Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?"

Aage Morten Vestergaard
8 år siden
Visninger:

1 HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET

2 Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har vi 2 overordnede principper for udbredelse af bredbåndsinfrastruktur: 1. Teknologineutralt: Man må ikke pege på at én teknologi er mere bæredygtig og fremtidssikret frem for andre 2. Markedsdrevet: Ved at sikre konkurrence, opnår vi at markedet selv sikrer borgere og virksomheder de bedste og billigste forbindelser ægte valgfrihed

Teknologineutralt: Man må ikke pege på at én teknologi er mere bæredygtig og fremtidssikret frem

3 Digitalisering og kommunernes udfordringer Digital kommunikation med virksomheder og borgere Telemedicin Velfærdsteknologier Borgerservice Øget efterspørgsel af hjemmearbejdspladser

4 Hvad vil kommunernes rolle være i Danmarks digitale udvikling? Hvem skal stille krav (diktere) til kvaliteten af internet og tjenester nu og i fremtiden? Båndbredde Stabilitet Udbredelse Andre kvalitetsparametre såsom forsinkelsestider Hvad med kravene til de tjenester (herunder telemedicin) som samfundet og de offentlige myndigheder vil stille til rådighed for virksomheder og borgere?

Båndbredde Stabilitet Udbredelse Andre kvalitetsparametre såsom forsinkelsestider Hvad med

verdensklasse Vejledning om udrulning af bredbånd i

5 Regeringens/styrelsens tiltag inden for det sidste år 22 konkrete initiativer for en infrastruktur i verdensklasse Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremmen og regional udvikling

6 Digitaliseringen vil stille stadig større krav til infrastrukturen hvis udbredelse er lagt ud til kommunernes ansvar Ifølge nye initiativer fra regeringen skal kommunerne (blandt andet): Bruge deres købekraft i forbindelse med udbudsrunder for at skabe incitament til også at dække yderområder (såkaldte Intelligente udbud ) Udarbejde detaljerede bredbåndskort for at identificere udbud og efterspørgsel Sikre at der ikke allerede ligger parallelt infrastruktur, og at der ikke er planer om etablering inden for de næste 3 år Stille detaljerede krav om dækning i forbindelse med udbudsrunder, MEN

yderområder (såkaldte Intelligente udbud ) Udarbejde detaljerede bredbåndskort for at identificere udbud og efterspørgsel Sikre at der ikke allerede

7 Hvad er kommunernes forudsætninger for at følge regeringens anbefalinger? Hvordan skal kommunerne frem til 2014 udarbejde detaljerede dækningskort, når kortlægningen indtil da er baseret på postnumre Hvordan allokerer kommunerne ressourcer til at koordinere, planlægge og kortlægge infrastrukturen? Findes der overordnede fælles metoder og tilgange? Løses problemet med unøjagtig kortlægning når den nye bredbåndskortlægning kommer i 2014 og hvad med bredbåndsmåleren?

postnumre Hvordan allokerer kommunerne ressourcer til at koordinere, planlægge og kortlægge infrastrukturen?

8 OM BREDBÅNDSKORTLÆGNINGEN OG DENS RELATION I FORHOLD TIL KOMMERCIELLE UDBUD

9 Udviklingen af teoretisk tilgængelighed for 100 Mbit upload (Hovedtal for bredbåndskortlægningen 2013)

10 Teoretisk tilgængelighed af 100 Mbit upload i 2011 (28%)

11 Teoretisk tilgængelighed af 100 Mbit upload i 2013 (55%)

12 Teoretisk tilgængelighed af 100 Mbit download i 2013 (70%)

13 Udviklingen i medianhastigheder (de markedsførte hastigheder som folk køber)

14 Manglende upload skyldes IKKE manglende efterspørgsel, men manglende tilgængelighed.

15 Grundlæggende problem med bredbåndskortlægningen Store dele af indberetningerne er foretaget på teoretisk beregnede hastigheder og omfatter også homes passed, dvs. husstande og virksomheder uden faktisk adgang til de enkelte hastigheder d.d. Det vil formentlig også være tilfældet i 2014, så en mere detaljeret kortlægning vil ikke skabe fuld gennemsigtighed om den reelle adgang til forskellige bredbåndshastigheder. Der kan samtidig være ENORME forskelle i de kortlagte hastigheder og de produkter, der markedsføres og sælges i samme områder. Der kan endda være store forskelle i de markedsførte og de oplevede hastigeder Samfundsdebatten og politiske beslutninger er i høj grad baseret på resultaterne af bredbåndskortlægningen Så hvad er alternativerne?

Der kan samtidig være ENORME forskelle i de kortlagte hastigheder og de produkter, der markedsføres og sælges i samme områder.

16 Bredbåndsmåleren kommer aldrig til at vise et repræsentativt billede af de faktiske hastigheder på lokalt og nationalt niveau. - Men den vil være et redskab for individuelle forbrugere der ønsker at undersøge muligheden for højere hastigheder. Det forudsætter at naboen har foretaget måling målinger (5. marts 2014) svarer måske til individuelle adresser

- Men den vil være et redskab for individuelle forbrugere der ønsker at undersøge muligheden

17 Teoretiske, markedsførte og faktiske hastigheder Teoretiske hastigheder (kortlægningen) ~?% Markedsførte hastigheder ~70% Faktiske hastigheder

18 CNP oplever øget efterspørgsel på lokale kortlægninger på husstandsniveau. Download upload Øget efterspørgsel på: Brugen af GIS til koordination og planlægning Ensartede metoder til kortlægning Muligheden for faglig sparing Og meget mere.

19 HVORDAN KAN KOMMUNERNE SUPPLERE DEN NATIONALE TELEPOLITIK OG SAMTIDIG SIKRE ET OBJEKTIVT VIDENS GRUNDLAG, SOM TAGER UDGANGSPUNKT I DE KOMMUNALE BEHOV?

Svenske forskningstiltag på bredbåndsområdet Der forskes i: Samfundsøkonomisk gevinst ved udbredelse af højhastighedsnet Modeller til åbne

20 Svenske forskningstiltag på bredbåndsområdet Der forskes i: Samfundsøkonomisk gevinst ved udbredelse af højhastighedsnet Modeller til åbne net hvor der konkurreres på tjenester Sikre og tilgængelige netværk Næste generation af digitale tjenester Kilde:

til åbne net hvor der konkurreres på tjenester Sikre og tilgængelige

21 Forskning inden for udbredelse og brug af IKT, er samlet. Kilde:

22 Lignende forskning kunne med fordel være forankret i de Danske kommuner. Et bud på konkrete forskningstiltag. Sammenligning af den danske bredbånskortlægning med lokale/regionale kortlægninger i andre lande Monitorering af fremskridtene frem mod 2020 ud fra faktiske udbud og hastigheder Evidens baseret viden, der kan understøtte beslutninger om kommunale investeringer i fx velfærdsteknologiske løsninger. I dag udvikles løsninger til laveste fællesnævner. Analyse af datakilder, indberetningskrav, beregningsmodeller forudsætninger etc, for at opnå en mere realistisk kortlægning Analyse af indberetningskrav til andre kvalitetsparametre end hastighed inkludering af brugere og lokale behov.

23 Tak for ordet If we knew what it was we were doing, it would not be called research, would it? Albert Einstein

Relaterede dokumenter

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder