VVM-redegørelse. Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Transkript

1 VVM-redegørelse Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Januar 2017

2 Kolofon Titel: VVM-redegørelse Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Emneord: VVM, VVM-redegørelse, Bunken Klitplantage, risiko Udgiver: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Sprog: Dansk År: 2017 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 3

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Ikke teknisk resumé 7 3 Lovgrundlag og VVM proces 13 4 Projektbeskrivelse 17 5 Alternativer 19 6 Planforhold 20 7 Eksisterende forhold 24 8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 26 9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværge-foranstaltninger Mangler og begrænsninger ved miljøredegørelsen Referencer 37 4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

4 1 Indledning Der har været opbevaret ammunition i bunkers i Bunken Klitplantage helt tilbage fra Anden Verdenskrig. Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950 erne og udvidet i 1960 erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af Forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken ved Elling med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev både lageret og ammunitionsfabrikken omfattet af de almindelige EU-risikoregler for farlige virksomheder. Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken. Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVMprocedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes. Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel udlejer arealerne i Bunken Klitplantage til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne. Lageret ligger lige sydøst for Råbjerg Mile, og området er offentligt tilgængeligt. Lagermagasin set fra vej. 1.1 Læsevejledning VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resume (afsnit 2), hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Afsnit 3 rummer det lovgivningsmæssige grundlag, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen. Afsnit 4 beskriver baggrunden for projektet og afsnit 5 indeholder en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Afsnit 6 er en beskrivelse af gældende planforhold og planændringen som følge af det kommuneplantillægsforslag, der er udarbejdet i forbindelse med her omhandlede VVM proces. Øvrige eksisterende forhold beskrives i afsnit 7. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 5

5 Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter beskrives i afsnit Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etableret og iværksat (afsnit 11) samt en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne af miljøpåvirkningerne fra projektet (afsnit 12). 6 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

6 2 Ikke teknisk resumé 2.1 Indledning Det nuværende anlæg er bygget i midten af 1950 erne og udvidet i 1960 erne. Lagerfaciliteten har været anvendt af forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Virksomheden Denex A/S har overtaget aktiviteterne. Ved privatisering blev lageret omfattet af reglerne for risikovirksomheder. Der er ikke tidligere blevet udarbejdet VVM eller miljøgodkendelse for lagerfacilitet Bunken. Lagerfaciliteten er en risikovirksomhed, og der skal derfor gennemføres en VVM-procedure, og aktiviteterne skal miljøgodkendes. Det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der er VVM-myndighed i denne sag, mens Miljøstyrelsen er myndighed i forhold til miljøgodkendelsen. Som led i VVM-processen skal der endvidere udarbejdes et kommuneplantillæg med retningslinjer for anlægget. Det er i dag Erhvervsstyreslen (ERST), der er planmyndighed og derfor står for processen omkring kommuneplantillægget. Naturstyrelsens arealenhed i Vendsyssel ejer arealerne i Bunken Klitplantage og udlejer dem til Denex A/S. Forsvaret ejer og vedligeholder bygningerne. 2.2 Projektet Lagerfaciliteten er et anlæg, som består af 31 lagerbunkers, en vagtstue og et værksted. Ammunitionslageret er jordoverdækkede magasiner, som har været anvendt af forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. Der er forholdsvis lang afstand mellem magassinerne. Anlægget dækker derfor et område på næsten 50 ha. Denex bruger lageret til opbevaring af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, som i alle tilfælde er emballeret efter gældende regler. Derudover anvendes lageret til opbevaring af ammunition, der skal destrueres. Der er dagligt maksimalt 10 lastbiltransporter til ammunitionslageret. Kørslen foregår på asfalteret vej/sti ind til lagerbunkerne. Det er et eksisterende anlæg, og der er ikke ansøgt om udvidelse eller ændringer af anlægget. Driften, anvendelsen og omfanget af lagerfaciliteten vil være uændret. Det anmeldte lageranlæg er således omfattet af VVM-reglerne alene som følge af ejerskifte. 2.3 Omgivelserne Bunken Klitplantage ligger som den midterste af tre klitplantager på Skagen Oddes østlige side. Den grænser mod nord op til det noget lavere liggende og meget mere sammensatte Starholm og Hulsig. Mod syd afgrænses klitplantagen af landevejen og af Bunken sommerhusområde. Gennem klitplantagen løber, ud over landevejen og jernbanen fra Frederikshavn til Skagen, også to parallelle højspændingsledninger. Den østlige del af klitplantagen er domineret af vej og jernbane, samt en campingplads. Den centrale del af klitplanta- Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 7

7 gen indeholder et mønster af bunkers og asfalterede veje. Den vestlige del er overvejende lav bjergfyr og andet nåleskov. Både vest og syd for denne lave del af klitplantagen findes åbne klithedearealer. Hele Bunken Klitplantage er omfattet af fredskovspligt. Bunken Klitplantage. Den omtrentlige placering af lageret er markeret med rød ring. Råbjerg Mile ligger umiddelbart nordvest for klitplanatgen. Råbjerg Mile-området og Bunken Klitplantage er åben for offentlig færdsel. Hvert år er der ca besøgende til milen og plantagen. Over ¼ af disse overnatter på campingplads. Bunken Camping ligger i klitplantagens nordøstlige del mellem hovedlandevejen og Kattegat. Endvidere ligger den private Råbjerg Mile Camping helt op til Bunken Klitplantage. Umiddelbart syd for Lillesø, i den vestlige del af Bunken Klitplantage, ligger 2 shelters til overnatning, ejet af Naturstyrelsen. Nationalcykelrute 1 Vestkystruten samt en riderute og flere vandreruter går igennem Bunken Klitplantage. 2.4 Miljøpåvirkninger Det anmeldte projekt er et eksisterende anlæg, som ikke planlægges ændret fysisk. De miljøpåvirkninger, der er undersøgt nærmere, er påvirkninger relaterede til driften af anlægget. Disse påvirkninger er opsummeret nedenfor: Natura 2000 Anlægget grænser mod syd og vest til Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, omfattet af Naturstyrelsens Natura 2000-plan fra april De tre sydligste ammunitionsbunkere ligger i Natura 2000-området, men da der ikke er registreret habitatnaturtyper i nærheden af bunkerne, sker der ikke nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget. Den primære påvirkning ved anvendelse af lagerfaciliteterne er den daglige trafik med typisk 1-2 og max. 10 transporter om dagen. Det er vurderet, at denne trafik ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer endvidere ikke, at et evt. større uheld med brand og/eller eksplosion i én eller ganske få bunkers vil kunne påvirke de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for så væsentligt, at bevarings- 8 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

8 målsætninger ikke kan nås eller opretholdes, jf. i øvrigt kommende afsnit om risikoforhold. Da det kan udelukkes, at den fortsatte anvendelse af de eksisterende bunkers vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. Bilag IV-arter Bilag IV-arter er beskyttet mod at blive efterstræbt og desuden må deres yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Da der ikke sker anlægsmæssige ændringer og der ikke foregår færdsel uden for de anlagte veje, vurderes at bestandene af eventuelle bilag IV-arter i området ikke vil kunne blive beskadiget eller ødelagt på grund af aktiviteterne på virksomheden. 3 beskyttet natur Der ligger søer, mose og hede i området omkring anlægget, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, mod ændringer i tilstanden. Anvendelsen af anlægget er uændret og vil derfor ikke påvirke den beskyttede natur i området. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer endvidere, at naturtyperne med stor sandsynlighed vil kunne retablere sig efter en brand, mens fugle og fx flagermus vil flyve væk fra ulykkesstedet, hvis der skulle ske uheld med brand og/eller eksplosion i en eller flere bunkere. Transport / trafik Antallet af transporter til og fra lagerfaciliteterne afhænger af produktionen på Denex fabrik i Elling. Normalt vil der kun være kørsel 1-2 gange om dagen ud til lageret. Derudover vil der være kunder, som henter færdigvarer, og leverandører, som afleverer varer. Samlet set drejer det sig om maksimalt 10 transporter pr. dag. Transporten er ikke afhængig af årstider eller lignende og vil typisk foregå inden for normal arbejdstid. Styrelsen vurderer ikke, at transporten i området har nogen væsentlig påvirkning på omgivelserne. Støj, luft og lys Der vil primært være støj fra de daglige lastbiltransporter og ved håndtering ind og ud af magasinerne. Støjbidraget vurderes at være meget begrænset, da antallet af daglige transporter er ganske lille. Der forekommer ingen støjende afkast fra virksomhedens faciliteter. Luftforurening fra lageret er udstødning fra den dieseltruck der transporterer varer til og fra lastbil og bunker, samt den lastbil der fragter materialerne til eller fra Bunken. Trafikmængden er imidlertid yderst begrænset, hvorfor mængden udstødningsgasser vil være uden betydning for det eksterne miljø. Støvemissionen fra afkastet ved værkstedet er ligeledes uanseelig i forhold til omgivelserne. Der er ikke opsat belysning på hverken bunkere, aflæsningsplads eller lignende. De eneste eventuelle lysgener vil derfor komme fra de transporter, der er til og fra området, som foregår i et ellers uoplyst område. Antallet af transporter er imidlertid meget begrænset. Overfladevand, spildevand og grundvand Der bruges ikke vand til processen og det eneste spildevand der genereres på anlægget er sanitært og afledes i overensstemmelse med Frederikshavns Kommunes Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 9

9 regler. Kondensvand fra bunkers løber ud i de omkringliggende grøfter. Det er tale om forholdsvis små mængder vand, der ikke indeholder nogen form for forurening. Indvinding af grundvand i klitplantagen er for nylig blevet stoppet og vandværket er nu lukket. Der er altså ingen særlige drikkevandsinteresser i området. Affald Der opstår ikke nogen form for affald ved almindelig lageraktivitet. Kasseret emballage bliver bortskaffet i overensstemmelse med kommunens regler for håndtering af affald. Ved værkstedet er der mulighed for at placere containere eller trådnet til opbevaring af eksempelvis pap til forbrænding. Klimatiske forhold Den klimatiske påvirkning af projektet vil være udledning fra de daglige transporter til og fra lageret. Det er vurderet, at denne påvirkning af klimaet vil være ubetydelig, grundet det lave antal transporter. Kulturarv De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og er i sig selv en del af områdets kulturhistorie. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser. Socioøkonomiske forhold Anvendelsen af bunkerne til lager er nødvendig for den fortsatte drift af Denex fabrik i Elling med tilhørende arbejdspladser. Med kommuneplantillægget vil blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Da området i forvejen ikke er udlagt til denne type anvendelse, er det vurderet, at denne begrænsning ikke reelt vil være et samfundsøkonomisk tab. Landskab og rekreative interesser De bunkers, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og indgår således i sig selv, som en del af områdets landskab og rekreative interesser. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser og der vil derfor ikke være en landskabelig påvirkning. Med kommuneplantillægget bliver afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Denne begrænsning er ikke en begrænsning af den offentlige adgang til området, som derfor vil være uændret. Råbjerg Mile vil fortsat bevæge sig mod øst/nordøst og dermed nærmere bunkerne, sandsynligvis inklusiv den rekreative anvendelse, som Råbjerg Mile har i dag. Afgrænsningen for relevant sikker afstand er vurderet ud fra boliger og trafikårer. Med en VVM-tilladelse til lagerfaciliteten vil der gennem et kommuneplantillæg blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Denne begrænsning er ikke en begrænsning af den offentlige adgang til området, og projektet vil derfor ikke påvirke rekreative interesser. Risikoforhold Det fremgår af rapport, at trykbølger fra en eksplosion i et oplag af eksplosivstoffer f.eks. ammunition udgør den væsentligste risiko både på og udenfor anlægget. Eksplosivstofferne er faste stoffer, der typisk er indkapslet i metalhylstre el. lign, og emballeret i transportegnet emballage. 10 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

10 Virksomheden har udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver sikkerhedsledelsessystemet, de mulige uheldsscenarier og konsekvenserne heraf, samt de foranstaltninger, der er truffet for at undgå uheld. Det fremgår af rapporten, at anlægget er indrettet således, at uheld ikke forventes at kunne medføre skader ved de eksisterende sommerhuse og helårsbeboelse, eller de 2 shelters i området, Skagensbanen, vejen til Skiveren, eller Råbjerg Mile. Mængden af eksplosivstof i bunkerne er desuden begrænset, så eksplosion i én bunker ikke kan udløse eksplosion i en anden bunker (dominoeffekt). Miljøstyrelsen og de øvrige risikomyndigheder (Arbejdstilsynet, Beredskabscenter Frederikshavn, Nordjyllands Politi og Sikkerhedsstyrelsen) har gennemgået virksomhedens sikkerhedsrapport og risikovurderinger/beregninger, og fundet, at rapporten er fyldestgørende, og at den påviser et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Risikomyndighedernes afgørelser foreligger pt. i udkast. Miljømyndighedens (Miljøstyrelsens) afgørelse er indeholdt i forslaget til miljøgodkendelse, der er offentliggjort samtidigt med VVM-redegørelsen (SVANA 1 ) og forslaget til kommuneplantillæg (ERST 2 ). Virksomheden har udarbejdet en intern beredskabsplan og Nordjyllands Politi og Frederikshavn Brandvæsen, i dag Nordjyllands Beredskab, har tillige udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der fastsætter hvordan virksomheden, henholdsvis politi og brandfolk skal forholde sig, hvis der sker et større uheld på virksomheden. Ud fra de beregnede sikkerafstande for det enkelte oplag er der udarbejdet en fælles kurve for anlægget, der viser den maksimale konsekvensafstand fra anlægget for væsentlig risiko for alvorlig skade på mennesker og ejendom, hvis der skulle opstå en eksplosion i et af oplagene. I kommuneplantillægget udlægges på de grundlag en sikkerhedszone omkring anlægget med en retningslinje, der sikrer, at der heller ikke i fremtiden kan planlægges for risikofølsom anvendelse, som f.eks. boliger, sommerhuse, faciliteter til varigt ophold, mv. inden for den beregnede maksimale konsekvensafstand. Kumulative effekter I området omkring lagerfaciliteterne er der offentlig adgang for gående og cyklister, men ikke for biler/lastbiler ud over trafik til Denex og i forbindelse med drift og vedligehold af Naturstyrelsens arealer og forsvarets bygninger. Der er således kun ubetydelig trafik i området. Lagerfaciliteten ligger ikke i et område med andre virksomheder, der kan give øget risiko. Da lageret ligger i et fredet område tæt på et Natura 2000-område er der lille sandsynlighed for, at der etableres andre anlæg i nærheden af Denex. Der er således ikke andre anlæg eller projekter, eller planer herom, der kan have en miljøpåvirkning i kumulation med Denex. 2.5 Mulige afværgeforanstaltninger Der er beregnet konsekvensafstande i tilfælde af uheld. Oplagene i bunkerne er tilpasset i mængde og type og er omfordelt i mellem de forskellige bunkere, så der ikke 1 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 2 Erhvervsstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 11

11 ligger boliger, sommerhuse eller shelters inden for det område, der er beregnet som sikker afstand i tilfælde af en eksplosion i en eller flere bunkers. Miljøvurderingen har ikke givet anledning til at opstille et overvågningsprogram for forhold, der ikke i forvejen overvåges gennem anden lovgivning, f.eks. i henhold til miljøgodkendelsen. 2.6 Sammenfattende vurdering Virksomheden har under normal drift en meget lille påvirkning af det omgivende miljø, idet påvirkningen består af den trafik, der er til og fra lagerfaciliteterne. Sammenholdt med det der i afsnit 2 er beskrevet som 0-alternativet, vil der ikke forekomme yderligere forurening af den omliggende natur. Med kommuneplantillægget bliver endvidere afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Det vurderes, at denne afgrænsning ikke vil udgøre en begrænsning i forhold til den eksisterende anvendelse af arealer. Den fremtidige anvendelse i forhold til potentielt byggeri/anlæg er i forvejen begrænset af diverse fredninger og beskyttelse, så det vurderes, at kommuneplantillægget ikke medfører en væsentligt øget restriktion i arealanvendelsen omkring anlægget. 12 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

12 3 Lovgrundlag og VVM proces 3.1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 16.december Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVMredegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: - Mennesker, fauna og flora - Jordbund, vand, luft, klima og landskab - Materielle goder og kulturarv - Samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af anlægget og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med det tillæg til kommuneplanen, som giver retningslinjer og/eller rammer for en fremtidig lokalplanlægning for anlægget. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. 3.2 VVM af projektet begrundelse for VVM pligt Denex A/S Ammunitionsarsenalet har den 17. juni 2011 anmeldt anlægget efter VVM reglerne via Frederikshavn Kommune. Da anlægget/projektet er anmeldt før den 1. januar 2014, behandles anmeldelsen efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2010, jf. 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I dette tilfælde er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning VVM-myndighed for anlægget, da Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for projekter og anlæg, hvor godkendelseskompetencen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 40 er henlagt til Miljøstyrelsen, og hvor det anmeldte anlæg ikke er omfattet af en lokalplan, jf. 11, stk. 3 i VVM-bekendtgørelsen fra Anlægsprojekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen er anført i bilag 1 og 2. For anlægsprojekter opført på bilag 1 skal der altid udarbejdes en VVM-redegørelse, mens anlægsprojekter opført på bilag 2 skal underkastes en screening, som skal afgøre, om de kan antages at kunne påvirke miljøet så væsentligt, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 13

13 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at anlægget er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 under punkt 26: Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. (Risikobekendtgørelsen). Anlægget er hermed obligatorisk VVM-pligtigt. 3.3 Kommuneplantillæg og miljøvurdering Sammen med VVM-redegørelsen skal der i henhold til VVM bekendtgørelsen fra 2010 udarbejdes et kommuneplantillæg, som udstedes til den gældende kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev sager vedrørende rammer for et områdes fysiske udvikling, herunder planloven, overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. I de sager, der behandles og afgøres efter VVM-bekendtgørelsen nr af 15/ og hvor Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser, er Erhvervsstyrelsen planmyndighed. Kommuneplantillægget udarbejdes og offentliggøres derfor af Erhvervsstyrelsen. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er ligeledes Erhvervsstyreslen, der ifølge loven udarbejder miljørapporten. 3.4 Øvrige tilladelser og dispensationer Folketinget privatiserede med forsvarsforliget i 2008 ammunitionsfabrikken ved Elling med de tilhørende lagerfaciliteter i Bunken Klitplantage. Ved privatisering blev både lageret og ammunitionsfabrikken omfattet af risikobekendtgørelsen. Da risikovirksomheder er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder kræver lagerfaciliteterne i Bunken Klitplantage en godkendelse efter 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøgodkendelse). Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed i forhold til miljøgodkendelsen og efterfølgende tilsynsførende med virksomhedens miljøforhold under drift. Miljøstyrelsen er ligeledes risikomyndighed sammen med Frederikshavn Brandvæsen (i dag Nordjyllands Beredskab), Nordjyllands Politi, Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen og sammen med disse fører tilsyn med virksomhedens sikkerhedsdokumentation og risikoniveau. Efter gennemførelse af en VVM-proces, udsteder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning en VVM-tilladelse. En VVM-tilladelse for et konkret projekt har den retlige konsekvens, at et anlæg kan påbegyndes. Udformningen af VVM-tilladelsen kan indeholde projektspecifikke vilkår. Indholdet af VVM-tilladelsen har derfor alene eller sammen med andre tilladelser betydning for de vilkår, hvorpå anlægget etableres og drives efterfølgende. Efter 9, stk. 3 i VVM-bekendtgørelsen fra 2010 erstattes imidlertid VVM-tilladelsen af en godkendelse efter 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøgodkendelse) for så vidt angår de forhold som miljøgodkendelsen regulerer. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vil derfor ved endt VVM-proces vurdere, hvorvidt der er konkrete 14 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

14 behov for regulering af forhold ud over miljøgodkendelsen og i givet fald meddele en særskilt VVM-tilladelse. Det er på baggrund af bestemmelserne i 16 i godkendelsesbekendtgørelsen, bek. nr af 2. december 2015 praksis for, at et udkast til godkendelsen offentliggøres samtidigt med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægget med VVMredegørelse. behov for regulering af forhold ud over miljøgodkendelsen og i givet fald meddele en særskilt VVM-tilladelse. Det er på baggrund af bestemmelserne i 16 i godkendelsesbekendtgørelsen, bek. nr af 2. december 2015 praksis for, at et udkast til godkendelsen offentliggøres samtidigt med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægget med VVMredegørelse. 3.5 VVM-proces Denex A/S Ammunitionsarsenalet har den 17. juni 2011 via Frederikshavn Kommune anmeldt projektet efter VVM reglerne. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (den gang Naturstyrelsen) udarbejdede ved igangsættelse af VVM-processen et idéoplæg, som beskriver baggrunden for anlægget og de primære miljømæssige forhold, som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning på det tidspunkt forventede skulle indgå i VVM redegørelsen. Idéoplægget blev offentliggjort på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside samtidig med orientering af berørte parter og myndigheder. Høringen blev afholdt i perioden fra den 6. juni til den 4. juli I høringsperioden modtog Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 4 høringssvar tre fra berørte parter og et fra Vejdirektoratet. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning besvarer ikke disse henvendelser direkte, men bemærkninger, forslag mm. er inddraget i forbindelse med udarbejdelse af denne VVM-redegørelse. Efter høringen udarbejdede Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning et såkaldt scopingnotat (august 2013), der beskriver hvad VVM-redegørelsen primært skal fokusere på. I notatet er de indkomne høringssvar resummeret. Scopingnotatet er sendt til bygherre, som en vejledning i, hvilke oplysninger bygherre skal levere, for at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan foretage de nødvendige vurderinger. Herefter blev sagen efter aftale mellem Denex og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (den gang Naturstyreslen) sat i bero. VVM-sagen er genoptaget ved udarbejdelse af denne VVM-redegørelse og Erhvervsstyrelsens udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse fremlægges i høring i minimum 8 uger, hvor offentligheden har mulighed for at komme med idéer, forslag og kommentarer. På baggrund af de indkomne høringssvar udarbejder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning en sammenfattende redegørelse, der blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse sendes til Frederikshavn Kommune til udtalelse. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 15

15 På baggrund af den sammenfattende redegørelse og kommunens udtalelse hertil beslutter Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, om udstedelse af et kommuneplantillæg skal fremmes og i så fald anmoder Ervervsstyrelsen (som er for nærværende den kompetente myndighed på planområdet) om at udstede kommuneplantillægget. Det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse vil blive annonceret på Erhvervstyrelsens hjemmeside samt på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside på på kommunens hjemmeside, og på Personer, foreninger eller myndigheder, der har fremsendt høringssvar til planforslaget, vil modtage Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings svar herpå i den sammenfattende redegørelse. 16 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

16 4 Projektbeskrivelse 4.1 Det nuværende anlæg Denex er en maskinteknisk virksomhed, der producerer konventionel ammunition. Denex er en del af et datterselskab til den spanske koncern MAXAM, men var før overtagelsen i 2008 en del af det danske forsvar. Lagerfaciliteten er et anlæg, som består af 31 lagerbunkers, en vagtstue og et værksted. Ammunitionslageret er jordoverdækkede magasiner, som har været anvendt af forsvaret i forbindelse med ammunitionsfabrikken ved Elling. De ældste lagerbunkers er fra 1956 og anlægget er udvidet i 1964 og Anlægget dækker et område på næsten 50 ha. Denex bruger lageret til opbevaring af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, som i alle tilfælde er emballeret efter gældende regler. Derudover anvendes lageret til opbevaring af ammunition, der skal destrueres. Den primære aktivitet er lageraktiviteterne, som består i at flytte varer ind eller ud af bunkerne. Der er dagligt maksimalt 10 lastbiltransporter til ammunitionslageret. Kørslen foregår på asfalteret vej/sti ind til lagerbunkerne. 4.2 Risikoforhold De varer, som opmagasineres i bunkerne, er i Risikobekendtgørelsen betegnet som eksplosiver og lagerets samlede omfang gør, at det hører under kolonne 3 i bekendtgørelsen, det vil sige en stor risikovirksomhed. I værkstedet er der mulighed for at foretage mindre ompakninger af varer. Virksomheden har udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver sikkerhedsledelsessystemet, de mulige uheldsscenarier og konsekvenserne heraf, samt de foranstaltninger, der er truffet for at undgå uheld. Det fremgår af rapporten, at anlægget er indrettet således, at uheld ikke forventes at kunne medføre skader ved de eksisterende sommerhuse og helårsbeboelse, eller de 2 shelters i området (se evt. afsnit 9.10). Virksomheden har endvidere udarbejdet en intern beredskabsplan, og beredskabet, sammen med politiet, har udarbejdet en ekstern beredskabsskal plan, der skal følges i tilfælde af et større uheld. 4.3 Beliggenhed Lagerfaciliteten er etableret i eksisterende bunkers, som ligger i Frederikshavn Kommune i Bunken Klitplantage mellem Bunken og Hulsig. Anlægget dækker et område på næsten 50 ha og ligger nord for Råbjergvej, syd for Kandestedvej, vest for Ålbækvej og øst for Råbjerg Mile. Bunkerne ligger i et offentligt tilgængeligt område, som anvendes rekreativt og er ejet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Det er dermed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings arealenhed i Vendsyssel, som udlejer og plejer området, mens selve bygningerne ejes og vedligeholdes af Forsvaret. Denex lejer bygningerne af Forsvaret. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 17

17 Bunken Klitplantage. Den omtrentlige placering af lageret er markeret med rød ring. 4.4 Formål med projektet Driften, anvendelsen og omfanget af lagerfaciliteten vil være uændret. Det er et eksisterende anlæg, og der er ikke ansøgt om udvidelse eller ændringer af anlægget. Anlægget er imidlertid overgået til privateje og med de varer og mænngder, der oplagres i anlægget, er anlægget blevet omfattet af risikolovgivningen og dermed også af såvel miljøgodkendelses- og VVM-reglerne. VVM-redegørelsen har til formål at afdække de eventuelle miljøpåvirkninger lageret må have på omgivelserne. 18 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

18 5 Alternativer 5.1 O- alternativet (hvis projektet ikke gennemføres) 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke bliver gennemført, det vil sige, at 0- alternativet normalt vil være den situation, hvor man fastholder den nuværende anvendelse og dermed den nuværende miljøpåvirkning. I dette projekt er der ingen fysisk eller anvendelsesmæssig forskel mellem den nuværende situation og det projekt, der er anmeldt. I denne situation er der derfor taget udgangspunkt i, hvad der udløser VVM-pligten, dvs. den privatisering af lageret som har betydet, at det blev omfattet af risikobekendtgørelsen. 0-alternativet for dette projekt er derfor den situation, hvor lageret ikke opnår de nødvendige tilladelser til at fortsætte den nuværende driftssituation. I teorien kunne det føre til, at lageret igen overgik til forsvarets brug eller at det blev anvendt til at oplagre genstande, eller mængder, der gør, at oplaget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. I det omfang oplaget skulle tilbageføres til forsvaret, vil konsekvenserne af 0- alternativet anvendelsesnmæssigt være uændrede. Det vil sige, at transportniveauet vil være uændret i forhold til den eksisterende situation og at 0-alternativet ikke betyder ændringer af de fysiske rammer. Den forventede miljøpåvirkning af 0-alternativet vil derfor ikke adskille sig fra miljøpåvirkningen af det anmeldte projekt. 5.2 Andre alternativer En nedlukning af Denex nuværende oplag i de eksisterende bunkers, ville betyde, at Denex skulle finde en anden lokalitet til oplag af ammunition. Etablering af et nyt oplag ville forudsætte anvendelse af en anden lokalitet, hvor sikkerhedskravene kunne opfyldes og hvor der ikke ville være en væsentlig miljøpåvirkning. Da det ikke anses for realistisk at omlægge den eksisterende drift, har Denex derfor som udgangspunkt, ud fra såvel miljømæssige som økonomiske betragtninger, valgt at fortsætte med anvendelse af de eksisterende bunkers. Hvis det bestående anlæg ikke kan anvendes af Denex, kan et alternativ være at fjerne de eksisterende bunkers. Da det er forsvaret, der ejer bygningerne, vil det være deres beslutning om bunkerne eventuelt skal fjernes, hvis Denex ikke anvender dem. Dette alternativ er derfor fravalgt, da det ikke er relevant for det anmeldte projekt. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 19

19 6 Planforhold 6.1 International naturbeskyttelse (Natura 2000) Syd og vest for lageret ligger Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Natura 2000-området har et samlet areal på ha. og består af Habitatområde H2 og fuglebeskyttelsesområde F5. Tre af de sydligste bunkere ligger umiddelbart inden for habitatområdet, mens resten af bunkerne ligger op til 1 km væk. Kortudsnittet viser Natura 2000 område 2 (lilla stregmarkering) og lagerbunkerne (røde ringe). I den sydlige del af Natura 2000-området, vest for bunkerne, findes Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover fremhæves i Natura 2000-planen (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016), den afblæsningsflade, hvor Råbjerg Mile har passeret. Desuden fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter. De naturtyper og arter, som området er udpeget for, fremgår af udpegningsgrundlaget: 20 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

20 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 2 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede* (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Skovklit (2180) Klitlavning (2190) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tørvelavning (7150) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Lobeliesø (3110) Arter: Hedepletvinge (1065) Stor Vandsalamander (1166) Det fremgår af planen, at størstedelen af de kortlagte arealer er i gunstig naturtilstand. De kortlagte småsøer inden for området er ligeledes i gunstig naturtilstand. De trusler mod områdets naturværdier, som fremgår af Natura 2000-planen, skal forstås som påvirkninger på de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlaget for det pågældende naturområde. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirke vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Af konkrete trusler nævnes bl.a. næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og drift, invasive arter og forstyrrelser i form af fx færdsel og slitage. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er bl.a. arterne rørdrum, hedehøg, trane, plettet rørvagtel, hjejle, tinksmed, natravn, hedelærke, markpiber, rødrygget tornskade og mosehornugle, der er særligt følsomme i perioden april til juli. For enkelte arter (rørdrum, trane, hjejle og hedelærke) starter den følsomme periode i marts. Og for enkelte arter (rørdrum, hedehøg, trane og rødrygget tornskade) rækker perioden ind i august. 6.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) I mosen nordøst for lagerfaciliteterne er der registreret løgfrø og længere mod nord en konkret registrering af bilag IV arten stor vandsalamander. Desuden må det forventes at flere flagermusarter samt markfirben, spidssnudet frø og strandtudse er til stede i området. 6.3 Kommune- og lokalplan Der er ikke vedtaget kommuneplanrammer eller lokalplaner for området, men området er omfattet af de generelle retningslinjer i Frederikshavn Kommunes Kommuneplan Området ligger i et område udpeget som særlig værdifuldt naturområde og økologiske forbindelser. Herudover grænser anlægget op til områder udlagt som særligt værdifuldt landskab. Området ligger endvidere inden for et område med almindelige drikkevandsinteresser. Der er flere drikkevandsboringer syd for området i tilknytning til Bunken Vand- Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 21

21 værk. Vandværket er imidlertid for nylig blevet lukket og der indvindes således for nærværende ikke drikkevand i området. 6.4 Beskyttede 3 naturtyper Søen Tudsehav umiddelbart nordøst for projektområdet blev anlagt i Søen er beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens 3. Vest og øst for søen ligger to mosearealer, som ligeledes er beskyttet efter 3. Syd for Militærvej ligger Lillesø, som også er beskyttet efter Beskyttelseslinjer Projektområdet ligger inden for skovbyggelinjen, som gælder for alle offentlige og private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Inden for byggelinjen er der forbud mod at bygge. De to nordligste bunkere ligger inden for en søbeskyttelseslinjen for søen Tudsehav, som ligger umiddelbart nordøst for projektområdet. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. 6.6 Fredskov Hele projektområdet er omfattet af fredskovspligt. Fredskovspligten betyder, at såfremt anlægget forudsætter rydning af skov kræver det dispensation fra skovloven. 6.7 Kystnærhedszonen Hele Skagen Odde er omfattet af kystnærhedszonen. Det betyder, at der skal være en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering, når der planlægges for nye anlæg. 6.8 Vandområdeplaner Projektområdet er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fra juni 2016, Hovedvandopland 1.1: Nordlige Kattegat og Skagerrak. Der findes ingen målsatte søer eller vandløb inden for, eller i nærheden af projektområdet. 6.1 Fredede områder Råbjerg Mile blev fredet i 1962 og fredningen ligger nord og syd for bunkerne. Af fredningsbestemmelserne fremgår det bl.a., at: Området skal henligge som hidtil, og de udyrkede arealer skal bevares i naturtilstand. Der må ikke foretages planering, afgravning, opfyldning, dræning, udgrøftning eller bortpumpning af jord. (Overfredningsnævnet, 1962) I 2008 blev adgangsvejen for Råbjerg Miles fire millioner kubikmeter vandrende sand desuden fredet, så milen kan fortsætte sin vandring mod øst. Fredningen betyder, at ændringer i f.eks. arealernes drift eller byggeri kan kræve dispensation fra fredningen. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Én af bunkerne ligger inden for det fredede område, mens de otte nordligste bunkere langs vejen ligger umiddelbart uden for fredningen. 22 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

22 6.2 Andre projekter i området Lagerfaciliteterne ligger i Bunken Klitplantage, hvor der ikke findes andre virksomheder i nærheden. Da lageret ligger i et fredet område tæt på et Natura 2000-område er der forholdsvis usandsynligt, at der fremover etableres andre anlæg i nærheden af Denex A/S. 6.3 Ændringer som følge af kommuneplantillægget Som led i VVM-processen vil der gennem kommuneplantillægget blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse en sikkerhedszone. Den nye retningslinje tilføjes til den eksisterende kommuneplan og ændrer ikke i øvrigt ved de eksisterende planforhold. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 23

23 7 Eksisterende forhold 7.1 Kulturhistorisk udvikling Råbjerg Mile blev dannet i det landskab, som kaldes Råbjerg Stene. Siden har milen tilbagelagt flere meter hvert eneste år. Flere andre steder på Skagen Odde opstod det særlige fænomen med vandreklitter, som gennem århundreder har vandret fra Skagerrak til Kattegat. Det meste af arealet blev fra overdraget til klitvæsenet af Skagen Kommune for at sikre den nyanlagte jernbane mod tilsanding, og for at aflaste kommunen, som tidligere afholdt omkostningerne til sandflugtsdæmpning. Flere arealer er opkøbt bl.a. Råbjerg Mile, som blev erhvervet i For at sikre at milen fortsat kan udvikle sig frit er der senere opkøbt yderligere arealer i vandremilens bevægelsesretning mod nordøst. I 1887 gik staten i gang med at anlægge Bunken Klitplantage. Andre steder i Nord- og Vestjylland anlagde man en række lignende klitplantager, som havde samme formål: de skulle holde på sandet, så den altødelæggende sandflugt kunne bremses. Man plantede først og fremmest de krogede og fler- og lavstammede bjergfyr. Kun på enkelte lave og beskyttede områder af Bunken Klitplantage, blandt andet den østligste del, hvor den store mile endnu ikke var nået frem, forsøgte man at plante skovfyr og den nyindførte vestamerikanske sitkagran sammen med enkelte andre nåletræsarter. Senere blev bjergfyrbevoksningen på de bedre jorde erstattet med produktive træarter som f.eks. skovfyr og contortafyr. De gamle bjergfyr står endnu på de højeste og tørreste klitpakker. Selvom de har haft mere end 100 år til at vokse sig stærke, er de sjældent højere end fire-fem meter. I 1900 købte staten det areal, hvor Råbjerg Mile dengang lå, så milen kunne få lov at leve sit eget liv uden utidig indblanding. Op gennem 1900-tallet groede klithederne til, blandt andet fordi beplantningerne fra de anlagte klitplantager spredte sig. Dengang mente man, at sandflugtsdæmpning var vigtigere end de naturlige klitheder. Men klithederne er en ganske særlig naturtype, som ikke findes mange andre steder. Klitplantagen rummer desuden rester af kanontårne og mandskabsrum m.v. fra Marinebatteri Ålbæk, anlagt under anden verdenskrig. 7.1 Landskab Bunken Klitplantage ligger som den midterste af tre klitplantager på Skagens Oddes østlige side. Den grænser mod nord op til det noget lavere liggende og meget mere sammensatte Starholm og Hulsig. Det marine forland markeres især af den tværgående Tornbakkerimme mod nord. Mod syd afgrænses klitplantagen af landevejen og af Bunken sommerhusområde. Gennem klitplantagen løber, ud over landevejen og jernbanen fra Frederikshavn til Skagen, også to parallelle højspændingsledninger. Den østlige del af klitplantagen er domineret af vej og jernbane, samt en campingplads. Den centrale del af klitplantagen er karakteriseret ved at indeholde et mønster af bunkers og asfalterede veje. Den vestlige del er overvejende lav bjergfyr og andet nåleskov, der slører klitlandskabet. Både vest og syd for denne lave del af klitplantagen findes åbne klithedearealer, og 24 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

24 Råbjerg Mile ligger umiddelbart nord for. Klitplantagen er på en gang med til at skjule milen set fra syd, men også med til at forstærke oplevelsen af milen, når man kommer ud af klitplantagen. 7.2 Geologi og jordbund Bunken Klitplantage ligger på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund på Skagens Odde. Området er en flad klitslette, hvorpå der navnlig i den vestlige del findes talrige veludviklede parabelklitter, her i blandt Danmarks eneste aktive og mest prominente - Råbjerg Mile. Terrænhøjden er på klitsletten m over havets overflade og op til 30 m over havets overflade i klitterne (Råbjerg Mile). Tidligere vandrede milen ca. 8 m om året i østlig retning, men strækningen er i dag knap 4 m om året. Årsagen er, at de områder, som normalt forsyner vandreklitten med sand, er blevet tilplantede, således at det nødvendige flyvesand til vandringen aftager i mængde. Da vegetationen endvidere binder sandet foran milen, berøves klitten en normal udvikling, og vandringen må efterhånden antages at gå mere eller mindre i stå. I Bunken Klitplantage er underlaget af postglaciale strand- og ferskvandsaflejringer helt skjult af et tykt lag magert flyvesand, der således afgørende dominerer jordbunden. 7.3 Grundvand Grundvandet ligger tæt under overfladen. Grøfter sørger for vandreguleringen, som særlig har været nødvendig i klitplantagens østlige dele samt på flade partier mellem klitterne. Bunken Vandværk er i dag lukket og omtales derfor ikke yderligere i redegørelsen. 7.4 Skov Hele Bunken Klitplantage er omfattet af fredskov. Skoven er anlagt som værnskov. I klitplantagens beskyttede dele mod øst blev forsøgsvis plantet mere produktive træarter som skovfyr og sitkagran. Skovfyr udgør med ca. 41 % af det bevoksede areal klitplantagens dominerende træart, bjergfyr er fortsat med ca. 34 % i klitplantagens vestligste dele og på de højeste og tørreste klitpartier en betydende træart, mens den senere introducerede sitkagran nu udgør ca. 14 %. Løvtræandelen på ca. 7 % udgøres fortrinsvis af birk og eg. Stort set alle bjergfyrbevoksninger er registreret til at være omkring 100 år, men kun omkring 20 % af de øvrige træarter er ældre end 60 år. 7.5 Rekreative interesser Råbjerg Mile området og Bunken Klitplantage er åben for offentlig færdsel. Hvert år er der ca besøgende til milen og plantagen. Over ¼ af disse overnatter iflg. Friluftsliv 98 på campingplads. Bunken Camping ligger i klitplantagens nordøstlige del mellem hovedlandevejen og Kattegat. Campingpladsen er på ca. 21 ha med ca. 750 overnatningsenheder. Endvidere ligger den private Råbjerg Mile Camping helt op til Bunken Klitplantage. Umiddelbart syd for Lillesø, ligger 2 shelters til overnatning, ejet af Naturstyrelsen. Nationalcykelrute 1 Vestkystruten samt en riderute og flere vandreruter går igennem Bunken Klitplantage. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 25

25 8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Det anmeldte projekt adskiller sig ikke fra den eksisterende brug af faciliteterne, da der er tale om et eksisterende anlæg, og der vil derfor ikke blive igangsat en anlægsfase efter udstedelse af en VVM-tilladelse. Der vil derfor ikke ske nogen miljøpåvirkninger, som følge af anlægsaktiviteter. 26 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

26 9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 9.1 Natura 2000 Der er foretaget en foreløbig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1, der belyser om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, væsentligt. De tre sydligste ammunitionsbunkere ligger i Natura 2000-området, men da der ikke er registreret habitatnaturtyper i nærheden af bunkerne, sker der ikke nogen påvirkning af udpegningsgrundlaget. Den primære påvirkning ved anvendelse af lagerfaciliteterne er den daglige trafik med typisk 1-2 og max. 10 transporter om dagen. Det er vurderet, at denne trafik ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer endvidere ikke, at et evt. større uheld med brand og/eller eksplosion i én eller ganske få bunkers vil kunne påvirke de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, så væsentligt, at bevaringsmålsætninger ikke kan nås eller opretholdes, jf. i øvrigt kommende afsnit 9.10 om risikoforhold. Projektets fortsatte drift vil i øvrigt heller ikke medvirke til at forøge nogen af de i Natura-2000 planerne (Naturstyrelsen, 2011) identificerede trusler mod, at naturtyperne og arterne, som udgør udpegningsgrundlaget for områderne opnår eller opretholder gunstig bevaringsstatus. Da det kan udelukkes, at den fortsatte anvendelse af de eksisterende bunkers vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, er der ikke behov for at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) Da der ikke sker anlægsmæssige ændringer og der ikke foregår færdsel uden for de anlagte veje sker der ikke nogen påvirkning af bilag IV-arter. Forhold omhandlende følger af et eventuelt større uheld med brand og/eller eksplosion i en eller flere bunker er behandlet nærmere i afsnit 9.10 om risikoforhold. Det fremgår deraf, at evt. beskyttet natur med stor sandsynlighed vil kunne retablere sig efter en brand, mens fx flagermus vil flyve væk fra ulykkesstedet. 9.1 Transport / trafik Antallet af transporter til og fra lagerfaciliteterne afhænger af produktionen på Denex fabrik. Normalt vil der være kørsel 1-2 gange om dagen ud til lageret. Derudover vil der være kunder, som henter færdigvarer og leverandører, som afleverer varer. Samlet set drejer det sig om maksimalt 10 transporter pr. dag. Transporten er ikke afhængig af årstider eller lignende og vil typisk foregå inden for normal arbejdstid. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 27

27 Den adgangsvej, der anvendes er altid fra Ålbækvej og derefter ind ad Råbjergvej (forbi stationen) og så til højre ind i området. Det er således indkørslen i den sydlige ende af lagerområdet, der benyttes. 9.2 Støj, luft og lys Støjen i forbindelse med anvendelse af magasinerne er ikke større end, hvis de blev anvendt til anden form for opmagasinering. Der vil primært være støj fra de daglige lastbiltransporter og ved håndtering ind og ud af magasinerne. Støjbidraget vurderes at være meget begrænset, da antallet af daglige transporter er under 10. Der forekommer ingen afkast fra magasinerne. Fra værkstedet er der procesudsugning ved arbejdsbordet så støv fra de emner der håndteres kan blive suget ud. Der arbejdes ikke med åbne ammunitionsdele eller pyroteknik (der er ingen direkte kontakt med eksplosivstof eller pyroteknisk sats) så det er hovedsageligt støv fra de emner der skal pakkes om. Luftforurening fra den aktivitet der er i forbindelse med produktionen, er udstødningen fra den dieseltruck der transporterer varer til og fra lastbil og bunker, samt den lastbil der fragter materialerne til eller fra Bunken. Der kan dog ses bort fra disse emissioner, da det vil være det samme for en alternativ anvendelse af lagerfaciliteten (0- alternativet). Der er ikke opsat belysning på hverken bunkere, aflæsningsplads eller lignende. De eneste eventuelle lysgener vil derfor komme fra de transporter, der er til og fra området, som foregår i et ellers uoplyst område. Da der er under 10 transporter om dagen, vurderes disse gener dog at være ubetydelige. 9.3 Råstoffer Da der er tale om lageraktiviteter, anvender Denex ingen råstoffer. 9.4 Overfladevand og grundvand Der sker ingen udledning af spildevand eller procesvand, der kan være til skade for overfladevand, herunder naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Indvinding af grundvand er for nylig blevet stoppet og vandværket lukket. Der er altså ingen drikkevandsinteresser i området. 9.5 Affald og spildevand Der opstår ikke nogen form for affald ved almindelig lageraktivitet. I tilfælde af at der udføres en ordre med ompakning af eksempelvis konsumfyrværkeri, vil der blive genereret affald fra kasseret emballage, som bliver afskaffet i overensstemmelse med kommunens regler for håndtering af affald. I disse tilfælde vil den udførte arbejdsopgave være tilrettelagt således at der er taget passende forholdsregler for, hvad der kommer af affald og dette er taget med i den praktiske planlægning af arbejdet. Ved værkstedet er der mulighed for, at placere containere eller trådnet til opbevaring af eksempelvis pap til forbrænding. Disse containere vil blive transporteret til aftageren af en lokal vognmand. Helt afhængigt af affaldstype vil der i hver situation blive taget stilling til, hvorvidt det skal sendes til genbrug eller til forbrænding. Der bruges ikke vand til processen og det eneste spildevand der genereres i Lagerområde Bunken er sanitært og afledes i overensstemmelse med Frederikshavns 28 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

28 Kommunes regler. I alle bunkerne er der affugtningsanlæg som kører på strøm. Vandet som bliver kondenseret løber ud i de omkringliggende grøfter. Da det er kondenseret fugt fra luften i magasinerne, er det relativt små mængder og ikke indeholdende nogen form for forurening. Magasinernes døre er lufttætte, så det er hovedsageligt de magasiner der foregår aktivitet i, at der er et strømforbrug på. 9.6 Klimatiske forhold Den klimatiske påvirkning af projektet vil være udledning fra de daglige transporter til og fra lageret. Det er vurderet, at denne påvirkning af klimaet vil være ubetydelig, grundet det lave antal transporter. Da projektet er et eksisterende anlæg, er der ikke, som en del af den aktuelle anmeldelse, taget stilling til eventuel tilpasning af anlægget, for at imødegå fremtidige ændringer af klimaet. Da det er forsvaret, der ejer bygningerne, vil det være deres beslutning, om bunkerne eventuelt skal ændres på et senere tidspunkt. 9.7 Kulturarv De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og er i sig selv en del af områdets kulturhistorie. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lageret, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser. 9.8 Socioøkonomiske forhold Anvendelsen af bunkerne til lager er nødvendig for den fortsatte drift af Denex fabrik i Elling med tilhørende arbejdspladser. Som led i VVM-processen vi der i kommuneplantillægget blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse, dvs. en sikkerhedszone. Da området i forvejen ikke er oplagt til denne type anvendelse, er det vurderet, at denne begrænsning ikke reelt vil være et samfundsøkonomisk tab. 9.9 Landskab og rekreative interesser De bunkere, der anvendes til lager, har eksisteret i ca. 60 år og indgår således i sig selv som en del af områdets landskab og rekreative interesser. Med den fortsatte anvendelse af bunkerne til lager, ændres der ikke ved hverken bygningerne eller deres omgivelser og der vil derfor ikke være en landskabelig påvirkning. Råbjerg Mile vil fortsat bevæge sig mod øst/nordøst og dermed nærmere bunkerne, sandsynligvis inklusiv den rekreative anvendelse, som Råbjerg Mile har i dag. Det betyder, at der i fremtiden muligvis vil være en øget rekreativ anvendelse af området tæt ved bunkerne. Milens fremtidige udbredelse og størrelse kendes ikke præcist, men afgrænsningen af det fredede område er lagt til grund ved denne vurdering. Afgrænsningen for relevant sikker afstand er vurderet ud fra boliger og trafikårer, og ikke almindelig færdsel. Som led i VVM-processen vi der i kommuneplantillægget blive afgrænset et areal rundt om bunkerne, hvor der ikke må planlægges for risikofølsom anvendelse. Denne begrænsning er ikke en begrænsning af den offentlige adgang til området, som derfor vil være uændret. Denne begrænsning er ikke en begrænsning af den offentlige adgang til området, og projektet vil derfor ikke påvirke de rekreative interesser. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 29

29 9.10 Risikoforhold Det fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport, at trykbølger fra en eksplosion i et oplag af eksplosivstoffer f.eks. ammunition udgør den væsentligste risiko både på og udenfor anlægget. Nogle af stofferne er også klassificeret som miljøfarlige. Miljøstyrelsen har vurderet, at muligheden for udslip/spild af eksplosivstof til miljøet er meget lille og at risici derfor er uden betydning for omgivelserne. Det er således alene faren for eksplosion og konsekvenserne deraf, der er kvantitativt vurderet. Eksplosivstofferne, der oplagres i anlægget er faste stoffer, der typisk er indkapslet i metalhylstre el. lign, og emballeret i transportegnet emballage. Der findes i alt 31 jorddækkede magassiner/bunkers i området, hvor disse stoffer opbevares. Risici i forhold til mennesker og ejendom: Det værst mulige uheld er ifølge sikkerhedsrapporten, at hele mængden af eksplosivstoffer i et magasin eksploderer. Ud fra den mængde af eksplosivstof, der oplagres i bunkeren er det muligt at beregne, hvor langt væk fra bunkeren trykbølgen fra en sådan eksplosion vil kunne give skader på en person eller en almindelig bolig. Tilsvarende kan det maksimale oplag af eksplosiver beregnes, så der opretholdes en sikker afstand til fx et følsomt (skadestruet) objekt eller arealanvendelse. Jo mere følsom arealanvendelsen er, des mindre kan oplaget være. I sikkerhedsrapporten er der således udført beregninger for samtlige bunkere, hvor afstanden fra den enkelte bunker til følsom arealanvendelse bestemmer, hvor meget, der kan opbevares i bunkeren. Til beregningerne er anvendt de militære forskrifter (se f.eks. Manual of Nato Safety Principles for the Storage of Military Ammunition and explosives AASTP-1, maj 2010). Boliger betragtes i den sammenhæng som meget følsomme, mens større trafikårer betragtes som lidt mindre følsomme. Det fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport, at oplaget er indrettet således, at den tilladte mængde i hver enkelt bunker er begrænset, således at ingen af boligerne i nærheden, herunder på sommerhusområdet og plantørbolig syd for klitplantagen, ejendommene i åbent land og Starholm nord for plantagen, Skagensbanen og vejen til Skiveren, eller Råbjerg Mile, vil kunne være berørt væsentligt ved evt. eksplosion i anlægget. Herudover er oplagsstørrelsen i flere lagre yderligere nedsat, således at også Naturstyrelsens shelters i den vestlige del af klitplantagen ligger i sikker afstand. Mængden af eksplosivstof i bunkerne er også begrænset, så eksplosion i én bunker ikke kan udløse eksplosion i en anden bunker (dominoeffekt). Det skal i øvrigt bemærkes, at beregningerne er udført konservativt og fx ikke er taget hensyn til, at trykbølgen afbødes af skov eller bevoksning. Miljøstyrelsen og de øvrige risikomyndigheder (Arbejdstilsynet, Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Politi og Sikkerhedsstyrelsen) har gennemgået virksomhedens sikkerhedsrapport og risikovurderinger/beregninger, og på det grundlag fundet, at rapporten er fyldestgørende, og at den påviser et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Risikomyndighedernes afgørelser foreligger pt. i udkast. Miljømyndighedens (Miljøstyrelsens) afgørelse er indeholdt i forslaget til miljøgodkendelse, der er offentliggjort samtidigt med udkastet til VVM-tilladelse og kommuneplantillæg. 30 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

30 Ud fra sikkerafstandsberegningerne for det enkelte oplag har Miljøstyrelsen udarbejdet nedenstående tegning, der viser den maksimale konsekvensafstand rundt omkring hele oplaget, og det areal, hvor der foreligger en risiko for alvorlig skade på mennesker og ejendom, hvis der skulle opstå en eksplosion i et af magasinerne, og som derfor bør holdes fri for følsomt arealanvendelse. Der er i juni 1971 i øvrigt tinglyst en servitut på en række private matrikler nord for lageret, som begrænser muligheden for byggeri tættere på end 800 m fra lagerfaciliteterne. FIGUR (ikke målfast): Maksimal konsekvensafstand ved eksplosion i lager. Afstanden er beregnet på grundlag af NATO-forskrift, som tager hensyn til oplagets størrelse og arealanvendelsen i omgivelserne. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning / VVM-redegørelse og miljørapport for lagerfacilitet i Bunken Klitplantage 31