Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning
|
|
- Finn Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk er de store fabriksbygninger i røde, blanke sten, betonsiloerne og de høje skorstene, samt rampeanlægget på udenomsarealerne og jordbassinerne. Et samlet anlæg, der i størrelse og udstrækning dækker et anseligt areal, og som fortæller om fabrikkens omfattende virke og betydning for øen. Fabriksanlæggets betonsiloer og skorstene er dominerende elementer i byprofilet og står som vartegn for Stege og Lendemarke. Jordbassiner og roeramper har høj fortælleværdi og formidler historien om roens håndtering, før den går ind til videreforarbejdning. Fra ramperne er der udsigt over jordbassinerne, så fabrikken i dag opleves beliggende i et attraktivt, grønt område. Jordbassinerne, som er arealfredede, har høj landskabelig værdi som rekreativt område nær byens centrum. Den tidligere direktørbolig, umiddelbart vest for fabrikken, og to store ejendomme, opført som lejekaserner for medarbejdere, afspejler med den materialemæssige homogenitet, de røde sten, tilhørsforholdet mellem funktionærboliger og fabrik. Ligesom bebyggelsesmønsteret i Fabriksgade og Nygade arkitektonisk underbygger tilhørsforholdet til fabrikken. Husene på Fabriksgade er lave, smalle dobbelthuse med grundstykke til køkkenhave, placeret på en trang vej. Kontrasten mellem den store fabrik og de små arbejderboliger er slående. Dette boligmiljø er langt fra autentisk, men tætheden og lidenheden danner en original ramme, som er arbejderboligernes kendetegn. Sammenhæng med: Saftstationen i Damme, Daneflint, Saftstationen i Holme, Roebanenettet, Mern Saftstation. Bevaringstilstand: Sukkerfabrikkens bygningers bevaringstilstand er varieret, men overvejende god. Bygningerne står i de oprindelige materialer, ændringer er dog sket ved vinduer og døre, ligesom nye bygningsdele er tilføjet. Udenomsarealernes oprindelige indretning, som har været tilpasset ind- og udkørsel af roer og sukker til og fra fabrikken, er bibeholdt til de nuværende produktioners kørselsbehov. Bærende bevaringsværdier: De bærende bevaringsværdier udgøres af fabriksanlægget med roeramper, betonsilo og skorstene samt rødstensfuntionærboligerne i fabriksanlæggets yderkant. Herudover er Fabriksgade og Nygade værdifulde bebyggelsesflader, der understøtter hovedanlægget. Jordbassinerne har bærende bevaringsværdi som rekreativt område med kulturhistorisk fortælleværdi. At anlægget i høj grad er bevaret efter lukningen er ualmindeligt. Dette gør Stege Sukkerfabrik livskraftig og giver perspektiv til bevaringsværdien. Afgrænsning: Kulturmiljøet afgrænses af kystlinien mod nord og inkluderer sukkerfabriksanlæg inkl. skorsten og siloer, roerampeanlæg og jordbassiner, funktionærboliger i randen af fabriksanlægget samt ud til
2 Strandvej, villakvarteret mellem roebassinerne og Kostervej og husrækkerne i Nygade, inkl. arealet ud til Noret, og Fabriksgade. Sårbarhed: Sårbar overfor ejerskifte, funktionsskifte, nedrivning og nybygning. Eventuel overfladebehandling og større ændringer i bygningsdetaljer vil sløre det indre tilhørsforhold bygningerne i mellem. Sukkerfabrikken ligger naturskønt, hvilket gør grunden attraktiv til boligudstykning. I dag huser sukkerfabrikken mange forskellige erhvervstyper. Der er planer om nedrivning af enkelte driftsbygninger og efterfølgende udstykning til boliger i form af punkthuse. Siloerne er sårbare i forhold til udløbet af lejeaftalen med Danisco i Danisco har anvendt siloerne til oplagring af sukker, og uden et erhvervsmæssigt formål er de nedrivningstruede. Det samme gælder skorstenene, som ejeren har ladet stå, men som efter ejerskiftet er i høj risiko for nedrivning. Alle bygninger i kulturmiljøet - men særligt boligerne, som er små og arkitektonisk set i høj grad bæres af detaljeringen - er sårbare overfor yderligere ændringer af detaljer, overflader og bygningsdele. Rampeanlægget nord for de store haller står uden funktion, og dette giver anlægget høj sårbarhed. Jordbassinerne har ny funktion som rekreativt område og plejes som åben lav vegetation. Den kulturhistoriske baggrund for deres tilstedeværelse - afspejlingen af deres tidligere funktion - udviskes, hvis der sker ureguleret tilgroning med træer og buske i bassinerne, og hvis digerne mellem bassinerne nedlægges. Fed = beskrivende for dette km. Unik Sjælden Repræsentativ Egnsspecifik Fungerende Autentisk - Historisk kildeværdi Oplevelsesværdi Identitetsværdi Fortælleværdi Diversitet Homogenitet Sammenhæng med naturgrundlag Naturgrundlaget Sukkerfabrikken ligger på lave arealer ud mod Stege Bugt. Nygade ligger ned mod Noret. Landskabets hovedtræk Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret omkring denne (dele af Lendemarke) er placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs i det smalle farvand, som forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Sukkerfabrikken ligger ganske tæt på Stege By og ned til havnen - en på mange måder ideel placering. Mod vandet ligger grønne arealer, og træer er plantet langs stier ved vandet. Det er påfaldende, som det grønne element afgrænser og markerer helheden af Stege Sukkerfabrik. Især fra vandet og fra Steges huse med 2. sal, ses fabrikken i det grønne. Vest for fabrikken ligger et stort inddæmmet område, inddelt i en række bassiner. Her er jord og vand (slam) fra spuling af sukkerroerne blevet udledt. De sidste syv bassiner blev anlagt i Ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord. I dag er området fredet, og det bruges rekreativt af lokale og ornitologisk interesserede. Kulturhistoriske hovedtræk
3 Sukkerfabrikken var fra en meget vigtig arbejdsplads. Fabrikken blev anlagt med stor opbakning fra den mønske rigsdagsmand Frede Bojsen, der selv opfordrede lokale bønder til at tegne roekontrakter, og som også overbeviste finansmanden C.F. Tietgen om projektets styrke. I landskabet kunne sukkerroernes betydning aflæses i fx roemarkerne udstrækning, saftstationernes antal (Stege, Pollerup, Damsholte, Damme, Holme og Mern) og anlæggelsen af roebaner. Af disse træk ses på Møn i dag kun saftstationen i Damme samt en remisebygning, fra roebanen i Holme, beliggende øst for siloanlægget. Produktion af det hvide sukker involverede fra begyndelsen mange forskellige faggrupper både indenfor kemi og håndværk foruden ufaglærte fabriksarbejdere samt hele produktionsapparatet i landbruget. Også kvinder fik ansættelse på den nye fabrik, og således fik virksomheden en meget stor betydning for den ændring af erhvervsstrukturen, der tog afsæt i industrialiseringen. Fabrikken blev ubestridt den største arbejdsplads på Møn, Bogø og Nyord. Alle kendte en som arbejdede der i kampagnen. Flere af bygningerne i anlægget er opført Dette gælder bl.a. for hovedbygningen, med den karakteristiske hovedindgang, dekoreret med sandstensportal, beliggende langs Kostervejen. Mange af bygningerne har et synligt mærke i form af et bogstav, og på en af hovedbygningernes østside sidder fabrikstegnet et stort og tydeligt ur. Ad stikvejen vest om fabrikken ligger den gamle direktørbolig, opført Bygningens fremtoning og placering både understreger samhørighed og adskillelse i forhold til fabrikken. I tilknytning hertil ligger ligeledes fra 1884, en kontor- og administrationsbygning. Længere mod vest, ad Strandvejen, ligger overfor hinanden to store murstensetageejendomme, også opført Disse fungerede som lejekaserne for fabrikkens tilrejsende folk hyret til kampagnen. I dag er bygningerne privatejede udlejningsejendomme. I 1886 etableredes Stege Sukkerfabriks Byggeselskab. På Fabriksgade opførtes fra en række små dobbelte gadehuse med baghaver. Gadens første (eksisterende) hus blev dog allerede opført i Nygades bebyggelse må også delvist anses for at være relateret til sukkerfabrikken. Bygningen på hjørnet, nr. 18., er opført samtidig med fabrikken, nemlig i Villaen, nr. 29, er opført i 1886 og har sandsynligvis også haft en forbindelse hertil, da det var udtalt praksis at bo i umiddelbar nærhed af sit job. I 1912 blev endnu et boligselskab stiftet, Arbejdernes Byggeforening. Selskabet opførte på Enighedsvej flere fritliggende boliger i tidsrummet Husene her er overvejende større og rigere i fremtoningen end husene i Fabriksgade og Nygade. De er formentlig bygget til faglærte arbejdere og mestre. Disse arbejderboliger varierer i udtrykket der er både små fritliggende 1-familiehuse og større 1-famileshuse i murermesterstil. Produktion Sukkerfabrikken producerede hvidt roesukker. Roerne blev fra 1950 erne transporteret til fabrikken med lastbiler. På dette tidspunkt begyndte lukningen af saftstationerne i landskabet. Lastbilerne blev vejet ved vejerboden og kørte til roemodtagelsen, hvor roerne blev læsset af og vasket inden de på transportbånd, blev bragt ind i selve fabrikken. De første jordbassiner er formodentlig blevet anlagt sammen med sukkerfabrikken. Jordbassinerne blev brugt til spildevand fra vask af roer. I 1980 erne blev der foretaget yderligere udbygning af jordbassinerne.
4 Efter sukkerfabrikkens ophør i 1989 blev jordbassinerne indtaget til rekreative formål for befolkningen. I 1993 blev jordbassinerne og det omkringliggende område fredet af Møn Kommune. Arealerne afgræsses af får udsat af Storstrøms Amt. Et rigt fugleliv forefindes. Sukkerfabrikkens nære udenomsarealer kom på offentlige hænder for derefter at blive solgt til en privat forretningsmand. Stege Sukkerfabriks erhvervspark blev dannet med henblik på erhverv som for eksempel åleproduktion, bolcheproduktion, og revisionsvirksomhed. Ejeren af det samlede anlæg bevarede bygningernes form og tilpassede nye funktioner til bygninger og udenomsareal. I 2005 blev Sukkerfabrikken og dens arealer solgt til nye ejere. Der vil blive bygget boliger på grunden. Omkring fabrikken ses arbejderboliger af forskellig karakter - henholdsvis på Enighedsvej, Nygade og Fabriksgade. Arkitektur Arkitekten bag byggeriet er L. Fenger, der også tegnede Rødkilde Højskole. Den anvendte byggestil er typisk for industriarkitektur på dette tidspunkt. Hovedbygningen står i rødt, blankt murværk i historistisk stil og er opbygget med murpiller, hvor imellem vinduerne sidder i høje, tilbagetrukne partier. Taget er lavt og er vigende i den arkitektoniske sammenhæng. Hovedbygningen er størrelsesmæssigt i stor kontrast til det omliggende arbejderkvarters små villaer. Nye bygninger er nogenlunde tilpasset fabrikkens oprindelige stilart og materialer. Saftstationen fra 1976, med en tilbygning fra 1985, har træk af modernisme. Bag bygningsanlægget står de grå, cylinderformede betonsiloer i flot samspil med roerampeanlægget længere mod nord, og siloerne står som meget markante bygningsværker i byprofilet og danner vartegn for byen sammen med de gamle murede skorstene. I randen af fabriksanlægget står nogle bygninger, der ved deres arkitektur og materialer - samme røde sten - underbygger tilhørsforholdet til fabrikken. En lille stykke længere nede ad Strandvejen står to to-etagers huse på hver side af gaden med gavlen til og danner port til det efterfølgende villakvarter. Igen afslører de røde, blanke sten og byggestilen tilhørsforhold til fabrikken. Selve hustypen: toetager, med dør midt i gavlen, som antyder korridorinddeling, ret lav taghældning leder straks tanken hen på lejekaserner for roemedarbejdere. På den anden side af Kostervej ligger to gader med arbejderhuse, Nygade og Fabriksgade. Det smalle gaderum på Fabriksvej har med sin tætte bebyggelse en udpræget bymæssig karakter, eksempelvis anes de bagvedliggende haver stort set ikke. Husene fremstår i dag med et mere individuelt præg i henhold til farver på husene, vinduer og døre dette lægger afstand til de arketypiske, ensartede arbejder-dobbelthuse. Flere af husene i Nygade er dobbelthuse af omtrent samme karakter som i Fabriksgade. Nogle af disse er ombyggede, så de i dag fremstår som fritliggende enfamiliehuse. Andre huse er opført som sådan, så det samlede udtryk er lidt mere varieret i denne gade. Den store variation opleves i villakvarteret omkring Enighedsvej/Strandvej/Kalkbrænderivej. Godt nok er husene alle relativt små, men individualiteten er i højsædet, selv om pudsede gesimser, hjørneliséner og frontkviste i facaden er hyppige indslag. De små villaer har udhuse og sidehuse, på nordsiden af vejen med udsigt ud i jordbassinerne.
5 Jordbassinerne er et system af voldinddelte bassiner og kanaler. Området har i dag forskellig anvendelse og karakter - fra græsarealer med får til strandeng for den mere landfaste del og en sø med svaner i den mere våde, vestlige ende, hvor inddelingen i nogen grad opløses. De rustne rørføringer er bevaret; her og der også betonrør. Jernrørene ligner hegnsinddelinger og rækværker på jorddigerne, og der er flot udsigt til byens skyline med sukkersiloer og den smukke, slanke skorsten i forgrunden og kirketårnet i baggrunden.
Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner
Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Lindholm Forsøgsstation Strukturer på tværs af landskabet Undervisning og kultur 1880- i dag Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner Hovedtræk: Lindholm
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereRudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009
Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Kunstnerbyen Tidsepoke Ca. 1840 - i dag "Andelstid, industrialisering, m.v.") Nummer 30
Læs mereDen aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige
Læs mereBygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:
Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3
SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7
SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 Originalitet 3 Tilstand 4 Samlet bevaringsværdi 3 Ejendomsnr.: 511 Matrikelnr.: 1AZ Adresse: Enighedsvej 7 Byggeår: 1897 Huset fremstår med fast faginddelt
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:
Læs mereSAVE-værdier Arkitektonisk 2 Kulturhistorisk 1 Miljømæssig 2 Originalitet 3 Tilstand 3. Samlet bevaringsværdi 1. Udpeget i år: 2011
SAVE registrering Haslev midtby Sta onspladsen 1A Kulturhistorisk 1 Miljømæssig 2 Originalitet 3 Samlet bevaringsværdi 1 Ejendomsnr.: 854 Matrikelnr.: 70D Adresse: Stationspladsen 1A Byggeår: 1877 Funktion:
Læs mereMadlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken
Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Den fredede marskgård, der fremover skal danne ramme om en madlejrskole for elever fra hele landet, er opført i 1823 og var for år tilbage
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereFASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund Kommune Adresse:
Læs mereANDUVNINGSFYR 1838-1869
ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereBosætning, industri/håndværk 1880 i dag Landevejs- og oplandsbyer
Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Damme/Askeby Ager, bakkeland og overdrev Bosætning, industri/håndværk 1880 i dag Landevejs- og oplandsbyer Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk er oplandsbyen Damme/Askeby:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 28 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereKlintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager
- til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer
Læs mereBilag 9.6. Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015
Bilag 9.6 Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015 MIDTKRAFTGRUNDEN Bygningsvurdering og anbefaling Planafdelingen har foretaget en registrering af bygninger og bygningsfragmenter
Læs mereKulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes til sidst) Registranter Dato. A. Forundersøgelse* 1. Topografisk beskrivelse
Kulturmiljøskema KulturMiljø-metoden: Udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i planlægningen Forundersøgelse, feltarbejde og konklusion. Kulturmiljø nr. Kulturmiljønavn/sted Kulturmiljøtype (udfyldes
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FISKERGADE 8 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Fiskergade
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 10 A-B HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mereTilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder
Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereByg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.
Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereScreening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg
Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019 Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med
Læs mere22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej
22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs merekulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved
Læs mereSverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage
- til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby
SAVE registrering Haslev midtby Ringstedvej 9B Originalitet 4 Tilstand 4 Ejendomsnr.: 1985 Matrikelnr.: 17h Adresse: Ringstedvej 9B Byggeår: 1898 huset i 1½ plan er i blank mur af røde tefl. Der er isat
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:
Læs mereGENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse
Læs mereGødsholmvej 1, Appenæs
Gødsholmvej 1, Appenæs Besigtiget 3.5.2018 af Anja Andersen, Susanne Outzen og Stig Håkansson v. tilstedeværelse af ejer og dennes rådgiver. Kulturmiljøet Huset skønnes at være opført i 1800-tallet, men
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereKort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).
JSMO 05.11.2008 Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer
Læs mereForslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.
Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LINDEGADE 11, CHRISTIANSFELD KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 28.04.2015 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse:
Læs mereFiskeri, søfart, færgesteder og broer Tid 1660-1790 Skipper- og lodsbyer
Kulturmiljø Bogø Hovedgade Landskabstype Kyst og Nor Tema Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Tid 1660-1790 Emne Skipper- og lodsbyer Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk er havnen og hovedgadens sammensatte
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Nordborgvej 4
SAVE registrering Haslev midtby Nordborgvej 4 Miljømæssig 3 Originalitet 4 Tilstand 3 Ejendomsnr.: 1762 Matrikelnr.: 26f Adresse: Nordborgvej 4 Byggeår: 1897 Hus i 1½ plan der fremstår pudset. Uoriginalt
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2
SAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2 Arkitektonisk 3 Tilstand 3 Ejendomsnr.: 3510059974 Matrikelnr.: 4ce Adresse: Klinteby 2 Byggeår: 1987-88 Huset indgår i en gruppe arkitektonisk, nært beslægtede
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Tjørnevej 1
SAVE registrering Faxe Ladeplads Tjørnevej 1 Arkitektonisk 7 Miljømæssig 6 Originalitet 7 Tilstand 3 Samlet bevaringsværdi 7 Ejendomsnr.: 3510043709 Matrikelnr.: 2bu Adresse: Tjørnevej 1 Byggeår: 1913
Læs mereGodthåb. Godthåb... 1 Strukturplan og kvarterinddeling... 2
Godthåb Godthåb... 1 Strukturplan og kvarterinddeling... 2 Byplanrammer Godthåb Strukturplan og kvarterinddeling Godthåb distriktscenter er inddelt i 3 kvarterer: - Godthåb Nord - Godthåb Vest - Godthåb
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Præstevænget 3
SAVE registrering Haslev midtby Præstevænget 3 Miljømæssig 3 Originalitet 4 Ejendomsnr.: 1960 Matrikelnr.: 3aæ Adresse: Præstevænget 3 Byggeår: 1932 Byggestil: bedre byggeskik Hus i 1½ plan som fremstår
Læs mereARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens
ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning
Læs mereFremtidig facade mod landskab - Nord. Fremtidig facade mod gård - Syd
Fremtidig facade mod landskab - Nord Fremtidig facade mod gård - Syd Selleberg i fremtiden En strategi for den levende herregård Herregården er i dag overtaget af Selleberg Ejendomsselskab ApS. Det er
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:
Læs mereASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 32 Nye ungdomsboliger Udlejningsprospekt November 2013
ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 32 Nye ungdomsboliger Udlejningsprospekt November 2013 Indledning Boligselskabet Sct. Jørgen har indrettet 32 ungdomsboliger i tilknytning til Asmildkloster Landbrugsskole.
Læs mere