Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela

Transkript

1 Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela En tidstavle med vigtige årstal for pilgrimsruten og dens relationer til Danmark. Desuden litteratur og links. 1

2 Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Tidstavle Fra Middelalderen til Vor Tid Tegning af gravsten fra middelalderen over Santiago-pilgrimmen Jonas fra Sorø En nutidig pilgrim omfavner en statue af apostlen Jakob i domkirken i Santiago 2

3 År 44 Ifølge Apostlenes Gerninger blev apostlen Jakob halshugget i Jerusalem for sin tros skyld omkring år 44. Hans afsjælede legeme blev ifølge legenden efter henrettelsen mirakuløst sejlet til Galicien i Nordspanien og begravet af hans 2 disciple, som fik sig forhandlet frem til et gravsted med den stedlige sagndronning Lupa, Løvinden. 3

4 711 Det arabiske kalifat erobrer på få år det meste af Spanien. 4

5 Reconquista - generobring Generobringen stod på i århundreder, og Santiago de Compostela og apostlen Jakob fik stor symbolsk betydning for denne meget lange befrielseskamp. 5

6 Kort og årstal for generobringen af Spanien 6

7 812 Omkring år 800 var Jakob almindelig anerkendt som den apostel, der kristnede Spanien, men man vidste ikke, hvor han var blevet begravet. Ca. 812 ser en eremitmunk en stjerne skinne klart og kraftigt i flere dage. Munken og andre søger i Padrons omegn og finder et lille kapel med Jakobs jordiske rester. Rygtet om fundet spredtes hurtigt i Europa, og pilgrimme begyndte at vandre til Jakobs grav. 7

8 800-tallet Da Jakobs grav blev fundet i 800- tallet, rejstes et lille kapel. Det blev hurtigt for lille til den stadig større strøm af pilgrimme. 8

9 Borge i Nordspanien Erobringen af Nordspanien, generobringen og fastholdelse af det generobrede land medførte et enormt byggeri af store fæstningsanlæg, og desuden mange klostre til bl.a. at tage sig af pilgrimsstrømmen. 9

10 Borgen Clavijo 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 899 En ny og meget større kirke med dobbelt hovedindgang og 3 skibe i Santiago de Compostela blev indviet i 899. Den kunne rumme det stigende antal pilgrimme, der strømmede til fra hele Europa. 15

16 997 Kirken i Santiago de Compostela blev næsten ødelagt af maurerne. 16

17 1000-tallet Kirken blev genopbygget og forstærket mod de nu hærgende vikinger. 17

18 1000 og 1100-tallet Den katedral, som vi ser i dag, blev opført i 1000 og 1100-tallet. 18

19 1100 og 1200-tallet Pilgrimsvandringerne til Santiago de Compostela når sit højdepunkt i middelalderperioden i 1100 og tallet. 19

20 1170 Santiago-ordenen, Jakobsordenen, spansk religiøs og militær ridderorden, grundlagt 1170, anerkendt af paven fem år senere. Ordenens opgave var at beskytte pilgrimme på vej til Santiago de Compostela og drive hospitaler, men den fik også hurtigt en vigtig rolle i reconquistaen mod muslimerne og i beskyttelse af bosættelserne af de erobrede områder, alt med inspiration fra skytshelgen, apostlen Jakob, som nu fik tilnavnet Maurerdræberen". 20

21 21

22 tallet Jonas fra Sorø Pilgrimmen Jonas gravsten i Sorø Kirke således som en arkivtegner har gengivet den i 1750 erne. Gravstenen findes ikke mere. I venstre hånd bærer han palmer som tegn på, at han har været på pilgrimsvandring til Jerusalem. Muslingeskallen midt på kjortlen: Han har også været i Santiago de Compostela. 22

23 tallet Om Jonas fra Sorø En af de få pilgrimme i middelalderen, som vi kender navnet på hed Jonas. Gravstenen for ham forsvandt for et par hundrede år siden, men en arkivtegner havde forinden i 1750'erne aftegnet stenen. På tegningen ser vi en ung mand. Han er iført hat og kappe, har en palmegren i den ene hånd og en stav i den anden og bærer foran sin dragt en stor muslingeskal. Gravstenen indskrift har været: Her ligger begravet tjeneren Jonas, som var abbeden meget kær, bortrevet fra os og forenet med helgenerne. Han drog to gange til Jerusalem, tre gange genså han Rom, og én gang nedsteg han til Den hellige Jakob. Dato og årstal er der ikke noget af, men kyndige mener, at den 23

24 tallet Pilgrim Peder Kæller Gravsten i Tyrsted Kirke syd for Horsens 24

25 Om pilgrim Peder Kæller I våbenhuset til Tyrsted kirke ved Horsens findes en gravsten over en anden pilgrim - Peder Kæller. I den trapez-formede kalksten er indhugget en mandsfigur. Han bærer en kjortel, der når til midt på læggene og herover en lidt længere kappe. På hænderne har han handsker, og på brystet hænger et ligearmet, byzantinsk kors. Ved hans højre hofte hænger en stor taske prydet med en stor muslingeskal. Han har været i Santiago de Compostella. Venstre hånd fatter om den mandshøje vandringsstav, og i højre bærer han en palmegren, han har også været i Jerusalem. I et smalt skriftbånd øverst på stenen står der: Petrus dictus Kællær,»Peder, kaldet Kæller«. 25

26 Den ukendte pilgrims grav Arkæologer har ved udgravning af købstadskirkegårde fundet en del eksempler på at pilgrimme har fået deres muslingeskal eller ibsskal med sig i graven. Denne udgravning blev foretaget i Horsens i

27 1411 Dronning Margretes pilgrimsrejser Dronningens sarkofag i Roskilde Domkirke Dronningen skænkede store summer til Esrum Kloster og Sorø Kloster. Til gengæld skulle klostrene udsende stedfortrædere for hende til 44 navngivne valfartssteder i indland og udland. 3 mænd skulle rejse til Santiago de Compostela. Om rejserne blev gennemført vides ikke. 27

28 1492 Maurerne fordrives fra Spanien, og pilgrimsstrømmen aftager. 28

29 I 1492 måtte maurerne opgive deres sidste bastion i Spanien efter et nederlag ved Granada. Besættelsen på 781 år var forbi. 29

30 tallet Reformationen i Nordeuropa medfører yderlige fald i antallet af Santiagopilgrimme. 30

31 1570 Da reformationen nåede Danmark i 1536, havde landet været kristent i ca. 550 år. Vi har vidnesbyrd om danske Santiagopilgrimme, og inden for landets grænser drog man på pilgrimsfærd til hellige kilder og til kirker, der var i besiddelse af betydningsfulde relikvier. Disse traditioner havde bidt sig godt fast. Et cirkulære fra 1570 erne forbød danskere at tage på pilgrimsrejse. Katolicismen skulle udryddes i Danmark. Dette cirkulære er ifølge Henrik Tarp aldrig blevet ophævet. Men der er vist ikke eksempler på, at nogen er blevet politianmeldt for at tage på pilgrimsvandring i Nordspanien i dag. 31

32 1600-tallet Facaden på Katedralen i Santiago bliver færdiggjort, og den store trappe bliver tilføjet. 32

33 1993 Pave Johannes Paul 2. besøger Spanien 1993 var et såkaldt jubelår, Paven besøgte Santiago de Compostela. På et bjerg få kilometer fra Santiago, Monte de Goza, afholdt han messe for en titusindtallig menneskemængde. Senere har man rejst et enormt men besynderligt momument til minde om begivenheden. 33

34 34

35 35

36 Jubelår Man mener, at den dræbte Jakob ankom til Spanien den 25. juli. På denne dag fejres han, og når dagen falder på en søndag, er det jubelår. Så åbnes porten i Katedralens østlige ende, så pilgrimmene kan komme ind denne vej. Siden 1122 har man fejret jubilæum eller jubelår ialt 118 gange. I 2010 er det igen jubelår. Som tidligere vil mere end det dobbelte antal pilgrimme drage til Santiago. 36

37 1993 Caminoen til Santiago de Compostela Optaget på UNESCO s Verdensarvsliste i 1993 I 1993 blev hele vejen til Santiago de Compostela optaget på UNESCO's verdensarvliste med ca bygninger - religiøse som verdslige - langs med ruten fra Pyrenæerne til Santiago de Compostela. 37

38 Statistik 38

39 Årene 1993, 1999 og 2003 var jubelår med et ekstraordinært stort antal registrerede pilgrimme. 39

40 Legenderne om Jakob (1) Legenderne og myterne om apostlen Jakob er vanskelige at forholde sig til. Overleveringen er særdeles skrøbelig. Men strømmen af pilgrimme fra hele Europa til Jakobs grav i domkirken i Santiago er veldokumenteret. I et afsnit af Århus Universitets Danmarkshistorie på Internettet står der følgende: "Alle lande har nationale myter og mytiske skikkelser. Danmark er ingen undtagelse. De nationale myter er på den ene side uundgåelige og uundværlige, fordi de er med til at skabe og vedligeholde fællesskab, national identitet og forestillingen om en fælles oprindelse. På den anden side kan de også bruges til at tjene bestemte politiske formål og skabe fjendebilleder." 40

41 Legenderne om Jakob (2) Nordspanien var truet af maurerne. Spaniernes selvstændighed, deres kultur og religion var i lange perioder under hårdt pres. Alle kræfter blev mobiliseret i frihedskampen. Borge blev bygget, og myter opstod og understøttede kampen. Myten om hvordan vi fik vores flag med det hvide kors på den røde bund markeres med flagning hvert år på Valdemarsdagen den 15. juni. På denne dag faldt Dannebrog ned fra himlen i 1219 under slaget ved Tallinn i Estland. - Det er en smuk myte om vort flag. Selv om vi ikke tror på beretningen, fejrer vi alligevel vort flag en gang om året. 41

42 Muslingeskallen 42

43 Legenden om muslingeskallen Muslingeskalstraditionen opstod ud fra en legende om apostlen. Ifølge legenden sad en portugisisk ridder på en hest ved det anløbssted, hvor skibet med liget af den hellige Jakob lagde til. En stjerne skinnede ned på apostlen, og ridderens hest blev så nervøs, at den sprang i vandet og trak ridderen med sig ned i dybet. Jakobs tilhængere reddede ridderen, og da de trak ham om bord på skibet, så de, at hele hans krop var dækket med muslinger. På grund af denne historie blev muslingerne tiltroet magisk og helbredende virkning. Pilgrimmene fandt skallerne fra de store kammuslinger på stranden ved Santiago og hjembragte dem som bevis på mange kilometers rejse til fods frem og tilbage fra apostlens grav. Og dette bevis tog pilgrimmen fra Horsens med sig hjem og fik muslingeskallen med sig i graven. 43

44 I Jelling Kirke hænger der en række træfigurer af apostlene fra middelalderen. Skt. Peter med nøglerne er velkendt, og desuden Skt. Jakob med muslingeskal på huen, vandrestav og rejsetaske. I venstre hånd holder han Biblen. 44

45 Skiltning af hvor Caminoen går er meget gennemført, så det er muligt at vandre hele turen uden at have et kort med. Den gule muslingeskal på blå baggrund er den mest brugte, men der er mange andre udgaver. 45

46 46

47 47

48 En amerikaner, som jeg traf på en Camino café, bærer en muslingeskal i en snor omkring halsen. Han er på vej til Santiago de Compostela. Han er ved at stemple sit pas, så han satser på at få et bevis for gennemført vandring til Compostela med sig hjem. 48

49 Links 49

50 Arne Gundel En privat hjemmeside bl.a. med fotos fra turen i 2009 og fra Arne og Ellens 800 km caminovandring i Desuden et afsnit med titlen "Dagdriverne", der handler om den årlige "Europæisk Middelalderfestival" i Horsens i august måned. 50

51 Foreningen af Danske Santiagopilgrimme Foreningens formål: 1. at udbrede kendskabet til pilgrimsvejene til Santiago de Compostela 2. at bistå med råd og vejledning til kommende pilgrimme 3. at holde forbindelse med tilsvarende foreninger i Europa for kontinuerlige opdateringer og oplysninger om pilgrimsvejen 51

52 Viborg Pilgrimscentrum Viborg Pilgrimscentrum er et ressourcested til fremme af pilgrimsbevægelsen, hvor medlemmer og andre mødes om den fælles interesse for pilgrimsvandring. 52

53 Litteratur Henrik Tarp: Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela, 2008 Jørgen Johansen: Til Santiago - et spor gennem Europa 53

54 Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig feed-back på alle billedserierne om Caminoen. Det har været en stor hjælp, og jeg takker meget derfor. Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark 2010 Suppleret med fotos fra Internettet 54