Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn

Transkript

1 Pilotprojekt Nationalpark Møn Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Registrering af naturværdier og potientialer Baggrundsrapport November 2004

2 Pilotprojekt Nationalpark Møn Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Registrering af naturværdier og potentialer Baggrundsrapport November 2004 Dokument nr P C-1_01 Revision nr 02 Udgivelsesdato 30 november 2004 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Signe Nepper Larsen og Martin Vestergaard Ulla Rose Andersen Signe Nepper Larsen

3 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Formål med naturplanlægningen 4 12 Rapportens struktur 5 2 Sammenfatning og konklusion 9 3 Baggrund De kendte og ukendte mønske naturværdier Hvad er naturplanlægning? 19 4 Metode GIS og lokalitetsdatabasen Fase 1: Indsamling af eksisterende oplysninger om naturen Fase 2: Undersøgelser af naturen i felten Fase 3: Målsætning og indsatsplaner Analyser af data vist på GIS 38 5 Møns naturområder og vegetation Naturens udvikling og landskabsøkologi Overdrev Strandenge og strandoverdrev Moser og ferske enge Skove Småbiotoper 59 6 Fauna Insekter Fugle Krybdyr og padder Pattedyr 74 P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

4 2 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 7 Svampe 77 8 Potentiale for mere natur på Møn Potentialekortet Naturforvaltning af eksisterende områder - naturpleje Udtagning af omdriftsarealer Ændret skovdrift Naturgenopretning ved feks vandstandshævning Spredningskorridorer Friluftsliv og naturværdierne i en nationalpark 96 9 Indsatsplaner Principper for målsætning og gennemførsel af naturplanlægning Prioritering af tiltag Overvågning Referencer 103 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Lokaliteter med oplysninger Bilag 3a: Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776 Bilag 3b: Naturens udvikling i landskabet Bilag 4a: Udbredelseskort over overdrevsindikatorer Bilag 4b: Udbredelseskort over kalkyndende planter Bilag 5: Naturområder med sjældne arter Bilag 6: Værdisætning af lokaliteter Bilag 7: Potentiale for ny natur og styrkelse af eksisterende værdier Bilag 8: Lokalitetsskemaer Kort- og Matrikelstyrelsens kort er anvendt med tilladelse 1992/KD861037, Storstrøms Amt Alle fotos er taget af COWI (Martin Vestergaard og Signe Nepper Larsen) P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

5 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 3 1 Indledning I 2002 foreslog regeringen og miljøminister Hans Chr Schmidt, at Danmark skal have nationalparker En af disse er Møn, der er udpeget som et pilotprojekt For Pilotprojekt Nationalpark Møn er der en styregruppe med 25 medlemmer fra stat, amt og kommune, fra private foreninger og organisationer samt repræsentanter for lokale lodsejere Desuden er der er fem arbejdsgrupper: Natur og Geologi Kulturmiljø og Landdistriktsudvikling Land- og Skovbrug Friluftsliv og Turisme Nyord-gruppen Der er desuden flere lokalt forankrede grupper i pilotprojektet på Møn For pilotprojektet er der etableret et sekretariat i Stege, der bemandes af forskellige medarbejdere fra Falster Statsskovdistrikt samt Møn Kommune Desuden leverer Storstrøms Amt arbejdskraft til projektet ved bla at være tovholder for nogle af arbejdsgrupperne mv Denne opgave Pilotprojekt Nationalpark Møn har i foråret 2004 igangsat en opgave med naturplanlægning af området mellem Høje Møn og Ulvshale mht naturværdier, udviklingsmuligheder og funktion som spredningskorridor Opgaven er en del af arbejdet omkring etableringen af en nationalpark på Møn, se boks, og den udarbejdes for arbejdsgruppen "Natur og geologi" Naturplanlægningen er udført af COWI i samarbejde med Pilotprojektets sekretariat og Natur- og Plankontoret i Storstrøms Amt i løbet af sommeren 2004 Resultaterne af arbejdet findes i denne rapport Tak En del af informationerne om naturen på Møn bygger på oplysninger fra lokale naturinteresserede Vi vil derfor gerne takke Niels Faurholdt, Per Stadel Niel- P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

6 4 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn sen, Ole Karsholt, Hans Baagø, Jan Petersen, Henrik Ærenlund Pedersen og Per Schiermakker-Hansen samt lodsejerne på Møn for oplysninger om planter, insekter, fugle og flagermus Boks: Om de danske nationalparkprojekter Wilhjelmudvalget, der blev nedsat for at opstille en national handlingsplan for styrkelse af den danske natur, satte første gang tanken om nationale naturområder på dagsordenen i 2001 I august 2002 kom regeringen med et udspil om naturens fremtid i Danmark, og her kom nationalparkerne for alvor i spil Der er siden bevilget penge til pilotprojekter i hele landet Pt er syv områder i Danmark udpeget som pilotprojekter for nationalparker: Møn, Kongernes Nordsjælland, Mols Bjerge, Lille Vildmose, Læsø, Klitlandskaber i Thy samt Vadehavet Roskilde Fjord og Skjern Å kommer med senere I 2003 fordoblede Friluftsrådet beløbet til pilotprojekter, så der nu er i alt 40 millioner kroner til pilotprojekterne Friluftsrådet foreslog samtidig, at der laves i alt 16 nationalparker i Danmark Frem til 1 juli 2005 vil styregrupper og arbejdsgrupper i de syv områder se på fordele og ulemper, muligheder og begrænsninger i forbindelse med eventuelle nationalparker i Danmark Der kommer således en samlet rapportering for hvert pilotprojekt En rapport som denne om naturplanlægning vil indgå som et grundlag for rapporteringen om nationalpark på Møn 11 Formål med naturplanlægningen Naturplanlægning er et redskab, som bruges af arealforvaltere til at vurdere naturens tilstand og opstille målsætninger for en ønsket fremtidig tilstand, der kan opnås med feks naturpleje eller naturgenopretning Naturplanlægningen samler alle tilgængelige data om naturen i et område og bliver således en dokumentation for naturens tilstand på et bestemt tidspunkt I dette projekt I Pilotprojekt Nationalpark Møn anvendes naturplanlægningen til at danne grundlag for afgrænsning og etablering af en sammenhængende nationalpark Fokus er på de naturværdier, som findes i landbrugslandskabet mellem Høje Møn, Ulvshale og Stege Nor Naturplanlægningen omfatter: Kortlægning af eksisterende naturværdier og beskrivelse af deres økologiske status Beskrivelse af nuværende og potentielle trusler mod naturen P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

7 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 5 Udpegning af omdriftsarealer, hvor der er mulighed for at skabe mere natur ved naturgenopretning og naturpleje Naturplanlægningen udgør det faglige beslutningsgrundlag for det videre arbejde i de forskellige arbejdsgrupper for pilotprojektet, herunder arbejdsgruppen for Natur og Geologi Dialog Samtidig er et vigtigt formål med denne opgave, at naturplanlægningens resultater bliver offentliggjort og tilgængelige for borgere på Møn, som spiller en meget væsentlig rolle i en nationalparks tilblivelse Det giver mulighed for en fortsat dialog omkring en fremtidig nationalparks indhold og forvaltning Hovedkonklusionerne fra naturplanlægningen blev derfor præsenteret af COWI ved et møde med pilotprojektets arbejdsgrupper d 20 oktober 2004, og i denne rapport kan der læses mere detaljeret om de forskellige metoder, resultater og anbefalinger Figur 11 Møns natur udmærker sig navnlig ved at indeholde kalk- og varmekrævende plantearter Desuden er der fine gamle skove Derimod findes der ikke meget værdifulde vådområder uden for de udpegede Natura områder 12 Rapportens struktur Denne rapport består af en række kapitler, der gør rede for baggrunden for naturplanlægningen, præsentation af metoder, beskrivelse af eksisterende naturværdier og undersøgelse af mulige potentialer for styrkelse af naturen i en P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

8 6 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn fremtidig nationalpark på Møn I kapitel 2 er der en sammenfatning af rapporten Der hører forskellige bilag til rapporten, som findes bagerst: Bilag 1 Oversigtskort: Kortet viser hele Møn og søgeområdet for naturplanlægningen/nationalparken samt lokaliteter med oplysninger og øvrige 3-områder og skov Bilag 2 Lokaliteter med oplysninger: Dette kort viser de lokaliteter, hvor der eksisterer oplysninger fra (feks Storstrøms Amts rødliste) samt lokaliteter, der har været feltbesigtiget af COWI i sommeren 2004 Lokalitetsnumre på kortene er indgangen til lokalitetsskemaerne i bilag 7 Bilag 3a Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776: Bilaget viser Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776 med de forskellige natur- og landskabstyper indtegnet i farver Bilag 3b Naturens udvikling i landskabet: Bilaget viser Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776, hvor eksisterende skov og vådområder 2004 er lagt ind over kortet Derved kan man se, om feks skovene har haft samme udbredelse i ca 250 år og derved kan betegnes som naturskov Bilag 4a Kortlagte overdrev: Ud fra en liste over indikatorplanter for overdrev (Bruun & Ejrnæs, 1998) er der lavet en søgning i lokalitetsdatabasen På kortet vises, hvor mange overdrevsindikatorer, der findes på de kortlagte lokaliteter Bilag 4b Udbredelseskort over kalkyndende arter: Ud fra Ellenbergværdien for 'reaktionstal' ( ph) for alle de registrerede plantearter er der lavet en søgning i lokalitetsdatabasen På kortet vises, hvor mange plantearter med Ellenberg-værdien 8 eller 9, der findes på lokaliteterne Bilag 5 Naturområder med sjældne arter: Ud fra oplysninger om de enkelte plante- og dyrearters sjældenhed (angivet på Rødliste og Gulliste 1997) samt om plantearterne er betegnet som A- eller B-arter i Atlas Flora Danica-projektet 1 er der lavet en søgning på de forskellige lokaliteters indhold af sjældne arter Bilag 6 Værdisætning af lokaliteter: Hver lokalitet, som er undersøgt i felten, er blevet værdisat ud fra COWIs værdisætningssystem (se uddybning i kap 4) Bilag 7 Potentiale for ny natur og styrkelse af eksisterende værdier: Ud fra kortlægningen af de eksisterende naturværdier og vurdering af områdernes potentialer for at blive til ny natur er der lavet et potentialekort Kortet er hovedresultatet af naturplanlægningen 1 A-arter er sjældne plantearter, herunder fredede, rødlistede arter B-arter er lokalt udbredte plantearter P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

9 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 7 Bilag 8 Lokalitetsskemaer: For alle lokaliteter med oplysninger (litteratur og feltbesigtigelser) findes der et lokalitetsskema P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

10 8 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

11 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 9 2 Sammenfatning og konklusion Naturen har trange kår I Danmark er der mangel på store sammenhængende naturområder med mange forskellige vilde dyr og planter Tidligere var der større sammenhængende skovområder, mange vådområder i ådalene, uregulerede vandløb, uforstyrrede kyststrækninger med fri dynamik og store arealer med lysåbne naturtyper som overdrev, enge og strandenge med mange græssende husdyr eller høslæt Tilbagegangen i naturområderne og deres indhold af flora og fauna er taget voldsomt til i dette århundrede Årsagerne er mange, men især har landbrugets vækst og den øgede befolkningstæthed med bebyggelse, veje osv lagt beslag på arealer på bekostning af naturen I 2001 fremkom det statslig nedsatte Wilhjelm-udvalg med en handlingsplan for den biologiske mangfoldighed i Danmark hvordan sikres naturen, så vore efterkommere også får glæde af den? Pilotprojekterne Et blandt mange af Wilhjelm-udvalgets forslag var at etablere nationalparker rundt om i landet I 2002 kom der mere konkret handling på bordet, og 7 områder blev udpeget som pilotprojekter for nye nationalparker Der er ingen fastlagte grænser på kortet, der er kun foretaget en omtrentlig geografisk afgrænsning af nationalparkerne med en bred pensel Derefter er lokale borgere, interesseorganisationer og myndigheder gået i gang med arbejdet med at lave visioner og diskutere grænser for de nye nationalparker Erfaringerne med pilotprojekterne og visionerne for de enkelte områder afrapporteres til Miljøministeren til sommer 2005 Hvorfor skal vi lave naturplanlægning for en mulig nationalpark på Møn? Møn er blevet udvalgt som et af miljøministeriets pilotprojekter for en mulig fremtidig nationalpark Der er ikke nogen fast grænse for en nationalpark på Møn, men fokus i pilotprojektet er naturligt nok lagt i og omkring de store og væsentlige naturområder, som allerede findes - Klinteskoven, Busemarke Mose og Ulvshale/Nyord Mellem Høje Møn og Ulvshale Mellem disse værdifulde naturområder er der til gengæld ikke natur af større omfang området består af intensivt dyrkede marker og få små naturområder uden særligt gode spredningskorridorer imellem P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

12 10 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Et af formålene med at etablere nationalparker i Danmark er netop at styrke den natur, som allerede er til stede, ved feks målrettede plejeplaner Et andet væsentligt mål med nationalparkerne er at sikre den biologiske mangfoldighed på langt sigt ved at skabe bedre sammenhæng mellem naturen og omdanne eksisterende driftsarealer til ny natur eller genskabe den tabte natur Hvad er naturplanlægning? Figur 21 På Møn er der allerede meget værdifulde naturområder som feks Nyord Enge Er det nødvendigt med mere natur i en fremtidig nationalpark? Ønsker man at gennemføre denne integrerede og fremsynede arealforvaltning vil det være af stor værdi at gennemføre naturplanlægning for det område, som er i spil Naturplanlægning er et redskab, som bruges af arealforvaltere til at vurdere naturens tilstand og opstille målsætninger for en ønsket fremtidig tilstand, der kan opnås med feks naturpleje eller naturgenopretning Naturplanlægningen samler alle tilgængelige data om naturen i et område og bliver således en dokumentation for naturens tilstand på et bestemt tidspunkt Samtidig bliver den et aktivt redskab til at styre og prioritere indsatsen for at sikre naturen i et område på langt sigt Der er derfor blevet gennemført naturplanlægning for en mulig fremtidig nationalpark på Møn Dermed er det muligt at dokumentere ud fra rent faglige vurderinger, hvor den mest værdifulde natur findes, og hvad man kan gøre for at styrke den Selve målsætningen for de enkelte områder og prioriteringen mellem områder eller arter er en politisk afvejning og diskussion, som sker i slutningen af naturplanlægningen Denne rapport er oplæg til den naturplanlægning, som skaber grundlaget for den videre proces omkring en fremtidig nationalpark på Møn P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

13 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 11 Hvordan har den mønske natur det i dag? Naturen på Møn rummer unikke værdier, især i de udpegede EF-habitatområder ved Høje Møn, Busemarke Mose og Ulvshale Men arealerne imellem disse højklasse-naturområder kendes ikke, og de optræder i naturmæssig sammenhæng nærmest som hvide pletter på kortet Få oplysninger Mange trusler I starten forekom det mærkværdigt, at der var så få oplysninger om naturen mellem de velkendte naturområder på Møn Efter vi har kortlagt og værdisat den eksisterende natur, kan vi bedre forstå manglen på oplysninger Naturen i undersøgelsesområdet indeholder ikke de naturværdier, som man skulle forvente Med nogle få undtagelser adskiller naturindholdet sig ikke fra andre steder i Østdanmark Naturen på Møn mellem "højklasse-naturområderne" er trængt Landbrugets vækst gennem de sidste hundrede år har betydet, at store vådområder er blevet afvandet, og moser og enge er reduceret i areal og antal Områder med overdrev, enge, moser og strandenge er blevet opdyrket og er i dag landbrugsarealer i omdrift Naturen uden for landbrugsområderne er isoleret i små og sårbare lokaliteter, der påvirkes af gødning og pesticider fra de nærliggende marker Der mangler levende hegn, vandløb og småbiotoper, der kunne forbinde de isolerede naturområder Mange steder er ekstensiv drift som græsning og høslæt opgivet Det betyder, at områder gror til, og arter forsvinder Vandhuller og grøfter er stærkt påvirket af mange næringsstoffer, så vandkvaliteten er ringe, og karakteristiske dyr som padder forsvinder Langs nordkysten af Møn findes nogle af de mest værdifulde strandoverdrev med flere meget sjældne planter Men også her er der trusler vegetationen på strandoverdrevene er truet af tilgroning med rynket rose og havtorn Overdrev, der ellers rummer de mest unikke naturværdier på Møn, er især midt på øen under tilgroning og påvirket af næringsstoffer fra enten landbruget eller nedfald fra atmosfæren Nær Natura 2000-områderne ved Høje Møn og Busemarke Mose findes der dog stadig værdifulde artsrige overdrev Som et godt eksempel har der i den sydøstligste del af undersøgelsesområdet etableret sig en meget fin og artsrig overdrevsvegetation ved naturlig indvandring på en langtids braklagt mark Både mange sjældne planter og insekter er indvandret til stedet og ser ud til at klare sig godt En anden egnskarakteristisk naturværdi på Møn er skove med gamle træer og ekstensivt drevne parceller Skovene ved Nordfelt, Lilleskov/Stubberup Have og Huno Sø (samt det tilgroede overdrev på Dingelsbjerg) rummer meget fine naturværdier med gamle træer og sjældne svampe Insektfaunaen er ikke kortlagt disse steder, men den formodes også at rumme sjældne arter I kortlægningen af naturen er der inddraget enkelte grøftekanter som et mål for, om der er potentiale for at skabe mere overdrev i de hvide pletter på kortet Ved flere grøftekanter blev der registreret spændende plantearter som karakteristiske overdrevsplanter og/eller kalkelskende planter De fleste botanisk interessante grøftekanter ligger på Østmøn eller på steder hvor vejene ligger i afgravning og man derved er kommet ned under den fede moræneler P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

14 12 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Figur 22 Liden Klokke er en almindelig plante på tør sandet jord på Møn Kan vi få mere natur på Møn? På basis af kortlægningen er den økologiske tilstand i alle naturområder i undersøgelsesområdet blevet vurderet på en skala fra I V, hvor I er høj naturtilstand og V er dårlig naturtilstand Ud fra tilstandsklasserne kan man opstille en målsætning for hvert enkelt område, som man ved hjælp af en indsatsplan kan søge at nå over en kortere eller længere periode Potentialer I dette oplæg til naturplanlægning er der set på potentialerne for at sikre den eksisterende natur ved målrettet pleje og forvaltning Desuden er potentialerne for at genskabe eller skabe ny natur i området vurderet Endelig er der arbejdet med at skabe mere sammenhæng mellem de eksisterende og fremtidige naturområder P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

15 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 13 3 principper Som tre principper for, hvad man skal prioritere i naturplanlægningen for en mulig nationalpark på Møn er der: Autenticitet Kontinuitet Dynamik Det er afgørende, at man bygger den fremtidige naturforvaltning på den eksisterende natur Det gode eksempel med brakmarken syd for Klinteskoven, der på relativ kort tid indeholder karakteristiske overdrevsarter, viser, at det er muligt at genoprette værdifuld natur Men det lader sig kun gøre, fordi der ligger eksisterende natur i nærheden, der fungere som spredningskilder De eksisterende værdifulde naturområder skal derfor sikres og forvaltes, så de fungerer som refugier for dyr og planter Hvis landbrugsarealer skal omdannes til natur, vil det være den eksisterende nærliggende natur, der via deres funktion som spredningskilder sikrer en gunstig udvikling de nye steder Den eksisterende natur skal derfor være til stede i både tid og rum dens kontinuitet som feks gammelt artsrigt overdrev på kalkbund skal sikres, så de karakteristiske arter kan sprede sig til de kommende overdrevsarealer, der skal skabes på tidligere landbrugsjord Når der genskabes eller skabes ny natur, skal dette ske på basis af viden om landskabets historie i det konkrete område Hvor der tidligere var en sø eller et stort vådområde, er det oplagt at genskabe området som det var engang Men naturen bør indfinde sig på egne præmisser der skal være plads til variation, dynamik og autenticitet i området Kontinuitet som princip er også vigtigt for sammenhængen mellem naturområderne ved spredningskorridorer Derfor er det vigtigt, at nogle arealer i korridorer og bufferzoner udtages permanent af omdrift I dag er det ikke kun veje og bebyggelse, der skaber barrierer mellem naturområderne det er lige så ofte de store åbne flader med intensivt dyrket landbrug, der virker som spredningsbarrierer P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

16 14 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Det tager tid På kort sigt Figur 23 Denne roemark skjuler et tidligere vådområde - Maglemose i den nordvestlige del af søgeområdet Området er afvandet ved dræning og pumpning Her kan man genoprette vådområdet ved vandstandshævning Det vil til gengæld udelukke traditionel landbrugsmæssig udnyttelse af området Ikke al natur kan skabes inden for få år nogle naturtyper tager det lang tid at genskabe som feks artsrig skov og overdrev Vådområder med enge og moser kan etableres hurtigere Spredningskorridorer og småbiotoper som mindre plantninger og vandhuller er også relativt hurtige at etablere Gennemførsel af målsætninger i naturplanplanlægningen kan derfor gøres op i indsatser på kort sigt (5-10 år) eller lang sigt (10-50 år) På kort sigt er det muligt via aftaler el lign med skovejeren at sikre de vigtigste skovområder med meget gamle træer Gamle træer bør bevares for at sikre levesteder for sjældne insekter og svampe Samtidig bør det overvejes, om der skal gennemføres naturnær skovdrift i nogle af skovene med udlægning af urørt skov, skovsumpe eller græsningsskov mv Et andet tiltag med relativ hurtige resultater er at genskabe vådområdet i Borre Sømose Også områderne ved Borre Enge, Maglemose/Gammelsø Mose og nord for Råbylille Sø er oplagte som områder for genskabelse af tidligere tiders udstrakte vådområder Tiltaget kan ske ved at ændre på den eksisterende afvanding med dræn eller pumpe, permanent udtage arealerne af omdriften og hæve vandstanden Der er mindre moser og enge i nærheden, hvorfra karakteristiske dyr og planter kan sprede sig På længere sigt Det er først og fremmest overdrev og lysåben skov, der udgør levesteder for de sjældne og unikke arter på Møn Hele Østmøn har potentiale for at udvikle sig til overdrev og lysåben skov, hvis man permanent udtager tørre, kalkrige jorder af omdriften I visse områder vurderes det geologiske udgangsmateriale at være P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

17 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 15 særligt gunstigt for, at der kan udvikle sig artsrige overdrev med sjældne arter Disse er udpeget som særlige overdrevsområder, som bør prioriteres højest Der kan skabes en forbindelse mellem de store og værdifulde skove på Øst- og Nordmøn, ved at gøre spredningskorridoren langs med nordkysten bedre Nogle steder kan det være skov eller flere og bredere læhegn, og andre steder er det oplagt at lave overdrev/lysåben skov Forholdet mellem skov og de landskabelige hensyn i kystområdet skal analyseres nærmere, og der skal laves en detaljeret plan for plantningen Ved plantning af træer og buske bør anbefalinger i Skov- og Naturstyrelsens katalog med egnskarakteristiske arter følges Figur 24 Overdrev ved Møns Camping De bedste overdrev findes i nærheden af de udpegede Natura 2000-områder Alle de forskellige forslag til at styrke naturen for en mulig nationalpark på Møn er givet på et biologisk fagligt grundlag Der er ikke tvivl om, at forslagene er af forskellig vigtighed, og der er derfor angivet, hvor henne i området man bør prioritere indsatsen Målrettet naturplanlægning kræver en prioriteret indsats Det vil næppe være realistisk at gennemføre alle tiltag på en gang Er truslerne i vejen? Man skal også vurdere, om aktuelle trusler kan virke bremsende for den fremtidige naturforvaltning ved feks naturgenopretning For eksempel kan manglen på kvægbrug i området og dermed græssende køer være en begrænsende faktor for at skabt mere overdrev Andre steder kan der være så meget næringsstof i jord og vand, at det vil tage mange års udpining, før det kommer en artsrig og værdifuld natur P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

18 16 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Naturplanlægningen er et velegnet redskab til at vurdere, hvor grænsen for en ny nationalpark skal ligge Men grænsedragningen og prioriteringen mellem områderne kommer fuldstændig an på de ressourcer, som vil være til rådighed, når og hvis Møn udpeges som en permanent nationalpark Uden støttemuligheder eller kompensation vil det være umuligt at sikre naturen på langt sigt, og der kan mistes væsentlige naturværdier på Møn Figur 25 Busene Have er en af de lokaliteter, som kan indgå i en fremtidig nationalpark P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

19 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 17 3 Baggrund 31 De kendte og ukendte mønske naturværdier»naturen på Møn er velundersøgt, og man har et dækkende og kvalificeret billede af de sjældne arter og deres udbredelse «Det er et udsagn, som mange kommer med, når man påtænker at kortlægge de eksisterende naturværdier på Møn Hvem kender ikke de fantastiske bestande af sjældne orkidéer i Jydelejet ved Høje Møn, de mange vadefugle ved Nyord, træerne i Ulvshale Skov, de gulgrønne bøge på Klinten og de vidstrakte vådområder ved Busemarke Mose? Figur 31 Græsset landskab med overdrev og ferske enge ved Bødkermosen på det østlige Møn Næst efter Jægersborg Dyrehave er Møns Klinteskov den lokalitet, som indeholder flest rødlistede svampe Øen indeholder flere yngle- og træklokaliteter P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

20 18 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn for fugle af national betydning, og orkidéfloraen er et legendarisk ekskursionsmål for danske botanikere På vej til de mønske stjerne-lokaliteter færdes ornitologer, svampekendere, entomologer og botanikere gennem "hvide områder" på kortet over Møn områder på kortet, hvor der ikke findes oplysninger om sjældne arter eller værdifulde naturområder I dette projekt er det gået op for os, at en stor del af øen ser ud til aldrig at være undersøgt biologisk, eller i det mindste meget sporadisk Hovedindsatsen omkring kortlægning er ikke overraskende lagt de gode steder Og det er da også de gode steder, der er omfattet af løbende naturovervågning udført af Storstrøms Amt eller lokale organisationer eller privatpersoner Naturforvaltningsindsatsen er koncentreret disse steder, og de forhåndværende ressourcer til feks naturpleje er naturligt nok prioriteret til græsningsprojekter i Jydelejet, Busemarke Mose mv De gode steder er samtidig områder, der er omfattet af særlig streng beskyttelse i henhold til naturbeskyttelsesloven ( 3-beskyttelsen og fredninger) og Natura 2000-direktiverne, f eks: EF-fuglebeskyttelsesområderne Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor (F89) og Klinteskoven (F90) EF-habitatområderne Stege Nor (H179), Busemarke Mose (H192), Klinteskoven (H150) og Klinteskov Kalkgrund (H204) Disse områder er i gang med at blive kortlagt og naturovervåget af Storstrøms Amt dels i forbindelse med det nationale naturovervågningsprogram NOVANA og dels som led i Lov om Miljømål, der stiller krav om Natura 2000-planer i 2007 for alle de danske internationalt beskyttede naturområder Figur 32 De udpegede Natura 2000-områder som Ulvshale Skov og Nyord Enge er allerede sikret Men hvad med naturen i landskabet imellem dem? Set ud fra et biodiversitetsperspektiv og et ønske om at sikre Møns unikke natur i fremtiden er det bare ikke nok at kende de gode steders natur Et godt over- P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

21 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 19 blik over mulige/aktuelle spredningskorridorer mellem de gode steder = kerneområderne er en forudsætning for at sikre naturen Spredningskorridorerne er med til at sikre sammenhæng i landskabet, så dyr og planter kan sprede sig fra det ene levested til det andet, kan søge føde og skjul mv Spredningskorridorer er for nogle arter forudsætningen for, at bestandene ikke uddør pga for eksempel indavl Ønsker man desuden at få mere natur i områder på Møn, hvor der i dag er landbrugsjord, er det også væsentligt at få overblik over, om der er noget at bygge på Med andre ord - findes der i området de plante- og dyrearter, som karakteriserer de naturtyper, man gerne vil have mere af? Hvis arterne findes i området, eller de vil have let ved at sprede sig til de nye naturområder, fordi de findes i kerneområderne lige ved siden af, har man det bedste udgangspunkt for at genskabe naturen (se boks) Projektområdet Undersøgelsesområdet omfatter et såkaldt søgeområde for Pilotprojektet Nationalpark Møn, hvilket betyder at grænserne ikke er fast defineret, se kortbilag 1 Naturplanlægningen kan indgå som en brik i en afgrænsning af en mulig fremtidig nationalpark på Møn Undersøgelsesområdet omfatter ikke Natura 2000-områderne (F89, F90, H150, H179, H204), da disse som sagt kortlægges i andet regi via NOVANA og senere Natura 2000-planer Boks: Arterne skal kunne sprede sig til genskabte naturområder Et eksempel på, at man skal have et godt billede af et områdes naturpotentiale (se næste afsnit) er en undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser og biolog Stine Cortzen I projektet blev det undersøgt, om der er genskabt artsrige og værdifulde engområder langs Gels Å i Sønderjylland, når man genslynger vandløbet, der tidligere har været udrettet (Cortzen & Hald, 2003) Det viste sig, at selvom landbrugsarealerne langs åen blev omdannet til eng- og moseområder, som de var engang (genslyngning af åen efter gamle kort, etablering af højere vandstand mv), etablerede de karakteristiske engplanter sig ikke Vegetationen blev højtvoksende og artsfattig med mange næringskrævende arter I projektet konkluderes det bla, at der er mangel på nærliggende spredningskilder i form af artsrige enge og moser med en karakteristisk flora De bedste områder ligger simpelthen for langt væk til at arterne spreder sig til de genoprettede områder I kapitel 4 er forklaret nærmere, hvilket datagrundlag der trods alt har givet oplysninger om naturen i de hvide pletter på Mønkortet 32 Hvad er naturplanlægning? Naturplanlægning er et redskab, som bruges af arealforvaltere til at vurdere naturens tilstand og opstille målsætninger for en ønsket fremtidig tilstand, der kan opnås med feks naturpleje eller naturgenopretning Naturplanlægningen samler alle tilgængelige data om naturen i et område og bliver således en dokumentation for naturens tilstand på et bestemt tidspunkt Samtidig bliver den et aktivt redskab til at styre og prioritere indsatsen for at sikre naturen i et område på langt sigt P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

22 20 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn I denne opgave er der anvendt det system, som er beskrevet af Danmarks Miljøundersøgelser i den faglige rapport Naturplanlægning et system til tilstandsvurdering af naturområder (Skov et al, 2003) samt af Skov- og Naturstyrelsen i 2003 Her inddeler man naturen i 5 klasser, se Tabel 31 Tabel 31 Tilstandsklasser, som anvendes til både målsætning og tilstand for naturområder For uddybning se "Naturplanlægning - et system til tilstandsvurdering af naturområder" (Skov et al 2003) Tilstandsklasse Økologisk tilstand (gælder både målsætning og tilstand) Uddybning I Høj naturtilstand Ingen eller kun ubetydeelige ændringer Svarer til uberørte forhold II God naturtilstand Svagt ændret Afviger kun lidt III Moderat naturtilstand Afviger i mindre grad Mindre tegn på ændring Signifikant mere forstyrret end god tilstand IV Ringe naturtilstand Større ændringer Afviger væsentligt V Dårlig naturtilstand Alvorlige ændringer Relevante biologiske samfund forekommer ikke De fem tilstandsklasser svarer til de fem kvalitetsgrupper, man anvender i Vandrammedirektivet ("ecological status classifications") De ligner samtidig de klasser, man anvender i Habitatdirektivet Her svarer tilstandsklasse I og II til gunstig tilstand og klasserne III - V til ugunstig tilstand Ved tildeling af en målsætning med den femdelte skala ønsker man at beskrive, hvordan naturen i det konkrete område skal udvikle sig/forblive Målsætningen sættes i forhold til den aktuelle tilstand og referencetilstanden for naturtypen Referencetilstanden bestemmes ud fra faglige kriterier, mens målsætningen er et resultat af en politisk proces Her afvejes forskellige samfundsmæssige, økonomiske og økologiske interesser mod hinanden, når man skal beslutte, om og hvordan man vil forbedre naturværdierne i et område P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

23 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 21 Figur 33 NATURSYN - Naturen på Møn i søgeområdet er af vidt forskellig værdi I vandhullet udsættes og fodres der ænder, og vandkvaliteten er ringe Ejeren betragter sit område som en værdifuld lokalitet, mens en biolog mere ser på forekomsten af vilde dyr og planter og giver området en lav værdi ifølge Skov- og Naturstyrelsens 5-delte skala Figur 34 NATURSYN - Et overdrev med mange forskellige plantearter gives høj værdi af en botaniker, der kan identificere alle arterne og som ved, at de er sjældne og karakteristiske En mindre botanisk kyndig vil næppe give lokaliteten lige så høj bevaringsværdi P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

24 22 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Til værdisætning af de forskellige eksisterende naturområder er der samtidig anvendt COWIs 13-skala for klassifikation af lokaliteter (se boks), som uddybes nærmere i kapitel 4 Boks: COWIs 13-skala system til værdisætning af lokaliteter COWI har udviklet et værdisætningssystem, som ud fra en række landskabsøkologiske værdier tildeler en lokalitet en høj eller lav værdi Jo flere af nedenstående værdier, en lokalitet indeholder, jo mere værdifuld er den En lokalitet kan således få værdien fra 0 til 13 Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter Levested for lokalt udbredte plantearter Stor biologisk eller økologisk diversitet Vigtig spredningsmæssig betydning Biologisk kerneområde Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund Gammelt eller svagt påvirket naturområde Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement Særlige fredningsforhold Historisk eller sjælden arealanvendelse Rummer kulturminder Særlig rekreativ værdi Har undervisnings-/ forskningsinteresser Mange aktiviteter Naturplanlægningen er en opgave med flere indbyrdes afhængige aktiviteter: 1 Afgrænsning af lokaliteter: I naturplanlægningen udvælges og afgrænses de lokaliteter, man ønsker at undersøge Det skal være et geografisk afgrænset naturområde eller potentielt naturområde 2 Kortlægning af eksisterende naturværdier: Hver lokalitet kortlægges, hvor den aktuelle biologiske tilstand vurderes, og der udarbejdes artslister mv Man sætter fokus på eksisterende naturværdier og nuværende trusler mod naturen 3 Kvalitetsgrupper: Ud fra tilstandsvurderingen kan hver af de kortlagte lokaliteter inddeles i 5 kvalitetsgrupper for tilstand og målsætning Der fokuseres på områdernes naturpotentialer feks som en lokalitets behov for ændret forvaltning af den eksisterende natur samt potentialer for ny natur ved feks permanent udtagning af landbrugsjord, genskabelse af vådområder ved vandstandshævning mv 4 Målsætning: Der opstilles mål eller delmål i planlægningen af naturforvaltningen Det kan gøres for den enkelte lokalitet eller regionalt Hvis et område er udpeget som Natura 2000-område, vil et mål være at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget på baggrund af P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

25 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 23 5 Indsatsplaner: Der laves planer for den indsats, som der skal til for at opfylde målsætningen for en lokalitet eller et regionalt område Det er både de egentlige naturområder - 3-beskyttet natur som søer/vandhuller, moser, strandenge, ferske enge og overdrev samt skove og spredningskorridorer som vandløb, grøfter, levende hegn, samlinger af vandhuller mv, der kortlægges i den første del af projektet Herved får man et godt billede af den økologiske infrastruktur på det østlige Møn I anden del af projektet skal man se på, om naturen har behov for en særlig indsats For eksempel kan forbedringer af den økologiske sammenhæng i området bestå i styrkelse af eksisterende spredningskorridorer eller etablering af nye Et væsentligt aspekt er dog samtidig at se på mulighederne for at skabe ny natur i potentielle områder som feks afvandede vådområder, der kan blive til mose eller eng igen, næringsfattige, tørre eller kalkpåvirkede marker, der kan udvikle sig til artsrige overdrev eller områder, hvor skovrejsning kan bidrage til forøgelse af både de naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier Ved at omlægge omdriftsarealer til ekstensivt drevne arealer som feks græssede enge og overdrev eller naturområder i mere fri succession som moser og skov kan der både skabes nye levesteder for de vilde dyr og planter (= kerneområder)og skabes bedre økologisk sammenhæng i landskabet (= spredningskorridorer) Figur 35 Især naturen på de bedste overdrev er velundersøgt, mens mindre markante klinter, overdrev, moser osv er meget dårligt undersøgt P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

26 24 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

27 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 25 4 Metode Metoderne til naturplanlægningen bygger på det system, som er beskrevet af Danmarks Miljøundersøgelser i den faglige rapport Naturplanlægning et system til tilstandsvurdering af naturområder (Skov et al, 2003) samt i folderen "Idékatalog for naturplanlægning", udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i 2003 Desuden har vi valgt at anvende COWIs eget system til registrering, værdisætning og målsætning af lokaliteter, som vi har udviklet i forbindelse med forskellige VVM- og naturgenopretningsopgaver i hele landet I dette kapitel er der gjort rede for de anvendte metoder, opdelt på projektets forskellige faser 41 GIS og lokalitetsdatabasen Et af de væsentlige redskaber, der er anvendt til naturplanlægningen i denne opgave, er den GIS-integrerede lokalitetsdatabase, som COWI har udviklet til registrering af lokaliteter Databasen er udarbejdet i programmet Microsoft Access til registrering af biologiske feltdata og andre relevante data knyttet til en lokalitet I databasen registreres forekomst af diverse plante- og dyrearter, deres beskyttelsesstatus, lokalitetens areal og UTM-koordinater, områdets økologiske tilstand, trusler mod lokaliteten og dens naturværdi (se videre i afsnit 433) I databasen er der lister over alle kendte danske arter af karplanter, fugle, pattedyr, krybdyr og padder og dagsommerfugle For hver eneste art indeholder databasen informationer om artens beskyttelsesstatus (rødlistet, bilag IV-art mv) Der er også oplysninger om karplanterne, om det feks er en biotopstypisk art (feks hvilke arter der er indikatorer for forskellige mosetyper) Endelig er der for hver art af karplanter angivet en Ellenberg-værdi for arternes respons på forskellige miljøgradienter som lys, fugtighed, reaktionstal, temperatur og næringsforhold (se mere om Ellenberg-værdierne i afsnit 451) I databasen er det desuden muligt at lave noter om forekomst af organismer, der ikke findes i databasen som feks fisk, insekter, mosser og svampe Et vigtigt konkret resultat af databasen er de lokalitetsskemaer, som oprettes for hver enkelt lokalitet Bilag 8 indeholder alle lokalitetsskemaer for de lokaliteter, som indeholder information i form af litteraturoplysninger og/eller artsfund mv fra feltarbejdet i sommeren 2004 P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

28 26 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Databasen er i denne opgave anvendt i alle tre faser for at holde styr på de oparbejdede data i løbet af projektet Databasen og de producerede lokalitetsskemaer udgør således den faglige dokumentation for naturplanlægningen Ved den videre analyse af data kan man ved hjælp koblingen mellem UTMkoordinaten for hver lokalitet og de enkelte lokaliteter i GIS feks vise udbredelse af vegetationstyper og biotopstypiske, sjældne, rødlistede arter, bilag II og IV-arter eller hver enkelt lokalitets naturværdi i et geografisk informationssystem, i dette tilfælde GIS-programmet MapInfo Figur 41 Vandskræppe vokser i meget sumpede områder - her fra mosen i lokalitet 406 nord for Elmelunde P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

29 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Fase 1: Indsamling af eksisterende oplysninger om naturen 421 Oprettelse af database og GIS Ved start på naturplanlægningen blev der inden for søgeområdet oprettet et GIS-lag i Mapinfo, som indeholder polygoner fra Storstrøms Amts registrering af 3-områder (udpegede vandløb, søer over 100 m 2 samt moser, ferske enge, strandenge, overdrev og evt heder over 2500 m 2 ) samt Falster Statsskovdistrikts register over fredskovsområder/skovtemaet fra AIS 2 Hver af disse polygoner har et entydigt nummer en georeference som er overført til COWIs lokalitetsdatabase sammen med de øvrige oplysninger, som lå i Mapinfo-tabellerne (feks om det var en sø eller mose) Nummereringen af 3-lokaliteter er den samme, som Storstrøms Amt anvender i deres sagsbehandling, mens de forskellige skove har fået fortløbende numre fra 600 og frem For spredningskorridorer og lignende arealer, der er registreret i projektets fase 2, er der anvendt fortløbende numre fra 1 og frem For hver lokalitet er der således fuldstændig korrespondance mellem GIS og Access Ved denne øvelse blev databasen fyldt med ca 400 lokaliteter Det har senere vist sig, at der ikke findes oplysninger om naturen i halvdelen af disse lokaliteter (små vandhuller er typiske) En stor del af områderne er også valgt fra i fase 2, da indsatsen i feltkortlægningen blev lagt på de store og varierede naturområder i forhold til de små 422 Indsamling af eksisterende oplysninger til databasen På Møn er det som tidligere omtalt især de særlige beskyttede områder på Høje Møn og Ulvshale, der er velundersøgte mht de botaniske og zoologiske værdier Der findes mange rapporter med detaljerede biologiske undersøgelser og indberetninger af sjældne arter, og der er gennem tiden foretaget overvågning af naturen i området af både offentlige myndigheder, forskere og lokale grønne organisationer For de mere almindelige naturområder mellem de nævnte "højklasse"- naturområder er oplysningerne sparsomme Selvom alle naturområder over 2500 m 2 er registreret i forbindelse med Storstrøms Amts registrering af 3- områder i 1994/1995, indeholder denne registrering ofte kun oplysninger om, hvad den enkelte lokalitet er registreret som - mose, eng, overdrev eller lignende Ved 3-registreringen i 1994/1995 blev hovedparten af områderne registreret vha flyfoto, og relativt få blev besøgt i felten, primært for at afdække tvivlstilfælde, om området var omfattet af 3 eller ej 2 AIS er Danmarks Miljøundersøgelsers ArealInformationSystem, som er et GISværktøj med alle naturområder, skove mv AIS blev anvendt i kombination med fredskovsoplysninger, da disse ikke lå som polygoner, men kun som punkter, til håndtering i Mapinfo P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

30 28 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Kilder til viden Storstrøms Amts registrering af 3-områder samt Falster Statsskovdistrikts register over fredskovsområder/skovtemaet fra AIS er anvendt som udgangspunkt for den indledende registrering ved skrivebordet Storstrøms Amts arkiv over naturområderne er derefter gennemgået for at knytte feks artslister eller andre oplysninger til de registrerede områder Storstrøms Amt har detaljerede oplysninger om forekomst af sjældne (især rødlistede) arter Disse oplysninger, der i et vist omfang allerede ligger i amtets GIS-baserede "madpapirmodel", er indtastet i databasen og sammenstillet med andre tilgængelige oplysninger om forekomst af sjældne arter Andre tilgængelige oplysninger om sjældne ynglefugle, padder og krybdyr er inddraget i basen Derudover har forskellige medarbejdere i Natur- og Plankontoret i Storstrøms Amt bidraget med eksisterende og evt historisk viden om naturværdier i 3- områderne Figur 42 Den store Plukkesø vest for Klinteskoven (lokalitet 536) ligger med druknede træer i en større sump/åben vandflade Desuden har vi kontaktet lokale botanikere, ornitologer mfl for indhentning af både historiske og aktuelle oplysninger om forekomst af arter og naturtyper Det drejer sig bla om botaniker Niels Faurholdt, der har eftersøgt rødlistede plantearter i Storstrøms Amt, Ole Karsholt fra Zoologisk Museum vedrørende insekter, Per Stadel Nielsen vedrørende sommerfugle, Jan Petersen vedrørende biller og Per Schiermakker-Hansen vedrørende fugle P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

31 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn 29 På besigtigelser af lokaliteterne, hvor lodsejerne har deltaget, har vi også fået værdifuld information om naturområderne, planter og dyr I denne rapports liste over referencer fremgår det, hvilke rapporter mv fra især Storstrøms Amt, der har været til rådighed for opgavens fase 1 Landskab og arealanvendelse 423 Øvrige informationer I fase 1 er der set overordnet på landskab og arealanvendelse for at kunne relatere naturens tilstand til disse forhold Der er bla set på geologiske oplysninger via Storstrøms Amts kortlægninger, GEUS' basisdatakort, Arealdatakontorets jordklassificering og litteratur På baggrund af disse oplysninger og COWI's øvrige oplysninger fra området er der i rapportens afsnit 51 givet en overordnet landskabsøkologisk beskrivelse af landskab, jordbund, vandkredsløb og hydrologi samt arealanvendelse (feks i klasserne omdriftsarealer, skov, vandflader, lysåbne naturområder, bebyggelse mv) Samtidig med denne opgave med naturplanlægning har Bodil Mortensen udarbejdet "Landskabsanalyse - kortlægning af karakteren af det østmønske landskab" for pilotprojektet Vi har inddraget analysen som en reference i forhold til vurdering af områdernes potentiale for udvikling af ny natur, især områder, hvor der kan skabes overdrev på sandet kalkholdig jordbund Områdets udviklingshistorie Barrierer, som påvirker naturværdierne i dag Natura 2000 For at kunne forklare naturens status og frem- og/eller tilbagegang på det østlige Møn er det væsentligt at få et billede af områdets udviklingshistorie, da tidligere tiders anvendelse af området har stor betydning for naturens tilstand i dag Til denne brug har vi bla anvendt gamle kort som Videnskabernes Selskabs Kort fra 1776 Som en del af fase 1 er der set på placeringer, typer og dimensioner af betydende tekniske anlæg i nationalpark-området som feks større bebyggelser, veje, højspændingsledninger, kystsikring mv, som kan være af betydning for de spredningsøkologiske forhold, herunder spredningsbarrierer Barriererne er desuden gennemgået i felten i projektets fase 2 I denne opgave er det oplagt at inddrage så præcise oplysninger som muligt om forekomst af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne i nærheden af søgeområdet samt forekomst af evt bilag II- og IV-arter samt bilag I-naturtyper uden for disse områder Formålet med at forholde naturplanlægningen mellem de store naturområder i forhold til naturindholdet i Natura 2000-områderne er at udpege feks særlige arter, som skal gavnes af naturplanlægningen for området imellem de egentlig beskyttede områder P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc

32 30 Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Figur 43 De værdifulde overdrev ved Høvblege ligger inden for Natura området ved Klinteskoven Overdrevenes flora og fauna kendes godt både fra nye og historiske registreringer af arter På nuværende tidspunkt er der dog ikke en fuldstændig dækkende kortlægning af de forskellige naturtypers udbredelse i henhold til det udpegningsgrundlag, som begrunder udpegningen af Natura 2000-området I dag er der ikke gennemført detaljerede kortlægninger af udpegningsgrundlaget i alle de forskellige Natura 2000-områder på Møn Der er ved at blive gennemført en kortlægning med udlægning af permanentet prøvefelter i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA, som blev igangsat i 2004, i udvalgte Natura 2000-områder i Storstrøms Amt Rapporten med resultaterne af den indledende kortlægning i NOVANA-regi for de mønske naturområder forventes udgivet inden jul 2004 Samtidig vil Storstrøms Amt udarbejde Natura 2000 planer for de intensivt overvågede områder i NOVANA som led i gennemførslen af Lov om Miljømål En Natura 2000-plan skal udarbejdes for de enkelte habitat- og fuglebeskyttelsesområder, hvilket også omfatter detaljerede kortlægninger af flora og fauna Inddragelsen af Natura 2000-data i dette projekt bliver derfor mere ud fra nogle generelle betragtninger end baseret på egentlig dokumenteret viden 43 Fase 2: Undersøgelser af naturen i felten 431 Udvælgelse af lokaliteter og lodsejerkontakt På basis af arbejdet i fase 1 blev der udpeget en lang række lokaliteter, som skulle kortlægges i felten i sommeren 2004 Vi vurderede, at ikke alle lokalite- P:\60273a\3_Pdoc\DOC\Aflevering til kunde\naturplanlaegning_moen_01doc