Titel Helt eller ej? - Iver Huitfeldt og søslaget i Køge Bugt, 1710

Transkript

1 Titel Helt eller ej? - Iver Huitfeldt og søslaget i Køge Bugt, 1710 Køge Museums udstilling 'Krudtbrødre - mod har ingen alder' viser eksploderede ting fra linjeskibet Dannebroge, som arkæologer har fundet i Køge Bugt. I dag regnes Iver Huitfeldt som en af Danmarks søhelte. Men hvordan kan det egentlig være? I undervisningsforløbet 'Helt eller ej?' ser vi nærmere på, hvordan Iver Huitfeldt blev den helt, han er. Og hvordan han ser ud, når vi kigger på ham med vores egne øjne. Målgruppe Forløbet henvender sig til folkeskolens klassetrin. Omfang Forløbet anslås at vare ca. 1,5-2 timer. Indhold Kort gennemgang af forløbet: Introduktion med præsentation af museet, herunder udstillingen om Dannebroges forlis samt introduktion til historierne om skibets kaptajn Iver Huitfeldt og krudtbrødrene Pelle og Jens, som kan mødes i udstillingen via ipad-guides. Udlevering af ipad-guides. Eleverne hører hele historien, mens de går rundt og observerer de udstillede genstande. Samling med introduktion til arbejdet om mod og helte. Arbejde i grupper med arbejdsark, hvor der lægges op til debat, argumentation og diskussion. Afrunding, hvor eleverne forsøger en definition på en helt og mod. Arbejdet med Iver Huitfeldt perspektiveres med begreberne, som de ses af eleverne i deres egen tid. Vi forventer, at læreren bidrager til, at forløbet gennemføres i god ro og orden. Læreren bør indgå i forløbet og med sit kendskab til elevgruppen være medfacilitator under drøftelserne. Læreren kan med fordel have arbejdet med klassen om personen Iver Huitfeldt og Den store nordiske Krig (se side 4-13). 1

2 Materialer Følgende materialer anvendes: på siderne 4-13 i denne lærervejledning kan findes materialer, kilder og videoer ti det forberedende arbejde museets udstilling og ipad-guides opgaveark Bemærkninger Forløbet kan bestilles hele året. Forløbet bestilles på undervisning@museerne.dk. Forløbet koster 500 kr. Faglige mål Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres. Tilrettelæggelse Forløbet er tilrettelagt, så eleverne får mulighed for at reflektere over og diskutere deres egen opfattelse af mod og at være en helt. Ved at sammenholde egen situation med et historisk perspektiv opnås efter vores mening en dybere forståelse. Inden besøget kan læreren med fordel have delt elevgruppen op i grupper à 4-5 elever. Læreren må gerne skele til dynamikken i elevgruppen og sammensætte grupper, hvor der kan forventes gode og konstruktive debatter. De bærende elementer er refleksionen og dialogen. Derfor er der i forløbet afsat tilpas tid til dette. Et egentligt besøg på museet er del af forløbet, hvorfor ipad-guiden er inklusive i prisen. Efter forløbet skal I være velkomne til yderligere at fordybe jer i museets udstilling, lige så længe I har lyst og tid til. I er naturligvis også mere end velkomne til at bruge museets have og legeplads efter forløbet. Her kan I bare lege løs, spise madpakker eller bare holde en pause, inden I skal videre. 2

3 Evaluering Der er i forløbet ikke lagt op til en egentlig evaluering. Dette gennemføres af læreren selv efterfølgende. Forløbet kunne eksempelvis følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet. Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle dem. 3

4 Her har vi samlet en række materialer, som du kan bruge selv eller i klassen som forberedelse til besøget i 'Krudtbrødre'. Læs disse tekster Museumsinspektør Berit Christensens historiske introduktion til Iver Huitfeldt og hans tid. Den første tekst giver dig både overblik og indsigt. Den rummer også forslag til arbejdsspørgsmål, som du kan bruge i undervisningen. Læs teksten på siderne 5-9. I den anden tekst har Berit Christensen fundet kilder frem, der viser, hvad man har syntes om Iver Huitfeldt og hans bedrifter til forskellige tider. Se kilderne på siderne Se disse 2 film De varer under 10 minutter og handler om mod og helte. Den første film hedder 'Om mod' og giver forskellige menneskers bud på, hvad mod er. Den anden film handler om, hvad en helt er. Den hedder 'Behov for helte'. På side 13 finder du links til filmene på youtube. 4

5 IVER HUITFELD Helt eller ej? af museumsinspektør Berit Christensen Iver Huitfeldt og Dannebroge Iver Huitfeldt blev født d. 5. december 1665 i Norge. Allerede som 16-årig begyndte hans uddannelse i flåden, som førte ham rundt i en række af Europas lande. Iver deltog i løbet af sin ungdom i en række krigshandlinger - således i erobringen af Helgoland i 1684, angrebet på Algier i 1687 i fransk tjeneste, slaget ved Beachy Head i 1690 i hollandsk tjeneste, og slaget ved Barfleur og Kap la Hogue i 1692 i fransk tjeneste. I 1697 blev Iver Huitfeldt forfremmet til kommandørkaptajn i den danske flåde, og da krigen med Sverige brød ud i 1700, blev han chef for orlogsskibet Prins Georg. I 1704 blev han kommandør, og ved Den store nordiske Krigs udbrud i 1709 blev han chef for orlogsskibet Prins Christian. Året efter blev han chef for orlogsskibet Dannebroge i flåden under Ulrik Christian Gyldenløves ledelse. Det var altså en meget erfaren officer, som førte Dannebroge i Den 4. oktober 1710 lå Dannebroge med sine næsten 600 besætningsmedlemmer og 82 kanoner for anker i Køge Bugt sammen med størstedelen af den danske flåde. Flåden var løbet ind i en voldsom storm og var bagefter søgt ind i bugten. Pludselig dukkede den svenske flåde op under ledelse af admiral Wachtmeister. Den danske flåde var helt uforberedt og lå desuden uheldigt placeret inde i bugten, hvor den kunne lukkes inde. Huitfeldt lettede først anker og tvang den svenske flåde til at ændre kurs, hvilket gav de andre danske skibe tid til at komme under sejl. Dannebroge tog kampen op med svenskerne, men kom selv under heftig beskydning og brød i brand. I stedet for at trække sig tilbage og sejle Dannebroge længere ind mod land, lod Huitfeldt kaste anker og blev ved med at beskyde de svenske skibe med skibets kanoner. Ilden om bord kunne ikke bringes under kontrol, og da den til sidst nåede skibets krudtbeholdning, sprang Dannebroge i luften, og på nær ni mand omkom alle om bord. Iver Huitfeldts lig drev senere i land i Køge Bugt. Det blev i første omgang bragt til Holmens Kirke, men siden transporteret til Norge, hvor Huitfeldt blev begravet i familiens kapel i Hudrum Kirke. 5

6 Helten Iver Huitfeldt Da Iver Huitfeldts skib Dannebroge brød i brand, kunne han have valgt at trække sig ud af kampen. Han kunne have givet ordre til at sejle skibet tættere mod land, så branden bedre kunne være blevet bekæmpet, og skibets mandskab havde haft bedre mulighed for at komme af. Det ville dog have betydet en svækkelse af danskernes stilling i slaget samt en stor risiko for, at de andre skibe i den danske flåde også kunne være sat i brand eller være sprunget i luften sammen med Dannebroge. I stedet valgte Huitfeldt at beskytte flåden ved at kaste anker og ofre sit skib og sit mandskab. Huitfeldts indsats førte ikke til dansk sejr, men han afværgede den endnu større katastrofe, som det ville have været at miste flåden. I 1700-tallet blev Huitfeldt ikke hyldet som den helt store søhelt, og forklaringen er dels, at hans indsats ikke førte til sejr, og dels at baggrunden for begivenhederne var en frygtelig fejlvurdering fra dansk side, da man lod sig overraske i bugten. I 1872 bevirkede en voldsom stormflod imidlertid, at kanoner og ankre fra Dannebroge blev hvirvlet op fra bunden af Køge Bugt. Det gav næring til ny interesse for krigen og for Iver Huitfeldts historie. Man havde det militære nederlag i 1864 i frisk erindring, så i stedet for en stor militær sejr hyldede man Huitfeldts "moralske sejr" og offervillighed. På Langelinje blev der i 1886 rejst en mindesøjle for Iver Huitfeldt og hans mandskab, som for størstedelens vedkommende var sponseret af Brygger Jacobsen. Søjlen har sejrsgudinden på toppen, og som en del af monumentet indgår kanonkugler og kanonrør, som var blevet hentet op fra vraget af Dannebroge. Monumentet minder om Berlins 'Siegessäule' fra 1873, som er pyntet med kanoner fra de tyske sejre, og som også har sejrsgudinden på toppen. I 1906 fik Køge også et monument over Iver Huitfeldt. Det var et fælles monument for Huitfeldt og Niels Juel, som var en 'rigtig søhelt', da han vandt Slaget i Køge Bugt mod svenskerne i Bag monumentet i Køge stod en komite, som var lykkedes med at indsamle penge til opførelsen blandt private. Monumentet blev udført som en obelisk i granit af billedhugger Jørgen Larsen. I dag lægger Ivar Huitfeldt navn til en vej i Køge og til den nye skibsklasse af fregatter i det danske søværn - og et af skibene bærer desuden hans navn. 6

7 Søfolkene og begravelsen af dem Af de mange hundrede søfolk og soldater, der døde ved Dannebroges forlis, drev kun en lille del i land. På Herfølge Kirkegård ligger 4 matroser og 1 soldat begravet. På kirkegården i Vestergade i Køge blev 49 begravet, og på kirkegården ved Køge Kirke blev 1 kaptajn begravet. Resten af besætningen blev enten begravet på strandene, hvor de drev i land, eller ligger stadig nede i vraget af Dannebroge som skeletter! I 2010 blev der afsløret en mindeplade over søfolkene i Køge, Vestergade. Indskriptionen lyder: "Til minde om de 600 søfolk, der omkom sammen med kommandør Iver Huitfeldt, da linjeskibet 'Dannebroge' under kamp med den svenske flåde sprang i luften i Køge Bugt den 4. oktober af de omkomne ligger begravet her på Klosterkirkegården." Den store nordiske Krigs slag I moderne krige bliver der med stor præcision bombet fra fly, og der sendes raketter og missiler afsted, som rammer mål hundreder af kilomer væk. I dag mødes soldater sjældent ansigt ansigt. Den store nordiske Krig var derimod en 'gammeldags krig', hvor hærene stod overfor hinanden. Kanonerne på landjorden og på skibene havde begrænset præcision og rækkevidde, men ødelæggelserne var umiddelbart synlige. Til gengæld kunne det være en udfordring for hærenhederne at lokalisere hinanden, da hærene og flådeenhederne bevægede sig rundt hele tiden, og man ikke havde moderne sporingsinstrumenter. Det var for eksempel problemet med slaget i Køge Bugt, hvor danskerne blev overrasket af svenskerne. Den store nordiske Krig var en europæisk krig med flere lande som deltagere, og enorme hærenheder tørnede sammen med frygtelige tabstal til følge. I slaget ved Narva stod svenskerne og russerne over for hinaden med i alt soldater. I slaget ved Poltava i det østlige Ukraine mødtes hærene igen med over soldater, og over faldt eller blev såret. I alt vurderer man, at der samlet set faldt over i Den store nordiske Krig. Slaget ved Helsingborg i februar 1710 var det blodigste slag, som Danmark deltog i. Ved den lejlighed faldt danske og svenske soldater. Selvom man slap levende fra kamphandlingerne, var mulighederne for at overleve dårlige, hvis man var blevet såret, da penicillinen endnu ikke var blevet opfundet til at bekæmpe infektioner med. Mange døde langt fra deres hjemegne, og de blev begravet på stedet. Officerer blev dog ofte transporteret hjem, ligesom det var tilfældet med Iver Huitfeldt. 7

8 Ulrik Christian Gyldenløve Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 som uægte søn af Christian V og hans elskerinde Sophie Amalie Moth. Kongen og elskerinden havde en række børn, og de blev alle anerkendt som kongens børn. Børnene fik efternavnet Gyldenløve, og sønnerne fik titler som grever af Samsø. Ulrik Christian fik som en af de første i Danmark en egentlig uddannelse som søofficer, og blot 18 år gammel blev han udnævnt til admiral. Fire år efter blev han chef for hele flåden. Under Slaget i Køge Bugt 1710 var Gyldenløve, som var kong Frederik IV s halvbror, chef for den danske Østersøflåde, og dermed også Huitfeldts chef. Gyldenløve overlevede slaget, men døde siden lige før krigsafslutningen i Danmarkshistoriens helte Ordet 'helt' kommer af det græske ord 'hero', som igen kommer fra sanskrit og betyder 'at beskytte'. En helt beskytter andre ved at gøre noget ekstraordinært og udføre store bedrifter - f. eks. sætte sit liv på spil for andre. Man kan altså ikke bare være helt for sig selv. En helt er man i relation til andre. Idoler er forbilleder, men de er ikke helte, da de som regel ikke foretager sig noget heltemodigt og ikke risikerer noget for andre tallet var de store nationale kriges tid. De danske og svenske hære stødte gang på gang sammen, og tidens helte var naturligt nok soldater: Gøngehøvdingen, Niels Juel, Tordenskjold og Iver Huitfeldt. Den store nordiske Krig var den sidste store krig mellem Danmark og Sverige. Det store nederlag i 1864 knuste for altid Danmarks stormagtsdrømme. Selvom mange soldater givetvis udførte heroiske gerninger, har deres minde ikke rigtig overlevet. TV-serien '1864' fokuserede da heller ikke på heltene, men viste i stedet krigen fra dens blodige og tåbelige side. Under 2. verdenskrig var Danmark besat, og kun en meget lille del af den danske hær kom i aktion den allerførste besættelsesdag, som skildres i filmen '9. april'. De nationale helte fra den periode er derfor frihedskæmpere som Flammen og Citronen og Hvidstengruppen. Litteratur: Lyngby, Mentz, Nørby, Seerup: Danmarks største Søhelte,

9 Forslag til arbejdsspørgsmål 1 Synes du, Iver Huitfeldt var en helt? 2 Hvad ville du have gjort i Huitfeldts sted d. 4. oktober? 3 Er man en helt, når man ikke bare ofrer sit eget, men også andres liv? 4 Hvilke helte har vi i dag? 5 Hvem er din helt - eller dit forbillede - og hvorfor? 6 Har du selv engang gjort noget rigtig modigt? 9

10 KILDER TIL IVER HUITFELD Historiske kilder samlet af museumsinspektør Berit Christensen Sang om søhelten Fra skuespillet Tordenskjold fra 1899 af J. B. Bull. 1. Der stod sig et slag udi Kjöge Bugt I sjutten aarhundred og ti. For Guldenlews flaade laa sundet lukt; Han måtte de svensker forbi. Saa satte han kaas fra Kjöge vaag I nord til nord-ost mod fiendens tog Men förster gik Huitfeldt på Danebrog. 2. Da Huitfeldt vandt op og laa fienden an, Gav svensken saa haardelig ild, Grev Wachmeister selv på sin orlogsmand Og tvende fredatter dertil. Da Danebrogslöitnant sligt fik se, Han sa : "Kommandør, vi slaas mod tre", Men Huitfeldt svared: "Ja, hvad gør det?" 3. Men da i attaquen som mest det gjaldt, Da meldtes fra rummet der brand, Og Huitfeldt han saa, at om af han faldt, Saa fenged han Guldelew an. Da ropte halvfemte hundrede mand: "Snart gaar hun tilveirs! Hold an mod Land". "Lad ankrene falde", sa Huitfeldt han. 10

11 4. Og saa blev det stille på Danebrog. De stykker sig selver af skjöd. Og ilden stod höi over mast og skrog; Men gutterne blev som han böd. Han stod dem iblandt og saa sig om; Saa böyde han knæ den herre from Og skuden flöj did, hvorfra flaget kom. Opfordring til indsamling til mindesmærket i Køge Erklæring fra komiteen nedsat i 1902 i anledning af 225-års dagen for Slaget i Køge Bugt, Til Kjøge Bugt er knyttet to af de smukkeste Begivenheder i vor Søkrigshistorie. Niels Juels Kamp den 1. Juli 1677 er den betydeligste Sejr, som den danske Flaade kan opvise, og Ivar Huitfeldts Heltedaad den 4. Oktober 1710, da han ofrede sit Skib, sit Mandskab og sit eget Liv for at redde den øvrige Flaade, er et af de ædleste Træk i Danmarks Historie. Kjøge Bugt og den By, som har givet Bugten Navn, er med historisk Berettigelse udadskillig forbundne med disse store Begivenheder. I Følelsen heraf og opfyldt af Betydningen af, at hver Egn bør holde sine historiske Minder i Agt og Ære, retter undertegnede Komité en Opfordring til det danske Folk om at bidrage til at sætte Niels Juel og Ivar Huitfeldt et synligt Minde i Kjøge By. Til dette Formaal have vi antaget et Udkast af den anerkendt dygtige Billedhugger Jørgen Larsen, som ved sin Fødsel er knyttet til Kjøge-Egnen. Idet vi henvise til ovenstaaende Tegning, skal det bemærkes, at den projekterede 12 Alen høje Obelisk tænkes udført i graablaat norsk Marmor paa et Fodstykke af Granit, forsynet med Broncebrystbiilleder af de to Helte. Den samlede Udgift anslaas til ca Kr. Komiteen vil gennem en Konference med Kjøge Byraad søge at sikre sig en passende smuk Plads for Mindesmærket i Nærheden af Kjøge Bugt. Bidrag modtages af Komiteens Kasserer samt af hver af undertegnede. 11

12 Fra admiralens tale ved indvielsen af mindesmærket i Køge, 1906 Denne støtte skal ikke stå her som et minde om kiv og ufred, den splid, som skilte nordens broderfolk, og som ingen flygtig øjeblikkets misstemning vil kunne genopvække. Den står som et minde om to navne, der lyser i Danmarks og Norges historie. Når mødrene kommer der forbi med deres børn, kan de vise dem støtten og sige til dem "Slige mænd har fædrelandet fostret. Sæt også I alle eder kræfter ind på at gavne eder fædreland, hvert i sit kald". Borgmester Marie Stærkes tale Fra indvielsen af mindepladen i Køge Vestergade for sømændene, 3. oktober 2010 I morgen vil mindes 300 års dagen for søslaget i Køge Bugt, hvor linieskibet Dannebroge sprang i luften, og skibets chef, kommandør Iver Huitfeldt, og den 600 mand store besætning omkom. I den anledning vil jeg om lidt afsløre en mindetavle for de søfolk fra slaget, som blev begravet her på Kirkegården i Vestergården. Kirkegården, som blev 49 marinere fra Dannebroge sidste hvilested, var oprindeligt en gave fra den danske marines grundlægger, Kong Hans, som gav ejendommen til gråbrødremunkene, som her byggede et kloster med kirke og kirkegård. Efter reformationen blev der indrettet en fattigkirkegård her "De fattiges jord på klosterkirkegården". Her blev de druknede marinere fra Dannebroge begravet blandt fattige og andre ukendte, og i kirkebogen noteret som "dato begravet x af flådens folk". Nu har vi sat et minde om disse mænd, så vi kan ære dem i mange år. 12

13 FILM TIL FORBEREDELSE Kopier linket ind i en browser eller tryk på billedet. Den første hedder 'Om mod' og giver forskellige menneskers bud på, hvad mod er: Om mod Den anden film handler om, hvad en helt er. Den hedder 'Behov for helte': Behov for helte 13