Lærervejledning. Forløb: Tradition og nybrud i Fritz Sybergs kunst Målgruppe: klasse Fag: Dansk, billedkunst

Transkript

1 Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle tilbud på Syberg Fritz og Kunsten kærligheden Lærervejledning Forløb: Tradition og nybrud i Fritz Sybergs kunst Målgruppe: klasse Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med - Information om udstillingen - Billeder til download og præsentation i klassen - Inspiration til opgaver Undervisningsmateriale til eleverne med opgaver og spørgsmål. I materialet kan du hente inspiration til at arbejde med kunstneren Fritz Syberg og temaet tradition og nybrud. Materialet tager udgangspunkt i Ordrupgaards særudstilling Fritz Syberg. Kunsten og kærligheden, elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Forløbet kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at give eleven en indgang til at forstå Fritz Syberg og de skiftende kunstneriske udtryk i hans kunst. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelsen og under selve besøget på Ordrupgaard. Struktur: 1. Forløbet Tradition og nybrud i Fritz Sybergs kunst introduceres i klassen af læreren. 2. På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der fortæller om udstillingens værker og gennem dialogbaseret undervisning og øvelser arbejder med Fritz Sybergs kunst og forskelligartede udtryk. 1

2 3. Besøget efterbehandles hjemme i klassen f.eks. ved at eksperimentere med de materialer, Fritz Syberg brugte, skrive digte over Sybergs billeder etc. Før forberedelse Introducér kunstneren Fritz Syberg ved at lade eleverne se på nogle af hans malerier. Fritz Syberg stræbte efter at udfordre sig selv, og han lagde af flere omgange sit arbejde og sin stil om. I klassen kan I arbejde med nogle af disse perioder eller sider af Syberg. Del f.eks. klassen op i 4 grupper, der hver får tildelt en periode/tema: - Syberg som bondemaler - Syberg som familiemaler - Syberg som vitalist (friluftsmaler) - Syberg som modernist Hver gruppe får udleveret billeder til deres periode/tema, som de skal undersøge og beskrive og derefter fremlægge for resten af klassen. Introducér eller repetér model til billedanalyse (eksempel på model er vedlagt i bilag 3) Læs Historien om en Moder af H. C. Andersen for at kunne perspektivere til Fritz Sybergs illustrationer af historien (bilag 4). Under Besøget tager udgangspunkt i særudstillingen Fritz Syberg. Kunsten og Kærligheden og kan efterfølges af et værkstedsforløb. Forløb Med kunstformidleren bevæger I jer rundt i udstillingen og hører om de forskellige sider af Fritz Sybergs kunst, hans skiftende stil og valg af motiver gennem udvalgte værker. Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet kan I sammen med kunstformidleren undersøge, hvordan Fritz Syberg forandrer og fornyer sit kunstneriske udtryk og sine motiver i værkerne. Eleverne kommer igennem forskellige øvelser, hvor de blandt andet skal sammenligne og finde forskelle i værkerne med henblik på at lave komparative analyser. Undervisningen er dialogbaseret og tager så vidt muligt udgangspunkt i elevernes egen viden og referenceramme. Efter ønske kan undervisningen tilpasses, så den følger temaer i klassens aktuelle undervisning. Efter tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget. Der er 3 perspektiverende temaer, som alle tager udgangspunkt i udstillingen. Temaerne er: 1. Materiale og teknik 2. Et kunstnermøde 3. Køn og kunst 1. Materiale og teknik Fritz Syberg gjorde brug af forskellige materialer i sit arbejde. Han har både lavet oliemalerier og enkle tusch- og pennetegninger, og i en periode arbejdede han kun med akvarelfarver på papir. Dette tema kan danne udgangspunkt for et praktisk forløb i Ordrupgaards portnerbolig. 2

3 I billedkunstundervisningen kan eleverne prøve kræfter med disse materialer (akryl på lærred, tusch og pen på papir, akvarel på papir). Lad for eksempel eleverne male samme motiv med de tre forskellige materialer. Hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan skabes der forskellige billeder og udtryk? Tal med eleverne om, hvordan samme motiv kan udtrykkes forskelligt gennem kunsten. Det kan også udvides til Fritz Sybergs skiftende stil og malemåde. Syberg lavede ofte portrætter af Anna og børnene. Eleverne kan eksperimentere med forskellige malemåder og stilarter ved at male et portræt (f.eks. af en i deres familie eller en klassekammerat) for at se, hvordan samme motiv kan udtrykkes forskelligt. Ansigtet skal deles op i to, hvor hver side af ansigtet skal males med sin egen stil, malemåde, farvebrug el. lign., så eleven skifter stil undervejs. Overvej hvad man kan udtrykke gennem de forskellige stile. Hvad kan de f. eks. udtrykke om personen? Et eller flere særlige personlighedstræk? Eleverne kan også arbejde med forskellige akvarelteknikker: ligesom Anna Syberg, der oftest malede vådt i vådt, hvor farverne flyder sammen og danner bløde overgange eller ligesom Fritz, der optegnede konturer med pen eller tusch og derefter pålagde farven indenfor felterne. 2. Et kunstnermøde Fritz Syberg og de andre Fynbomalere blev venner med den jyske bevægelse af digtere, hvori blandt Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Thøger Larsen blandt andre indgik. De mødtes ofte i Johannes Larsens bolig, Møllebakken, hvor de blev inspireret af hinanden. De forsvarede også hinanden under modgang, f.eks. ved bondemalerstriden. Den jyske bevægelse skildrede ligesom fynbomalerne bondelivet indefra, vilkårene for bønderne og det landskab, der omgav dem. De tog også afstand fra symbolismen i litteraturen og lagde i stedet vægt på den omgivne verden og et mere almenmenneskeligt sprog i deres digtning. Fritz Syberg har malet værket Ved Frokosten, 1906, ud fra et digt af Johannes V. Jensen af samme titel. Lad eleverne sammenligne digtet med Sybergs skildring af frokosten. De kan eventuelt lave både en billed- og digtanalyse. Ligesom Fynbomalerne og Den jyske bevægelse blev inspireret af hinanden, kan eleverne lade sig inspirere af digte fra perioden til at lave deres egne malerier (eventuelt med en af Sybergs stilarter i baghovedet) eller skrive deres egne digte ud fra et af Sybergs malerier i udstillingen. (Kan lægge op til forløb om dansk litteratur omkring erne f.eks. Martin Andersen Nexø el. Johannes V. Jensen om almuekulturen) Fritz Syberg lod sig også inspirere af H. C. Andersen og skildrede hans eventyr Historien om en Moder og Den grimme Ælling. Fritz Syberg identificerede sig med H. C. Andersen, der lig Syberg gennemlevede en grufuld barndom, og hans illustrationer blev personlige skæbnefortællinger for ham. Syberg brugte da også Anna og deres søn, Hans, som modeller og sit eget hjem som scene for fortællingen. I undervisningen kan I f.eks. læse og analysere Den grimme Ælling eller Historien om en Moder og se på, hvordan de både er et udtryk for H. C. Andersens liv, men også for Sybergs liv. Eleverne kan sammenligne med Sybergs illustrationer til historierne. I kan også snakke om, hvilken effekt det har, at Syberg bruger sin egen familie og sit hjem til de store fortællinger. 3. Køn og kunst At være kvindelig kunstner på Fritz Sybergs tid var ikke let. Kvinder skulle ikke arbejde og deres mål med livet var at blive gode hustruer og husmødre. Hvis de blev kunstnere, var deres motiver ofte begrænset til den private sfære og blomstermalerier, fordi det var let tilgængeligt, når de samtidig skulle opfylde rollen som husmor. Kvinder havde ikke adgang til Kunstakademiet før 1888, hvor Kunstskolen for kvinder blev oprettet som underafdeling, adskilt fra mændene. I 1876 var Tegneskolen for kvinder blevet oprettet af arkitekten Vilhelm Klein og hans hustru Charlotte Klein. Indtil da måtte kvinder tage privatundervisning, hvis de ønskede at dygtiggøre 3

4 sig inden for kunsten. I 1908 blev Kunstskolen for kvinder helt optaget i Akademiet på lige vilkår med mænd. På Zahrtmanns skole, hvor Fritz Syberg blev uddannet, blev kvinder helt afvist, eftersom Zahrtmann ikke havde tiltro til deres talent og kunstneriske evner en holdning som de fleste mænd delte. Anna og de kvindelige Fynbomalere mærkede diskriminationen, selvom de fik deres kunst udstillet, da anskaffelseskomiteen til det nye Faaborg Museum ikke ville indkøbe og repræsentere kvindelige kunstnere. Der var altså hårde vilkår og betingelser for de kvindelige kunstnere. I undervisningen kan I derfor tage fat på temaer som kønsroller, køn i kunsten eller kvinders ligestilling. Se på Fritz Sybergs billede En kunstnerfamilie. Båxhult, Billedet forestiller Johannes og Alhed Larsen på en af deres ture til Sverige med Sybergparret. Johannes holder det lille barn ind over potten, mens Alhed sidder og maler udsigten fra vinduet. Billedet vakte stor furore, da det blev udstillet, fordi Syberg har byttet om på de traditionelle kønsroller. Hér er det manden, der passer børnene, mens moderen er udøvende kunstner, og det modstrider det familiemønster, der eksisterer i tiden. Usædvanligt var det også, at Fritz opmuntrede Anna til at male og endda passede børn, når hun skulle passe sine udstillinger i København. I undervisningen kan I undersøge opfattelsen af kønsroller i dag og perspektivere til nutidige kunstværker, der udfordrer og problematiserer kønsroller. Tal eventuelt med eleverne om kunstens evner til at udtrykke politiske budskaber/problematisere samfundsforhold. Fra Faaborg Museums diskrimination af kvinder kan I eventuelt perspektivere videre til vanskelighederne for kvindelige kunstnere i dag og til den debat, der foregår i samtiden om indkøb af værker af kvindelige kunstnere til de danske museer. Se f.eks. nedenstående links: Faglige mål Ved at undersøge det skiftende udtryk i Fritz Sybergs værker, er det målet at lade eleverne opleve, hvordan Syberg eksperimenterer med form og indhold. Det er ligeledes målet, at eleverne ved at sammenligne værker opnår færdigheder i at analysere forskellige genrer og stilarter i billedkunsten ud fra faglig terminologi. Eleverne opnår kundskaber i at beskrive, fortolke, vurdere og perspektivere billedkunst som udtryksform ud fra en umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse. Materialet understøtter følgende målsætninger i Fælles Mål: Dansk: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Eleven udvikler analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster. Eleven kan udtrykke sig klart, forståeligt og varieret, sætte ord på oplevelser og fremlægge noget indholdsmæssigt for andre til vurdering. Billedkunst: Eleven kan opleve, analysere, fortolke og vurdere billeder og andre visuelle udtryk. Eleven kan formidle iagttagelser, information, tanker og holdninger om udtryks- og billedformer til andre. Eleven får kendskab til genrer, stilarter og udtryksmedier, og faglig terminologi udvides og nuanceres. Kilde: Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Ordrupgaard. Få yderligere information og vejledning om undervisningsforløbene på Ordrupgaard: Telefon: , mandag-fredag kl / ordrupgaard@ordrupgaard 4

5 Bilag 1 Fritz Syberg introduktion til kunstneren Fritz Syberg er en berømt, dansk kunstner, der levede fra Sammen med sin hustru, Anna, var han en central skikkelse i det kunstneriske miljø og gruppen af Fynbomalere, der udviklede sig omkring Kerteminde på Fyn i starten af 1900-tallet. Syberg er især kendt for sine malerier af det danske bondelandskab, man han fandt også sine motiver i hjemmet og familien. Det er netop Fritz Syberg som familiemaler, der er udstillingens hovedtema. Christian Friedrich (Fritz) Wilhelm Heinrich Syberg blev født i 1862 i Faaborg. Han havde en hård opvækst, faderen døde i en arbejdsulykke to år efter Fritz fødsel. Moderen havde dårligt helbred, og for at forsørge familien måtte Fritz derfor tidligt i arbejde, først som tobaksruller og senere som svinedreng. Moderen fandt sammen med en fordrukken og voldelig skomager. Hun døde på fattiggården i Faaborg, da Fritz var blot 18 år gammel, og tabet fulgte ham resten af livet. Fritz blev i 1882 malersvend hos dekorationsmaleren Syrak Hansen i Faaborg, hvor han også mødte Hansens børn, Peter, Anna og Marie, som han knyttede et nært venskab med. Fritz gik om vinteren til tegneundervisning på Teknisk Skole i København, og om sommeren tjente han penge ved at udsmykke de omkringliggende gårde i Faaborg. Han fik sparet penge sammen til at tage et semester på Kunstakademiet i København, og i 1885 startede han på Kunstnernes Frie Studieskoler under kunstneren Kristian Zahrtmann, hvor han var indtil Her mødte Fritz Syberg de andre elever og fynboer Johannes Larsen og Peter Hansen. Tilsammen kom de senere til at udgøre Fynbomalerne. I 1885 debuterede Syberg på Charlottenborgs juleudstilling, og han udstillede gentagne gange på deres forårsudstilling indtil Her han blev optaget på Den Frie Udstilling, der var opstået som reaktion mod censuren på Charlottenborg. I 1894 blev Syberg gift med Syrak Hansens yngste datter, Anna, efter salg af et værk på Den Frie Udstilling til Kunstforeningen. Det gav ham troen på, at han som kunstner kunne forsørge en familie. Anna blev senere selv kunstner, der især interesserede sig for blomstermalerier i akvarel. Sammen fik parret i alt 7 børn, og det harmoniske familieliv, som Syberg aldrig fik som barn, går igen som motiv i Sybergs kunst. I 1902 købte parret Pilegaarden i Kerteminde tæt på de nære venner Johannes Larsen og hustruen Alhed. I 1907 sattes en stor debat i gang om Fynbomalernes kunst, der kom til at stå i opposition til den idealiserede symbolistiske kunst. Debatten manifesterede sig i 18 indlæg og kronikker i dagbladene Politiken og Tilskueren og er kendt som Bondemalerstriden. Bondemalerne og træskomalerne blev brugt nedsættende om Fynbomalernes realisme og skildring af almuekulturen og hverdagslivet. Kritikken kom fra tilhængere af den mere etablerede og forfinede kunstretning, symbolismen. Forfatteren Johannes V. Jensen fattede sympati for Fynbomalerne, da han selv var bonde og skrev til Peter Hansen, som han ikke kendte personligt, for at udtrykke sin stillingtagen. Johannes V. Jensen indledte derefter et langt og nært venskab med Fynbomalerne. Omkring Kerteminde blev der udviklet et kunstnermiljø, hvor Johannes Larsens hjem, Møllegården, og Pilegaarden fungerede som gæstfrie samlingssteder for tidens kultur- og kunstdebat. Johannes Larsens søster Christine Swane og hendes mand, kunstneren Sigurd Swane, var også tæt knyttet dertil, ligesom Johannes V. Jensen og hustruen Else, kunstneren Jens Birkholm og Peter Hansen også var en del af vennekredsen. I 1910 solgte Syberg malerier for den i datiden store sum af kr. på Den Frie Udstilling, og salget blev startskuddet til oprettelsen af Faaborg Museum, der styrkede Fynbomalernes status og gav økonomisk frihed til Fritz og Anna, der valgte at rejse tre år til Pisa. 5

6 I 1913 vendte familien tilbage til Danmark, da Anna var gravid med parrets syvende og sidste barn. Året efter døde Anna efter en galdestensoperation, og allerede i 1915 blev Syberg gift med Annas storesøster, Marie. Syberg døde selv som 77-årig i 1939 og var på dette tidspunkt blevet særdeles anerkendt og endda landets bedst betalte kunstner. Han havde opnået al den hæder, man overhovedet kunne som dansk kunstner. Han var blevet tildelt Thorvaldsens Medalje af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, og han havde modtaget en hædersgave af den danske stat. 6

7 Bilag 2 Bondemaler: Fritz Syberg malede ofte det fynske agerland. Inspireret af den franske kunstner Jean Francois Millet skildrede Fritz Syberg bondens hverdag, liv og vilkår. Han gjorde brug af en kunstnerisk realisme ved en realistisk holdning til omgivelserne og bondelivet blandet med inspiration fra impressionismens fokus på lysets virkning, det flygtige og på det sanselige frem for rent naturalistiske gengivelser af det sete. Familiemaler: Fritz Syberg havde en hård barndom og gik derfor meget op i at skabe en familie og give den, hvad han ikke selv fik i sin opvækst. Fritz Syberg udstillede med Johannes Larsen på Kunstforeningen i Stockholm. Han udstillede 170 værker, hvor størstedelen er akvareller med familien og hjemmet som motiv, og han fik tilnavnet Familiemaleren i lighed med og med inspiration fra den svenske kunstner Carl Larrson. I lyse og varme farver er Anna, børnene og det harmoniske og kærlige familieliv skildret, og gennem det spartanske, men dekorative, interiør skildres hjemmet og almuekulturen. Vitalist: Fritz Syberg havde to hytter på Fyns Hoved, hvor han tilbragte somrene sammen med familien i en primitiv og fri tilværelse. Han var på dette tidspunkt påvirket af vitalismen, en naturfilosofisk anskuelse eller strømning med fokus på menneskekroppen, en særlig livskraft og natur- og naturlighedsdyrkelse. Syberg malede i denne periode vitalistiske billeder med strand, hav, sommerhytterne og nøgne, badende børn. Han skildrede mennesket i samklang med naturen. Modernist: I den sidste del af Fritz Sybergs liv og karriere vendte han sig mod oliemaleriet og et nyt udtryk. Landskaber blev f.eks. malet med hastige og brede penselstrøg, større abstraktion og frigørelse af formerne. Syberg bliver påvirket af svigersønnen Harald Giersing (gift med Besse), som var en del af den unge generation af modernister og en hovedfigur i det modernistiske gennembrud. Sybergs stil var nu præget af en forenkling af det motiviske og skitsemæssige kompositioner, uventede vinkler, dristige beskæringer og hidsige farver. 7

8 Bilag 3 Billedanalyse Formen 1. Præsentation af kunstner, årstal og titel på værket 2. Hvilken teknik og hvilket materiale er brugt? Maleri, akvarel, fotografi, tegning, grafik, kridt, kul, oliemaling, akrylmaling, tusch, blæk, blyant etc.? 3. Hvad kan man se på billedet? Start med en objektiv beskrivelse af billedet uden følelser og personlige meninger. 4. Hvordan er kompositionen? Linjer, rum, bevægelse, perspektiv, det gyldne snit, beskæringer? 5. Hvordan er formerne? Er de tydeligt og klart definerede eller uklare/udviskede? Er fladerne og formerne trukket op med konturer? Eller støder de naturligt mod hinanden? 6. Hvilke farver er der brugt? Hvilke dominerer? Kontraster, komplementærfarver, mæthed, hvordan er forholdet mellem lyse/mørke, kolde/varme farver? 7. Hvordan er farven lagt på lærredet? Hurtigt, hidsigt, omhyggeligt, i flere lag, på samme måde over hele lærredet etc.? 8. Hvordan er lyset i billedet? Hvor kommer lyset fra? Er det en naturlig, synlig eller konstrueret lyskilde? 9. Hvilken teknik er brugt? Maleri, akvarel, fotografi, grafik, tegning? 10. Hvilke materialer er brugt? Kridt, kul, blyant, akrylmaling, oliemaling, tusch, blæk, akvarel, etc.? 11. Hvilken genre/isme hører billedet under? Er det naturalistisk, realistisk, surrealistisk, symbolistisk, abstrakt etc.? Indhold 1. Hvad forestiller billedet? 2. Hvilken handling er der i billedet? 3. Er der en særlig stemning i billedet? 4. Hvordan virker de bestemte former og farver? Er der farvesymbolik? 5. Er der symboler i billedet? 6. Udtrykkes der nogen følelser? Og hvilke følelser sætter det i gang hos dig? Budskab 1. Hvilken effekt tror du, afsenderen har tænkt, billedet ville have på modtageren/beskueren? 2. Hvad vil kunstneren fortælle med billedet? 3. Hvad siger billedet om den tid, det er lavet i? Perspektivering 1. Kender du til andre billeder med samme form, indhold eller budskab? 2. Kender du andre billeder fra samme tidsperiode? 3. Har du læst, set, hørt eller oplevet noget, der minder om det, du ser i billedet? 8

9 Bilag 4 Historien om en Moder af H. C. Andersen, 1848 Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret, og imellem med et dybt Drag ligesom om det sukkede; og Moderen saae endnu mere sorrigfuld paa den lille Sjæl. Da bankede det paa Døren og der kom en fattig, gammel Mand svøbt ligesom i et stort Hestedækken, for det varmer, og det trængte han til, det var jo kold Vinter; Alting udenfor laae med Iis og Snee, og Vinden blæste saa at det skar i Ansigtet. Og da den gamle Mand rystede af Kulde, og det lille Barn sov et Øieblik, gik Moderen hen og satte Øl i en lille Potte ind i Kakkelovnen, at det kunde varmes til ham; og den gamle Mand sad og vuggede og Moderen satte sig paa Stolen tæt ved ham, saae paa sit syge Barn der trak saa dybt Veiret, og løftede den lille Haand. Troer Du ikke nok at jeg beholder ham? sagde hun, vor Herre vil ikke tage ham fra mig! Og den gamle Mand, der var Døden selv, han nikkede saa underligt, det kunde lige saa godt betyde ja, som nei. Og Moderen saae ned i sit Skjød og Taarerne løb hende over Kinderne; - hendes Hoved blev saa tungt, i tre Nætter og Dage havde hun ikke lukket sit Øie, og nu sov hun, men kun eet Øieblik, saa foer hun op og rystede af Kulde: hvad er det! sagde hun og saae til alle Sider; men den gamle Mand var borte og hendes lille Barn var borte, han havde taget det med sig; og henne i Krogen snurrede og snurrede det gamle Uhr, det store Blylod løb lige ned til Gulvet, bum! og saa stod ogsaa Uhret stille. Men den stakkels Moder løb ud af Huset og raabte paa sit Barn. Derude, midt i Sneen, sad en Kone i lange, sorte Klæder og hun sagde: Døden har været inde i din Stue, jeg saae han skyndte sig bort med dit lille Barn; han gaaer stærkere til end Vinden, han bringer aldrig tilbage hvad han tog! Siig mig blot hvad Vei han gik! sagde Moderen, siig mig Veien og jeg skal finde ham! Jeg veed den! sagde Konen i de sorte Klæder, men før jeg siger den maa Du først synge for mig alle de Viser Du har sjunget for dit Barn! jeg holder af dem, jeg har hørt dem før, jeg er Natten, jeg saae dine Taarer mens Du sang dem! Jeg vil synge dem alle, alle! sagde Moderen, men stands mig ikke at jeg kan naae ham, at jeg kan finde mit Barn! Men Natten sad stum og stille, da vred Moderen sine Hænder, sang og græd, og der vare mange Viser, men endnu flere Taarer; og saa sagde Natten: gaae til høire, ind i den mørke Granskov, der saae jeg Døden tage Vei med dit lille Barn! Dybt inde i Skoven krydsede Veiene sig og hun vidste ikke længer hvor hun skulde gaae; da stod der en Tornebusk, der var hverken Blad eller Blomst paa den, det var jo ogsaa i den kolde Vintertid og der hang Iisslag paa Grenene. Har du ikke seet Døden gaae forbi med mit lille Barn? Jo! sagde Tornebusken, men jeg siger Dig ikke hvilken Vei han tog, uden at Du først vil varme mig op ved dit Hjerte! jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare Iis! Og hun trykkede Tornebusken til sit Bryst, saa fast, for at den ret kunde opvarmes, og Tornene gik lige ind i hendes Kjød, og hendes Blod flød i store Draaber, men Tornebusken skjød friske grønne Blade og der kom Blomster paa i den kolde Vinter-Nat, saa varmt var der ved en bedrøvet Moders Hjerte; og Tornebusken sagde hende Veien, som hun skulde gaae. Da kom hun til en stor Sø, hvor der hverken var Skib eller Baad. Søen var ikke frosset nok til at den kunde bære hende, og heller ikke aaben og lav nok til at hun kunde vade igjennem, og over den maatte hun, vilde hun finde sit Barn; saa lagde hun sig ned for at drikke Søen ud, og det var jo umueligt for et Menneske, men den bedrøvede Moder tænkte, at der dog kunde skee et Mirakel. - Nei, det gaaer aldrig! sagde Søen, lad os to heller see at blive enige! jeg holder af at samle paa Perler og dine Øine ere de to klareste jeg har seet, vil Du græde dem ud til mig, saa skal jeg bære Dig over til det store Drivhuus, hvor Døden boer og passer Blomster og Træer; hver af dem er et Menneskeliv! O, hvad giver jeg ikke for at komme til mit Barn! sagde den forgrædte Moder og hun græd endnu mere og hendes Øine sank ned paa Havsens Bund og bleve to kostbare Perler, men Søen 9

10 løftede hende, som om hun sad i en Gynge, og hun fløi i een Svingning til Kysten paa den anden Side, hvor der stod et milebredt, underligt Huus, man vidste ikke om det var et Bjerg med Skov og Huler, eller om det var tømret op, men den stakkels Moder kunde ikke see det, hun havde jo grædt sine Øine ud. Hvor skal jeg finde Døden, som gik med mit lille Barn! sagde hun. Her er han ikke kommet endnu! sagde den gamle Grav-Kone, som gik og skulde passe paa Dødens store Drivhuus. Hvor har Du kunnet finde her hen og hvem har hjulpet Dig! Vor Herre har hjulpet mig! sagde hun, han er barmhjertig og det vil Du ogsaa være! hvor skal jeg finde mit lille Barn! Ja, jeg kjender det ikke, sagde Konen, og Du kan jo ikke see! - Mange Blomster og Træer ere visnede i Nat, Døden vil snart komme og plante dem om! Du veed vel, at hvert Menneske har sit Livstræ eller sin Blomst, saaledes, som nu enhver er indrettet; de see ud, som andre Væxter, men de har Hjerte-Slag; Barne-Hjerte kan ogsaa banke! gaae efter det, maaskee kan Du kjende dit Barns; men hvad giver Du mig for at sige Dig hvad Du mere skal gjøre! Jeg har ikke noget at give, sagde den bedrøvede Moder, men jeg vil gaae for Dig til Verdens Ende! Ja der har jeg ikke noget at gjøre! sagde Konen, men Du kan give mig dit lange sorte Haar, Du veed nok selv det er kjønt, og det kan jeg lide! Du skal faae mit hvide igjen, det er altid noget! Forlanger Du ikke andet, sagde hun, det giver jeg Dig med Glæde! Og hun gav hende sit smukke Haar og fik den Gamles sneehvide igjen. Og saa gik de ind i Dødens store Drivhuus, hvor Blomster og Træer voxte underligt imellem hverandre. Der stode fine Hyazinther under Glasklokker, og der stode store bomstærke Pioner; der voxte Vandplanter, nogle saa friske, andre halvsyge, Vandsnogene lagde sig paa dem, og sorte Krebs klemte dem om Stilken. Der stode deilige Palmetræer, Ege og Plataner, der stod Petersillie og blomstrende Timian; hvert Træ og hver Blomst havde sit Navn, de vare hver et Menneskeliv, Mennesket levede endnu, Een i China, Een i Grønland, rundt omkring i Verden. Der vare store Træer i smaa Potter, saa at de stode saa forkuede og vare færdige ved at sprænge Potten, der var ogsaa mange Steder en lille, kjedelig Blomst i feed Jord, med Mos rundt om og dægget og pleiet. Men den bedrøvede Moder bøiede sig over alle de mindste Planter og hørte inden i dem hvor Menneskehjertet bankede, og imellem Millioner kjendte hun sit Barns. Der er det! raabte hun og strakte Haanden ud over en lille blaa Krokus, som hang ganske syg til den ene Side. Rør ikke ved Blomsten! sagde den gamle Kone, men stil Dig her, og naar saa Døden kommer, jeg venter ham før jeg veed det, lad ham da ikke rykke Planten op, og tru Du med at Du vil gjøre det med de andre Blomster, saa bliver han bange! han skal svare vor Herre til dem, Ingen tør rykkes op før han giver Lov. Med Eet susede det iiskoldt igiennem Salen, og den blinde Moder kunde mærke, at det var Døden der kom. Hvor har Du kunnet finde Vei her hen? spurgte han, hvor kunde Du komme hurtigere end jeg? 10