AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk. Høring indtil: 05. juli Forslag til BEVARENDE LOKALPLAN O LINDHOLM Ø

Transkript

1 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Høring indtil: 05. juli 2019 Forslag til BEVARENDE LOKALPLAN O LINDHOLM Ø APRIL 2019

2 Offentlighed og vedtagelse Kommunalbestyrelsen har den 29. maj 2019 vedtaget forslag til bevarende lokalplan nr. O Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 07. juni Bemærkninger til forslaget sendes inden den 05. juli 2019 til: tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune Plan og By Valdemarsgade Vordingborg Forslagets retsvirkninger (jf. planlovens 17) Forslaget har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Retsvirkningen gælder indtil den endeligt vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år efter offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af fristen for høringen kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes, da det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Retlige spørgsmål i forbindelse med Vordingborg Kommunes afgørelse om miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen eller Klagen sendes gennem Klageportalen til Vordingborg Kommune. Når du klager, skal du betale et gebyr, som tilbagebetales såfremt du får medhold i klagen. Politisk behandling Udvalget for Plan og Teknik 08. maj 2019 (Forslag) Udvalg for Bosætning, 21. maj 2019 Økonomi og Nærdemokrati (Forslag) Kommunalbestyrelsen 29. maj 2019 (Forslag) Offentlighedsperiode 07. juni juli 2019 Udvalget for Plan og Teknik xx. xxx. 20xx (Endelig vedtagelse) Udvalg for Bosætning, xx. xxx. 20xx Økonomi og Nærdemokrati (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen xx. xxx. 20xx (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse xx. xxx. 20xx Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidelogoer: Vordingborg Kommune og Museum Sydøstdanmark Forsidebillede: Villa på Lindholm, eget foto Klagefristen er den 05. juli 2019 kl. 23:59.

3 Indholdsfortegnelse Motorbåd til Lindholm Side Redegørelse Beskrivelse af planen og området Forhold til anden planlægning Miljøvurdering Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Bebyggelsens udformning 5 Bevaringsværdig beplantning 6 Vejforhold 7 Myndighedsgodkendelser Kortbilag Lokalplanafgrænsning Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdig beplantning Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier

4 Redegørelse Baggrund og formål Nærværende bevarende lokalplan nr. O Lindholm Ø er udarbejdet på baggrund af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommunes beslutning af om igangsættelse af udarbejdelsen af en bevarende Lokalplan for Lindholm Ø. Arbejdet blev igangsat i forbindelse med DTU Veterinærinstituttets fraflytning af øen Lindholm ultimo 2019 og regeringens planer om etablering af et udrejsecenter på øen for udlændinge, der er uønskede i Danmark. Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at de bærende bevaringsværdier på Lindholm Ø beskyttes og at øens kulturarv bevares og sikres. Øen Lindholm er i kommuneplanen udpeget som Kulturmiljø. I Møn Kulturarvsatlas hedder det, at: Lindholm består af 43 ret forskellige bygninger, men især nogle lyse, murede henholdsvis træbeklædte huse har interesse. De er - eller har været - værksteder, boliger og overnatningssteder for bådførere og vagtpersonale. ( ) Husene ligger i en stemningsfuld have med gamle frugttræer. Dele af haven er tidligere køkkenhave, og en tilplantet frugtkælder skyder sig som en høj bule op af plænen. Øens randbeplantning og dige udgør værdifulde, landskabelige elementer og skærmer huse og haver mod bugtens vind og vejr, så nærheden til kysten kun fornemmes. Interiør fra færgen til Lindholm Lindholm med dens særlige bebyggelse og beplantning, er en vigtig formidler af en helt særlig kulturarv. Øen blev i 1925 købt af staten, som i 1926 oprettede en forsøgsstation for mund- og klovsyge. Fra 1938 blev der her fremstillet vaccine mod mund- og klovsyge. Forskningsstationen blev indrettet på denne ø specielt med henblik på at kunne hindre smittespredning. 4

5 Redegørelse Interiør fra færgen til Lindholm Bevarelsen af kvaliteterne i kulturmiljøet Lindholm Ø, de enkelte huse, bebyggelsesstrukturen og haven og de landskabelige elementer, afhænger af hvordan eventuelle ændringer gennemføres om der tages de fornødne hensyn til øens kulturmiljø som helhed. Det er netop sammenhængen mellem de bevaringsværdige bygninger, deres funktion og landskabet imellem og omkring dem, der gør øen til et særligt kulturmiljø der er særlig sårbart i forhold til ændringer af det eksisterende og bevaringsværdige kulturmiljø. Derfor er der udarbejdet en genregistrering med SAVEmetoden af de i 2006 registrerede bygninger på øen ved Vordingborg Kommunes arkitekter og Museum Sydøstdanmark, en vurdering af landskab og have ved Vordingborg Kommunes landskabsarkitekter samt en gennemgang af øens og Veterinærinstituttets historie på øen ved Museum Sydøstdanmark. De nye SAVE-registreringer er af de samme bygninger, som i 2006 blev registrerede som bevaringsværdige, værdien i dag er dog sat højere. Den bevarende Lokalplan for Lindholm Ø vil alene regulere de bevaringsværdige bygninger og omgivelser, så som have, landskab og beplantning, således at de som bevaringsværdigt udpegede elementer ikke må ændres eller fjernes. Lokalplanens formål er således at sikre både bygningsmæssige og landskabsmæssige bevaringsværdier. Beskrivelse af området Lokalplanområdet omfatter matrikel 1g, Koster Færgegård, Stege Jorder og udgør et samlet areal på omkring m². Ingeniørens hus, den første bygning på øen, arkivfoto 2011 Ejerforhold Hele Lindholm Ø er ejet af Bygningsstyrelsen. Historien Den lille ø Lindholm, ude midt i Stege Bugt, hørte indtil 1913 under Koster Færgegård, og blev anvendt som græsningsø. Den blev derefter købt af skibsingeniør A. C. Brorsen, som byggede et sommerhus, en træpavillon og et toilet på øen. Ingeniøren opholdt sig kun på Lindholm i årets sommermåneder, hvor han skal have drevet sæljagt i det omkringliggende farvand. Resten af året, bortset fra de tre vintermåneder, var en fisker fra Kalvehave ansat som opsynsmand, og i den periode boede han sammen med sin familie på øen. I 1925 blev Lindholm erhvervet af staten med det formål at oprette en forsøgsstation, hvor der skulle forskes i bekæmpelsen af den frygtede mund- og klovsyge. Baggrunden var, at der i 1920 erne havde været 5

6 Redegørelse Lindholms driftsbygninger under opførsel, 1926, arkivfoto voldsomme udbrud af sygdommen, som havde kostet det danske landbrug store summer. Allerede i 1926 startede forsøgsstationen arbejdet op på Lindholm. Frem til 1960 erne var der med jævne mellemrum udbrud i Danmark af mund- og klovsyge. Det var dyrt for landbruget som erhverv og en stor personlig belastning for de landmænd, hvis besætninger blev ramt. Der findes ingen behandling for sygdommen, og for at stoppe smitten fra at sprede sig greb man tidligere såvel som nu til at slå ramte besætninger ned og isolere de pågældende gårde. Forsøgsstationens placering på den lille ø i Stege Bugt var velvalgt, da forsøgsdyrene skulle holdes isolerede fra omgivelserne, ligesom beliggenheden skulle sikre mod smitte fra øen. I 1966 viste det sig dog, at mund- og klovsygen var luftbåren og kunne bevæge sig over større afstande, da udbrud af sygdomme så langt væk som i Skåne kunne spores tilbage til virus på Lindholm, og sikkerhedsforanstaltningerne blev skærpet. Lindholms laboratoriebygninger under opførsel, 1926, arkivfoto Lindholms slagtehus med døde køer. Tre mænd i gang med deres arbejde, 1940 arkivfoto Op igennem Lindholms historie er der blevet anvendt et meget stort antal dyr til forsøg fra marsvin og mus over køer, svin og får til vilde dyr. Ingen forsøgsdyr har på noget tidspunkt forladt øen i live men er blevet destrueret på selve øen efter brug. Eftersom virusstationen lå på en ø, har den altid været afhængig af færgedrift, og da færgerne har skullet transportere både dyr og mennesker, har det stillet særlige krav til dem. Indtil 1938 blev der udelukkende arbejdet med forsøgsarbejde på Lindholm, men herefter blev der arbejdet med at udvinde serum, som blev anvendt til at producere egentlig vaccine mod mund- og klovsygen. Fra 1950 blev hele produktionen af vaccine samlet på øen. Fremstillingen af serum foregik ved, at raske køer blev transporteret til Lindholm, hvor de fik podet virus direkte i tungerne. Efter et døgn havde smitten spredt sig, køerne blev slået ned og tungerne skåret ud. Herefter blev tungehuden skrællet af, for herunder befandt de blærer med aktivt smitstof sig, som kunne bruges til at udvinde serum fra. En enkelt ko-tunge kunne levere nok serum til at lave vaccine til ca. 150 køer. Efterspørgslen efter vaccinen var stor, og da produktionen var højest, anvendte forsøgsstationen helt op til 350 køer om ugen. Dyrene blev sendt til Lindholm fra hele landet. Det sidste stykke blev de transporteret med Kalvehavebanen til Kalvehave Havn, hvor de blev opstaldet i stalde direkte på havnen, indtil de kunne blive fragtet over til øen. I hårde vintre måtte man trække dyrene over isen, så produktionen af den vigtige vaccine ikke gik i stå! Skindene fra de mange dyr kunne anvendes efter en særlig rensning, men kød og knogler skulle igennem en 6

7 Redegørelse kraftig opvarmningsproces og kunne kun forarbejdes til kød- og benmel. Oksetunger på Lindholm 1940, arkivfoto Lindholm fra vandet 1940 arkivfoto Beboelseshuse og havemiljø på Lindholm 2019, arkivfoto Fra 1956 indgik man aftaler med udenlandske laboratorier om at købe serum, og i begyndelsen af 1960 erne lykkedes det at udvikle en metode, så virus kunne dyrkes på tungerne af allerede slagtede dyr. Det bevirkede, at man ikke længere behøvede at transportere de mange levende dyr over til Lindholm, og at man nu kunne anvende kødet på almindelig vis. Der blev oprettet laboratorier ved slagterierne i Masnedsund, Næstved og Slagelse. I 1990 erne stoppede man dog rutineproduktionen af mund- og klovsyge-vaccinen. Fra 1970 og frem har man i stigende omfang også arbejdet med andre smitsomme husdyrsygdomme på Lindholm og har været med helt i front indenfor forskning og diagnosticering. Lindholm har igennem årene givet arbejde til mange mennesker: Fra forskere og laboranter til kontorfolk, dyrepassere, slagtere, opsynsmænd og færgepersonale. I begyndelsen boede alle medarbejdere på selve øen. Det ændrede sig efterhånden, men i en stor del af øens historie har der boet medarbejdere på øen med deres familier, som endda i en årrække var baggrunden for, at der blev holdt skole på øen. Det var tidligere almindeligt, at både mand og kone fandt arbejde på øen, og helt frem til i dag er det ikke ualmindeligt for de ansatte at have familiemedlemmer, som også har arbejdet på Lindholm. Medarbejderne boede på øens nordlige side, som stadig er præget af beboelseshuse, stisystemer, frugttræer og græsplæner. Denne åbne del af øen stod i skarp kontrast til den lukkede sydlige del, som var præget af produktionsbygningerne, hvor de levende dyr blev håndteret. Arbejdet med dyrene krævede staldbygninger, slagtehus, laboratorier samt diverse anlæg til forarbejdning af kød og knogler og afbrænding af overskudsmateriale. Produktionsbygningerne er, ligesom resten af bygningerne, holdt i en helt lys farve, som gør, at Lindholm lyser hvidt, når den ses fra afstand. Fælles for de to områder var færgemolen, som udgjorde livlinen til fastlandet. Lindholm er en markant ø. Iøjnefaldende fra land med sine hvide bygninger og altid omgærdet med lidt mystik pga. sin lukkethed. Samtidig har kontakten til nærområdet altid været tæt, da Lindholm har været en væsentlig lokal arbejdsplads med et helt særligt sammenhold og en stærk identitet blandt medarbejderne, som tidligere såvel som nu typisk er forblevet mange år på arbejdspladsen. 7

8 Redegørelse Arbejdere på Lindholm 1940, Arkivfoto I 2002 blev Lindholm lagt sammen med Statens Veterinære Serumlaboratorium og blev til Danmarks Veterinærinstitut, som siden igen blev til Danmarks Fødevareforskning. I 2007 fusionerede Danmarks Fødevareforskning med DTU, og i 2011 besluttede DTU, at aktiviteterne på Lindholm indenfor en tidsperiode skulle flyttes til Københavnsområdet, da man vurderede at kunne spare mange penge på ikke længere at have aktiviteterne liggende på en ø. I 2018 ophørte man med at lave dyreforsøg på Lindholm, og i løbet af 2019 lukker alle øvrige aktiviteterne ned på øen. Lige knap 100 år kom forskningscentret til at ligge på Lindholm. Et århundrede hvor øen har indtaget en vigtig plads i den del af danmarkshistorien, som handler om dansk landbrugs succeshistorie, hvor udvikling og målrettet forskning har spillet en afgørende rolle i arbejdet med at skabe sunde besætninger og sikre stor eksport. Harry Jørgensen, Langgade, Stege, i en arbejdssituation på Lindholm med en ko, 1940 Arkivfoto Kulturmiljø I Møn Kulturarvsatlas er hele Lindholm Ø udpeget som ét samlet kulturmiljø. Beskrivelsen i kulturatlasset fra 2006 er gengivet herunder. Bygningernes bevaringstilstand er dog siden 2006 forbedret væsentligt. 8

9 Redegørelse Læs om Lindholm i Møn Kulturarvsatlas her: Træer og bygninger understøtter hinanden på bedste vis og fine rumligheder opstår mellem husene. Denne del af komplekset har et forsonende skær over sig Det tidligere sommerhus 25. Lindholm Forsøgsstation Kulturmiljøets hovedtræk Lindholm ligger i Stege Bugt og ses fra både Møn og Kalvehave. I klart vejr ses fra Mønsiden et klassisk fabriksanlæg i lyse farver samt en høj skorsten. Fra sjællandssiden ses i højere grad øens bevoksning. Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation. Byggeriet, der er samlet midt på øen, består af mange forskellige bygninger - både store og små - boliger, stalde, pavilloner og laboratorier. Nogle boliger, som det tidligere sommerhus for ejeren af øen, har skiftet funktion og bruges i dag til administrative formål. Den tidligere direktørbolig bruges heller ikke længere som bolig og er tømt for funktioner. Andre huse har bevaret form og funktion som boliger for bådførere og vagtpersonale. Overordnet set kan anlægget sammenlignes med et herregårdsmiljø bestående af hovedbygning og produktionsbygninger på samme måde som andre tidstypiske offentlige anlæg. Omkring bygningerne ses gamle frugttræslunde og andre træer. Flere områder er henlagt med græs og er de fysiske spor af den køkkenhave, der tidligere bidrog til øens selvforsynende husholdning. I dag bor tre personer fast på øen. Disse fungerer som bådførere og vægtere. Lindholm Forsøgsstation er et nationalt og internationalt videnscenter. Stationen er afhængig af færgedrift - et fænomen, der tidligere var et hovedtræk for hele regionen. 9

10 Redegørelse Overgang fra institutionsmiljø med pryd- og nyttehaver til parkpræget anlæg Bærende bevaringsværdier De bærende bevaringsværdier er de ældste dele af forskningsstationen, inkl. direktørvilla og sommerhus på nordvestøen og deres fine sammenhæng med haveanlæg, frugttræer og stisystem. Frugtkælderen indgår i dette haveanlæg som vidnesbyrd for den køkkenhave, der var engang. Herudover har kyststien med lysthuset og færgemolen bærende bevaringsværdi. På sydøstøen har de toetagers høje, hvide produktionsbygninger, som ligger i forlængelse af de lave bungalowhuse, samt skorstenen og gangbroen imellem dem bærende bevaringsværdi. Forhave til den ældste villa Ældste Laboratoriebygning fra Bevaringstilstand Som kulturmiljø er den nordvestlige del den mest velbevarede del af anlægget. Den sydøstlige del er under ombygning og nedrivning. Bygningerne i denne del bærer præg af slid, og arealerne mellem husene bliver nøgternt og enkelt holdt, mens sydøstodden visse steder benyttes til oplag af affald. Bygningerne i det ældste afsnit på nordvestøen står en smule forsømte, men bygningerne er - også for træhusenes vedkommende - konstruktivt velbevarede og lukkede på tag og fag. Haver, træer, hække, plæner og stendige for kyststien er velholdte. Lysthuset er velholdt Sårbarhedsvurdering De bærende strukturer - at forskningsstationens bygninger ligger tæt samlede, midt på øen, med den ældre del omgivet af have og afgrænsningen mod kysten af stien i en stram bue - kan ødelægges ved at sprede nye bygninger eller ændre vejstrukturen. Miljøet er sårbart overfor ombygninger uden hensyn til byggeskik og til kulturmiljøværdi. Beboelsesvillaerne, som er uden funktion, er ligesom træpavillonerne sårbare for ændringer i driften af Lindholm- driftsændringer, der kan medføre nedrivninger. Desuden vil dårlig vedligeholdelse - som kan være en følge af manglende funktion - på længere sigt være truende for bygningerne, særligt træhusene. Den smukke sammenhæng mellem beplantning og bygninger er truet af ændret anvendelse af arealerne mellem husene. 10

11 Redegørelse Læs om SAK screeningen i Vordingborg Kommune her: 1.amazonaws.com/aarchdk/wpcontent/uploads/2018/10/ /Screeningaf-Kulturmilj%C3%B8er_04-Vordingborg- Kommune.pdf Læs om Realdania og Arkitektskolen i Aarhus projekt her: Forsøgsstationens ældre, mindre bebyggelse mod nord ligger spredt i et parklignende område Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder og SAK screening af kulturmiljøer I udviklede Arkitektskolen Aarhus, støttet af Realdania, en metode til screening af kulturmiljøer, SAK. Formålet med arkitektskolens projekt var at gennemgå de byggede kulturmiljøer for at udpege trusler og muligheder for at sikre og udvikle disse områder. Arbejdet med udviklingen er foregået siden 2015 og er udført i samarbejde med 22 kommuner og deres lokale museer. Arkitektskolen Aarhus satte her med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Danmark. Med en screening, der skulle udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, var formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. I screeningen er hele Lindholm Ø udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø blandt i alt 5 ud af kommunens samlede 78 udpegede kulturmiljøer i Kommuneplanen. Beskrivelsen i rapporten fra 2017 er gengivet herunder: LINDHOLM FORSØGSSTATION Kulturmiljø nr. 36 Udvælgelsesgrundlag: Lindholm Forsøgsstation er udvalgt på grund af kulturmiljøets velbevarede helhed, der afspejler ste dets store betydning for dansk landbrug, samt øens potentialer inden for turisme og kulturformidling, når DTU fraflytter øen. De større bygningsanlæg mod syd ligger tæt i et mere industrielt miljø BESKRIVELSE Isoleret på den lille ø Lindholm i Stege Bugt er der siden 1926 foregået forskning i alvorlige virusinfektioner hos grise og kvæg. Øen har 43 nummererede bygninger bestående af laboratorier, stalde, værksteder og kontorer, alle indrettet med særlige sikkerhedsforanstaltninger, samt tidligere direktørvilla og funktionærboliger fra dengang de ansatte boede på øen. FORTÆLLING Fortællingen om forsøgsstationens store historiske betydning for dansk landbrug er repræsenteret i øens samlede bygningsanlæg, der fint afspejler virusbekæmpelsens historiske udvikling. Mod nord i et parklignende område med frugttræer, ligger de tidligere boliger, der indeholder fine rumlige kvaliteter. Centralt på øen ligger de oprindelige laboratorier og værksteder, der siden er blevet ombygget og udvidet i flere omgange, så bebyggelsen i dag fremtræder med en industriel karakter, omgivet af hårde belægninger uden beplantning imellem. Bebyggelsens helhedskarakter understreges af, at alle øens bygninger er holdt i samme lyse, gule farve, som binder anlægget sammen, på trods af forskellig byggestil, skala og funktion. 11

12 Redegørelse Oversigtskort over Lindholm Forsøgsstation med den ældre bebyggelse i lunden mod nord og de større bygningsanlæg mod syd. BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier knytter sig til helheden i øens bygningskompleks, men især til de oprindelige laboratorier, værksteder og boliger, der på trods af ombygninger, udvidelser og nye funktioner stadig tilfører det samlede miljø en stor værdi. STATUS Øens ældre bebyggelse er generelt velbevaret, men direktørboligen og blodbanken står tomme og i fare for at forfalde ( ). Ankomst til øen Træer og bygninger understøtter hinanden på bedste vis og fine rumligheder opstår mellem husene. I haven ligger en villa, bygget som sommerhus for en tidligere ejer, og her er i dag informationshus - og "posthus". Bevaringsværdig bebyggelse I Møn Kulturarvsatlas fra 2005/06 er de arkitektoniske hovedtræk af øens bebyggelse beskrevet og der er udpeget 16 bevaringsværdige bygninger på Lindholm Ø. De overordnede arkitektoniske hovedtræk er i dag uændrede og er gengivet som i atlasset nedenunder: Arkitektoniske hovedtræk Lindholm består af 43 nummererede bygninger. Bygningerne er overvejende holdt i samme lyse farve, som binder anlægget sammen og understreger helhedskarakteren, på trods af alle forskellighederne: bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, har forskellig stil og størrelse og er med vidt forskelligt teknologisk niveau. Når man ankommer til øen og går fra anløbsbroen op til bygningsanlægget, er det store asfaltarealer og høje industribygninger, der tager imod - en meget anderledes oplevelse end den poetiske stemning, der opleves i det gamle område på øens nordvestdel. Anløbsbroen for færgen adskiller de to meget forskellige karakterer. I sydøst ligger således forsøgsstationens produktionsanlægs yngre afsnit. Bygningerne ligger uden fremtrædende beplantning imellem og er store og enkle. Facaderne er brudt af malede dekorationer, der fremhæver vinduer og døre. Et bygningsanlæg træder ud ad den arkitektoniske sammenhæng ved at være opbygget i gule, blanke sten og stå med shedtage. Overalt er bygningerne forbundet af gangbroer, ligesom skorstene og udbygninger præger billedet. Længst mod sydøst, hvor øen spidser sammen i en odde, er der et åbent køre-/depotareal. Alt i alt opleves denne del af øen som nyttebetonet med industripræg. Området nordvest for anløbsbroen har et mere rekreativt præg med frugthaver og huse, der ligger som villaer i det grønne. Centralt ligger en åben plæne kantet af store hortensiabuske med krogede gamle træer imellem. Plænen danner forgrund for det tidligere direktørsommerhus, som arkitektonisk skiller sig ud ved at have lidt højere tagrejsning end de øvrige huse og nyklassicistiske stiltræk. Huset har nu funktion som administrations- og mødelokale for forsøgsstationen. 12

13 Redegørelse Funkisvilla i parkmiljø Bygningen er blevet om- og tilbygget gennem årene og har mistet lidt af sin originalitet i den forbindelse. Øens randbeplantning, der skærmer huse og haver mod bugtens vind og vejr, giver bebyggelsen et sluttet præg. Kystnærheden fornemmes kun. Den store udsigt venter først, når man bevæger sig gennem randbeplantningen ud til stien, der ligger lidt hævet og går langs øens kyst. Her ligger et lille, ottekantet lysthus, som ikke er større end vægge, gulv og loft omkring den bænk med bord, det rummer. Heller ikke den toetagers direktørvilla, som ligger solitært i lunden længst mod nord, har fokus på udsigten - her er ingen store panoramavinduer. Bygningerne er - som de fleste huse på øen - lyse/hvide og er enten murede og pudsede eller malede træhuse. Særligt træhusene, som ligger op til plænen foran det tidligere sommerhus, har et poetisk udtryk i kraft af husenes snedkerdetaljer og lette arkitektur, der klæder de frodige omgivelser. Odden De murede huse har arkitektonisk afsæt i bungalowtypen med sluttet form og afvalmede, lave skifertage med stort udhæng. Husene står velbevarede i forhold til deres oprindelige arkitektoniske udformning, dog nogle steder med de opsprossede ruder udskiftet til hele. Husene ligger tæt samlet med stier, hække og krogede træer imellem. Et sted danner en frugtkælder en stor forvokset buskformation. Bygninger og beplantning i denne nordvestlige del af øen udgør en sammenhæng, som fremhæves for sine rumlige kvaliteter mellem husene og for husenes arkitektoniske homogenitet og - især for træhusenes vedkommende - fine detaljering. Erosionskyst med kystskrænt og kystsikring og skov Natur, haver og landskab Lindholm er en lille ø, en morænebakke, beliggende i farvandet mellem Stege og Nyord. Øen er ca. 6,5 ha stor, lav, flad holm, der ligger midt i Stege Bugt, og har en maksimal højde på ca. 4 moh midt på øens nordlige del. Den sydvestvendte kyst er en kronisk erosionskyst med op til 3-4 meter høje kystskrænter på den nordlige del af øen; nordøstkysten har karakter af aflejringskyst og mod sydøst ender øen i en sandodde, der fortsætter langt ud i vandet som rev. 13

14 Redegørelse Valnøddetræ og æbletræer i miljø Stien, parken og plantage i strandeng Færgeleje set fra Kærlighedsstien Om Lindholms natur skrev Achton Friis allerede efter et efterårstogt i 1923 i værket De Danskes Øer, at den omgivende beplantning (omkring villaen) fuldkommengør ødelæggelsen af øens oprindelige natur. Omkring sommervillaen blev der i første omgang plantet tæt med bl.a. grantræer for at sikre læ for vinden i det åbne landskab. Den oprindelige ejer holdt af jagt, og foruden at jage de vilde dyr, herunder sæler, udsatte han derfor også både agerhøns og tamænder fra Tyskland, som blev fodret godt. Øen var oprindeligt plaget af mosegrise, men tamkatte og gift fik hurtigt totalt udryddet bestanden af gnavere. Med tæmningen af naturkræfterne på øen blev det muligt at skabe læ og optimale forhold midt på øen for etablering af frugt- og køkkenhaver til selvforsyning, efterhånden for flere familier, der med etablering af forsøgsstationen boede og arbejdede fast på Lindholm. Mest karakteristisk er i dag de gamle æbletræer, der for stor del er bevaret, men også pæretræer, kirsebær og valnødder er plantet på øen. Spor efter køkkenhaverne findes ikke mere, bortset fra den dobbelte frugtkælder, der tjente til opbevaring af frugt og grønt for hhv. direktøren på den ene side og øvrigt personale med indgang fra den anden side. Efterhånden som Lindholm blev tættere bebygget og befolket, udviklede fritidslandskabet på øen sig også. Midt på øen blev noget af den oprindelige beplantning ryddet, og der blev etableret en tennisbane. Rundt langs kanten af øen gik Kærlighedsstien hvor solnedgangen kunne nydes på en spadseretur, siddende på bænken eller med hyggestunder i et af de oprindeligt to lysthuse. I dag opleves miljøet omkring den ældste del af boligbebyggelsen som et meget tidstypisk, intimt og funktionelt institutionshaveanlæg fra 1920-erne med små stier mellem flagstang, solur, rosenbede og frugt- og prydtræer, hvoraf bl.a. en gammel magnolia og et japansk kirsebærtræ er bevaret. Nord for den ældste del af boligbebyggelsen ligger en enkelt, fritliggende funkisvilla fra 1939 i et parklignende miljø, som med sine store enkeltstående træer i parkens græsflade og randbeplantning af skovfyr også udgør en helstøbt og tidstypisk modernistisk landskabsarkitektonisk helhed. Parkanlægget og de oprindelige pryd- og nyttehaver afgrænses mod den vilde natur af en skovagtig hegnsplantning af bl.a. røn, eg, bøg, ask og popler og en klippet tjørnehæk. Udenfor denne kan kystlandskabet nydes på en tur ad Kærlighedsstien. De naturlige herlighedsværdier består primært i oplevelsen af at være på en ø, fuglelivet (andefugle, måger og skarv) og udsigterne over havet hele vejen rundt. Naturen på selve øen er der ikke længere meget herlighed i kystsikring er løbende blevet gennemført både ved udlæg af store kampesten, murbrokker, 14

15 Redegørelse Afgrænsning af parken med tjørnehæk Kærlighedssti og kystskrænt Kystskrænt ved Kærlighedsstien Lille gruppe elmetræer ved det nye laboratorium betonmure og jorddiger med beplantning, og aflejringskysten mod øst, som naturligt ville kunne fremstå som strandeng, har mere karakter af plantage, tilplantet med poppel-, ege- og bøgetræer efter det plantedes princip (i grid) og beboet af udsatte fasaner, der tilskudsfodres i dertil indrettede småskure i skoven. Størstedelen af den sydlige odde bærer hårdt præg af den intensive, industrielle udnyttelse af øen og har desværre til dels været brugt til både oplag og deponering af affald. På den tørreste, fladeste, kystsikrede del markerer et stor hvidt H på jorden helikopterlandingsplads. Kun de alleryderste, ca. 100 meter af odden fremstår naturligt her yngler skarv og måger på jorden. Udpegede Bevaringsværdige bygninger og beplantning Bygninger Da der er gået 13 år siden den første registrering af bevaringsværdige bygninger på Lindholm Ø, er der i forbindelse med lokalplanen foretaget en opdatering af de bygningsmæssige bevaringsværdier. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger foretages ved en vurdering af bygningens enkeltdele, og derefter ud fra bygningens værdi og kontekst i forhold til arkitektur, kulturhistorie og miljø. Endvidere vurderes bygningens originalitet og tilstand. De fem kategorier vurderes på en skala fra 1-9. Vurderes en bygning at have en samlet værdi mellem 1-3 er det en høj bevaringsværdi, værdier mellem 4-6 regnes som middel bevaringsværdi og 7-9 regnes som lav bevaringsværdi. På baggrund af registreringen udpeges der i lokalplanen bevaringsværdige bygninger, registreringen af de bevaringsværdige bygninger fremgår af bilag 2. Samtlige registreringer for området kan ses på Bungalow med høj bevaringsværdi Kærlighedssti og kystskrænt Registreringen i området har ført frem til, at i de alt 16 bygninger der i 2006 blev registreret som bevaringsværdige, er genvurderede som højt bevaringsværdige. Se bilag 4, beskrivelser og fotoregistrering af de bevaringsværdige bygninger. Værdierne på de fleste bygninger er øget. Dette på baggrund af en helhedsvurdering af øens markante betydning som kulturmiljø (Se den historiske og kulturmiljømæssige redegørelse). De enkelte bygningers betydning for helheden spejles i den miljømæssige værdi. Den miljømæssige værdi er derfor sat markant op i de nye vurderinger. Endvidere er en del af de bevaringsværdige bygninger sat i betydelig bedre stand, end den de havde i 2006, hvilket kan ses i de nye tilstandsvurderinger. De bevaringsmæssige værdier som helhed 15

16 Redegørelse Villaer med høj bevaringsværdi Kærlighedssti og kystskrænt Lokalplanen indeholder forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket bevirker, at ingen bevaringsværdige bygninger kan nedrives uden en forudgående høring og en politisk godkendelse af en evt. nedrivning i henhold til Bekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 18. Lokalplanen indeholder bestemmelser for bevaringsværdige bygninger, der ifølge planloven skal være kompetencebestemmelser. Det vil sige, at alle afgørelser vedrørende ændring af bevaringsværdige bygninger beror på en konkret vurdering. Vurderingen af en konkret ansøgning om renovering eller ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden skal ifølge planlovens 15 stk. 2 pkt. 14 behandles som en dispensationsansøgning. Kommunens vurdering af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden vil tage afsæt i 3 kategorier af værdier: - Arkitektoniske værdier - Kulturhistoriske værdier - Miljømæssige værdier Proceduren er samstemmende med SAVE metoden, der benyttes til udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Ved arkitektoniske værdier forstås eksempelvis bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet eller om det er tilfældigheder og økonomi, der har afgjort bygningens arkitektur. Ved kulturhistoriske værdier lægges vægt på om bygningen er en manifestation af den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed. Ved miljømæssig værdi vurderes hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks. Bevaringsværdig beplantning Ud over identificering af de bevaringsværdige bygninger er der set på de historiske spor og beplantning i på Lindholm Ø. Der definere følgende bevaringsværdige beplantningselementer: - Beplantningsbælte/blandet løvtræslæhegn langs (især vest-)kysten bestående af røn, eg, bøg, ask og popler - Tjørnehæk 16

17 Redegørelse - Store solitærtræer og -grupper i 1930 ernes parkdel: popler, skovfyr, eg og bøg - Pryd- og nyttetræer i institutionshaven fra erne: valnød, æbletræer, magnolia, japansk kirsebærtræ, birk Den bevaringsværdige beplantning er udpeget på kortbilag 3. Veje og stiforløb Placeringen af vejforløbet i den nordlige del af øen har været uændret siden den oprindelige bebyggelse fra Vejforløbet er intakt og bør ikke ændres. Anvendt Litteratur til udarbejdelse af den historiske, arkitektoniske og landskabelige redegørelse: Jørgensen, Finn: Forsøgsstationen på Lindholm. Et isoleret tilfælde, Pinholt, Naomi Hainau: Færgen Møn En foreløbig kulturhistorisk kortlægning, Sydsjællands Museum, Schmit-Jensen, H. O.: Mund- og Klovesyge Forsøgsstationen på Lindholm, i: Meddelelser fra Mundog Klovesyge Forsøgsstationen på Lindholm. 2. Særtryk af Den kgl. Veterinær og Landbohøjskoles Aarskrift Avisartikler fra Lindholms egen righoldige artikelsamling. Færgen til Lindholm Møn Kulturarvsatlas: Fotoregistrering, Møns Museum, Øvrigt foto-materiale fra Møns Museum og fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv. Achton Friis De Danskes Øer Bind II (est. 1926) Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder og SAK screening af kulturmiljøer: Vordingborg Kommune, Kommuneplan Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser som sørger for at bevare Lindholm Ø s overordnede struktur, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljø og øens særlige miljø som helhed. Dette er bygningsmæssige, have- og beplantningsmæssige værdier samt dele af vejstrukturen på øen. Se eventuelt også lokalplanens kortbilag. 17

18 Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplan Lokalplanområdet er i følge kommuneplan beliggende i landzone i rammeområde O Offentligt område Lindholm. Indgangsparti tidl. posthus og bolig Inskription på den første laboratoriebygning O Plannummer O Plannavn Anvendelse Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Max. bebyggelsesprocent Max. antal etager Max. højde (m) Zonestatus Offentligt område Lindholm Offentligt område Offentligt område til forskningsinstitution og anlæg, samt boliger i tilknytning hertil. Eksisterende: Landzone Fremtidig: Landzone Bemærkning Området er udpeget kulturmiljø. Generelle bestemmelser for alle rammer Vedtaget Generelle rammebestemmelser Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser i forhold til anvendelsen i området, som muliggør forskningsinstitution og anlæg, samt boliger i tilknytning hertil. 18

19 Redegørelse Kulturmiljø I kommuneplanen er hele Lindholm Ø udpeget som ét samlet kulturmiljø. Beskrivelsen fra kommuneplanen er gengivet herunder: Lindholm Forsøgsstation Landskab: Kyst og nor Tema: Undervisning og kultur Tid: i dag I klart vejr ses Lindholms hvide bygninger og høje skorsten tydeligt ude i Stege Bugt. Man skal med færge fra Kalvehave for at komme derud, men kun ansatte på Lindholm har adgang til øen. Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation. Dengang hærgede voldsomme udbrud af mund- og klovsyge landets husdyrbesætninger. For at undgå smitte ved forsøg lagde man forsøgsstationen på en ø. Først i 1966 opdagede man, at mund- og klovsyge er luftbåren. Dette har stor betydning for hindring af smitte. I dag udgør forskningsstationen afdelingen for Virologi ved Danmarks Fødevareforskning og har ca. 80 medarbejdere. Strandbeskyttelse Hele øen er omfattet naturbeskyttelseslovens 15, 300 meter strandbeskyttelseslinje, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand uden Kystdirektoratets dispensation. Forbuddet gælder f.eks. tilplantning, terrænændringer eller opførelse af bebyggelse i bred forstand. Alle eksisterende bygninger på Lindholm Ø ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Ændret anvendelse eller omog tilbygninger af disse bygninger forudsætter således fortsat dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet kontaktes på kdi@kyst.dk. Natura2000 Natura 2000 og Bilag IV-arter Natura 2000-områder er internationalt beskyttede naturområder i forhold til naturtyper og arter. I disse områder skal der før vedtagelse af planer og projekter foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det 19

20 Redegørelse internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Varmeplan Området ikke er omfattet af en kollektiv varmeplan. Der er individuel opvarmning. Spildevand Lindholm Ø er i spildevandsplanen ukloakeret. Der ligger en spildevandstilladelse til håndtering af spildevandet fra Veterinærinstituttet. Denne tilladelse bortfalder i forbindelse med fraflytning. Kortlægning af jordforureninger Der har gennem tiden været flere større spild med dieselolie på Lindholm Ø. Der er foregået delvise oprensninger af flere af olieforureningerne på øen. Da oprensningerne kun har været delvise, er dele af øen kortlagt efter jordforureningsloven. Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden kortlægges flere jordforureninger eksempelvis også med andre forureningskomponenter end olie, da der har foregået forskellige aktiviteter på øen, som kan have forurenet jorden. Servitutter På matr. 1g Koster Færgegård, Stege Jorder hviler følgende servitut, som der skal tages højde for: Indgangsparti tidl. bolig 08. jan Dok om byggelinjer. Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser kan aflyses efter planlovens 18. Miljøvurdering Planen har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har gennemgået om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering. 20

21 Bestemmelser 1 Formål 1.1 Det er lokalplanens formål: - at bevare Lindholm Ø s overordnede struktur, kulturmiljø og øens særlige historiske miljø som helhed - at sikre de bygningsmæssige værdier på øen - at sikre de have- og beplantningsmæssige værdier på øen 2 Område og Zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikel 1g, Koster Færgegård, Stege Jorder samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området forbliver i landzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Anvendelsen af området fastlægges til Offentligt område til forskningsinstitution og anlæg, samt boliger i tilknytning hertil. Kommunalbestyrelsen kan tillade afvigelse fra , hvilket formelt gives som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk, samt grundlaget for bevaringsudpegningen (se mere herom i lokalplanens redegørelse). 4 Bebyggelsens udformning Bevaringsværdige bygninger 4.1 Bygninger, som er angivet som bevaringsværdige på kortbilag 2 må ikke nedrives. 4.2 Udpegede bevaringsværdige bygninger markeret på kortbilag 2, må ikke ombygges eller ændres for så vidt angår bygningernes ydre, således etablering, udskiftning eller ændring af tagmaterialer, skorstenspiber, ydervægge, vinduer og udvendige døre. 5 Bevaringsværdig beplantning 5.1 Solitære træer markeret på kortbilag 3 skal bevares og må ikke fjernes uden tilladelse. 21

22 Bestemmelser 5.2 Beplantningsbælte, tjørnehæk, solitærtræer og trægrupper markeret på kortbilag 3 skal bevares og må ikke fjernes uden tilladelse 6 Veje og stier og andre forhold af færdselsmæssig betydning 6.1 Øens vej- og stiforløb i området med færgehavnen og beboelsesejendommene må ikke ændres. 7 Myndighedsgodkendelser 7.1 Ny bebyggelse samt ændring af anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer forudsætter landzonetilladelse i henhold til bestemmelserne i lov om planlægning Herudover kan der afhængig af den påtænkte aktivitet være behov for yderligere myndighedsgodkendelser i forhold til forsyning o.lign. 7.2 Alle ændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation fra Kystdirektoratet. 22

23 Kortbilag 1 - Lokalplanafgrænsning 1g 23

24 Kortbilag 2 Bevaringsværdige bygninger 24

25 Kortbilag 3 Bevaringsværdig beplantning, solitær, bælter, plantage og grupper 25

26 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Grundkort med bygningsnumre I det følgende er de bevaringsværdige bygninger beskrevet med alle SAVE-værdier. Der refereres til de på kortet angivne bygningsnumre. Hver bevaringsværdig bygning er fotograferet i 2006, ved første SAVE-registrering og igen i 2019 ved genregistreringen. Disse fotos er i det følgende medtaget, således forskellen kan aflæses i bilaget. De komplette bygningsbeskrivelser og bygningsvurderinger efter SAVE-metoden kan ses på Kulturministeriets database for fredede og bevaringsværdige bygninger: 26

27 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 1 Lindholm Ø 1, bygning 1, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 45 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Træbeklædning er fin men ikke særlig. Bygning med trappe i bygningens bredde, symmetrisk indgangsfacade, enkelt udtryk i facaderne, bagfacade udbygget. Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Havneslottet med reference til Havneslottet i Stege. Opført som kontor for færgepersonalet i forbindelse med færgedrift- og fart og fungerede som Underforvalterkontor. Væsentlig bygning for forståelsen af kulturmiljøet. Originalitetsværdi: 3 Originalitetsvurdering: Delvis skiftet vinduer, gl fyldningsdør, udbygning Tilstandsværdi: 4 Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Bevaret meget af sit udtryk, beliggende som det første man ankommer til fra molen. Del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet på Lindholm Ø. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

28 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 2 Lindholm Ø 2, bygning 2, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 72 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 Fotos 2019 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Træbeklædt længehus med symmetriske facader med højtsiddende vinduer, gode proportioner og fin materialebehandling/træbeklædning Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen. Tidligere og nuværende bygning til øens brandsprøjte og materiel til drift af grønne arealer. Væsentlig bygning for forståelsen af kulturmiljøet. Fint udtryk i bygningen, der viser dens funktion. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Fremstår originalt og velvedligeholdt med respekt for den originale bygning. Skydeport, gl. vinduer og revledør Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: Fint vedligeholdt Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Småbygning med gode proportioner og symmetrisk udtryk. Del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet på Lindholm Ø. Første registreringsdato: Registreringsdato:

29 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 4 Lindholm Ø 4, bygning 4, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 68 Anvendelse: Bygning til industri- eller håndværksproduktion mv. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Træbeklædt længehus med symmetrisk gavl og rytmiske facader, har punktfundament Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Oprindelig kantine. Malerværksted, da der blev indrettet kantine i én af de andre bygninger. I dag tom. Beliggende i forbindelse med ankomst til øen og til boligbebyggelsen. Væsentlig bygning for forståelsen af kulturmiljøet. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Ældre vinduer, nyere glat pladedør Tilstandsværdi: 6 Tilstandsvurdering: Forsømt gavl mod vest. Fint vedligeholdte vinduer delvist træværket. Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Har bevaret sit noget barakagtige udtryk og gl. vinduer. Del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet på Lindholm Ø. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

30 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 5 Lindholm Ø 5, bygning 5, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 152 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Pudset bygning med enkle og ensartede facader med en enkelt udbygning og ældre sprossevinduer, har et rytmisk velproportioneret udtryk. Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindelig bygget som bolig til øens ansatte. I dag færgeførerkontor på første sal og IT-afdeling i stuen. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Ældre vinduer og fyldningsdør Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Bygningen har bevaret meget af sit udtryk og er et af 2 flerfamiliehuse beliggende overfor hinanden. Del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet på Lindholm Ø. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

31 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 6 Lindholm Ø 6, bygning 6, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 232 Anvendelse: Etageboligbebyggelse Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Enkle facader men med smuk, rytmisk proportionering. Sydfacade med verandaudbygning, har et nøgternt udtryk Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindelig bygget som bolig til øens ansatte. Bådførerne havde hver en etage og der var bopælspligt indtil 2007/08. I dag hedder huset Hotellet og fungerer som gæstebolig for ansatte. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Ældre vinduer og fyldningsdør Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Bygningen har bevaret meget af sit udtryk samt sine sprossevinduer, et af 2 flerfamiliehuse beliggende overfor hinanden Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

32 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 7 Lindholm Ø 7, bygning 7, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1920 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 289 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Sammenbygget helhed af pudsede bygninger, oprindelig bygning med halvvalm, kviste og sydfacade med brede vinduer, udvidelser delvis tilpasset, hver bygning med gode proportioner Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende ud mod vandet men som en del af bebyggelsen der danner kulturmiljøet. Opført som det første beboelseshus på øen: som sommerbolig for en skibskonstruktør fra København, der havde købt øen af Kostergården til sæljagt. Bygningen blev bl.a. brugt som posthus efter forskningsstationens oprettelse. Posthuset ophørte i 2007/08 med ophævelsen af bopælspligten. Originalitetsværdi: 5 Originalitetsvurdering: Udvidet, ombygget, ældre vinduer med fyldningsdør, nyere dør Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Har fået en sammensat bygningskrop, har et anderledes udtryk end de andre bygninger på øen, grundet den tidligere opførelse. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

33 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 8 Lindholm Ø 8, bygning 8, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 13 Anvendelse: Anden bygning til produktion Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Enkle facader og bygning der ærligt udtrykker sin funktion. Velproportioneret og fin. Kulturhistorisk værdi: 2 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindeligt forsøgsstationens vaskehus til linned og tøj. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Virker oprindelig Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Enkel og ærlig bygning, der fortæller om øens kulturhistorie. Første registreringsdato: Registreringsdato: Foto

34 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 9 Lindholm Ø 9, bygning 9, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 132 Anvendelse: Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Pudset afvalmet symmetrisk længe med enkelt og rytmisk udtryk, udseendet præget af forskelligartede vinduer og nyere tagform Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindeligt beboelseshus til de ansatte på øen indtil der blev indrettet kantine i bygningen. Originalitetsværdi: 3 Originalitetsvurdering: Ældre vinduer og fyldningsdør, enkelte nyere vinduer, nyere tagkonstruktion med nyt udhæng. Tilstandsværdi: 3 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Grundet sin symmetri og ensartede facader, gode proportioner, bør have ens vinduer og tilbageført tagform. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

35 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 10 Lindholm Ø 10, bygning 10, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 4 Opførelsesår: 1926 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 85 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Fotos 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Pudset længe med valmtag og symmetrisk indgangsparti med dørindfatning og fordakning, enkle facader med et lidt lukket udtryk der spejler bygningens program Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindelig bygning til opbevaring af blodprøver. Dyrlæger fra hele landet sendte prøver til Lindholm hvor de fra Blodhuset blev fordelt til øens forskellige laboratorier. Originalitetsværdi: 4 Originalitetsvurdering: Ældre fyldningsdøre og en del ældre vinduer Tilstandsværdi: 7 Tilstandsvurdering: Bygningen er indpakket i plastik og står opvarmet til 70 grader i en længere periode for at rense den. Det kan ikke vurderes hvor meget skade dette gør på bygningen. Bevaringsmæssig værdi: 4 Bevaringsmæssig vurdering: Vurdering fra 2006: Grundet sit fine indgangsparti, har bevaret meget af sit enkle og ensartede udtryk 2019 kan bevaringsværdien ikke tildeles på ny, da bygningen ikke kan tilgås. Første registreringsdato: Registreringsdato: v 35

36 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 11 Lindholm Ø 11, bygning 11, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 2 Opførelsesår: 1926 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 85 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 2 Arkitektonisk vurdering: Pudset bygning med valmtag, vindfang og mindre udhusudbygning, enkle facader med et ensartet, velproportioneret udtryk Kulturhistorisk værdi: 2 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende ud mod vandet og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Oprindelig opført til beboelse: Bådførerboligen. Efter 2007/08 anvendt til beboelse for de fire bådførere, som er på øen på skift. Originalitetsværdi: 3 Originalitetsvurdering: Ældre vinduer, ydermursisoleret. Tilstandsværdi: 1 Tilstandsvurdering: Meget velholdt. Bevaringsmæssig værdi: 2 Bevaringsmæssig vurdering: Bygningen har bevaret meget af sit udtryk ved sprossevinduerne og tidstypisk tagudhæng Første registreringsdato: Registreringsdato: Foto

37 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 13 Lindholm Ø 13, bygning 13, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 186 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: 2 etagers pudset bygning med funkispræg og en altan, har et enkelt udtryk og ensartede facader mod syd og vest. Kulturhistorisk værdi: 2 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende for enden af vej ud mod vandet og del af den ensartede bebyggelse der danner kulturmiljøet. Dog stilmæssigt med mere udprægede funkiselementer. Opført som bolig for forskningsstationens direktør. Efter direktørens flytning til Kalvehave, anvendt som administrationsbygning for personaleadministration. Nu tomtstånde. Originalitetsværdi: 3 Originalitetsvurdering: Skiftet vinduer og dør Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: Fint istandsat Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Har bevaret meget af sit udtryk i nogle af facaderne, del af et ensartet bebyggelse Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

38 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 20 Lindholm Ø 20, bygning 20, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1926 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 1484 Anvendelse: Bygning til undervisning / forskning Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 4 Arkitektonisk vurdering: Pudset længe med rytmisk og ensartet facade mod vandet med vinduesindfatninger, nordgavlen virker ombygget, østsiden helt tilbygget, sydende med nyere sidebygning. Funktionen ses i facaden: stor afstand imellem stue og førstesals vinduer pga. krybeloft imellem etagerne. Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: En meget synlig og for øen karakteristisk bygning sammen med skorstenen: Landmark set ude fra vandsiden, beliggende midt på øen. Opført til laboratorier, skylleri og kontorer med svinepestlaboratorium i stuen og bibliotek, kantine og kontorer på første sal. I dag laboratorier i hele bygningen. Originalitetsværdi: 6 Originalitetsvurdering: Om- og tilbygget, vinduer og døre skiftet. Industribygning, der er meget ændret i sin levetid- efter behov. Tilstandsværdi: 3 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Vigtig og meget synlig del af bebyggelsen på øen. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

39 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 21 Lindholm Ø 21, bygning 21, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 4 Opførelsesår: 1926 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 460 Anvendelse: Bygning til undervisning / forskning Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 5 Arkitektonisk vurdering: Har et sammenbygget og ombygget udtryk. Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 2 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen. Karakteristisk driftsbygning. Oprindeligt stalde i stueetagen og dyrlægefaciliteter på første sal. Nuværende dyrlægegang, slusefaciliteter og bad i stueetagen, laboratorier og kontorer for dyrlæger på første sal. Originalitetsværdi: 4 Originalitetsvurdering: Tilbygget, ombygget, alt skiftet Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 4 Bevaringsmæssig vurdering: Del af sammenbygget og ombygget helhed, mistet meget af sin oprindelighed men vigtig del for forståelsen af hele kulturmiljøet. Første registreringsdato: Registreringsdato: Foto

40 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 22 Lindholm Ø 22, bygning 22, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 4 Opførelsesår: 1938 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 645 Anvendelse: Bygning til undervisning / forskning Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 5 Arkitektonisk vurdering: Længehus delvis pudset delvis med eternitpladebeklældning, har fået et ombygget og tilbygget udtryk, sydgavl med vinduesindfatninger. Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 2 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen. Opført som isolationsstald med et staldafsnit på 10 bokse. Nuværende staldafsnit med slagteri og laboratorier samt sluse, bad og teknikloft. Originalitetsværdi: 6 Originalitetsvurdering: Om - og tilbygget Tilstandsværdi: 2 Tilstandsvurdering: Velholdt Bevaringsmæssig værdi: 4 Bevaringsmæssig vurdering: Har fået et sammenbygget og ombygget udtryk, mistet meget af sin oprindelighed, men er vigtig del af byningskomplekset og forståelsen af kulturmiljøet. Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

41 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 24 Lindholm Ø 24, bygning 24, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 1850 Anvendelse: Bygning til undervisning / forskning Foto 2006 SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 5 Arkitektonisk vurdering: Fin rytmisk facade mod vand og gavle med vinduesindfatninger, bagfacaden udbygget og har fået et rodet og usammenhængende udtryk Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 1 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende midt på øen men meget synlig ude fra vandet. Del af de primære og ældste laboratoriebygninger: Landmark. Oprindeligt slagtehus, siden ændret til blandet funktion: Teknik, laboratorie, vaccineproduktion og kontor. Endvidere tømrerværksted, malerværksted, kølemaskinrum og dieselgenerator til nødstrøm samt varme/dampproduktion. Originalitetsværdi: 6 Originalitetsvurdering: Alt skiftet, til- og ombygget Tilstandsværdi: 3 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: En af de markante bygninger på øen, ses sammen med skorstenen ude fra vandet, har en fin ensartet facade, bagsiden rodet og uharmonisk Første registreringsdato: Registreringsdato: Fotos

42 Bilag 4 Bevaringsværdige bygninger, bygningsnumre og bevaringsværdier Bygning: Lindholm Ø 32 Lindholm Ø 32, bygning 32, Vordingborg BBR-nummer: Fredningsstatus: Bevaringsværdi 3 Opførelsesår: 1939 Ejerforhold: Staten Bygningstype: Bygning Bebygget areal: 100 Anvendelse: Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Foto 2006 Miljø SAVE-undersøgelse 2019 Vurdering Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Træbeklædt, funktionel længe med vinduer i vestfacaden. Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 2 Miljømæssig og kulturhistorisk vurdering: Beliggende ud mod vandet. Opført som depot Tøndeskuret, i dag opbevaring af kemikalieaffald. Originalitetsværdi: 2 Originalitetsvurdering: Skiftet revleport Tilstandsværdi: 4 Tilstandsvurdering: God stand Bevaringsmæssig værdi: 3 Bevaringsmæssig vurdering: Har bevaret et enkelt men noget lukket udtryk, der viser bygningens funktion. Er en del af kulturmiljøet. Registreringsdato: Første registreringsdato: Registreringsdato: Foto

43 Vordingborg Kommune Postboks 200 Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Tlf