Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 2 Juni årgang Childe Hassam, Summer evening, 1891.

2 Billede og bøn Prædiken over Johs. 16, 23b-28 Morten Kvist Der skal komme en tid, siger Jesus, hvor billedtale ikke længere er nødvendig, men han skal ligeud fortælle disciplene om Gud. Indtil nu har han talt i billeder både om sig selv og om Gud. Han har f.eks. sagt om sig selv, at han er livets brød, eller at han er som en hyrde for sine får. Han har også vist tegn på Guds skabelse, helbredelser og forvandlinger, som er mere end billeder, men kun for dem, som var til stede og så tegnene ske. Skal man fortælle om dem til andre, vil disse tegn blive til billeder. Billedbrug Det er denne billedtid, kunne man sige, som er ved at være omme, fordi den skal afløses af noget andet. Det sker med Pinsen. Det betyder ikke, at vi ikke længere kan bruge billeder, når vi skal fortælle om Gud eller forkynde Hans vilje. Vores historie viser da også snarere det modsatte. Kristendommens historie er fuld af billeder, kirkerne er fulde af billeder og der har endda været strid og hårde kampe om at få lov til at lave disse billeder. Flere af de vidunderlige mosaikker i Ravenna i Italien er f.eks. lavet i tallet af fordrevne kunstnere fra østkirken, hvor man under inspiration fra islam forsøgte sig med et billedforbud. Det holdt ikke, for der er ikke belæg for et billedforbud i kristendommen. Når Jesus siger, at billedtiden skal afløses af en tid, hvor der skal forkyndes ligeud om Gud, er der altså ikke tale om en underkendelse af billedtale eller billedet i ligefrem forstand. Billedet skal snarere ophøjes til at være noget mere end et billede. Det skal smelte sammen med det, som det er et billede af. Et billede af Kristus skal derfor få samme funktion for beskueren, som den levende Jesus havde blandt sine levende disciple. Billedet som illustration Et billede betragter vi ofte som en illustration til noget andet. Et politisk budskab bliver f.eks. tydeligt gjort af et billede, en knyttet næve med en rød fane betyder arbejdermagt, socialisme og lighed. Ingen er i tvivl. En satiretegning er en let forvanskning af et konkret forhold, hvor tegningen lever af det, den illustrerer. Logoer, fotografier, færdselstavler henviser til en anden virkelighed end deres egen. Alt sammen er det illustrationer. 2

3 John Ottis Adams, Summertime, Det er billedets tid som ren illustration, der skal høre op, fordi det skal være noget mere. Da Jesus levede på jorden afsatte han det ene billede efter det andet i sindet på de mennesker, han færdedes blandt. Det kom af, at han var ét med sine ord. Han var, hvad han sagde, og gjorde, hvad han var. Det gjorde naturligvis et voldsomt indtryk på folk; men i næste led, når den, der f.eks. var blevet helbredt skulle fortælle sin kone om det, fremkaldte mandens beretning billeder i hovedet på konen, som stod i fare for blot at blive til illustrationer. Hun vil herefter fortælle naboen om det og ville måske bruge et billede, for at få naboen til at forstå, hvad der var sket. Hun kunne f.eks. sige, at hendes mand blev kaldt hen til Jesus som et får til sin hyrde, en forklaring af hans manglende modstand, hvorefter Jesus helbredte manden for et sår, og der var et lys omkring hans hånd, ligesom kransen omkring stearinlysets flamme. Og nabokonen vil straks se det for sig. Her tjener billedbrugen et pædagogisk formål, og få ting er så gode som billeder til netop pædagogiske formål. Men Jesus er altså ude efter mere end det, dvs. en virkelighed højere end det pædagogiske kan række ud efter. Hvordan kan det ske? Det ophøjede billede Det, der skete for de mennesker, der så Jesus gøre tegn, og dem, der var udsat 3

4 for hans helbredelser, de mennesker, til hvem han direkte sagde f.eks., at han var hyrde for dem, skal ske for alle andre, som beder om det. For disciplene og andre tilstedeværende var der ikke alene tale om billeder, fordi Jesus som sagt var ét med sit ord og sin gerning, men om en ny virkelighed, som kom til dem udefra og forvandlede dem indefra. Alle billederne fra Jesu liv, og de billeder han brugte om Gud og sig selv, skal blive til den ånd, som men Pinsen slår ned i alle, der lægger øre til den. Der vil med Pinsen ske en forening af billede og ånd, ligesom Jesus selv var en sammensmeltning af kød og ånd. Når det sker, vil ånden kunne tale ligeud om Gud. Det kan godt omfatte billedsprog, men ikke blot som en pædagogisk illustration af noget andet, men som skaberkraft. Påstanden er altså i virkeligheden, at det kristne billedsprog besidder en sådan skaberkraft, at det kan sammenlignes med den kraft, Jesus udfoldede i sit liv, ja der er virkelig tale om den samme kraft. Bøn som ligeud tale om Gud Det er imidlertid ikke engang det vigtigste i dag. Vel skal billedets tid som illustrationens tid være omme, for snart at virke på et højere niveau nu som skaberkraft i sindet og i troens og håbets og kærlighedens tjeneste, men billedet skal også underlægges bønnen. Bønnen er en konsekvens af at tale lige ud om Gud, en konsekvens vel at mærke, som alle kan drage. I bønnen skal vi få det, som også billedet kan skabe, men altså på en mere ligeud måde, dvs. alene ved at bede til Gud får vi, hvad bønnen er udtryk for: Håb. Med bønnen, idet man knæler eller folder hænderne eller lukker øjnene, beder højt eller inde i sig selv, eller hvilken måde man foretrækker, er man allerede trådt ind i håbets sfære. Bøn er håb, skabt af Gud selv i os, idet vi beder. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, Eller bønnen er Guds gave til os, så vi altid under hvilke som helst forhold kan leve i håb, for så vidt som vi altid kan bede en bøn til Gud, Kristi Fader. Når Jesus ligeud vil forkynde for os om Faderen, er det den ånd, som er i bønnen, han vil give. Det store gennembrud i så henseende er som sagt Pinsen. Bøn som håb Og læg så mærke til, at kristendommens vigtigste bøn, Fadervor, er omtrent helt uden billedbrug. Omtrent fordi man kan diskutere, om f.eks. Himlen og det daglige brød ikke også er billeder, men i bønnen fungerer disse ord ikke som billeder. Hvorfor? Fordi det ikke er nødvendigt. Håbets ånd er levende til stede i og med at bønnen siges eller tænkes. At denne håbets ånd så i anden omgang skaber billeder, der kan styrke håbet og gøre billederne skaberkraftige, som det f.eks. er meningen med ikoner, 4

5 Rosie Burns, Hays made. eller gøre frelsehistorien levende for vort indre blik, altså en pædagogisk funktion, er jo kun en ekstra rigdom og den rette billedbrug kristeligt set. Tænk endvidere på, hvor få gange om nogen overhovedet, man har set Fadervor illustreret eller på anden måde billedliggjort. Jeg mindes ikke at have set det. Fadervor er en billedløs bøn, fordi bønnen er ligeud forkyndelse af Faderen. Her er hans håb til stede i os som skaberkraft. Håb som primær kristelig livsytring Et sidste forhold skal vi have med, at bøn og håb er den primære livsmåde for den kristne på jorden. Nogle sige, at det da vist må være troen. Andre vil spørge: Hvorfor ikke kærligheden. Men svaret er håbet. Den tro, vi bekender og taler om, er først og fremmest Jesu tro. Det sker ganske vist i håb om (der var håbet igen), at hans tro må blive vores tro, men den rette tro kom ind i verden med Jesu liv. Det er et historisk forhold, som vi ikke kan gøre noget ved udover at holdes os i kontakt med det, dvs. fortælle om troen og bekende den som et håb. Ved dåben får barnet troen som en gave, en historisk kendsgerning i dets liv. Kærligheden er så det liv, vi bevæger os hen imod for enden af håbet(der var håbet igen). Her kan man bestemt få nogle opmuntringer undervejs i livet, og vi skal hver især være opmærksomme på, at vi ikke ødelægger den kærlighed, som findes iblandt os, for den kan være endog meget sårbar og skrøbelig. Men kærlighed som livets fylde er vi hele tiden undervejs til, og altså hvad vi håber på (der var håbet igen). Selvom man oplever stor kærlighed i sit liv, er man stadig på vej, rent bortset fra at der altid er krævende forhold udenfor kærligheden. Størst er kærligheden, siger Paulus, javist, men det er fordi kærligheden er større end døden, Guds kærlighed, som er forudsætning for hver eneste livsytring. I det daglige, kristne liv er det håbet, vi lever i, med udgangspunkt i troen på vej mod kærligheden. Overskriften for denne dagligdag, hvor Jesus skal forkynde ligeud om faderen, for at vi kan gøre det samme, lyder: Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Amen 5

6 Nadvertale Med Fadervor i forbindelse med nadveren udtrykker vi håb om, at den kærlighed, som er i nadveren må blive levende iblandt os. Håbet er således den tilstand, vi møder op i, hjertets modus, for at få den kærlighed, som vi ikke kan give os selv, og som vi er undervejs til. Og håbet siger, at kærligheden kan blive større i os. Det sker ved at tage imod nadveren som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så kærligheden kan vokse hver dag. Amen Lighed eller privilegier? Morten Kvist Det er vanskeligt at argumentere imod lighed. Vi har i mange, mange år stræbt efter at gøre lighed til et bærende princip i alle forhold. Det er lykkedes, så den er blevet en selvfølgelighed, man ikke behøver at argumentere for. Men vi er måske nået til den grænse, hvor lighed ikke længere kan trække udviklingen, dvs. tanken om mere lighed kan ikke omsættes til handling uden at undergrave sig selv. Vi har fået en høj grad af økonomisk lighed, men det har skabt problemer med arbejdsvilligheden. Vi har fået ligestilling mellem kønnene i form af lige muligheder. Nogle mener ikke, det er nok. De kræver derfor særbehandling af kvinder f.eks. ved besættelse af stillinger på universitetet. Men det skaber ny ulighed for de dygtige mænd, som ikke må konkurrere på lige fod (jf. Weekendavisen, Bøger d ). Religion I spørgsmålet om religion er kristendommens stilling som privilegeret anfægtet. En hel del mener sandsynligvis, at ligheden må gælde også for religioner. Hvorfor skal kristendommen have en særstilling? Det gælder ikke alene i Danmark, men i hele Vesteuropa. Iben Thranholm har drøftet proble- 6

7 met i en kommentar i Kristeligt Dag blad ( ) under overskriften Misbrug af religionsfrihed. Hun spørger bekymret, om Europa er på vej tilbage til tiden før den romerske kejser Konstantin, som i år 312 indførte religionsfrihed i Romerriget og i realiteten gav kristendommen privilegier. Men dermed indførtes også en tolerance, som ikke har været til at drive ud af kulturen siden trods mange tilbageslag på historiens vej. Hun konkluderer bl.a.: Det multikulturelle ideal, også kaldet religionsneutralitet, bliver brugt som påskud for at udelukke ethvert tegn på den kristne civilisation fra den offentlige og politisk arena i en tro på, at det vil få vores kontinent til at fremstå mere åbensindet overfor ikke-kristne. Et vigtigt forhold Iben Thranholm har fat i et vigtigt forhold. Også for religionerne gælder det, at forestillingen om fuldstændig lighed eller altså religionsneutralitet vil undergrave sig selv. Den indbyrdes tolerance mellem konkurrerende religioner må komme et sted fra. Fra staten vil nogle sige, men en stats konkrete forvaltning vil altid ligge tættere på én religion end en anden. Idéen om at skelne mellem religion og politik, som er vigtig for vores statsforvaltning, er f.eks. kristen. En stat hviler aldrig på et neutralt grundlag, og eftersom religion viser sig altid at være en del af dette grundlag, vil staten stadfæste et privilegeret forhold til én religion fremfor andre. Der vil altid være en første-religion eller en stadig hårdere kamp om at blive det. Edward Henry Potthast, Summer pleasures. 7

8 Privilegier? Hvis jeg har ret i, at forestillingen om lighed er stødt på en grænse, ikke for at forsvinde ud af kulturen (det hverken kan eller bør den), men for at hvile indtil den igen er kommet til kræfter, og har jeg ret i, at der altid må være en første-religion, må vi også indrømme kristendommen en særstilling. Og kæmpe for at bevare den. Visse privilegier bør ikke være noget problem som f.eks. klokkeringning og kors på offentlige bygninger og i passet. Det vil samtidig være en indrømmelse af, at ligheden ikke kan føres længere. Det kan blive et slemt kulturelt chok for mange. Værre bliver det dog, hvis ligheden helt undergraver sig selv. Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed Øverst fra venstre. Jesper Hyldgaard Nielsen, Lasse Andersen, Emil Mortensen, Jesper Emil Boock Haurum, Malthe Delcomyn Hansen. Forreste række: Jesper Kammer Jensen, Inger Marie Knudsen, Anna Cecilia Pilegaard, Casper Gundager Jensen. 8

9 Fra generalforsamlingerne Referater af de to generalforsamlinger findes på hjemmesiden Nye bestyrelsesmedlemmer Per Lambæk, Gjellerup, skriver om sig selv: Mit navn er Per Stamp Lambæk, og jeg er 43 år gammel. Sammen med min far og mor kom jeg til Gjellerup i 1979, hvor vi inden da boede i Herning. Efter 1979 voksede jeg op i Gjellerup og Hammerum. Meget af min tid gik med håndbold i Hammerum Hallen. Efter 10. klasse på Gjellerupskolen kom jeg på Handelsskole i Herning, men efter et år fandt jeg ud af, at lysten til at blive tømrer passede mig bedre. Da jeg var udlært startede jeg på BTH i Horsens og blev derefter Bygningskonstruktør. Efter Horsens flyttede jeg til Herning sammen med min kone Charlotte, og snart efter fik vi en søn Daniel, og han er netop også blevet tømrer. Godt et par år efter vi var kommet hjem til Herning, blev jeg selvstændig og kom med i byggefirmaet Vestergaard og Lambæk. Efter 8 år med Knud Vestergaard kom min bror Carsten Lambæk med i Byggefirmaet Lambæk. Carsten Lambæk har netop i år søgt nye udfordringer og dermed har jeg nu overtaget Byggefirmaet Lambæk. Jeg er nu flyttet til Gjellerup, hvor også værkstedet ligger. En af grundene til at stille op til bestyrelsen i valgmenigheden er nok, at vores familie, som helt tilbage fra min oldefar Peder Lambæk, og derefter hans far Jens Lambæk, har gjort et stort arbejde for menigheden. Jens Lambæk boede på landejendommen i Birk. Jeg ser frem til at blive en del af bestyrelsen og har også en stor lyst til at komme med nye tiltag for den yngre gruppe af valgmenigheden. Derudover kan jeg også deltage i vedligeholdelsen af menighedens bygninger. Ingrid Hagelskjær, Gjellerup, skriver om sig selv: Mit navn er Ingrid Hagelskjær, Jeg bor på Kastaniealle12 i Hammerum og blev alene i 1999 efter 45 års ægteskab. Jeg har en dejlig familie bestående af 2 sønner, 2 svigerdøtre og 5 børnebørn. Efter en dejlig sommer på Ollerup Gymnastikhøjskole i 1963 blev det til hus og giftermål og arbejde. Syerske kunne man jo let blive og det var lige mig. Senere arbejde på Hammerum Husholdning og Landbrugsskole. I 1983 fik jeg mit drømmejob på det beskyttede værksted Tre Birke, som leder af deres systue, og det havde jeg 9

10 til Nu nyder jeg mit otium med mange fritidsinteresser. Jeg har altid haft mit tilhørsforhold til Valgmenigheden. Det stammer fra min fars familie. Heine Bøgild, Herning, skriver om sig selv: I sensommeren 1978 kom jeg til Herning for at starte på det nu hedengangne Herning Seminarium. Meningen var, at det skulle være en bemærkning på højst 4 år, men verden ville det anderledes eller med et citat af John Lennon: Life is what happens, while you are busy making other plans. Jeg er til daglig forstander på Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole. Skolen er, som det også fremgår af navnet, en daghøjskole. Den har til formål at tilbyde en folkeoplysende og arbejdsmarkedsfremmende undervisning for voksne og for vores vedkommende med afsæt i bevægelse. De fleste af skolens kursister befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Derfor har vejledning af den enkelte også betydelig vægt i dagligdagen. Her manøvrerer jeg rundt til daglig - hver morgen med Højskolesangbogen i hånden. Når jeg ikke er på arbejde, bor jeg i Snejbjerg med min kone, Bente, der er sygeplejerske. Vi har 2 drenge, hvor den ældste læser idræt på Syddansk Universitet i Odense og den yngste går i 2. g på Herning Gymnasium. I det tidlige forår modtog jeg en opfordring af Niels Andersen, som jeg ikke kunne sidde overhørig. Derfor stillede jeg op til generalforsamlingen i marts, og nu er jeg i skrivende stund på vej til arbejdet. Det er med en stor portion ydmyghed og med Grundtvig og folkeoplysningen i rygsækken. Jeg ser frem til et spændende samarbejde. Carol Carmichael, Summertime. Ferie Jeg holder ferie fra mandag d. 8. juli til torsdag d. 8. august begge dage incl. Kirkelige handlinger varetages af Solveig Bøye, tlf eller MK 10

11 En hyldest over salmer, som fryder sig over skaberværket, gir os liv og gør os glade Tirsdag den 21. maj gik flaget på hel, hvor vi havde fernisering i Hammerum Kirke, Gjellerup Valgmenighed med de dejlige billeder, som de 19 børn i 3. klasse på Hammerum Friskole havde lavet sammen med deres billedkunstlærer Karen Lisbeth Tommerup. Udgangspunktet denne gang var de danske salmer og skaberværket, og det er der kommet mange gode og fantasifulde bud på, såvel på væggen, som i form af en skulptur dekoreret med enkelte salmevers og meget bøjelige menneskefigurer. Karen Marie Holm bød velkommen og læste første vers af salme 369: Du som gir os liv og gør os glade, som er skrevet og komponeret af Hans Anker Jørgensen, da det først og fremmest er denne salme, som har været udgangspunktet for arbejdet. Vi takker for, og fornøjer og glæder os over dette kunstneriske samarbejde, vi har med Friskolen. Denne gang har det været ret så livligt, da et af ørnebillederne er fløjet af sted flere gange! Herefter sang vi hele salmen, hvorefter Morten Kvist åbent fortolkede nogle af billederne og skulpturen, hvor også børnene lystigt gav deres besyv med. Vanen tro havde Nancy Hansen bagt pølsehorn og snegle, som også denne gang gjorde lykke! Saftevand, flødeboller og lidt slik gled også ned, og følgelig vin, kaffe og te til vi voksne. Det blev en fest, som vi også ønsker det skal være. Lederen af Friskolen; Kristina Thygesen, takkede for arrangementet, og udtrykte sin glæde over, at billederne og skulpturen netop kan ses i vores kirke, i en anden kontekst, inden de sluttelig skal hænges op i 3. klasses lokale, og dermed kommer hjem igen. Kig forbi til gudstjeneste, eller få en aftale med graver og kirketjener Dorthe Hansen eller undertegnede, og fryd jer over den skaberglæde eleverne her udtrykker. Karen Marie Holm Fernisering i Hammerum kirke 11

12 Kalender: Fra fredag d. 5. juli til søndag d. 7. juli på Hammerum Efterskole: Så har vi atter Balladen! Og at vi har det, skyldes det helt basale, at Gud er én, men meningerne om både ham, os og så mange andre vigtige sager her i tilværelsen er delte. Det er som bekendt en ældgammel historie, som tog sin begyndelse i egnene i og omkring Edens Have. Vi fik sparket, og uden for porten afslørede det diffuse lys fra Kerubernes flammesværd en perspektivforskydning, som vi mennesker aldrig siden helt har vænnet os til, og som derfor til stadighed giver os en uro i mellemgulvet, der mest af alt minder om længsel af den stærke slags. Længsel rimer også på fængsel, men det skal vi nu ikke fortvivle over, for der er sprækker i murværket, og fra sprækkerne trænger morgenlyset ind, og ind i sprækkerne banker vi tålmodigt vores kiler for om muligt at fravriste dem endnu mere lys. I år falder lyset på alt lige fra sognebevidsthed og Morten Pontoppidan til forholdet mellem etik og religion; på guder og mænd i et kloster i Algeriet, såvel som på menneskets identitet og de sociale medier; på en canadisk sangskrivers fascination af manden fra Nazareth, samt på alle de øvrige sange og fortællinger, der ligger hjertet nær. Derfor: Velkommen til den 26. Ballade om Gud! NB Bemærk nyt begyndelsestidspunkt og børneprogram Fredag d. 5. juli kl : Ankomst og indkvartering kl : Morten Thaysen, sognepræst, Varde Den levende Guds menighed Om Morten Pontoppidans menighedssyn kl : Kaffe og diskussion kl : Sang½timen v/ Merete Bøye, vikarierende præst Krig og fred i Højskolesangbogen kl : Aftensmad kl : Laura Gylden-Damgaard, sognepræst, Galten Er du én eller mange? Menneskets identitet ifølge Jan Kjærstad Lørdag d. 6. juli kl. 8.00: Morgenmad kl. 9.00: Morgensang v/ Merete Bøye kl. 9.30: Lise Marie Nedergaard, eventyrfortæller, Vissenbjerg Fortællinger over temaet: Når mennesker vælger kl : Frokost kl : Film: Om guder og mænd v/ Mikkel Crone Nielsen, frimenighedspræst, Ryslinge kl : Kaffe 12

13 kl : Peter Danielsen, sognepræst, Rimsø Leonard Cohen Et causerende, biografisk foredrag med indlagt live musik ved duoen The Beautiful Losers kl : Middag og soiré Søndag d. 7. juli kl. 9.00: Morgenmad kl : Morten Kvist, valgmenighedspræst, Herning Fra etik til religion Hænger etik og religion sammen? Med eksempler fra foredragsholderens arbejde i Det Etiske Råd. kl : Kort middagsgudstjeneste v/kjeld Slot Nielsen kl : Frokost, derefter afrejse Pris: Voksne: 1400 kr. Børn fra 9 år: 700 kr. Børn op til 8 år: gratis. Studerende: 900 kr. Sengelinned medbringes! Enkeltforedrag inkl. kaffe og kage: 75 kr. Børn er velkomne: Se særskilt børneprogram. Opsyn med børnene hele dagen ved barnepiger. Adgang til stor gymnastiksal med mange redskaber. Tilmelding: (dog ikke til enkeltforedrag) Jørgen Lynggaard, Øster Allé 26, Hammerum, 7400 Herning, tlf , senest den 24. juni. Nyt sommermøde i Hammerum Vi har besluttet at omlægge sommermødet. Det har i en årrække været forbundet med Ballade om Gud, men tiden var inde til at ryste posen igen. Som noget nyt arrangerer vi det i fælleskab med Hammerum Friskole. Lørdag d. 17. august kl til ca : Sommermøde på Hammerum Friskole Vi har engageret fhv. sognepræst, Lars Ole Gjesing, Ærø til at genfortælle H.C. Andersens eventyr for både børn og voksne. Program: Fællessang og velkomst De vilde Svaner Pause m. kaffe og sandwich Lille Klaus og store Klaus Afslutning. Der betales 50 kr. for historier, kaffe og sandwich. Alle er velkomne - tag hele familien med! Kristina Thygesen, daglig leder af Hammerum Friskole, Karen Marie Holm og Morten Kvist Mandag d. 30. september kl : Fælles efterårsmøde på Herning Friskole Om Edith Piaf. Foredrag ved viceforstander på Bornholms Højskoler Lilian Hjort-West. Entré: 75, - incl. kaffe og brød. Alle er velkomne! Torsdag d. 10. oktober kl : Sange og fortællinger fra Den Blå på Herning Friskole Sangen har fået nye vinger, ved frimenighedspræst Ole Kobbelgaard, Øster Jølby. 13

14 Mandag d. 21. oktober kl : Foredrag om presseetik på Herning Friskole Ved MF Mette Bock: Pressens udvikling fra vagthund til jagthund. Søndag d. 27. oktober kl : De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde i Herning og Hammerum Morten Kvist prædiker i Herning Valgmenighedskirke. Valgmenighedspræst Ronald Risvig, Aulum, holder foredrag på Hammerum Fri- og Efterskole.Detaljeret program følger senere. Tilmelding til præsten eller en af de to formænd. Mandag den 18. november kl : Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele læseoplevelser, begejstring og litterær viden. Følgende bøger bliver omdrejningspunktet for de tre litteraturaftener: 18. november 2013 Kristian Bang Foss: Døden kører Audi 13. januar 2014 Per Petterson: Jeg nægter 24. marts 2014 Bogens titel udmeldes senere Er du interesseret i at være medspiller i studiekredsen, der afvikles efter samme koncept som tidligere, så meld dig på: jepsen.laura@gmail.com eller kontakt mig på mobil: Laura Jepsen Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside Herning Kirkehøjskole efterår 2013: 7. september i Herning Kirkehus: Dr.theol. forfatter Anders Kingo, Ullerup: Den folkelige og enfoldige Kirkegaard 5. oktober i Gullestrup Kirke: Rektor, cand.theol. Henning Kjær Thomsen, Århus: Søren Kirkegaard og det religiøse 2. november i Fredens Kirke: Mag.art. Anders Thyrring Andersen, Århus: At forføre til tavshed Søren Kirkegaard og det kristne 7. december i Sct. Johannes Kirke: Sognepræst Orla Villekjær, Sdr. Felding: Tag et brækmiddel om Søren Kirkegaard og hans kirkestorm 14

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkevej 54, Gjellerup Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 23. juni kl kl juni kl (kirkekaffe) kl juli Fælles med kl Ballade om Hammerum, se kalender. Gud, Kjeld Slot Nielsen. 14. juli Ingen ingen 21. juli Ingen ingen 28. juli kl Solveig Bøye Fælles med Herning (kirkekaffe) 4. august kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 11. august kl kl august kl kl august kl (kirkekaffe) kl september kl kl september kl kl september kl kl september kl (kirkefrokost) kl september kl Høstgudstjeneste, kl Høstgudstjeneste, midtvest Pigekor medv. MidtVest Pigekor medv. (kirkekaffe) (kirkefrokost) 6. oktober kl Solveig Bøye kl oktober kl Solveig Bøye kl NB! Bemærk at gudstjenesterne fremover forbliver uændrede året igennem, med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.