madbudget guide Sådan halverer du dit sider Spar kr. om ugen - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet

Transkript

1 Foto: Scanpix guide August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar kr. om ugen 16 sider Sådan halverer du dit madbudget - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet

2 Fødevareguide INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar kr om ugen på mad... 3 Guide: 7 gode indkøbsvaner... 7 Halvér let dit madbudget... 8 Så meget er priserne steget på fem år Lav lækkert mad ud af dine rester Guide: Mindsk dit madspild Så længe kan din mad holde sig PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3 Foto: Iris Spar kr om ugen på mad Køb billigt, køb stort ind og spis op. Med simple ændringer i hverdagen er der hurtigt sparet kr. om ugen på madbudgettet - investeres pengene, er der udsigt til en milliongevinst om 30 år Af Louise Kastberg loka@bt.dk Brød, kaffe, smør og marmelade. Det kan virkelig få danskernes sind i kog, når priserne på dagligvarer stiger. Men selvom en tur i supermarkedet i gennemsnit er blevet otte pct. dyrere de seneste fem år, er det ikke de høje priser, der belaster pengepungen mest. Det gør derimod vores egne dårlige madvaner, lyder det fra flere eksperter. De færreste af os har et nøj- agtigt overblik over, hvor meget vi bruger på mad i løbet af en måned. Vi køber ind fra dag til dag og glemmer at se efter, hvad vi allerede har i huset. Og hver gang ryger der lige lidt ekstra i kurven, som vi egentlig ikke har brug for - men det var jo på tilbud. Men faktisk vil det være muligt for de fleste at halvere udgifterne til mad ved at planlægge familiens indkøb, vælge discount frem for mærkevarer, gå efter de gode tilbud og mindske madspildet. En besparelse på mellem kr. om ugen for en familie på fire er ikke uopnåeligt. - Vi køber simpelthen for dyrt, for ofte og for meget ind, siger Kim Valentin, adm. direktør i Finanshuset i Fredensborg. Han har beregnet, hvor meget man kan spare ved at planlægge familiens indkøb og måltider. En typisk familie bruger mellem kr. om året på dagligvarer, hvilket svarer til omkring halvdelen af deres såkaldte rådighedsbeløb. 3

4 - Ved at ændre indkøbsvaner vil de fleste kunne skære mindst pct. af udgifterne, selvom maden på bordet er stort set den samme, siger han. Det svarer til mellem kr. om året. Og et sjovt tanke-eksperiment: Hvis man løbende investerede de sparede madpenge, vil det over 30 år løbe op i mellem kr. og 1,8 mio. kr. Et hospice for mad Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, påpeger, at køleskabet i rigtig mange hjem bliver brugt som hospice for fødevarer. - Vi lader os lokke af de mange knaldtilbud og mængderabatter, men alt for ofte står maden lige så langsomt og dør i køleskabet. Så smider vi det ud med god samvittighed, for så er det blevet dårligt. Og det er jo så nemt bare at gå ned i supermarkedet og købe noget nyt, siger hun. Ifølge en analyse fra Forbrugerrådet om danskernes madspild smider hver dansker i snit 63 kg god mad i skraldespanden om året. Det på trods af, at ni ud af ti danskere mener, at madspildet bør mindskes. Men hensigterne kan være nok så gode. Når guleroden er rynket, eller der står sidste anvendelsesdato på rugbrødet, så er det ud. 4 Ingen er hellige Der er ellers god økonomi i at spise madresterne op. I analysen vurderes det, at en gennemsnitlig familie kan spare omkring kr. om året alene på den konto. - Ingen af os er hellige. Vi smider alle mad ud af og til. Men vi skal blive mere bevidste om vores madvaner, så vi undgår at købe ind til skraldespanden, lyder opfordringen fra Selina Juul. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad man putter i indkøbskurven, hvis man gerne vil spare penge på madbudgettet, fortæller Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, der står. Hun har på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik foretaget nogle beregninger for BT, der viser, at især kaffe, tobak, alkohol og usunde fødevarer har taget nogle gevaldige hop op ad prisstigen de seneste fem år, mens kartofler, frugt, kød og æg faktisk er blevet billigere. Råvarerpriser og politik - De usunde ting er til en vis grad politisk bestemt, at de skal stige så meget, mens de massive prishop på kaffe og kakao skyldes stigende råvarerpriser, siger Lone Kjærgaard. De mere almindelige fødevarer, som sundhedseksperterne siger, vi gerne må smide på bordet, er faktisk steget min-

5 5

6 dre end de generelle forbrugerpriser, der i samme periode er steget 10 pct. - Grønt er f.eks. kun blevet 7 pct. dyrere, så det er egentlig ret positivt, da det giver de rigtige økonomiske incitamenter til, at folk ændrer deres spise- og drikkevaner. Hvis man holder sig til de ret sunde ting, og skærer ned på det usunde, kommer man automatisk til at spare nogle penge, siger hun. Vi lader os lokke af de mange knaldtilbud og mængderabatter, men alt for ofte står maden lige så langsomt og dør i køleskabet Ifølge Kim Valentin er det dog de færreste, der ændrer på deres indkøbsvaner, fordi priserne stiger. - De fleste er meget stabile i deres indkøb, så når priserne stiger, bruger vi automatisk flere penge. Det er klart, at dem, der ikke har så mange penge, vil blive hårdere ramt, men så nedsætter man typisk forbruget andre steder end på dagligvareindkøb, siger han. Hvis man vil spare penge, handler det altså om at få ændret sine madvaner. - Det tager tid at opbygge nye vaner, men det koster jo ikke noget at tage tre måneder ud af kalenderen for at teste det. Hvis man kan skærer 15 pct. af sit dagligvareforbrug, løber det op i rigtig mange penge i løbet af et liv. Sættes pengene til forrentning, taler vi om millioner, siger Kim Valentin. 6

7 Guide: 7 gode indkøbsvaner 1) Få overblik: Prøv at gemme alle bonner i en måned - du vil blive overrasket over, hvor mange penge I bruger på dagligvarer - og hvad I køber. 2) Køb stort ind: Sørg for kun at handle en eller to gange om ugen, da mange småindkøb ofte er lig med impulskøb. 3) Lav en madplan: Planlæg familiens måltider en uge frem og medbring en indkøbsliste, som du holder dig til - og husk aldrig at tage ud at handle på tom mave. 4) Drop dyre mærkevarer: Der er rigtig mange penge at spare ved at skifte mærkevareprodukter ud med discount, og der er sandsynligvis ingen i familien, som kan smage forskel. 5) Gå på tilbudsjagt: Tjek tilbudsaviserne, før du lægger en madplan for ugen, og hold dig til de tilbudsvarer, som I rent faktisk mangler. 6) Vælg kort dato -varer: Stadig flere supermarkeder giver store rabatter på varer med kort holdbarhedsdato. Og hvis I alligevel skal spise bøfferne i aften, kan I lige så godt nøjes med at betale det halve. 7) Skær ned på det usunde: Priserne på usunde dagligvarer er steget markant de senere år, mens mange sunde varer er blevet billigere. Det er værd at have i baghovedet, når slikhylderne frister, eller du overvejer, om I skal have flødesovs til bøffen. Kilde: Finanshuset i Fredensborg, Arbejdernes Landsbank og For Resten Danmark 7

8 Halvér LET! dit madbudget Hver dansker smider i snit 63 kg god mad i skraldespanden om året - ofte fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal stille op med resterne eller glemmer dem i køleskabet. Ved at spise madresterne op kan en gennemsnitlig familie spare omkring 200 kr. om ugen eller kr. om året. Følger man eksperternes indkøbsråd uden at gå på kompromis med, hvad der kommer på bordet, kan der skæres yderligere mellem kr. af madbudgettet på et år. Går der så meget sport i at spare, at I dropper de usunde - og dyre - dagligvarer og begynder at skifte bøffer og rødvin ud med spaghetti kødsovs og vand, er en halvering af madbudgettet ikke urealistisk. En typisk familie med to børn bruger mellem kr. om året på dagligvarer. Halveres udgifterne, vil det frigive mellem kr. til andre ting - svarende til mellem kr. om ugen. Hvis I investerer de sparede madpenge i f.eks. aktier og obligationer, kan de med renters rent blive til tre gange så meget over 30 år - hvilket for de fleste vil sige et klækkeligt millionbeløb. 8

9 BLIV SUND MED CHRIS PLUS sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv fysisk og psykisk Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 9

10 Så meget er priserne steget på fem år 29,2 % Kaffe 18 % Sukkervarer, marmelade etc. - 6,6 % Frugt 5,2 % 9,8 % Fisk - 6,9 % 10,4 % Brød og kornprodukter - 0,4 % Mælk Oksekød Sodavand, mineralvand og juice 1,6 % 22,3 % Forarbejdede kødvarer 0% Kartofler 7,3 % 35,1 % Fjerkræ Friske grøntsager ekskl. kartofler Cigaretter 10 3,8 % Smør, spiseolie og margarine 14 % Vin 17,1 % Øl

11 Lav lækkert mad ud af dine rester Landsdækkende kampagne skal få os til at holde op med at købe ind til skraldespanden ton mad ender hvert år i danskernes skraldespande. Det svarer til, at vi smider for 16 mia. kr. mad ud. En betydelig del af vores madaffald er slet ikke affald, men kunne lige så godt være endt på spisebordet. Og det er netop, hvad Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad vil have os til med initiativet For Resten Danmark. Derfor inviteres danskerne i løbet af de kommende måneder til restegilde i en række danske byer rundt i hele landet. Touren, der skal inspirere danskerne til at spise op, blev skudt i gang søndag den 18. august i Kvickly i Hyrdehøjscentret i Roskilde. Ved arrangementerne er der mulighed for at smage forskellige resteretter, som tilberedes af en professionel kok, ligesom man kan få opskrifter og tips Der var disket op med lækre rester, da blandt andre Selina Juul og videnskabsjournalist Anja Philip prøvede at få danskerne til at smide mindre mad ud. Foto: Stop spild af mad 11

12 til, hvordan man opbevarer maden, så den holder sig frisk længst muligt. - Vi ved fra undersøgelser om madspild, at de værste er børnefamilierne. Det skyldes ofte manglende viden og dårlig maddannelse, siger Selina Juul, der stiftede forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad i Ender i skraldespanden To ud af tre danskere kan nikke genkendende til, at man lige laver lidt for meget mad, fordi man er bange for, om der nu er nok. Som regel ender det med, at man sidder tilbage med en rest, der er for lille til at mætte hele familien næste dag. Og så ryger den enten direkte ud eller bliver parkeret midlertidigt i køleskabet, inden den alligevel ender i affaldsposen. - Vores seneste undersøgelse viser heldigvis, at vi er blevet bedre. Hver anden dansker har indenfor det seneste år mindsket sit madspild. Det er rigtig godt og tyder på, at det er i en positiv udvikling. Men det stopper ikke fra den ene dag til den anden, så budskabet skal gentages, siger Selina Juul. Overordnet er budskabet, at man sparer både penge og passer på miljøet ved at mindske sit madspild - og at restemad ikke behøver at være kedeligt. - Vi fortæller blandt andet om rotationsprincippet, der går ud på at rotere maden i dit køleskab, så de ældste fødevarer står forrest i køleskabet og bliver brugt op først. Det er vigtigt at få styr på sine madvarer og bruge de ting, man allerede har, siger Selina Juul. 12

13 Guide: Mindsk dit madspild 1) Sæt fokus på dit madspild: Lige så snart vi begynder at fokusere på det madspild, vi faktisk har, så bliver det straks mindre. 2) Få styr på dine madvarer: Tjek altid, hvad du allerede har af mad i huset, før du tager ud og køber ind. Du vil opdage, at køleskabet, kummefryseren og køkkenskabene rummer meget mere mad, end du lige troede. 3) Undgå madrester: Find din indre økonoma frem - mange laver konsekvent lidt for meget mad af frygt for, om der nu er nok. Men som regel ender den lille rest i skraldespanden. Men en rest fra i går kan nemt blive til ny dejlig mad med lidt planlægning. 4) Lav store portioner: I stedet for at ende med en lille ubrugelig rest er det til gengæld en god idé bevidst at lave så store portioner, at der er nok til næste dag eller til fryseren. 5) Portionsopdel eller frys ned: Ofte er der mange penge at spare ved at købe store eller flere pakker, men husk at frys ned eller del det op i mindre portioner, så det ikke ender i skraldespanden. 6) Opbevar maden rigtigt: Tænk over, hvordan du opbevarer dine rester og råvarer der er tit meget holdbarhed at hente ved at opbevare på den rigtige måde. 7) Spis det gamle først: Stil maden i køleskabet, så det med kortest holdbarhed står forrest og bliver brugt op først. Kilde: For Resten Danmark, Stop Spild af Mad og Arbejdernes Landsbank 13

14 Så længe kan din mad holde sig Rigtig mange af de madvarer, vi smider ud, kan holde sig meget længere, end vi tror. Mange er ikke klar over, at der er forskel på sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til. Mens det første anvendes på fødevarer, som kan blive sundhedsskadelige efter den pågældende dato, er sidstenævnte en kvalitetsmærkning. Det betyder, at produktet efter mindst holdbar til -datoen kan begynde at ændre smag, farve eller konsistens, men det er ikke farligt at spise. F.eks. kan et glas oliven, en dåse flåede tomater eller en pakke uåbnet kiks stort set holde sig uendeligt, mens mel, gryn, bønner ris og pasta kan holde sig i årevis. Men også mere friske fødevarer som spegepølse, ost og mayonnaise er ufarlige at spise længe efter, at datomærkningen er overskredet, skriver politiken. I 2014 indføres nye regler om, at butikkerne gerne må sælge varer, som har overskredet mindst holdbar til -datoen - men stadig ikke sidste anvendelsesdato. 14

15 15

16 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16 Motion