Udviklingshæmmede unge, 107 ( midlertidig tilbud)

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Ungdomskollegiet, Kolding Skovvejen 1. A 6000 Kolding bbor@kolding.dk Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Birgit Borbjerg ( afdelingsleder på Ungdomskollegiet) Kommunal: Privat: Regional: Ungdomskollegiet er et kommunalt tilbud. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Udviklingshæmmede unge, 107 ( midlertidig tilbud) 18 til 25år 1 Hele døgnet og 365 dage om året 1

2 Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) På Ungdomskollegiet er ansat pædagoger, omsorgsmedhjælpere (nattevagter) kostfaglig person (økonoma). Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x) Pædagog x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x Seksualvejleder Navne: Malene Nielsen (vejleder) Anne Marie Damsgaard (vejleder) Jacob Bøegh (vejleder) Vinnie Vinding (seksualvejleder) Formål jf. lovgrundlag. 107 midlertidigt tilbud. 2

3 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Udviklingshæmmede unge mellem 18 og 25 år ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) Ungdomskollegiet er et udredende og afklarende tilbud. Vores mission : Med udgangspunkt i den enkelte er det Ungdomskollegiets mission at skabe et specialtilbud for unge mobile udviklingshæmmede, som har behov for: 1. Støtte til etablering af en tilværelse i overensstemmelse med muligheder, egne ønsker og kompetencer. 2. Videreudvikling af personlig identitet. 3. Udvikling af relevante sociale - og praktiske færdigheder 4. Støtte til afklaring af fremtidig bo-, beskæftigelse og fritidsliv. Gennemførslen af missionen i praksis sker gennem en proces, hvor den enkelte indgår i et etableret ungemiljø, hvor konkrete aktiviteter underbygger missionens indhold. Vi er i vores arbejde inspireret af den systemiske tankegang. Alle medarbejdere har et basisår i systemisk tankegang. Alle medarbejdere har desuden en neuropædagogisk efteruddannelse over to år. Der udarbejdes en journal sammenskrivning på alle unge, med afsæt i neuropædagogik. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: På Ungdomskollegiet samarbejder vi med voksen/handicap. (Myndighed) Jobcenteret. CSV, som udbyder Ungdomsuddannelse. Organisationen Nordhøj, hvor en stor del af de unge er beskæftiget. 3

4 Vi har desuden samarbejde med praktiserende læger, tandlæger og speciallæger. Psykologer. Psykiatere. Viso. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Den studerende arbejder som udgangspunkt ikke alene. Det kan dog forekomme i helt specielle situationer, hvor der er meget få unge i huset. F.eks. i forbindelse med ferie og højtider, i weekenderne lørdag og søndag morgen. Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Den studerende følger, på lige fod med det faste personale, Ungdomskollegiets fraværs politik. Hvis den studerende bliver syg, skal vedkommende ringe hurtigst mulig og raskmeldingen skal ske inden kl. 12 dagen før man skal møde på arbejde. På Ungdomskollegiet har vi en politik i forhold til private mobil tlf. Medarbejderne lægger private mobiler på vagtværelset og kan tjekke dem i pauserne. Der er vågen nattevagt på Ungdomskollegiet. Ved akut sygdom, kan der være tale om, at personalet har rådighedsvagter. Vi tager naturligvis individuelle hensyn. Den studerende skal være tryg ved dette. Når den studerende afslutter praktikken indkalder afd. Leder til en afviklingssamtale, hvor bl.a. udd. planen vil blive evalueret. Samtalen tager afsæt i et skema som sendes til den studerende på mail, inden samtalen. Overlap: Der er overlap om morgenen fra nattevagter til morgenvagter og fra morgenvagter til aftenvagter og igen fra aftenvagter til nattevagter. I forbindelse med overlap fordeles de opgaver der er og vi forventer at den studerende er aktiv i fordelingen. Ved overlap planlægges dagens arbejde, hvor man kan byde ind med opgaver som den enkelte medarbejder har. F.eks. skrive status, en til en samtaler med en ung, eller den studerende gerne 4

5 vil læse status eller Neuro samskrivninger på den enkelte unge osv. 5

6 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. 6

7 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Kommunikationsformer og relations dannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, a) På Ungdomskollegiet er vi inspireret af den systemiske tankegang, hvilket bl.a. betyder at vi er optaget af at stille spørgsmål, fremfor udelukkende at komme med svar. Vi bestræber os på at møde den unge med nysgerrighed. Vi har respekt for forskelligheder og anerkender, at der er mange måder at se tingene på. Vi tager i høj grad afsæt i den enkelte og vægter at der er plads og tid til at tage individuelle samtaler med den enkelte unge, - F.eks. kan 7

8 vi runde en ung hver aften i en periode, hvis den unge har behov for at få bearbejdet dagens indtryk. Vi har opmærksomhed på at tage afsæt i det, der fungerer og fejre succeserne. Vi er i forbindelse med kommunikation med den unge, beviste om, at den unge kan være udfordret af en meget lille hukommelses spændvidde. Vi her desuden fokus på, hvorvidt den enkelte unge kan modtage kollektive beskeder, eller har behov for at man giver informationen én til én. Vi reagerer, når vi oplever at de unge har et uhensigtsmæssigt sprog i relation til andre. At kommunikere på en ordentlig og konstruktiv måde, ser vi som noget den unge skal lære at mestre i så høj grad som muligt. Vi lægger vægt på at skabe og fastholde en kultur for, at vi som medarbejder har pligt til at undre os over egen og kollegaers praksis og gå i dialog om dette. Vi har et klart ønske om at blive forstyrret af hinanden, vores samarbejdspartere og ikke mindst de unge, da vi oplever at det er her, der sker en faglig udvikling. I relation til de pårørende, lægger vi vægt på, at se de pårørende, som en vigtig ressource og samarbejdspartner i forhold til den unge. Vi bestræber os på at have fokus på den gode grund og er 8

9 nysgerrige på, hvad der har fungeret godt for den unge og hvad de pårørende kan bidrage af viden i forhold til, hvad de ser som hjælpsomt i relation til deres barn. I forbindelse med relations dannelse til de unge, er vi opmærksomme på, at være tydelige voksne og har øje for den magtrelation, der altid vil være til stede. Vi bestræber os på at være nærværende i relation til den unge. Vi er omsorgspersoner, vi er lyttende og giver tid til den enkelte. De fysiske rammer på Ungdomskollegiet betyder, at personalet cirkulerer i hele huset og dermed har en god fornemmelse af den unges trivsel og udvikling. F.eks. i forhold til konflikthåndtering og relations dannelse. Samt etablering og fastholdelse af venskaber mv. b) Den studerende får en vejledning i systemisk tankegang ved leder ved fællesvejledning ( sammen med de øvrige studerende i Organisationen Bramdrupdam) I forbindelse med vejledningen har vi en opmærksomhed på, at den studerende trænes i at være undrende i forhold til egen og andres faglige ageren. Efter en måneds ansættelse inviteres den studerende til en Undringssamtale hos leder. Der tages udgangspunkt i et spørgeskema. Det drøftes, hvad der har undret den studerende, i den første måned, samt hvad der efter 9

10 den studerens mening fungere godt på Ungdomskollegiet. Målet med samtalen at den studerende udfordres på evnen til at undre sig, samt at vi som praktiksted kan blive forstyrret og dermed får lejlighed til at udvikle os fagligt. Den studerende har et fast punkt på personalemødet. Det er en forventning om, at den studerende orienterer om, hvad der optager vedkommende f.eks. i forhold til indkald, læringsmål, projektforløb mv. Den studerende vil i løbet af praktikperioden være dels ordstyrer og referat på et personalemøde. Den studerende vil være den del af de systemiske øvelser, vi har på nogle af personalemøderne. Vi bestræber os på, at den studerende deltager i et statusmøde. Målet er at den studerende får et indblik i hvordan, der kommunikeres og træffes faglige, etiske beslutninger i samarbejde med den unge. Samt hvorledes rådgiver gennemgår de indsatsmål, der er opstillet for den konkrete unge. Som studerende følger man et hjemme arbejdsdaghold (en mindre gruppe unge, der har hjemmearbejdsdag en gang ugentlig, der er to tilknyttet pædagoger på hvert hold). Det forventes at den studerende i løbet af sin praktik planlægger en weekenden aktivitet på en af sine vagter. Målet er at den studerende kan planlægge, gennemføre og dokumentere en 10

11 pædagogisk aktivitet. Vi forventer at den studerende udarbejder en opgave med afsæt i SMITTE modellen. Denne opgave fremlægges på et personalemøde. Den studerende får naturligvis vejledning og sparring i forbindelse med dette. c) Den studerende understøttes løbende i læringen i forbindelse med to timers ugentlig vejledning. Herudover er der en bevidsthed om, at alle medarbejder i princippet er medvejledere. Der ligges op til, at den studerende også selv tager initiativ til at søge sparring på den enkelte arbejdsdag. Den studerende har mulighed for, på lige fod med det faste personale, at sætte punkter på dagsordenen til personalemøde, dette gælder både for hørringspunkter, orienteringspunkter og refleksionspunkter. Vi har i vores lokale bibliotek litteratur, hvor den studerende kan søge viden om kommunikation og relations dannelse mv. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og Den studerende har rig lejlighed til, at tilegne sig færdigheder i, at indgå i relationer til den enkelte unge og bl.a. en træne en mestring i, at kunne adskille det private og det faglige rum på en nærværende og ligeværdig måde. a) I forhold til professionsetik har vi fokus på beslutnings processer: Når vi f.eks. skal forholde os til et 11

12 til fællesskaber, dilemma i relation til/med en ung. Vi reflekterer sammen, opstiller hypoteser, vælger hvilke hypoteser vi vil afprøve og evaluerer. Vil lægger vægt på og bestræber os på, at have fokus på, at tage beslutninger på et etisk fagligt grundlag, frem for en diverse syns ninger. Vi er som profession underlagt tavshedspligt i relation til borgeren. Vi er opmærksomme på, hvad de pårørende skal have viden om og involveres i og hvad der tilhøre den unges privat liv. Dette er ofte en svær balance, idet vi på den ene side ønsker et tæt og konstruktivt samarbejde med de pårørende og på den anden side vægter, at den unge etablerer mere voksne relationer til sine forældre, hvor den unges integritet respekteres. Vi tager i det pædagogiske arbejde afsæt i vores værdisæt: Medindflydelse og medbestemmelse; Medindflydelse og medbestemmelse handler om at tage ansvar, - at tage stilling og om at træffe beslutninger. Medindflydelse og medbestemmelse er med til at udvikle os som individer, det skaber identitet og unikke mennesker der adskiller sig fra hinanden via deres valg. Medindflydelse og medbestemmelse skal vise sig i dagligdagen, i anliggender der er konkrete og giver mening for den enkelte. Rummelighed; Rummelighed giver os et fællesskab, karakteriseret af forskellighed og nysgerrighed på hinanden og vore omgivelser. Vi søger i kontakten med 12

13 andre den gode grund og ønsker at bliver udfordret på vore antagelser. Anerkendelse; Vi ønsker at møde alle på en anerkendende måde. Det skaber trivsel og gode resultater. At anerkende er at acceptere, at min verden er anderledes end din, og at min mening ikke er det samme for dig som for mig. At anerkende er at møde andre med en tro på, at de har noget særligt at bidrage med, og at de har gode grunde til det, de gør. Engagement; Et engagement er som indre drivkraft, der næres via et konstruktivt samspil mellem organisation og gruppen, mellem menneskene og i den enkelte. Ungdomskollegiet vil bringe alle forhåndenværende kompetencer i spil; dette skaber gejst, lysten og viljen til at gå foran. Engagement er en livskvalitet som kan vækkes ved opmærksomhed og involvering. Ungdomskollegiet tager i det daglige arbejde afsæt i Kolding kommunes selvværdsstrategi. Samt Kolding kommunes Handicappolitik. b) Den studerende trænes i at opstille hypoteser i relation til den undren, de iagttagelser og oplevelser de har igennem deres praktik. Vi bestræber os på at stille spørgsmål til den studerende, så denne stilles i en situation, hvor vedkommende trænes i og udfordres i at reflektere. 13

14 Det forventes, at den studerende bringer dilemma op, i forhold til selvstændighed og den frigørelsesprocessen den unge gennemlever, både i dagligdagen med kollegagerne og på vejledning. Vi forventer, at den studerende tager et medansvar for, at bringe Ungdomskollegiets værdier i spil. F.eks. tage ansvar for dagens opgaver og rutiner. Undre sig og udfordre kollegerne fagligt. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, c) Vi tilbyder den studerende at være en del af en kultur, hvor der bliver arbejdet med Ungdomskollegiets pædagogiske værdisæt. Både i forhold til de unge, de pårørende og kollagerne. a) Vi har generelt fokus på sprogets betydning og det faktum at sproget skaber virkelighed og derfor påvirker et positivt og anerkendende sprog i høj grad trivslen. Da den unge på Ungdomskollegiet lever sammen med 17 andre ligestillede unge, vil der uværligt opstå konflikter. Konflikt håndtering er del af dannelsesforløbet på vej mod en voksentilværelse. De unge skal lære at mestre konflikthåndtering på så selvstændigvis som muligt, før de flytter til noget mindre indgribende. I forhold til konflikt- og volds forebyggelse arbejdes der med rollespil, hånddukker ( Hurtighunden og Stop- op sneglen ) 14

15 Beboerrådet har udarbejdet et sæt Etiske samværsregler De unges regler, som sikre en forventningsafklaringen imellem de unge på Ungdomskollegiet. I forbindelse med konflikthåndteringen, tilbyder vi individuelle samtaler med den enkelte unge, hvor vi bl.a. drøfter hjælpsomme strategier, som giver mening for den enkelte unge, f.eks. behovet for at trække sig tilbage og få plads. I forbindelse med bearbejdning og mestring af konflikter, tilbyder personalet en konfliktmægling mellem parterne. Vi har et intern indberetningsskema, hvor vi indberetter vold, trusler, mv. mellem de unge, samt i forhold til personalet. ( disse indberetninger beskrives af personalet, der samtales med skadevolder og skadeslidte. Afd. leder kommenterer, skemaerne drøftes på AMR møderne og endelig tages de med på kommende personalemøde til fælles drøftelse/refleksion. ) Herudover har et vi et magtindberetningsskema, som anvendes i sammenhænge, hvor der udøves magt i forhold til borgerne. F.eks. hvis den unges ledsages på værelset. ( de udfyldte skemaer sendes til afd. leder, der kommentere og videresender til myndighed. De skal væres myndighed i hænde efter max. tre døgn) Vi dokumenterer, reflekterer og vidensdeler i Bosted og på 15

16 personalemøderne. Den studerende skal i forbindelse med introsamtalen udfylde et ambulancebrev, hvor det fremgår hvem, man ønsker, skal kontaktes i forbindelse med en mulig voldsom hændelse. Herudover tager vi afsæt i en intern politik vedr. voldsomme hændelser b)/c) Den studerende introdukseres for diverse politikker og indberetningsskemaer. Under praktikvejledningen er det en naturlig del at drøfte håndtering og refleksioner i forhold til konflikter og voldsforebyggelse. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og a) Ungdomskollegiet ligger i gå afstand til Storcenter og Kolding City, samt Marielund skoven. Vi ligger på samme matrikel som CSV og har adgang til deres gymnastiksal. Vi har generelt fokus på motion i hverdagen og prioriterer dette i mange sammenhænge Vi arrangerer gåture på hjemmearbejdsholdene. Cykel eller gå hold etableres løbende. Vi har flere gange deltaget i Speciel Olympic. Vi forsøger at motiverer de unge til at gå til motion i fritiden. 16

17 (f.eks. SUK regi ). Vi har ligeledes en Wii og 1 kondicykle og en crosser stående i fællesrummet, til fri afbenyttelse. Vi forsøger at ligge motion ind som af weekendaktiviteter. Eks. at tage en tur i svømmehallen og ECCO walk-a-thon mv. b) Den studerende har mulighed for at planlægge små forløb, der relaterer sig til motion, æstetik, samt musiske og kreative processer. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. c) Som praktiksted støtter vi op omkring den studerendes ønsker om at planlægge/udføre små forløb. Og det er naturligt at disse drøftes i forbindelse med vejledningen. a) I bestræbelsen på at give de unge nogle brugbare mestrings-strategier, som gør dem i stand til på en mere selvstændig vis, at klare sig i fremtidig bolig, - gør vi brug af helt individuelle hjælpemidler. Det kan være et opslag/ en opgave beskrivelse i den unges skabslåge, i forhold til hvor tøjet skal ligge. Det kan være 7 kasser i skabet, en til hver dag, hvor den unge ligger tøj frem til en uge af gangen, således at de er sikre på, at være klædt på til årstiden og at de har tøj, der passer sammen. Det kan være et opslag på et badeværelse, der viser hvordan man klare den personlige hygiejne. Andre har behov for en mappe, der opgave for opgave beskriver, hvordan man gør sit værelse rent. 17

18 Ofte med billeder af den unge selv. Det kan være afkrydsningsskemaer, som viser den unge, hvor langt de er i processen. Det kan være skilte i vaskerummet, som støtter den enkelte i sortering og valg af temperatur til vasketøjet. Det kan være billeder, der viser en sund tallerken, hvad angår balancen mellem grønsager og kød mv. Det kan være billeder af individuel morgenmads muligheder, for en ung, der ønsker vægttab. Alle unge har mobiltelefoner. For en del af de unge, er mobilen en vigtig støtte i dagligdagen. F.eks. alarm: Når den unge skal op om morgenen. Når den unge skal huske medicin, - huske aftaler mv. Nogle unge lærer også at gøre brug af kalenderen på mobilen, som støtte til at danne sig overblik over dagen, ugen og året. Mange unge kan sms og kan kontaktes af den vej eller give besked til personalet Flere kan ringe og give besked, hvis de står i en situation, hvor de har behov for hjælp, er forsinkende mv. På Ungdomskollegiet er der en lille netcafé, hvor de unge har adgang til pc er. Har den unge behov for hjælp eller undervisning i betjening af pc eller f.eks. hjælp til at gå på Facebook, kan personalet eller bofællerne hjælpe. Ligesom de unges vejledes i, hvad de skal være opmærksomme på, når de bruger de sociale medier såsom Dating sider. Der er indkøbt 3 IPad som personalet kan bruge bl.a. i samarbejde med de unge, når der skal findes/ undersøges noget på nettet. 18

19 Disse bruges ligeledes til at tage billeder med, når de unge er på ture eller til arrangementer. Billederne lægges på vores Facebook side, som er en lukket gruppe for de unge, deres pårørende og pædagogerne eller bruges til Kollegienyt, som er et blad der lægges på vores Facebook side og sendes til enkelte forældre der ikke har Facebook/computer. Dette blad udkommer en gang om måneden. Billederne printes ud og gemmes i mapper, som den unge får med sig når de flytter til et nyt bosted. Det er en personlig mappe, hvori der er billeder fra den tid de har boet på Ungdomskollegiet. Dette er en god støtte til hukommelsen, i forhold til alt det de har oplevet igennem årene og vigtigt at i forhold til livshistorie. b/c) Den studerende får indblik i de unges individuelle hjælpemidler og har rig mulighed for at komme med nye ideer og forslag. Angivelse af relevant litteratur: Behovet for anerkendelse: Axel Honnet Down syndrom: Göran Anenren, Irene Johansson. Inga-Lill Krisntensson. Forstået og forstyrret. Jørgen Riber Hvem har flyttet min ost. Børsens forlag. Når seksualitet tages alvorligt. Gads forlag. Systemiske ledelse, den reflektive praktiker. Carsten Hornstrup. Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede. Susanne Frelstofte. Narrative samtaler. Alice Morgen Håndbog i Neuropædagogik: Hjerneskaderådgivningen og 19

20 Neuropædagogisk team i Odense kommune. Problemskabende adfærd: Bo Hejlskov Elvén På Ungdomskollegiet har et mindre bibliotek, som man som studerende er meget velkomme til at låne. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Der foregår en løbende evaluering af praktikforløbet i forbindelse med vejledningen. Herudover afholdes en undringssamtale med praktikansvarlig efter 4 ugers ansættelse.. På Ungdomskollegiet, holder vi jævnligt vejledermøder, hvor vejlederne og den praktikansvarlige deltager. Her evalueres vejleder rollen og der gives sparring i forhold til aktuelt praktikforløb. a) Den studerende modtager et velkomstbrev ca. en måned før opstart. Heri fremgår datoer for introsamtale med. Dato for samtale med lokal AMR. Dato for undervisning i Bosted, samt dato for undringssamtale med leder. Der planlægges fast med to timers vejledning pr. uge med praktikvejleder eller en af de andre vejledere, hvis vejleder ikke er der. Herudover planlægges der med fælles vejledning med alle studerende i organisationen Bramdrupdam. Dette i flere forskellige temaer, såsom seksualitet, kommunikation, marte Meo, Neuropædagogik, systemisk tankegang mv. På Ungdomskollegiet er der tre diplomuddannede vejledere. Som studerende har man en vejledning med de to vejledere, der ikke er praktikvejleder. Det forventes at den studerende har et bud på hvordan de vil arbejdet med Ungdomskollegiet uddannelsesplan i deres praktikforberedende opgave, som de har med i deres arbejdsportfolie. Vi forventer at den studerende på første vejledermøde orienterer sin vejleder om personlige og faglige udviklingsmål fra tidelige praktik. Dette for at sikre at en rød tråd i den studerendes læring. ( ved 2/3 skal vejleder forholde sig til hvordan den 20

21 studerende kan opfylde målene fra den pågældende praktik ) Denne drøftes med vejleder og godkendes af praktikansvarlig. Den studerende har et fast punkt på dagsordenen, hvor det forventes at den studerende informerer, videns deler, undre sig mv. Den studerende vil i løbet af praktikken få rollen som henholdsvis ordstyrer og referent på personalemøderne. b) De studerende har som udgangspunkt selv ansvaret for at inddrage dokumentationen i forbindelse med bl.a. vejledning. Der kan være perioder hvor det planlægges mere dokumentation i forhold bestemte temaer. Der kan i forbindelse med vejledning aftales, at der føres logbog over et ønsket emne, dette kan eks. være Hvilken rolle har man som kontaktpædagog, på en aftenvagt eller at have fokus på konflikthåndtering i en periode. Den studerendes arbejdsplan: Ungdomskollegiet er et døgntilbud, så der forekommer både dag, aften og weekendarbejde. Den studerende indgår i en 18 ugers rulleplan. Planen er tilgængelig 4 uger før. Der er fast weekendarbejde hver 3. uge. Den studerende kobles som udgangspunkt til et hjemme arbejdsdaghold og følger dette hold igennem praktikken. Ønskes der afvikling af ferie, informeres om dette hurtigst muligt. Meget gerne i forbindelse med praktikstart. Den studerende arbejder 32 timer pr uge (den studerende optjener selv timer til studiedage) Den studerende har i forhold udover sin arbejdstid på 32 timer, 7 timer om ugen til selvstudie og forberedelse. Se beskrivelsen i studieaktivitetsmodellen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan Vi vægter et åbent og konstruktivt samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår en bekymring og der er behov for et møde, kontaktes UC Sydjylland. 21

22 institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den studerende orienteres naturligvis om dette. 22

23 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, a) Organisationen Bramdrupdam består af fire meget forskellige tilbud: Centervej (Bramdrupdam Bofællesskab) et 108 tilbud for borgere, som har betydelig støtte, hjælpebehov. Toppen: (Aflastning for børn og unge) Herunder et tilbud i Lunderskov med aflastning til voksen. Brunebjerg. Et 108 tilbud. Ungdomskollegiet: Et 107 tilbud, et speciel tilbud til unge mellem 18 og 25 år. Man har for nogle år siden valgt at samle flere små tilbud i 4 større enheder: 23

24 (Udover Bramdrupdam): Døgn tilbuddet på Rytterskolevej, bestående af Trindvold, Kløverbo, Kernehuset og Chr. Feld bofællesskaber. Hjemmestøtten. Bestående af distriktet, Gramrolighed, Skovvænget, Levisonsvej, Kulturhuset, Kameliahuset, Grenen og Støttecenteret for senhjerneskadede. Beskæftigelse: Nordhøj, Kongensgade, Multiflex. Begrundelse for denne strukturændring er bl.a. fokus på stordriftsfordele. F.eks. i forhold til administration, uddannelse, kurser. Stikord i forhold til den ledelsesform som, lederen på Ungdomskollegiet har valgt at tage afsæt i: Åben og direkte dialog. Fremstå som en tydelig leder, der har fokus på høj faglighed og udvikling af tilbuddet. Fokus på at beslutningerne tages på et etisk fagligt grundlag. Fokus på at gøre den enkelte medarbejder til leder på egne opgaver. Uddelegering af alle relevante opgaver, - men følger tingene tæt, - og prioriterer at støtte op og give løbende feedback. Løbende opmærksomhed på 24

25 personalts trivsel og udvikling. Fokus på hvad der fungerer godt og hvad der med fordel skal udvikles. Bestræbelse på, at være åben overfor nye indfaldsvinkler og ideer og give dem plads. Bevidst ønske om, at blive forstyrret og udfordret. Forventning om, at hele personalegruppen har en fælles ansvarsfølelse i forhold at tilbuddet fungerer og udvikler sig. Bestræbelse på at fremme en kultur, hvor alle bestræber sig på at gå til rette vedkommende, forholde sig og tage ansvar. Der sker en løbende evaluering/feedback bl.a. via MUS samtaler, trivselsmåling, Pam TEST mv. opfølgningsmøder (mellem medarbejder og leder) fra medarbejdergruppen til lederen. Medarbejderne giver generelt udtryk for, at opleve en høj grad af engagement, gejst og trivsel. Hvilket igen indvirker på varetagelsen af kerneopgaverne, - det vi er sat i verden for, - og den faglige udvikling i huset. b)/ c) Vi udbyder fælles vejledning ved øverste Organisationsleder Alice Bjørnlund i forhold til den overordnede økonomi og 25