INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

Transkript

1 INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V itek.di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

2 TID TIL HANDLING Som opfølgning på regeringens vækstteam for IKT og digital vækst planlægger regeringen i efteråret 2014 at lancere en vækstplan med konkrete initiativer for at fremme den digitale vækst. DI ITEK var meget tilfredse med det store arbejde og de anbefalinger, som vækstteamet afleverede til regeringen i januar De bidrog til at sætte teknologiens store betydning for vækst og arbejdspladser på dagsordenen. DI ITEK har på den baggrund store forventninger til, hvorledes regeringen vil løfte anbefalingerne ud i virkeligheden. For Danmark kan ikke for alvor arbejde sig ud af krisen og genskabe de tabte arbejdspladser, hvis ikke vi bliver endnu bedre til at anvende digitalisering og teknologi i virksomhederne og det offentlige. Teknologi er nødvendig for at sikre væksten Det er vigtigt, at regeringens vækstplan følger ambitiøst op på vækstteamets anbefalinger. Ellers vil Danmark have fejlet på et område, hvor mange af landene omkring os satser stort i disse år. For blot to år siden var Danmark nummer fire i verden i World Economic Forums såkaldte Networked Readiness Index. I år er Danmark faldet til at være nummer 13. Faldet i placering skyldes især forringet forretningsklima. Konklusionen fra World Economic Forum var, at Danmark var en faldende digital stjerne. Danmark taber terræn i en skarp international konkurrence om at tiltrække de klogeste hoveder og de mest innovative virksomheder. Danmark taber terræn i den internationale konkurrence Derfor er det beklageligt, at Danmark kun ligger nummer 48 ud af 148 lande, når det kommer til IKT s betydning for regeringens vision. Den kommende vækstplan er en unik mulighed for regeringen for at adressere denne udfordring. Den lave score på dette område i World Economic Forums indeks bygger på tilbagemeldinger fra erhvervsledere. Der er behov for, at regeringen i højere grad indtænker erhvervslivets behov i udformning af regeringens politik på digitaliseringsområdet. Også på europæisk plan satser man på teknologien som vækstdriver. Da den nytiltrådte formand for Kommissionen, Jean Claude Juncker, fremlagde sit program, fremhævede han som et af de første punkter, at Europa skulle blive bedre til at udnytte de fantastiske muligheder, som de digitale teknologier tilbyder. Politiske mål for teknologien på europæisk plan Derfor vil Kommissionen skabe et digitalt indre marked, der skulle kunne generere yderligere vækst i Europa i størrelsesordenen op til 250 mia. euro eller hvad der svarer til Danmarks BNP. Regeringen bør sætte tilsvarende ambitiøse mål for digital vækst i den kommende vækstplan og understøtte målene med konkrete initiativer. Herudover bør regeringen tage initiativ til, at erhvervslivet fremadrettet bliver inddraget aktivt i udmøntningen af visioner og strategier på det digitale område. INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 2

3 På den baggrund foreslår DI ITEK fem satsningsområder i regeringens vækstplan for IKT og digital vækst: Fem satsningsområder i vækstplanen Innovation i teknologierhvervet Teknologianvendelse i erhvervslivet Offentlig digitalisering It-sikkerhed og privacy Teknologiske kompetencer 1. INNOVATION I TEKNOLOGIERHVERVET De danske virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation skal være blandt de mest innovative i verden. Ellers kan de ikke skabe morgendagens produkter og tjenester. It-erhvervet skal styrkes gennem intelligent anvendelse af big data, som er et område, hvor Danmark har en styrkeposition som følge af en aktiv offentlig indsats og gode rammevilkår i virksomheder og i universitetsverdenen. Investeringslysten i teleerhvervet skal øges. Uden bredbånd og mobildækning i verdensklasse får vi ikke det optimale udbytte af selv de bedste digitale tjenester, produkter og offentlige løsninger. Derfor skal telepolitikken fremme investeringslysten i bredbånd og mobiltelefoni. Der er brug for bedre iværksættervilkår for digitale virksomheder. Ellers flytter de deres gode ideer og deres vækst til udlandet. Endvidere skal der skabes bedre rammer for produktion af elektronik i Danmark. Det kræver et stærkt økosystem for forskning, design, udvikling og kommercialisering af intelligente produkter fra Danmark. Intelligent anvendelse af big data. Investeringslysten i teleerhvervet skal øges Bedre iværksættervilkår for digitale virksomheder Bedre rammer for produktion af elektronik at regeringen i samarbejde med relevante interessenter udarbejder en strategi for intelligent anvendelse af data, som fokuserer på datainfrastruktur, best practice inden for smart city-projekter samt offentlig-privat samarbejde. Herved får Danmark og danske virksomheder i højere grad del af vækstpotentialet i big data. at regeringen justerer afskrivningsreglerne for teleinvesteringer, således at færre investeringer betragtes som lange aktiver. Herved bringes teleindustriens investeringsvilkår tættere på vilkårene i de øvrige nordiske lande. Bedre afskrivningsregler vil understøtte udbredelsen af bredbånd. at det teknologiske iværksættermiljø styrkes gennem et eftersyn af den offentlige iværksætter- og innovationsindsats. Dette skal sikre bedre vækstvilkår for teknologiske iværksættere. at regeringen i samarbejde med industrien udarbejder en strategi for industri 4.0, så Danmark høster innovations- og produktivitetspotentialet i kombinatio- INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 3

4 nen af elektronik, it og internettet. Det er fremtidens måde at producere og konkurrere på. 2. TEKNOLOGIANVENDELSE I ERHVERVSLIVET Det danske erhvervsliv kan blive mere effektivt, produktivt og innovativt ved at blive mere digitalt og automatiseret. Danske virksomheder skal være de mest teknologiparate i verden. Men nogle dele af erhvervslivet halter bagefter, og det svækker konkurrenceevnen. Der skal derfor øget fokus på, at et effektivt erhvervsliv er et erhvervsliv, der anvender teknologien optimalt. Danske virksomheder skal være de mest teknologiparate i verden at regeringen fastholder og udbygger erhvervslivets frie adgang til offentlige data herunder fastholder momentum for datafordeleren. at regeringen tager initiativ til et nationalt partnerskab med brancheorganisationer og virksomheder for at fremme digitaliseringen og automatiseringen af dansk erhvervsliv. at regeringen sætter fokus på at måle virksomheders anvendelse af teknologi, og hvordan dette smitter af på virksomhedernes profitabilitet. at regeringen bør gennemføre et eftersyn af afskrivningsreglerne på teknologiinvesteringer, så de svarer til den reelle levetid for investeringerne. 3. OFFENTLIG DIGITALISERING Digitalisering er en stærk forandringskraft, når det kommer til at modernisere og øge produktiviteten. Netop modernisering og øget produktivitet er bundne opgaver for en offentlig sektor, der i de kommende år skal yde mere og fylde mindre. Derfor skal der være en mere ambitiøs og omfattende digitalisering. Der skal være en ambitiøs og omfattende digitalisering Digitalisering af de offentlige kerneområder øger produktiviteten og øger inddragelsen af borgerne. Mere konkurrence og større fleksibilitet er vigtige værktøjer for alt fra et moderne og højproduktivt sundhedsvæsen til digital kommunikation og selvbetjening. Derfor skal den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for blive verdens mest ambitiøse. Grundlaget er i orden, for vi har it-parate borgere og innovative virksomheder. Strategien bør være en samfundsstrategi og ikke blot en digitaliseringsstrategi. at regeringen i samarbejde med relevante parter sætter ambitiøse, fælles og forpligtende mål i både den fællesoffentlige strategi for digital velfærd og i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem til I England har man f.eks. et mål for telemedicin om at behandle 3 millioner ud af en befolkning på 55 millioner. De danske politikere bør sætte barren ligeså højt som deres engelske kolleger. Det vil svare til, at ud af i alt halvanden million danske kronikere bør tilbydes en telemedicinsk behandling i Et sådant mål vil INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 4

5 skabe øgede incitamenter til at udvikle avancerede løsninger og forbedre kvaliteten af borgernes behandling (forebygge sygdomme og forbedre diagnosticering). at digitaliseringskrav skal gå begge veje mellem det offentlige og private. F.eks. stiller det offentlige krav om, at alle virksomheder og foreninger med et CVRnummer skal have en digital postkasse. Der er ikke et krav den modsatte vej om, at det offentlige skal sende post til virksomhedernes digitale postkasse. Ydermere kan virksomheder og borgere ikke svare elektronisk til det offentlige på deres elektroniske forespørgsler. Det skal der rettes op på. at der fra politisk side udvikles en samfundsøkonomisk vurdering af digitale projekter, der kan sikre en systematisk og ensartet tilgang. Når det offentlige i dag overvejer mulige digitaliseringsprojekter, er det imidlertid kun gevinsten for den offentlige part, som tæller med i analysen. I business casen bør hele samfundets digitaliseringseffekter indgå. at det offentlige tænker i helheder end to end-processer - og integrationsmuligheder i samspillet med erhvervslivet. Rigtigt tænkt kan det offentlige reducere virksomhedernes omkostninger til bl.a. indberetninger og i forbindelse med ansøgningsprocesser. at regeringen sætter konkrete mål for outsourcing af it-drift og it-udvikling af det offentliges it-opgaver. Det vil give bedre rammer for de private leverandører og sikre, at gode løsninger i én kommune i højere grad bliver genanvendt i en anden kommune. at regeringen styrker arbejdet med at forenkle lovgivningen, således at denne bliver digitaliseringsklar. at regeringen udvider sin samarbejdskreds på digitaliseringsområdet, der i dag alene omfatter statslige myndigheder og kommunale organisationer. Erhvervslivet bidrager gerne mere aktivt i arbejdet med udformning og udmøntning af den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 4. IT-SIKKERHED OG PRIVACY Danske virksomheder, borgere og myndigheder bliver stadig bedre til at udnytte teknologiens mange muligheder. På stadig flere områder er digital forretning og forvaltning blevet standard, fordi det giver værdi i hverdagen. Men jo større rolle it spiller i samfundet, jo vigtigere er det, at sikkerheden bidrager til at underbygge tillid til digitaliseringen. It-sikkerhed skal underbygge tillid til digitalisering Den private sektor er afhængig af, at borgerne bevarer tilliden til digitaliseringen af den offentlige sektor. Tilsvarende er den offentlige sektor afhængig af tilliden til private løsninger. Det er derfor vigtigt, at de to sektorer arbejder med at fastholde og øge tillid til digitaliseringen i fællesskab. Behovet for it-sikkerhed er for alvor blevet sat på dagsordenen i medierne, og det bliver utvivlsomt en stadig mere central dagsorden i de kommende år. Tryghed er afgørende for, at borgere, virksomheder og myndigheder vil bruge nye digitale services og produkter. Tryghed er afgørende INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 5

6 at regeringen sikrer, at den offentlige sektor bruger moderne teknologier og metoder til at beskytte højt klassificerede data at regeringen bakker op om EU-Kommissionens udkast til persondataforordning, så vi kan få ens gode regler for databeskyttelse i Europa. Danske virksomheder skal ikke stilles ringere end andre virksomheder i EU. at sikkerhedsstandarden ISO27000 anvendes overalt i den offentlige sektor at der i forhold til den offentlige sektor sker et forbedret tilsyn med efterlevelse af såvel lovgivningen som sikkerhedsstandarden, og at der gives god vejledning til, hvordan man kan komme i compliance med såvel lovgivning som standard at den kommende generation af digital signatur bliver fleksibel, sikrer den bedst mulige konkurrence mellem aktører på området, og kan anvendes til at understøtte tilliden til digitaliseringen at CPR-systemet videreudvikles og fremtidssikres, så det fortsat kan fungere som et sikkert fundament for digitaliseringen af Danmark, samtidig med at borgernes data beskyttes bedst muligt. at it-sikkerhed bliver integreret på alle niveauer i uddannelsessystemet 5. TEKNOLOGISKE KOMPETENCER Danske virksomheder har et stort behov for kloge hoveder. Hvis vi skal skabe de bedste teknologiske løsninger, bliver vi også nødt til have de bedste talenter. Det kræver blandt andet et uddannelsessystem, der opprioriterer de teknologiske uddannelser på alle niveauer. Der er i dag på teknologiområdet en stor mangel på højtuddannede kandidater inden for naturvidenskab, it og elektronik. Udover flere universitetsuddannede har vi brug for flere udenlandske specialister. I tillæg til at bidrage til at løse manglen på arbejdskraft på området, kan det styrke virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked, at vi får en mere mangfoldig arbejdsstyrke, der tænker bredere og mere innovativt, og som sikrer indsigt og udsyn i forhold til forskellige regionale og nationale markeders behov. Stort behov for kloge hoveder Brug for udenlandske specialister at regeringen udarbejder en strategi, der gør, at vi tiltrækker flere unge talenter herunder også talentfulde udlændinge, til naturvidenskabelige, it- og elektronikuniversitetsuddannelser. Det kan bl.a. ske gennem øget anvendelse af incitamenter til at tage uddannelser, der efterspørges af erhvervslivet. at regeringen tager konkrete skridt til, at vi som land bliver mere attraktivt og tiltrækker flere udlændinge med universitetsuddannelse i naturvidenskab, it og elektronik. Samtidig skal det sikres, at udlændinge, der uddannes på danske universiteter, efterfølgende bliver fastholdt på det danske arbejdsmarked. at it styrkes som redskab og fag i uddannelsessystemet, herunder at forsøgsfaget it i gymnasiet gøres til et permanent fag fra at it-kompetencer styrkes hos folkeskoleelever. Nutidens elever skal ikke alene kunne anvende it aktivt i alle fag, men det er også afgørende, at der sættes fokus på, hvordan man kreativt kan anvende it til at skabe nye løsninger. INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 6

7 at regeringen støtter initiativer, der skal øge it-færdighederne i befolkningen og udbrede anvendelsen af digital læring i samfundet. VEJEN FREM DI ITEK opfordrer regeringen til at tage disse initiativer med i regeringens vækstplan for IKT og digital vækst. Vi fortsætter gerne dialogen med regeringen og stiller os til rådighed for uddybning af ovennævnte. INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst 7