DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

Transkript

1 Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden dk I forbindelse med turen i undergrunden bedes I være opmærksomme på evt. særlige behov. Turen er ca. 3km lang, og 20 meter nedenunder jorden. Der er en konstant temperatur i undergrunden på o.10 grader. Den Kolde Krig når i 1980 erne højden af spænding og, det er ikke kun at føle i USA eller Rusland. Danmark er allieret med NATO og på Stevnsfort v. Stevns Klint sidder unge operationsofficerer med fingeren på den knap der kan udløse 3. Verdenskrig. Operationsofficererne på Stevnsfort er understillet NATO både i strategisk og operativ sammenhæng. Den opblomstrende modstand mod oprustning i befolkningen og de økonomiske betænkeligheder ved medlemskabet rykker ikke ved faktummet, at Danmark dengang, som nu, er solidt plantet i NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Dette materiale er et forslag til undervisning der centrerer sig om Koldkrigsmuseum Stevnsforts undervisningstilbud: Danmark i NATO. Heri får du forslag til, hvad I kan lave før og efter forløbet. MÅLGRUPPE OG FAG: Skoletjenesteforløbet om Danmark i Nato er rettet mod ungdomsuddannelserne i Danmark. Forløbet kan særligt godt indgå i Historie-faget eller i et historisk forløb i samfundsfag. Målbeskrivelserne for forløbet er taget fra faget Historie (A). 1

2 Eleverne skal kunne: Faglige mål for faget Historie (A) - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer 2

3 TID 6 lektioner: 2 lektioner á 45 minutter før ca. 2 timers besøg på Stevnsfort (ekskl. transport) 2 lektioner á 45 minutter efter MATERIALER RESSOURCER Filmcentralen, Computer (mindst 1 pr. 2 elev), fungerende smartboard/anden mulighed for at vise film, internetforbindelse, dk/e-boeger/ Før: Danmark I NATO: 2 lektioner á 45 minutter INTRODUKTION V/ UNDERVISER: - Hvad ved eleverne om NATO nu/før? -Hvad ved eleverne om andre internationale samarbejder? -Hvilke internationale samarbejder har eleverne viden om? (20 min) GRUPPEARBEJDE Eleverne skal arbejde med nøgleord som skal bidrage med større forståelse for emnet. Eleverne skal definere ordet, eksemplificere og perspektivere til fortid/nutid. Hver gruppe arbejder med ét nøgleord: - NATO - Warszawapagten - Propaganda - Oprustning - Ideologi (20 min) GRUPPEARBEJDE Eleverne skal nu arbejde i nye grupper, hvor der i hver gruppe findes en repræsentant for hvert nøgleord. Eleverne vidensdeler, eksemplificerer og perspektiverer i fællesskab. KLASSESAMTALE - Er er nogle begreber der skal opklares? - Hvordan fungerer NATO i dag? - Sverige er ikke medlem af NATO, de er blevet opfordret til at indkøbe forsyninger i tilfælde af Russisk angreb - Hvordan vil NATO forholde sig til et russisk angreb af Sverige? FILM Se filmen om Finderupbunkeren (7 min), der blev lukket i

4 Filmen er optaget da mandskabet har fået besked om bunkerens lukning, men imens at bunkeren stadig er aktiv. KLASSESAMTALE - Hvorfor bibeholder NATO en arbejdsplads i en bunker i Danmark? - Hvorfor vurderer NATO, at de kan indstille bunkerens funktion? - Hvordan er den nuværende internationale situation i forhold til oprustning? - Hvilke lande har adgang til A-våben? - I lyset af de nuværende internationale spændinger mellem især USA og Nordkorea samt Rusland, hvordan vurderer eleverne civilbefolkningens behov for adgang til forråd og nødbunkere? AFRUNDNING - Fortæl om REAGAN VEST: Vest - REAGAN VEST var bunkeren for Kongehuset og regeringen - disse er som bekendt oftest at finde i hovedstaden. Hvordan vurderer eleverne sandsynligheden for, at der endnu findes beskyttelses rum i København? Hvor kan den være placeret? - I skal besøge Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som befinder sig ca. 20m under jorden. Fortet blev lukket i 2000, men fremstår som var mandskabet blot gået ud af lokalet inden eleverne er kommet ind. På fortet skal I høre mere om Danmark i NATO God tur til Stevnsfort 4

5 INDHOLD Forløbet starter ved velkomstbygningen, hvor jeres guide byder jer velkommen. Undervisningen omhandler Stevnsforts hovedfunktioner i 1980 erne, som var direkte understillet NATO - både i operativ og strategisk sammenhænge. På trods af de udbredte økonomiske betænkeligheder ved medlemskabet var Danmark dengang, som nu, solidt plantet som medlem af NATO. NED I UNDERGRUNDEN Inden I går ned i fortet indskærpes sikkerheden og den adfærd der forventes af jer. Fortet fremstår som om, at soldaterne netop har rejst sig, men det er stadig et museum: Rør ikke ved genstandene medmindre guiden siger OK. Vi skal have alle med op igen, så en lærer skal danne bagtrop. Guiden har et skilt med antal gæster med ned i undergrunden for det tilfælde af, at der sker en ulykke: Så kan beredskabet vide, hvor mange de skal lede efter. Lyt altid efter guiden. TAK FOR I DAG Når I er kommet sikkert op igen er I velkomne til at færdes på terrænet eller gå mod udgangen. Skulle forløbet have resulteret i noter, så får I dem med hjem til bearbejdelse. 5

6 Efter: Danmark i Nato 2 lektioner á 45 min. OPTAKT - Hvad fik I diskuteret på fortet? - Hvordan oplevede eleverne det at befinde sig på et militærfort? - Hvad hvis Danmark var blevet angrebet i en atomkrig? Havde fortet holdt? (30 min) GRUPPEARBEJDE Hvad karakteriserer Danmarks deltagelse i internationale samarbejder? Eleverne skal lave en tidslinje med årsagsbegrundelser for Danmarks deltagelse i internationale samarbejder i det 20. århundrede, samt en karakteristik over Danmarks deltagelse i disse. Det er nærliggende at eleverne starter o. 1. verdenskrig og slutter ved tusindårsskiftet. Ressourcer: KLASSESAMTALE Hvad kendetegner Danmarks deltagelse i internationale samarbejder i det 20. århundrede? Hvad mener eleverne selv om Danmarks internationale samarbejder? (15 min) GRUPPEARBEJDE - PUSLESPILSBRIKKER I DEN KOLDE KRIG Eleverne arbejder med nye nøgleord, hver gruppe arbejder med ét nøgleord, som tildeles af underviseren. - Perestrojka/Glasnost - Marshallplanen 6

7 DANMARK I NATO - Berlinmuren Fagforeningen Solidaritet Tjernobyl-katastrofen (15 min) GRUPPEARBEJDE - PUSLESPILLET SAMLES Eleverne går i nye grupper, hvor hver gruppe består af et medlem fra den første gruppe. Eleverne deler deres viden om nøgleorderne. AFRUNDNING: KLASSESAMTALE - HVAD NU HVIS? OG HVAD NU? Hvordan ville verden se ud i dag, hvis muren ikke var faldet? Hvilke tråde kan eleverne trække fra arbejdet med emnet til dagens nyheder? 7