Afholdt d. 30. marts 2017
|
|
- Amanda Knudsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFEKTIONSHYGIEJNE ET FAG? ELLER? Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
2 MAN SKAL VIDE FOR AT KUNNE TRÆFFE BESLUTNING NIR er opdaterede retningslinjer på et højt fagligt niveau, der belyser væsentlige infektionshygiejniske problemstillinger i sundhedsvæsenet. NIR skal ikke betragtes som en lærebog, men som systematisk udarbejdede udsagn, der kan anvendes af fagpersoner, når de skal træffe beslutning om en passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i en specifik infektionshygiejnisk situation og som vejledning ved udarbejdelse af lokale infektionshygiejniske retningslinjer.
3 KOMPLEKSITETEN ER HØJ I INFEKTIONSHYGIJNE Der er ikke ét lovsæt, der omhandler infektionshygiejne, men et netværk af - love - vejledninger - retningslinjer og - anvisninger som tilsammen regulerer området Fx Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljø og Fødevareministeriet/ - Styrelsen, Ledelsesansvar at sikre, at de rette kompetencer for at træffe beslutning er til rådighed Uddannelsesansvar at sikre, at de rette kompetencer til at træffe beslutning udvikles uddannelsessted skole/klinikken
4 MÅLET MED UDDANNELSE Er at opfylde samfundets krav om de rette kompetencer til at opfylde en given funktion på et givent tidspunkt Uddannelsers indhold og prioritet er historiske og påvirket af krav og trender i samfundet og i sygdomsbilledet.. Bakteriologi, hygiejne, SST Cirkulære 1957, 24 stk. 2
5 HVORDAN UNDERVISES DER I INFEKTIONSHYGIEJNE? Brev til 21UC NSSL/VIA Professionsbachelor i sygepleje 15 uddannelsesinstitutioner meldte tilbage 16 (17) telefoninterview efter spørgeguide - 5 interviewere (december 2016 januar 2017) Ny uddannelsesbekendtgørelse (BEK nr 804 af 17/06/2016) Punkter i undersøgelsen der ønskes belyst: - Hvad kaldes faget? - Hvor er det placeret? - Hvem underviser i faget? - Hvor meget undervises der i faget? - Hvordan undervises der i faget? - Eksamineres der i faget? - Er der nogle, der skriver bachelor i faget?
6 HVORDAN TALER VI OM VERDEN. Framing - Er den (associative) ramme, der sættes for en kommunikation - sættes for eksempel ved hjælp af ordvalg og grammatiske valg - fungerer som en slags underlægningsmusik - påvirker ubevidst vores opfattelse af verdenen og den specifikke situation - påvirker dermed også vores holdninger -.og vores beslutninger/handlinger.
7 HVORDAN TALER UDDANNELSEN OM INFEKTIONSHYGIEJNE? Begreber fundet ved neddyk i fagbeskrivelser på vilkårlige skolers website Hospitalshygiejne, hygiejne, mikrobiolog, bakteriolog, virologi, parasitologi, håndhygiejne, personlig hygiejne, mundhygiejne, infektionshygiejne, sygehushygiejne, arbejdsdragthygiejne, infektion, infektionspatient, hygiejne og kropspleje, hygiejne herunder desinfektion, sterilisation, isolation og procedurerelaterede retningslinjer. Og på nogle sites kom ordet hygiejne slet ikke op men kun ordet mikrobiologi Sundhedssektorerhvervede infektioner, infektionshygiejne, nationale infektionshygiejniske retningslinjer, generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer
8 HVAD, HVOR, HVEM OG HVOR MEGET? Benævnes: Mikrobiologi (12), mikrobiolog og hygiejne (1), infektionshygiejne (1), hygiejne (1) Ligger primært under de naturvidenskabelige fag men kan være indlejret i andre områder Mikrobiologi = 5 ECTS, 1 ECTS 8-10 lektioner Meget bred faglig skare, der underviser i faget (mikrobiolog og (infektions)- hygiejne) - Sygeplejerske med og uden videreuddannelse og med og uden infektionshygiejnisk eller infektionsmedicinsk baggrund - Biolog, læge, farmaceut, bioanalytiker, 1 hygiejnesygeplejerske, uoplyst - Erfaring mellem 2 30 års undervisning i faget - Faget ligger primært i 1. semester men kan genfindes på 2.,3. og 4. semester - Infektionshygiejne svarende til ca 3-20 lektioner - Mikrobiologi svarende til ca 4-30 lektioner
9 HVORDAN UNDERVISES DER? Undervisningsformer som - hands on, praksisnært, refleksivt, oplæg, cases, e-learning, gruppearbejde, eksemplarisk, væves ind i andre områder (epidemiolog, etik, utilsigtede hændelser, innovation), Sim lab Lidt over halvdelen svarer ja til, at der eksamineres i faget som en del af en case Og ca halvdelen af de adspurgte undervisere har kendskab til bachelor opgaver i faget.
10 HVORDAN ANSKUES INFEKTIONSHYGIEJNE? Vi ser det ikke som et fag men tænker i tematiserede bånd og kompetencer i forhold til professionen Der er ikke et selvstændigt fag, der hedder infektionshygiejne men vi kommer ikke udenom infektionshygiejne i fagene farmakologi og anatomi og fysiologi. Mikrobiolog og hygiejne er ikke adskilte Sjovt at I adskiller det /mikrobiologi og infektionshygiejne Det er da interessant, at der er et fag, der hedder infektionshygiejne Mikrobiolog det er egentlig en misvisende betegnelse
11 HVOR VIGTIGT ER INFEKTIONSHYGIEJNE FOR SYGEPLEJERSKER? Infektionshygiejne indgår i sygeplejen det er en grundfærdighed/kernefunktion Infektionshygiejnen læner sig op af sygeplejen Tænker at området bør tages op igen senere i uddannelsen Vi lægger det ind i kommunikation og etik Mikrobiologien skal hjælpe de studerende til at tænke smitte
12 HVEM SKAL LÆRE DEM DET? OG HVORDAN? Klinikken må tage sig af den praktiske del men vi skal klæde dem på til det de studerende kommer tilbage og påpeger fejl og mangler i det infektionshygiejnske forebyggende arbejde men de påpeger også, at det er vanskeligt at gå i dialog med klinikken om det Skolen kan ikke løse problematikken med NI det må være klinikken. De stud imiterer praksis Isolation er så specielt det må de få på hæmatologisk afd Hvis man ikke lægger hygiejnen ind som noget implicit, så mister man fokus. Fokus er nok personafhængigt hvad man selv har haft som rollemodeller. Jeg har fx haft Anna Knudsen et spørgsmål om at opbygge vaner og rutiner Vi giver den en tand ekstra det væves ind i alle fag også forskning samarbejder med industrien og innovation vi betragter det som en vigtig del af sygeplejerskens funktionsområde
13 HYGIEJNE SOM ET EKSAMENSFAG? Eksaminering : - Hvis ikke der eksamineres i det, så vægtlægger de studerende det ikke - Hygiejne lægges ind som fælder i opgaver - Hygiejne listes ind i cases - Det udløser et 12 tal, hvis hygiejnen medtages i den studerendes oplæg - Infektionshygiejne til bachelor er ikke så hot et emne/ingen har bidt på - Infektionshygiejnebacheloren gav en stilling som projektansat
14 FOREBYGGELSE BEHANDLING FORBYGGELSE Antibiotikaresistens har igen sat fokus på forebyggelse og hygiejne - Prevention first. - Every infection prevented is one that needs no treatment. Prevention of infection can be cost effective and implemented in all settings and sectors, even where resources are limited. - Good sanitation, hygiene and other infection prevention measures that can slow the development and restrict the spread of difficultto-treat antibiotic-resistant infections are a best buy.(who 2015)
15 OPFORDRING FRA WHO TIL OS ALLE Better hygiene and infection prevention measures are essential to limit the development and spread of antimicrobial-resistant infections and multidrug-resistant bacteria Member States may consider the following actions: - take urgent action to implement and strengthen hygiene and infection prevention and control; include training and education in hygiene and infection prevention and control as core (mandatory) content in training and education for healthcare and veterinary professionals and in their continuing professional development and accreditation or registration Professional societies and accreditation bodies - should support training and education on infectionprevention measures as a mandatory requirement in professional development, accreditation and registration -
16 AT TÆNKE OVER Er infektionshygiejne - En grundsten. - En hjørnesten. - En kantsten. - En snublesten. - En sten i skoen.. - En ædelsten. - Et sten der kan danne ringe i vandet?
17 BACK TO BASICS PÅ ALLE OMRÅDER Fundamentals of Care Fortsættelse af Virginia Hendersons oprindelige tænkning om sygeplejefagets unikke og centrale opgaver.hvordan patient og sygeplejerske i en tryg og kompetent atmosfære foretager en fælles vurdering af patientens situation, sætter en fælles handleplan op, udfører samt monitorerer den hen imod en evaluering og afslutning af indsatsen (Sygeplejersken, Fag & Forskning 2017 ; (1): 52-57)
Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning
Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning SSI 30. marts 2017 Marie Toftdahl Sørensen og Dorte Buxbom Villadsen Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg Årligt optag på 120 studerende
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereTemadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer og uddannelse i infektionshygiejne
Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer og uddannelse i infektionshygiejne Temadagen omhandler implementering og efterlevelse af retningslinjerne og sætter samtidigt fokus på undervisning
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
INFEKTIONSHYGIEJNE, DIDAKTIK OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SSI torsdag den 30. marts 2017 Sonja Bek MVO, Hygiejnesygeplejerske Pia Lysdal Veje Can. cur., Ph.d. studerende Underviser, Metropol Lektor, UCSYD
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013
Skal patienterne minde personalet om håndhygiejne? Central Enhed for Infektionshygiejnes spørgeskemaundersøgelse 2013 Jette Holt Christian Stab Jensen Opfordringen fra WHO til os Patients have a voice
Læs mereModulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom
Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom 1. semester Hold Februar 2015 Modulbeskrivelse Modul 2 14.4.-2015 Udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereModul 2 Sundhed og sygdom
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereSHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA
SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk Tre spor på konferencen The Basics of
Læs mereMeddelelse af karakter v/ skriftlig prøve. Modul Prøve Eksamination. Modul 1. I UMS ca. 2 uger efter aflevering (https://ums.ucn.
Modul 1 S15V x+y Intern prøve i sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Uge 15 09.04.15 kl. 9.00-11.00 Meddelelse af karakter Meddelelse af karakter Modul 1 Intern prøve i sygepleje, anatomi
Læs mereGrete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health
Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse 1. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
FORELØBIGE RESULTATER FRA INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FRA PH.D.-PROJEKT OM BRUG AF HAIBA-DATA Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Central Enhed
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mere27. november 2014. Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser slide 2 Martin E. Bommersholdt Oversygeplejerske i Patientombuddets læringsenhed. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Koordination - statslige myndigheder om UTH. Presse, Bidrag til Folketingsspørgsmål,
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereFOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ KOORDINATORER I INFEKTIONSHYGEIJNE KOORDINATORER INFEKTIONSHYGEIJNE INDEN FOR DET SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ FOR NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ KOORDINATORER I INFEKTIONSHYGEIJNE KOORDINATORER INFEKTIONSHYGEIJNE INDEN FOR DET SUNDHEDSSEKTOREN
Læs mereHospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?
HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM NØGLEPERSONER/KONTAKTPERSONER/ KOORDINATORER I INFEKTIONSHYGIEJNE INDEN FOR DET SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDE Central Enhed for Infektionshygiejne. 2. udgave.
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereNational studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark
National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark November 2006 National studieordning Projektets formål Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer
Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereJette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand pæd pæd Central Enhed for Infektionshygiejne SSI
(GENERELLE) NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER (NIR) OG TILPASNING TIL LOKALE FORHOLD Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand pæd pæd Central Enhed for Infektionshygiejne SSI jho@ssi.dk RETNINGSLINJER
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereMODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen
Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende
Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,
Læs mereBaggrundsdokument for udarbejdelse af studieplan for 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Baggrundsdokument for udarbejdelse af studieplan for. semester Udarbejdet af: Mette Seeberg Kitnæs (AUH); Bente Rubow (Aarhus Kommune), Birgitte Sørensen (studievejleder),
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereNordisk Tænketank for Velfærdsteknologi
VELKON, 22. oktober 2014 Nordisk Tænketank for Project Manager Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 23-10-2014 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordens Velfærdscenter...... Arbejder
Læs mereQuality indicators for clinical pharmacy services
Quality indicators for clinical pharmacy services Head of Quality and Improvement, Nordsjælland Hospital Dorthe Vilstrup Tomsen Assuring quality in clinical pharmacy services Following international, national
Læs mereModulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.
Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modul 2 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet handler
Læs mere23. Netværksanalyser af regionale udbrud et redskab til infektionskontrol
Camilla Holten Møller MD, Ph.d. studerende Af ho ld t Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Central Enhed for Infektionshygiejne - CEI Statens Serum Institut d. aj 20 19 m 23. Netværksanalyser
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereKLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom
KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2 Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom Modul 2 fokuserer i høj grad på teoretisk undervisning, men der er også to ugers klinisk undervisning. Den kliniske
Læs mereModul 2 Syme 2015 Sundhed og sygdom
Modul 2 Syme 2015 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse revideret d.25.11.2015 Professionshøjskolen Metropol - Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. SYGEPLEJE - SUNDHED OG SYGDOM... 4 1.1 Læringsudbytte...
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereHør hvordan en målrettet indsats har øget rengøringskvaliteten. Hvad kan et tværfagligt samarbejde omkring hygiejne betyde for hospitalet?
HOSPITALS- HYGIEJNE 2015 KONFERENCE DEN 4. 5. februar 2015 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra: Rigshospitalet Odense Hvidovre Hospital Aarhus Glostrup Hospital Statens Serum Institut Sygehus
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereModul 11 Klinisk modul
Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 3. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modul 2 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet handler om sundheds- og
Læs mereBrian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGSBRUG I SUNDHEDSSEKTOREN Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne AGENDA Infektionshygiejne
Læs mereFrederikshavn kommune
Frederikshavn kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015 Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Tlf. 97 66 50 00 birgitte.pedersen@rn.dk [Udgivelsesdato] Årsrapport Hygiejne Koordinations Udvalget
Læs mereModulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 2. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 1. Semester - Modul 2 Hold ss2013va & ss2013vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereSygepleje grundlæggende klinisk virksomhed
MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSocial og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger
Social og sundhedsuddannelsen Skoleperiode 1 5 uger Læringsaktivitet 1: Social og sundhedsassistentens faglighed i mødet med borgernes hverdagsliv. Kompetencemål 1. skoleperiode: 1. Eleven kan selvstændigt
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 13 Sygepleje Praksis -, udviklings- og forskningsviden...
Læs mereDet Telemedicinske Landkort
Det Telemedicinske Landkort E-sundhedsobservatoriet 2016 Lone Høiberg, lho@medcom.dk Det telemedicinske landkort Baggrund og formål Hvem bruger det telemedicinske landkort? Hvad kan du bruge det telemedicinske
Læs mereModul Prøve Eksamination. Modul 2
Modul 1 Hold S16V x+y Intern prøve i sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Uge 15 13.04.16 kl. 9.00-11.00 Meddelelse af karakter Meddelelse af karakter Modul 1 Intern prøve i sygepleje,
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereProcedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd
Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereRettelsesoversigt almen praksis
Rettelsesoversigt almen praksis Side Kapitel / Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte, Sundhedsstyrelsen 1992 Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis
Læs mereMODULBESKRIVELSE Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse
MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereMedicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår ECTS)
Medicinsk mikrobiologi, immunologi og infektionsmedicin (efterår 2012-15 ECTS) Rammer for udbud Uddannelsessprog: dansk, undervisningen foregår på dansk med engelsk lærebog Niveau: Bachelor Semester/kvarter:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
kk Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Mave- og Tarmsygdomme, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en
Læs mereCDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET
22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer
Læs mereSygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde
Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 4. semester Hold 2012
Læs mereHvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Læs mereFAQ vedrørende medicinhåndteringstesten
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 12-jan-2018 Udarbejdet af BIKH Journalnummer Dokumentnavn 1286763.FAQ vedrørende medicinhåndteringstesten januar-2018.docx Dokumentnummer
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereSamlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017
Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mere