Historie projekt efteråret 2013 Gruppe 24 d. 19/12-13 Vejleder: Michael Harbsmeier. Resume Abstract Problemformulering:...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Abstract... 2 Problemformulering:... 3 Motivation... 3 Metode... 4 Afgrænsninger... 7 Analyse... 8 Cistercienserordenens opståen... 9 Benedikts regel Reglens udbredelse og Indhold Cisterciensernes tolkning af Benedikts regel Beliggenhed og reformbevægelsen Carta Charita og uniformitas Det golde øde Den eremitiske cistercienser myte Ekspansion og grundlæggelse af nye Klostre Hverdagen i følge Carta Charita Det selvforsynende Klostersamfund Vejen til selvforsyning Klosterhaven Afgrøder i den typiske klosterhave Dyrehold Agerbrug og kultivering af land Vandressourcer Opsamling på analysen Diskussion Konklusion Litteraturliste

2 Resume Dette projekt handler om cistercienserordenen. Nærmere bestemt ordenen i perioden i årene efter bruddet med benediktinermunkene. Projektets hovedfokus er er cisterciensernes ønske om et liv, levet efter den strenge tolkning af Benedikts regel, og en analyse af det isolerede liv denne efterlevelse foranledigede. Omdrejningspunkterne vil være livet i klostret og vejen til selvforsyning, som var en vigtig del af det cisterciensiske eremitiske klosterliv. Der vil i redegøres for de mange aktiviteter cistercienserne beskæftigede sig med, så som havebrug, agerbrug, kvægavl og vandudnyttelse. Alle de forskellige aktiviteter i klostret forsøges anskuet i lyset af, ønsket om efterlevelse af Reglen og her igennem opnå det perfekte religiøse liv. Cistercienserne har Altid været en orden der har måttet stå på mål for megen kritik, en kritik der går på såvel deres arbejdsmoral, som økonomi. I samtiden kritiseredes de som værende grådige og middelalderhistorikere gennem tiden angriber dem for deres enorme ekspansion. Denne kritik vil vi forsøge at forholde os til, samtidig med at vi konstant holder fokus på, munkenes ønske om at leve det ideelle liv, hvilket som udgangspunkt var hele drivkræften bag ordenens hårde arbejde og produktions virksomhed. Abstract This project aims to gain an understanding of the Cistercians. We wish to analyze their activities in the years after the breach with the benedicts. The main focus is the longing for a life, lived by the strict interpretation of the Benedict Rule and the life in isolation this interpretation presupposed. The pivotal elements will be the life lived in the convent and the measures by which the monks was able maintain self- sufficiency, an important part of living in isolation. In various parts of the project the different activities in a self- sufficient convent will be explained. This being gardening, farming, cattle breading and water exploitation, all this being grasped in the light of wishing to fin the way to live a perfect religious life. The Cistercians has always been subject for criticism, their peers, other medieval people and also medieval researchers take part in the critique. The critique argues that the Cistercians were greedy and that they took 2

3 their advantages in farming and others, and turned it into too good a profitable business, for an order of monks. We will deal with this critique, but at the same time constantly maintain a focus, concerning the wish for the ideal life, which for starters was what drove them to part with the Benedicts, and was the whole reason for their strive towards self- sufficiency, a strive that meant hard work and business of production. Problemformulering: Med udgangspunkt i Benedikts Regel og cisterciensernes fortolkning af denne, vil vi redegøre for og analysere de tidlige cistercienseres klosteraktiviteter. Vi vil med denne analyse danne os en forståelse for hvad der drev cistercienserne til denne livsførelse. Motivation Cistercienserordenen har været udsat for megen opmærksomhed fra middelalderhistorikere i nyere tid. Dette hænger sammen med ordenens størrelse og den betydning den fik for samfundet. Cistercienserordenen opstod, som en reformbevægelse der ville tættere på det liv Benedikts regel foreskrev. En gennemgående linje i Benedikts regel handler om det isolerede munkeliv, hvilken foreskrev at Cistercienserne måtte indrette sig på en måde, der gjorde det muligt, at overleve som orden uden afhængighedsforhold til den omgivende verden. Et mål der indebar, at man måtte være selvforsynende på stort set alle områder, hvorfor landbrug og håndværkskunden på mange måder blev omdrejningspunkt for en stor del af ordenens aktiviteter. Netop cisterciensernes landbrug og jordbesiddelser har været under behandling i mange sammenhænge og der er af mange historikere blevet sat spørgsmålstegn ved cisterciensernes stræben efter de værdier, der ligger i Benedikts regel, sat overfor deres massive landbrugsproduktion. I forsøget på at leve et liv i isolation var cistercienserne dybt afhængige af hvad naturen kunne give, hvorfor vi vil undersøge hvordan cistercienserne udnyttede ressourcerne i det omkringliggende landskab. Vi vil i dette projekt tage udgangspunkt i Cistercienserordenens som reform bevægelse, og i dette lys redegøre og 3

4 analysere det cisterciensernes er så kendte for, nemlig deres landbrug, havebrug, vandbrug samt deres regelsatte hverdag. Cistercienserne er blevet fremstillet på mange forskellige i historieskrivningen. En del af den litteratur, vi er stødt på i forbindelse med litteratursøgningen til dette projekt, har et yderst kritisk blik på ordenen og dens hurtige ekspansion. Baggrunden for interessen for emnet i denne opgave vil være at forsøge at give vores bud på hvad der drev cistercienserne og hvordan man kan forstå denne munkeorden. Metode Vi vil I denne opgave forsøge, at danne os et indtryk af hvilke motiver og drivkræfter, der ligger til grund for cisterciensernes klosterdrift. Dette vil vi gøre ved hjælp af en redegørelse og analyse af cistercienserne mange klosteraktiviteter. Vi ønsker med opgaven, at blive i stand til bedre at forstå disse munke og deres handlinger. Vi tager udgangspunkt i bruddet med Benediktinermunkene og se på ordenen som en reformbevægelse, der som udgangspunkt lægger sin hovedvægt på en streng efterlevelse og tolkning af Benedikts Regel. En tolkning der uddybes og udførligt nedskrives i cisterciensergrundlæggeren, Stephan Hardingers værk Carta Charita, der bliver det regelsæt klosterlivet leves efter. Vores fokus vil være tiden efter bruddet med benediktinerne, og ordenens stræben efter den ideelle munketilværelse. Der hersker en diskussion i cistercienserforskningen om hvorvidt ordenen, med tiden, måske i virkeligheden endte mere som herremænd end som munkeorden. Dette finder vi interessant, da ordenen blev grundlagt på stræben efter fattigdom og et ikke verdsligt liv. Cisterciensernes udgangspunkt var en streng efterlevelse af Benedikts Regel intet andet, hvilket stemmer dårligt overens med et liv som velhavende herremænd. Vi vil derfor se på munkenes ønske om opnåelse af den isolerede og selvforsynende tilværelse, der foreskrives i reglen, for med de briller på at tage stilling til den omtalte kritik af ordnen. Vi vil analysere forskellige cisterciensiske aktiviteter og deres klosterdrift, i hvilke naturressourcer og udnyttelse af disse, bliver et bærende element. Cisterciensernes tolkning af Benedikts regel foreskriver et liv i isolation, 4

5 et liv der kun kan opnås via selvforsyning. Drømmen om den ideelle tilværelse i isolation skabte en afhængighed af naturen og gjorde det nødvendigt, at udnytte naturen bedst muligt. Af denne grund vil vi beskrive og analysere hvordan cistercienserne udnyttede de omkringliggende naturressourcer, noget af det cistercienserne er særligt kendte og til tider også kritiseres for. Opgaven indledes af et afsnit hvor cistercienserordenen præsenteres, efterfulgt af et afsnit om Benedikts regel, reglen efter hvilken cistercienserne indrettede deres klostre, og liv i al almindelighed. Afsnittet om Benedikts regel er skrevet på baggrund af bogen Benedikts Regel fra 1998 skrevet af Brian Møller Jensen, som udover at beskrive reglens historie og betydning, også indeholder den første danske oversættelse af hele Benedikts Regel. Mest af alt anvendes de afsnit af bogen hvor cistercienserne omtales. Igennem Benedikt reglen, og cisterciensernes fortolkning af denne vil vi forsøge at sætte os ind i cisterciensernes tanke og ideverden, ud fra hvilken vil vi prøve forstå betydningen af klosterets drift og dagligdag. Efter afsnittet om Benedikt reglen følger en redegørelse for cistercienserordenes dagligdag, ud fra hvilken en tolkning af cisterciensernes selvforståelse forsøges udledt. Der vil blive redegjort for hvordan Benedikts regel efterleves blandt andet igennem Carta Charita, et internt cistercienserregelsæt med afsæt denne. Carta Charita sætter specifikke regler op for det daglige liv i klostrene. Cisterciensernes daglige rutiner og hverdagsliv er vigtig da vi man herigennem kan se de grundværdier og drivkræfter der lå til grund for ordenen. For at forstå cistercienserordnen i lyset af Benedikt reglen og klostrenes aktiviteter, mener vi at det er nødvendigt at få et så bredt malet billede af deres hverdag som muligt. Dette afsnit skrives på baggrund af Edw. Ortveds Bog: Cistercienserne og deres klostre i Norden 1 fra Denne kilde er af ældre dato hvilket vi er bekendt med. Vi vælger dog at anvende den, da den bidrager med fyldestgørende beskrivelser af hverdagen i klostrene og forholdet til reglerne, i en detaljeringsgrad, vi ikke har fundet i de nyere tekster. Udover denne anvendes Jane Burtons og Julie Kerrs bog: The Cistercians in Middle Ages, fra I kombination med Ortved bidrager denne med information om dagliglivet i klostret. Bogen er ikke nær så dybdegående som Ortveds, men kommer omkring 5

6 andre aktiviteter end de her omtalte og er derfor relevant for projektet. Efterfølgende vil vi se nærmere på det egentlige arbejde i klostret, særligt det arbejde der holdt klostrene kørende rent praktisk. Der har været mange opgaver forbundet med, at drive et kloster. Mange mennesker har skullet forsørges, hvilket har været en stor opgave og spillet en stor rolle for cistercienserordenens udformning. Vi vil redegøre for hvordan de tilrettelagde deres klostre på gunstige beliggenheder, samt komme nærmere ind på de mange forskellige aspekter i et selvforsynende klosterliv. Vi har valgt repræsentative områder ud der har været særligt vigtige i et selvforsynende samfund. Vi vil gå i dybden med cisterciensernes vandtilførselsteknik, dyrehold, køkkenhave, urtehave og deres agerbrug. Til at beskrive disse områder så grundigt som muligt, anvendes forskellig litteratur. Til afsnittet om brugen af vand anvendes en artikel af den polske forfatter Malgorzata Milecka: The Cistercian Large- scale Water systems, Artiklen handler om cisterciensernes store evner inden for udnyttelse af vandkraft og den generelle brug af vand. Hvorefter artiklen specifikt omhandler klosteret Citeaux, i Frankrig og et kloster i Mogolia, Polen. Da vi i anden litteratur er stødt på kortere beskrivelser af netop denne anvendelse af vand, mener vi at kunne anvende artiklen, som en god beskrivelse af Cisterciensernes omgang med vandressourcer, og udnyttelse af disse. Her stoler vi på at efterstræbelsen for homogenitet klostrene imellem, et særligt kendetegn for cistercienserne, gør sig gældende og at der derfor ikke er tale om markant anderledes brug af vandressourcer på de enkelte klostre. Bogen: Fjernt fra Mennesker færden, sider af Esrum Klosters 850 årige historie, vil danne grundlag for afsnittende om havebrug og dyrehold. Bogen er en samling af artikler skrevet om Esrum klosterved klostret genåbning i 1997, udgivet som bog i Artiklerne er skrevet af forskellige anerkendte forskere i cisterciensere, bla. Brian Patrick Mcguire og James France. Af bogen anvendes hovedsageligt afsnittene: Klosterhaven i Esrum af Johan Lange og Henrik Madsen og Esrums klosterstutterier af Flemming Ettrup. Disse artikler er yderst fyldestgørende og har derfor været nyttige for vores forståelse af cisterciensernes evner ud i disse foretagender. I afsnittet om dyrehold anvendes ligeledes en artikel, der specifikt handler om det store fårehold cistercienserne havde i England af forfatteren R.A Donkin: Cistercian sheep farming and wool 6

7 sales in the thirteenth century. Sidst nævnte artikel er publiceret i 1958, men er noget af det mest specifikke vi har fundet. Vi anvender de to artikler om henholdsvis Stutterier/hesteavl og fåreavl, til at forklare cisterciensernes evner ud avlskunsten, på begge områder roses de for deres kunnen. Til beskrivelse af livet uden for klostrets mure og agerbruget anvendes, Constance Hoffman Bermans: Medieval Agriculture, the Southern French Countryside and the Early Cistercians. A Study of Forty- three Monasteries. Bogen er fra Som titlen antyder, er bogen et studie af ikke mindre end 43 klostre i Frankrig. At studiet udelukkende er foretaget i Frankrig finder vi ikke problematisk i anvendelse af kilden. Som det vil fremgå senere i opgaven er noget af det der er fundamentalt for cistercienserne en uniformitet, der skal gøre livet i klostrene så ens som muligt. Derfor kan denne bog med 43 klostre, godt danne fundament for en analyse af ordenens agerbrug. Studiet omhandler cisterciensernes agerbrug og skriver sig ind i diskussionen af hvorvidt disse er herremænd eller ej. Udover Berman anvendes også forfatteren James France i afsnittet om arbejde og agerbrug. Af ham anvendes værket: Separate but Equal, Cistercian Lay brothers Denne bog har fokus på de cisterciensiske lægbrødre og deres vilkår og arbejde. Bogen er udgivet december 2012 og er noget af det nyeste litteratur, vi har fundet på området. For at samle op, vil vi i projektets analysedel se på hvordan Benedikts Regel og cisterciensernes tolkning af denne, spiller en afgørende rolle for disse ovennævnte områder af cisterciensernes klosteraktiviteter. Dette har til formål at give os en større forståelse af den drivkraft, der lå bag cisterciensernes klosterdrift. Vi vil tage stilling til den kritik munkene mødtes med i deres samtid som også senere historikere, har lagt ned over dem. Afgrænsninger Som udgangspunkt ønskede vi i denne opgave, at se på cistercienserne og deres skrifter for at danne os et billede af deres omgang med naturen. Dette viste sig at være at være sværere end vi havde forestillet os grundet manglende kildemateriale. Vi skiftede derfor fokus til at arbejde med cistercienserordenen ud fra den ramme, tolkningen af Benedikts regel lægger for klosterdriften. I 7

8 samme forbindelse vil vi arbejde med Stephan Hardingers Carta Charita, da disse to tekster er uundværlige for en forståelse af cisterciensernes tankeverden. Igennem arbejdet med dette har det været det overordnede mål at forsøge at forstå cistercienserne på ordenens egne præmisser. Derfor fandt vi det det som udgangspunkt relevant, at anvende bevarede tekster og skrifter der beskæftigede sig med beskrivelser og refleksioner over hverdagslivet i klostret. De tekster vi fandt, var af meget teologisk og filosofisk karakter hvorfor vi vendte blikket mod deres praktikker og den megen viden om disse. Via denne vej vil vi forsøge at opnå en dybere forståelse af cisterciensernes drivkraft og ideverden. Ordenens økonomiske besiddelser, er behandlet i mange kilder, med fokus på klostrets samspil med det omkringliggende samfund. Dette er interessant, men da vi er drevet af, at ville opnå en forståelse af cistercienserne udfra deres tolkning af Benedikts regel, overfor klosterdrift, ønsker at gå dybere ind i de økonomiske aspekter. Analyse Vores analyse er opdelt således: Analysen vil blive indledt af et redegørende afsnit om cistercienserordenens grundlæggelse, i hvilken forbindelse der vil blive redegjort for hvad der kendetegner ordenen i al almindelighed. Afsnittet har til formål kort og præcist at vise hvem cistercienserne er. Efterfølgende vil der komme et længere afsnit der omhandler Benedikts regel og cisterciensernes fortolkning af denne. Benedikts Regel har stor betydning for cistercienserordenen, hvorfor vi vil redegøre for denne og cisterciensernes tolkning af denne. Denne tolkning vil blive brugt i vores forståelse af cistercienserordenens aktiviteter. I forbindelse med disse aktiviteter redegøres først for hvordan cistercienserne grundlagde nye klostre, i hvilken forbindelse vi vil komme kort ind på cisterciensernes dannelsesmyter, da disse siger meget om cisterciensernes selvopfattelse. Derefter vil vi redegøre for hvilken rolle Benedikt reglen spillede for udformningen af hverdagen, i kraft af cistercienser regelsættet Carta Charita. Til slut vil vi forsøge at kortlægge nogle af de vigtigste arbejdsområder der har 8

9 været essentielle for klostrenes overlevelse og mulighed for at holde sig selvforsyndende. Først vil vi beskrive et typisk eksempel på cisterciensernes klosterhaver derefter redegøre for dyrehold, agerbrug vandteknik. Alt sammen områder af massiv betydning for. Analysen vil ende med en samlet vurdering af hvordan man i lyset af Benedikts regel, kan forstå cisterciensernes strukturering af hverdagen og klosterdrift, samt hvad de daglige gøremål og aktiviteter fortæller om ordenen. Cistercienserordenens opståen Cistercienserordenen blev grundlagt i Citeaux, i Frankrig, som en protest mod benediktinerordenen, hvilken man fandt, havde en tiltagende verdslighed og for lidt fokus på Benedikt regelen. 1 Ordenen grundlagdes i 1098, efter forgæves forsøg på reformation af benediktinerklostret i Molesme. 2 Som udgangspunkt var man ikke utilfredse med den måde livet i Molesme levedes på, men man følte at klostrets placering ikke opfyldte de ideelle betingelser for det spirituelle arbejde. Klostret i Molesme var grundlagt med støtte fra lokale herremænd, der mente at have et hvis ejerskab af dette. 3 Efter megen diskussion brød en gruppe munke ud og det der senere skulle blive den nye cistercienserorden var grundlagt. Til start var ekspansionen af ordenen lille, man havde svært ved at tiltrække nye munke til det strenge liv. I 1112 kom den unge adelsmand Bernhard, sammen med omkring 30 ligesindede, til klostret i Citeaux. Denne tilvækst af munke, gav klostret nyt liv og allerede i året efter begyndte man at udvide med klostre andre steder. I forbindelse med cistercienserordenens grundlæggelse af de første datterklostre udformede Stephan Hardingers Carta Charita kærlighedsloven, et meget detaljeret regelsæt, under hvilket klostrene skulle ledes. Nu begyndte ordenen at vokse og hvad der startede som en lille gruppe munkes ønske om at finde vejen til det ideelle liv, havde man skabt en klosterrevolution. I 1153, var der grundlagt ikke mindre end 350 klostre i de omkringliggende lande. 4 1 Lorentzen Vilh., 1941, s.4 2 Lekai Louis, 1977 s Jørgensen Jens Anker et al s Lorentzen Vilh.,1941, s 6 9

10 Benedikts regel Benedikts regel var hele fundamentet for cistercienserordenen, og hele årsagen til bruddet med benediktinerne. Derfor finder vi det relevant, at præsentere denne i det følgende afsnit. Her vil regelsættet og dens betydning for cistercienserordenen præsenteres. Benedikts regel og tolkningen af denne, vil gennem hele opgaven anvendes til analyse af cistercienserne praktiske klosteraktiviteter. Vores hovedfokus er på reglen og cisterciensernes tolkning af denne. Vi vi derfor ikke gå så meget i dybden med reglens betydning for kirkehistorien eller klosterhistorien for den sags skyld. Vi har særligt fokus på hvordan reglen får betydning for ordenens klosterdrift, samt hvordan den spiller ind i ordenens hverdagsliv. Vi vil ved at kigge på reglens indhold og formål, med fokus på cisterciensernes tolkning af denne, danne os et billede af hvad der lå til grund for ordenens værdier, drivkraft og selvforståelse. Benedikts regel, bliver det værktøj, der vil blive brugt senere i analysen, for at muliggøre en forståelse af cisterciensernes klosterdrift. Det billede der fremkommer, når vi anskuer ordenen gennem reglens briller, vil ligeledes have til formål, at bringe os nærmere en forståelse af ordenens behov for praktisk arbejde. Et arbejde der fyldte meget i cistercienserordenens hverdag og har været grundlag for megen kritik. Vi vil ikke komme ind på diskussionen omkring Benedikt reglens afhængighedsforhold til Magisterreglen, da cisterciensernes tydeligt tilskrev sig Benedikts regel og ingen andre regelsæt ud over de supplerende regelsæt de selv skrev i løbet af tiden. Reglens udbredelse og Indhold Benedikts regel, eller Regula Sancti Benedicti på latin, er en klosterregel skrevet af munken Benedikt af Nursia engang i midten 500 tallet. Reglen består af 73 kapitler, som hver især indeholder regler, der har til formål at konkretisere, forme og styrke en bestemt måde, at leve det troende liv, i et kloster på. Der blev i perioden skrevet mange klosterregelsæt, men ingen blev udbredt og anerkendt i samme omfang som Benedikts Regel, og denne er klart den største og vigtigste 10

11 klosterregel til dato. 5 Reglen slog for alvor igennem i 800 tallets Karolingerrige hvor, der blev arbejdet målrettet for, at gøre Benedikts regel til den eneste regel, der fulgtes i det store riges mange klostre. 6 Helt grundlæggende foreskriver Benedikts regel hvordan den ideelle tilværelse skal leves, en opfattelse der deles, af stort set alle kristne munke og nonneordener. I den danske oversættelse af Benedikts Regel skriver Brian Møller Jensen: Talen om de mange regler og efterhånden blandede regler, må dog ikke forlede en til at tro, at de munke og nonner, som fulgte disse forskellige regler og blandede regler, nærede vidt forskellige opfattelser af, hvad det monastiske liv indebar. Derom fandtes der fra begyndelsen i øst og vest kun en grundlæggende opfattelse. Idet der tages afstand fra den samtidige, faldne tidsalders måde at leve på, er det munkens/nonnens kald under ivrig bøn og et asketisk liv at søge Gud og det kommende, evige liv. Denne grundlæggende»formålsbeskrivelse«er klart udtalt, eller i det mindste forudsat i alle regler, og det er dette kontemplative liv, der altid har været anset for at være det væsentligste i den monastiske livsform ( Jensen Brian Møller, 1998, s. 16 l. 32 s. 17 l. 6.) Dette citat beskriver kort og præcist Benedikt reglens funktion, værdigrundlag og formål. Men det er vigtigt at have for øje at Benedikts regel kunne tolkes på forskellige måder og at cisterciensernes værdigrundlag og motiver ikke udelukkende kan forklares alene ud fra reglen. Alligevel er Benedikts regel en oplagt vej til, at forstå cistercienserne som orden. Som det er blevet forklaret i afsnittet Cistercienserordenens opståen brød de munke, der skulle vise sig at grundlægge cistercienserordenen, med deres benediktinerkloster i Molesme for at starte en ny tilværelse, baseret stringent på de 73 kapitler, Benedikt af Nursia skrev i reglen. Cisterciensernes værdier, drivkraft og selvforståelse, kan for alvor analyseres, ved at kigge på hvilket særligt fokus man valgte på reglen og hvordan denne tolkedes. Her i mener vi for alvor man kan tale om en vej til at forstå cisterciensernes praktiske arbejde og hverdag. Benedikts regel er som udgangspunkt skrevet, således at den lægger op til individuel tolkning. 7 5 Jensen Brian Møller, 1998s. 6 Ibid s 7 Jensen Brian Møller 1998, s

12 Cisterciensernes tolkning af Benedikts regel. Ifølge Brian Møller Jensen, skete der i 900 tallet, indenfor det generelle munkeliv, en bevægelse imod den eremitiske tilværelse og livsstil. Ørkeneremittens liv blev en slags forbillede for munkebevægelsen, og Benedikts regel blev i denne tid særligt tolket som en regel der efterstræbte, eller i hvert fald, havde eremitternes liv som forbillede, den ypperste munketilværelse om man må sige. Eremittens liv bliver direkte omtalt i kapitel 1 i Benedikts regel: Der er som bekendt fire typer munke. Den første er koinobiterne, dvs. klosterbrødre, som gør tjeneste under en regel og en abbed. Den anden type er anakoreterne, dvs. eneboerne. Det er munke, som ikke i omvendelsens førstebegejstring men gennem en lang prøvetid i klosteret og belært af de manges hjælp har lært sig at kæmpe mod djævlen. Veludrustede som de er, går de fra klosterbrødres rækker ud til eneboerens ensomme kamp, og uden opmuntring fra nogen anden er de med egne kræfter og Gud hjælp i stand til at kæmpe mod kødets og ondets tankers last (Jensen Brian Møller, 1998, s. 67 l. 3-9) Sidste del af det ovenstående citat forklarer nøjagtigt hvorfor denne eremitiske tilværelse er så vigtig for det ideelle religiøse liv. Det er kun via denne man opnår den nærhed med gud, og ikke forstyrres af det omkringliggende samfund. I Cisterciensernes fortolkning af den eremitiske tilværelse er det selve klostret, der som eneboeren i ørkenen, lever isoleret fra omverdenen 8. I reglens kapitel 4 specificeres de gode gerningers værktøj. Nøglen til at leve det ideelle liv, findes i tolkningen af disse bud eller regler. Alle oversat fra latin. Først og fremmest at elske gud Herren af hele sit hjerte, sjæl og med al sin kraft. Dernæst sin næste som sig selv Derpå ikke slå ihjel Ikke bryde ægteskab Ikke stjæle Ikke begærer Ikke sige falsk vidnesbyrd Ære alle mennesker Ikke gøre mod andre, hvad man ikke ønsker gjort mod en selv Fornægte sig selv, så man kan følge Kristus 8 Jensen Brian Møller, 1998, s.22 12

13 Tugte legemet Ikke søge fornøjelser Elske fasten Hjælpe de fattige, Klæde de nøgne, Besøge de syge, begrave de døde. Ikke hade Ikke misunde Ikke udøve nid Undgå opstemthed ( ) Og aldrig miste håbet om guds barmhjertighed (Elverskov Anne et al. S. 18 l. 9-29) Af disse bud blev ikke alle fundet lige relevante for cistercienserordenens hverdag. Især var det vigtigt for cistercienserne ikke at begære og ikke søge fornøjelser, og undgå opstemthed, men vigtigst var det som for en hver anden munkeorden først og fremmest at elske Gud. Dette liv uden opstemthed og fornøjelser, havde i cisterciensernes optik, trænge kår i benediktinerklostrene. Derfor fandt man det nødvendigt at søge mod den eremitiske tilværelse som gav muligheden for den sande fordybelse uden forstyrrende elementer som glæde, kunst, fornøjelser og lignende, et liv der udelukkende havde til formål at bringe munkene tættere på Herren. Et sådan isoleret liv foranledigede et behov for selvforsyning, hvilket vi senere vil komme ind på. Hvorfor fandt munkene reglen og især de, i kapitel 4 dikterede bud, så vigtige? Forklaringen kan findes i nedestående citat: Dette er den åndelige kunsts værktøj. Når vi nat og dag uophørligt arbejder med dette værktøj. Og afleverer det igen på dommens dag vil vi få den løn af herren, som han selv har lovet os: Hvad øjet ikke ser og øret ikke hører, det har Gud beredt dem der elsker ham. Men værkstedet, hvor vi skal arbejde flittigt med alt dette er klostrets afsondrethed og vor fast forblivende munkesamfund. (Oversat fra latin i, Elskov Anne et al. 1996, s. 19 l. 2-9) Reglen må nøje følges, da den muliggør tilnærmelsen mod Gud og det evige liv. Afsondrethed, isolation, fattigdom og askese, en del af den klassiske monastiske verdensforagt, blev igen begreber, der blev efterstræbt og værdier, der kom til, at spille en stor rolle for cistercienserne. Klostret, i hvilke munkene kunne udøve deres religiøse virke, var en vigtig faktor i den sande vej. Som citatet nedenfor forklarer, havde en ægte munk brug for ledelse og et sted der rummede de ideelle betingelser for det spirituelle liv. 13

14 Sådanne omgivelser fandtes i cisterciensernes tolkning, kun i et kloster isoleret fra omverdenen. Kap. 5. Om lydighed. (ydmyghed, askese) De, (munkene) som kærligheden driver til at gå videre mod det evige liv, vælger derfor den trange vej, om hvilken Herren siger: Trang er den vej, der fører til livet. De lever således ikke efter eget forgodtbefindende eller adlyder egne begær og ønsker, men de vandrer under en andens befaling og ledelse og ønsker at leve i et kloster og have en abbed som deres foresatte (Jensen Brian Møller, 1998, s. 81 l. 1 6.) Bevægelsen mod det eremitiske liv ses på mange niveauer i cisterciensernes orden, og denne tolkning af reglen kom til, at spille en stor rolle for alt hvad ordenen beskæftigede. For så vidt muligt anlagde man klostrene, så de ikke lå klods op og ned af beboelses områder for på denne måde, at opnå en form for ensom tilværelse. Man indrettede sig sparsomt og enkelt for ikke at blive distraheret af de fysiske omgivelser. Man tog ligeledes Benedikt reglens kapitel om tavshed, meget bogstaveligt. Tavsheden skulle holde den forstyrrende tale i ave. Kap. 6. Om tavsheden Lad os gøre, som profeten siger: Jeg sagde: Jeg vil vogte på min færd, så jeg ikke synder med tungen; jeg vil lægge et bidsel i min mund. Jeg blev stum og ydmygede mig; jeg tav om gode ting: Her påviser Profeten, at hvis man for tavshedens skyld undertiden skal tie med gode ord, så skal man så meget desto mere afholde sig fra onde ord med henblik på den straf, synden medfører. (Jensen Brian Møller, 1998, s. 81 L. 1 6) Der skulle i klostret herske en sådan tavshed at de lyde man hørte, kun var klokkerne og mumlen fra de munke der sad og reciterede bønner eller oplæste hellige skrifter. Var der indtrængende behov for samtale ud, over til det daglige kapitelmøde, kunne dette foregå på et bestemt sted i klostret, ellers skulle al kommunikation munkene imellem foregå ved hjælp af håndtegn. På den måde sikredes konstant fokus på det religiøse. 9 Det samme gjaldt håndhævelsen af foragten for al privatejendom Burton Janet et al., 2010 s Jensen Brian Møller, 1998 s.22 14

15 Et ideal i reglen, der kom til at spille en enorm rolle for cistercienserne, er reglen i hvilken idealet om at man skal: ernære sig under hårde vilkår af sine egen hænders arbejde foreskrives, hvilket vi vil gå i dybden med (Brian Møller Jensen, 1998 s.22 L. 5). Dette har været en stor opgave for de forskellige cistercienserklostre. En opgave vi, i analysen vil vise, hvordan blev løst, vi vil ligeledes diskutere hvorvidt det har påvirket og formet ordenen, samt hvad denne udfordring om selvforsyning har betydet for cistercienserne i deres samtid. Beliggenhed og reformbevægelsen. Cistercienserne var, som tidlige beskrevet, en reformbevægelse der gjorde op med benediktinermunkenes udisciplinerede forhold til Benedikts. Cistercienserordenens mission og eksistensgrundlag var altså at, i så høj grad som muligt, at efterleve disse regler. Benedikts regel blev derfor medregnet i og havde stor betydning for cisterciensernes handlinger og deres beslutningsprocesser. Dette spillede også ind i spørgsmålet om hvor og hvordan Cistercienserne grundlage nye klostre og indrettede sig. Som tidligere nævnt, ønskede cistercienserne at trække sig væk og tage afstand til, det jordiske syndige liv, og gennem bøn og et ydmygt asketisk liv at nærme sig Vorherre og den evige frelse. 11 For at opnå denne ideelle tilværelse, har det været alt afgørende at leve afsondret fra det omliggende samfund. Benedikts regel kap. 66. Om klostrets portnere, siger følgende: Klosteret bør så vidt muligt anlægges således, at alle fornødenheder som vand, møllehus og have findes, og de forskellige håndværk kan udøves indenfor klosteret; dermed behøver munkene ikke at strejfe om udenfor klosteret, for det er i det hele taget ikke gavnligt for deres sjæle. Vi ønsker, at denne Regel ofte bliver læst i klosteret, for at ingen broder skal undskylde sig med uvidenhed. (Jensen Brian Møller s. 155 l. 9-12). 11 Ibid s

16 Som vi tolker det, viser denne regel en direkte kobling mellem klosterets grad af selvforsyning og munkenes mulighed for et isoleret liv, og er derfor interessant når man kigger på cisterciensernes praktiske aktiviteter. Cisterciensernes havebrug, landbrug og vandforsyning har ikke blot været for overlevelsens skyld, men har haft afgørende betydning for deres sjælepleje og hele meningen for klosterbevægelsen. Carta Charita og uniformitas En af ordenens grundlæggere var Stephan Hardinger, han forfattede sidenhen med udgangspunkt i Benedikts Regel Carta Charita, kærlighedsloven, efter hvilken livet i et cistercienserkloster skulle leves. Munkene skulle leve puritansk og asketisk og der skulle på klostret herske selvfordybelse og den selvforsagende og beskuende ånd. 12 Dagliglivet i klostret skulle leves efter Benedikt af Nurcias munkeregel, der foreskrev en sådan levevis. En grundtese i Benedikts regel var bed og arbejd, hvilket de tidlige cisterciensere tog meget alvorligt og som kom til at spille en stor rolle for ordenen. De grundlæggende elementer i cisterciensernes liv var tro og frelse. Vejen til sand lovprisning af herren var kun mulig ved at afholde sig fra livets nydelser, i hvilken sammenhæng arbejdet fungerede som distraktion fra verdslige fristelser. 13 Ved indtrædelse i klosterordenen fralagde man sig samtidig retten til at eje noget, alt hvad man havde brug for var til rådighed på klostret og ejedes af klostret ikke af munkene. 14 Dette liv uden ejendomme foreskrives direkte i reglen Kap. 33. Fremfor alt må denne last rykkes op med rode i klosteret, for at ikke nogen skal driste sig til at give eller modtage noget uden abbedens tilladelse; ingen må eje noget som helst, ingenting overhovedet, hverken bog, tavle eller griffel, nej intet som helst; de har jo ikke engang råderet over deres legemer eller deres egen vilje. (Jensen Brian Møller, 1998, s. 111 L ) Ved at ingen ejede noget sikrede man at alle havde de samme levevilkår, og man kunne dermed styre hvordan og med hvilke midler munken levede det sande liv. 12 Lorentzen Vilh., 1941 s Ibid s 6 14 Nyberg Tore, 2000, s.7 16

17 Da Benedikts regel i høj grad beskrev hovedtrækkende i det ideelle klosterliv og direkte lagde op til fortolkning og diskussion af kapitlernes mening, havde cistercienserne et behov for at skabe en form for grundlov der ned i mindste detalje beskrev klosterets hverdag, Stephen Hardingers Carta Charita. Igennem de strenge og detaljerede regler i Carta Charita, kom cisterciensernes tolkning af Benedikt reglen til udtryk og sikrede en homogen tolkning af reglen. Dette var meget vigtigt for cistercienserne, og uniformitet imellem klostrene blev praktiseret ned i mindste detalje. 15 Denne uniformitet spillede ind i alle ordenens foretagender, og var med til at danne grundlag for munkenes egen selvforståelse. Som tidligere skrevet betød bruddet med benediktinerne en tilbagevenden til det asketiske og hårde liv som munk. Et liv hvor hverdagen skulle bære præg af hårdt fysisk arbejde i kombination med religiøst virke. Ordenens formål var medlemmernes samvirken til deres helliggørelse under streng overholdelse af st. Benedikts regel, og dens løsen Ora et labora bed og arbejd! Midlerne dertil var bøn og gudstjeneste (Opus Dei) og andre fromhedsøvelser, afdødelse (askese) og legemligt arbejde, særlig jordbrug og kvægavl samt personlig udførelse af alt håndværk, der krævedes til at klostrene selv kunde tilfredsstille sine behov paa et hvert område. ( Ortwed 1927, s. 4 l. 6-12) Kærlighedsloven (Carta Charita) blev indført i 1119 og fastslog hvordan cistercienserklostrene i modsætning til benediktinerklostrene, som orden var en enhed under et fælles overhoved, alle klostrene lå under moder klostret, ordenen var til en hvis grad topstyret. Loven beskrev reglerne for valg, tilsyn med klostre og afstraffelse af klostre der afveg fra reglen, samt hvordan abbeder valgtes på livstid. Der var mødepligt til generalkapitlet i Citeaux en gang årligt. På dette møde diskuteredes hvorvidt Carta Charitas blev overholdt. Generalkapitlet var essentielt for sikring af ordenens homogenitet og sammenhængskraft. Der blev slået hårdt ned på abbeder der af den ene eller den anden grund ikke nåede frem til kapitlet. De blev idømt faste hver eneste fredag i et år, plus en bøde på det dobbelte af hvad rejsen ville have kostet. Uanset grunden til deres udeblivelse, intet på nær alvorlig sygdom blev godtaget som grund, dette viser hvor vigtig generalkapitlet var for ordenen. 15 Burton Janet, S

18 Klostrene havde en intern opsynspligt med hinanden moderklostrets abbed var forpligtet til at kontrollere at datterklostret var i stand til at leve op til de nedskrevne regler. Abbeden tog derfor årligt på et 3 dages langt visit i datterklostret, hvor han skulle tage del i livet her og ikke have særbehandling, for at få det bedst mulige indtryk af om livet gik for sig efter reglerne, herudover kunne abbeden fra Citeaux beordre ekstra visitationer udført af hvem han fandt egnet, hvis han fandt en sådan visitation nødvendig. Som navnet på loven antyder, kærlighedsloven, var visitationen udelukkende for at hjælpe klostrene til den rette levevis for deres egen skyld, så de var sikre på at opnå frelsen. 16 Det golde øde Som udgangspunkt forsøgte cistercienserne at grundlægge deres nye klostre steder der til en hvis grad mindede om området omkring Citeaux. Igen er uniformitet vigtig, men samtidig grundlægges her munkenes egen myte. Man så sig selv som betvingere af det uciviliserede landskab. Landskabet omkring Citeaux kan siges, til dels at have været uciviliseret. At være i stand til at underlægge sig ukultiverede landområder betød, at man via arbejdet åbnede vinduet ind til det hellige. Cistercienserne så tæmning landskabet og naturen som en vej til at tæmme selve sjælen og derved nærme sig gud. 17 Bernhard af Clairvaux en betydningsfuld abbed for ordenen, forklarer denne følelse, i et brev til englænderen Hendrik Murdock. You will find more labouring amongst the woods than you will ever amongst books. Woods and stones will teach you what you can never hear from any master. (Burton Janet, S. 56 l. 1-3) Med dette forsøger han, at forklare den endnu ikke omvendte Murdock hvordan den cisterciensiske orden og dennes forhold til naturen og det hårde fysiske arbejde, kan lære englænderen at nærme sig gud. Den eremitiske cistercienser myte Som skrevet i afsnittet om fortolkningen af benedikts regel, foreskriver denne en tilværelse, inspireret af det eremitiske liv i ørkenen. Denne ørkenvandrerens 16 Burton Janet, S Burton Janet 2010 s

19 afsondrethed, svæver som ideal gennem hele tolkningen af skriftet. Historien om eremitterns ensomme vandring i ørkenen blev et topos i cisterciensernes selvopfattelse og historieskrivning. 18 Mytedannelsen bestod blandt andet i fortællingen om hvordan Cistercienserne overvandt vildnisset, ørkenen i overført betydning, ved at grundlægge klostre i farlige og ufremkommelige områder eller ved at opdyrke vilde naturområder. En munk skrev følgende bibelcitat om grundlæggelsen af Citeaux, i krøniken Exordium Cistercii fra 1200 tallet: In locos horroris et vaste solitudinis, til engelsk oversat: In a place of horror and vast solitude (Janet Burton: 2010 s. 15 l ) Citatet anvendes sidenhen til beskrivelse af, andre cistercienserklostres tilblivelseshistorie og er en gennemgående fortælling i cisterciensernes krøniker. Der skulle være mindst 40 km imellem hvert kloster. Denne afsondrethed kunne ikke altid opnås da der i tiden var en enorm befolkningstilvækst og de steder der stadig henlå øde, gjorde det udelukkende fordi de ikke kunne anvendes til dyrkning af afgrøder. Altså kunne disse heller ikke anvendes af det selvforsynende klostersamfund. Man nøjedes derfor med at leve afsondret fra andre mennesker ved at lægge marker og skov mellem klostret og den nærmeste by. På denne måde opnåedes, noget der kunne minde om de ideelle betingelser for klostret. Alt for megen isolation var heller ikke ønskværdig, man fandt i det danske cistercienser kloster i Øm, ud af, at den først valgte lokalitet på Kalvø, var for øde. Ved dårligt vejr var klostret fuldstændig afskåret fra omverdenen i op til en uge, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. 19 Dette viser at klostrene til trods for ønsket om isolation alligevel havde en hvis afhængig af det omliggende samfund. Hvorvidt munkene tilstræbte den øde beliggenhed kan diskuteres. Der er ingen tvivl om at man i de bevarede cisterciensertekster omtaler klosterlokaliterne som værende øde og afsondrede. Et eksempel på en sådan beskrivelse er: 18 Ibid, S Burton Janet, 2010 s

20 A vast solitude. They eagerly headed for the desert place called Citeaux rarely aproached by men because of the thickness of growth and thornbush was inhabited only by wild beasts. (Exordium parvum kapitel III, NLT s. 421, citat fra Burton Janet, 2010 s. 57 l ) Beliggenheden skulle sørge for at munkene ikke blev fristet af det verdslige liv i det omkringliggende samfund, men fokuserede på at leve et strengt kristent liv, som foreskrevet i Benedikts Regel. Munkene beskrev sig selv som byggere af guds hus på det golde og øde, men dette kan også forstås i symbolsk forstand. Områderne var langt fra golde og som før nævnt heller ikke helt øde som i ordet bogstaveligste forstand. Denne beskrivelse, er ment som en metafor for at munkene grundlagde klostre i områder, hvor der ikke allerede herskede den cisterciensiske ånd. Denne mytefortælling skal forstås i lyset af grundlæggelsen af det første cistercienserkloster i Citeaux, som blev bygget i et goldt område. Fortællingen om cistercienserklostret i det golde og øde, viser hvordan ordenen betragtede sig selv som isoleret fra den verdslige verden ligesom eremitten i ørkenen. De isolerer sig i klostret så vel som i deres eget sind, fra den omkringliggende verden. Dette kan forklare hvordan man kan finde cistercienser klostre midt i London. Man har kunnet opretholde det isolerede liv ved at have klostret hermetisk lukket for omverdenen. Dog ved vi at man har været nød til at gå på kompromis med denne isolation i forbindelse med handel. Her har lægbrødrene spillet en større rolle. Munkene kunne kun leve deres isolerede liv hvis al handel og aktivitet uden for murene forrettedes af lægbrødrene. Cistercienserne levede stadig udelukkende af egne ressourcer, eller via salg af disse og lægbrødrene sørgede for at dette foregik isoleret fra den fordærvede omverden. 20 Ved at studere hvor Cistercienserne grundlagde deres klostre, og deres myter om disse grundlæggelser, erfares en masse om deres selvforståelse som klosterorden. Ordenen blev grundlagt for at nærme sig Benedikts Regel, og myten om klostret i ødemarken og besejringen af den farlige natur viser hvordan den eremitiske tolkning kommer til udtryk. Det er tydeligt, at man har set disse 20 Burton Janet, 2010 s

21 eremitters liv som den ideelle tilværelse og dermed forsøgt at skrive sin egen historie ind i en lignende fortælling. Havde man ikke ørkenen måtte man klare sig med vildmarken i Bourgogne, og da denne måske ikke var så vild i virkeligheden, kunne man i det mindste gennem symbolikken, vise at det var dette liv man efterstræbte. Ekspansion og grundlæggelse af nye Klostre Som ordenen voksede, steg behovet for nye klostre også. Nye klostre grundlagdes på følgende måde. En leder, som oftest den kommende abbed, drog ud fra moderklostret, med et følge 12 munke. Denne gruppe havde til opgave at grundlægge og drive det nye kloster. 21 Alle nye anlagte klostre blev grundlagt så de lignede moderklostret mest muligt. 22 Senere da ordenen ekspanderede hurtigt og betydeligt, reformeredes andre klostre, disse kunne ikke helt underlægges samme homogene udformning, da de jo allerede var grundlagt. Men som vi senere i opgaven under afsnittet om klosterhaven vil redegøre for, var det heller ikke udformningen af klostrene der var forskellen mellem livet som cistercienser og andre typer af munke. Det nævnes at de ny opførte cistercienserklostre ikke gjorde meget ud af at udsmykke deres bygninger, da dette ikke ansås som havende nogen religiøs anvendelse, men blot var til munkenes egen fornøjelse. Pragt harmonerede ikke med det, i Benedikts regel foreskrevne, om afståelse fra fornøjelser. Bernhard af Clairvaux kritiserer udsmykningen: Med hensyn til de kunstfærdige billeder der fanger øjet og hindre andagten hos dem der er i færd med at bede så det nu være sig mig nu præster hvorfor er der guld på dette Hellige sted. (Trine Tving Jensen et al. S. 146 l , gengivet i Fjernt fra mennesker færden kilde 10) Et kloster udsmykket med guld og malerier harmonere dårligt med Benedikt reglens påskrevne liv i fattigdom fri for verdslige nydelser. Udgangspunktet var en efterstræbelse på lighed, for at gøre livet i klostret uniformt. Der var ting, der skulle være i orden før man kunne grundlægge et nye kloster. Første og væsentligste del var, at de materielle forudsætninger for et kloster 21 Lorentzen,1941, s Elverskov Anne, 1996, s. 6 21

22 skulle være tilstede. Området hvor man grundlagde klostret skulle være frugtbart og der skulle være land nok til at opretholde et selvforsynende klostersamfund, dette fremgår direkte af Kapitel 66 i Benedikts Regel. 23 Samtidig søgte man efter områder, der mindede om det kendte franske landskab, så man, så nemt som muligt, kunne skabe forhold, det nye sted der var en tro kopi af dem man fandt i moderklostret. Det var som udgangspunkt meningen at klostret fra første færd skulle være selvforsynende. Det var dog som oftest ikke muligt og man var derfor nødt til at lukrere på det omkringliggende samfund indtil klostret var kommet op at stå. Klostrene skulle selv stå for at skaffe sig almisser nok til at opretholde livet, og det kunne de nogen steder også kun lige, men på den måde forblev livet i den oprindelige Benediktinske ånd, meget fattig og asketisk. 24 Ydmygheden skal ifølge Benedikts regel opnås via 12 trin, om 6 trin står der følgende i reglen: Ydmyghedens sjette trin er, at munken stiller sig tilfreds med selv det ringeste og mest usle. I alt, hvad han bliver pålagt, skal han betragte sig som en dårlig og uværdig arbejder; med Profeten skal han sige til sig selv: Til intet er jeg gjort og jeg fattede intet, som et lastdyr var jeg overfor dig, men nu er jeg altid hos dig. (Jensen Brian Møller, 1998, s. 87 L ) Man bestræbte sig på at livet inden for klostrets vægge blev en tro kopi af det liv, man fandt i et hvilket som helst andet cistercienserkloster. Der skulle herske uniformitas, ensartethed. Klostrene var økonomisk uafhængige af hinanden, men moderklostrets abbed kunne, om nødvendigt, til en hver tid blande sig i driften af et datterkloster. I skriftet er detaljeret beskrevet hvordan klostret skal indrettes, hvilke bøger det skal besidde og hvilken liturgi der skal følges. 25 Hverdagen i følge Carta Charita Livet inden for klostermurende var ens i alle cistercienserklostrene. Livet i klostret var planlagt omkring bøn og gudstjeneste. En vigtig del af livet som cistercienser var de 7 daglige tidebønner, natgudstjenesten og det daglige 23 Jensen Brian Møller, 1998, s Lorentzen Vilh, 1941, s McGuire i Jørgensen et. Al 2000,

23 kapitelmøde, hvor et kapitel af Benedikts regel blev oplæst og dagens gøremål diskuteredes. Da en stor del af livet i klostret bestod af praktiske gøremål, det hårde fysiske arbejde var eneste vej til isolation og selvforsyning som muliggjorde total religiøs fordybelse. Aktiviteterne i klostret indrettedes efter årets og solens gang. Dagen startede ved morgengry og sluttede ved solnedgang. Natbønnen fulgte samme system, og skulle foregå på samme tidspunkt i forhold til solens bane hver nat. 26 Om sommeren var der afsat 2 perioder af dagen til manuelt arbejde, hvor man med de kortere dage i vinteren kun fandt plads til, en periodes arbejde. 27 Hver eneste dag året rundt, blev der dagligt holdt et kapitelmøde på klostret, hvor et for dagen udvalgt kapitel af Benedikts regel læstes op, hvor efter dagens gøremål blev planlagt og diskuteredes. Udover munkenes daglige fysiske arbejde var der selvfølgelig afsat tid, til meditativ læsning og spirituel fordybelse. En dag havde naturligvis også afsat tid til spisning, personlig hygiejne, søvn og helbredstyrkelse. Dagene kunne helt ændres ved besøge i klostret eller i høsten hvor alle arbejdede i marken hele dagen, de 7 daglige bønner forrettedes da her i stedet for i kirken. 28 Et eksempel på dette er afbilledet nedenfor. Monks pray and harvest crops - Joerg Breu the Eldern Burton Janet, 2010, s Burton Janet, 2010, s Burton Janet, 2010 s

24 Carta Charita foreskrev, at det var vigtigt at give den mængde arbejde til klostret der krævedes for at holde dette selvforsynende, derfor brød man ikke reglerne ved at flytte bønnen til marken under høsten, så længe man holdt sig for øje at man arbejdede for Gud og at dette var hjertet i et godt klosterliv. 30 Fysisk arbejde blev ligeledes anset som en god måde at holde kedsomhed og fristelse på afstand. Ved konstant at holde sig beskæftiget, holdt man samtidig djævlen på afstand, ved aldrig at åbne sit sind for djævelske tanker. I kapitel 48 i Benedikts Regel skrives om arbejdet: Lediggang er sjælens fjende. Derfor skal brødrene på fastsatte tider være beskæftiget med manuelt arbejde og ligeledes i fastsatte tider med hellig læsning (Jensen Brian Møller, 1998, s.129 l. 1-3) Hvad arbejdet bestod af kunne variere meget. Ud over i høsten, arbejdede kun lægbrødrene i marken, men da munkene hver dag skulle udføre fysisk arbejde, kunne denne betegnelse dække over meget. Manuelt arbejde kunne være kitning af vægge, støvle pudsning, lugning i klosterhaven, udskiftning af lys i kirken, brændehugning og lignende. Kun i høsten bestod arbejdet for alle i klosterfamilien af hårdt fysisk arbejde i markerne. 31 De tidlige cistercienserklostre bestod udelukkende af munke, men da ordenen ekspanderede og klostersamfundet voksede i størrelse, kunne munkene ikke klare både det hårde arbejde med at skaffe mad til klostret og samtidig overholde de daglige bønner. Derfor fandt man det nødvendigt at indføre de såkaldte lægbrødre. Lægbrødrene blev optaget som fuldgyldige medlemmer af ordenen, dog uden at aflægge ed. Lægbrødrene var dem i klostersamfundet med ringeste stilling, disse kunne aldrig ophøjes til munkene, dog er der beskrevet forløb hvor disse regler alligevel er blevet bøjet. Lægbrødrene skulle komme fra ringe kår landarbejderfamilier eller lignende. Arbejdet som lægbror kunne være en vej væk fra ellers trange kår og findes eksempler på at dygtige lægbrødre, kom videre fra klostrene og nåede hele vejen til hofferne rundt om i Europa, hvor de med deres i klostrene opnåede gode uddannelse var eftertragtede. 30 Burton Janet, 2010 s Burton Janet, 2010 s