandlet som M Datterselskabet vil blive behandlet som D. 8.1 Kostpris Ved kostpris skal selskab indregnes i balancen under finansielle anlægsaktiver til den pris, som M har betalt i vederlag for D s aktiver og forpligtelser. M har i dette tilfælde betalt DKK 463 pr. aktie, for 80 % ud af D s aktie Det samlede vederlag som M har betalt for de 80 % af aktierne udgør 463 * (1.000*0,80) udgør DKK På overtagelses tidspunktet udgjorde D s samlede værdi DKK hvor af M overtog værdimæssige andel DKK Ved udarbejdelsen af M s årsregnskab, indregnes D s kapitalandel til kostprisen på kr. M s kapitalandel i D, vil i fremtiden kun blive påvirket, hvis der er i forbindelse med en nedskrivningstest, konstateres at værdien er under kostprisen. M s Side 34 af 46

36 Resultatopgørelse vil kun blive påvirket, hvis D vælger at der skal udbetales udbytte på et tidspunkt. 8.2 Dagsværdi Årligt reguleres M s kapitalværdi, jf. værdien af aktier i D, hvilket er den børsnoterede værdi. Værdiregulering udarbejdes ud fra handelsværdien den sidste dag i regnskabsperioden. Reguleringen foretages over egenkapitalen, for opskrivning af kapitalandel. Kapitalandelen opskrives til dagsværdien på balancedatoen. Jf. givende oplysninger opskrives kapitalandelen med 465 * * 0, : DKK Ved de fremtidigt værdiregulering, beregnes dette ud fra sidst års regnskabsmæssige værdi. Dette indebær at reguleringen i det kommende regnskabsår foretages ud fra DKK I forhold til kostpris, er der blevet reguleret med DKK , hvilket kommer til udtryk i de finansielle aktiver og under egenkapitalen, som begge reguleres med de DKK Equity metoden Der er i forbindelse med indregningen af kapitalandelene foretaget en eliminering af sammenhandel imellem de to selskaber. Denne har indebære at huslejen og varesalg fra D til personale gaver i M, er blevet udskilt, så der kun fremgår eksternt salg og køb i de to regnskaber. Elimineringen har påvirket resultatopgørelserne, samt aktiver og passiver. Der udarbejdes ikke koncernregnskab, derved foretages der ikke fuldkonsolidering. Værdireguleringen foretages ud fra tidligere årsregnskab. Elimineringen har haft den betydning, af M s omsætning er blevet reduceret, med de huslejeomkostninger som D har haft i forbindelse med leje af produktionslokaler, hvilket samtidigt har betydet, at D s lokaleomkostninger er blevet reduceret. M har haft købt gaver til deres personale igennem D, disse skal elimineres, for på den måde at få samtlige omkostninger og indtægter trukket ud af regnskabet. Årsregnskabet for M, påvirkes af resultatet af D. M s værdi af kapitalandel reguleres årligt ud fra D s resultat og egenkapital. Dette påvirker at overskuddet fra D, resulterer i et positivt påvirkning af resultatopgørelse for M. Årsregnskabet påvirkes med en Side 35 af 46

37 værdi regulering på DKK 72. De finansielle aktiver bliver samtidigt påvirket med værdireguleringen. Ifølge M s årsregnskab, er D værdiansat til DKK Vurdering Set ud fra de forskellige indregningsmetoder, er den der giver det bedste afkast på nuværende tidspunkt Equity metoden. Den udtrykker, hvilken værdimæssige andel som M s ejerandel i D er. Det beskriver de faktiske værdier, nærmere betegnet hvordan den finansielle situation i D, ser ud. Ved at vælge at benytte Equity metoden har M s aktionærer mulighed, for bedre at vurder hvordan deres investering klarer sig. Dette begrundes med at den årlige regulering foretages ud fra regnskabsmæssige vurdering af den finansielle situation i D. Ved at vælge dagsværdi, opskrives værdien at kapitalandelene i stedet, via egenkapitalen. Opskrivningen fortages derved direkte imellem kapitalandelene og særskilt post under egenkapitalen. Derved vil aktionærerne ikke direkte kunne aflæse værdien af hvad M s investering er værd. De vil kunne se den værdi som aktien har på papir, hvilket ikke er ens betydende med den værdi som aktiverne og forpligtelserne økonomiske er værd. Den økonomiske forskel imellem at benytte dagsværdien vs equity metoden er for M s tilfælde resultatmæssigt på DKK 72, hvilket samtidigt svarer til opskrivning på kapitalandelene ud fra Equity metoden. Balancen summen påvirkes med henholdsvis DKK 2 og DKK 72. For regnskabslæserne er valget af indregningsmetode afgørende for forståelsen, samt hvilket indtryk der dannes af selskabets finansielle situation. Ud fra indregningsmetoderne, vil Equity metoden oftest give den største fortjeneste. Dette skyldes at selskabets indre værdi, udtrykker hvad selskabet er værd, hvorimod aktieværdien udtrykke, hvad folk er villige til at betale. Dagsværdien beskriver udbud og efterspørgsels reguleringen, hvor de befinder sig på et frit marked, aktien værdiansættes ud fra hvad investorerne vil betale. Side 36 af 46

38 9. Equitys påvirkning på et koncern regnskab. Der er ved udregning af et koncernregnskab, vigtigt at alle interne transaktioner bliver elimineret, samt der bliver taget højde for ejerandelene, hvor meget M ejer. Der vil i forbindelse med udarbejdelsen, blive benyttet den modificerede overtagelsesmetode. Til at starte med bliver der lavet korrektioner til de respektive balancer, hvor interne transaktioner bliver elimineret, dette betyder at der fjernes salg og husleje indtægter, sammen med de tilhørende omkostninger. Der er blevet udregnet koncerngoodwill i forbindelse med overtagelsen af kapitalandelene i D i Denne bliver afskrevet over en 5 årig periode. Der er i forbindelse med udarbejdelsen taget højde for minoriteterne. Deres ejerandel af D, er vist i en særskilt post efter resultatet samt i en selvstændig post mellem egenkapitalen og forpligtelser. Elimineringen har haft betydning for det fortsatte arbejde, hvilke påvirkninger der har været i resultatopgørelsen, samt følge virkningerne på aktiverne og passiverne. I forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet, nulstilles M s kapitalandel i D. Dette gøres ud fra at disse ikke kendes, da der skal foretages elimineringer og mulige købsomvurderinger af D s aktiver og forpligtelser. Dette indebærer at Kapitalandelens værdi først kendes når det endelige koncernregnskab er færdigt udarbejdet. Der har været et internt mellemværende imellem de 2 selskaber, hvor af M har haft et tilgodehavende hos D, i forbindelse med huslejen og depositum. Det elimineres både hos M og D, sammen med betalingerne på de interne transaktioner der har været i løbet af året. Side 37 af 46

39 Dette betyder at M og D s regnskaber er blevet renset for alle mellemværende i regnskabsåret. Der har været ændringer i de likvide midler hos D, da deres transaktioner med M, er tilbageført. Der har der været en negativ påvirkning, i forbindelse med tilbageførelsen af omsætning på varesalg til M på DKK 42, mens der har været husleje regulering som har tilført D DKK 25. På gælds og tilgodehavender er der tilbageført DKK 50, hos henholdsvis D og M. Dette har betydet en samlet eliminering i M s og D s aktiver med henholdsvis DKK 50 og DKK 17, i henhold til passiverne har det haft modsat effekt, hvor M s er blevet påvirket med DKK 17 mod D s DKK 50. Elimineringerne i resultatopgørelsen og balancen har påvirket at der midlertidige opstår en difference imellem aktiver og passiver, dette skyldes at der er elimineret aktiver i D og passiver i M. Differencen udligner sig i forbindelse med konsolideringen, til det endelig koncernregnskab. Det kan ses i den foreløbige balance, hvordan elimineringerne har påvirket M og D. De har henholdsvis fået formindsket deres aktiver og passiver, grundet de interne transaktioner er blevet elimineret. Dette betyder at der kun er de aktiver og passiver tilbage, som skal med i koncernregnskabet. Den sidste hurdle er, at der i D s balance og resultat stadig er minoritets andelene med, disse skal i næste fase elimineres. Side 38 af 46

40 I forbindelse med eliminering af minoriteterne, skal der indregnes koncern goodwill, hvis der stadig er noget tilbage, denne er opstået da M opkøbte aktier i D. Koncern goodwill udregnes ud fra værdien som M betalte modregnet den faktiske værdi som D, havde på overtagelses tidspunkt. I dette tilfælde afskrives goodwill over en periode på 5 år. Goodwill vil skulle indregnes i D s balance, samtidigt med at der afskrives i resultatopgørelsen. Goodwill afskrives over 5 år, i D s regnskab, i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Denne goodwill indregnes som en forskels værdi imellem det vederlag som M betalte og hvad den faktiske værdi, af D s aktiver og forpligtelser havde på overtagelsestidspunkt. Dagsværdien er sat ud fra hvad aktien havde på salgsdatoen, hvorimod D havde en bogført værdi som var mindre. Denne værdi som M har betalt mere, opgøres derved som Goodwill, som afskrives efter afskrivningsloven 40. Den sidste fase i elimineringen forestår ved at der udskilles minoriteterne, samt der indregnes koncerngoodwill afskrivninger i D s resultatopgørelse. Minoritets andel af overskud fremkommer i kraft af, at der tages resultatandel ud af overskuddet før der Side 39 af 46

41 indregnes afskrivninger. Det resultatmæssige overskud som tilhører minoritet DKK 146 * 20 % = DKK 29. Disse er blevet placeret i en særskilt post under resultatet, så det er muligt for dem at se deres ejer andel. Afskrivningerne fremkommer i D s koncernbalance, hvor minoritets resultat andel fratrækkes. Der fremkommer nu et endeligt resultat som kan indregnes i koncernregnskab. Alle poster i koncernregnskabets resultatopgørelse udregnes ved at der tages M s foreløbige resultatopgørelse og indregnes D s koncernbalance. Dette indvirker på at der nu fremkommer en resultatopgørelse, hvor både M og D er indregnet. Det samlede resultat for koncernen ender derved på DKK 483, her af har minoriteterne en andel på DKK 29, som er vist under resultatet. De sidste elimineringer foretages ud fra at minoriteternes ejerandel af D s egenkapitalen skal udskilles, dette gøres ligesom ved resultatet, at der tages 20 % af D s foreløbige balance. Minoritets ejerande af d s egenkapital udgør DKK 236 * 20 % = DKK 47, disse opstilles i en særskilt post imellem egenkapitalen og forpligtelser. Efter udskillelsen af minoriteterne kan koncerngoodwill, indregnes i D s koncernbalance. Denne indregnes i aktiverne under goodwill. Koncerngoodwill er tidligere udregnet til at skulle udgøre i 2013 DKK 50. Side 40 af 46