Undervisningsmateriale

Transkript

1 Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser og grundskolens udskolingstrin det moderne gennembrud Tiden omkring Kristiania-bohEmen christian krohg, oda krohg, u.å.. privateje. Foto: Fridrik Bertelsen

2 Introduktion Norske Christian Krohg ( ) var en af sin tids mest banebrydende kunstnere. I 1880erne var hans største projekt at engagere og gribe publikum med sine alvorlige og ærlige skildringer af forskellige typer fra sin samtids arbejderklasse. Udstillingen Christian Krohg Tiden omkring Kristianiabohemen viser igennem Krohgs malerier tiden og samfundet i Kristiania (nu Oslo) i Norge. Krohg brugte maleriet som tilgang til at afbilde livet omkring sig. Han malede både sit eget familieliv med hustruen Oda og børnene som hovedpersoner, sine malerkolleger og skildringer af den store klasseforskel i byen i 1880erne. Krohg var politisk engageret og en ivrig samfundsdebattør han gjorde sig særligt bemærket under den såkaldte Sædelighedsfejde både som forfatter og maler. Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i udstillingen i et bredere samfundsmæssigt lys og vil gå i dybden med nogle af de centrale temaer og nøglepersoner fra tiden både i Danmark og i Norge. Materialet henvender sig til folkeskolens udskoling samt ungdomsuddannelser og seminarier og er specielt henvendt til billedkunst-, danskog historieundervisningen. Materialet er udarbejdet med henblik på gruppearbejde under besøget i udstillingen, efter at klassen har fået en introduktion til udstillingen, men det kan også benyttes af klassen før og efter besøget i GL STRAND. Formålet er, at grupperne skal bevæge sig rundt i udstillingen på egen hånd og besvare spørgsmål og læse uddrag af tidens litteratur. Materialet lader eleverne på en selvstændig og aktiv måde opleve billedkunsten som indgang til at diskutere, forstå og fortolke deres egen historie og samtid. Det er muligt at låne ipads med komparativt billedmateriale i GL STRANDs reception mod et depositum. Fotografi af Christian Krohg foran staffeliet. Privateje

3 Det moderne gennembrud og Sædelighedsfejden Selve udtrykket det moderne gennembrud blev skabt af den danske litteraturkritiker og samfundsdebattør Georg Brandes i Under sine berømte forelæsninger på Københavns Universitet udbredte han sine tanker om litteratur og sin kritiske holdning til samfundets etablerede værdier. Brandes syn på kunst og litteratur fik stor indflydelse på Christian Krohg i Norge. Den såkaldte Sædelighedsfejde i blev et af de vigtigste omdrejningspunkter for det moderne gennembrud og Georg Brandes holdninger. Sædelighedsfejden foregik både i Norge og i Danmark og handlede om seksualmoral, ægteskab og ligestilling mellem kønnene. Den startede som et oprør mod den etablerede holdning om, at kun mænd havde ret til seksuel udfoldelse før og uden for ægteskabet, bl.a. hos prostituerede, mens kvinden skulle være tilbageholdende og kysk. Kritikken af seksualmoralen forgrenede sig til forskellige holdninger, som fløj frem og tilbage mellem kendte kulturpersonligheder på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Norge. Brandes havde en frisindet og liberal holdning; han var kritisk over for en stramt reguleret seksualitet samt ægteskabet og familien som institution. Han mente, at både mænd og kvinder havde en seksualitet, og at de derfor skulle bruge den. Brandes kritiserede den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson, som i et teaterstykke gav udtryk for, at mænd bør være lige så seksuelt tilbageholdende som kvinder. I det nyoprettede Dansk Kvindesamfund, som kæmpede for kvinders ligestilling, var man enig med Bjørnson. Derimod valgte nogle kvinder i den såkaldte bohemekreds i Norge, som Christian Krohg var en del af, at udleve en fri og ubunden seksualitet. Inspireret af Georg Brandes brugte Krohg sin rolle som kunstner og forfatter til at tage del i dette store samfundspolitiske spørgsmål. Han kom til at spille en vigtig rolle i den norske sædelighedsfejde med romanen Albertine og de mange malerier over temaet. OPGAVE Find portrættet af Georg Brandes i udstillingen og analysér i gruppen, hvordan Krohg har valgt at skildre sin store inspirationskilde. Christian Krohg: Georg Brandes, Skagens Museum

4 Christian Krohg og Albertine Christian Krohg skrev sin kontroversielle roman Albertine i 1886, hvori han tog del i tidens diskussion om seksualmoral. På dette tidspunkt eksisterede der en lovlig, overvåget prostitution i både Danmark og Norge. Da man frygtede, at kønssygdomme skulle sprede sig blandt de prostituerede og deres kunder, førte politiet opsyn med de prostituerede, der jævnligt blev tvangsundersøgt for kønssygdomme. For mange fattige kvinder blev prostitutionen den sidste udvej for at tjene til livet, og ofte havde de ikke noget valg. Krohg ønskede med sin roman at sætte fokus på fattigdommen og det dobbeltmoralske samfund, som accepterede mænds seksuelle udfoldelser uden for ægteskabet og samtidigt drev kvinder ud i prostitution og undertrykkelse. Albertine handler om den fattige syerske Albertine. Hun er en tilbageholdende og genert pige, som begynder at gå i byen. Her træffer hun blandt andre Winther, en politifuldmægtig, der en aften skænker hende vin og forgriber sig på hende. Romanen ender med, at Winther indkalder den uskyldige Albertine til de offentlige prostitueredes tvangsundersøgelse for kønssygdomme, fordi han ser hende komme på byens barer. Undersøgelsen gør, at hun begynder at se sig selv som prostitueret og havner i byens prostitutionskvarter. Læs uddrag FRA ALBERTINE: Da, med engang, skjønte hun det riktig. Doktoren! Nei nei nei, hvisket hun til konstabelen, jeg vil ikke, jeg vil ikke la meg gå, jeg skal være skikkelig, jeg skal aldri gå ut mer, å la meg gå! La meg få tale med fullmektigen igjen! Det duftet sterkt av moskus i det værelse han førte henne inn i, og raslet i silke og stiveskjørter. Til venstre var en dør hvorfra det kom en ut med svær hatt, knappende sine hansker og så på henne og mønstret henne fra topp til tå og smilte kjent. Huff da! Og hun trakk seg tilbake for alle disse sminkede øyne og klemte seg inn til konstabelen. Kom nå! sa konstabelen. De så på henne alle sammen og småsmilte. vidste du? I Danmark blev den offentlige prostitution afskaffet i Men i dag er det faktisk ikke ulovligt hverken at være prostitueret eller at købe sex hos en prostitueret, så længe hun/han er over 18 år. Prostitution er dog ikke et såkaldt lovligt erhverv, og derfor er den prostituerede ikke omfattet af arbejdsmarkedets beskyttelse. I både Sverige, Norge og Island i dag er det forbudt at købe sex. Det vil sige, at det er sexkunderne, der gør noget strafbart, og ikke de prostituerede. Find evt. flere oplysninger på nettet om loven om prostitution. Hvad mener du om loven? Christian Krohg: Træt, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Jacques Lathion

5 Været gikk fra henne, og hun snappet efter ånde, mens knærne skalv imot hverandre. Der, like mot henne, på den annen side av det store, fengselsgule bordet midt i værelset der sto den jo stolen den forferdelige stol, hennes evige skrekk, hennes uavlatelige angst, men som hun hadde glemt igjen en stund der ute under de offentlige fruentimmers frekke øyne. Der sto den, høy og fæl, minst en meter høyere enn bordet, med en halvrund innskjæring i den brunslitte, lærbetrukne sete og en lav, skrå rygg, der sto den, visende sin uhyggelige profil, og foran den lille trappen som førte opp til setet, sto en ung herre som hun ofte hadde sett ved musikken på Karl Johan med svart liten knebel og mørke øyne og rettet på sin lorgnett mens han ventet på henne. Blodet banket i tinningerne, knærne skalv mot hverandre, og hun snappet tungt efter været. Umulig, umulig, hun måtte synke i jorden av skam. Aldri stige opp på det forferdelige fengselsgule stillaset bare hun hadde kunnet synke rett ned i jorden! Vil De gå opp på det øverste trinet der og sette Dem på det setet der og med et lite smell lot han hånden falle flatt ned på lærbetrekket. Hun ble stående ennå et sekund, så grep hjelpeløsheten henne helt, og igjen gikk benene mekanisk av sted og bar henne oppover trinene. Men kommet opp på det øverste trinet vendte hun seg lynsnart om og idet hun dumpet ned i setet med knærne presset imot hverandre, grep hun med begge hender om dem og glattet kjolen godt ned om legger og ankler. Tror du det er for moro skyld vi står her da, tøs? Værsgo knærne fra hverandre! Og grebet av redsel følte hun de skjelvende knær rent mekanisk gå fra hverandre, og hun syntes hun måtte dø av skam, og alt gikk rundt for henne, det svartnet for øynene og hun trodde hun skulle besvime. Så plutselig følte hun instrumentet mot sitt blottede legeme, og hun skvatt til, men ble så liggende der i dyp redsel uten å tore røre en muskel og med en rent unaturlig klar bevissthet. Hun lå der en stund forbauset med håndbaken for øynene og så seg selv i tankene ligge der i den forsmedelige stilling foran den unge herren! Og hun levde virkelig var slett ikke død av skam forunderligt! Når han var ferdig med henne, skulle han jo undersøke den neste, en av de andre der ute, og så en til, en efter en, alle sammen. Og i morgen likedan og i går og hun husket plutselig på hvor slitt det var, dette brune lærbetrekket. Og i grunnen var det jo ikke så farlig heller nå var hun jo ganske rolig det var skrekken som var det værste pytt sann! GLOSER Knærne = knæene Lær = læder Karl Johan = hovedgaden i (Kristiania) Oslo Knebel = overskæg Lorgnett = briller Skvatt til = gispe Håndbak = håndtaske Og mens hun lå der med hånden for øynene, tilbakelenet oppe i den høye stolen, med leggene og føttene hængende ned fra kanten av setet, nesten bevisstløs av skam, følte hun klærne bli brettet opp om hofterne og lagt henover brystet. Og det ble koldt omkring de sammenpressede knær, og på hvert av dem la det seg en varm hånd som tok tak og ville bryte dem fra hverandre. OPGAVER Hvordan beskriver Krohg de prostituerede i venteværelset gennem sin hovedperson? Hvilken type fortæller bruges? Hvordan vil du beskrive Krohgs beretning om undersøgelsen? Hvordan reagerer Albertine, da undersøgelsen er overstået? Undersøgelsesstol, Kristiania, sidste halvdel af 1800-tallet

6 Samtidens reaktion Romanen om Albertine tematiserer tidens lovlige, kontrollerede prostitution, og den vakte stor forargelse i samtidens borgerklasse især den udpenslede beskrivelse af den skamfulde underlivsundersøgelse. Arbejderklassen derimod hyldede ham, fordi han satte fokus på tidens sociale uretfærdighed og myndighedernes dobbeltmoral. Myndighederne beslaglagde romanen dagen efter, den udkom og anklagede den for at være usædelig. Den efterfølgende retsag forbød den helt. I dag betragtes romanen som et vigtigt stykke litteratur, som var med til at ændre på samfundets vilkår. Bogen fik et vigtigt politisk efterspil, der endte med, at man nedlagde det offentlige prostitutionsvæsen i Kristiania i Krohg malede også mange værker over fortællingen om Albertine. Albertine i politilægens venteværelse er det mest kendte. Det enorme maleri måler 2,11 x 3,26 meter og er en afbildning af de prostituerede, som venter på at komme ind til lægens obligatoriske undersøgelse for kønssygdomme. I billedets centrale forgrund ses en kvinde, som kan tolkes som en erfaren prostitueret. Hun ser mod beskueren med et smil på læben. Hun danner en kontrast til Albertineskikkelsen, som ses længere inde i billedrummet nærmest døren ind til lægen med tørklæde om hovedet. Krohgs pointe var, at Albertine snart vil miste skammen og blive som de andre i politilægens venteværelse: en falden kvinde. Albertine er en opdigtet, litterær figur, men modellerne, som Krohg brugte til sit maleri, var prostituerede. Flere udstillingssteder afviste maleriet, men Krohg fandt sit eget sted, det kunne hænges op, og folk strømmede til for at se det store, berygtede værk. Opgaver Hvad fortæller Albertines kropssprog om hende? Beskriv de andre kvinder. Hvorfor skabte Krohg figuren Albertine? Hvad var Krohgs personlige holdning til prostitution? Kan du forstå, hvorfor romanen og maleriet blev afvist? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor malede Krohg dette motiv i så stort format? Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Jacques Lathion

7 Kristiania-bohemen Kristiania-bohemen var en politisk og kulturel bevægelse i 1880erne med centrum i hovedstaden Kristiania i Norge. Gruppen opstod i et samfund præget af politisk strid mellem partierne Højre og Venstre, og skellet mellem klasserne blev større. Kristiania-bohemerne var politisk radikale og kæmpede mod social uretfærdighed, samfundets dobbeltmoral og den kristne moral, som den blev fortolket i datidens norge. Bohemerne var bl.a. litterater og kunstnere og mente, at naturalismen skulle skildre livet, som det rigtigt ser ud. I kredsen indgik en bred vifte af kunstnere, hvor Christian Krohg og den yngre Edvard Munch er blandt de mest centrale malere, men også skribenter, forfattere og lyrikere var centrale medlemmer. vidste du? Ordet boheme kommer af fransk bohême og er en betegnelse, man anvendte om vagabonderende sigøjnerfolk, man troede kom fra Bøhmen (en historisk region i Centraleuropa). Begrebet blev fra 1800-tallet benyttet om grupper af kunstnere, forfattere, radikale og andre med en livsstil i strid med de borgerlige konventioner og normer. OPGAVE Find værket og beskriv personerne og stemningen i maleriet Et hjørne i mit atelier/bohemer. Christian Krohg: Et hjørne i mit atelier/bohemer, Lillehammer Kunstmuseum

8 Hans Jægers oprør Hans Jæger ( ) var en norsk forfatter, der blev hovedfiguren i bohememiljøet i Kristiania i slutningen af 1800-tallet. Han talte for en ophævning af det monogame ægteskab og for praktisering af fri seksualitet. Hans mest kendte roman Fra Kristiania-Bohêmen fra 1885 blev beslaglagt for blasfemi og blufærdighedskrænkelse og kostede ham 60 dage i fængsel. De andre bohemer gik til angreb på myndighedernes censurering og prøvede at forsvare hans ret til ytringsfrihed, men romanen blev først lovlig i I romanen udleverede han sine egne og sin vens seksuelle problemer, og han argumenterede for, at mænd bliver ødelagt, hvis deres seksualitet hæmmes. Læs uddrag fra bogen Fra Kristiania-bohêmen: Åh, disse morgener! Og disse aftener! og disse formiddage på skolen! Og disse eftermiddage herhjemme! hvor han bare lå på sofaen og tænkte på liderlige ting i stedet for at bestille noget!... Han lod sig falde ned på sofaen, støttede albuerne på sine knæ og gjemte ansigtet i hænderne : Å denne liderlighed, denne overhåndtagende liderlighed! den var det igrunden, som gjorde ham så ulykkelig! Den var det jo, som gjorde, at han aldrig fik bestilt noget. Tog han en bog og begyndte, kunde han jo slet ikke tænke på det, han læste, bare for disse nøgne fruentimmerskikkelser, som dansed mellem linjerne, indtil han glemte både bogen og linjerne og bare så på dem. bohemens ni berømte og berygtede regler: 1. Du skal skrive dit eget liv. 2. Du skal overskjære dine familjerødder. 3. Man kann seine Eltern nie schlecht genug behandeln. (Man kan ikke behandle sine forældre dårligt nok) 4. Du skal aldri slaa din næste for mindre enn fem kroner. 5. Du skal hade og foragte alle bønder, saasom: Bjørnstjerne Bjørnson, Kristofer Kristofersen og Kolbenstvedt. 6. Du skal aldri bære celluloidmansjetter. 7. Aflad aldri med at gjøre skandale i Christiania theater. 8. Du skal aldri angre. 9. Du skal ta livet a dei. Opgaver Hvad er jeres forståelse af en boheme? Kender I nogle nulevende bohemer? Hvad er reglerne udtryk for? Bohemerne kæmpede mod myndighedernes censurering af tabubelagte emner. Kan man forestille sig et forbud mod litteratur og kunst i dag? Sven Jørgensen: Hans Jæger, Oslo Bymuseum. Foto: Rune Aakvik/Oslo Museum

9 Christian Krohg familiefar eller boheme? Krohg indledte et forhold til sin unge kunstnerelev Oda Engelhart (født Oda Lasson) i Oda tog ikke ægteskabets rammer så højtideligt. Hun blev gravid med Krohg, mens hun stadig var gift med Jørgen Engelhart og fødte deres datter, Nana, i hemmelighed i Belgien. Med stærke modsigelser fra sin far blev hun skilt og kunne gifte sig med Krohg. Brylluppet blev fejret på Skagen i Danmark sammen med Skagensmalerne. Hans Jæger var bjergtaget af den 25-årige Oda og den måde, hun valgte at leve på. Hun var selve idealet for hans idéer om den frie kærlighed og opbrydningen af de gamle konventioner som ægteskabet. Oda indledte et forhold til Hans Jæger og flere andre, men forblev gift med Krohg, indtil han døde i Livet igennem havde Krohg så vidt vides ikke andre forhold end til Oda, og flere af Odas malerier vidner om, at Krohg snarere trivedes med familielivet, mens hun udlevede bohemelivet. Krohg fungerede som bohemens politiske, teoretiske støtte. OPGAVE Hvad fortæller Krohgs portræt af Oda (på forsiden) om hendes personlighed? Christian krohg: stakkels lille, privateje. Foto : O. Væring Eftf. AS

10 At sætte problemer under debat Den kunstneriske retning, som bohemerne var tilhængere af, og som blev revolutionerende under det moderne gennembrud, var naturalismen. Både i litteraturen og billedkunsten. Georg Brandes var kendt som naturalismens profet i Norden. Under sine forelæsninger på Københavns Universitet ytrede han sin holdning om, hvad der var god litteratur: Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. For Krohg skulle kunsten engagere et bredt publikum. Den skulle have et budskab og en funktion ud over bare at dekorere borgerskabets vægge. Han formulerede en regel om, hvordan man bør male: Du skal male slig at du griber, rører, forarger eller gleder den store hop nettopp ved det samme som har gledet, rørt, forarget eller grebet deg selv, for det er vel derfor, du har malt ditt bilde, vil jeg håpe. Billedkunstnerne og forfatterne stræbte efter at gengive omverdenen så nøjagtigt og objektivt som muligt gennem billede eller tekst. På den måde var naturalismen et oprør mod den idealiserende kunst. Man skulle nu skrive og male om sin egen tid og kun forholde sig til virkeligheden. Derfor herskede der i det moderne gennembrud en ny forståelse af, hvad der er skønt. Realismen kan betegnes som en gren af naturalismen. Flere af de værker, som Christian Krohg har malet, har et mere socialrealistisk indhold. Det vil sige, at kunstneren udtrykker sin personlige holdning til sociale og politiske problemstillinger i samfundet gennem sin kunst. Realismen var dermed en holdningsbetonet tilgang til kunsten og litteraturen, fordi den skildrer virkeligheden med kritiske øjne. Efter den store kritik af Hans Jægers Fra Kristiania-Bohêmen holdt han en forsvarstale, hvor han bl.a. sagde: Realistens kunstneriske trang tilsa ham at levere mennesker som de stod og gik i det virkelige liv. Men menneskene som de står og går i det virkelige liv, de er ikke skjønne, højstærværdige herrer! OPGAVEr Hvad mener Brandes er god litteratur? Hvordan sætter Krohgs værker problemer under debat? Efter at du har set udstillingen, synes du så, at Krohgs malerier lever op til hans egen regel om, hvordan man skal male? Bliver du grebet af billederne? Sæt ord på naturalismen i Krohgs billeder. Hvordan ville man i dag afbilde virkeligheden? Christian Krohg: Kampen for tilværelsen, ca KODE - Kunstmuseene i Bergen. Foto: Dag Fosse

11 Naturalisme på flere måder I 1880erne var de tre mest skelsættende naturalister i Norge Christian Krohg, Frits Thaulow og Erik Werenskiold. På trods af at de alle tre overordnet kaldte sig naturalister, var der forskellige nuancer i deres kunstsyn, og de tolkede ikke naturalismen på samme måde. Mens Krohgs tilgang til kunsten var mere holdningsbetonet, mente Thaulow og Werenskiold ikke, at kunsten skulle bruges som propaganda i den politiske kamp. Krohg mente derimod, at det var vigtigt, at kunsten bidrog i kampen og ikke bare var et behageligt tilflugtssted. erik werenskiold Werenskiold havde en mere nationalistisk tilgang til naturalismen. Det vil sige, at mange af hans værker fremmede de typiske kendetegn ved nationen Norge og betydningen af bondekulturen i landet. Krohgs værker fremstillede derimod primært forholdene i byen, som ikke blot var typiske for Norge. Da Werenskiolds En bondebegravelse, blev udstillet, vakte det stor begejstring blandt publikum. Motivet har et fortællende indhold og fremstiller en scene fra bøndernes hverdagsliv med det typisk norske bjerglandskab i baggrunden. Erik Werenskiold: En bondebegravelse, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Foto: Børre Høstland

12 Frits Thaulow Thaulow var den kunstner, som den unge Krohg rejste sammen med til Skagen for første gang. Her blev de en del af den kendte kunstnerkoloni bl.a. sammen med de danske kunstnere Michael Ancher og P.S. Krøyer. Thaulow opholdt sig også i en periode i Paris, hvor han blev inspireret af de franske friluftsmalere og impressionister. De maleriske effekter i et maleri var dermed det vigtigste udtryksmiddel for Thaulow. Han blev kendt for at male stemningsfulde billeder af huse, gader, vandløb og vejret. p.s. krøyer I Danmark kan Krohgs realistiske kunstværker sammenlignes med skagensmaleren P.S. Krøyers værk Italienske landsbyhattemagere fra Krøyer har malet den magre hattemager og hans to drenge, som arbejder i en mørk kælder. Det er en realistisk skildring af hverdagens hårde slid. I Paris blev publikum meget begejstret for værket, og Krøyer blev tildelt en medalje. Anderledes gik det i København, hvor billedets realisme adskilte sig stærkt fra tidens mere idealiserede folkelivsskildringer, som man var vant til at se. p.s. Krøyer: Italienske landsbyhattemagere, Den Hirschsprungske Samling, København OPGAVE Se på billederne Kampen for tilværelsen af Christian Krohg, En Bondebegravelse af Erik Werenskiold og Fra slottsparken af Frits Thaulow. Sæt ord på de forskellige værkers udtryk. Hvorfor tror du, publikum blev forarget, da de så Krøyers billede? Og hvorfor blev de glade for Werenskiolds bondemaleri? Hvilket værk, blandt alle dem, der er arbejdet med, foretrækker du? Hvorfor? Christian Krohg: I baljen I, Statens Frits Museum Thaulow: for Fra Kunst, Slottsparken, København SMK privateje. Foto

13 Tidslinje Den norske grundlov underskrives 17. maj og gør Norge selvstændigt fra Danmark. Danmark får demokrati, da Grundloven bliver underskrevet d. 5. juni. Charles Darwin udgiver Om arternes oprindelse om naturvidenskaben, der bygger på fakta, observationer og data. Industrialiseringen begynder i Norden, og arbejderklassen opstår. Georg Brandes afholder sin første forelæsning på Københavns Universitet. Samme år stiftes Dansk Kvindesamfund i Danmark, som kæmper for kvinders ligestilling og ret til uddannelse. Samme år oprettes Den Internationale Arbejderforening for Danmark (senere Socialdemokratiet) Det venstreorienterede Københavnerblad Politiken, som Krohg senere bliver journalist for, grundlægges. Hans Jæger udgiver Fra Kristiania-Bohêmen, der handler om seksualitet. Christian Krohg udgiver Albertine, som problematiserer den offentlige prostitution i Norge. Det norske arbejderparti dannes. Den offentlige prostitution ophæves i Norge. Kvinder får ret til at uddanne sig til kunstnere på lige fod med mænd i Danmark. Kvinder og tjenestefolk får stemmeret i Danmark. Christian Krohg dør. 17. maj Krohg malede dette billede af en stor menneskemængde d. 17. maj, som viser fejringen af den norske nationaldag i Kristiania. Udstillingen i GL STRAND i 2014 markerer 200-året for grundlæggelsen af den norske grundlov. Christian Krohg: 17. maj, privateje. Foto: Thomas Widerberg