Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Århus C aarhus@glhus.dk

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Århus nr. 3, april årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Århus C aarhus@glhus.dk

2 Arrangementer Onsdag d. 28. april kl ca : Om at rejse i Grønland Rejseforberedende aften med billeder, gode råd og inspiration. Billetter købes i Det Grønlandske Hus, og koster kr. 30,00. Lørdag d. 1. maj fra kl : TUSA i DGI-Huset i Vejle. Entré: Kr. 125,-. Foreningen Kajak i Århus arrangerer bustransport for foreningens medlemmer. En returbillet koster kr. 150,-, og man tilmelder sig på tlf Bussen kører fra Det Grønlandske Hus kl , og retur fra Vejle kl

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Følgende er blevet færdige med uddannelse: Kattie Jensen, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Trine Pedersen, bioanalytiker Naja Kielsen, psykologi, bach. Naasunnguaq Møller, medicin, bach. Niisinnguaq Geisler, Teknisk Designer Angunnguaq Egede, Web Integrator Calin Todea, lingvistik, bach. Kaj Egede, automekaniker Anne Guldager, informationsvidenskab, cand. Et stort tillykke til dem alle sammen! Er du sulten? Så kom til fællesspisning i Det Grønlandske Hus tirsdag d. 18. maj kl Vi satser på at DMI kommer med alle tiders positive vejrudsigt, så vi kan grille. Hvis det bliver dårligt vejr, laver vi mad indenfor. Uddannelsesvejlederne køber ind, men I skal lave maden, så hvis du er interesseret, skal du bare sige det når du tilmelder dig. De, som laver maden, slipper til gengæld for at rydde op! Fællesspisningen er kun for studerende. Pris: Kr. 25,- Tilmelding på tlf senest d. 7. maj

4 Studenterkonference på Christiansborg Torsdag d. 29. april inviterer Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget studerende fra Norden til større arrangement. Der er sendt mail ud til alle studerende, og opslaget kan desuden ses på vores hjemmeside, Ph.d. stipendier Der bliver også i 2010 opslået 3 grønlandsrelaterede Ph.d. stipendier, og ansøgningsfristen er den 1. juli Man vil i løbet af kort tid kunne finde opslaget om stipendierne på Man kan også kontakte Specialkonsulent Kirsten E. Caning, Telefon: , kec@fi.dk. Studerendefradraget Fradraget for grønlandske studerende på uddannelse i Danmark er i 2010 på kr ,-, Danmark-Amerika Fondet På kan man nu også på grønlandske læse om, hvad Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen kan tilbyde. Tutorer Ja, der er lang tid til august, men alligevel: Vi mangler tutorer til intro-arrangementet, som finder sted i august. Vi har brug for din hjælp i tre dage, og du får både løn og gratis frokost.

5 40 års jubilæum Ole Hellmann (Skatte-Ole), som er ansat ved Grønlands Repræsentation i København, har for ganske nylig fejret 40 års jubilæum, heraf 35 med tilknytning til Grønland, som offentlig ansat. I den anledning modtog han Dronningens Fortjenstmedalje i sølv. Ole har år efter år hjulpet utallige studerende fra Grønland med indviklede selvangivelser tusind tak for det, og tillykke med jubilæet. Kulturhjørnet Appat - polarlomvier Med jævne mellemrum fortæller vi i Qivi om nogle af de spændende dyrearter, der til alle tider har gjort det muligt for inuit at overleve i Grønland. Den lille, kønne fugl her på siden er en polarlomvie, en fugleart, der tidligere fandtes i millioner langs de grønlandske kyster. Kun edderfuglen har været lige så talrig og med tilsvarende betydning som mad for mennesker i Grønland. Fuglen hedder på grønlandsk appa, uden diskussion og med samme navn i alle dialekter. Men på de forskellige europæiske sprog er der vild forvirring om dens navn. På dansk kaldes den ofte for alk, et uheldigt navn, der i virkeligheden tilhører en sydligere art med kort og hvidstribet, sammen-

6 trykt næb. Ornitologerne har tidligere kaldt den for kortnæbbet lomvie, men er nu blevet enige om navnet polarlomvie (på latin uria lomvia lomvia). På engelsk kaldes den for guillemot, brünich s guillemot, murre, black murre, samtidig med at disse navne også bruges om tejster og mange andre fugle af alkefamilien. Som andre søfugle har polarlomvien ben og fødder helt tilbage på kroppen, så de giver god fremdrift ved svømning og dykning, men gør det praktisk talt umuligt for fuglen at gå på land. Det har den heller ikke meget brug for. Polarlomvier lever hele året på havet, kun i yngletiden skiftes han og hun til at ruge på smalle klippehylder på fuglefjelde, hvor æg og rede er beskyttet mod ræve, men desværre ikke mod mennesker. Polarlomvien er en udpræget trækfugl. I moderne tid findes ynglepladserne kun højt mod nord, i Grønland især i Upernavik og Thule distrikterne, og med nogle tusinde ynglefugle ved Illoqqortoormiut. Men også på Svalbard, på Island, i Labrador og på de nordcanadiske øer yngler massevis af polarlomvier. I løbet af august forlader ungerne rederne og begynder et langt træk mod syd, sammen med forældrene. På dette tidspunkt har ungerne endnu ikke lært at flyve, og forældrene skifter fjer, så trækket mod syd foregår som en møjsommelig svømmetur over mange hundrede kilometer. Først ved ankomsten til vinterkvartererne langs kysten i Sydvestgrønland og ved Labrador/New Foundland kan fuglene igen flyve. De voksne har fået ny fjerdragt og ungerne har omsider lært at flyve. Udbredelse af polarlomvie i Nordatlanten. Røde streger viser trækruter, de blå områder vinterkvartererne. Kilde: Pinngortitalerfik / Grønlands Naturinstitut For Grønlands befolkning var og er polarlomvien en af de allervigtigste fødevarer. I gamle dage overlevede be-

7 folkningen i Sydvestgrønland om vinteren hovedsageligt på jagt af lomvier (og edderfugle) i de måneder, hvor grønlandssælen trak væk fra Grønland. Aron fra Kangeq har mange fortællinger og tegninger af kajakfangere, der fylder kajakkens dæk med stabler af lomvier, der er nedlagt med fuglepil, ofte langt til havs. Det har været tungt og farligt at ro en overlæsset kajak hjem efter sådan en fuglefangst. Da vi selv boede i Attu i vinteren 1975/76 var polarlomvien ikke blot daglig kost, men nærmest den eneste mad, der var at få. Det daværende Kongelige Grønlandske Handel i Aasiaat tog det ikke så nøje med at forsyne områdets bygder med varer til vinteren, og allerede før jul var butikken næsten tom. Så vi spiste alle sammen lomvier, der kunne skydes i mængder lige uden for bygden. Men selv om lomvier smager dejligt, blev det lidt ensformigt. Vi forsøgte os med kogte lomvier, ovnstegte, friturekogte, sennepsmarinerede, hakkede, rå, saltede og eddikesyltede variationer. Der gik nogle år, hvor vi ikke længtes så meget efter lomvie til frokost og aftensmad. Men jagten på lomvier (og edderfugle) er et problem, som endnu ikke er løst i Grønland. Professor Finn Salomonsen (rocksangeren Sanne s far) udførte i årene op til 1950 omfattende optællinger af ynglefugle ved fuglefjeldene langs hele den grønlandske kyst. Han nåede frem til, at der omkring 1947 var mindst 2 millioner par ynglende lomvier i Grønland. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut har i 1994 beregnet, at der på det tidspunkt var ynglende par lomvier i Grønland. Det vil sige, at antallet af fugle er reduceret med ca. 80% på kun et halvt århundrede, og antallet af fugle beregnes til fortsat at falde med omkring 3% om året! Endnu værre er det, at de ynglende lomvier er helt udryddet i store dele af Grønland. De tidligere enorme lomviekolonier i Uummannaq distriktet er

8 simpelthen forsvundet, helt tilbage i 1921 skriver lægen Alfred Bertelsen, at Uummannaq havde omkring par ynglende lomvier, i 1950 oplyser Salomonsen, at der var par tilbage og i dag er der altså ikke en eneste lomviekoloni i fjordene ved Uummannaq. Langt de fleste lomvier skydes i Grønland i overvintringsområdet langs den sydvestlige kyst, mere end måske lomvier hver vinter. Alligevel er det ikke denne jagt, der for alvor truer bestanden af lomvier. I vinterkvarteret er mange lomvier ungfugle, hvoraf de fleste aldrig vil nå den yngledygtige alder og derfor ikke har betydning for bestandens størrelse. Og de overvintrende fugle er for en meget stor del fugle, der stammer fra ynglepladser uden for Grønland, på Svalbard, i Canada og Island, hvor jagten på lomvier er meget begrænset. Siden fuglebekendtgørelsen fra februar 2008 har Selvstyret forbudt al jagt og støj ved lomviernes fuglefjelde i Grønland. Men som eksemplet fra Uummannaq viser, er skaden allerede sket, og det er velkendt, at befolkningen i de nordlige distrikter ikke respekterer Lomvier på svømmetræk mod syd forbuddet mod sommerjagt i yngleområderne. At denne jagt er så skadelig og straks burde ophøre, skyldes, at det er de voksne, yngledygtige fugle, der skydes her, og der tabes derfor ikke alene de skudte lomvier, men også de 5-10 unger, hvert par fugle kunne have produceret, hvis de fik et naturligt liv. I disse dage diskuteres det heftigt i Inatsisartut (Landstinget), om forvaltningen af det jagtbare vildt burde overgå til lokal administration, i stedet for at blive reguleret af Selvstyret ved landsdækkende lovgivning.

9 Hvis det var muligt at spørge den bestand på en million lomvier, der i løbet af sidste århundrede blev udryddet i Uummannaq distrikt, er der ingen tvivl om, at de ville stemme for landsdækkende lovgivning. Men jagt er ikke den eneste trussel mod en stabil og stor bestand af lomvier i Grønland. Da jeg selv sejlede som skibsassistent i Vestgrønland i 1970 erne, var det almindeligt sent på sommeren at sejle gennem kilometerlange bælter af drivende, døde lomvier. Det var de kommercielle laksefiskere fra Grønland og ikke mindst fra Bornholm, der satte kilometervis af drivgarn ude på de vestgrønlandske banker. Garnene var sat efter laks, men fangede utallige lomvier, der dykkede efter føde på svømmetrækket mod syd, i august og september, netop mens laksefiskeriet var på sit højeste. De druknede lomvier smed fiskerne jo bare i havet. Heldigvis er det store laksefiskeri ophørt, men nu er det olieindustrien, der kan blive den næste store trussel mod lomvierne og alt andet liv i grønlandske farvande. Al erfaring viser, at selv den mest skrappe lovgivning mod oliespild ikke kan beskytte dyrelivet til havs mod giftige udslip. Men i det mindste kan man udlægge særligt sårbare havområder til reservater for pattedyr, fugle og fisk. Læs mere i: Finn Salomonsen: Grønlands Fugle I-III, Kbh Pinngortitaleriffik / Naturinstituttets hjemmeside Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside PS: Billedet på forsiden er fra Salomonsens bog. SK

10 Nanok FC, Århus Den grønlandske fodboldklub i Århus er samlingssted for alle fodboldinteresserede. Der er skabt et godt og solidt solidarisk samvær for dem, der vil ud og spille bold med venner og bekendte. Det er fodbold som DU kender det! Her er også mulighed for at finde nye bekendtskaber og venner, for nye og for gamle. Der er både sjov og hygge, inden- og udendørs træning og spil, kampe i serie 5 det hele tilsat en grønlandsk atmosfære. Vi kan byde på flg. arrangementer: - Udendørs træning på almindelig græs hver tirsdag fra ultimo april kl. 18:00 19:30 indtil sommerferien ved Viby Stadion, bane 7, Skanderborgvej Viby J.(Der vil være turneringskampe hver uge på hjemmebane såvel som udebane). - Indendørs fodbold hver fredag kl. 21:00 23:00 i Brabrandhallen, Engdalsvej Brabrand. (NB! Dog først til efteråret når udendørssæsonen slutter). Du er meget velkommen til at kigge forbi eller kontakte os for yderligere eller anden information. Kontaktperson: Allan Schrøder, tlf.nr.: nanokfc.aarhus@gmail.com Hjemmeside: Støt Nanok FC Nanok FC har indgået en toårig kontrakt med Stadium. Du kan nu støtte fodboldklubben ved at sige Jeg støtter Nanok når du skal betale ved kassen i Stadium. ALLE kan sige de magiske ord i Stadium i Århus, Aalborg, Horsens og Odense

11 Nyt fra foreningerne Kilitaq, Skive Mandag d. 3. maj: Medlemssamvær med hygge, strikning, sang m.m. i Sognehuset Lørdag d. 15. maj: Fællesspisning hos Sofie Højbjerg Mandag d. 31. maj: Medlemsmøde, uddelegering af poster til velkomst af Qasigiannguits børn, og hyggeligt samvær. Alle aktiviteter finder sted i Sognehuset kl hvis ikke andet er oplyst TUSARIARLINNGOOQ Afholdes lørdag d. 1. maj i DGI-Huset i Vejle, Willy Sørens Plads 5 i Vejle. Få mere at vide om programmet i din grønlandske forening.

12 Når du skal ringe til Det Grønlandske Hus Når du skal ringe til en bestemt medarbejder i Det Grønlandske Hus, er det nemmest for dig at bruges den pågældende medarbejders direkte telefonnummer: Svend Kolte, forstander Birthe Tinning, regnskabsfører Simon Lynge, koordinerende socialrådgiver Bolethe Heilmann Rasmussen. Socialmedarbejder Benigne Fleischer, socialmedarbejder Mette Meilandt, uddannelsesvejleder Anne Overgaard Clausen, uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer, uddannelsesvejleder Ved at benytte de direkte numre undgår du at skulle stilles om en eller flere gange. Husets nye bestyrelse holdt møde den 23. marts. Fra højre: Formand Louis Rolander, Stine Hansen, der er suppleant for Martha Lund Olsen, der ikke kunne deltage i mødet. Theresia Brønlund Jensen. Claus Kleemann. Næstformand Margrethe Bogner. Simon Lynge.