Referat. Seminar om naturparker i Region Sjælland Lørdag d. 12. marts 2011 Karrebæksminde Feriecenter, Enø Kystvej 55, 4736 Karrebæksminde

Transkript

1 Referat Seminar om naturparker i Region Sjælland Lørdag d. 12. marts 2011 Karrebæksminde Feriecenter, Enø Kystvej 55, 4736 Karrebæksminde Referat af tre gruppediskussioner: - Naturparker som koncept - Grøn struktur (sammenhængende natur) - Bæredygtig turisme i naturparker BIOMEDIA 2011 arbejder for naturen 1

2 Gruppediskussion: Naturparker som koncept Ordstyrer: Paul Debois, Vordingborg Kommune. Referent: Anne-Marie C. Bürger, Biomedia. Antal deltagere: 15 Når naturparker etableres er det vigtigt at huske, at der også fortsat bør være fokus på de andre grønne områder i kommunerne. 1. Hvordan kan naturparker bidrage positivt til en grøn struktur i regionen? Naturparker kan bidrage positivt til en grøn struktur hvis der etableres større sammenhængende naturområder, hvor der f.eks. er mulighed for at dyr og planter frit kan bevæge sig uden hensyntagen til ejerforhold. Naturparker kan bidrage til den biologiske mangfoldighed. Hvis der arbejdes med stor individrigdom, bør der tages højde for naturområdernes størrelse. Hvis ønsket er at opnå et højt artstal, bør der være mange forskellige naturtyper i naturparken evt. i form af mosaikker. Også hér bør der være et minimumskrav til områdernes størrelse, for at få så mange forskellige arter med som muligt. Naturparker kan også bidrage positivt til en grøn struktur ved at arbejde med fællesgræsning af store arealer, hvor dyr kan færdes frit og dermed bidrage til spredningen af arter og opretholdelsen af naturområdernes økologiske funktionalitet, og ved at inddrage naturgenoprettede områder, hvorved der bliver mere natur i området. 2. Hvilke krav til kvalitet skal der stilles til naturparkerne? I naturparker bør der være plads til naturen på naturens vilkår. Naturen skal være autentisk og af høj kvalitet. Den levende natur, planterne og dyrene, bør forekomme naturligt eller have mulighed for at indvandre naturligt til områderne. I naturparker må der godt være kerneområder med flot natur. Der bør også være fokus på kulturhistorien. Dele af naturparkerne bør være uden bebyggelse, der kan genere øjet. Der bør være områder med fred og ro og kun naturens lyde, til dem som søger en grøn pause. Der bør skabes plads til besøgende, der har fået naturen på recept eller søger naturen for at rekreere eller stresse af. I en naturpark bør der være god information til de besøgende, samt kvalificeret formidling. Formidlingsaspektet kan kobles op på tema-stier (Spor i landskabet, sansesti, pilgrimsruter, vikingetiden, jernalderen, egnshistorier mm.), eller oplevelser i naturen i forhold til indlæring. Der 2

3 bør være mulighed for at låne udstyr, f.eks. cykler, havkajak, GPS'ere, buskryddere, leer, og der bør tages højde for familierne ved f.eks. at lave naturlegepladser. Der bør være gode adgangsforhold og god tilgængelighed, også for handikappede. Når stier etableres, bør der kunne være tale om både trampespor kun for vandrere eller grusstier, som også kan benyttes af cyklister. Endvidere bør der kunne etableres ridestier eller stier til mountainbikere. Vigtigst af alt bør der udarbejdes en plan for naturparkerne, der tager højde for at et besøg gør os glade, og giver oplevelser og læring. 3. Hvordan kan naturparkerne blive etableret? Grundstenen i etableringen af naturparker bør være en sammentænkning af jura, økonomi og natur og der vil være behov for en helhedsøkonomisk vurdering. Naturparker kan etableres gennem et partnerskab mellem det offentlige og private. Etableringen bør endvidere tænkes bredt ind i kommunen så alle forvaltninger kan bidrage. Lodsejere og borgere bør inddrages f.eks. via lokale interessegrupper. Naturområderne i naturparken kunne komme til ved et mageskifte, eller ved at flere lodsejere går sammen om drift af store fællesarealer med f.eks. fællesgræsning. Tilskud til etableringen af naturparker kunne komme fra fondsmidler, med fokus på målgrupper som handikappede, børn mm. Et er etableringen, noget helt andet er driften. Denne bør der også tages højde for, hvis naturparkerne efter etableringsfasen skal bevare den høje kvalitet. Referat fra gruppediskussion: Grøn struktur (sammenhængende natur) Ordstyrer Claus Helweg Ovesen, RUC Referent: Jon Feilberg, Biomedia Antal deltagere: Er der behov for en samlet grøn struktur i Region Sjælland, hvor naturområder bindes sammen? I gruppen var der enighed om, at en samlet grøn struktur var en udmærket ide. Vi tænker dels på natur- og nationalparker og dels på grønne forbindelser af forskellig art. Et medlem af gruppen 3

4 arbejder med at forbinde de grønne områder inde i byerne. Det kan bidrage til en grøn struktur der forbinder byområderne med det omgivende landskab. Det er også vigtigt at huske på, at korridorer har samme karakter, som de naturtyper der forbindes. Altså våd natur forbindes til våd natur via en våd korridor osv. Vi tillægger også stier en betydning i sammenhæng med grønne korridorer, idet vi ser dem som skelletter i grønne korridorer. Stierne kan således omgives af korridorer. Færdsel kan dog være forstyrrende for dyrelivet i meget smalle korridorer, men om natten vil der dog være fred. I Næstveds Kommuneplan nyder korridortanken fremme i forbindelse med anlæg af veje mm. Helt konkret indtænkes foranstaltninger, der kan hjælpe løvfrøen til overlevelse i kommunen. Fremtidens natur i Sorø Kommune pegede på et samlet naturområde, der rummer Store Åmose og Tystrup-Bavelse Sø samt landet imellem dem. Det kunne tænkes, at en del lodsejere vil synes mindre godt om en samlet grøn struktur i regionen, men vi mener, at en sådan struktur ville være til så stor gavn for naturen og dens brugere, at en samlet grøn struktur i regionen som helhed bør fremmes. Naturfredningsrådet har i øvrigt arbejdet med disse tanker helt tilbage i 80 erne. 2. Hvordan kan naturområderne bindes sammen med korridorer? Dette spørgsmål hænger meget sammen med det, vi nævnte i punkt 1. Der var en del positive erfaringer med åbne vandløb og vandløbsforbedringer, især i Næstved Kommune. Her har vi god gavn af sportsfiskernes erfaringer. De færdiggravede råstofgrave er vigtige i forbindelse med at sammenkæde især tørre naturtyper. Strandenge kan trænge til ekstra plads, når vandstanden i havene stiger. Der bør derfor udlægges områder, hvor strandenge kan indvandre i takt med stingende vandstand. Vandløbene bør udvides til at være grønne korridorer og også for de terrestriske områder nær vandløbet. Odderen har brug for enkelte rolige, buskklædte heller langs vandløb. 3. Hvilken kvalitet skal korridorerne have? Her kan vi igen fremhæve, at grønne korridorer bør have samme karakter, som de naturtyper der forbindes. Altså at fx skovnatur forbindes til skovnatur via en skovkorridor. Vandreservoirer ved vandløb kan med enkle midler udformes, så de med tiden får stor naturkvalitet. Skovplantning får i disse år statslige tilskud. Der bør sættes korridorkrav til nye skove. Det er vigtig at tænke på, at vandløb ikke skal forbindes i alle tilfælde. Forbindes vandløb uden omtanke, risikerer man at ødelægge gode, rene vandløb med snavset vand. 4

5 Gruppediskussion: Bæredygtig turisme i naturparker Ordstyrer: Søren Sørensen, Østdansk Turisme Referent: Stine Bjerager, Biomedia Antal deltagere: Hvad er bæredygtig turisme? 2. Hvordan kommer erhvervsliv, friluftsfolk og naturbeskyttere i gang med samarbejdet om naturparker? 3. Hvordan styrker vi natur og oplevelsesværdi samtidigt med, at der kommer flere turister? De tre spørgsmål blev diskuteret samlet og er refereret i nedenstående afsnit. Bæredygtighed skal som udgangspunkt ses i forhold til natur, naturen er grundlaget og må ikke ødelægges. Den sociale bæredygtighed indgår også, det betyder involvering af lokalbefolkning og erhvervsliv. Bæredygtig turisme skal understøtte den lokale udvikling og være til glæde for lokalbefolkningen og erhvervslivet, herved støttes lokaløkonomien også. Herlighedsværdier nyd naturen som den er. Det er vigtigt at arbejde med et kvalitetsaspekt. Hvordan opfatter de lokale herlighedsværdierne, og hvordan formidles det til de besøgende, både før, under og efter besøget? Deltagelse lokalt med naturpleje og fremme af lokal produktion og forædling skal understøttes. Husk at lokal kultur og kunsthåndværk også er lokale produkter. Det er vigtigt at arbejde med oplevelser i den forbindelse, og det er muligt at lave mange spændende koblinger mellem kultur, natur og erhvervsliv! Hvor langt skal man gå i forhold til bæredygtighed, må man fx kun gå og cykle? Skal der laves CO 2 - regnskab eller være mulighed for at købe aflad? Indtægterne kunne så gå til at videreudvikle området og faciliteter. Hvor meget skal man hjælpe andre virksomheder med at blive bæredygtige? Disse spørgsmål må indgå i den videre afklaring. Formidling og markedsføring SYNLIGHED! Hvis ikke andre kender til herlighederne, kommer de ikke og oplever dem! Mange turister vil til byen, men hvordan får vi dem en tur på landet? Man kan bruge temaer fx om kulturhistorie (vikinger, middelalder o.l.) og fødevarer. Temaer og ture skal tiltrække turister. Man kan fortælle om naturen og hvem der har boet der - arbejde i samspil med lokalbefolkningen. 5

6 Samarbejde bygge på lokale interesser, være stolte af sit lokale område og formidle det. Opbygge såkaldt social kapital! Formidle det der er specielt, så få ting som muligt Italesætte, at vi har et herligt område. Story-telling. Dem, der bor der, er de bedste ambassadører, så tag folk på besøg med ud i naturen. Samarbejde med erhvervslivet og udnytte fordelen ved at der ligger ved/i en naturpark. Hvordan kan naturparken få gratis markedsføring via andre virksomheder? Og kan virksomhederne markedsføre sig som en del af naturparken? Events kan være en måde at skabe synlighed på og skabe synergier. Eks.: Vandrefestival Sjælland 2011 forsøger at linke til lokal produktion som en del af oplevelserne på vandreturene. Hvordan færdes man bedst? Der skal arbejdes med at prioritere systemer/stier til forskellige brugergrupper. Skab plads til så mange forskellige aktiviteter som muligt, men vær opmærksom på, at den ene gruppe ikke generer en anden gruppes aktiviteter. Den fysiske formidling skal falde ind i naturen, og den skal så vidt muligt være digital. Lav elektroniske kort og/eller guides. Det foreslås at stier udlægges så vidt muligt som rundture. Udlæg frie områder, hvor man kan lave hvad man vil. Hvis det ikke går, skal man til at regulere færdslen. Ikke alt skal være tilgængeligt. Sårbarhedsplanlægningen skal hjælpe til at styre færdsel i naturparkerne, så den sårbare natur sikres. Naturvejledning Naturvejledere er vigtige - de er rigtig gode til at skabe begejstring! Professionelle skal holde fast i frivillige ildsjæle, der vil fortælle om natur og kultur. De frivillige kender stedet. Uddan lokale guider. Der er erfaring med at mange lokale folk gerne vil være guider. Mange turister skal inspireres og vil gerne lære nyt! Affaldsproblem Der skal være affaldsbøtter og alle skal opdrages til at rydde op. Tag en pose med til affald, når du går ud i naturen. Kommunen bør stå for oprydning, men kan ikke gøre det på privat ejendom. 6

7 Nogle lodsejere bruger det som et argument for at de ikke vil have turister ind på deres jord. En opfordring: Opsaml 5 stykker papir hver dag resten af livet! Så holdes naturen og omgivelserne rene! Beskæftigelsesprojekter Beskæftigelsesprojekter kan arbejde med naturpleje og bæredygtig turisme. Mange mennesker er på overførselsindkomst og de er en ressource, som kan hjælpe med plejeopgaver og formidling. De kan evt. også give dyre bøder til dem der smider affald, som parkeringsvagter (kræver dog lovgivning). Hvad kan vi gøre for at gode forslag som ovenstående kommer på dagsordenen politisk? Hvordan kan virksomheder støtte en naturpark, hvilke fordele kan de få? Lav en klub med medlemsfordele, der tager initiativer og giver penge til udvikling af området. En mærkningsordning til alle typer af virksomheder kan bruges i markedsføringen. Hold kurser og fortæl virksomheder hvad de kan gøre bedre - gerne en gang om året. Koble virksomhederne til lokalbefolkningen så der skabes fælles forståelse for området, dets muligheder og begrænsninger. Opbyg social kapital! 7

8 Deltagerliste Fornavn Efternavn Organisation Lone Aalekjær Friluftsrådet, Roskilde Kirsten Egebjerg Andersen Friluftsrådet, Østsjælland Pia Bengtsson Danmarks Naturfredningsforening, Sorø Jørgen Birkedal Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Vestsjælland Stine Bjerager Biomedia Rudy Burmeister Danmarks Naturfredningsforening, Faxe Anne-Marie Bürger Biomedia Bente Karla Carlsen Lokal ildsjæl, Agersø Carsten Clausen Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg Paul Debois Vordingborg Kommune, Natursekretariatet Leif Egelund Friluftsrådet, Roskilde Jon Feilberg Biomedia Henning Fougt Naturpark Åmosen Kirsten Føns Stevns Natucenter Pia Grønning Friluftsrådet, Storstrøm Christian Hærslev Friluftsrådet, Nordvestsjælland Terkel Jakobsen Friluftsrådet, Storstrøm Birgitte Jensen Næstved Kommune, Natur og Vand Jacob Harrekilde Jensen Naturstyrelsen Anette Borbjerg Jensen Tappernøje Byfornyelse Vagn Johansen Dansk Vandrelaug, Vestsjælland John Knudsen Friluftsrådet, Storstrøm Arne Kristensen Friluftsrådet, Sydvestsjælland C.C. Kristiansen Friluftsrådet, Storstrøm Aksel Leck Larsen Friluftsrådet, Regionsudvalget f. Region Sjælland Arne Hastrup Larsen Danmarks Naturfredningsforening, Ringsted Torben Lausten Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde Morten Lindhard Verdens Skove (Nepenthes) Pia Lyndelse Hejrede Friluftsgård Troels Lyndelse Blue Sky Innovation Benth Micho Naturparkgruppe Tystrup-Bavelse Søerne Rikke Juul Monberg Skov og Landskab, KU-LIFE Doreen Holmquist Møller Kongskilde Friluftsgård Erik Hansen Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening Inger Nielsen Friluftsrådet, Østsjælland Klaus Nelsen Støtteforeningen Naturpark Åmosen Lis Nelsen Tappernøje Byfornyelse Annette Greenfort Lolland Hestelaug Jan Bonne Pedersen Envina Niels Petersen Natur- og friluftscenter Fjordhuset Jørgen Erik Petersen Friluftsrådet, Sydvestsjælland 8

9 Birgitte Ribert Skov og Landskab, KU-LIFE Gerda Rud Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde Irene Rønnow Danmarks Naturfredningsforening, Faxe Dorthe Schlüntz Danmarks Naturfredningsforening, Sorø Bjarni Seerup Friluftsrådet Kitty Sommer Lolland Kommune Søren Sørensen Østdansk Turisme Erik Trøigaard Friluftsrådet, Østsjælland Henning Vingborg Dansk Vandrelaug, Vestsjælland Lillian Walin Lokal ildsjæl, Skælskør Jan Woollhead Region Sjælland, Regional Udvikling 9

10 10