August 2011 #28 U N D E R V I S N I N G S T I L B U D T I L G R U N D S K O L E N S K O L E Å R E T / 1 2

Transkript

1 August 2011 #28 KUNST KULTURHISTORIE NATURVIDENSKAB TEATER MUSIK FILM UNDERVISNING EKSKURSIONER MUSEER KULTURINSTITUTIONER U N D E R V I S N I N G S T I L B U D T I L G R U N D S K O L E N S K O L E Å R E T / 1 2

2 Leder TIL LÆSERNE Lige nu sidder du med næsten 600 gode tilbud i hænderne! Så mange muligheder har du for at inddrage besøg på museer, kulturinstitutioner og tilsvarende læringsmiljøer i din undervisning. Alle undervisningstilbud er tilrettelagt i et tæt samspil mellem udstillingers og samlingers indhold og de relevante fags læseplaner og Fælles Mål 2009 og for at binde besøg og undervisning i klassen sammen er der udarbejdet forskellige former for læringsressourcer til brug ved forberedelse, besøg og efterbehandling. Skoletjenesten udgiver fortsat mange trykte materialer til eleverne, men brug af digitale materialer og medier har også været i hurtig vækst hos os. Digitale medier giver nye muligheder for at formidle den nyeste viden, samtidig med at de giver mulighed for interaktion mellem de eksterne læringsmiljøer og eleverne og eleverne imellem. Dermed er der grundlag for at udvikle nye måder at integrere besøg og arbejde i klassen på. Det finder du flere eksempler på her i hæftet. Derudover videreudvikles og kvalitetssikres tilbuddene konstant. Det giver de små artikler bl.a. et billede af; Københavns Museum har tilmed fået helt ny profil, der giver afsæt for at involvere eleverne i storbyens historie og samtid på en helt ny måde. Dette hæfte giver dig et overblik over de mange undervisningstilbud og -materialer, som du kan indarbejde i undervisningen. På kan du få en mere fyldig beskrivelse af de enkelte tilbud og adgang til materialer, der knytter sig til de enkelte undervisningstilbud. Hjemmesiden opdateres løbende, og vil du have de seneste nyheder direkte, kan du abonnere på Skoletjenestens nyhedsbrev, der udsendes første mandag hver måned i hele skoleåret. Skoletjenesten # 28, august 2011 Skoletjenesten 2011 Oplag: ISSN: Skoletjenesten Artillerivej 126, 5. sal 2300 København S Tlf.: skoletj@skoletjenesten.dk Poul Vestergaard Leder af Skoletjenesten Redaktion: Pia Justesen og Poul Vestergaard (ansv.). Tekst: Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige samt samarbejdspartnere. stort foto på forsiden: elever fra ålholm skole i gang med at skabe et kulturarvs-københavnerværk; både fysisk i sydhavnen og digitalt til væggen. foto: københavns museum. foto: danmarks tekniske museum / zoologisk museum / statens museum for kunst / werner karrasch, vikingeskibsmuseet / sagnlandet lejre. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic. Der tages forbehold for trykfejl og evt. prisændringer. Skoletjenesten er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster og en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. INDHOLD KULTURHISTORIE Københavns Museum storbyen, identiteter og nærvær 3 Københavns Museum 4 DieselHouse 5 Arbejdermuseet 6 Apps og ipads på Teknisk Museum 7 Danmarks Tekniske Museum 7 Bakkehusmuseet 8 Cirkusmuseet 8 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot 8 Greve Museum 10 Videns Pædagogiske Aktiviteter på en kirkegård kan man det? 11 Kulturcentret Assistens 12 Karen Blixen Museet 13 Medicinsk Museion 13 Københavns Befæstning 14 Brede Værk 15 Frilandsmuseet 16 Europa! 17 Nationalmuseet 18 Nordatlantens Brygge 25 Politihistorisk Museum 25 Roskilde Museum 26 Sagnlandet Lejre 27 Orlogsmuseet 30 Tøjhusmuseet 30 Sydvestsjællands Museum 30 Teatermuseet i Hofteatret 31 Vikingeskibsmuseet 32 NATURVIDENSKAB HAJ! 33 Danmarks Akvarium 33 Danmarks Tekniske Universitet 35 Det økologiske Inspirationshus 35 Esrum Kloster og Møllegård 35 Experimentarium 37 GeoCenter Møns Klint 38 Københavns Universitet Skoletjenesten 39 Tivoli 39 Botanisk Have 40 Geologisk Museum 40 Zoologisk Museum 41 Zoologisk Have 41 Naturvidenskabsfestival Lys og luft 42 KUNST ARKITEKTUR DESIGN ARKEN Museum for Moderne Kunst 45 Dansk Arkitektur Center 46 Davids Samling 47 Den Frie Udstillingsbygning 47 Den Hirschsprungske Samling 48 Yinka Shonibare kulturmøder i tid og rum 49 Designmuseum Danmark 50 Gl Holtegaard 51 J.F. Willumsens Museum 52 KØS Museum for kunst i det offentlige rum 52 Louisiana Museum for Moderne Kunst 53 Museet for Samtidskunst 54 Ny Carlsberg Glyptotek 54 Nikolaj Kunsthal 55 Ordrupgaard 56 Statens Museum for Kunst 56 Thorvaldsens Museum 60 FILM MUSIK TEATER DANS Anemone Teatret 61 Buster Filmfestival for børn og unge 61 Det Danske Filminstitut, Film-X, Filmhuset 61 Det Kongelige Teater 63 Mute Comp. Physical Theatre 63

3 Københavns Museum storbyen, identiteter og nærvær Kulturhistorie Metamorfose, forandringer og nye måder at skabe vedkommende, nutidige udstillinger og læringsressourcer på har kendetegnet Skoletjenestens arbejde igennem de sidste 3 år. af sidsel risted staun, skoletjenesten københavns museum Museet har ikke bare skiftet navn fra Københavns Bymuseum til Københavns Museum, men det har også sat fokus på at være til stede som kulturinstitution i byen lige nu, på storbyen som livsvilkår, og på hvordan det er muligt at skabe identiteter. At blive københavner I slutningen af 2010 åbnede særudstillingen At blive københavner, og med den søsatte Skoletjenesten et stort undervisningsprogram til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Udstillingen er en todelt rejse, som fortæller om de mange forskellige måder, man kan blive københavner på, både for 400 år siden og i dag, og om, hvordan der alligevel er fællesskaber i kosmopolen København, som forener de mange forskellige mennesker i byen. foto: anne-mette kruse/københavns museum. portrætter fra vognmandsparken foto: jiro monchizuki/københavns museum Fortællinger og rejser Undervisningen i At blive københavner har sat identitetsskabelse som ramme for forløbene. Til indskoling og mellemtrin er undervisningen tilrettelagt ud fra en række konstruerede dagbøger, som giver et indblik i 3 forskellige børns (tids)rejser og identitetsskabelsesprocesser. På kan man inden besøget se, hvad børnene har pakket til rejsen. Det giver god mulighed for at strække museumsbesøget ud og integrere det i arbejdet på skolen. I undervisningsforløbet på museet arbejder eleverne med udstillingens temaer gennem en række øvelser, fortællinger og dialog mellem udstillingen, underviseren og eleverne. Hvad vil det egentlig sige at flytte til et nyt land eller by? Hvad ville eleverne spørge børnene Max, Fadime eller Norah om, hvis de kunne? Og hvad ville de selv pakke i kufferten, hvis det var dem, der skulle tage turen? Flerstemmighed og identitet Også for de ældste elever giver At blive københavner mulighed for fokus på identitetsskabelse som københavner, men også på en nuancering af fortællingerne. Den flerstemmighed, som er en af udstillingens bærende pointer, går igen i undervisningsforløb, migrationsbyvandring og det store undervisningsmagasin på 48 sider, som er udviklet til udskolingen. Forløbet er tilrettelagt med cooperative learning- øvelser, gruppearbejde og dialog, så eleverne får øje på de mange forskellige udsagn og vinkler, der er på indvandringens København og københavnernes indvandring. Velkommen til VÆGGEN Hvad nu hvis alle kunne være med til at skabe fremtidens kulturarv? Og hvad hvis skoleelever og lærere også kunne være med til at samle ind og bidrage med byggesten til de fortællinger, som vores børn, børnebørn og tipoldebørn vil sample deres historier om København ud fra i fremtiden? Og endnu bedre: Hvad nu hvis både nyt og gammelt materiale kunne bruges af lærere og elever frit i undervisningssammenhæng? Den gode nyhed er, at det faktisk alle- foto: københavns museum. Læs mere på 3

4 Kulturhistorie rede er en mulighed. Det er ikke kun gennem de sociale medier som facebook, twitter og flikr, at vi kan udveksle, kommentere og fortælle historier om os selv. Det kan vi også i den store digitale formidlingsplatform VÆGGEN, som Københavns Museum lancerede i forbindelse med udgravningerne til den nye metroring. VÆGGEN er en 12 meter lang multitouch skærm på Rådhuspladsen med over historiske og nutidige fotos af København og livet og hverdagen i byen. Materialet er både museets, privatpersoners og skoleklassers, som Skoletjenesten har arbejdet sammen med i det forløbne skoleår. VÆGGEN er både en fotosafari og et fordybelsessite, som kan inddrages i undervisningen hjemme i klasseværelset. skraldesortering på christiania. foto: spild af tid/københavns museum. Dit skrald mit skrald byens skrald Efteråret 2011 handler den store, nye undervisnings- og udstillingssatsning om skrald. Skrald i baggården, skrald på gaden og skrald i hjemmet både i dag og før. Det forunderlige er, at skrald ikke forsvinder, selvom vi ikke kan se det. Intet forsvinder nemlig helt det bliver bare til noget andet. Noget, der er skrald i én sammenhæng, er guld værd i andre. F.eks. er København bygget på skrald, affald og køkkenmøddinger. Det er det, arkæologerne kalder kulturlag, mens de kan fortælle lange historier ud fra et lag i skraldet. På den måde handler udstillingen også om forandringer og fortolkninger ligesom al anden historiefortælling. Følg med på og for information om undervisningstilbuddene til mellemtrin og udskoling. KØBENHAVNS MUSEUM Vesterbrogade København V Post: Absalonsgade København V Tlf , kl Skrald om byens symbiose med sit affald Fra 24. oktober 2011 Intet forsvinder, men alt bliver til noget andet: Skrald og affald som bæredygtighed, forbrugssamfund og historiske kulturlag. Hvad siger dit skrald om dig? klasse. 2 lektioner / 500 kr. VÆGGEN fremtidens kulturarv Gennem små 2 minutters film eller billedserier reflekterer eleverne over deres egen københavnerhistorie i en større sammenhæng. Eleverne arbejder både på Københavns Museum, ved VÆGGEN og på skolen. 3 lektioner / 750 kr. AT BLIVE KØBENHAVNER Hvad ville du pakke i din kuffert, hvis du skulle til København? Få tilsendt et klassesæt dagbøger af enten Norah, Fadime eller Max, inden I besøger udstillingen At blive københavner. Dagbogen er den røde tråd i undervisningsforløbet og kombineres med øvelser klasse. 2 lektioner / 500 kr. Hvornår bliver man københavner? Forbered eleverne på et besøg i museets store udstilling om indvandringens København ved hjælp af en undervisningsavis samt artikler, fotos og links på museets hjemmeside. 2 lektioner / 500 kr. Indvandringens København en byvandring om migration Migrationen er og har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i udviklingen af byen. 2 lektioner / 800 kr. LÆRERKURSER At blive københavner 1. september 2011 kl Brug væggen fremtidens kulturarv 8. september 2011 kl Skrald 3. november 2011 kl På lærerkurserne fokuseres på de faglige indhold og de pædagogiske muligheder. Vi ser også på, hvordan de tre undervisningsprogrammer opfylder og supplerer forskellige kanonpunkter i historie. Lærere på mellem- og udskolingstrin med fagene historie, dansk, samfundsfag og natur/teknik. Absalon og København i middelalderen for indskoling og mellemtrin Hvordan var det at være barn i middelalderen? Hvad spiste man? Hvad handlede man med, og hvor fik man varerne fra? Herefter: Skriveværksted (4.-6. kl.) eller middelalderlege (1.-3. kl.) klasse. 2 lektioner / 500 kr. Min tid min historie. En undervisningsworkshop om tidsforståelse og kronologi Hvad er tid? Hvordan kan vi se tid? Hvad er lang tid, hvad er kort tid, og hvad er historie? En workshop, som opfylder Fælles Mål for historiefaget om Tid og Rum klasse. 2(-3) lektioner / 500 kr. Under demokratiets vinger Besøg Under demokratiets vinger, og få et indblik i København og københavnernes liv og hverdag i det 20. århundrede. Forløbet giver indblik i perioden omkring kanonpunktet om Kanslergadeforliget klasse. 1 lektion / 300 kr. Gør din pligt og kræv din ret kvinder i 100 år Er det i dag stadig relevant at tage udgangspunkt i kønnet, når vi diskuterer magt og indflydelse? Undervisning om kvinder i 100 år understøtter kanonpunkt om kvindebevægelsen. 2 lektioner / 500 kr. 4 Læs mere på

5 Kulturhistorie Velfærdssamfundets udvikling København i det 20. århundrede I det 20. årh. overgår flere og flere opgaver, der tidligere var forankret i familien, til det offentlige system. Hvor går grænsen? Forløbet giver indblik i perioden omkring Kanslergadeforliget. 1 lektion / 300 kr. Demokratiworkshop Demokratiet i Danmark sættes på prøve. Hvordan opstod demokratiet, og er det den bedste styreform? Kan inddrages som oplæg til demokratikanonen. 2 lektioner / 500 kr. Kvinder i 1000 år Er kvinder selvstændige mennesker, eller er samfundet bedst tjent med, at manden bestemmer? Undervisningsforløbet har taget de historiske briller på og stiller skarpt på kønnenes ligestilling gennem nedslag i historien. 2 lektioner / 500 kr. Frihed, lighed og borgerskab et undervisningsforløb om overgangen fra enevælde til demokrati Hvem skal have stemmeret i et demokratisk samfund? Hvem skal holdes uden for indflydelse, og hvorfor? Understøtter kanonpunkterne om kvindebevægelse, arbejderbevægelse og Grundloven klasse. 1 lektion / 300 kr. BYVANDRINGER Borgen, torvet, klostret og kirkegården middelalderbyvandring for indskoling og mellemtrin Hør historierne om Absalons borg, og lugt til middelalderens krydderier og røgelsen i det gamle kloster. Byvandringen understøtter kanonpunktet om Absalon klasse. 2 lektioner / 800 kr. Vesterbro byvandring for mellemtrinnet Indlæring gennem leg. Eleverne prøver mælkekasketter og træsko, mens der fortælles om børnearbejde og fattiges kår. Undervejs skyder eleverne til papegøjen og leger med toppe klasse. 2 lektioner / 800 kr. Industrialisering, børnearbejde og arbejderliv. En byvandring på Nørrebro for mellemtrinnet Brug byvandringen til at få et indblik i kanonpunktet om arbejderbevægelsen. Byvandringen kan også bruges til at få et konkret afsæt til at arbejde med industrialiseringen klasse. 2 lektioner / 800 kr. By og borger på Christian 4.s tid Brug en byvandring om Christian 4. til at sætte konkrete billeder på renæssancen. Gennem fire nedslag taler vi om videnskab, hverdagsliv, konger og sygdom klasse. 2 lektioner / 800 kr. København på Christian 4.s tid På byvandringen i renæssancens København stifter vi bekendtskab med en af Danmarks kendteste konger men hvordan var det for den enkelte dansker eller københavner at bo i byen? 2 lektioner / 800 kr. Vold til velfærd en byvandring om industrialisering og velfærdssamfund Tag med på en byvandring, hvor spekulationsbyggeri, fængsler, arbejdsanstalter og fabrikker fortæller historien om en velfærdsstat og kommune, der udvider sit domæne. 2 lektioner / 800 kr. KØBENHAVNS MUSEUM Bestilling: Tlf , kl DIESELHOUSE Elværksvej 50, 2450 København SV Bestilling via Københavns Museum: Tlf , kl Diesel driver verden teknologi og kultur for mellemtrinnet I DieselHouse fortælles i autentiske omgivelser historien om dieselmotoren, som er en af industrisamfundets centrale teknologier klasse. 2 lektioner / gratis. Kultur og teknologi På DieselHouse får eleverne et indblik i samspillet mellem kultur og teknologi og ser verdens engang største dieselmotor. Kan inddrages som oplæg til kanonpunkt om energikrisen i lektion / gratis. Herstories en byvandring om køn og kvinder i København Gennem historier om borgerkvinder, prostituerede, tjenestepiger og rødstrømper udfordres eleverne til at reflektere over, om der er brug for et opgør med udgangspunkt i køn. 2 lektioner / 800 kr. Mursten og manifestationer en byvandring I 2007 lagde Nørrebro asfalt til gadekampe. Det var ikke første gang, Nørrebro var scene for voldsomme konfrontationer mellem unge og politi. 2 lektioner / 800 kr. Magt og monumenter en byvandring i enevældens København Byvandringen giver indblik i byplanlægning, sammensætning af befolkningsgrupper og erhvervsstrukturer fra enevældens indførelse i 1660 til systemskiftet med Grundloven i Se tidens bygninger. 2 lektioner / 800 kr. Læs mere på 5

6 Kulturhistorie ARBEJDERMUSEET Rømersgade København K Tlf , mandag-torsdag kl Baggårdenes børnearbejdere Var der plads til barndom for arbejderbørnene omkring år 1900? Forløbet fokuserer på arbejderbørnenes hverdag, og klassen får mulighed for at prøve et typisk børnearbejde: fremstilling af tændstikæsker klasse. 1½ t. / 300 kr. Farlig ungdom Danmark i 1950 erne I 1950 erne skyller en bølge af amerikansk kultur ind over Danmark. Begrebet teenager dukker op og skaber en ny forbrugergruppe med nye vaner og idéer. Et sammenstød mellem nyt og gammelt er på vej. 1 t. / 200 kr. Kvinder til salg sex til salg 1. september 20. december 2011 John Kørner og Arbejdermuseet sætter i efteråret fokus på den sexhandel, der foregår med udenlanske kvinder i Danmark. Undervisningen forsøger at give kunstens kommentar til problemet trafficking. 2 t. / 350 kr. Jul hos familien Hansen 21. november 20. december 2011 Eleverne går på opdagelse i familien Hansens spændende julekuffert fra 1950 erne og i den julepyntede lejlighed og butiksgade. Til sidst fremstiller de deres egen julelysedug som i 1950 erne klasse. 1 t. / 200 kr. john kørner. Kold krig og kiksekage Hvad legede man med i 1950 erne? Hvorfor havde alle ikke fjernsyn, og hvad er egentlig en anderumpe? Forløbet sætter fokus på Danmark i 1950 erne, sådan som det formede sig for arbejderfamilierne klasse. 1 t. / 200 kr. Byvandring: Slaget på Fælleden Eleverne tages med tilbage til foråret 1871, hvor den spirende arbejderbevægelse slår rødder på Nørrebro, og et opgør med det bestående samfund synes uundgåeligt. Ca. 2 t. / 500 kr. Arbejderfamilierne omkring år 1900 De samfundsmæssige ombrydninger på industrialiseringens tid gav grobund for en ny bevægelse arbejderbevægelsen. Forløbet fokuserer på hverdagen, kønsrollerne og arbejdslivet for arbejderfamilierne. 1 t. / 200 kr. Byvandring: Kampen for demokratiet Byvandringen giver et spændende indblik i perioden Byvandringen fokuserer på periodens vigtigste begivenheder som f.eks. Grundloven, provisorieårene, Septemberforliget og systemskiftet klasse. 1½ t. / 500 kr. foto: arbejdermuseet. Familien Sørensen Eleverne følger familien Sørensen og dens rejse fra landet og ind til storbyen København i slutningen af 1800-tallet. Eleverne følger familien i hjemmet, på arbejde og i den sparsomme fritid klasse. 1 t. / 200 kr. Industriarbejdet De sidste 150 år har industrien gennemgået en udviklingsproces fra håndværk til IT-styrede produktioner. Undervejs har industrien og industriarbejderne gensidigt påvirket hinanden i processen klasse. 1 t. / 200 kr. Familien Sørensen Eleverne følger den autentiske historie om familiens vej fra landet og ind til København. Undervejs arbejder eleverne med historieposer, der gemmer på spændende oplysninger og opgaver om familien klasse. 1 t. / 200 kr. foto: arbejdermuseet. Kold krig i 1950 erne Trods forsøg på at holde sig uden for blokpolitikken bliver Danmark en del af den vestlige alliance med medlemskabet af NATO i Forløbet fokuserer på krigens betydning for hverdagslivet klasse. 1 t. / 200 kr. 6 Læs mere på

7 Kulturhistorie Apps og ipads på Teknisk Museum af michael gyldendal, skoletjenesten danmarks tekniske museum Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum har udgivet en applikation til smartphones: Energikrisen på mobil. Den er en del af undervisningsforløbet om Energikrisen i 1973, hvor eleverne skal tilegne sig ny viden om teknologi, energi, ressourceforbrug og deres betydning og indflydelse på samfundets udvikling. foto: danmarks tekniske museum. Energikrisen i 1973 er en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som vi har valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2-udledning har vi udviklet et kontrafaktisk forløb til skoleklasser. Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis atomkraften var blevet indført i Danmark i 1970 erne? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum.? Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Ved at anvende en teknologi, man normalt ikke forbinder med museumsundervisning, nemlig elevens egen mobiltelefon eller en udlånt ipad, opnår vi en motivation fra elevernes side til aktivt at tage del i den fortælling, som museet vil formidle. Brugen af smartphones på museer og andre kulturinstitutioner vil blive mere og mere almindeligt i de kommende år, og på Teknisk Museum vil vi fremover øge vores indsats på dette område. Museet bliver inddraget på helt nye og mere engagerende måder i undervisningen. Informationerne bliver usynlige, fordi de bliver formidlet via elevernes egne mobiltelefoner. Vi kan tilføre genstande et digitalt informationslag, f.eks. med videoer fra Youtube eller information målrettet til eleverne. De får til gengæld mulighed for at efterlade deres egne digitale kommentarer til genstandene eller mulighed for at uploade deres egne billeder fra museet til f.eks. elevintra på Skolekom. Vores næste tiltag ligger allerede i den digitale støbeske. Det kommer til at handle om industrialiseringen. DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Fabriksvej Helsingør Tlf Det er min idé Hvad er en god opfindelse? Og hvordan bliver den skabt? Vi ser nærmere på de mange gode og dårlige opfindelser, der gennem tiden har set dagens lys klasse. 50 min. / 250 kr. Drømmen om at flyve Vi taler bl.a. om de første halsbrækkende forsøg på at overvinde tyngdekraften klasse. 50 min. / 250 kr. Jul i kandestøberiet November og december 2011 Jul på Danmarks Tekniske Museum klasse. 1½ t. / 250 kr. Pas på, der kommer en bil Færdselslære på Danmarks Tekniske Museum Dette forløb kan anvendes som optakt til f.eks. Den lille cyklistprøve eller afslutning på Den store cyklistprøve klasse. 50 min. / 250 kr. Energikrisen på mobil Et kontrafaktisk undervisningsforløb om energi: Hvad nu hvis? 1½ t. / 250 kr. Opfindelser Hvad er en god opfindelse? Og hvordan bliver den skabt? Vi ser nærmere på de mange gode og dårlige opfindelser, der gennem tiden har set dagens lys klasse. 50 min. / 250 kr. Det skal bare virke! Hvad sker der, når vi har strømafbrydelse, og hvad er elektricitet? klasse. 50 min. / 250 kr. Dampens kraft Dampen var den første energikilde, der systematisk blev anvendt i maskiner klasse. 1½ t. / 250 kr. Fra fjer til fly Hvad er sammenhængen mellem en fugl og en flyvemaskine? klasse. 1½ t. / 250 kr. foto: danmarks tekniske museum. Læs mere på 7

8 Kulturhistorie BAKKEHUSMUSEET Rahbeks Allé Frederiksberg C Tlf FAST TILBUD Oplysningstiden og romantikken i Danmark Omvisningen beskriver livs- og boligformer i perioden 1780 til Romantikken vil blive belyst ved hjælp af genstande knyttet til Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen m.fl klasse. 1 t. / 1 kr. pr. elev. CIRKUSMUSEET Hovedporten Hvidovre Tlf Hvad er cirkus? Få den bedste start på et cirkusforløb på Cirkusmuseet, og få svar på, hvad cirkus er klasse. 1 t. / 400 kr. Cirkusforestilling Lav jeres egen cirkusforestilling under vejledning af en professionel artist, og giv eleverne en fantastisk oplevelse klasse. 1½ t. / kr. Cirkusworkshop Cirkus er for alle uanset fysisk formåen og sproglige kundskaber. Samtidig giver det fysiske såvel som sociale udfordringer, hvilket børnene vil opleve i en professionel ramme klasse. 1 t. / kr. foto: cirkusmuseet. DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG SLOT Frederiksborg Slot 3400 Hillerød Tlf , kl Børnenes Danmarkshistorie Christian 4. som barn og konge Til november 2011 og fra påsken 2012 Oplev Christian 4.s opvækst og barndom, og hør om hans liv som konge. Der fortælles om hans skolegang, krigene og hans eget familieliv. Udstillingen rummer derudover en række aktiviteter for børn klasse. 1½ t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. i audiens hos kong frederik iv. foto: mew. Fabeldyr og overnaturlige væsner Oplev slottet fra en ny vinkel, hvor enhjørninger, trolde og havfruer træder frem på malerier, lofter og møbler. Der fortælles om eventyr og om, hvilken betydning fabeldyr havde på Christian 4.s tid klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Fra kongebolig til museum Oplev Christian 4.s pragtfulde renæssanceslot, og hør om slottets tid som kongebolig samt om branden, der førte til oprettelsen af museet, hvor Danmarkshistorien fra 1500 til i dag fortælles. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Christian 4. Christian 4.s tid opleves gennem renæssanceslottet og de store pragtrum fra hans tid. Portrætter og historiemalerier belyser vigtige faser og begivenheder i Christian 4.s liv. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Christian 4.s Frederiksborg renæssanceslot og kongespejl 1. april 30. september Christian 4. fik Frederiksborg Slot dekoreret efter renæssancens principper. Tag med på opdagelse i renæssancens symbolik, og hør, hvordan slottet var en spejling af kongens magt og rigdom. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Historiemaleriet Historiemalerierne indbyder til spændende fortællinger om historiske begivenheder. Samtidig giver de mulighed for analyse og kildekritiske studier, da de ofte er malet længe efter begivenheden. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Portrættets historie Oplev Danmarks største portrætsamling af markante danskere fra 1500 til i dag. Hør om portrætternes iscenesættelse for de forskellige samfundslag og om portrættets stilmæssige udvikling fra renæssancen til i dag. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Kongemagtens historie Hør om kongemagtens udvikling fra Christian 1. til dronning Margrethe. Der fortælles om forskellige styreformer samt om ændringer i kongernes rolle og selvopfattelse klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. foto: mew. 8 Læs mere på

9 Kulturhistorie Reformationen Reformationstiden i Danmark var præget af kampen mellem katolicisme og protestantisme. Oplev periodens hovedpersoner som Hans Tavsen og Christian 3., og se den første Bibel på dansk fra klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Leonora Christina og Danmarks største landsforræder Historien om Leonora Christinas fangenskab i Blåtårn og selvbiografien Jammersminde er en vigtig del af Danmarks historie og kultur. På Det Nationalhistoriske Museum kan eleverne opleve begge dele klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Enevælden på Frederiksborg Oplev enevældens kroningskirke og Audienssal, og hør historien om hovedpersonerne ved enevældens indførelse, der tillige belyses ved historiemalerier om svenskekrigene og arvehyldningen klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Audienssalen og den enevældige kongemagts forherligelse Den prægtige Audienssal i 1600-tallets barokstil giver et unikt indblik i en enevældig monarks iscenesættelse af sig selv som en sejrrig feltherre med slægtens ret til tronen og arvefølgen sikret klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Oplyst enevælde Den oplyste enevælde omfatter bl.a. den dramatiske historie om Christian 7.s sindssygdom og hans livlæge Struensee, der tog magten og var dronningens elsker, indtil han blev arresteret og henrettet klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Guldalderen Gennem slagbilleder og portrætter af de betydeligste personligheder behandles de dramatiske Englandskrige og den efterfølgende kunstneriske og videnskabelige blomstringsperiode klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. danmark, 2009, malet af peter carlsen. foto: kitt weis. Besættelsen og krigen i kunsten Gennem museets billeder behandles efterkrigstidens fortolkninger af besættelsen, hvor splittelsen mellem samarbejdspolitikerne og modstandsbevægelsen spillede en central rolle klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. De lange linjer i Danmarkshistorien Oplev de lange udviklingslinjer i Danmarkshistorien fra o til i dag gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunstgenstande, og vælg selv, om temaet skal være historie eller kunst klasse. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. De slesvigske krige og genforeningen De slesvigske krige og genforeningen er skildret i kunsten, så man både får indtryk af krigenes gang og af de nationale myter om ånden fra 48 og 1864, der har formet den danske identitet. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Demokratiets indførelse Junigrundloven omhandler perioden omkring afskaffelsen af den enevældige statsform i 1849, hvor Danmark fik folkestyre, hvilket bl.a. illustreres ved Constantin Hansens maleri af grundlovsfædrene. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Fra kaos til kosmos Med fokus på Danmarkshistoriens største videnskabsmænd fortælles via museets genstande verdensbilledets historie gennem 500 år samt den betydning, danske videnskabsmænd har haft for udviklingen. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Danmark i det 20. århundrede Danmarks udvikling skildres ved portrætter af markante danskere og historiemalerier af vigtige begivenheder. Portrætterne viser alle samfundslag og belyser de vigtigste ismer i epokens portrætkunst. 1 t. / 15 kr. pr. elev og lærer i entré. Læs mere på 9

10 Kulturhistorie GREVE MUSEUM Bækgårdsvej Greve Tlf , tirsdag-torsdag kl Elsker elsker ikke 23. august 9. september 2011 Eleverne lærer om, hvordan man har valgt sin partner før i tiden og op til vore dage. Er det fornuften eller følelsen, vi følger, når der skal vælges partner? klasse. 1½ t. / 350 kr. Rabalderleg om gamle lege og spil 30. august 9. september 2011 og 29. maj 22. juni 2012 Eleverne er med til at lege gamle historiske idrætslege og almuens festlege, som de unge hyggede sig med, når der blev holdt gilde i gamle dage klasse. 1½ t. / 350 kr. Sved på panden idræt før og nu 25. oktober 18. november 2011 og januar 2012 Hvorfor dyrker vi idræt? Eleverne lærer om idrættens betydning gennem tiden og får samtidig sved på panden, når de prøver idrætsøvelser på egen krop klasse. 1½ t. / 350 kr. foto: greve lokalhistoriske arkiv. Julens sange 22. november 16. december 2011 Omvisning i Greve Museums juleudstilling, der handler om julens sange. Eleverne synger julens sange og salmer og lærer, hvad de handler om. Efter omvisningen er der juleværksted klasse. 1½ t. / 350 kr. Mal dit eget kalkmaleri januar 2012 I undervisningsforløbet lærer eleverne om middelalderens kalkmalerier, motiver, farver og teknikker. Der vises både film og billedshow. Eleverne maler deres eget lille kalkmaleri klasse. 2 t. / 400 kr kr. pr. elev for materialer. Fastelavn på hedeboegnen februar 2012 Hvorfor fejrer vi fastelavn? På omvisningen lærer eleverne mere om, hvorfor vi har de gamle skikke, fastelavnsriset, fastelavnsboller og konkurrencer. Undervisningen slutter af med aktiviteter klasse. 1½ t. / 350 kr. Påske- og forårstraditioner på landet marts 2012 Hvorfor fejrer vi påske? På omvisningen lærer eleverne om påske i og 1900-tallet, tro og overtro, påskeæg og gamle lege med æg. I værkstedet farver eleverne påskeæg efter gamle teknikker klasse 1½ t. / 350 kr. Kulturarv med nål og tråd hedebosyning for børn og unge april 2012 Eleverne lærer at sy hedebosyning som for 200 år siden, og de designer en moderne brugsting med historiske teknikker med inspiration fra de gamle hedebosyninger i museets udstilling klasse. 2 t. / 400 kr kr. pr. elev for materialer. Kost på landet maj 2012 Hvordan lavede man mad på en stor hedebogård i begyndelsen af 1800-tallet? Eleverne kommer på omvisning i Grevegårds stuehus fra 1826, og bagefter skal de kærne smør og fremstille kartoffelmel klasse. 1½ t. / 350 kr. På besøg i klædeskabet Kom på besøg i det historiske klædeskab. Eleverne bliver klædt ud i kopier af børnetøj fra tre forskellige historiske perioder: år 1800, år 1900 og 1950 erne. Undervejs fortælles historier for børn klasse. 1½ t. / 350 kr. Børns arbejde og leg Eleverne kommer på besøg i en stor hedebogårds stuehus fra begyndelsen af 1800-tallet og hører fortællinger om børns hverdag, arbejde, skolegang, leg og legetøj. I værkstedet laver de legetøj klasse. 1½ t. / 350 kr. Fra uld til klæde Hvordan fik familien tøj i gamle dage? Hvem lavede det, og hvilke materialer blev brugt? Efter en omvisning i museets udstillinger prøver eleverne selv kræfter med at karte uld og spinde garn klasse. 1½ t. / 350 kr. Se øvrige tilbud på Kulturjagt Køge Bugt klasse. Gratis. Din by din historie klasse. 1½ t. / 350 kr. Mod nye tider klasse. 1½ t. / 350 kr. Undervisning er gratis for skoler i Greve Kommune. 10 Læs mere på

11 Kulturhistorie Videns Pædagogiske Aktiviteter på en kirkegård kan man det? af gitte lunding, centerleder kulturcentret assistens Står kisten på højkant? En dreng fra 3. klasse står foran et urnegravsted og undrer sig over størrelsen på det lille indrammede felt, hvis flademål sådan cirka svarer til en kistes endeflade. En anden elev har fået øje på inskriptionen Vi ses igen og spørger, om man var meget bange for spøgelser i gamle dage? Han opfatter udsagnet som en trussel fra den afdøde om at komme tilbage igen som spøgelse efter døden, frem for en idé om et efterliv i Paradis. I Etisk Værksted for børn og unge har vi mulighed for at samtale med eleverne om det, vi sammen oplever på turen rundt i kirkegårdens haverum. Eleverne sætter ord på deres tanker og forestillinger og bliver gennem dialogen med underviseren og de andre elever klogere på sig selv og verden. Elevernes umiddelbarhed, nysgerrighed og lyst til dialog om flagermus, vampyrer og spøgelser bliver løftestang for vidensformidling om både dødens kulturhistorie og flagermusens biologi. Kirkegården er ikke et skræmmende sted, selv om vi fra Romantikken har overtaget idéen om kirkegårde med gys og gru især når mørket falder på. I den mere spektakulære undervisning inddrager vi steds- og emnespecifik performance. Vi lader døden blive personificeret i knokkelmanden, skelettet eller en figur, der låner sit udseende fra allegoriske figurer af tiden, den gamle gråskæggede mand med vinger, le og timeglas. Døden bliver så kædet sammen med tiden og bliver en proces, der er udstrakt gennem hele livet. Døden bliver det, der giver livet mening. Alt levende skal på et tidspunkt dø. Man skal ikke tænke på døden hele tiden, men fordi døden venter, skal livet leves. Kirkegården minder os om, at livet får en ende, at vores liv er en væren indtil døden. Det konkrete historiske materiale på kirkegården, monumenterne, har en åbenlys social skævhed. Fra de tidlige århundreder er det kun de velhavende menneskers gravsteder, der er bevaret. De konkrete, synlige spor af menigmands mindre og mere forgængelige gravmæler er forsvundet ud af historien. Ikke desto mindre kan de store, kunstnerisk interessante gravmæler, der er sat over de velhavende slægter, give et signalement af nye tankers opståen. Gravmælerne udtrykker både et ønske om et velhavende borgerskabs selviscenesættelse og et budskab om den pågældende tidsperiodes borgerdyder. Det er en interessant oplevelse at diskutere fliden, udtrykt på gravmælerne med bikuben, med tidens unge. De videnspædagogiske aktiviteter i Den fortællende Have tager udgangspunkt i kirkegårdens kulturhistorie og i fortællingen om de mange navngivne døde, der kan indplaceres i vores kulturelle selvforståelse. Ud fra de synlige vidnesbyrd om de begravede udfoldes en generel fortælling om dansk kulturhistorie og dens internationale relationer. Den levende fortælling og den levendegjorte historieformidling, hvor historien får krop og mæle i skuespillerskikkelse, sker i et samarbejde med professionelle musikere, sangere og skuespillere. Vi nøjes ikke med at fortælle om 1700-tallets musik og tilhørende danse. Eleverne kan selv prøve kræfter med tidens menuet. Hvor er det vel naturligere at hylde livet end i Kapellet med kirkegården liggende omkring? foto: kulturcentret assistens. Læs mere på 11

12 Kulturhistorie KULTURCENTRET ASSISTENS Assistens Kirkegård Kapelvej 4, 2200 København N Tlf Indimellem tænker man jo på døden Forløbet giver indsigt i forskellige tiders, kulturers og konkrete steders sætten ord og billeder på døden klasse. 1½ t. / 550 kr. Gys og gru Hvorfor fortælles der uhyggelige historier om kirkegårde? Og er der mon overhovedet nogen, der har set et spøgelse? klasse. 1½ t. / 550 kr. foto: kulturcentret assistens. Da naturen blev moderne Naturen er ikke til at komme udenom! I 1700-tallet ændredes vores opfattelse af naturen, og forholdet mellem menneske og natur blev anderledes. Naturen blev læremester for ånd, kultur og samfund klasse. 1½ t. / 500 kr. Hvad sker der, når vi dør? Hvad sker der i kirken til begravelse og bisættelse? Forløbet konkretiserer handling og aktivitet i en samtale med sognepræst Susanne Voss Pedersen klasse. 1½ t. / 500 kr. Helte og skurke Guldalderen i dansk nationalopera Danmarks åndelige centrum var i guldalderen Det Kongelige Teater, der medvirkede til vores nationale identitet gennem syngespil og opera klasse. 1½ t. / 550 kr. Kan også bestilles med levende musik til kr. Ånden i naturen Her lærer vi om nogle af de naturvidenskabsmænd, hos hvem ånds- og naturvidenskab udgjorde et sammenhængende hele, eksempelvis H.C. Ørsted og Niels Bohr, og deres betydning for os i dag. 1½ t. / 750 kr. Tegn, symboler og inskriptioner På kirkegårdens gravsten kan man gennem et oldgammelt symbolsprog aflæse budskaber fra de døde: Hvordan de ville mindes i eftertiden, eller hvordan de pårørende ønskede de døde fremstillet for eftertiden. 1½ t. / 500 kr. Litteratur-rundtur En række fortællinger om forfattere, som er begravet på Assistens Kirkegård: personalhistorisk og litterær gennemgang klasse. 1½ t. / 500 kr. foto: kulturcentret assistens. foto: kulturcentret assistens. Andersen og hans samtidige I de første år, H.C. Andersen var i København, introducerede han sig selv hos de kendte og betydningsfulde i byen. De fleste er begravet på Assistens Kirkegård klasse. 1½ t. / 500 kr. Den fortællende have En kirkegård er en have med de døde, men anlagt for de levende klasse. 1½ t. / 500 kr. foto: kulturcentret assistens. LÆRERKURSUS Latterkursus lad latteren rulle på gravens rand Hele skoleåret Tag hele lærerværelset med på latterkursus. Latter øger velværen og er en fantastisk måde at slippe tøjlerne løs sammen. En metode til sammen med kollegerne at få overskud og energi i hverdagen. Alle undervisere kr. 12 Læs mere på

13 Kulturhistorie KAREN BLIXEN MUSEET Rungsted Strandvej Rungsted Kyst Tlf stilleben med næsehornsfugl, opslået bog (holbergs danmarks-historie) og et skrin. malet af karen blixen i afrika i 1920 erne. foto: ole woldbye. Karen Blixens malerkunst At tegne er at se. Vi ser på Karen Blixens egne tegninger og malerier samt på, hvordan hendes maleriske blik går igen i hendes skrivekunst. Gennem små tegneøvelser træner vi vores iagttagelsesevne klasse. 1½ t. / 775 kr. Skræddersyet undervisning Vi tager gerne udgangspunkt i en specifik tekst af Karen Blixen, som klassen har læst, f.eks. fra kanonen klasse. 1 t. 550 kr. / 1½ t. 775 kr. Kreativ skrivning Ved at læse og analysere Blixens tekster afprøver vi forskellige skriveøvelser, der styrker elevernes iagttagelsesevne og sproglige bevidsthed klasse. 1½ t. / 775 kr. Skibsdrengens fortælling Vi arbejder med Skibsdrengens fortælling på en sjov måde, der aktiverer eleverne gennem brug af øvelser fra cooperative learning klasse. 1 t. / 550 kr. Tilmeld dig Skoletjenestens elektroniske nyhedsbrev på udsendes hver måned med sidste NYT! MEDICINSK MUSEION Bredgade København K Post: Fredericiagade København K Tlf , kl FAST TILBUD Undervisning onsdag og torsdag kl. 10, 10.30, og 12. Skal forudbestilles. Medicinens historie Besøg Medicinsk Museion i Det Kongelige Kirurgiske Akademi fra 1787, hvor der frem til 1942 blev uddannet kirurger. Udstillingerne fortæller om opfattelsen af sundhed og sygdom gennem tiden klasse. 1½ t. / 600 kr. foto: medicinsk museion. Læs mere på 13

14 Kulturhistorie KØBENHAVNS BEFÆSTNING Artillerivej 126, 5. sal 2300 København S Tlf TREKRONER SØFORT Københavns Havn Mødested: Ved ankeret på Nyhavn Søfortets hemmeligheder August-september 2011 og maj-juni 2012 Få vind i håret, når vi sejler til Trekroner. Eleverne oplever fortet på egen hånd på jagt efter historiske spor. De rå rum fortæller historier om soldater, kanoner og charlestonpiger klasse. 1½ t. + sejltur / 500 kr. Kildekufferten hvad kan fortiden fortælle? Kufferten er fuld af historiske kilder og genstande, der knytter sig til fortets autentiske rum. Eleverne genkender, afkoder og bearbejder kilderne og forholder sig kritisk til, hvad fortiden fortæller klasse. 1½ t. + sejltur / 500 kr. VESTVOLDEN Voldgaden, 2610 Rødovre Lejrliv på besøg i soldaternes telte August-oktober 2011 og april-juni 2012, udvalgte uger Et forløb for rigtige pilfingre. Hvad har William i sit tornyster? Hvordan bor Axel, og hvor på Vestvolden arbejder Peter? klasse. foto: peter lassen. Soldat for en dag August-oktober 2011 og april-juni 2012, udvalgte uger Velkommen i soldaternes lejr! Eleverne indrulleres som menige i Rødovre under Første Verdenskrig og går på opdagelse i soldaternes telte og inde i den dybe Vestvold klasse. 1½ t. / 300 kr. Med GPS i kulturarven August-oktober 2011 og april-juni 2012, udvalgte uger Hvordan skal vi bevare kulturarven? Med GPS styrer eleverne hinanden rundt på volden. De løser opgaver og ser de store forskelle: Tæt bevokset, fint restaureret eller fyldt med graffiti klasse. 1½ t. / 300 kr. Historisk jul på Vestvolden 21. november 16. december 2011 Kom på besøg hos soldaterne, og hjælp dem med at forberede julen under Første Verdenskrig. Vi går på opdagelse med lommelygter, skriver julepostkort og spiser småkager, som soldaterne har bagt til os klasse. KASTRUPFORTET Amager Strandvej 240B 2300 København S Soldat for en dag August-oktober 2011 og april-juni 2012, udvalgte uger Soldat for en dag på Kastrupfortet! Her prøver eleverne soldaterlivet på egen krop, når de vasker tøj, laver mad og skriver med blæk klasse. 1½ t. / 300 kr. Rigets overlevelse August-oktober 2011 og april-juni 2012, udvalgte uger Et live rollespil, hvor eleverne prøver kræfter med forhandling, afstemninger og politiske beslutninger. Scenen er sat på et historisk fort med et spil om det danske demokratis start og systemskiftet klasse. 2 t. / 500 kr. foto: bysted. foto: bysted. 14 Læs mere på

15 Kulturhistorie NATIONALMUSEET BREDE VÆRK I. C. Modewegsvej 2800 Kgs. Lyngby Tlf , tirsdag-fredag kl , Med strittende lillefinger 16. april 23. oktober 2011 Teselskab i romantikken gennem den dagligdags oplevelse af bordskik får eleverne indblik i tidens tanker om opdragelse og opførsel klasse. 1½ t. / 450 kr. Ansat 16. april 23. oktober 2011 Urbanisering, fattigdom og håb vandring med rollespil fra landbrugssamfundet til den moderne storby klasse. 1½ t. / 450 kr. Hænderne i maskinen 16. april 23. oktober 2011 Med hænderne på samlebåndet, roller, stopeur og regnemaskiner arbejder klassen med industriel produktion under hårdt pres fra verdensmarkedet klasse. 2 t. / 400 kr. Det industrielle gennembrud 16. april 23. oktober 2011 Industrialiseringen havde konsekvenser. Ny teknologi ændrede dagligdagen for alle. Erfaring af det moderne, den nye storby og nye samfundsværdier klasse. 1½ t. / 400 kr. foto: nationalmuseet brede værk. Emballage Plastic Fantastic 16. april 23. oktober 2011 Klassen arbejder med emballagedesign, forbrugsvaner, handel og transport i den moderne forbrugskultur. 1½ t. / 400 kr. Direktør og arbejder 16. april 23. oktober 2011 På tur i industrisamfundet i Brede. Klassen kommer igennem alle de autentiske bygninger fra fabrikkens funktionstid og hører om produktion, arbejde og organisation klasse. 1½ t. / 400 kr. globe af martin bigum, brede værk tallet Naturromantik og landliggerliv side om side med den industrielle revolution 16. april 23. oktober 2011 Kaniner og ferskner på væggene, kys-migom-du-tør -kyser på hovedet og hovedindgang ud til arbejderne på kobberfabrikken. Hvordan signalerede det bedre borgerskab overskud og livsførelse? klasse. 1½ t. / 400 kr. fejedrenge foto: nationalmuseet brede værk. FAST TILBUD Det virtuelle Brede Hele skoleåret Kilde- og faktamateriale til undervisning i (teknologi)historie og samfundsfag. Fakta om fabrikkens teknologi og arbejdskraft gennem 250 år klasse. Gratis. Tilmeld dig Skoletjenestens elektroniske nyhedsbrev på udsendes hver måned med sidste NYT! Læs mere på 15

16 Kulturhistorie NATIONALMUSEET FRILANDSMUSEET Kongevejen Kgs. Lyngby Tlf , tirsdag-torsdag kl Omvisning på Frilandsmuseet 16. august 14. oktober 2011 og 10. april 22. juni 2012 Frilandsmuseets gamle huse og gårde fortæller om det daglige liv, hvad folk levede af, troede på og drømte om i en tid med fællesskab, men også med store sociale forskelle. Tema aftales ved bestilling. 1½ t. / 400 kr. foto: frilandsmuseet. Omvisning i stationsbyen 16. august 14. oktober 2011 og 10. april 22. juni 2012 I Frilandsmuseets stationsby sættes fokus på den tidlige industrialisering og andelsbevægelsen på landet, som førte til store ændringer i levevilkårene for danskeren og nye muligheder for ungdommen. 1½ t. / 350 kr. Værkstedsundervisning 16. august 14. oktober 2011 og 10. april 22. juni 2012 Det daglige liv for børn og voksne rummede mange opgaver. Eleverne prøver efter aftale selv at kærne smør, karte uld eller en anden arbejdsproces. Forløbet finder sted på en gammel fæstegård. 1½ t. / 350 kr. Mulighedernes land 16. august 14. oktober 2011 og 10. april 22. juni 2012, tirsdag-torsdag Eleverne får rollen som dreng eller pige for 100 år siden på kanten af voksenlivet. På deres tur gennem Frilandsmuseet konfronteres eleverne med livets hårde valg med hjælp fra mobiltelefon og GPS. 2½ t. / 750 kr. Høst 23. august 9. september 2011 Høsten var omgærdet af store forventninger. Alle hjalp til med at høste kornet og bringe det ind. Der fortælles om høstens skikke og traditioner. Eleverne prøver selv at høste og binde kornet klasse. 1½ t. / 400 kr. Brød og korn 23. august 9. september 2011 Brødet var og er en vigtig del af kosten for høj og lav. Eleverne kan nu selv være med til at tænde op i brødovnen, ælte dejen og bage brødet, mens der fortælles om det daglige brød. 3 t. / 750 kr. Da bonden lærte Bibelen at kende september 2011 Bibellæsning og katekismus, praktisk fromhed og indre karakterstyrke blev i 1700-tallet centralt for bonde og borger. Gennem mødet med præsten Enevold Ewald får eleverne indtryk af en anden tid med enevældig konge og stærk tro klasse, konfirmationsforberedelse. 1½ t. / 400 kr. Ti byde Vi september 2011 Sagen mod barnemordersken Gisle Nielsdatter i Med udgangspunkt i den tids retssystem og menneskeopfattelse får eleverne gennem rollespil indblik i et samfund, hvor troen spillede en aktiv rolle i alle livets forhold klasse. 3 t. / 800 kr. Kål og kartofler 13. september 6. oktober 2011, tirsdag-torsdag På brændekomfuret på Østergård tilbereder eleverne sammen med kokkepigen nye og gamle retter med kål eller kartofler. Til sidst bliver der spist i folkestuen, før der vaskes op og gøres rent klasse. 3 t. / 750 kr. Madlavning på brændekomfur 24. september juni 2012, tirsdag-torsdag På Østergård er der tændt op i brændekomfuret, og kødhakkemaskinen står klar. Sammen med kokkepigen tilbereder eleverne et måltid til herregårdens ansatte og herskab, som de spiser i folkestuen klasse. 3 t. / 750 kr. Jul på herregården 22. november 17. december 2011 På Østergård har kokkepigen tændt op og gjort klar til småkager, karlen har ild i kakkelovnen, og i hjørneværelset med det pyntede juletræ bliver der klippet og klistret julepynt som i gamle dage klasse. 3 t. / 750 kr. foto: frilandsmuseet. 16 Læs mere på

17 Kulturhistorie Europa! Særudstilling på Nationalmuseet, 6. januar 3. juni 2012 af vibeke mader, skoletjenesten nationalmuseet To spejle i rokokostil danner rammen om Diderots Encyclopédie fra 1770 erne, hvor et af bindene er slået op på siden med det citat, der rummer kimen til menneskerettighederne: Ingen mand har fra naturens side fået retten til at bestemme over andre. Frihed er en gave fra himmelen, og ethvert menneske uanset race har retten til at nyde den, som han nyder at bruge fornuften. Diderot er et barn af oplysningstiden, og han udtrykker her én af de værdier, der bliver betragtet som umistelige i dag. I udstillingen er encyklopædien sat over for billeder af slaver. Det vidner om, at kampen for menneskerettigheder er et vigtigt element i europæisk historie. Fortidens historiske begivenheder har indflydelse på det billede af Europa som et kulturelt og værdibåret fællesskab, som vi har i dag. Udstillingen viser et forløb over år, hvor udvalgte genstande viser snit af Europas historie, og hvordan idéen om Europa er blevet knyttet til forskellige betydningsbærende fænomener som kristendom, den videnskabelige revolution, forskellige styreformer, demokrati, kapitalisme og menneskerettigheder. Udstillingen omhandler 9 nedslag i Europas historie, som viser de muligheder og brud, der har været med til at forme Europas historie fra antikken til det 20. århundredes ødelæggende krige og ideologiske kampe og et Europa i globaliseringens tegn. De 9 nedslag viser, hvordan europæisk kultur har udviklet sig i samspil og modspil med omverdenen. Her undersøges bl.a. den indflydelse, den arabiske højkultur har haft på middelalderens samfund, men også hvordan det middelalderlige samfund forstod europa bortført af zeus i skikkelse af en tyr, potteskår. foto: nationalmuseet. at anvende disse bidrag, og hvordan ændrede politiske og økonomiske strukturer skabte grundlaget for Europas store ekspansion, der fandt sted i årene. I de år drog europæerne ud og underlagde sig store dele af verden og bragte store rigdomme tilbage, som bidrog til den øgede urbanisering med vareproduktion og handel. Indadtil var Europa i årene præget af store politiske omvæltninger, hvor det europæiske statssystem fik sin form ved Den Westfalske Fred i 1648, og hvor idéer om universelle værdier som menneskerettigheder og retsstaten var med til at skabe et samfund, hvor nye sociale grupper kom til orde og kunne formulere en anden politisk dagsorden. Den europæiske indflydelse aftog ikke i de næste århundreder og fik afgørende betydning i 1800-tallets kolonisering og imperialisme, indtil krigene i og fik Europas verdensmagt til at bryde sammen. Udstillingen undersøger gennem sine tre spor, som er europæisk historie, forholdet til omverdenen og et nutidsspor: Hvad er Europa: En idé, en konstruktion? Findes der en fælles europæisk identitet? Hvordan forstås europæisk identitet? Idéen om Europa stammer fra græsk kultur, fandt sin blivende betydning i middelalderen og hviler i dag på forestillinger om samhørighed og forskelle og på fælles erfaringer fra fortiden og forestillinger om fremtiden. Begrebet europæisk identitet forbindes i dag med konkrete politiske sammenhænge og knytter sig til forestillinger om modernitet og rationalitet, men har været under konstant forhandling og konstruktion i de forskellige historiske perioder i mødet med kulturer uden for Europa. Europæisk identitet har ofte historisk set udkrystalliseret sig i opposition til en ikkeeuropæisk anden, som afrikanere, asiater og muslimer, og står derfor over for nye kolossale ydre udfordringer fra andre aktører i verden, der ikke længere anerkender en europæisk eller vestlig dominans. Digital læring med fokus på demokrati og europæisk identitet Digital læring er en væsentlig del af undervisningstilbuddene for de ældste klasser. I en workshop for mellemtrinnet, Fortællinger fra Europa er eleverne udstyret med små digitale kameraer, så de kan lave deres egne historier om Europa og sende fotos som postkort hjem til skolen, hvor man kan vælge at arbejde videre med elevernes egen historiebog. I workshoppen Vejen til demokrati arbejder eleverne i udstillingen med ipods og samler data til en fælles produktion, der bliver uploadet til Nationalmuseets netværk og vises på en storskærm i udstillingen. Formål: at give eleverne en stemme i udstillingen. Med ipods som redskab bliver elevernes egne podcasts synlige udsagn i udstillingen. Læs mere på 17

18 Kulturhistorie NATIONALMUSEET Frederiksholms Kanal København K Tlf , kl SÆRUDSTILLING OM EUROPA 17. januar 25. maj 2012 Fortællinger fra Europa en workshop Fortællinger fra Europas historie. Vi fortæller om særlige begivenheder, og eleverne går på opdagelse i udstillingen med et kamera for at lave deres egne postkort klasse. 2 t. / 600 kr. Hvad er europæisk identitet? Diskussionen om en særlig europæisk identitet er aktuel med stadigt stigende integration i det europæiske samarbejde. Hvad består en sådan identitet af, og hvor stammer den historisk fra? klasse. Vejen mod demokrati workshop med mobil læring Workshoppen sigter på at analysere demokratibegrebet i europæisk historie fra antikken til det 21. århundrede og afsøge begrebets ændredede betydningslag gennem tiden klasse. 2 t. / 300 kr. DANMARKS OLDTID Design din egen pengeseddel NYHED Efter en kort introduktion i udstillingen Danmarks Oldtid, hvor motiverne fra de nye pengesedler gennemgås, skal eleverne selv lave pengesedler med oldtidsmotiver efter eget valg i vores workshop klasse. uroksen. foto: nationalmuseet. Highlights i Danmarks Oldtid NYHED Få en introduktion til Danmarks Oldtid gennem de mest spektakulære fund. Hør om stenalderen, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, bl.a. gennem Uroksen, Solvognen, Guldhornene og Tissøringen. Klima, natur og menneske Hvordan har klimaet og naturen påvirket menneskets liv og omvendt igennem historien? Igennem artikler og læringsspil sættes fokus på ændringsprocesserne, årsagerne og metoderne til at registrere dem. spil: fortiden under lup. foto: monsun. Fortiden under lup Hjemmeside med læringsspil om brugen af naturvidenskab i arkæologi. Eleverne bliver selv forskere og skal undersøge en gammel boplads. De både graver og analyserer resultaterne på et laboratorium klasse. STENALDER Da jægeren blev bonde Hvorfor blev Ertebølle-kulturens jægere bønder for år siden, hvad betød det for hverdagen, og hvor kom idéerne til den nye livsstil fra? Eleverne kan røre ved og prøve redskaber. skarpsalling-karret kan ses på 50-kronesedlen. foto: nationalmusset. 18 Læs mere på

19 Kulturhistorie Livet på en jægerstenalderboplads Dramatiske klimaændringer prægede jægerstenalderen, og menneskene tilpassede sig. Se og hør om hverdagen, byttedyrene, jagten, fiskeriet, boligen, troen og døden. Eleverne kan røre og prøve redskaber. akvarel af langdysse, j. kornerup, Mellem dysser og jættestuer Mød bondestenalderens mennesker: bonden, krigeren, flintsmeden, pottemageren, de levende og de døde. Undervisningen er en kombination af aktiviteter og samtale. Eleverne kan røre og prøve redskaber. BRONZEALDER Solvognen og Egtvedpigen Hør, hvordan solvognen, religionen og landbrugssamfundets cykliske tidsopfattelse var nært forbundet. Mød menneskene fra egekistegravene ansigt til ansigt. Dragter og redskaber kommer i spil. JERNALDER Danmark og Romerriget i krig og fred Hjemmeside om jernalderen i Danmark. Find historier om jernalderens mennesker og oplæg til rollespil. Se og læs om genstande fra Nationalmuseets udstilling Danmarks Oldtid. Prøv spillet Landsbyen klasse. jernalderen/ Fra mosen til graven Hør om bonden, og mød de magtfulde kvinder og mænd fra jernalderen. Grave og mosefund fortæller om kontakten til Romerriget og jernalderens territorialkampe. Dragter og redskaber kommer i spil. VIKINGETIDEN De nordiske guder Hør om de nordiske guder og den tid, hvor de blev dyrket. Hør om religionen, og hvordan man opfattede døden. Se billeder af guderne på sten og i metal. Dragter og redskaber kommer i spil klasse. Vikingerne ude og hjemme Vikingernes byer, håndværk, handel, udfærd, kongemagt og trosskifte har givet tiden en central betydning i Danmarkshistorien. Dragter og redskaber kommer i spil. Trosskifte og kongemagt Hjemmeside om vikingetiden og Jellingkomplekset. Find historier om vikingetidens mennesker samt oplæg til teater og rollespil. Se og læs om genstande fra Nationalmuseets udstilling Danmarks Oldtid klasse. Mysteriet om vikingernes Jelling Hvordan skaber man historie? I læringsspillet får eleven mulighed for at fremlægge sin version af sandheden om Jelling med udgangspunkt i skriftlige, arkæologiske og naturvidenskabelige kilder klasse. NATIONALMUSEET Bestilling: Tlf , kl MIDDELALDER OG RENÆSSANCE Drager, riddere og skønne jomfruer Middelalderens sagn om tapre ridderes gerninger har inspireret til moderne eventyr som Narnia og Harry Potter. Men hvor tæt er eventyrene egentlig på virkeligheden? klasse. Barn af tiden børneliv i middelalderen Hvordan var det at være barn i middelalderen? Gik man i skole, legede man, eller var det kun hårdt arbejde? Vi prøver værktøj, tøj, leger med spil fra tiden og fortæller om livet på landet og i byen klasse. detalje fra loft på næsbyholm, børnelege ved vintertide. foto: john lee, nationalmuseet. Barn på Christian 4.s tid workshop Hvordan var det at vokse op i tallet? Iklædt fine renæssancedragter vil eleverne komme helt tæt på hverdagen og prøve kræfter med datidens børneopdragelse klasse. 2 t. / 600 kr. Fra Odin til Hvidekrist fra vikingetid til middelalder Harald Blåtand satte Jellingstenen som tegn på, at han var blevet døbt og havde kristnet danerne. Men blev de så kristne, eller var det Odin og Thor, man tilbad i det skjulte? klasse. Læs mere på 19

20 Kulturhistorie Reformationen 1536 religion, politik og krig 1517 slog Luther sine teser op i Wittenberg. Det blev starten på en reformbevægelse, der førte til dannelsen af de protestantiske kirker i Nordeuropa klasse. Renæssancens naturvidenskab I tallet voksede interessen for naturen, og man søgte svar gennem observation ikke mindst af verdensrummet og den menneskelige anatomi. Temaet fokuserer på naturvidenskabens udvikling klasse. Børn i arbejde og leg Hvordan var det at være barn i 1800-tallet? I undervisningslokalet ser vi på legetøj, leger gamle lege og hører fortællinger om, hvordan dagliglivet formede sig for børn på land og i by klasse. Livet som barn i 1930 erne Eleverne skal med udgangspunkt i gamle kufferter fyldt med genstande og fotos udforske seks forskellige børns liv. Vi leger med legetøj, ser på tøj fra tiden, hører jazzmusik på rejsegrammofon m.m klasse. 1½ t. / 425 kr. sct. jørgen og dragen. foto: nationalmuseet. Konge, ridder eller bonde? workshop Ville du helst være konge, ridder, bonde eller præst, hvis du levede i middelalderen? I et rollespil vises nogle af forskellene mellem middelalderens mennesker, og vi gør det lettere at vælge klasse. 2 t. / 600 kr. Dagligliv i middelalderen Hvordan forløb almindelige menneskers liv? Hvor stor var forskellen på rig og fattig? Hvad spiste og drak man? Hvad arbejdede man med? Og hvad gjorde man, når pesten hærgede? klasse. Troens billeder Hvilken rolle spillede kirkens billeder for middelalderens mennesker? Fra hvælvinger, farvestrålende malerier og gyldne altre fortaltes Bibelens historier til menigheden klasse og konfirmationshold. armillarsfære, model af universet. foto: nationalmuseet. DANMARKSHISTORIER Trolde, nisser og andre væsener I gamle dage skulle man holde sig gode venner med gårdnissen og passe på, at trolde, gengangere eller smørheksen ikke kom på besøg. Hør om tro, overtro og den gode fortælling i tiden o klasse. NATIONALMUSEET Bestilling: Tlf , kl Danmark i det 20. århundrede Undervisningen handler om opbygningen af det danske velfærdssamfund. Fra de visionære tanker omkring år 1900, over krisen i 1930 erne til tiden efter 2. verdenskrig. Enevældens Danmark I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Hør om enevælden som magtsystem og om et samfund inddelt i stænder klasse. Historiens lange linier En hurtig indføring i centrale begivenheder, hændelser og fænomener i de seneste 350 års Danmarkshistorie, krydret med små historier om det levede liv klasse. Guldalderens Danmark Undervisningen giver et indblik i perioden samt i de mange nye opfindelser, opdagelser og idéer, som prægede tiden klasse. 20 Læs mere på