November Nr Årgang 16939

Transkript

1 November 2007 Nr Årgang 16939

2 16940

3 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 121. fiskeår. Nr November Årgang Indhold Årstidens fisk Karrusel på Lyngby Sø En dejlig møgdag Sikken en forening! Næsten en kvart million ål udsat i søer og vandløb Introduktionsmøde i Holte Sneglehuset Galathea fandt ingen gydende ål i Sargassohavet Kom ud af busken! Forsiden Nye præmiefisk pr Fangstrapport Lystfiskeritidendes højtærede redacteur efterlyser ofte stof...gerne fra eksotiske fiskemål og med hårrejsende skildringer om braves kampe med vandets kæmper. Derfor dette bidrag langt borte fra vore søer, helt ovre fra det mørke Jylland, hvor det denne dag skinnede blankt. Årstidens fisk ÅRSTIDENS FISK På September fiskemåneds sidste daw i højvande under drivende skyer og grøde; den tog æ flow med et brag. Han stred bravt, men kom på land - en junifisk ved denne tid?! 8 pund skinnende blank, lige fra vorherres støbeform; Måske ikke den største men hvor smuk. En vidunderlig fisk fra Karup Aa

4 Karrusel på Lyngby Sø 1950 Refereret af Julius Wedege For næsten 60 år siden fiskede og fiskesnakkede jeg tæt med havebrugsstuderende Erik Klubein. Somme tider ad postvejen. Her er indholdet af hans anvisning på vintergeddefangst i Lyngby Sø. Han skriver: Lyngby Sø er en udmærket sø med mange og store gedder. Den er mørk med kort gennemsigtbarhed. Desuden meget brintholdig, som er størst om sommeren. Dette bevirker at gedderne så trækker ind i Bagsværd Sø, hvor vandet brintmæssigt er mere rent. Om vinteren går de tilbage, så Lyngby Sø er det, vi almindeligvis regner til vintersøerne. Anskaf et kort over søens bundforhold, idet det er af allerstørste betydning at kende disse, da gedderne om vinteren går ud på det dybe vand. Gedder jager meget med synet. Men i en så mørk sø som Lyngby Sø er den næsten blind. Den tåler derfor ikke sollys og vil derfor altid stå med hovedet længst væk fra solen. Dette er særdeles vigtigt at huske. Nu lidt om rotterne. Hvorfor de fanger de fleste gedder. (Med rotter mener EK rutinerede søfiskere hvilke for det meste nok har været LF ere (Ref.s anmærkning)). Disse ror i både og lægger agnfisk eller blink ud fra to stænger anbragt til hver sin side. De ror meget langsomt. Jeg tror en sammenligning af farten og fangede gedder ville vise, at jo langsommere jo flere fisk. Hvorfor? Jo gedder ser jo dårligt. Så man må give dem mest mulig tid til at få øje på agnfisk eller blink. Læg mærke til i hvilken retning der ros. Altid i cirkler! Det er blandt rotter fastslået, at karruselroning er det eneste, som giver resultat. De er blot ikke klar over, hvad der egentlig går for sig. Tænker ikke i dybden, men slår sig til tåls med, at karrusellen er det eneste saliggørende. Jeg vil påstå, at karrusellen ikke har betydning for de 330 grader af cirklens omkreds. Men at det altid er inden for de 30 grader, gedden hugger. Det er det stykke af karrusellen, hvor agnets retning er mod solen, og altså ret ind mod gedderne, som står i samme retning som sollyset. 1) sol, 2) dybt vand, 3) båd og roretning, 4) dårligt stræk, da agnen kommer bagfra, 5) kan give hug, men som regel ikke, 6) dette stykke giver hug! Vælg en dag med solskin efter en nattefrost, hvor det lige har frosset så meget, at der er lidt is langs søens bredder. Ved kast fra ankret båd lægger du denne mellem solen og det dybe vand. Der kastes så ud over dybet. Jo længere des bedre chance. Blinkene Salmo og Esox, hvis man ikke er så heldig at have Nøkken. Blinket skal have nogen tid til at synke noget, før der spindes ind. Og da så langsomt at det kun holdes i gang. Farten skal være jævn. Ingen ryk eller bevægelser med stangspidsen, som helst skal holdes nede i vandet. Hvorfor så langsomt? For at give gedden tid til at se blinket, og især give den tid til at vende sig langsomt for at gå efter det. Altså mod sollyset, som gør den næsten blind. Dette er altså mine teorier. Og jeg indestår for, at de giver hug

5 Om det sker, at jeg ved et af de himmelske fiskevande møder den gode Erik Klubein vil jeg skynde mig med at sige, at jeg bestemt ikke bryder mig om udtrykket rotter. Det vil ganske vist ikke anfægte den lidt arrogante fiskeherre. Derimod vil han blive varm, når jeg er enig i, at gedder fortrinsvis står med halen mod solen. Og at spinner, blink eller wobler skal bevæges langsomt. Og helst passere fiskene bagfra! Hvor de blinde såvel som de seende formentlig via sidelinien lades op til aktivitet. Vinteranvisningerne her gælder ikke jagende gedder, der gerne er nemmere at få kontakt med. Hvilket efter en tid i det jyske med de klubinske teorier, fik ham til at droppe geddefiskeriet med begrundelsen : Det blev for nemt at fange gedder! 1) sol, 2) båd, 3) lavt vand, 4) dybt vand, 5) blink, 6) spinneretning 16943

6 En dejlig møgdag v. overinspektøren Det tegnede ellers så godt. 3 sekundmeter fra nordøst og fuld sol. Fat i grejet, ned i båden med sprælske skaller, der så ud til at kunne gøre god reklame for sig selv, og så ud på søen. Men ikke så snart havde jeg mine 3 stænger i drift, før vejrguderne lige skulle vise, at det er dem og ikke vejrfolkene der bestemmer. Vinden friskede gevaldigt og der kom rynker på vandet. Senere også skum på bølgerne. Jeg havde mit hyr med at styre linerne i den stærke vind, og det måtte jo gå galt. Først forsvandt bagbords flåd, og medens jeg overvejede hvor længe jeg skulle lade fisken løbe, gik også styrbords flåd ned. Inden jeg nåede videre, gik båden på tværs af søerne og der lød et hyl fra min tredje stang. Linen var kommet ind i skruen på elmotoren. Stop for motoren, og så begyndte jeg at bjærge den første stang - ikke nogen helt let opgave i den oprørte sø med båden i drift for vinden og med tre liner ude. Fisken havde stille og roligt taget omkring 50 meter line i et roligt og stabilt træk. Da jeg strammede op, mærkede jeg fast fisk, og tilmed en god en af slagsen - de typiske tunge og rytmiske dunk, afslørede den med det samme som en sandart. På vanlig sandartmaner tog den adskillige voldsomme udløb indtil trykforskellen gjorde den mere spag og medgørlig, og den gled til sidst ind over ketsjerrammen. Stor var min overraskelse, da jeg så hvor stor den egentlig var - men så kom den ellers hurtigt ned i dammen - jeg havde jo mere at tage vare på. Den anden line blev så også bjærget med en mindre sandart på krogen - senere vejet til 3,8 kg. Den sidste line havde jo kun fanget elmotoren, men det tog til gengæld rigtig lang tid at få bøvlet den fri. Jeg havde endnu et par timers fiskeri tilbage, som gav et par 4 kilos gedder. Jeg besluttede mig så for at tage ind. Vel ankommet til Frederiksdal blev den store sandart vejet på stationens bismervægt til hele 8,0 kg - personlig rekord. Heldigvis var stationens inspektør Dan Ekman til stede og kunne bevidne den imponerende vægt. Fisken var i flot form og i fin kondition. Jeg fiskede med pænt store skaller 15 meter nede over dybt vand - og fiskeguderne må have set i nåde til mig, for det var mine første sandart i 10 uger på trods af adskillige fisketure. Tålmodighed belønnes åbenbart også i virkeligheden. Og sådan blev en møgdag til en dejlig dag. Foto: Bitten 16944

7 Efterårs tilbud Forretningen bugner af spændende grejer og fremragende tilbud. På vores hjemmeside kan du se (og købe) alle de gode tilbud, samt masser af andre spændende varer. Mest af alt, vil vi selvfølgelig, helst byde dig velkommen i Danmarks største grejbutik, hvor du kan se det hele og vi har mulighed for at råde og vejlede dig. Shimano Twinpower FB, 7 A-RB kuglelejer samt 1 rulleleje. Leveres med ekstra spole. Wobbler marked, vi har købt et stort parti meget spændende wobblere, i meget spændende farver. Der er 3 modeller i Poppers samt diverse store wobblere op til 85 gr. Wobblerne skal virkelig ses, de er bare flotte. 1 stk 49,- 3 stk 99,- Twinpower 2500 FB Før 2899,- 1799,- Twinpower 4000 FB Før 2999,- 1899,- Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf info@fiskegrej.dk 16945

8 Sikken en forening! v. Miljøudvalget Efter at have konfereret med udsætningsmyndighederne i Silkeborg, hvor jeg havde fået at vide at der ikke var ål til udsætning i år, fordi de alle var smittede med sygdom, tog jeg glad og fro på ferie i det franske. Dog ked af, at vi ikke ville få ål i år. Omkring d juli fik jeg et mobilkald dernede fra åleopdrætteren, der spurgte, om jeg var klar til at sætte ål ud d.19.juli. Han havde nogle, der ikke var syge. Jeg havde af indlysende årsager ikke mulighed for at gøre noget ved sagen. Og jeg havde ikke lige taget LF - telefonbogen med på ferie. Nogle dage efter hjemkomsten fik jeg flg. mail: Hej Kaj. Håber du har haft en god ferie. Og så vil jeg bare fortælle dig, at vi d.19. juli har sat åleyngel ud på flg. søer. Gyrstinge Sø 7000 stk. v. Jan Strøe Gentofte Sø 1500 stk. v. undertegnede Lyngby Sø Bagsværd Sø Søndersø 3500 stk. v. Bjørn Sterup Hansen 4500 stk. v. Dan Ekman 4000 stk. v. Werner Larsen Ters sørgede for den fysiske og psykiske support. Alle svømmer nu velfornøjede rundt og venter på at blive fanget, når de har nået passende størrelse. Hilsen Ulf En smule detektivarbejde afslørede, at ålemanden i det jyske havde fundet vores hjemmeside og der fundet et telefonnummer, der svarede midt i ferien. Ulf Hansen tog affære og organiserede hele dagen. Hvor er det dejligt med alle de villige LF ere, som med det samme stiller op, når der er behov. Sikken en forening! Næsten en kvart million ål udsat i søer og vandløb Fra Ferskvandsfiskeribladet I denne sommer er der udsat i alt ål som et led i Handlingsplanen for Fiskepleje, og det er de salte vande, der har fået langt de fleste ål, nemlig i alt stk. De ferske vande i søer og vandløb er tilgodeset med i alt , og af dem er der givet 100 pct. tilskud for de stk. Det er nemlig sådan, at ål der udsættes i søer, hvor offentligheden har adgang, kan dækkes med tilskud på 100 pct., og det er altså sket for de flestes vedkommende. Ellers er det sådan, at lokale lystfiskerforeninger, erhversfiskere eller lodsejere betale efter krone til krone-princippet i de søer, hvor der er begrænset adgang, og det kommer i år til at omfatte ål, hvor der så er givet 50 pct. i tilskud. Med hensyn til åleudsætninger i vandløb forgår det efter en turnusordning, som omfatter 30 af de største vandløb i Danmark. I år er det Tryggevælde Å og Odense Å, der hver får ål udsat, og meningen er altså, at man i løbet af en årrække skulle nå rundt til samtlige 30 udvalgte åløb. Det Danmarks Fiskeriundersøgelser med Michael Ingemann Pedersen som ankermand, der organiserer udsætningerne, og ud over landet er det så fritidsfiskere, lystfiskere og erhvervsfiskere, der står for den praktiske side af sagen. Pengene til udsætningen er tilvejebragt via fritids - og lyst -fiskeres indbetaling af fisketegn, og i år har udsætningen kostet næsten 3 millioner kroner

9 Introduktionsmøde i Holte Mandag den 17. september havde vi en dejlig aften i vores gamle klubhus på Holte station, hvor Henrik Tørnquist, Per Ekstrøm og undertegnede havde inviteret til et introduktionsmøde for interesserede medlemmer. Der var syv, som havde taget imod tilbudet, og spørgelysten og dialogen var god. Per E. startede mødet med en kort velkomst og nogle kvikke bemærkninger, hvorefter han gav ordet videre til Henrik, der i sin sædvanlige muntre stil redegjorde for sin færden i Lystfiskeriforeningen, lige siden han som lille blev fragtet rundt på Holteanlægget i en Moseskurv (i dag bruger vi en postbalje om nødvendigt). Efter en nøje gennemgang af foreningslivet med uskrevne regler og gode råd, kom turen til mig, der efter bedste evne svarede på mange gode spørgsmål om fiskeriet i vores søer. Derefter blev ordet givet frit over en kop øl, og stemningen var tilsvarende løssluppen. Jeg er overbevist om, at vi efter en lang aften har fået knyttet endnu et hold gode kammerater til foreningen. Per B. Tilføjelse til reglementets punkt 67 Når et storchampionmærke overgår til et andet medlem, som fanger en tungere fisk, tildeles det medlem, der hidtil har været indehaver af storchampionmærket, en erindringsmedalje til evigt eje. Erindringsmedaljen tildeles ikke, hvis fortabelsen skyldes, at det pågældende medlem udmelder sig af foreningen eller afgår ved døden. Der kan kun tildeles en erindringsmedalje pr. fisk pr. medlem. ANDESPIL Lystfiskeriforeningen afholder det traditionsrige andespil onsdag d. 7. november 2007 kl Adressen er denne gang Biblioteksvej 60B, 2650 Hvidovre i Hvidovre Sportsfiskerklubs lokaler (Beliggende overfor HBC (Hvidovre Badminton Club)) Også i år vil der være uovertrufne fine præmier. Bestyrelsen 16947

10 Sneglehuset Før Lystfiskeriforeningens hus, Sneglehuset, er af vores ihærdige inspektør Ole Chr. Pedersen (inspektør for både Tyvekrogen og Sneglehuset i Vejlesø) m.fl., efter længere tids arbejde nu færdigrestaureret. Det smukke resultat kan ses her (før/efter-billederne). Fotos: Per Ekstrøm 16948

11 Efter 16949

12 Galathea fandt ingen gydende ål i Sargassohavet Det betyder også, at ålens mysterier endnu ikke er opklaret Der blev ikke fanget voksne gydende ål, der var stort set ingen signaler fra større fisk (f.eks. ål) på ekkoloddet og der var meget få bifangster, herunder sneppeål og blæksprutter. Det oplyste professor Michael Møller Hansen, da han i 7- udvalget redegjorde for resultatet af Galathea-ekspeditionens undersøgelse efter gydende ål i Sargassohavet. Det var netop 7-udvalget, der havde bevilget kr. af fiskeplejens midler til undersøgelserne i Sargassohavet, og der var stor optimisme med hensyn til at komme ålens hemmelige verden noget nærmere. Projektet gik bl.a. ud på at fiske efter gydende ål med en moderne trawler med et stort net, undersøge økosystemet i Sargassohavet og herunder fordelingen af ålelarver, undersøge ålens genetiske struktur baseret på DNA-analyser af indsamlede ålelarver, identificere ålens æg i Sargassohavet og undersøge ålens vandringsadfærd med pop-up sateellit data-mærker. Efter de første trawltræk, måtte man sætte nyt større trawl på. Ombord på Vædderen foregik arbejdet ekstremt velorganiseret, bl.a. med planktonindsamling, inklusive ålelarver. Man arbejdede med hydrografiske data og anden biologisk information, samt beskrivelse af Sargossahavets økosystem Det viste sig, at tre timers træk med et enormt net, kun gav 1-2 l plankton, dvs., at der er tale om en marin ørken i dette område. Der udestår nu et stort arbejde i laboratoriet med analyser af de forskellige data og det materiale, der blev indsamlet, hvortil der også er givet tilsagn om fiskeplejemidler i Hvad kom der så ud af det? Der er modtaget data fra 15 af de 22 satellit-mærker, der blev sat på voksne ål i Irland før deres vandring mod Sargassohavet. Der er her tale om en rekordhøj succesrate sammenlignet med andre studier. Desværre kom intet mærke helt til Sargassohavet, men det mærke som kom længst nåede 1300 km. Ruten til Sargassohavet er ca km, og ålen antages at kunne tilbagelægge denne strækning indenfor et år, selvom der reelt ikke findes resultater, som påviser dette. Indtil nu er der ingen data om ålens vandring efter at den har forladt kontinentalsoklen, men der er mange teorier om dens vandring, inkl. svømmedybder på mere end 1000 meter, navigation ved hjælp af geomagnetisme m.v. Mærkningsdataerne fra Galathea 3- projektet viser nu, at ålene har en døgnrytme i deres vandring samt at de svømmer inden for de øverste meter Desværre blev der ikke fanget voksne gydende ål og der var ingen signaler fra større fisk, f.eks. ål, på ekkoloddet, idet Sargassohavet er utroligt næringsfattigt. Da Sargassohavet er enormt må man til fremtidige forsøg anbefale bedre og billigere satellitmærker og et fiskeri målrettet mod områder, hvor mærkerne kommer op. Der blev opsamlet utallige æg, fra 1 mm og opefter, men næsten ingen æg ligner åleæg fra opdrætsforsøg. Man fandt dog 11 potentielle åleæg, som opbevares individuelt, og sandsynligvis er der flere mulige åleæg i planktonprøver som opbevares i ethanol. Michael Møller Hansen var dog ikke særlig optimistisk, da æg fra andre ål, f.eks. havål, også ligner æg fra den europæiske og amerikanske ål. Det arbejde, der nu skal begynde er bl.a. at se nærmere på ålelarvernes genetiske struktur og se hvor mange af de i alt ca. 230 ålelarver, der blev indsamlet, er henholdsvis europæiske ål og amerikanske ål. (Fra ferskvandsfiskeribladet.) 16950

13 Kom ud af busken! Følgende er svar på opfordringen om at komme ud af busken i september nummeret af LF-tidende. Der er ganske enkelt kun en årsag til, at jeg og andre yngre medlemmer ikke vælger at deltage i den årlige Furesø-konkurrence. Årsagen er punkt 9 i dette års regler for konkurrencen, nemlig, at det kun er muligt at indveje aflivede fisk. Mit, og andres, fiskeri er baseret på catch and release princippet, og dette umuliggør vores deltagelse i konkurrencen. Jeg håber inderligt, at det en dag bliver muligt at indveje levende fisk. Jeg værdsætter mit medlemsskab, de utroligt gode faciliteter og den hyggelige stemning, der hersker rundt omkring på stationerne. Men så længe reglerne er som de er, finder jeg det desværre ikke muligt at deltage i den årlige dyst på Furehavet. En løsning kunne være mulighed for at indveje levende fangster ved en dommerbåd, for derefter at genudsætte fisken. Mvh. Carsten Teddy Nielsen 283,22 Forsiden Redaktøren modtog denne sommer en mail fra Niels Riis Ebbesen. Og takker samtidig for tilladelsen til at bruge billedet af den ærværdige. Esrum Sø er meget stor når bensinmotoren er gået i stykker. Men hjælpen er altid nær, når man er medlem af LF. Per B. blev selvfølgelig trukket nordpå til sine fiskepladser af Per E. Senere fik Per E. lov til at tage et par billeder af Per B. s fangster. Gedder op til 5,8 kg og adskillige fl otte aborrer med denne på 1,730 kg som den største. Per E. fik derefter lov til at trække Per B. hjem igen. Jeg er ikke medlem af LF, men er medlem af Ølstykke Lystfiskerklub. Via denne har jeg adgang til Fiskeringens både. Jeg har for nyligt læst Mogens Espersens bog Så stor, og den har vakt min interesse for LF, så forrige gang da jeg var ude og fiske på Søndersø, roede jeg ind til LF s station for at se på faciliteten. Det var ved den lejlighed, at jeg mødte den ærværdige fisker, som stod på toften i en af LF s både. Jeg havde heldigvis mit kamera med mig, og det blev til en hel billedserie fra Søndersø stationen. Med venlig hilsen Niels Riis Ebbesen 16951

14 BK 05/ / VINTERENS MØDER Andespil: Onsdag d.7. november NB! Sted: Biblioteksvej 60B, 2650 Hvidovre Se annonce andetsteds i bladet. Grejauktion: Onsdag d.23 januar 2008 Generalforsamling: Tirsdag d.11 marts 2008 De to sidste arrangementer foregår på Lindegården som sædvanlig. Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på

15 Nye præmiefisk pr Dato: Fiskeart: Fanger: Vægt : Fiskevand: Redskab: Vidne: Aborre Bent F. Laursen 241,6 1,600 Esrum sø Jig Henrik Pedersen Aborre Werner Larsen 238,15 1,450 Furesøen Wobler Tor Jensen Aborre Bent F. Laursen 241,6 1,240 Esrum sø Pirk Henrik Pedersen Sandart Ters 392,7 8,000 Furesøen Lev. agn Dan Ekmann Fangstrapport Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Fangsten i Juli , , , , , ,75 149, ,5 30 2,9 7 25, Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Fangsten i aug 2007 Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold ,9 1 2, Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold , , , , , , , , , ,

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Henrik Pedersen Gurrevej 351, 3000 Helsingør Telf henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Tirsdag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 og 17 (kun hverdage) Lørdag 9 og 14 (kun hverdage) Telf Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf Bådudvalg: Niels Boes, Telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød