Nr 1115 Januar & Februar Årgang

Transkript

1 Nr 1115 Januar & Februar Årgang Det er koldt, men det skal det være før det bliver godt - når man er isfisker. (Foto: TV)

2 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 117. fiskeår Nr Januar & Februar Årgang Isfiskeri m.m Furesørestaureringen Med kors, bånd og stjerner på!" Pressemeddelelse mv. fra Frederiksborg Amt LF-fangstrapporter Mindeauktion over Jason Träffs fiskegrej Indhold Isfiskeri m.m. Fiskepleje m.v Izaak Walton klubben fylder Fangsten i oktober Foreningsmeddelelser Grødeproblemer i Gentofte Sø Når disse linier læses har mange brave allerede været ude og forsøgt sig i den ædle kunst at fiske fra isen på nogle af vore søer - og isen er måske allerede smeltet igen. Isfiskeri er ikke hverdagskost som foreningen fast kan tilbyde vore medlemmer i hver sæson.der går ofte flere år imellem at vi mere eller mindre trygt kan gå ud på isen, i håbet om at fravriste det kolde vand nogle fede aborrer,gedder,knuder eller måske sandart.det er derfor en glæde - med vorherres mellemkomst - at kunne servere dette alsidighedens tilbud til vore medlemmer; med efterfølgende frisk fisk på bordet og ikke for mange forkølelser. Lige så sikkert som at is på vore søer er forgængelig, er det et faktum at det er Lystfiskeri-foreningen ikke.udover vinterens fiskeri fra båd eller is, så ligger det 117. fiskeår åbent & ubeskrevet foran os - lige til at kaste agnen ud i.året vil givet bringe endnu mangen en fin fisk på land og endnu flere gode fiskestunder på vore vande. Netop vore vande er underkastet konstante forandringer, som Lystfiskeriforeningen må følge med og præge. I øjeblikket deltager vi i "motorsager" på Esrum og Tystrup Søer, i begge tilfælde ved formanden. For Furesøens vedkommende repræsenterer vor miljøudvalgsformand, Kaj Nielsen alle lystfiskere på søen i arbejdsgruppen vedrørende bio-manipulation og genopretning. En god nyhed her er at gællegarnene foreløbigt er sat i bero det første år, til man kan vurdere om de øvrige fangstmetoder opfylder den nødvendige fangstmængde af fredfisk. Senest er "Regler for færdsel på Farum Sø og Furesø" under revision. Dette sker i samarbejde med Skovdistriktet via en arbejdsgruppe sammen med søens øvrige brugere.her er vi godt repræsenteret ved vor tidligere formand Lars Ulrik Wandel, bistået af Gert Bendix Christensen. Resultatet forventes at foreligge i marts/april. Sagen omkring fiskeretsaftaler på Tystrup Sø har senest taget den drejning at ejernes "mellemmand" 16101

3 erhvervsfiskeren, har opsagt sin aftale fra januar Vi fortsætter uændret under gældende kontrakt frem til Herudover er bestyrelsen travlt beskæftiget med forberedelse til generalforsamlingen herunder regnskaber, faciliteter og budget, medaljer, beretninger mv. samt selvfølgeligt alle løbende opgaver. Af Kaj Nielsen, LF Alle rovfisk, dvs. gedder, aborrer og sandart, der fanges ved opfiskningen af skidtfisk i Furesøen de næste år, skal sættes levende ud igen, er en af konklusionerne på en række af møder der har været afholdt i november 2002 vedrørende restaureringen af Furesøen. Den 11. november var der offentligt informationsmøde i Farum. Med indbydelsen hertil var vi (lystfiskerne) samtidig blevet opfordret til at stille med en repræsentant i den kontaktgruppe, der skal være bindeled mellem brugerne og ledelsen af restaureringsprojektet. Jeg blev, mellem de lystfiskerrepresentanter der var til stede her, valgt som repræsentant i Kontaktgruppen. Efterfølgende har formanden for SU, Preben Ellefsen og Fiskeringens repræsentant i Furesøudvalget, Søren Beck sagt ok for min deltagelse i kontaktgruppen. Kontaktgruppen har holdt møde d. 20. november og der har været møde i Det rådgivende udvalg for fiskepleje på Furesø og Farum Sø d. 27. november. Nedenstående er et samlet referat af disse møder. Furesørestaureringen vil starte i foråret 2003 Dette er blevet en realitet efter at de økonomiske forhold er faldet på plads. EU-life fonden har ydet ca. 9 mill kr, Frederiksborg Amt satser 6,6 mil. kr., og Farum kommune, der har fået vredet armen om, så de kan opretholde deres udledningstilladelse fra Stavnsholt Renseanlæg, har indskudt et tilsvarende beløb (6,6 mil.). I december 2002 var detailprojekteringen sat i gang, og her havde man hyret faglig ekspertise i Firmaet Carl Bro, der på fiskedelen har sat Bioconsult med Christian Hvidt i gang med beregningerne. Når projekteringen er færdigt skal det udbydes i EU-licitation i januar. Projektet vil komme til at bestå af to dele. En iltningsdel og en opfiskningsdelsdel Furesørestaureringen Alt dette, så vor gamle forening fortsat udvikler sig med tiden til glæde for os alle - og ikke mindst - er uforgængelig, når vi taler sjællandsk søfiskeri. Med brav hilsen, Formanden Iltningen Stavnsholt Renseanlæg skal lægge grund til selve iltbeholderne, hvorfra der vil løbe nogle kraftige fordelerslanger, som enten vil blive spulet eller gravet ned i bunden, så de ikke er til gene for opankring. Fordelerslangerne vil ende ved de tre dybeste steder i søen, hvor diffusorerne bliver placeret og hvorfra ilten vil blive fordelt i vandmasserne. Det bliver tilpasset således at iltboblerne, der forlader diffusorslangerne, vil blive opløst i vandet inden de når springlaget, så dette ikke bliver ødelagt. Man vurderer at iltningen vil have maksimal effekt når den har fungeret mellem et og halvandet år. De 3 områder vil hver have et areal på mellem 2-3 ha., hvilket svarer til 2-3 fodboldbaner, hvor det ikke bliver tilladt at ankre op. Områderne vil blive markeret med bøjer. Der vil ikke blive fiskeforbud her, men da diffusorslangerne vil være tøjret ca 50 cm over bunden for ikke at slamme til er der stor risiko for at miste agnen hvis der fiskes dybt her. Det bliver altså på eget ansvar at fiske i området. Indtil videre er det besluttet at iltningen skal fortsætte til 2012, hvor behovet for en yderligere iltning skal vurderes. Frb. Amts og Farum Kommunes tekniske forvaltninger er indstillet på en fortsættelse af iltningen, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis projektet lykkes, vil det nok ikke være populært at politikere til den tid vil lade det hele falde til jorden, så håbet om fortsat iltning efter 2012 er ganske reel. Opfiskningen Furesøen er i virkeligheden to forskellige søer: Storsøen og Store Kalv. Storsøen er meget dyb med smal bredzone og springlag i sommerhalvåret, medens Store Kalv er lavvandet, uden springlag og med store muligheder for nydannelse af den vegetation der engang var. Der er samtidig en markant forskel i artssammensætningen de to steder viser de nyeste fiskeundersøgelser. I Storsøen er aborrebestanden meget stor over springlaget, medens der ved land blev fanget nogle få brasen og skaller. Som lystfiskerne har bemærket i år 2002, er der fanget meget få sandart, og fiskeundersøgelserne viser også at bestanden af sandart er stærkt reduceret i forhold til tidligere år. I Store Kalv er der en langt større tæthed af fredfisk og bestandene har udviklet sig mod en større

4 skallepopulation og en mindre brasenpopulation. Opfiskningen vil direkte rette sig mod de to sidstnævnte fiskegrupper, idet disse har størst indvirkning på søens tilstand. (oprodning af søbund, dyreplanktonædere m.m.). Man vil fiske på fire forskellige måder: Med bundgarn, med vod, med spærregarn og (i nødstilfælde) med nedgarn. Der er planlagt 16 bundgarn i Storsøen, 6 i Store Kalv og 4 i Lille Kalv. Disse vil blive placeret hvor der erfaringsmæssigt er størst mulighed for at fange fredfiskene. Fra 2003 og 2½ år frem vil Store Kalv blive spærret af et 600 m langt garn, hvor der vil være en 50 m bred passage midtpå til gennemsejling for alle fartøjer, samtidig med at der langs bredden vil være et område til passage af lettere både som kajakker og kanoer. Vore problemer med dette garn har selvfølgelig været at rovfisk på gydevandring ville blive fanget her. Det vil de stadig, men der vil blive opsat to ruser, en på hver side ef spærregarnet, så man kan se fra hvilken side fiskene kommer. Alle rovfisk der bliver fanget på den ene side vil blive lempet over på den modsatte side af spærregarnet, så de kan fortsætte deres vandring. I gydeperioderne vil disse garn blive tømt dagligt. Alle bundgarn vil ligeledes blive tømt efter behov fra 1 gang om dagen til hver fjerde dag. Der vil også blive opsat spærregarn ved Lille Kalv. Da der er fundet kransnålalger her, vil der dog ikke blive trukket vod i Lille Kalv. Alt efter hvor fredfiskene befinder sig, vil der desuden fiskes målrettet med vod efter dem. Der vil være intens vodtrækning i Store Kalv fra oktober til marts. Da rovfiskene samles i Store Kalv om foråret, er det hensigtsmæssigt at stoppe voddragning så tidligt som muligt for at give dem fred. Det vil desuden være problematisk at trække med vod senere, idet bundvegetationen som bekendt er ved at etablere sig her, og man ønsker ikke at ødelægge den ny vegetation. Nedgarn, der er den garntype der vil gå værst ud over rovfiskene, vil man det første år helt udelade, idet man vil vurdere effekten af de andre former for fiskeri før man tager stilling til om nedgarnene skal tages i brug. Ornitologerne var også tilfredse hermed, idet de mente at der så ikke ville blive fanget lappedykkere. Det kan ikke undgås at der med disse metoder vil blive fanget gedder, aborrer og sandart. Men alle rovfisk sættes levende ud igen, hvis det overhovedet er muligt. Forslag fra undertegnede om at udsætte alle rovfisk, hvadenten de er levende eller døde, mente man ville sende forkerte signaler om projektet, idet det kunne betyde, at der ville drive døde fisk rundt i søen. Så hellere fjerne de døde med det samme. Generelt om fiskeriet kan det siges, at da der er begrænsede økonomiske midler, så ønsker man at fiske mest effektiv på de bestande (brasen og skaller) som skal væk. Der vil blive ført nøje kontrol med hvordan fangsterne er (bl.a. af undertegnede) og opfiskningen vil løbende blive justeret i forhold til de mængder der fanges ved de forskellige metoder. Frederiksborg Amt har lavet en hjemmeside hvor alt om projektet bliver offentliggjort, således at alle har mulighed for at følge projektet nøje. Adressen er (restaurering, projektplaner og organisation).

5 Med kors, bånd og stjerner på! De fleste LF ere er nok klar over, når de sidder med dette Tidende, at de mellem hænderne holder verdens ældste eksisterende blad for lystfiskere, men LF kan byde på endnu en kuriositet, når det gælder lystfiskeri. Uden direkte beviser, men alene ud fra mit kendskab til lystfiskeri i almindelighed, tør jeg alligevel vove den påstand, at LF også rummer verdens ældste eksisterende præmieringssystem, når det gælder store fisk. I en smukt læderindbundet bog, hvor forsiden er præget med guldbogstaver og bærer inskriptionen Lystfiskeriforeningen Præmieringsprotokol, kan man læse, at indføringen af Store Championmærker er indstiftet d. 8. februar Det vil sige, at for 108 år siden, netop i disse dage, besluttede en flok fremsynede lystfiskere, at alle store fisk, noget som alle lystfiskere drømmer om, ikke blot er noget der skal stå som en erindring i den enkelte lyst-fiskers hukommelse, men er noget der bør noteres for vore efterkommere. En tradition som LF har værnet om lige siden. Hvor begivenheden fandt sted er uvis, men der har sikkert været en højtidelig stemning. Forsamlingen af brave, har alle været iført knækflip, og ude i garderoben på hattehylden har enten bowleren eller den høje hat været placeret. Udenfor i de Københavnske gader kørte hestesporvognen, mens kapervogne bumlede henover de toppede brosten. Jo! Det er grumme lang tid siden. Da små fisk var store og i pund Protokollen rummer notater om præmiefisk fra 1935 og frem til 1990 samt bemærkningerne om, hvorledes Storchampionmærkerne har vandret fra den ene lystfisker til den anden, i takt med at rekorden blev forbedret. Vægtangivelserne fra 1895 er naturligvis i gode danske pund, så vi skal lige have fat i kuglerammen, enten den gammeldags eller den elektroniske, hvis vi skal have vægtangivelsen i nutidens kilo. Først fra 1913 ændres vægtangivelserne til kilo, så man ikke behøver at gange og dividere, når man studerer de meget interessante oplysninger, der er indført med pen og blæk. LF s første indehaver af Storchampion-mærket for gedde var L.V. Erichsen med et eksemplar på 18,7 pund, fanget d. 11. april 1894 i Birkerød Sø. Fredning af gedden i april var ikke noget man praktiserede i de gode gamle dage. Frem til 1913 har der været 6 forskellige indehavere af mærket, og største gedde er på 22 pund. Største registrerede gedde frem til i dag er en madam på 15 kilo fanget af Egon Nielsen i en privat sø på Fyn d. 15. november Hvad vor populære indvandrer sandarten angår, vil mundvigene på de fleste garvede sandartfiskere nok bevæge sig i opadgående overbærende retning, når jeg fortæller, at første eksemplar er fra Vejle Sø på sølle 1,13 kilo, fanget 2. juni Rent banerov set med vore dages fiskebriller. Denne udanske fisk har som bekendt i de seneste 25 år svømmet sin sejrsgang under Furesøens vover, men først i 1956 rammer en LF`er nutidens krav til en bronzemedalje på 5 kilo, da den senere formand Fritz Gleerup, fanger et eksemplar på 5,5 kilo i Silkeborg Søerne. At mærket de sidste 25 år har siddet solidt fæstnet på bestyrelsesmedlem Ulf Hansens bredde bryst for et eksemplar på 11 kilo fra Haraldsted Sø, ved nok de fleste. En justering her og der Reglerne er gennem tiderne blevet tilpasset på forskellig vis, således at de altid har været tidssvarende, men aldrig mere end at den oprindelige tanke om sværhedsgrad er bevaret. Antallet af fiskearter har også været varierende. Blandt andet har der tidligere været præmiering for skalle og brasen, hvorimod knuden først er kommet til meget senere. Udviklingen i vægtgrænserne er interessant læsning. På vores årlige grejauktioner har jeg erhvervet ældre udgaver af Reglement for Lystfiskeri-foreningen, hvor vægtgrænserne fremgår. I 1939 skulle en gedde for et bronzemærke veje 6 kilo og 8 kilo for et sølvmærke. I 1956 er det ændret til 7 kilo for et bronzemærke og 9 kilo for et sølvmærke. Sandarten har som nævnt ikke været stærkt repræsenteret i LF s ungdom, for i 1939 skulle en sandart blot veje 1,5 kilo for et bronzemærke og 3 kilo for et sølvmærke. Det er i 1956 ændret til henholdsvis 3 og 5 kilo. Brasen og skalle forsvinder ud af listerne i perioden mellem 1945 og Sandsynligvis fordi moderne grejer ikke har motiveret til fiskeri efter fredfisk, men vægtkravene var skam barske nok. For brasen henholdsvis 2,5 og 4 kilo og for skalle 0,75 og 1 kilo. Om sidstnævnte vil foreningens inkarnerede geddefiskere i dag nok sukke: Sikke kapitale agnfisk. Silkebånd med historie Medaljerne, der som bekendt uddeles på vores årlige generalforsamling, får alle indgraveret fiskeart, årstal og vægtangivelse, således at man kan se for hvilken fiskeart, den pågældende medalje er uddelt, men der er endnu en kuriositet forbundet med systemet. Hver enkelt fiskeart har sit eget silkebånd, således, at man af båndet kan se hvilken fiskeart det drejer sig om. Og det er ikke tilfældige silkebånd der er tale om. Aborren har samme bånd som i den svenske Vasa Orden, og geddens bånd stammer fra en tysk 16104

6

7 orden fra Bayern Leopold Medaljen. Det blå bånd fra sandarten anvendes i en græsk orden, mens medefiskernes første prioritet, karpen, stammer fra en orden af tysk oprindelse, jeg ikke lige umiddelbart kan finde. Jo!, der var stil over lystfiskerne i de gode gamle dage, inden verden gik af lave og alle klubber, grejproducenter, aviser og hvem ved jeg, begyndte at lave deres egne præmieringssystemer. LF s medalje- system indeholder både stolthed og sjæl og har allerede over 100 år på bagen, så hvorfor ikke lad os tage 100 mere? Nutidens regler Som nævnt er systemet løbende blevet justeret, således at sværhedsgraden hele tiden er op til dato. LF`s nuværende præmiefisk-registrator, Per B. Larsen, der overtog erhvervet i 1999, har fået tilpasset reglerne, så 16106

8 de oppebærer vanlig LF-standard. Det er eksempelvis nu således, at kun fisk fanget i LF-vande tæller med, så alle har samme muligheder. Storchampionmærkerne, der kun er til låns, er for nogle arters vedkommende gennem tiderne gået til. Dem arbejdes der på, at få fremstillet erstatninger for, så rette indehavere, bliver i stand til at pryde sig med rette fjer, selvom de kun er til låns. Store fisk skulle jo gerne blive større og fanger du sådan en så husk, at tilmeldingen sker til Per B. der altid er behjælpelig, hvis der skulle være spørgsmål. Tidende`s Udsendte indendørs i en lun lænestol, spændt afventende det 117. fiskeår. Fotos: Henrik Tørnquist 16107

9 Pressemeddelelse fra Frederiksborg Amt Nu kan der bydes på restaurering af Furesø Frederiksborg Amt har sat entrepriser om iltning, havneanlæg og opfiskning i offentligt udbud. Efter licitationerne, der afholdes onsdag den 22. januar og fredag den 31. januar på Amtsgården i Hillerød, vil det blive afgjort, hvem der kommer til at stå for det praktiske arbejde omkring restaureringen af Furesø. EU udbud Entrepriserne er annonceret i Frederiksborg Amts Avis, Ingeniøren, Licitationen og Fiskeritidende. Da den ene entreprise - opfiskningen - forventes at ligge på et prisniveau, som kræver, at den skal i EU-licitation, er den også annonceret i EF Tidende. Annoncerne kan også ses på projektets hjemmeside Fredfisk landes ved Fiskebæk Naturskole Fra marts 2003 og frem til september 2005 skal der fjernes godt 100 tons fisk, primært Skalle og Brasen fra Furesø, Store Kalv og Vejlesø. Udover trækning af vod sker fiskeriet med spærre- og bundgarn. Til landing og kortvarig opbevaring af fiskene skal den nuværende lille havn ved Fiskebæk Naturskole udbygges. Vi har i den forbindelse købt erhvervsfiskeren ud af den fiskekontrakt, han havde med Statsskovdistriktet og fået lov til at anlægge en ny bro på skovdistriktets arealer, oplyser projektleder Ida Dahl-Nielsen fra amtets Landskabsafdeling. Udbygningen af havnen vil være midlertidig. Når projektet er slut, tilbageføres anlægget tons ilt fra Stavnsholt Anlægget, som hver sæson skal lukke 1000 tons ilt ud på de dybeste steder i Furesø, bliver placeret på Stavnsholt Rensningsanlæg. Når først anlægget er etableret, vil hverken det, fordelingsledninger eller ilt vil være synligt på søen. Fordelingsledningerne spules ned i søbunden og ilten optages i bundvandet inden det når at boble op til overfladen. Ingeniørfirma som rådgiver Til at hjælpe med det meget opfattende papirarbejde, der ligger forud for de udbudte licitationer har amtet allieret sig med ingeniørfirmaet Carl Bro as. Alle spørgsmål og anmodning om udbudsmateriale, skal derfor ske til Elisabeth Krog fra Carl Bro as slutter Ida Dahl-Nielsen. Er man bare almindelig interesseret i at følge projektet, kan jeg kun opfordre til at man jævnligt kigger forbi projektets hjemmeside på Udsendt: Hillerød den 19. december 2002 / PF Yderligere information: Ida Dahl-Nielsen tlf Uddrag af udbudsmateriale: Opfiskning af skidtfisk fra Furesø. Arbejdet omfatter etablering af mandskabsfaciliteter, opsætning og fjernelse af fiskenet, røgtning af fiskenet, vod trækning og afhentning, transport, bortskaffelse af ca. 125 tons skidtfisk i entrepriseperioden samt administration og byggemøder. Entrepriseperioden er 1. marts 2003 til 30. september december 2005 (2 år og 7 måneder) med option på yderligere 2,5 år. II.2.1) Samlet mængde eller omfang (i givet fald inklusive alle delaftaler og optioner) Følgende mængder gælder for hele driftsperioden: - Nedgarn ca m, vod 2 stk., spærregarn 2 stk. og bundgarn 26 stk. - Røgtning af net ca gange og vod trækning ca. 430 gange - Bortskaffelse af ca. 125 tons skidtfisk II.2.2) Optioner (i givet fald). Angiv, hvornår de kan gøres gældende (hvis dette er muligt) Forlængelse af aftalen i yderligere 2,5 år. Beslutning ca. 6 mdr. før kontraktens slutdato 30. september 2005.

10 LF-Fangstrapporter 2002 Dato Fiskeart Fanger Vægt Fiskevand Redskab Vidne Gedde Per Lindholm, 247,53 11,80 Esrum Sø Wobler Britta Christensen Gedde Preben Riis Klausen 217,43 11,20 Tystrup Sø Lev. Agn Jan R. Klausen Gedde Klaus Aaes ,75 Furesøen? Henrik Pedersen Gedde Jens Berentsen 36,30 10,30 Søndersø Lev, agn Michael Rohlff Gedde Torben Christensen 71,98 10,20 Tystrup Sø Lev. Agn Andreas H Nielsen Gedde Mogens Jensen 189,8 9,00 Furesøen Pirk Henning J. Jensen Gedde Henrik Pedersen 314,6 8,50 Furesøen Lev. Agn Klaus Aaes Gedde Ters ,50 Esrum Sø Pirk Per B. Larsen Gedde Per B Larsen ,50 Esrum Sø Lev. agn Torben Sørensen Gedde Paul Leth Pedersen 316,8 7,25 Gentofte Sø Spin Jess Glargaard Gedde Henrik Pedersen 314,6 7,10 Furesøen Lev. Agn Klaus Aaes Sandart Bent F. Laursen 241,60 7,40 Furesøen Lev. Agn Per Ekstrøm Sandart Klaus Aaes 430,00 7,35 Furesøen Lev. Agn Henrik Pedersen Sandart Henrik Pedersen 314,6 7,10 Furesøen Lev. Agn Klaus Aaes Sandart Henrik Pedersen 314,6 6,20 Furesøen Lev. Agn Klaus Aaes Sandart Henrik Pedersen 314,6 6,10 Furesøen Lev. Agn Niels Boes Sandart Mads Lydehøj Hansen 127,75 6,00 Furesøen Lev. Agn Mads Jyde Sandart Lars Lund 351,8 5,70 Furesøen Lev. Agn Bent F. Laursen Aborre Morten Just Svendsen 385,2 1,511 Esrum Sø Pirk Teddy T. Voss Aborre Ulf Hansen 129,90 1,480 Esrum Sø Pirk Per B. Larsen Aborre Ulf Hansen 129,90 1,460 Esrum Sø Pirk Per B. Larsen Aborre Jens Berentsen 36,30 1,380 Sjælsø Dørg Poul Tofte Aborre Patrick Goldbæk 110 1,375 Esrum Sø? Christian Hjejle Aborre Poul Hansen 129,38 1,200 Tissø Spin Christian Hjejle Ål Per Ekstrøm 80,0 1,100 Esrum Sø Pirk Per B. Larsen Fisk anmeldt uden for LF-vande: Gedde Søren Kjær Nielsen 294,00 10,10 Mose i Greve Lev. agn Mindeauktion over Jason Träffs fiskegrej Arrangementer vinteren Spisning før generalforsamling Generalforsamling Mindeuktion over Jason Träffs fiskegrej Der afholdes en auktion over den tidligere Overinspektør Jason Träffs fiskegrej onsdag den 19. marts kl. 20 på Lindegården. På vanlig vis er der eftersyn fra kl. 19. Jason Träffs børn har på smukkeste vis skænket hans grej til glæde for Lystfiskeriforeningen, hvorfor det er vort håb at rigtig mange medlemmer vil slutte op om arrangementet. Overinspektøren Onsdag den 12. marts kl på Lindegården Onsdag den 12. marts kl på Lindegården Onsdag den 19. marts kl på Lindegården 16109

11 Hjemmeside for fiskepleje Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg har nu åbnet en ny hjemmeside, specielt for fiskeplejen. Hjemmesiden indeholder oplysninger om fiskebiologi samt giver gode råd om vandløbspleje, søpleje mv. Hjemmesiden samler gammel og ny viden om fiskeribiologi, om opdræt og udsætning af fisk, om genskabelse af egnede levesteder for de mere end 40 arter, der findes i vandløb og søer. Websidens adresse er: DSF Flere penge til fiskepleje Flere lystfiskere og flere fritidsfiskere har betalt fisketegn og fiskelicens i 2002 end i Saldoen på de to konti er blevet opgjort den 8. november 2002 og viser, at der til den dato er indgået ,- kr. fra lystfiskerne mod ,- kr. på samme dato i 2001 altså en stigning på ,- kr. Hos fritidsfiskerne er der indbetalt ,- kr. mod ,- kr. i 2001 altså en merindtægt på ,- kr. DSF Fiskeplejens dag Danmarks Fiskeriundersøgelser vil afholde Fiskeplejens Dag den 15. marts 2003 i Silkeborg. På denne dag vil DFU blandt andet præsentere den oven for nævnte net baserede fiskeplejehåndbog samt en lang række andre emner, der vedrører fiskeplejeaktiviteterne. Indbydelse og program er endnu ikke helt på plads, men vil blive oplyst, så snart det foreligger fra DFU. DSF Stabilitet i fisketegnsbetalere Fiskeridirektoratet har opgjort antallet af betalere af fisketegn årsvis og amtsvis i perioden fra 1994 til og med Tallene viser en forholdsvis stor stabilitet i antallet af årskort betalere, dog med en stigende tendens. På landsplan betalte godt lystfiskere fisketegn i Dette tal lå nogenlunde stabilt frem til 1997, da tallet steg til godt Højst var tallet i 2000 med godt betalere for derefter i 2001 at falde til godt betalere. Set på amtsplan har Århus amt i hele perioden ligget klart forrest med mellem godt og godt fisketegnsløsere foran Fyns amt med Københavns Amt på tredjepladsen bortset fra 1997, hvor Københavns Amt stødte Fyns Amt ned på tredjepladsen. De to amter ligger i perioden med fra godt til godt betalere. DSF Sørestaurering Miljøstyrelsen har givet Lyngby-Taarbæk Kommune tilladelse til at igangsætte et sørestaureringsprojekt i Kollelev Mose ved anvendelse af aluminium i stedet for jern til fældning af fosfor i mosen. Forøget med aluminium i stedet for jern skal foretages fra februar til juni DSF Izaak Walton Klubben fylder 50 Izaak Walton Klubben i København fejrede d. 12. januar sit 50 års jubilæum. I 1953 indkaldte vinhandler Valdemar P. Haugaard sportsfiskere til møde for om muligt at stifte en klub. Det var ikke en fiskeklub, den driftige Haugaard ville lave men en klub, hvor sportsfiskere kunne mødes og diskutere sporten og dens mange facetter, såsom fiskeriet, naturbevaring, rejseoplevelser og i øvrigt alt til faget hørende. Umiddelbart i forlængelse af mødet d. 12. januar blev den stiftende generalforsamling så afholdt, og ikke mindre end 37 tegnede sig som medlemmer. Izaak Walton Klubben trives stadig i bedste velgående, og i vinterhalvåret mødes medlemmerne en gang om måneden på en hverdagsaften, og efter et hyggeligt måltid er der som regel et foredrag og alm. passiar under hyggelige former. Der er i øjeblikket åbent for medlemstilgang, og skulle du have lyst til at høre mere om vor gamle hyggelige klub, er du velkommen til at kontakte undertegnede for en uforpligtende snak. På Styrelsens vegne Heinz Gerhard Ordfører Telefon

12 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Fangsten i oktober 2002 g Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold , , , , , , , , , , , , , , , brug ikke tusch i rapportbøgerne - tusch sammen med vand gør det umuligt at læse. husk at skrive kg.på alt der bliver hjemtaget. Foreningsmeddelelser Nyindmeldte 10 Erik Andersen Nebsmøllevej 69 B 4100 Ringsted ,5 Erling Hansen Røglevangen Græsted ,65 Frank Lund Chr. Hauchs Alle 18 D 3500 Værløse ,56 Lars Schmidt Diget 90 2th 2600 Glostrup Adresseændringer 20,5 Søren Andersen Skensvedvej Brønshøj ,85 Lars Dupont Kathrinebjergvej 58, st Århus N ,9 Thomas Glygaard Ærtebjergvej Grevinge Per Hansen Snogegårdsvej 3, 2 mf 2820 Gentofte Jens Chr. Holm Amager Boulevard 4, 4.th København S ,5 Steffen Hougaard Hovedgaden 41, B, 2 th 3460 Birkerød ,75 Jørgen Jørgensen Hjarnøvej 4 C 4700 Næstved ,4 Brian Kristensen Grækenlandsvej 25 st.th 2300 København S ,3 René Letvad Hvidsværmervej 19 B 2610 Rødovre ,7 Claus Mortensen Skærødvej 1 C 3200 Helsinge ,64 Hans Verner Poulsen Bæverdalen Rødvig Stevns ,65 Kim Lundsgaard Poulsen Elmelyparken 4 A 2 tv Solrød Strand Mads Scheibye Skovlyporten 3, Holte ,25 John Steinert Rørsangervej 47, 2 tv 2400 Kbh. NV ,25 Lars Søfort Rugvænget 2, th 2750 Ballerup ,3 Ulrich Thorsen Borupvej 9 B 3320 Skævinge Udmeldte 238,15 Verner Larsen Grantofteparken Ballerup Jonas Laursen Kronebakken Virum ,86 Thomas Pedersen Vesterbo Værløse ,05 Allan Tim Petersen Kalbyrisvej Næstved J. Schrader Kastanievej Holte Døde 421 Bent Øhlenschlæger Tåstruphave 45, st. th Tåstrup

13 Grødeproblemer i Gentofte Sø Som tidligere omtalt i dette tidende, er Gentofte Sø plaget af stigende mængder grøde. Tidligere har det været sådan at grøden manuelt blev beskåret og bortfjernet, men det er nu sparet væk. På grund af en henvendelse fra grundejerforeningen der har både i søen, henvendte kommunen sig til Amtet for at få en tilladelse til en forsøgsordning for at holde grøden nede omkring den lille havn med hjælp af en membran over bunden. Derudover skulle der skæres en 10 meter bred sejlrende nordover til et nogenlunde grødefrit område. Amtet gav en tilladelse for 1 år. Tilladelse er nødvendig fordi Gentofte Sø har status af EUhabitatsområde. Denne tilladelse har Dansk Botanisk Forening klaget over til Naturklagenævnet, fordi man mener at denne grødebeskæring vil få alt for stor negativ effekt på søens flora og vegetation (grøde red.) Adspurgt herom af Naturklagenævnet, kan foreningen dog ikke sandsynliggøre den negative effekt, men til problemet med sejlads udtaler den, at robådene kan udskiftes med kanoer, der meget lettere kan sejle i grøde. (Kilde Villabyerne ) Få tilsendt et gratis udsalgskatalog, der bugner med tilbud til: Spinnefiskeren, fluefiskeren, havfiskeren, søfiskeren, trollingfisk... - du kan selv fortsætte! Web-bookning på Voice-responce bookning på tlf Åbent døgnet rundt Rekvirer vort udsalgskatalog! OBS: Køb for 500,- eller mere under udsalget - så forærer vi dig en overraskelse til en værdi af 135,-! Bådprotokollen fra 1/12 til 31/3 Åben mandag & torsdag 9 til 13 Lørdage, søndage og helligdage lukket Tlf: Bådprotokollen er lukket 1/4 til 14/4 Frederikssundsvej København NV Tlf St. Torvegade Rønne Tlf Se bunker af gode tilbud på:

14 Reserveret postvæsenet Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen. Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf , bedst hverdage kl Sekretær: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 Ramløse, 3200 Helsinge Telf Næstformand: Gert Bendix Christensen. Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky. Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Jens Thusholt J.M.Thielesvej 16 st. tv Frederiksberg C. Telf Postgirokonto Redaktør: Thomas Vedel Brillerne 40, 2840 Holte Telf lf-tidende@lystfiskeriforeningen.dk Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt. Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13, Tlf Helligdage, lørdag & Søndag lukket Indmeldelse: Sekretariatet (se ovenfor) Tlf Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, telf Bådudvalg: Niels Boes, telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg. Telf , Telefax Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Thomas Vedel (ansv.) ISSN