Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner"

Transkript

1 Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Lindholm Forsøgsstation Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner Hovedtræk: Lindholm ligger i Stege Bugt og ses fra både Møn og Kalvehave. I klart vejr ses fra Mønsiden et klassisk fabriksanlæg i lyse farver samt en høj skorsten. Fra sjællandssiden ses i højere grad øens bevoksning. Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation. Byggeriet, der er samlet midt på øen, består af mange forskellige bygninger både store og små - boliger, stalde, pavilloner og laboratorier. Nogle boliger, som det tidligere sommerhus for ejeren af øen, har skiftet funktion og bruges i dag til administrative formål. Den tidligere direktørbolig bruges heller ikke længere som bolig og er tømt for funktioner. Andre huse har bevaret form og funktion som boliger for bådførere og vagtpersonale. Overordnet set kan anlægget sammenlignes med et herregårdsmiljø bestående af hovedbygning og produktionsbygninger på samme måde som andre tidstypiske offentlige anlæg. Omkring bygningerne ses gamle frugttræslunde og andre træer. Flere områder er henlagt med græs og er de fysiske spor af den køkkenhave, der tidligere bidrog til øens selvforsynende husholdning. I dag bor tre personer fast på øen. Disse fungerer som bådførere og vægtere. Lindholm Forsøgsstation er et nationalt og internationalt videnscenter. Stationen er afhængig af færgedrift et fænomen, der tidligere var et hovedtræk for hele regionen. Lindholms bygninger skinner hvidt i solen. Færgen er livlinen til fastlandet. Hovedindgangen til forsøgsstationen. Det tidligere sommerhus, der i dag er informationshus. Forsøgsstationen er sammenkoblet af gange, så personalet kan færdes uden at komme udenfor de steriliserede zoner. De ældste dele af bygningsanlægget ligger i en velholdt, gammel have. Træer og bygninger understøtter hinanden på bedste vis og fine rumligheder opstår mellem husene. Denne del af komplekset har et forsonende skær over sig. Den tidligere direktørvilla ligger for sig slev i yderkanten af bygningsanlægget.

2 Ud til stien på vestsiden af øen står et lille lysthus. Sammenhæng med: Forskningsstation Risø. Kalvehave Havn. Vigen ved De hvide Sten, der tidligere var overfartssted. Bevaringstilstand: Som kulturmiljø er den nordvestlige del den mest velbevarede del af anlægget. Den sydøstlige del er under ombygning og nedrivning. Bygningerne i denne del bærer præg af slid, og arealerne mellem husene bliver nøgternt og enkelt holdt, mens sydøstodden visse steder benyttes til oplag af affald. Bygningerne i det ældste afsnit på nordvestøen står en smule forsømte, men bygningerne er - også for træhusenes vedkommende - konstruktivt velbevarede og lukkede på tag og fag. Haver, træer, hække, plæner og stendige for kyststien er velholdte. Lysthuset er velholdt. Bærende bevaringsværdier: De bærende bevaringsværdier er de ældste dele af forskningsstationen, inkl. direktørvilla og sommerhus på nordvestøen og deres fine sammenhæng med haveanlæg, frugttræer og stisystem. Frugtkælderen indgår i dette haveanlæg som vidnesbyrd for den køkkenhave, der var engang. Herudover har kyststien med lysthuset og færgemolen bærende bevaringsværdi. På sydøstøen har de toetagers høje, hvide produktionsbygninger, som ligger i forlængelse af de lave bungalowhuse, samt skorstenen og gangbroen imellem dem bærende bevaringsværdi. Afgrænsning: Kystlinjen hele vejen rundt om øen. Sårbarhedsvurdering: De bærende strukturer - at forskningsstationens bygninger ligger tæt samlede, midt på øen, med den ældre del omgivet af have og afgrænsningen mod kysten af stien i en stram bue - kan ødelægges ved at sprede nye bygninger eller ændre vejstrukturen. Miljøet er sårbart overfor ombygninger uden hensyn til byggeskik og til kulturmiljøværdi. Beboelsesvillaerne, som er uden funktion, er ligesom træpavillonerne sårbare for ændringer i driften af Lindholm- driftsændringer, der kan medføre nedrivninger. Desuden vil dårlig vedligeholdelse - som kan være en følge af manglende funktion - på længere sigt være truende for bygningerne, særligt træhusene. Den smukke sammenhæng mellem beplantning og bygninger er truet af ændret anvendelse af arealerne mellem husene. Bygningerne er ikke sikrede mod nedrivning. Forsøgsstationen står i øjeblikket overfor en gennemgribende ombygning af laboratorierne, og flere bygninger står for nedrivning, særligt i industriafsnittet. Fed = beskrivende for dette km. Unik Sjælden Repræsentativ Egnsspecifik Fungerende Autentisk - Historisk kildeværdi Oplevelsesværdi Identitetsværdi Fortælleværdi Diversitet Homogenitet Sammenhæng med naturgrundlag Naturgrundlaget Lindholm er en lille ø, en morænebakke, beliggende i farvandet mellem Stege og Nyord.

3 Mod sydvest er øen trukket ud i en lang tange. Forlandet er marint. Mod nordvest er morænebakken forlænget i en odde, som også består af marint forland. Lindholm er en morænebakke i Stege Bugt. Landskabets hovedtræk Øen markerer sig tydeligt i den lavvandede Stege Bugt ved sin beplantning, der danner en mørk kontrast og baggrund for bygningsanlæggets hvide facader, der spejler solen og fanger lyset på vandet. Øens nordvestlige del er træbeplantet og yderst mod nord, og videre rundt om øen mod øst findes rørskov. Rørskoven fortsætter i øens sydøstlige del, der spidser til som en odde. En sti går fra havnen til Lindholms nordende. Gamle, krogede træer står mellem forsøgsstationens ældre huse. I syd afsluttes øen af en odden. Før odden ligger et stort køreareal. Kulturhistoriens hovedtræk Frem til 1913 var Lindholm ejet af Koster Færgegård. Øen blev brugt i græsningsøjemed. Fra var øen ejet af en skibsingeniør, som opførte et sommerhus på stedet. Også på Ulvshale blev der opført sommerhuse på den tid. I dag fungerer sommerhusbygningen som administrations- og mødelokale på forsøgsstationen. Bygningerne består af delvis tomme boliger, laboratorier forbundet med glasgang, kantiner, vaskehuse, en gammeldags frugtkælder og et 8-kantet lysthus. Andre synlige strukturer er blandt andet tipvognsskinner. Ved Kalvehave Havn og Viemose havde forsøgsstationen også kvægstalde. Kvægstaldene på Kalvehave Havn har bevaret deres ydre form, men er tømt for funktion. Bygningerne vidner om de nødvendige forholdsregler, der var og er tilknyttet en smittefarlig virksomhed i form af isolationsmuligheder og høje hygiejnekrav. Forsøgsstationen blev oprettet på Lindholm i Dengang var der store udbrud af mund- og klovsyge, som hærgede landets husdyrbesætninger. Forskerne var ikke klar over, at sygdommen er luftbåren, så for at forhindre smitte skulle forsøgsstationen placeres på en ø. I 1966 opdagede Lindholms forskere, at mund- og klovsyge er luftbåren. Opdagelsen havde stor betydning i forhold til at hindre smittespredning. I dag udgør forskningsstationen Afdelingen for Virologi ved Danmarks Fødevareforskning. I 2005 er der ca. 80 medarbejdere på Lindholm. Personalet udgøres foruden forskerne af håndværkere, dyrepassere, administration og rengøring. Tidligere var der tradition for at job på Lindholm gik i arv.

4 Lindholm er særlig interessant som udtryk for statens intervention over for virussygdomme hos husdyr - og repræsentativ som forsøgsstation, der kræver beliggenhed i et udkantsområde. Lindholm er en af de få, fortsat eksisterende statsinstitutioner i Møn Kommune. Lindholm opleves lokalt som et lukket område, selv om øen indenfor det sidste 10 år er blevet mere tilgængelig. Forhistorie Lindholm nævnes første gang 1231, men længe inden da er der spor efter mennesker på øen. Havet omkring Lindholm er lavvandet, og det har i Jægerstenalderen bevirket, at øens areal var adskillige gange større end det er i dag. Det samme gør sig gældende på begge sider af indsejlingen til Stege Nor, der i Jægerstenalderen lå omkring 2 kilometer længere mod nord. Det har givet en indsnævring omkring Lindholm med gode fiskevande, hvilket kan ses af, at der er flere stenalderbopladser på den smalle odde, som Lindholms sydlige del består af. Øen blev besøgt af Nationalmuseets herredsberejser i 1880, og siden har der kun været registreret fortidsminder på øen yderligere en gang. Det var i forbindelse med byggeriet i 1927, hvor en skafthulsøkse kom for dagen. Den stammer formentligt fra starten af Bronzealderen. Og så findes der efterretninger om, at ansatte på øen gennem tiderne har samlet flintøkser og pilespidser op på den spidse odde. Ved Koster Færgegård. Arkitektur Lindholm består af 43 nummererede bygninger. Bygningerne er overvejende holdt i samme lyse farve, som binder anlægget sammen og understreger helhedskarakteren, på trods af alle forskellighederne: bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, har forskellig stil og størrelse og er med vidt forskelligt teknologisk niveau. Når man ankommer til øen og går fra anløbsbroen op til bygningsanlægget, er det store asfaltarealer og høje industribygninger, der tager imod - en meget anderledes oplevelse end den poetiske stemning, der opleves i det gamle område på øens nordvestdel. Anløbsbroen for færgen adskiller de to meget forskellige karakterer. I sydøst ligger således forsøgsstationens produktionsanlægs yngre afsnit. Bygningerne ligger uden fremtrædende beplantning imellem og er store og enkle. Facaderne er brudt af malede dekorationer, der fremhæver vinduer og døre. Et bygningsanlæg træder ud ad den arkitektoniske sammenhæng ved at være opbygget i gule, blanke sten og stå med shedtage. Overalt er bygningerne forbundet af gangbroer, ligesom skorstene og udbygninger præger billedet. Længst mod sydøst, hvor øen spidser sammen i en odde, er der et åbent køre-/depotareal. Alt i alt opleves denne del af øen som nyttebetonet med industripræg. Området nordvest for anløbsbroen har et mere rekreativt præg med frugthaver og huse, der ligger som villaer i det grønne. Centralt ligger en åben plæne kantet af store hortensiabuske med krogede gamle træer imellem. Plænen danner forgrund for det tidligere direktørsommerhus, som arkitektonisk skiller sig ud ved at have lidt højere tagrejsning end de øvrige huse og nyklassicistiske stiltræk. Huset har nu funktion som administrations- og mødelokale for forsøgsstationen. Bygningen er blevet om- og tilbygget gennem årene og har mistet lidt af sin originalitet i den forbindelse.

5 Øens randbeplantning, der skærmer huse og haver mod bugtens vind og vejr, giver bebyggelsen et sluttet præg. Kystnærheden fornemmes kun. Den store udsigt venter først, når man bevæger sig gennem randbeplantningen ud til stien, der ligger lidt hævet og går langs øens kyst. Her ligger et lille, ottekantet lysthus, som ikke er større end vægge, gulv og loft omkring den bænk med bord, det rummer. Heller ikke den toetagers direktørvilla, som ligger solitært i lunden længst mod nord, har fokus på udsigten - her er ingen store panoramavinduer. Bygningerne er - som de fleste huse på øen - lyse/hvide og er enten murede og pudsede eller malede træhuse. Særligt træhusene, som ligger op til plænen foran det tidligere sommerhus, har et poetisk udtryk i kraft af husenes snedkerdetaljer og lette arkitektur, der klæder de frodige omgivelser. De murede huse har arkitektonisk afsæt i bungalowtypen med sluttet form og afvalmede, lave skifertage med stort udhæng. Husene står velbevarede i forhold til deres oprindelige arkitektoniske udformning, dog nogle steder med de opsprossede ruder udskiftet til hele. Husene ligger tæt samlet med stier, hække og krogede træer imellem. Et sted danner en frugtkælder en stor forvokset buskformation. Bygninger og beplantning i denne nordvestlige del af øen udgør en sammenhæng, som fremhæves for sine rumlige kvaliteter mellem husene og for husenes arkitektoniske homogenitet og - især for træhusenes vedkommende - fine detaljering. De ældste dele af anlægget er arkitektonisk velbearbejdede med nyklassicistisk inspiration. Lysthuset er et poetisk indslag på stien. De ældste bygninger er enkle men velproportionerede. Bygningsanlægget er gradvist blevet udvidet gennem årene og det giver en dynamisk, sammensat helhed med skorstene og gangbroer som markante lodrette, henholdsvis vandrette elementer. Arkitektonisk møde på tværs af tid og byggestil.

6 Kulturmiljø 15 - naturgrundlag Kulturmiljø 15 - arkitektur Kulturmiljø 15 - hovedtræk Kulturmiljø 15 - landskab

Projekt bog 17092012, Rosa Philippine Schollain Birckner

Projekt bog 17092012, Rosa Philippine Schollain Birckner LINDHOLM Projekt bog 17092012, Rosa Philippine Schollain Birckner Intro: Den 11.09.2012 er vi (planlæggere og bevaringsforeninger i VBKommune) tilfældigvis og heldigvis kommet en tur til Lindholm. Vi fik

Læs mere

Midtmøn. Midt Møn. Midt Møn. Bårse Præstø Jungshoved. Lundby. Allerslev / Skibinge. Mern. Ørslev. Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave.

Midtmøn. Midt Møn. Midt Møn. Bårse Præstø Jungshoved. Lundby. Allerslev / Skibinge. Mern. Ørslev. Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave. Midtmøn Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Kastrup / Neder Vindinge Vordingborg Nyråd Stensved Kalvehave Midt Møn Stege Lendemarke Østmøn Midt Møn Bogø Vestmøn 176 Kulturmiljøer

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ORINGE, VORDINGBORG SINDSSYGEHOSPITAL VORDINGBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.03.2011 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild og Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor. En økologisk korridor!

Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor. En økologisk korridor! Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor En økologisk korridor! Små 8 km Økologisk korridor Beskyttede jord og stendiger Skovbyggelinie Mulighed for skovrejsning på strækningen i

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Tid 1660-1790 Skipper- og lodsbyer

Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Tid 1660-1790 Skipper- og lodsbyer Kulturmiljø Bogø Hovedgade Landskabstype Kyst og Nor Tema Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Tid 1660-1790 Emne Skipper- og lodsbyer Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk er havnen og hovedgadens sammensatte

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser

Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Kulturmiljø Ulvshale Landskabstype Skov og kyst Tema Skovbrug og rekreation Tid 1790-1880 Emne Fællesskov, pavilloner og samlingspladser Hovedtræk: Kulturmiljøet omfatter halvøen Ulvshale med det varierede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7

SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 Originalitet 3 Tilstand 4 Samlet bevaringsværdi 3 Ejendomsnr.: 511 Matrikelnr.: 1AZ Adresse: Enighedsvej 7 Byggeår: 1897 Huset fremstår med fast faginddelt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 33 1 Sammenfatning

Læs mere

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 301-12 Kongens Møller Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø har ligget 5 vandmøller, alle formentlig med

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ KYSTARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ INDHOLDFORTEGNELSE INTRO INTRO / rojekt beskrivelse side 02 / lacering side 03 SITUATIONSLAN

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere