160 Peter Kurrild-Klitgaard. Af Peter Kurrild-Klitgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "160 Peter Kurrild-Klitgaard. Af Peter Kurrild-Klitgaard"

Transkript

1 160 Peter Kurrild-Klitgaard Johanniterriddere i Danmark: Riddere af (»Balley Brandenburg«) og af Den Kgl. Preussiske Johanniterorden, bosiddende i eller med tilknytning til Danmark Af Peter Kurrild-Klitgaard Med Reformationen forsvandt fra Danmark, men siden 1600-tallet har en række danskere, eller personer med ophold i eller stærk tilknytning til Danmark, alligevel tilhørt enten Ordenens romerskkatolske gren (Malteserordenen) eller en af dennes protestantiske aflæggere. Artiklen identificerer cirka 100 personer, som over en 300-årig periode er blevet optaget i den tyske, protestantiske Johanniterorden og placerer dem i deres biografiske og genealogiske kontekst. Indledning Siden 1100-tallets anden halvdel har der i Danmark været medlemmer af den religiøse munke- og ridderorden dengang kendt som Hospitalsordenen, Korsbrødrene eller Johanniterne, og siden 1500-tallet generelt kendt som Malteserordenen (eller med dens fulde navn,»den Suveræne Militære og Hospitaliære Orden for Skt. Johannes af Jerusalem, Rhodos og Malta«). I middelalderen tilhørte disse Ordenens såkaldte Priorat Dacia, d.v.s. den enhed i ordensstrukturen, der omfattede alle de nordiske lande og sammen med bl.a. det Tyske Storpriorat udgjorde Ordenens såkaldt»tyske Tunge«. Med Reformationen forsvandt Ordenen i en række protestantiske lande (bl.a. i Norden), samtidigt med at den spaltedes i en romersk-katolsk hovedgren, med hovedkvarter på Malta og sidenhen i Rom, og i en protestantisk sidegren, det såkaldte»brandenborgske Balivat«(»Balley Brandenburg«). Nærværende artikels formål er at identificere de cirka 100 danskere og andre personer med stærk tilknytning til Danmark, der har været medlemmer af Ordenen de sidste 300 år. Som sådan illustrerer personrækken et udsnit af en særegen organisation, hvis medlemmer ofte har spillet en større rolle i Danmarkshistorien. og»det brandenborgske Balivat«op til nutiden Det såkaldte»brandenborgske Balivat«af opstod i 1200-tallet som den nordtyske del af Ordenens Tyske Storpriorat, d.v.s. den enhed af, der allerede fra 1100-tallets slutning

2 Johanniterriddere i Danmark 161 Fig. 1. Slægten Scheel-Plessen. Magnus Joachim lensgreve von Scheel- Plessen ( ) til det grevelige Scheel-Plessenske Forlods m.v. Dansk gehejmekonferensråd, Ridder af (nr. 16) Carl greve von Scheel-Plessen ( ) til Stamhuset Selsø m.v. Dansk minister og kammerherre Carl lensgreve von Scheel-Plessen ( ) til Stamhuset Selsø m.v. Dansk amtmand, Retsridder af (nr. 72) Carl lensgreve von Scheel-Plessen ( ) til Fussingø & Sierhagen m.v. Preussisk ritmester, Retsridder af (nr. 85) Magnus baron von Plessen ( ) til Stamhuset Selsø m.v. Preussisk pemierløjtnant, Retsridder af (nr. 84) Hugo baron von Plessen ( ) Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 45) Victor baron von Plessen ( ) til Wahlstorf Forsker, godsejer, Æresridder af

3 162 Peter Kurrild-Klitgaard Fig. 2. Slægten Hardenberg-Reventlow m.v. Carl August von Hardenberg(-Reventlow), 1. fyrste Von Hardenberg ( ) Preussisk statskansler, Ridder af Juliane Frederikke Christiane komtesse Reventlow ( ) til Stamhuset Krenkerup m.v. Christian Heinrich August von Hardenberg-Reventlow, 2. fyrste Hardenberg ( ) til Grevskabet Hardenberg-Reventlow m.v. Dansk gehejmekonferensråd, kammerherre, Ridder af (nr. 19) Lucie komtesse Hardenberg-Reventlow ( ) Carl rigsgreve zu Pappenheim ( ) Regerende greve, generalløjtnant, Ridder af Ida Augusta komtesse Hardenberg-Reventlow ( ) til Grevskabet Hardenberg-Reventlow Harald rigsgreve von Holck, greve Holck-Hardenberg-Reventlow ( ) Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 18) Adelheid rigsgrevinde zu Pappenheim ( ) Wilhelm (IV), fyrste zu Carolath-Beuthen ( ) Prinsesse Lucie zu Schönaich-Carolath ( ) til Grevskabet Hardenberg-Reventlow Curt von Haugwitz, lensgreve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ) Preussisk kammerherre, Æresridder af (nr. 51) Heinrich lensgreve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ) til Grevskabet Hardenberg-Reventlow Dansk kammerherre, Retsridder af (nr. 71) Eberhard greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ) Preussisk major, Retsridder af Curt Ludwig greve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ) Preussisk oberstløjtnant, Æresridder af (nr. 81)

4 Johanniterriddere i Danmark 163 dækkede det tysk-romerske kejserrige og blev ledet af en storprior i Heitersheim. Balivatet, der omfattede Brandenborg, Mecklenborg og Pommern samt dele af Sachsen, fik imidlertid via den såkaldte Heimbach Traktat (1382), indgået mellem Storprioratet og Balivatet og godkendt af Ordenens stormester på Rhodos, en udstrakt autonomi. Således kunne Balivatet optage egne medlemmer (riddere) og disse vælge deres egne ledere, heriblandt en øverste leder, en Herrenmeister, uden behov for formel godkendelse fra Ordenens stormester. Nok så vigtigt kom Balivatet gradvist under stadig stærkere beskyttelse af markgreverne (fra 1356 kurfyrsterne) af Brandenborg, der senere blev konger af Preussen (fra 1701) og kejsere af Tyskland (fra 1871). Denne beskyttelse og Balivatets besiddelser blev folkeretligt anerkendt i Osnabrück Traktaten (art. XII, 3), der udgjorde en del af den Westfalske Fred (1648), som afsluttede Trediveårskrigen og fastlagde Europas grænser. Sideløbende hermed blev Balivatet i perioden ca gradvist mere lutheransk og frigjort fra Ordenens romersk-katolske hovedgren, der kort forinden var rykket fra Rhodos til Malta. Forbindelserne blev dog opretholdt, og balivatet fortsatte en sporadisk tilknytning som en slags irregulær appendiks: Balivatet sendte således jævnligt riddere og andre tropper til Malta, ligesom man ved flere lejligheder betalte medlemsafgifter (såkaldte responsia) til Ordenen på Malta (f.eks og 1767). Man meddelte også formelt valget af ny Herrenmeister til Malteserordenen, enten til den tyske Storprior eller direkte til Stormesteren (f. eks. i 1625 og 1853). Balivatet ses indtil efter Napoleonskrigene ofte refereret til, både i Danmark og Tyskland, som»johanniter-malteserordenen«eller endog blot»malteser-ordenen«, hvilket understreger at man i hvert fald indtil det 19. århundrede ikke så de to som to forskellige ordener, men snarere som en katolsk og en protestantisk gren af samme kristne ridderorden. Efter reformationen fungerede Balivatet som regel med en prins af huset Hohenzollern som Herrenmeister i store træk på samme måde som Malteserordenen, d.v.s., som en blanding af på den ene side en kristen funderet, almennyttig hospitalsorganisation, der forestod institutioner med pleje af syge og fattige, og på den anden side en aristokratisk ridderorden, der samlede medlemmer fra samfundets elite og gav lederne af disse embeder med indtægter. Den dag i dag er det kombinationen af disse elementer et karitativt/humanitært formål og en mere eller mindre aristokratisk/elitær form der kendetegner både Malteserordenen og. De to væsentligste forskelle i forhold til Malteserordenen blev Balivatets protestantiske fundament, og at dettes riddere efter Reformationen ikke længere var pålagt cølibat og fattigdom.

5 164 Peter Kurrild-Klitgaard Balivatets jordbesiddelser i Nordøsttyskland var ganske omfattende, og i 1811 nationaliserede den preussiske kong Friedrich Wilhelm III al Balivatets ejendom, og året efter nedlagde han Balivatet og oprettede i stedet den Kongelige Preussiske Johanniterorden, som en slags monarkisk fortjenstorden, og hvortil alle de på det tidspunkt eksisterende riddere blev overført. I 1852 omgjorde hans søn og efterfølger, kong Friedrich Wilhelm IV dette og genoprettede med udgangspunkt i de sidste overlevende riddere Balivatet (fra før 1812), hvori disse nu fik rang af retsriddere, mens alle andre riddere af den Kongelige Preussiske Johanniterorden blev optaget som æresriddere. Dermed var den historiske kontinuitet fortsat, og det genaktiverede Balivat fik en i preussisk statsret såkaldt korporativ»immediatstellung«direkte under kongen (og senere kejseren) og med denne som protektor og nu kendt under det fulde navn Balley Brandenburg des Ritterlichen Ordens St. Johannis vom Spital zu Jerusalem. s formål blev atter at eje og drive hospitaler og hjælpetjenester, først og fremmest i Tyskland, men med tiden også udenfor landets grænser, bl.a. et endnu eksisterende hospits nær det sted i Jerusalem, hvor johanniternes oprindelige hospital havde ligget i det 11. til 13. århundrede. Grundet denne særegne status som en officiel preussisk ridderorden, men ikke en statslig orden overlevede 1. verdenskrig og Hohenzollern-dynastiets detronisering. Under Det Tredje Rige blev der til gengæld gjort flere forsøg på at undertrykke Ordenen bl.a. blev medlemmer af nazi-partiet, NSDAP, forbudt samtidigt at være medlemmer af Ordenen (1938), og så sent som i vinteren 1944 arbejdede nazistiske ministre med at forberede et totalforbud imod den. Det sidste skete efter, at en lang række Johanniterriddere havde deltaget i det mislykkede 20. juli 1944-kupforsøg imod Hitler, og mindst 11 medlemmer mistede livet som en direkte konsekvens deraf. i nutiden Positionen som Herrenmeister har siden 1693 vedvarende været et medlem af fyrstehuset Hohenzollern-Brandenburg, og siden 1999 er den 37. af slagsen H.K.H. Prins Oskar af Preussen. I nutiden er fortsat som havende en dobbelt natur: 1) En kristen-humanitær korporation af protestantiske mænd, der støtter hospitals- og hjælpearbejde (siden 1947 med de tyske afdelinger/medlemmer som en integreret del af den Tyske Evangeliske Kirke), og 2) en af Forbundsrepublikkens præsident indstiftet og officielt anerkendt dekoration i to grader, der tildeles medlemmerne efter fortjeneste.

6 Johanniterriddere i Danmark 165 Fig. 3. Slægterne Schimmelmann/Reventlow-Criminil/ Blücher/Levetzau. Carl Leopold von Blücher ( ) Dansk oberst Friedrich Joseph greve von Schimmelmann ( ) til Fideikommisgodset Ahrensburg Dansk kammerherre Conrad lensgreve von Blücher af Altona ( ). Dansk gehejmekonferensråd Friedrich Wilhelm von Blücher ( ) til Basnæs Dansk hofchef & kammerherre Caroline Frederikke komtesse von Schimmelmann ( ) Francois Valentine le Merchier de Criminil ( ). Fransk oberst Carl lensgreve von Schimmelmann ( ) til Grevskabet Lindenborg m.v. Kammerherre Fanny komtesse von Blücher af Altona ( ) Gustav lensgreve von Blücher af Altona ( ) Dansk hofchef, Ridder af (nr. 34) Friedrich Emmanuel von Blücher ( ) Dansk genealmajor, Ridder af (nr. 35) Heinrich Anna greve von Reventlow-Criminil ( ) Dansk gehejmestatsminister, Ridder af (nr. 32) Carl greve von Schimmelmann ( ) til Promnitz m.v. Preussisk ritmester Ernst lensgreve von Schimmelmann ( ) til Grevskabet Lindenborg m.v. Preussisk gehejmeråd, Retsridder af (nr. 65) Sophie komtesse von Blücher-Altona Wilhelm von Levetzau ( ) Dansk kammerherre, Retsridder af (nr. 48) Alfred greve von Reventlow-Criminil ( ) til Ruheleben Dansk kammerherre, Retsridder af (nr. 68) Ernst greve von Schimmelmann ( ) til Ruheleben Preussisk generalløjtnant, Æresridder af Fritz greve von Schimmelmann ( ) Sachsisk oberstløjtnant, Retsridder af Carl lensgreve von Schimmelmann ( ) til Grevskabet Lindenborg m.v. Retsridder af (nr. 69) Carl Otto greve von Schimmelmann ( ). Tysk major, Retsridder af Theodor greve von Schimmelmann ( ). Tysk oberst, Æresridder af

7 166 Peter Kurrild-Klitgaard Fig. 4. Slægterne Baudissin/Blome/Reventlow/Heintze- Weissenrode/Buchwaldt/Wedell/Rosenkrantz. Wulf Heinrich rigsgreve von Baudissin ( ) til Rixdorf m.v. Saksisk general, holstensk kammerjunker, Ridder af (nr. 3) Heinrich Christoph rigsgreve von Baudissin ( ) til Rixdorf m.v. Saksisk general Carl Ludwig rigsgreve von Baudissin ( ) til Rantzau m.v. Dansk general & diplomat Heinrich Friedrich rigsgreve von Baudissin ( ) til Rixdorf m.v. Dansk kammerherre Wolff Heinrich rigsgreve von Baudissin ( ) til Rantzau m.v. Dansk kammerherre & diplomat, Ridder af (nr. 25) Joseph rigsgreve von Baudissin ( ) til Borstel m.v. Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 28) Sophie Anna rigsgrevinde von Baudissin ( ) Heinrich greve von Reventlow ( ) til Wittenberg m.v. Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 38) Heinrich von Blome ( ) til Hagen m.v. Dansk gehejmeråd Wulf von Blome ( ) til Hagen, Bahrenfleth m.v. Danske gehejmeråd Magdalene von Blome ( ) Henning von Buchwaldt ( ) til Pronstorf m.v. Christopher von Blome ( ) til Bahrenfleth m.v. Gottorpsk gehejmeråd Friedrich Christian von Buchwaldt ( ) til Helmstorf Wulf von Blome ( ) til Bahrenfleth m.v. Danske gehejmeråd, Ridder af (nr. 9) Magdalene Lucie von Blome ( ) Detlev von Buchwaldt ( ) til Neudorf m.v. Caspar von Buchwaldt ( ) til Pronstorf m.v. Dansk kammerherre, Kommendator & ridder af (nr. 10) Otto lensgreve (von) Blome ( ) til Bahrenfleth m.v. Dansk gehejmestatsminister, Ridder af (nr. 15) Friedrich von Blome ( ) til Salzau Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 14) Wulf von Buchwaldt ( ) til Neudorf m.v. Dansk kammerherre, Ridder af (nr. 13) Friedrich Christian von Buchwaldt ( ) til Pronstorf Dansk kammerherre

8 Johanniterriddere i Danmark 167 Elisabeth grevinde von Reventlow ( ) Josias lensbaron von Heintze-Weissenrode ( ) Dansk gehejmekonferensråd, Retsridder af (nr. 37) Friedrich lensbaron von Heintze-Weissenrode( ). Dansk hofjægermester, Retsridder af (nr. 56) Franziska grevinde von Reventlow ( ) Adolph von Blome ( ) til Falkenberg Dansk gehejmekonferensråd, Ridder af (nr. 23) Otto lensgreve (von) Blome ( ) til Salzau Dansk gehejmekonferensråd, Ridder af & Æres- og Devotionsridder af Malteserordenen (nr. 20) Gustav lensgreve von Blome ( ) Østrigsk gehejmeråd & diplomat, Æresog devotionsridder af Malteserordenen Christiane komtesse Wedell ( ) Hans lensbaron Rosenkrantz ( ) til Stamhuset Rosenholms kammerherre Holger lensbaron Rosenkrantz ( ) til Rosenholm Æres- & Devotionsridder af Malteserordenen Detlev von Buchwaldt ( ) Dansk kammerjunker, Æresridder af (nr. 63) Christiane von Buchwaldt ( ) Julius lensgreve Wedell ( ) til Grevskabet Wedellsborg Bendt lensgreve Wedell ( ) til Grevskabet Wedellsborg Dansk kammerherre Julius lensgreve Wedell ( ) til Grevskabet Wedellsborg Dansk kammerherre, Æresridder af (nr. 83)

9 168 Peter Kurrild-Klitgaard Til det første aspekt hører, at i dag er aktiv i 39 lande verden over indenfor humanitært og karitativt arbejde. Alene i Tyskland ejer eller driver man 80 hospitaler, plejehjem og hospitser med i alt ansatte og en årlig omsætning på 565 mio. Euro (2010), hvortil kommer institutioner, der drives eller støttes, i mere end en snes udviklingslande m.v. Blandt flere andre aktiviteter er en international nødhjælpstjeneste (grundlagt i 1952) med i dag ansatte, aktive frivillige og 1,5 mio. støttemedlemmer og en omsætning på 530 mio. Euro (2009). Til s samtidige karakter som ridderorden og en officiel dekoration hører optagelsen af medlemmer som de riddere, der udgør organisationens kerne. Indtil 1948 krævedes formelt adelig byrd for medlemskab; det krav er afskaffet, men det er fortsat mellem 1/3 og ½ af medlemmerne, der kommer fra familier med en historisk tilknytning til særligt tysk adel. Medlemskab kan ikke søges og forudsætter indstilling fra to retsriddere. Personer optages som æresriddere, og selve æresridderkorset tildeles normalt fire år efter optagelse i Ordenen, mens retsridderkorset kan tildeles efter syv år. Ordenen har (2012) cirka medlemmer, hvoraf cirka 1/3 har modtaget retsridderkorset sammen med det traditionelle ridderslag. Udover de to klasser af æresriddere og retsriddere, samt æresmedlemmer, findes der kommendatorerne; disse var oprindeligt personer, der ledede et kommanderi (typisk et kloster/hospital), men blev senere efter Reformationen til ledere af en lokal enhed af Ordenen, som regel knyttet til administrationen af (og indtægterne fra) et tilhørende gods. I nutiden er en kommendator leder af en geografisk afgrænset, administrativ enhed med ansvar for Ordenens hospitaliære og humanitære opgaver i området. Der findes (2013) 23 kommanderier under, heraf fem udenfor Tyskland: Finland, Frankrig, Schweiz, Ungarn, Østrig. Det eneste af disse, der ikke er geografisk afgrænset er det såkaldte»balivatets kommanderi«(kommende der Balley), der samler de medlemmer, der hverken bor i Tyskland eller i et af de fem førnævnte lande. Under dette sorterer siden 2012 nu også et dansk»underkommanderi«. Insignier for de to klasser af riddere samt for æresmedlemmer, kommendatorer og Herrenmeister er senest fastsat ved dekret af den tyske forbundspræsident 15. juni 1959 (i forlængelse af Lov om Titler, Ordener og Hæderstegn af 26. juli 1957), og disse har som sådan en status som tysk dekoration på linje med andre officielle tyske ordener og medaljer. Der er for nærværende bl.a. i Tyskland, Sverige og Frankrig, samt Danmark, givet stående, individuelle eller begrænsede bæretilladelser til Or-

10 Johanniterriddere i Danmark 169 Fig. 5. Den Glücksborgske kongefamilie og Johanniterordenerne. Gustav V, konge af Sverige ( ) Æresmedlem,, senere overhoved for i Sverige Prinsesse Victoria af Baden ( ) Æresmedlem af Gustav VI Adolf, konge af Sverige ( ) Protektor for i Sverige Prinsesse Ingrid af Sverige ( ) Wilhelm, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg- Glücksborg ( ) Wilhelm, landgreve af Hessen-Kassel ( ) Dansk general, Ridder af (nr. 17) Carl, hertug af Slesvig- Holsten-Sønderborg- Glücksborg ( ) Bali Storkors af Malteserordenen Christian IX, konge af Danmark ( ) Prinsesse Louise af Hessen-Kassel ( ) Retsdame, Venerable Order of Saint John Prinsesse Alexandra af Danmark ( ) Retsdame, Venerable Order of Saint John Edward VII, konge af Storbritannien & Irland ( ) Overhoved, Venerable Order of Saint John Frederik VIII, konge af Danmark ( ) Prins Valdemar til Danmark ( ) Christian X, konge af Danmark & Island ( ) Bali Storkors, Venerable Order of Saint John Prins Harald til Danmark ( ) Prins Aage til Danmark ( ) 1914 greve af Rosenborg Frederik IX, konge af Danmark ( ) Bali Storkors, Venerable Order of Saint John Prins Oluf til Danmark ( ), 1948 greve af Rosenborg Valdemar greve af Rosenborg ( ) Æres- og devotionsridder af Malteserordenen Ulrik greve af Rosenborg (1950-) Direktør, Æresridder af (nr. 101)

11 170 Peter Kurrild-Klitgaard denens dekorationer. Det bør p.g.a. s særlige historie og status bemærkes, at Ordenen var kontinuerligt anført i den danske Hof- og Statskalenders liste over anerkendte ordener indtil midten af 1920'erne både før og efter Ordenens reorganisering i 1852/53, hvor den fik sin nuværende retlige status. Anførslen ophørte omkring det tidspunkt, hvor det dengang sidste overlevende medlem i Danmark, Carl Frederik lensgreve Rantzau ( ), afgik ved døden, og der ikke længere blev ansøgt om bæretilladelser. Der er i nutiden givet kongelig dansk bæretilladelse til Ordenens dekorationer, senest i 2011 og Riddere i Danmark eller med dansk tilknytning Siden Reformationen har hverken den romersk-katolske Malteserorden eller den protestantiske Johanniterorden haft nogen egentlig, institutionaliseret tilstedeværelse i Danmark eller opnået anerkendelse som national ridderorden under kongelig ledelse og beskyttelse. Det sidste er modsat, hvad der er tilfældet i for eksempel Storbritannien (1888), Sverige (1946) og Holland (1946). I det britiske tilfælde fik en i første omgang uautoriseret genoplivning af Malteserordenens Britiske Priorat under navnet»venerable Order of Saint John«fra 1888 status som en»kron orden«med den britiske monark som overhoved og et medlem af kongefamilien som storprior. I Sverige og Holland skilte de derværende kommanderier af sig efter 2. verdenskrig ud og fik kongelige protektion og nyder fortsat en officiel status i disse lande. De fire førnævnte, ikke-katolske johanniterordener anerkender gensidigt hinanden og samarbejder i dag i den såkaldte»order of Saint John Alliance«, ligesom de sammen har et formaliseret samarbejde med deres katolske ophav, Malteserordenen. Tilsammen har de fem ordener cirka medlemmer på verdensplan. Desuagtet at ingen af disse i alt fem ridderordener har været tilstede i Danmark på organiseret vis siden Reformationen, har der alligevel gennem de knap fem århundreder været johanniter-/malteserriddere med en stærkere eller svagere tilknytning til landet. Medtaget i det følgende oversigt er ikke medlemmerne af den romersk-katolske Malteserorden eller den britiske Venerable Order of Saint John. Til den første har der i Danmark de sidste 200 år kun været godt et dusin medlemmer, bl.a.: (1) Edouard Romeo greve Vargas-Bedemar ( ), dansk kammerherre og chef for Naturhistorisk Museum. (2) Carl Woldemar greve Danneskiold-Løwendal ( ), Malteserordenens minister til Danmark , og siden dansk oberstløjtnant, sønnesøn af nr. 5 i listen over Johanniterriddere nedenfor. (3) Casimir Alfons baron Hübsch de Grossthal ( ), dansk kammerherre og ministerresident, samt gene-

12 Johanniterriddere i Danmark 171 ralkonsul i Konstantinopel. (4) Otto lensgreve (von) Blome ( ), nr. 21 i listen nedenfor. (5) Carl, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg- Glücksborg ( ), storebroder til kong Christian IX og svigersøn til kong Frederik VI, som blev (honorær) Bali-Storkors af Malteserordenen i 1854 og søgte og fik dansk bæretilladelse til denne af sin halvfætter (og hustrus eksmand!), kong Frederik VII. (6) Ejnar Offer greve Oberbech-Clausen ( ) til Voergaard og Egebjerggaard. (7) Holger lensbaron Rosenkrantz ( ) til Rosenholm. (8) Valdemar greve af Rosenborg ( ). (9) Per von Holstein ( ), cand.polit. et jur. (10) Hans Wilhelm Saxild ( ), cand.jur. (11) Inger Saxild ( ), cand.jur. (12) Bertil A. Frosell (1961-), landsdommer. For den britiske Venerable Order of Saint Johns vedkommende har antallet af danske været endnu mindre, men i hvert fald fire medlemmer af kongefamilien vides at have været medlemmer: (1) Dronning Louise ( ), født prinsesse af Hessen-Kassel, datter af nr. 17 nedenfor, og gift med kong Christian IX. (2) Deres datter, prinsesse Alexandra ( ), gift med Edward (VII), daværende prins af Wales og senere britisk konge. (3) Kong Christian X ( ). (4) Kong Frederik IX ( ). Se figur 5. Denne artikel forsøger i det følgende at identificere alle personer, der har været riddere af den tysk-baserede, protestantiske Johanniterorden fra 1600-tallet til 2013 (enten under det brandenborgske Balivat indtil 1812 og igen fra 1852, eller i den mellemliggende periode, hvor Ordenen var en preussisk fortjenstorden som den Kongelige Preussiske Johanniterorden ), og som enten har været danske statsborgere eller haft stærk tilknytning til Danmark. Den sidste kategori omfatter udlændinge, der enten har været bosiddende i Danmark gennem længere tid eller haft danske kongelige embeder eller på anden vis haft en væsentlig tilstedeværelse i landet. Sidstnævnte kan f.eks. være udenlandske besiddere af danske majorater, d.v.s. de båndlagte formuer eller ejendomme, der under enevælden oprettedes som grevskaber, baronier, stamhuse eller fideikommisser, og som ikke kunne afhændes og gik udelt i arv fra generation til generation indtil den kontroversielle lensafløsning fra Listen illustrerer, hvor tætte forbindelserne var mellem danske og tyske adelige forud for de to krige om Slesvig-Holsten ( , ), og sågar op til 2. verdenskrig. En række familier ejede eller besad ejendomme i begge lande og beklædte offentlige funktioner på den ene eller anden side af grænsen og ofte på begge sider. Disse forbindelser ophørte imidlertid stort set alle med lensafløsningen, da de førnævnte danske majorater blev opløst og blev delvist nationaliseret, delvist over-

13 172 Peter Kurrild-Klitgaard Fig. 6. Våben for kong Frederik V s svoger, hertug Ferdinand til Braunschweig og Lüneburg ( ) (nr. 7) som øverste leder af Den Danske Frimurerorden, inkl. ordenstegn for bl.a. (Provinsiallogen i Odense, foto: Tom Agerled). Fig. 7. Dansk gehejmestatsminister Conrad rigsgreve (zu) Rantzau-Breitenburg ( ) (nr. 12) med bl.a. s halskors.

14 Johanniterriddere i Danmark 173 Fig. 8. Våben fra dansk grevepatent for greverne Danneskiold-Løwendal (1787), hvor midterskjoldet er placeret på et Malteserkors repræsenterende. Kong Frederik III s sønnesøns søn, Ulrich Friedrich Woldemar greve von Løwendal ( ) (nr. 5), var, før han konverterede til katolicismen, ridder af, og brugte som russisk og tysk greve ordenskorset i sit våben. Hans søn, François-Xavier ( ), og sønnesøn, Carl Woldemar ( ), blev 1786 danske grever med navnet Danneskiold-Løwendal og videreførte dette; sidstnævnte blev også ridder af Malteserordenen (1792) og dennes minister i Danmark-Norge ( ) (Rigsarkivet). gik til privat ejendom. Befordrende var heller ikke Det Tredje Riges politik om, at tyskere ikke længere kunne have dobbelt statsborgerskab, men måtte vælge nationalitet, eller Danmarks nationalisering af tyske statsborgeres ejendom i Lidt forenklet kan man opsummere de danske medlemmer gennem århundrederne således:

15 174 Peter Kurrild-Klitgaard Før 1812: Spredte enkelttilfælde, primært slesvig-holstenske adelsmænd : Næsten udelukkende slesvig-holstenske adelsmænd med kongelige danske embeder eller tyskere med danske forbindelser : Danske adelsmænd, ofte med hofembeder og familietilknytning til Preussen : Spredte enkelttilfælde af diplomater og immigranter til Danmark samt danskere med tyske forbindelser. Hvad der kun indirekte fremgår af listen er imidlertid, at der har været og endnu i et vist omfang fortsat er meget stærke slægtsmæssige relationer. I en række familier har der i adskillige generationer været medlemmer af Ordenen, mens der i andre tilfælde har været tale om hele, nært forbundne slægtskredse med talrige samtidige eller umiddelbart følgende medlemmer. Dette fremgår af oversigter over for eksempel generationer af slægterne Scheel-Plessen/Plessen (fig. 1) og Hardenberg- Reventlow/Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (fig. 2), og de overlappende slægtskredse Schimmelmann/Reventlow-Criminil/Blücher/Levetzau (fig. 3) og Baudissin/Blome/Reventlow/Heintze-Weissenrode/Buchwaldt/Wedell/Rosenkrantz (fig. 4). Det fremgår såmænd også af selve den danske kongefamilie, der har talt adskillige personer med medlemskab af enten, Venerable Order of Saint John eller Malteserordenen (fig. 5). Faktisk er de genealogiske forbindelser endnu stærkere, end tavlerne viser; for eksempel er det tilfældet, at en ganske stor andel af de 101 riddere nedstammer fra den første på listen, Ditlev von Reventlow (nr. 1), hvortil kommer, at der i disse efterslægter har været mange flere personer med tilknytning til, men uden at disse har været danske statsborgere ved optagelsen eller haft stærk tilknytning til landet, for eksempel et stort antal medlemmer af danske og/eller slesvig-holstenske adelsslægter som greverne Brockdorff, Brockdorff-Ahlefeldt, Holck, Holstein(-Holsteinborg) og Moltke, samt familierne von Kaas von Reventlau, von Levetzow, Løvenskiold m.fl. At der er så stærke familiemæssige forbindelser, må man formodentlig tilskrive Ordenens karakter: Dels som indtil nyere tid forbeholdt adelige og dels som havende en»korporativ«karakter, hvor medlemmer skal indvælges på baggrund af anbefalinger. Listen over riddere er organiseret kronologisk, fra de først kendte riddere til de senest udnævnte. Rækkefølgen er, alt andet lige, baseret på første kendte udnævnelsesdato. Af biografiske informationer er medtaget væsentligste erhverv, større ejendomsbesiddelser og kongelige ud-

16 Johanniterriddere i Danmark 175 nævnelser, samt hvorvidt de pågældende har været»blå riddere«(riddere af Elefantordenen) eller»hvide riddere«(før 1808) subs. Storkors af Dannebrogordenen (efter 1808). Øvrige danske dekorationer er generelt ikke medtaget. Før 1812 fandtes der kun en klasse af medlemmer af s brandenborgske Balivat, riddere, og disse tilhørte kun i en del af tilfældene et lokalt kommanderi. Alle medlemmer af den Kongelige Preussiske Johanniterorden ( ) var ligeledes blot riddere; begge er i den efterfølgende liste anført som riddere (R.). I sidstnævnte periode hørte de enkelte riddere ikke under noget lokalt kommanderi, men ved genskabelsen af det brandenborgske Balivat i 1852 blev ridderne af den Kongelige Preussiske Johanniterorden overført til denne i en ny kategori som»æresriddere«(æ.r.), bortset fra dem der havde været riddere frem til 1812, som i lighed med Malteserordenen udgjorde ordenens første klasse,»retsridderne«(r.r.). Forkortelser: H.D. Hans Durchlaucht H.E. Hans Excellence R.R. Retsridder (Rechtsritter, d.v.s. ridder af 1. grad), Æ.R. Æresridder (Ehrenritter, d.v.s. ridder af 2. grad), R. Ridder (Ritter), s brandenborgske Balivat (frem til 1812) og Kongelige Preussiske Johanniterorden ( ) Riddere 1. Ditlev von Reventlow ( ) til Reetz, Gitschow og Ziesendorf (i Mecklenborg), samt Futterkamp og Neudorf (i Holsten) m.v. Angiveligt R. (i så fald senest 1664). Dansk gehejmeråd og kansler i Tyske Kancelli, lens- og amtmand m.v. 2. Ahasverus rigsgreve von Lehndorff ( ). R. 1671, senere kommendator af Süpplingenburg. Dansk generalmajor , samt råd, kammerherre, overborggreve m.v. for kurfyrsten af Brandenborg; havde været soldat for Malteserordenen og kæmpet på dennes galejer. Ophøjet i den tysk-romerske rigsgrevestand (1687). 3. Wolf Heinrich rigsgreve von Baudissin ( ) til Rixdorf (Holsten), Tresdorf (Holsten), Lammershagen med Friedeburg (Holsten) & Cronsburg (Holsten), samt Lisska (i Sachsen) m.v.

17 176 Peter Kurrild-Klitgaard R. tidligst Holsten-gottorpsk kammerjunker og oberstløjtnant, senere sachsisk general, Ridder af Dannebrogordenen (1714) m.v. Ophøjet i den tysk-romerske rigsgrevestand (1741). 4. Moritz Ulrich rigsgreve von Putbus ( ), til rigsherskabet Putbus (på Rügen), Baronierne Kjørup og Einsiedelsborg, samt Vandaas m.v. R. 1728, ekspektance på kommanderierne Lagow og Burschen Arvelandmarskal over Forpommeren, landråd m.v. Ophøjet (sammen med faderen) i den tysk-romerske rigsgrevestand (1728) og i den svenske grevestand (1731). 5. Ulrich Friedrich Woldemar greve von Løwendal ( ) til La Ferté-Aumin og Cressi (i Frankrig). R. 1728, ekspektance på kommanderierne Wietersheim, Mirow og Nemerow Dansk soldat, senere saksisk, russisk og fransk general, samt Maréchal de France, konverterede til katolicismen ca Ophøjet i den russiske grevestand (1738), i den tysk-romerske rigsgrevestand (1741) og erhvervede et fransk markgrevskab (1746). Hans søn, François-Xavier-Joseph greve Danneskiold-Løwendal ( ), kom til Danmark som generalmajor og gesandt, og dennes søn, Carl Woldemar greve Danneskiold-Løwendal ( ), blev 1792 ridder af Malteserordenen, dennes minister i Danmark-Norge og Sverige og siden dansk kammerherre og oberstløjtnant. 6. H.D. prins Friedrich Wilhelm til Slesvig-Holsten- Sønderborg, hertug til Slesvig-Holsten-Sønderborg (-Beck) ( ). R. tidligst 1735, ekspektance på kommanderierne Lagow og Lietzen Preussisk generalfeltmarskal. Titulær hertug fra H.D. prins Ferdinand til Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern, hertug til Braunschweig og Lüneburg ( ). Ridder-kandidat (»Anwärter«) 1736, siden R., kommendator af Gorgast fra Hannoveransk feltmarskal og preussisk generalfeltmarskal m.v., broder til kong Frederik V s anden hustru, dronning Juliane Marie, øverste leder for bl.a. Den Danske Frimurerorden , opholdt sig i Danmark bl.a. maj-juli 1778, dekorereret med bl.a. den danske Orden de l Union Parfaite (senest 1770). 8. Georg Ludwig friherre von der Wense ( ), til Hattorf (i Braunschweig-Lüneburg). R Dansk kammerherre. 9. H.E. Wulf von Blome ( ), til Bahrenfleth og Salzau (i Holsten). R Dansk gehejmeråd, kammerherre, landråd i Slesvig-Holsten m.v., samt Ridder af Dannebrogordenen (1767).

18 Johanniterriddere i Danmark Caspar von Buchwaldt ( ), til Pronstorf, Seedorf og Hornstorf (i Holsten). R. 1764, Kommendator Dansk kammerherre. 11. Malte Friedrich rigsgreve von Putbus ( ), til rigsherskabet Putbus (på Rügen), og Baronierne Kjørup og Einsiedelsborg m.v. R Svensk hofmarskal m.v. 12. H.E. Andreas Conrad Peter rigsgreve (zu) Rantzau- Breitenburg ( ), til Breitenburg (i Holsten). R Dansk gehejmestatsminister, gehejmekonferensråd, kgl. overskænk, kammerherre m.v., samt Ridder af Elefantordenen (1836) og Storkors af Dannebrogordenen (1815). 13. Wolf von Buchwaldt ( ), til Neudorf og Farve (i Holsten). R. 1800, ekspektance på kommanderiet Lagow. Dansk kammerherre. 14. Friedrich von Blome ( ), til Salzau og Blomesche Wildniss (i Holsten). R Dansk kammerherre. 15. H.E. Otto lensgreve (von) Blome ( ), til Bahrenfleth og Heiligenstedten (i Holsten) m.v. R. 1800, ekspektance på kommanderiet Süpplingenburg Dansk gehejmestatsminister (udenrigsminister), gehejmekonferensråd, general, kammerherre, gesandt i Skt. Petersborg i perioder ( ) m.v., samt Ridder af Elefantordenen (1826) og Storkors af Dannebrogordenen (1809). Ophøjet i den danske lensgrevestand (1819). 16. H.E. Magnus Joachim lensgreve von Scheel-Plessen ( ), til det grevelige Scheel-Plessenske Forlods [Fideikommisgodserne Fussingø og Selsø], Lindholm, Saltø, Harrested og Torp, Sierhagen (i Holsten), Harkensee (i Mecklenburg), det Thienenske Fideikommis m.v. R Dansk gehejmekonferensråd og kammerherre, medlem af den danske stænderforsamling m.v. Ophøjet i den danske grevestand (1830). 17. H.H. prins Wilhelm, landgreve af Hessen-Kassel ( ). R Dansk general og guvernør i København, samt Ridder af Elefantordenen (1810); svigerfader og fætter (én gang forskudt) til kong Christian IX. 18. Harald rigsgreve (von) Holck ( ). R Dansk kammerherre og oberst. 19. H.E. Christian Heinrich August, [de jure] 2. fyrste von Hardenberg, lensgreve af Hardenberg-Reventlow ( ), til Grevskabet Hardenberg-Reventlow, Stamhuset Frijsenvold, Fjellebro, Nielstrup, Sæbyholm, samt Neuhardenberg (i Brandenborg) m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, kammer-

19 178 Peter Kurrild-Klitgaard herre og hofjægermester m.v., samt Storkors af Dannebrogordenen (1814). Ophøjet (sammen med faderen) i den preussiske fyrstestand (1814) og i den danske grevestand (1814). 20. Gottlieb Friedrich Wilhelm von Bülow ( ), til Görtz (i Holsten). R Dansk kammerherre, hofjægermester, major og overførster i Pinneberg og Rantzau, Holsten. 21. H.E. Otto lensgreve (von) Blome ( ), til Salzau og Lammershagen (i Holsten) m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, kammerherre og oberstløjtnant m.v., hannoveransk gehejmeråd m.v., samt Storkors af Dannebrogordenen (1852). Ophøjet (sammen med farbroderen, nr. 15) i den danske lensgrevestand (1819/1826). Han blev (1836) ganske bemærkelsesværdigt også æres- og devotionsridder af Malteserordenen, idet han var protestant, fraskilt og gift igen, hvilket klart skulle have diskvalificeret ham fra optagelse i Malteserordenen. 22. H.E. Ernst August von Döring ( ). R Dansk gehejmekonferensråd, kammerjunker, amtmand og landdrost i Holsten, samt Storkors af Dannebrogordenen (1840). 23. H.E. Adolph Friedrich (»friherre«) von Blome ( ), til Falkenberg (i Slesvig), Fideikommisgodset Heiligenstedten og Blomesche Wildniss (i Holsten) m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, kammerherre, hofjægermester og diplomat m.v., samt Storkors af Dannebrogordenen (1838). 24. H.E. Ernst Wilhelm Rembert friherre von Ungern- Sternberg, friherre zu Pürckell ( ). R Russisk kammerherre, gehejmeråd og diplomat, bosiddende i København Wolff Heinrich Friedrich Carl rigsgreve von Baudissin ( ), til Rantzau (i Holsten) m.v., R Dansk kammerherre, legationssekretær og premierløjtnant. 26. H.E. Christian Conrad Sophus lensgreve DANNEskiold-Samsøe ( ), til Grevskabet Samsøe og Holmegaard m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, kgl. overskænk og overstaldmester, kammerherre m.v., samt Storkors af Dannebrogordenen (1842). 27. Joseph Nicolai Benjamin von Abrahamson ( ). R Dansk kammerherre, oberst, generalkrigskommissær, medlem af stænderforsamlingen m.v. 28. Joseph Franz Christian rigsgreve von Baudissin ( ), til Borstel og Holm (i Holsten) m.v. R Dansk kammerherre og ritmester.

20 Johanniterriddere i Danmark Andreas Erich Heinrich Ernst lensgreve (von) Bernstorff-Gyldensteen ( ), til Grevskabet Gyldensteen, samt Wotersen og Lancken (i henh. Holsten og Lauenborg) m.v. R. ca. 1833/34. Dansk kammerherre, hofjægermester, landråd i Lauenborg, ritmester m.v. 30. Carl August Rudolph von Oppen-Schilden ( ), til Alt-Gatersleben og Nachterstedt (i Braunschweig) m.v. R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre, preussisk major; bosiddende på Majoratet Haseldorf (i Holsten) og på Fideikommisgodset Clausholm, hans hustrus ejendom. Ophøjet i den danske adelstand (1832). 31. H.E. Frederik (»Fritz«) Siegfred baron Bille-Brahe ( ), til Stamhuset Egeskov m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, kammerherre, ritmester m.v. 32. H.E. Heinrich Anna greve von Reventlow-Criminil ( ), til Ruheleben (i Holsten). R Dansk gehejmestatsminister (for Holsten og Lauenborg), gehejmekonferensråd, kammerherre m.v., samt Ridder af Elefantordenen (1847) og Storkors af Dannebrogordenen (1841). 33. H.E. Adam Gottlob greve (von) Moltke-Huitfeldt ( ), til Stamhuset Moltkenborg, det Schilden-Huitfeldtske Fideikommis, samt Mullerup, Gråsten m.v. R Dansk gehejmekonferensråd, hofmarskal, kammerherre, diplomat, medlem af Landstinget m.v., samt Storkors af Dannebrogordenen (1861). 34. Gustav Carl Frederik lensgreve (von) Blücher af Altona ( ). R Dansk kammerherre, hofchef, oberst og kgl. adjudant. Ophøjet (med sin fader) i den danske lensgrevestand (1818). 35. Friedrich [»Fritz«] Emmanuel von Blücher ( ). R Dansk generalmajor, kammerherre og kgl. adjudant. 36. Adam Christoffer (von) Løvenskiold ( ), til Næss (i Norge). R Svensk-norsk kammerherre, officer og diplomat, bl.a. som chargé d affaires i hans fødeland Danmark H.E. Josias Friedrich Ernst lensbaron von Heintze- Weissenrode ( ), til Det Friherrelige Heintzeske Forlods m.v., samt Niendorf og Reecke (i Holsten) m.v. R. senest 1837; R.R (Balivatets Kommanderi). Dansk gehejmekonferensråd, kammerherre og amtmand i Bordesholm, Kiel og Kronshagen (i Holsten). Ophøjet i den danske friherrestand (1845). 38. Heinrich greve von Reventlow ( ), til Wittenberg. R Dansk kammerherre, medlem af den slesvig-holsten-

21 180 Peter Kurrild-Klitgaard ske regering og amtmand i Flensborg, samt over Bordesholm, Kiel & Kronshagen. 39. H.D. prins Heinrich Karl Woldemar til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg ( ). R Preussisk generalmajor og kgl. generaladjudant; han var født som dansk undersåt og var endnu dette ved sin optagelse i Ordenen; hans moder var dansk og hans fader dansk general. 40. Jacob Thode (von) Ræder ( ). R Dansk oberst og kammerjunker. 41. Georg Ludwig Hans Albrecht Wilhelm von Rössing ( ca. 1850/1851), til Sarlhusen (i Holsten). R Dansk oberstløjtnant og kammerjunker, kgl. preussisk arvelandmarskal i Fyrstedømmet Halberstadt. 42. H.E. Carl Frederik Christoph greve (von) Ahlefeldt-Laurvigen ( ). R Dansk gehejmekonferensråd, overceremonimester, kammerherre og major, samt Storkors af Dannebrogordenen (1864). 43. H.E. Frederik Vilhelm August von Haxthausen ( ). R Dansk kgl. overstaldmester, ordensmarskal og kammerherre, samt Storkors af Dannebrogordenen (1870). 44. H.E. Christian Carl August von Roepstorff ( ). R Dansk ordensmarskal, kgl. overstaldmester og kammerherre, samt Storkors af Dannebrogordenen (1868). 45. Hugo Friedrich Adolf baron von Plessen ( ), til substitutionen for Stamhusene Førslev og Gunderslevholm. R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerherre og landråd i Slesvig, senere preussisk gehejmeregeringsråd, bosiddende i Slesvig. 46. Cajus [Cai] Wilhelm Georg von Rumohr ( ), til Østergaard og Gross-Steinrade Seniorat. R Dansk kammerherre og amtmand i Flensborg m.v. 47. Adolph Otto Wilhelm von Hedemann ( ). R. mellem 1845 og 1848/1849. Dansk hofmarskal, kammerherre, oberstløjtnant m.v. 48. Wilhelm Frederik Ludvig Theodor von Levetzau ( ). R. 1848; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerherre og amtmand i Holsten, senere preussisk gehejmeråd og landråd, bosiddende i Itzehoe i Holsten. 49. Emil friherre von Dornberg ( ). Æ.R (Balivatets Kommanderi, senere i Hannoveranske Kommanderi), bosiddende i København (1859).

22 Johanniterriddere i Danmark Friedrich Ferdinand von Levetzow ( ), til Ehlerstorff, Putlos og Schönhagen (i Holsten). Æ.R (Balivatets Kommanderi, senere Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerherre og amtmand. 51. Curt Ulrich Heinrich greve von Haugwitz, senere lensgreve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ), til Majoratet Krappitz. Æ.R (Schlesiske Kommanderi). Preussisk kammerherre og officer. Ophøjet i den danske grevestand som greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1885/1886) og bosiddende på Grevskabet Hardenberg-Reventlow på Lolland. 52. Adolph Wilhelm Rudolph von Oppen-Schilden ( ), til det Schilden-Holstenske Fideikommis, Majoratet Haseldorf (i Holsten), Alt-Gatersleben og Nachsterstedt (i Braunschweig), Livø m.v. Æ.R. 1856; R.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre, hofjægermester og ritmester. 53. Frederik Julius Christian de Castonier ( ). Æ.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre og oberstløjtnant. 54. Magnus Christian Christoph Joachim von Buchwaldt ( ), til Lerbæk. Æ.R. 1858; R.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre og patron for Skt. Johannes Klosteret i Slesvig. 55. Henning Otto von Ahlefeldt ( ), til (Gross-)Königsförde og Lindau (i Holsten). Æ.R (Balivatets Kommanderi). Dansk hofjægermester. 56. Friedrich Heinrich Ernst lensbaron von Heintze- Weissenrode ( ), til det Friherrelige Heintzeske Forlods m.v., samt Niendorf og Reecke (i Holsten) m.v. Æ.R. 1860; R.R (Balivatets Kommanderi). Ophøjet (sammen med faderen) i den danske friherrestand (1845). 57. Heinrich Ernst August Ferdinand von Döring ( ) til Setzin og Ruhethal (i Mecklenborg). Æ.R (Mecklenborgske Kommanderi). Dansk kammerherre, amtmand og landdrost i Holsten. 58. Ove (von) Sehestedt Juul ( ), til Stamhuset Ravnholt, samt Hellerup og Villestrup. Æ.R (Hannoveranske Kommanderi). Dansk kammerherre og ritmester. 59. Cajus [Cai] Christian Frederik Marius von Ahlefeldt ( ), til Damgaard og det Ahlefeldt-Preetzske Fideikommis. Æ.R (Balivatets Kommanderi). Dansk hofjægermester.

23 182 Peter Kurrild-Klitgaard 60. Adam Heinrich Carl greve (von) Moltke ( ), til Nütschau (i Holsten) og 1 ste Nøerske Fideikommis. Æ.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre og major. 61. Franz Egon friherre von den Brincken ( ). Æ.R. 1869, R.R (Provins-Sachsiske Kommanderi). Preussisk gehejmeråd og tysk overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Danmark, bosiddende i København Storkors af Dannebrogordenen (1888). 62. Anton friherre von Magnus ( ), Æ.R (Württembergske Kommanderi). Tysk overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister, bosiddende i København Detlev von Buchwaldt ( ), Æ.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerjunker, cand.jur. 64. Roderich Carl Ernst Heinrich rigsgreve von Baudissin ( ), til Knoop (i Slesvig), medbesidder af Det Grevelige Schimmelmannske Fideikommis (Hellebækgaard m.v.). Æ.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). 65. Ernst Conrad Detlev Carl Joseph lensgreve (von) Schimmelmann ( ), til Grevskabet Lindenborg, Fideikommisgodset Ahrensburg (i Holsten) m.v. R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk gehejmeråd. 66. Johann Hartwig Ernst lensgreve (von) Bernstorff- Gyldensteen ( ), til Grevskabet Gyldensteen, samt Wotersen og Lancken (i henh. Holsten og Lauenborg) m.v. R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerherre og hofjægermester, lauenborgsk arve-overjægermester, preussisk gehejmeråd m.v. 67. Carl Frederik lensgreve (zu) Rantzau ( ), til Det Grevelige Rantzauske Forlods, samt Frederikslund, Brahesholm, Søholm m.v. Æ.R. 1876; R.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre, hofjægermester m.v. 68. Alfred Frantz Carl greve von Reventlow-Criminil ( ), til Ruheleben (i Holsten). Æ.R. 1879; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk kammerherre og diplomat. 69. Carl Gustav Ernst lensgreve (von) Schimmelmann ( ), til Grevskabet Lindenborg, samt Rold og Myhlenberg, Fideikommisgodset Ahrensburg (i Holsten), medbesidder af Det Grevelige Schimmelmannske Fideikommis (Hellebækgaard m.v.) m.v. Æ.R. 1879; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk gehejmeråd, kammerherre m.v. 70. Julius Hans Friedrich Ferdinand Wilhelm Diomed von Levetzow ( ), til Ehlerstorff (i Holsten). Æ.R.

24 Johanniterriddere i Danmark ; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk hofjægermester og premierløjtnant, senere preussisk ritmester. 71. Heinrich Bernhard Karl Paul Georg Curt lensgreve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ), til Grevskabet Hardenberg-Reventlow m.v. Æ.R. 1886; R.R (Balivatets Kommanderi, efter 1890 i Schlesiske Kommanderi). Dansk kammerherre og hofjægermester, preussisk ritmester; ophøjet (sammen med faderen) i den danske grevestand (1885/1886), bosiddende i Danmark (1890). 72. Carl Gabriel Joachim Wilhelm lensgreve (von) Scheel-Plessen ( ), til Stamhuset Selsø med Fideikommisgodset Lindholm-Bognæs, samt Saltø og Harrested, Majoraterne Nehmten, Marutendorf og Hohenschulen m.v. (i Holsten). Æ.R. 1891; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Dansk amtmand, preussisk gehejmeråd og kammerherre m.v. Ophøjet i den danske lensgrevestand (1895). 73. Frederik [»Fritz«] Hartvig Herman baron Wedel- Jarlsberg ( ), til Palsgaard, samt Skaugum (i Norge). Æ.R. 1893; R.R (Balivatets Kommanderi). Norsk diplomat, bl.a. repræsentant for både Sverige-Norge og Danmark i Spanien (1898), ambassadør i København ( ), landmand i Danmark ( ) og bosiddende i Juelsminde ( ). 74. Herbert friherre von Richthofen ( ). Æ.R. 1910; R.R (Schlesiske Kommanderi, efter 1910 i Balivatets Kommanderi). Tysk ambassadør, bosiddende i København ( ). 75. Alfried Magnus Oscar Bruun (von) Neergaard ( ), til Oevelgönne (i Holsten). Æ.R. 1916; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk løjtnant, tysk militærattaché, bosiddende i København ( ). 76. Willem Louis Frederik Christiaan Ridder van Rappard ( ). Æ.R (Nederlandske Kommanderi). Nederlandsk diplomat, bosiddende i København Erhard Alfred Ernst Thilo greve von Wedel ( ). Æ.R (Balivatets Kommanderi); R.R (Saksiske Kommanderi). Preussisk ritmester, tysk diplomat, bosiddende i København Friedrich Wilhelm Heinrich Sophus Oscar Felix (von) Clauson-Kaas ( ). Æ.R. 1917; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk flådekaptajn, senere dansk bankmand, bosiddende i Sønderborg og Hellerup.

25 184 Peter Kurrild-Klitgaard 79. Werner Joachim Hans-Friedrich Theodosius Wilhelm von Levetzow ( ), til Siebeck og det for Stamhuset Restrup subst. Levetzauske Fideikommis. Æ.R (Balivatets Kommanderi). Tysk diplomat og løjtnant, bosiddende i København ( ); tvunget til at udtræde af Ordenen i 1939 efter ordre fra den nazistiske regering. 80. Carl Magnus Mauritz greve Armfelt ( ). Æ.R (Balivatets Kommanderi). Finsk diplomat, bosiddende i København ( , 1925), med dansk hustru og datter. 81. Curt Ludwig Heinrich Georg Max Erdman Eberhard greve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ( ). Æ.R (Schlesiske Kommanderi). Preussisk oberstløjtnant, bosiddende i Korinth på Fyn. 82. Erik Skeel ( ), til Holkegaard. Æ.R. 1924; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi, efter 1962 i Balivatets Kommanderi). Dansk sagfører, bankdirektør og landmand. 83. Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell ( ), til Grevskabet Wedellsborg m.v. Æ.R (Balivatets Kommanderi). Dansk kammerherre og hofjægermester. 84. Magnus Carl August Wilhelm Otto baron von Plessen ( ), til Stamhuset Selsø med Fideikommisgodset Lindholm-Bognæs, Saltø m.v. Æ.R. 1930; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk premierløjtnant, dansk godsejer. 85. Carl Ludwig August Hugo Gabriel lensgreve von Scheel-Plessen ( ), til Fussingø, Hasselburg og Sierhagen. Æ.R. 1934; R.R (Slesvig-Holstenske Kommanderi). Preussisk ritmester, dansk godsejer. 86. Wilhelm Anton Herbert Ernst Johannes von Klewitz ( ). Æ.R (Brandenborgske Kommanderi). Tysk ambassaderåd, bosiddende i København ( ). 87. Kurt Adelbert von der Osten ( ). Æ.R. 1950; R.R (Pommerske Kommanderi). Tysk premierløjtnant (res.); bosiddende i Viborg (1969). 88. Hugues de Cabrol ( ). Æ.R. 1957; R.R (Franske Kommanderi). Fransk præst, bosiddende i København og præst ved Den Reformerte Kirke (1969), formand for den franske Johannitersammenslutning ( ). 89. Horst von Schroeter ( ). Æ.R (Sachsiske Kommanderi). Tysk viceadmiral, bosiddende i Viborg-Hald Ege (1976). 90. Zoltán Geza Hartyáni de Hartyán ( ), til Szokehalompuszta (i Cegled, Ungarn). Æ.R. 1962; R.R (Ungarske

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

ERINDRINGSMEDALJE 1864

ERINDRINGSMEDALJE 1864 ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment

Læs mere

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne Nordborg kirkebogsregister 1621-2000 O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne fødte viede døde alder Oberførster's søn 16.05 1706 Qckens

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Den bornholmske Familie J espersen ved Frændestævnet paa Den kgl. Skydebane den 31. Maj 1888.

Den bornholmske Familie J espersen ved Frændestævnet paa Den kgl. Skydebane den 31. Maj 1888. Den bornholmske Familie J espersen ved Frændestævnet paa Den kgl. Skydebane den 31. Maj 1888. Amtmandsboligen i Neksø, hvor Amtmand Christian Jespersen boede 1809-1837. SLÆGTSGRENEN CHRISTIAN JESPERSEN

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene

Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene Johanniterordenen Ordo Fratrum Hospitalis Sancti Johannis Hierosolymitani Ordenen af Skt. Johannes Hospitalsbrødre af Jerusalem,

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/ Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

hus nr 1nr navn standdag år alder fødested stilling erhverv 1 okt.1918 U 07.12 1908 13 Hundslev søn Bro 4 Anni Möisen

hus nr 1nr navn standdag år alder fødested stilling erhverv 1 okt.1918 U 07.12 1908 13 Hundslev søn Bro 4 Anni Möisen FT 1921-1925 Bro og Skakkenborg renskrevet, oversat og påført fødselsdag eller dåbsdag og år og dåbs efternavn hos gifte kvinder af Ditlev Duus, Guderup FT 1921 Bro og Skakkenborg ægtefødsels- ophold den

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Tema. 12 Bøger. Historiske Romaner

Tema. 12 Bøger. Historiske Romaner Tema 12 Bøger Historiske Romaner Har vi ikke alle drømt om, bare for en tid, at leve i en helt anden tid eller få lov til at være med på sidelinjen under nogle af de helt store historiske begivenheder?

Læs mere

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

KONGENS VALG AF ERIK POPPE KONGENS VALG AF ERIK POPPE Undervisningsmateriale Fag: Historie, mediefag og dansk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Historisk baggrund Anden Verdenskrig var en militær konflikt

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen

Læs mere

Transskriberet af Lene Fabritius

Transskriberet af Lene Fabritius Fra 15 de Februar 1886 til 15 de Februar 1887 Lab 1 Zacharias Petersen 04/04 1886 Fisker Janus Petersen F 2 Carl Marinus Trolle 04/04 1886 Fisker August Trolle F 3 Niels Christian Lønstrup 30/04 1886 Fisker

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Frederik 6. MARINA FRIIS GHAZALEH

Frederik 6. MARINA FRIIS GHAZALEH DEN DANSKE ENKE Wienerkongressen i 1814-1815 var skelsættende for Europas fremtid. Men hovedaktørerne var nu ikke så optagede af de diplomatiske forhandlinger, at de glemte at leve det søde liv. Tværtimod

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

En konsangvinitetsbetegnelse II

En konsangvinitetsbetegnelse II Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Regiments adjudanter: SS Obersturmführer Knud Thorgils, 20.5.1943 til juni 1943

Regiments adjudanter: SS Obersturmführer Knud Thorgils, 20.5.1943 til juni 1943 SS panser grenader division Nordland s opbygning og kommandører: Divisions kommandører: SS Brigadeführer og generalmajor Fritz von Scholz 1.5.1943 til 28.7.1944 SS Brigadeführer og generalmajor Joachim

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Johannes Joachim Brandt (1741-1. aug. 1800) og Barbara Elisabeth Clausen (20. sep. 1754-17. feb. 1827)

Johannes Joachim Brandt (1741-1. aug. 1800) og Barbara Elisabeth Clausen (20. sep. 1754-17. feb. 1827) Vor Frelsers Kirke, centrum i Klokker Brandts liv, og klokken fra 1725, som han ringede med. Klokken er ikke længere i brug. Kobberstik fra Det Kgl. Bibliotek. Foto fra Vor Frelsers Kirkes website. Johannes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 2, APRIL 2005 UNIONSOPLØSNINGEN 1905 I år er det 100 år siden, at Norge blev en selvstændig nation ved opløsningen af unionen mellem Sverige og Norge. Dette

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Slægten Gundel i Danmark. Slægtsbog. Slægten Gundel. Danmark. Arne Gundel, Side 1

Slægten Gundel i Danmark. Slægtsbog. Slægten Gundel. Danmark. Arne Gundel, Side 1 Slægtsbog Slægten Gundel i Danmark Arne Gundel, arne@gundel.dk Side 1 Kolofon Titel: Slægtsbog Slægten Gundel i Danmark Slægtsvåbenskjold Våbenstifter: Hans Gundel ca. år 1400 Version: 3.0 Oplag: 1 Versionsdato:

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj 1869 Født/dåb Aalsgaard Hellebæk Kapel på

År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj 1869 Født/dåb Aalsgaard Hellebæk Kapel på Ane nr. 13: Inger Mathilde Sophie Hansen (1869-død efter 1933) gift 12. maj 1894 med Ole Peter (1856-1905) Karin Andersen 2010-01 side - 1 År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj

Læs mere

I Jomfruspringets fodspor

I Jomfruspringets fodspor I Jomfruspringets fodspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor myten om Jomfruspringet udspiller sig, og vi ser også nærmere på den tid, som myten fortæller om, nemlig renæssancens Odense. Turen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Efterslægt Jacob Zachariasen

Efterslægt Jacob Zachariasen Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,

Læs mere