03 Menneskehandel stiger voldsomt i EU. 04 Den værste krænkelse af et menneske«

Transkript

1 Historien om Ruta Menneskehandlen stiger voldsomt i EU. Bag tallet gemmer sig den ene tragiske historie efter den anden. Om mennesker, der udnyttes så groft, at de får alvorlige psykiske for livet. Berlingske fortæller her historien om en kun 19- årig litauisk pige, som sad fanget i et skur i Vanløse. Udnyttet af de mest kyniske bagmænd, der tjente penge på at udnytte hende som sexslave.

2 03 Menneskehandel stiger voldsomt i EU 04 Den værste krænkelse af et menneske«06-14 Den desperate pige fra Litauen 2

3 Trafficking. 200 år efter, at Europa bandlyste slavehandel, stiger antallet af handlede personer stærkt. Især EU-borgere bliver handlet. Menneskehandel stiger voldsomt i EU Af Jens Anton Bjørnager og Elisabeth A. Haslund, Berlingske forside 6. maj 2012 De garvede politifolk kunne ikke huske at have set noget lignende, da de fandt frem til den litauiske pige Ruta i en forstad til København. Ruta var fragtet til Danmark, hvor hun under umenneskelige forhold blev tvunget til sex med fremmede mænd. Ruta hvis tragiske historie Berlingske i dag fortæller er blot et eksempel på et stigende problem i Europa, hvor politimyndigheder og EU kæmper en ulige kamp for at dæmme op for menneskehandel. Trods en øget indsats mod menneskehandel er der ifølge EUs særlige antitrafficking koordinator, Myria Vassiliadou, tale om»minimum hundredetusindvis af handlede mennesker i Europa«. Hovedparten er kvinder og piger, som handles med henblik på prostitution.»desværre ser vi en stigning i menneskehandlen inden for EU. Vi kan også se, at omkring 80 procent af de handlede personer er piger og kvinder, og at langt de fleste bliver handlet med henblik på prostitution og seksuel udnyttelse,«siger Myria Vassiliadou til Berlingske. EUs anti-trafficking-kontor har netop iværksat et arbejde, der skal afdække omfanget af menneskehandel inden for EUs grænser. Samtidig kan EU-myndighederne konstatere, at ofrene i stigende grad kommer fra unionens egne medlemslande.»man har tidligere haft en fornemmelse af, at mange af ofrene var kvinder fra de tidligere Sovjet-stater og Afrika. Men i dag er det fortrinsvis EU-statsborgere, der bliver handlet. Det er nemt at transportere mennesker rundt i EU, og der er mindre besvær og færre omkostninger, end når man skal have falske pas, eller de skal smugles over grænsen,«forklarer Søren Kragh Pedersen, talsmand for det europæiske politisamarbejde Europol. Selv om EU sidste år vedtog et særligt direktiv, der sikrer støtte til ofrene og ensretter medlemslandenes straffe for menneskehandel, har politimyndighederne svært ved at få ram på bagmændene. I dag ender kun omtrent hver anden sag om menneskehandel med en dom, men politiinspektør Kim Kliver fra det Nationale Efterforsningscenter (NEC) understreger, at et øget samarbejde mellem internationale og nationale myndigheder bærer frugt :»For det er vigtigt, at vi rammer de bagmænd, som tjener penge på kvinders armod.«ruta er 3

4 i dag tilbage i Litauen. Det samme er manden, der tvang hende til Danmark. Berlingske er fulgt i sporet på de to. Organiseret kriminalitet. Menneskehandelen står så højt på EUs dagsorden, at målet er helt at udrydde trafficking i Europa, fastslår EUs koordinator på området:»en stor, men ikke håbløs opgave.den værste krænkelse af et menneske«af Jens Anton Bjørnager // jabj@berlingske.dk Handel med mennesker er en af de værste forbrydelser, man kan begå mod et andet menneske. Myria Vassiliadou, EUs særlige anti-trafficking koordinator, er ikke i tvivl:»hvad er værre end at holde et barn fanget i et rum med henblik på at tilfredsstille voksne seksuelt«? spørger hun retorisk. Den cypriotiske kvindes tonefald understreger harmen alene ved tanken. Myria Vassiliadou blev i 2010 udpeget til at føre an i EUs forstærkede indsats mod menneskehandel, og sidste år vedtog EU et vidtrækkende direktiv, der skærper og harmoniserer strafferammerne for bagmænd i sager om menneskehandel og sikrer ofrene straffrihed for eventuelle forbrydelser, de måtte have begået under tvang. Direktivet og den stilling, hun sidder i, er ifølge Myria Vassiliadou udtryk for, at menneskehandel i dag er et prioriteret område for Unionen. Med god grund, mener koordinatoren, der også er generalsekretær for European Women s Lobby, en paraplyorganisation for kvindeorganisationer i Europa:»Vi taler om virkelige mennesker, som bliver holdt fanget under forhold, som mest af alt minder om slaveri. De bliver tvunget ind i situationer, hvor de bliver udnyttet. Hvis de overhovedet har et valg, er det ekstremt begrænset,«siger Myria Vassiliadou og forklarer, at det kommer til at tage år, før problemet er under kontrol i EU: Vi har alle et ansvar»vores målsætning er at udrydde menneskehandel. Jeg ved ikke, hvornår vi når det mål, men vi arbejder mod det. Det ville være trist, hvis vores mål var mindre end det.«myria Vassiliadou er helt på det rene med, at EU-landene står over for en stor opgave.»men den er ikke håbløs. EU og medlemslandene har et ansvar hver især. Det samme har borgerne. Vi er nødt til at overveje, når vi køber en ydelse af et andet menneske, om personen er blevet tvunget til at yde den,«siger Myria Vassiliadou. Koordinatoren forklarer, at samarbejdet mellem medlemslande, NGOer, EU-institutioner, tredjepartslande og internationale aktører er det stærkeste våben i kampen mod de organiserede kriminelle, som sælger mennesker videre til en skæbne som prostituerede, tiggere, arbejdsslaver eller ufrivilligeorgandonorer. Men 4

5 menneskehandel er en lukrativ branche, og de kriminelle er gode til at tilpasse sig og ændre deres metoder, når myndighederne kommer på sporet af dem, forklarer Myria Vassiliadou.»Der er en grund til, at det kaldes organiseret kriminalitet. De er ekstremt velorganiserede og finder hele tiden på nye fremgangsmåder. For der er virkelig mange penge på spil, og de er meget opsatte på at fortsætte den kriminelle virksomhed,«siger hun. B FAKTA - 76 pct. handles med henblik på prostitution og seksuel udnyttelse. Omkring tre pct. tvinges til tiggeri pct. af ofrene er kvinder, 12 pct. er piger, 18 pct. mænd og tre pct. drenge. - De fleste medlemslande oplyser, at ofrene primært kommer fra EU især fra Rumænien, Bulgarien, Polen og Ungarn. - De mest handlede nationaliteter fra lande uden for EU er fra Nigeria, Vietnam, Ukraine, Rusland og Kina. KILDE: FORELØBIGE TAL FRA ANTI- TRAFFICKING KOORDINATORENS KONTOR. TALLENE OFFENTLIGGØRES I LØBET AF SOMMEREN. 5

6 For knap et år siden fandt politiet 19-årige Ruta med en krøllet seddel i hånden indespærret i et skur, hvor hun blevet tvunget til sex med fremmede mænd. Historien om Ruta er bare én ud af hundredvis om handlede mennesker. I dag lever hun i Litauen stadig på flugt. Den desperate pige fra Litauen Tekst: Elisabeth Arnsdorf Haslund //eah@berlingske.dk Foto: Linda Henriksen //lih@berlingske.dk UKMERGÉ, MARIJAMPOLÉ, KØBENHAVN. Den spinkle pige sad på en uredt seng. Sengetøjet var plettet og gulnet. Overalt i værelset lå bunker af tøj og affald. Øldåser, sammenkrøllede cigaretpakker, en tom vodkaflaske.i hånden knugede pigen en lille papir lap.»hjælp mig. Jeg er sexslave fra Litauen, «stod der skrevet med barnlig skrift på gebrokkent engelsk. 19-årige Ruta havde levet i en uge hér i et skur i Vanløse og betjent kunder, der betalte kroner for sex med hende eller 400 kroner for en hel nat. Dansk politi hørte om Ruta et par dage tidligere mandag den 20. juni 2011, da de gennem det europæiske politisamarbejde, Europol, blev kontaktet 6

7 af litauiske kolleger. De havde fået en lokal henvendelse om, at en litauisk pige blev holdt som sexslave og i en til en bekendt havde forsøgt at forklare, hvor hun blev holdt fanget: Pigen skrev, at det var i København. Et brunt hus, måske nr. 2, på en vej med navnet»herluffe«. Pigen havde nedfældet et matrikelnummer og registreringsnummeret på en bil med litauiske nummerplader, der holdt parkeret foran huset. Kvindehandel-sektionen i Københavns Politis afdeling for Personfarlig Kriminalitet får jævnligt tips om handlede kvinder, men denne var mere konkret end normalt, husker leder Trine Møller. Matrikelnummeret ledte politiet til Vanløse. Halvandet døgn efter, onsdag den 22. juni, var politiet klar til at slå til på Herlufsholmsvej 3. Litauisk politi havde sendt dem et foto af Ruta, så de vidste, hvem de skulle lede efter. De havde lånt ekstra folk fra andre efterforskningsafdelinger, for de anede ikke, hvad de skulle ud til. I den brune murstensvilla boede seksten nepalesere, der hver især lejede et værelse og var i Danmark for at studere eller arbejde. De havde alle papirer og opholdstilladelser i orden. Det havde til gengæld ikke de tre brasilianske piger, som politiet fandt i kælderen i en lav tilbygning til huset. Her drev de et bordel. I skuret ved siden af i et værelse, der kunne låses med hængelås udefra fandt politiet Ruta. Overalt i skuret var der beskidt og uhumsk. Der var maddiker i madresterne. Kakerlakker på gulvet. Flere af de garvede politifolk, havde aldrig set noget lignende, fortalte de efterfølgende. Da det gik op for Ruta, at det var politiet, der havde fundet frem til hende at det råb om hjælp, som hun havde haft held til at sende over internettet til en ven hjemme i Litauen, var nået frem begyndte hun at græde. Ude i baghaven, mellem vasketøj, skrald, gamle havemøbler og kasserede hårde hvidevarer, sad Egidijus Vitkevicius. Manden, som havde kørt Ruta til København. Han blev anholdt. RUTA ER BARE ÉN AF DE PIGER, der hvert år bliver handlet til prostitution på tværs af grænser. FNs Narkotika og Kriminalitetskontor, UNODC, estimerede i sidste måned, at 2,4 millioner mennesker verden over er ofre for menneskehandel, og at 80 pct. af dem er handlet til sex. FN vurderer desuden, at menneskehandel-industrien årligt genererer 32 mia. dollar, ca. 178 mia. kroner. Ifølge den seneste opgørelse fra Center mod Menneskehandel er der fra august 2007 og frem til sidste efterår blevet identificeret 183 ofre for menneskehandel i Danmark. Langt de fleste er kvinder, der har været udnyttet til prostitution. Kvinder fra Østeuropa, fra Afrika og fra Latinamerika. Hertil kommer det store mørketal af handlede kvinder, børn og i sjældnere tilfælde også mænd, som aldrig kommer til myndighedernes kendskab. At få fat i bagmændene og få indsamlet tilstrækkeligt med beviser til at få dem dømt i retten er langtfra enkelt for dansk politi. Det kræver typisk langvarige og komplicerede efterforskninger. På tre år, fra 2007 til 2010, fik politiet dømt 27 personer for menneskehandel, viser en opgørelse, som Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, offentliggjorde sidste efterår. I sagen om Ruta og Egidijus gik det 7

8 derimod usædvanligt let. Efter den første afhøring fik politiet tilstrækkeligt med oplysninger til at få varetægtsfængslet Egidijus, og derefter blev Ruta overgivet til Center mod Menneskehandel. De igangsatte den sædvanlige procedure med at vurdere, om der var tegn på menneskehandel.»når en historie er så klar som i hendes tilfælde, så er der ingen tvivl,«fortæller konsulent Berit Skidmore, der blev udpeget som Rutas kontaktperson. At Ruta skulle ende i de dystre statistikker var ikke den skæbne, hun drømte om, da hun var en lille pige i Ukmergé i Litauen. Hun ville være læge. ENKELTE TRÆHUSE, malet i klare gule og grønne farver, lyser op langs landevejen Pasilés Gatvé, et kvarters kørsel uden for den litauiske provinsby Ukmergé. Størstedelen af indbyggerne bor dog i boligblokke. Trøstesløse bygninger med krakelerede facader og slidte altaner. Kvindehandel-sektionen i Københavns Politis afdeling for Personfarlig Kriminalitet får jævnligt tips om handlede kvinder, men i sagen om Ruta var den mere konkret end normalt. 8

9 Et godt stykke ude ad vejen ligger den lille blågrønne blok, hvor Ruta er vokset op i lejlighed tre på anden sal. Lugten af bål er gennemtrængende i opgangen og inde i lejligheden, der ikke har central varme, men skal varmes op med brændeovn. Brændeknuder er stablet op til loftshøjde langs væggene. Nøgne elpærer hænger fra loftet og vidner om, at der er trukket elektricitet varmt vand er der til gengæld ikke i hanen, men fra kedlen på det åbne komfur. Rutas bedstemor, Appollonia, bor her stadig. Det er hende, som har taget sig af Ruta gennem hele hendes liv. Rutas mor døde af lungebetændelse kort efter fødslen tyve år gammel og Rutas far har været indlagt på en institution for psykisk syge, siden hun var spæd. Den psykiske sygdom går igen i familien. Tre af Appollonias fire børn er indlagt på mentalinstitutioner. Den sidste, Rutas onkel, er i fængsel. Han har siddet bag tremmer siden en tragisk aften, da Ruta var 16 år. Onklen gik amok og slog en anden mand ihjel. Samme aften havde han forsøgt at voldtage Ruta, og havde tæsket hende så voldsomt, at hun var indlagt på hospitalet i to uger. Rutas bedstemor kommer ud af en stor familie, men de var fattige, så da hun var ung, rejste familien til Rusland for at få arbejde.»hjælp mig. Jeg er sexslave fra Litauen,«stod der skrevet med barnagtig skrift på gebrokkent engelsk. 19-årige Ruta havde levet i en uge her i et skur i Vanløse. 9

10 Først efter flere år vendte hun hjem til Litauen og i mellemtiden havde hun giftet sig med en hviderusser, der gav hende de fire børn.» Han var ikke en god mand. Han drak, og han tæskede mig, så til sidst smed jeg ham ud. Men så var jeg alene med fire børn, og de har alle haft en dårlig barndom,«fortæller Appollonia i dag. Ruta voksede op sammen med sin ældre fætter. De delte det ene værelse i lejligheden, indtil fætteren døde af kræft. Da gik Ruta i 4. klasse. Deres to smalle senge står der stadig, midt mellem stablede stole og taburetter. På væggen hænger gamle sort-hvid-billeder af familiemedlemmer, et enkelt krucifiks og et fotografi af en meget ung, smilende Ruta, arm i arm med sin skolelærer.»da hun var barn, var hun en god pige,«husker Appollonia. Ruta voksede op hos sin bedstemor i en boligblok uden centralvarme og varmt vand i udkanten af den litauiske provinsby Ukmergé, godt 50 km fra hovedstaden Vilnius. Det gik ikke godt for hende i skolen. Som syttenårig, mødte hun den første af en lang række af mænd, der viste sig at være mere end dårlige bekendtskaber. Mænd, der er skyld i, at rejsen til Danmark var tredje gang, Ruta blev menneskehandlet. 10

11 Hendes grå hår er redt stramt tilbage bag et sort hårbånd. Hun gestikulerer vildt og ofte med armene, men når hun taler om alle de dårlige ting, der er hændt hendes barnebarn, skutter hun sig, og hendes stemme forvandles til en hvisken.»problemerne begyndte, da hun blev teenager. Hun havde det meget svært i skolen, og så begyndte hun at stikke af. Hver eneste gang de ringede fra skolen og sagde, at hun ikke var mødt op til timerne, var jeg ude at lede efter hende. Hun løj hele tiden, og jeg frygtede altid, hvad der ville ske med hende. Hun mødte en fyr, som trak hende ind i prostitution.«han viste sig at blive den første i rækken. 37-ÅRIGE EGIDIJUS kommer fra byen Kedainiai midt i Litauen. Her har han kone, en 11-årig søn og et bilværksted, han driver med en ven. Ruta mødte ham, da hun i første del af juni 2011 tomlede mod Litauens hovedstad Vilnius og blev samlet op af Egidijus og hans venner. Om aftenen drak de alkohol, men meget mere husker Ruta ikke. Hun er sikker på, at mændene puttede noget i hendes drink, for hun blev bevidstløs. Hun husker kun, at Egidijus ville transportere hende til Norge eller Danmark, og hun troede, at hun ville kunne få et job. I retten forklarede Egidijus, at han havde lejet en varevogn for at køre til Danmark og købe bildæk til sin virksomhed. Tidligere har han været i både Tyskland og Sverige for at købe dæk. De var kun de to i varevognen den lange tur gennem Polen og Tyskland til Danmark. Det tog dem tre dage at komme frem, og om natten parkerede de på rastepladser langs motorvejen.»i løbet af turen voldtog han mig. Det skete i bilen, og han truede med, at han ville tæske mig,«husker Ruta.»Han tog mig hen til huset, hvor jeg skulle bo. Udefra så huset pænt ud, men værelset var usselt. Og så begyndte kunderne at komme til mit værelse. Det hele skete nærmest uden ord. Mændene kom, og jeg var tvunget til at have sex med dem. Han fortalte, hvad jeg skulle gøre med mændene, for det var ham, der lavede aftalerne, og kunderne kunne ikke tale mit sprog,«fortæller hun. Hun ville gerne hjem, men turde ikke sige noget, for Egidijus havde sagt, at hun skulle blive i to uger. Og på et tidspunkt havde han trukket en kniv og truet hende. Ruta fortæller historien, mens hun sidder på et kælderkontor hos den katolske hjælpeorganisation Caritas i Marijampolé, en litauisk provinsby ikke langt fra den polske grænse. Hun har været hjemme i mere end et halvt år og forsøger at etablere et nyt livmed støtte fra Caritas, som det danske Center mod Menneskehandel samarbejder med. De har hjulpet hende med at få et værelse i en ny by, hvor hun tilbringer tid med Caritas socialarbejder; hun skal trænes til at klare sig selv og lære helt basale sociale færdigheder.» Litauen er fuld af disse unge, sårbare piger. Bagmændene leder efter dem i fattige byer rundt omkring i landet. Her finder de piger, der er uuddannede eller arbejdsløse. Piger, der har været udsat for overgreb som børn, kommer fra institutioner, er alenemødre eller måske har været involveret i kriminalitet. Alle de piger, som ingen vil savne, og som bagmændene let kan få til at gøre hvad 11

12 som helst,«forklarer projektleder Kristina Mišiniené fra Caritas Antitrafficking- program. Når Ruta fortæller om sit nye liv i byen Marijampolé, kan hun grine og smile genert. Hun kan godt lide at tilbringe tid ved den store katolske kirke eller gå ned til floden og se på vandet, der fosser igennem slusen. Og hun elsker at tegne og male. Men hun har svært ved at se længere ud i fremtiden:»jeg kan ikke forestille mig, hvilket job jeg kan få, jeg ved slet ikke, hvad jeg er i stand til,«siger hun. Og når snakken falder på det, der skete i Danmark, eller endnu længere tilbage i hendes nu tyve år lange liv, bliver hendes blik fjernt. RUTA VAR 17 ÅR, da hun forlod sin bedstemor. Hun boede i stedet hos mandlige bekendtskaber; mænd, som hun først anså som kærester, men som hurtigt viste sig at være»dårligt selskab«.»der var mange af disse mænd. De slog mig, og jeg var bange for at forlade dem. Jeg er ked af at tænke på den tid. Jeg skammer mig over situationen,«siger Ruta:»Det er bedre at glemme alt det, der er sket. Glemme alle de ubehagelige minder,«konstaterer Ruta. Den livshistorie, der blev nedfældet med hendes egne ord, da hun kom til Caritas, tegner et mere detaljeret billede:»siden jeg var 17 år, har jeg været i prostitution. Mine kærester var for det meste mine alfonser, men de var ligeglade med mig, de fokuserede altid på kunderne. Jeg tog 100 litas (godt 200 kr., red.) for sex, men jeg følte, at de allesammen voldtog mig,«har Ruta fortalt. Hun ser stadig sin bedstemor en sjælden gang imellem, men er ikke meget for at sætte sine ben i hjembyen Ukmergé»mareridtsbyen«, som hun kalder den. Og efter begivenhederne i Danmark er det ikke blevet lettere, for Ruta er blevet et kendt navn og yndet sladderobjekt, fortæller hendes bedstemor. Da danske medier skrev om den befriede, litauiske pige, fandt historien vej til den lokale avis. Appollonia klippede artiklen ud og har gemt den i en gammel, nusset rudekuvert.»derhjemme spreder hun syfilis, i udlandet er hun sexslave«, lyder overskriften. Lige siden teenageårene har Ruta haft syfilis, som det ifølge Caritas er tilfældet for rigtig mange af de litauiske piger, der været handlet til prostitution i Europa. Ruta fik det af en kunde og har efterfølgende spredt sygdommen videre til andre kunder, der ikke ville bruge beskyttelse. Herunder en del mænd i Ukmergé, fremgår det af artiklen.»alle her i Ukmergé fordømmer hende. Det er så forfærdeligt, jeg kan forestille mig de grimme ting, som mænd har gjort med hende,«hvisker Appollonia. 15. DECEMBER SIDSTE ÅR sad Egidijus på anklagebænken i Københavns Byret. Han havde siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i baghaven i Vanløse i juni. Ruta var hentet tilbage til Danmark for at vidne i sagen. Hendes gode ven Zydrunus, der havde sendt nødråbet fra den litauiske»sexslave«videre til ordensmagten, afgav vidneforklaring, og det samme gjorde flere af de kunder, som havde dyrket sex med Ruta i skuret i Vanløse. 12

13 Egidijus nægtede sig skyldig og nægtede at have tvunget Ruta til at have sex med de mange mænd. Men dommeren fandt Egidijus skyldig i menneskehandel og i at have»udnyttet sin overlegne stilling over for den psykisk skrøbelige«pige. Straffen blev fastsat til ni måneders fængsel og udvisning af Danmark i seks år. Rigsadvokaten har siden 2005 holdt øje med strafniveauet for menneskehandel og opdaterer løbende en oversigt over domme i den type sager fra alle landets retter. En opgørelse fra januar 2012 har i alt 14 domme på listen og straffen til Egidijus skriver sig ind i et strafniveau, der spænder fra fængsel i seks måneder til fængsel i tre år og ni måneder, hvilket er den hårdeste straf udmålt herhjemme for menneskehandel. I den sag var der tale om to bagmænd, der sammen havde handlet mindst tyve østeuropæiske piger til prostitution i København. I sidste måned vedtog Folketinget at hæve strafferammen for menneskehandel fra otte til ti år for at få dansk lovgivning harmoniseret med nye EU-regler. TUREN TIL DANMARK med Egidijus var ikke første gang, Ruta blev handlet til udlandet som prostitueret. Allerede som 18-årig blev hun sat på bussen til Tyskland af en håndfuld litauiske mænd, der fulgte efter i bil. Da hun ankom til destinationen en tysk by, som hun stadig ikke i dag kender navnet på blev hun kørt direkte til et bordel, ejet af en russisk mand.»jeg forstod først dagen efter, hvad det var meningen, at jeg skulle. Der kom kunder for at besøge de andre kvinder, men jeg ville ikke. Russeren spurgte mig, om jeg ville hjem, og så købte han en busbillet til mig. Han var ikke sur på mig, men de litauiske mænd var rasende, for de skulle give penge tilbage til russeren,«forklarer Ruta. Ikke mange måneder efter var hun igen på vej ud af Litauen. Hun var kommet i kontakt med en mand, der reklamerede med at kunne skaffe arbejde i udlandet.»han hentede mig og kørte mig til et hus, hvor der var flere mænd. De begyndte at tage en masse fotos af mig, og efterfølgende ville en masse af dem have sex med mig. Dagen efter ville de tage mig over grænsen, og jeg fik at vide, at jeg skulle sige til grænsepolitiet, at jeg skulle besøge familie i udlandet. En af mændene var meget voldelig, så jeg gjorde, hvad de sagde,«fortæller Ruta. Da de holdt ved en tankstation i grænsebyen Birzai på vej mod Letland, så hun sit snit til at benytte en mønttelefon, mens mændene troede, at hun var på toilettet. De tre mænd blev anholdt, og i marts begyndte retssagen mod dem i Litauen. Udfaldet af sagen bliver afventet med spænding på det lille kontor bagved ærkebiskoppens hovedsæde i Kaunas, hvor Caritas Antitrafficking-program holder til. Projektleder Kristina Mišiniené har siden programmets begyndelse i 2001 været i kontakt med over 620 handlede, litauiske piger. De officielle tal i Litauen tæller dog kun cirka et dusin årligt for kun piger, hvis bagmænd bliver dømt i retten, tælles med i statistikken.»da Litauen trådte ind i EU, eksploderede antallet af ofre for kvindehandel. I de seneste par år har vi 13

14 haft ca. 100 piger om året,«fortæller hun. Ruta er langtfra den eneste, der er blevet handlet igen og igen det er helt normalt, at pigerne bliver handlet to-tre gange. I et enkelt tilfælde blev en pige handlet femten gange, fortæller Kristina Mišiniené, og en af forklaringerne er, at pigerne ofte ikke har noget andet at komme hjem til.»pigerne underkaster sig utroligt let. Vi har set sager, hvor pigerne er blevet slået eller mishandlet. I et tilfælde blev en pige låst inde på et badeværelse og neddyppet i koldt vand i timevis. Men andre gange er det nok for bagmændene blot at råbe af dem eller true dem.«tilværelse. Han blev løsladt fra det danske fængsel og sendt hjem tidligere på året, efter han havde afsonet to-tredjedele af sin straf, som det er normalt. For Rutas vedkommende kræver det mere tid, før hun kan komme videre i livet. PÅ CARITAS KONTOR i Litauen bliver den danske dom over Egidijus på ingen måde modtaget positivt.»straffen på ni måneders fængsel er, hvad han ville have fået herhjemme i Litauen, hvis han stjal en taske. Sagen viser alle»bad guys«i Litauen, at de sagtens kan handle en pige til Danmark, tjene penge på hende og ikke få en særlig hård straf,«siger Kristina Mišiniené. For Rutas vedkommende handler det ikke så meget om straf, men om risikoen for igen at møde de mænd, hun aldrig ønsker at se igen.»en masse mennesker leder efter mig. De ved ikke, hvor jeg bor nu, men det er også derfor, jeg er bange for at træde ind i min hjemby i dag,«siger hun. Hun frygter de mænd, der måtte betale penge tilbage til den russiske bordelejer i Tyskland, da hun nægtede at arbejde hos ham. Hun frygter en lang række andre dårlige bekendtskaber fra teenageårene. Og hun frygter Egidijus. Han er i dag tilbage i Litauen, hvor han kan fortsætte sin 14