Digitale Sexkrænkelser
|
|
|
- Gunnar Mølgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af
2 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL 3 MÅLGRUPPE OG FAG 3 FOKUSORD 3 DET SKAL DU BRUGE 3 STARTER 4 AKTIVITET 1 5 AKTIVITET 2 6 FÆLLES OPSAMLING 7 BILAG 1: TEGNESERIE 8 BILAG 2: ARBEJDSARK 1 9 ARBEJDSARK 2 10 ARBEJDSARK 3 11
3 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser 3 Note til fagpersonen Mind eleverne om de fælles grundregler, I vedtog i lektion 1. Gennemgå lærervejledningen, og få yderligere viden om digitale sexkrænkelser og undervisning i emnet. Overvej, hvordan I på jeres skole skal forholde jer, hvis en eller flere elever er involveret i en digital sexkrænkelse. Find evt. inspiration i materialet Digitale sexkrænkelser- At forstå, forebygge og håndtere. Skolens guide til at håndtere digitale sexkrænkelser INTRODUKTION Unge, som har oplevet en digital sexkrænkelse, er ofte plaget af skam, og nogle tænker, at de selv er skyld i den krænkelse, der har fundet sted. Krænkede kan også opleve, at deres omgivelser lægger ansvaret for krænkelsen over på dem. Drenge og piger kan blive behandlet forskelligt, og vurderingerne af pigers handlinger kan være anderledes end vurderingerne af drenges handlinger. Derfor kan reaktionerne på og oplevelserne af en digital sexkrænkelse være forskellige. I dette modul er der fokus på victim blaming og på de kønnede aspekter af digitale sexkrænkelser. FORMÅL I aktiviteterne beskæftiger vi os med begreber som victim blaming, og hvad man kan gøre som tilskuer til en digital sexkrænkelse. Ud fra forskellige cases skal eleverne forholde sig til, hvad det vil sige at blive udsat for victim blaming, samt overveje, i hvilke sammenhænge det kan opstå. LÆRINGSMÅL At forstå, hvad digitale sexkrænkelser gør ved ofrene, og hvordan man støtter dem, der udsættes for det. MÅLGRUPPE OG FAG Lektionens indhold er henvendt til elever i udskolingen. Aktiviteternes faglige indhold spiller sammen med fagene: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Dansk Understøttende undervisning. FOKUSORD Victim blaming, seksualitet, stereotyper, køn. DET SKAL DU BRUGE Post-its Tuscher Ca. 5 stykker A2-karton Evt. print af bilag 1 (tegneserien) Print af bilag 2.
4 4 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Starter 5min Lav en quiz i klassen. Tallene til quizzen er hentet fra en undersøgelse, der blev lavet i 2017 med deltagelse af 915 unge fra Danmark i alderen år. Du kan læse mere om undersøgelsen her. Stil quizspørgsmålene til eleverne i klassen, og lad dem svare ved håndsoprækning. De korrekte svar er markeret med blå skrift. 1. Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen sagde, at de ikke ville søge hjælp, fordi de var bekymret over, om det var deres egen skyld, at de var blevet udsat for en digital sexkrænkelse? (30 %, 40 %, 50 %) 2. Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en pige, hvis hendes nøgenbillede bliver postet på nettet? (28 %, 49 %, 69 %) 3. Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen mente, at folk vil tænke dårligt om en dreng, hvis hans nøgenbillede bliver postet på nettet? (28 %, 49 %, 69 %) 4. Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for at få seksuelle kommentarer til et foto, som de har lagt op af sig selv? (27 %, 37 %, 57 %) 5. Hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen har oplevet, at jævnaldrende har oprettet falske profiler for at dele seksuelle billeder af andre? (10 %, 17 %, 29 %) Kommentar til fagpersonen: Nogle elever kan have en meget stereotyp opfattelse af de forskellige problemstillinger, der bliver fremhævet i undervisningen. Det er vigtigt at udfordre disse elevers synspunkter og hjælpe eleverne til at forstå, hvordan samfundet og #kulturen kan påvirke vores individuelle holdninger.
5 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser 5 Aktivitet 1 15min Beskriv følgende situation, eller lad to elever spille situationen som et rollespil: Du har købt en tallerken salat i kantinen og sætter dig for bordenden med din tallerken foran dig. Pludselig skubber personen, der sidder ved siden af dig, til din tallerken, så den ryger på gulvet. Salat og porcelæn ligger spredt på gulvet. Du vender dig mod de andre ved bordet for at få hjælp, men du får bare kommentarer som Hvor er du klodset!, Se dig dog for!, Du burde ikke have stillet din tallerken der!, Det er din egen skyld!. Spørg eleverne, hvad de tænker om situationen. Vis derefter tegneserien i bilag 1 for eleverne. Lad eleverne tale sammen to og to og finde frem til, hvilke ligheder der er mellem situationen fra kantinen med salaten, der røg på gulvet, og tegneserien med pigen, der får sit billede delt uden samtykke. Lav en fælles opsamling i klassen, og sørg for, det bliver tydeligt for eleverne, at begge disse scenarier viser eksempler på victim blaming. Victim blaming kan opstå i forbindelse med digitale sexkrænkelser, hvor offeret får skylden for den krænkelse, det har oplevet. Dette kan få offeret til at føle sig skamfuld og ydmyget. Forslag til refleksionsspørgsmål: Hvem postede billedet på siden hot or not? Hvem får skylden for det? Hvorfor? Hvordan tror I, pigen har det? Hvorfor får dem, der har delt pigens billede, ikke skylden? Pigen får hånlige kommentarer, der er direkte rettet mod hende. Tror I, folk ville sige disse ting ansigt til ansigt? Hvorfor/hvorfor ikke? Victim blaming betyder, at andre holder et offer ansvarlig for den krænkelse, som personen har været udsat for. Ofre kan også bebrejde sig selv for den krænkelse, de er blevet udsat for. Begrebet victim blamin bliver ofte brugt i forbindelse med voldtægt, men den samme mekanisme kan være på spil i sager om digitale sexkrænkelser. Du kan læse mere om victim blaming her. Kommentar til fagpersonen: Nogle af de ting, mennesker gør eller siger online, er ting, de ikke vil sige eller gøre ansigt til ansigt. Vi føler os af og til mere uhæmmede og tør udtrykke os mere åbent på nettet. Det kan skyldes en række forskellige faktorer som f.eks. muligheden for at være anonym, den fysiske usynlighed, og at elementer som kropssprog, stemme og andre #signaler ikke er lige så tydelige, når vi taler sammen via en skærm. Ekstra filmmateriale Vis de fire korte film med Sofie, som fortæller om, hvilke konsekvenser det har haft for hende, at være udsat for en digital sexkrænkelse. Du finder de fire korte film her.
6 6 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Aktivitet 2 15min Opdel klassens elever i tre grupper, og giv hver gruppe et af de tre arbejdsark i bilag 2, med spørgsmål som knytter sig til tegneserien. Lad eleverne diskutere de tilhørende spørgsmål i fem minutter, og bed hver gruppe om at fremlægge for resten af klassen, hvad de har talt om og diskuteret. Arbejdersark 1: Eleverne skal tage stilling til et tilskuer -perspektiv. Arbejdsark 2: Eleverne skal tage stilling til en kommentar fra en dreng, om hvordan han mener, at han ville reagere, hvis han havde fået delt sit billede på hot or not -siden. Arbejdsark 3: Eleverne skal tage stilling til et udsagn fra pigen, som har fået delt sit billede på hot or not -siden, og hendes tanker om hvorvidt det var hendes egen skyld. Voksne bruger ofte betegnelser som offer, gerningsmand og forbryder, men disse betegnelser kan være svære for eleverne at relatere sig til. Overvej derfor, hvilket sprog du bruger i undervisningen (læs mere i lærervejledningen under afsnit Rammerne for undervisningen ). Kommentar til fagpersonen arbejdsark 1 Unge mennesker bliver i stigende grad udsat for reklamer, blogs og musikvideoer med seksualiseret indhold, ligesom pornografi er tilgængeligt for alle via nettet. Dette kan være med til at skabe stereotype forestillinger om, hvordan piger og drenge er og ser ud. Dette kan lægge både #pres på og forventninger til, hvordan unge skal se ud og agere i forhold til køn og seksualitet. Kommentar til fagpersonen arbejdsark 2 Mange unge tror, at drenge, der bliver udsat for digitale sexkrænkelser, ikke rammes lige så hårdt følelsesmæssigt, som piger gør. Drenge forventes at være hårde eller at grine af det, som om det var en joke. Derfor kan det være vanskeligt for drenge at mærke efter, hvordan de reelt har det med at blive krænket på nettet. Det er vigtigt, at du som fagperson italesætter over for eleverne, at selvom nogle måske virker upåvirkede af situationen, betyder det ikke, at hændel- #sen ikke har påvirket dem, uanset deres køn eller seksualitet. Kommentar til fagpersonen arbejdsark 3 Unge, som har oplevet en digital sexkrænkelse, har ofte stærke følelser af skyld og skam. Det er vigtigt at holde fast i, at det aldrig er den krænkedes skyld og at ansvaret for den krænkende #handling ligger hos den, som har krænket, f.eks. postet et intimt billede uden samtykke. Hvis du vil gøre øvelsen mere simpel Fokusér på et arbejdsark ad gangen. Bed eleverne om at besvare spørgsmålene individuelt på arbejdsarket. Lav en fælles opsamling, hvor hver elev, efter tur, får mulighed for at bidrage, hvis de ønsker det. Brug evt. dine egne refleksioner til at starte diskussionen, og støt eleverne undervejs.
7 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser 7 Fælles opsamling 10min Del eleverne ind i grupper med fem-seks i hver. Lad eleverne dele deres tanker om det vigtigste, de har lært fra dagens modul. Afsæt ca. fem minutter til dette. Giv hver gruppe et stykke A2-karton. Bed eleverne om på skift at lægge en hånd på papiret. Herefter skal en anden elev fra gruppen tegne en streg rundt om hånden med en tusch. Elevernes hænder skal overlappe hinanden, så de danner en cirkel. Hver elev skriver nu det vigtigste, de lærte, i midten af deres eget håndaftryk. Når alle grupper har gjort dette, laver du en fælles opsamling. Hver gruppe fremlægger, hvad de har skrevet, og hænger deres karton op på klassens opslagstavle.
8 8 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Bilag 1
9 Bilag 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser 9 Arbejdsark 1 En af personerne, som har set billedet på hot or not -siden, siger følgende: Det er ikke overraskende, at hun fik alle de negative kommentarer. Piger bliver altid hårdere dømt end drenge. Er I enige eller uenige? Hvorfor? Tror I, at piger oplever et andet pres online end drenge? Hvilket? Hvor tænker I, at dette pres kommer fra?
10 10 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Bilag 2 Arbejdsark 2 En dreng, som har set billedet på hot or not -siden siger følgende: Hvis mit billede blev postet på hot or not -siden, ville folk ikke skrive noget slemt og hvis de gjorde, ville jeg være ligeglad. Er I enige eller uenige? Hvorfor? Bliver drenge behandlet anderledes på nettet end piger? Hvorfor? Hvis en dreng blev udsat for den samme slags nedladende kommentarer på nettet, tror I så, han ville tage sig af det? Hvorfor ville nogen sige, at de var ligeglade med andres nedladende kommentarer på nettet, hvis de ikke var det? Hvis en dreng eller pige er tiltrukket af sit eget køn, ændrer det så på, hvordan de bliver behandlet online?
11 Bilag 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser 11 Arbejdsark 3 Pigen, som har fået delt sit billede på hot or not -siden siger følgende: Folk siger, at det var min egen skyld, og at jeg skulle have vidst, at mit billede ville ende på den side. Hvordan kunne jeg vide, at det ville ske? Hvorfor siger folk de her ting om mig? Måske har de ret... Jeg skulle have vidst, at mit billede ville ende på den side. Er I enige eller uenige i udsagnet? Hvorfor? Hvorfor tror I, at nogle folk har behov for at skrive nedladende kommentarer på nettet? Hvad tænker I om, at pigen bliver anklaget for selv at være ansvarlig for de nedladende kommentarer?
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Unges liv i den. SikkerChat. digitale verden
Unges liv i den SikkerChat digitale verden Hvad siger de unge selv? Spørgeskemaundersøgelse med 900 besvarelser fra unge mellem 13-18 år Fokusgruppeinterviews med udskolingselever rundt om i Danmark Fokus
2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Undervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Min kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består
En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Hvad er RedenUng? Christina Wind & Mayke van der Kamp, projektmedarbejdere og rådgivere på RedenUng Kontakt os via Christina på
SSP Gladsaxe - 2017 Hvad er RedenUng? RedenUngs formål er at forebygge prostitution og gråzoneprostitution blandt unge under 18 år RedenUng har en oplysnings- og rådgivningsportal for unge, forældre og
Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider
Jagten på Allergien Aktiviteter til fagsider Alle aktiviteter, der er beskrevet her, kan også findes på de enkelte fagsider på Jagten på Allergien. I denne oversigt, er der, udover beskrivelsen af aktiviteten
1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Undervisningsvejledning til indskolingen
Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5
Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund [email protected]
INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning
Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Et undervisningsmateriale udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing,
OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
dig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Refleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING
Katrine rækker hånden op i dansktimen og får ordet. De andre i klassen vender øjne til hinanden og sukker højlydt. Nu igen er der en der siger, de andre griner. Katrine går tit rundt for sig selv i frikvartererne.
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Sådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent [email protected]
Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
FællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Homo, bi og trans i medierne
1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave
DIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner
Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?
1. LAV SKUESPIL OVER EN CASE
1. LAV SKUESPIL OVER EN CASE a. Kig på den case I har fået af jeres lærer og find ud af, hvem der har hvilke roller b. Læs jeres rollekort grundigt, så I ved, hvad I skal c. Begynd at spille jeres case
Digitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, [email protected] Program 1. Sex &
Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé
Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne
Læreren kan også blive flov
Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?
FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke
Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer
Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,
Den hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
