Ny hytte indviet i Kangersuneq

Transkript

1 NR 64 NOVEMBER ÅRGANG Ny hytte indviet i Kangersuneq Interview med Peter Götz i anledning af 60-årsdagen AIDS Care et arbejde blandt udstødte Nyt fra Ghana Thailand I Øresund MBU besøg i Grønland og MBU i Danmark

2 2 Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og udkommer 8 gange om året. Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets teologiske grundlag. Abonnement Abonnement: Kr. 325, (Pensionister kr. 275, ) Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Se oplysninger nedenfor Redaktion Søren Mortensen, Ultvedparken Tylstrup. Tlf smort@stofanet.dk Faste medarbejdere Peter Götz Gunni Bjørsted Ruben Andersen Hoel Tomas Lindholm Annoncer Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for opsætning. Støtteannoncer kr. 3, pr. sp/mm. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Nyt om navne Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Næste udgivelse Udkommer den 15. december 2009 Ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35, 9700 Brønderslev Tlf magasinet@nypost.dk Grafisk design Per Hansen mail@giraffe.dk Oplag og Tryk hos HANDY PRINT, Skive ISSN Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Nordea Reg 2374 konto ddm@ .dk Missionsforbundet Missionsforstander: Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde Tlf missionsforstander@missionsforbundet.dk peter@goetz.dk Formand Bo Lundgaard Fælledvej 16, 7200 Grindsted Tlf.: formand@missionsforbundet.dk KALENDER Forbundsrådsmøde Odense Lederdag, Grindsted Ungdomsrådsmøde Vertigo ledernetværk, Odense Jeremias, Odense Jeremias Jeremias Jeremias DK KØKKEN design køkken - bad - garderobe dansk topkvalitet - til lavpris 3D tegning - tilbud uden forbindende kommer over hele landet BROVST Leo Leed Forsidefoto: Den nye hytte i Kangersuneq set igennem et isfjeld fra sidste vinter...

3 3 Leder Læremester og læreplads Af Peter Götz, Missionsforstander For de af os, der tager Jesu ord om sig selv for gode varer, at han er Vejen, Sandheden og Livet, er det ganske nærliggende at gøre ham til vores læremester. Han er vores Herre, han er vores frelser og han er den, der ved sin Ånd bor i os. Ingen har større autoritet i vores liv. Ingen har tydeligere taleret. Ingen ved mere om menneskelivet end han og ingen er derfor en bedre vejviser og livsledsager end han. Hans idealer ønsker vi at tage til os som vores idealer. Hans prioriteringer ønsker vi, skal være vores prioriteringer. Hans menneskesyn, hans gudsbillede, hans indsigt intet er os vigtigere. Vi anser ham for ufejlbarlig, uden svig og uden skumle skyggesider. Derfor er han i et og alt vores og alle sine efterfølgeres ultimative læremester. Vi er hans lærlinge, disciple. Når denne læremester som et led i sin plan samler os i fællesskaber, hvor vi kan vokse sammen og vokse sammen, så må det være fordi han mener, at dette er den bedste ramme for en discipel. Og således bliver det kristne fællesskab, menigheden, den læreplads hvor de, der vil følge mesteren, går i lære. En læreplads er imidlertid ikke et sted, hvor man på forhånd skal kunne alt. Man skal derimod ville. En læreplads er ikke noget man får på baggrund af ens dygtighed i det fag man skal lære, men på baggrund af ens vilje til at lade mesteren være den afgørende vejleder. Det vil desuden være naturligt, at man er åben for vejledning fra andre, der har stået længere i lære. En læreplads er ikke for dem, der er udlærte, men for dem, der håber at blive det. Og med sammenligningen bliver en menighed ikke for de fuldkomne, men for dem, der er på vej sammen med ham, der er fuldkommen. Når vi i vores menigheder nu til dags må leve med stor bredde og til tider vandre ved siden af livsmodeller, der synes os langt fra vores læremester, skyldes det den voksende forskel på livsmønstrene i og uden for kristendommen. Der er længere vej at gå og flere begreber at forstå. Det tager længere tid. Og tid kræver tålmodighed. Denne tålmodighed er ikke det samme som at vi underkender Jesus som læremester og evangeliets værdier som de sande og sundeste for livet. Men vi afviser med udgangspunkt i den skare, der flokkedes om Jesus at gøre det vanskeligere at være en del af menigheden og få dens accept end at blive et Guds barn og få hans tilgivelse og anerkendelse. Vi tror der er ÉN ENESTE vej til et nyt og forvandlet liv og det er den kraft, hvormed Helligånden i vore liv lader Kristus vinde skikkelse i os. Derfor er den eneste vej frem i en menighed en kærlig kombination af disse to ting: En radikal forkyndelse af Jesus som den ultimative sandhed. En menighedspraksis, der vover at rumme dem, der ikke endnu har lært så meget af den nye livsstil, såvel som dem, der i svære stunder glemmer, hvad de har lært.

4 4 Lad os være der hvor men Efter mere end 34 års tjeneste er Som omtalt i forrige nummer ville Magasinet stille Missionsforstander Peter Götz nogle spørgsmål i anledning af, at han netop har rundet de 60 år. Her følger så interviewet. Peter hvornår gik det op for dig, at du ville være præst? Det har vel næsten ligget i mig altid, og i hvert fald fra jeg var omtrent otte år. Dog måske ikke præst dengang, men snarere missionær. Du studerede 4 år i Norge på det, der dengang hed Ansgar Teologiske Seminar nu Ansgar Teologiske Høgskole. Hvad betød de 4 år for dig? Det var en dannelsestid såvel som en uddannelse. Neel og jeg var nygifte, og vi fik vores første barn godt 4 måneder efter, jeg begyndte at læse. Så der var meget at lære, mange perspektiver at overveje og meget nyt at tage stilling til både som nygift, nybagt far og ny student. Men denne massive påvirkning virkede som en stor stimulans. Jeg læste, som jeg aldrig havde læst før, blev grebet af alt, hvad enten det var kirkehistorie, græsk, filosofi, eller systematisk teologi. Jeg var intellektuelt sulten og samtidig også åndeligt søgende. Det var en god kombination. For inden for min rækkevidde var der både lærebøger, et helt skolebibliotek, såvel som lærere med stor personlig erfaring og visdom og ikke mindst Nordmarken, den helt vidunderlige norske natur ovenfor for Oslo, hvor jeg for alvor kunne finde og tale med min Skaber i stilheden. Som knapt 25-årig begyndte du og Neel så en præstetjeneste i Grindsted. Følte du dig klar til opgaven og hvordan taklede du en traditionel menighed midt på den jyske hede? Det er en bemærkelsesværdig historie. For under de første 3 år af min studietid tænkte jeg, at det her nok er spændende at få ind, men hvordan i alverden lærer jeg at få det ud. Men miraklet skete under det sidste år. Daværende missionsforstander Sv. Abrahamsen havde med ikke så lidt visdom fundet frem til, at jeg godt kunne passe ind i Grindsted, så efter en sommer i menigheden i 74 tog jeg tilbage til Norge, hvor jeg gjorde mig færdig med studierne mens Gud gjorde mig parat til tjenesten. - Jeg faldt til lige med det samme og lærte en masse blandt de mange dejlige mennesker, der var utroligt gode til at have en helt ung præst. Efter 5 år i Grindsted sadlede du om, og blev leder for YFC Youth For Christ, eller Ungdom for Kristus, som organisationen før hen kaldtes i Danmark? Hvorfor i grunden? Det var nok en ret naturlig udvikling for en ung mand, der ikke helt havde fundet sin egen form endnu. Jeg var lykkelig for årene i Grindsted, men mit ønske om at nå unge uden for kirkerne med evangeliet, fordrede en anden platform end en klassisk menighed på det tidspunkt kunne byde på. Og så blev jeg jo også i 1976 præst for den hjemvendte missionær, Viggo Søgaard, der stillede mig de samme fire spørgsmål, hvormed han ikke kun væltede mig, men også den øvrige verden: Hvem er din tilhører, hvor er han, hvilke behov har han og hvordan imødekommer du dem? Hvad lærte du i de år, som du så siden har kunnet bruge i dit videre virke? Jeg lærte at eksperimentere og med mit netværk til YFC i hele Europa og andre steder i verden, blev min horisont i den grad udvidet. For hvor er der dog mange måder at kommunikere på. Hvor er Gud dog kreativ og hvor har vi dog let for at stivne og endda kalde vores egen form for den rigtige. Det er en af kirkens helt store synder, som jeg betragter som utroskab mod en altid sprudlende, levende og kreativ Gud. I en ungdomsorganisation er der bedre plads til at gå til kanten uden at blive skudt ned af fintfølende formelskere, der anser formalia for vigtigere end formidlingen. For mig blev det et slogan at formidle evangeliet til BT-danskeren. Og så blev det givet os lige netop i de år at bygge den kristne danske rockscene både ved hjælp af udenlandske sangere, men også ved at give plads og opmærksomhed til de mange danske bands, der blomstrede først i 80 erne. Det blev til det årlige Opstand i Vejle og mange andre koncerter. Alt det, lærte jeg meget af og mange andre med mig. Efter næsten 6 år i YFC blev du ungdomskonsulent i MBU Missionsforbundets Børn og Unge samt omrejsende forkynder. Trængte du til luftforandring? Ja jeg følte ikke rigtig, at jeg lykkedes i YFC til sidst, presset var stort, også det økonomiske, så jeg blev ganske enkelt slidt ned og måtte sige stop. Men når det er sagt, er jeg både mennesker og Gud umådelig taknemmelig for den tid og for de mange, mange helt vidunderlige personer, jeg mødte både herhjemme og i udlandet. Brændende, engagerede, entusiastiske, skønne unge og ældre, der levede og åndede for deres Mester. Jeg står i en ubetalelig gæld til alle disse personer. Siden fulgte en lang periode på 18 år som præst i Espergærde/Humlebæk. Hvad fik dig til at blive så længe? Det skal jeg nok ikke være ene om at svare på. Vi havde hele tiden gang i noget, som vi ikke syntes var færdigt og flyveklart og i sådanne faser, er det svært at flytte. Hvad gør man for at holde motivationen igennem så mange år i samme menighed? Oplever sig elsket og anerkendt af medarbejdere og medvandrere, med hvem man kan sætte sig fælles mål og finde fodslag. Vi oplever ofte at præster brænder ud efter nogle år i tjenesten. Dit engagement har set ud til bare at vokse og vokse. Der må være en forklaring? Ja, sikkert, men jeg har den ikke. Det er en af de bønner, jeg aldrig beder: Gud lad mig brænde mere! For gjorde jeg det, gik det galt. Jeg ved kun, at jeg i mit hjem, fra jeg

5 5 INTeRVIew nesker er... Peter Götz stadig fyldt med engagement var lille, i min opvækst og siden hen i mit ægteskab med Neel og hos mine børn hele tiden har mødt en opmuntrende inspiration, en igangsættende kærlighed og en velment omsorg, der kun kunne gøre mig glad og aktiv i taknemmelighed over at være i min Fars favn. Ud af denne tryghed springer engagementet. I 17 år har du sammenlagt siddet i Forbundsrådet indtil videre. Heraf 8 år som formand og siden 2004 som Missionsforstander. Hvad har været motivationen? At mennesker gennem vore menigheders indsats og missionsarbejde i udlandet må få lov at opleve Guds kærlighed og se Guds rige udfolde sig i deres liv og dagligdag. Jeg er jo evangelist! Hvordan adskiller man i grunden arbejdstid og fritid når man er præst? Min fornemmelse er, at det ikke altid er lige nemt? Det hurtige svar er, at jeg er præst ligesom min far var landmand. Det er man 24 timer i døgnet. Det må man vænne sig til og det må familien også. Men ligesom det at være landmand er et frit og selvstændigt job, hvor man tilrettelægger selv, kan præstestillingen være det, hvis man er tryg nok på sig selv, til at sige til og fra. Jeg engagerer mig bredt, fordi jeg af type er brobygger og kan se styrken ved, at vi gensidigt viser tillid og anerkender hinanden. Og så tror jeg, at mistro og mistillid mellem kirker og kristne er den hest, Fanden ridder på, så Jesu ypperstepræstelige bøn om at vi må være ét, har trange kår. Hvordan ser du fremtiden for dansk kirkeliv? Hvis kirken med Jesus som forbillede kan og vil begynde at arbejde med og tale evangeliets værdier ind i de ting, som almindelige mennesker har som deres dagsorden, har kirken og dansk kirkeliv en fantastisk fremtid. Hvis ikke kirken finder udgangspunktet for sit liv og eksistens og forkyndelse i sin tilhører, men i sin egen tradition, sin egen teologi eller alene i Bibelen, for den sags skyld, har den ingen fremtid. Og for Missionsforbundet? Vores stifter var måske endnu mere fremsynet og genial, end vi vidste. DDM har en fremtid lige så langt som vi forbliver brobyggere og formidlere af evangeliets centrale værdier uanset om vi skal forlove os eller gifte os med nogle af de andre små frikirker i landet. På langt sigt kan vi næppe overleve i vores nuværende form. blev det ikke endnu da. Peter gennem 34 år har du tjent i Missionsforbundet. Når du nu ser tilbage hvad har du så fortrudt, og hvad kunne du tænke dig der skulle have været anderledes? Om jeg sådan på det officielle plan har fortrudt noget, ved jeg ikke. Vi er jo hele tiden en del af en større historie, som dirigerer os. Men jeg synes nok, at vi i DDM har taget os overordentlig god tid til at komme ud af vores lukkede, lidt selvgode menighedsmodel. En model, hvor det hele tiden var vigtigere, at folk kom ind hos os og med på (vores) vej som naturligvis var Guds vej end at vi gik ud på deres vej, sådan som jeg mener, Jesus viser os. Hans evne og vilje til at være, hvor mennesker var, og med oprigtighed tage del i deres liv, deres smerte, deres sult og sorg, ville jeg ønske, vi havde lært noget før. Men heldigvis er det på vej nu. Du har i mange år været tværkirkelig for tiden både formand for Evangelisk Alliance og medlem af forretningsudvalget for Danske Kirkers Råd. Hvorfor har det været vigtigt? Det ligger for det første i min opvækst, hvor kærligheden til alt Guds folk, som man sagde, var meget vigtig. Jeg er vokset op i et pinseorienteret missionsforbundshjem, hvor vi gik til møde i Apostolsk Kirke, Frelsens Hær og Baptistkirken i Slagelse og siden tog jeg på Luthersk Missions Bibelskole i Hillerød, efterfulgt af et ophold i Dianalund, hvor jeg engagerede mig i en Indre Missions bibelskreds alt sammen før jeg tog til Ansgar og læste teologi. Jeg tror ikke Gud interesserer sig for vores opdelinger, selv om de kan være vigtige for os. Måske kan han ikke en gang få øje på dem. Endnu et nyt engagement, for til nytår afløser du Viggo Søgaard - der falder for aldersgrænsen - i Fredens Stemmes bestyrelse. Hvad ser du der af udfordringer? Igennem et langt liv har Viggo Søgaard været den, der udtænkte meget af vores missionsstrategi i Østen. Ved at sige ja til posten i Fredens Stemmes bestyrelse ser jeg mig selv som en overgangsfigur, der kan fastholde vores missionsperspektiv i Asien og gerne udvide det indtil der vil vise sig yngre kræfter til opgaven. Det er vigtigt for vores arbejde derude, at nogen tænker fremtid og vækst og det er vigtigt for vore danske menigheder, at kommunikationen mellem Thailand og Danmark er tydelig. - I vore helt unge år tænkte Neel og jeg på, at vi ville lande på et missionsfelt. Sådan

6 6 AIDS Care et missionsarbejde blandt udstødte Af Mogens K. Pedersen I det nordlige Thailand blandt thailændere og stammefolk har AIDS ramt mange mennesker. Når katastrofen rammer, går det også ud over børnene. De bliver de uskyldige ofre - direkte eller indirekte ramt af AIDS. Over 2/3 af alle de børn, som har mistet én eller begge forældre på grund af AIDS, er raske. På verdensplan mister ét barn, hvert 14. sekund, en mor eller far på grund af AIDS ca børn bliver hver eneste dag forældreløse. Og når et barn mister sine forældre, så er der ofte kun bedsteforældrene til at tage over. Bedsteforældrene har ikke kun mistet deres egne børn, som skulle forsørge dem, og som var deres sociale sikkerhedsnet, de er nu i en høj alder blevet forsørgere for ét eller flere børnebørn. Uden et socialt system, så er bedsteforældrene overladt til sig selv, og må forsøge at skaffe penge til mad, tøj, barnets skolegang m.m. Ofte er det også mødre enker, som er ladt tilbage med ét eller flere børn, som kæmper en kamp for at få dagligdagen til at hænge sammen og for at finde penge til børnenes skolegang. Arbejde er svært at få, for ikke at sige umuligt, hvis det er kendt, at man er HIV-smittet, og ofte bliver en HIV-smittet afvist af både familie og lokalsamfund. AIDS Cares arbejde Det er her AIDS Care s arbejde starter. Vi yder økonomisk støtte til AIDS ramte børns skolegang og støtter familierne i form af madvarer, tøj, medicin m.m. Vi ser det, som en vigtig opgave at forsøge at holde børnene i deres familie og nærmiljø så lang tid som muligt. Uden skolegang og uddannelse ser et barns fremtid dyster og mørk ud. Begreber som prostitution, børnearbejde, seksuel udnyttelse m.m. kender vi bare alt for godt. Hver lørdag samler AIDS Care de børn, der vil til søndagsskole, engelskundervisning m.m. Et par gange om året inviterer vi børnene på lejr, hvor de undervises i bibelen, i hygiejne/ernæring og seksuallære. De børn, der ønsker det, får tilbud om bibelstudie pr. korrespondance. I øjeblikket studerer 48 af vore børn bibelen på denne måde bl.a. via Fredens Stemmes korrespondancekurser. Hvor arbejder AIDS Care? Siden starten i år 2000 har over 150 børn været i kontakt med AIDS Care. I øjeblikket støtter AIDS Care fast 85 børn og deres familier hver måned men der er mange SENIORLEJREN 2010 afholdes i Virksund i dagene maj Studieleder: Peter Gøtz, Espergærde Sang og musik: Jane Johansen, Vadum samt mange andre medvirkende Brochuren vil være ude i menighederne i januar Begravelse flere, som har brug for hjælp. AIDS Care arbejder 3 forskellige steder i det nordlige Thailand samt i Burma. I Doi Law området (45 km syd for Chiang Mai) støtter vi 50 børn og deres familier. I selve Chiang Mai, hvor arbejdet er startet i 2009, støtter vi i øjeblikket 10 børn og deres familier. I Mae Hong Son området (tæt på grænsen til Burma) støtter vi 25 børn og deres familier. Inde i SHAN staten i Burma er vores fokus i første omgang de lokale kirker, hvor vi underviser om AIDS, og i at vise omsorg for mennesker med AIDS. Her samarbejder vi bl.a. med et lille lokalt børnehjem. Børnene er i fokus Fokus for AIDS Care s arbejde er børnene. Hvis vi ikke tager hånd om børnene, underviser dem om AIDS, lærer dem de bibelske principper for seksualliv, giver dem muligheden for at få en uddannelse og rækker dem evangeliet om Jesus Kristus, så vil den onde cirkel aldrig blive brudt. Men hvor der er børn, er der også voksne (enlige mødre/fædre, bedsteforældre o.s.v.), de er også omfattet af AIDS Care s hjælp og omsorg. I løbet af ugen, når børnene er i skole, bruger vore medarbejdere megen tid på husbesøg og sygehusbesøg. Vi har et godt samarbejde med de lokale skoler, de sociale myndigheder, læger og sygehuse. I både Chiang Mai og Doi Law

7 7 AIDS CARE har den lokale kommune stillet lokaler gratis til rådighed for AIDS Care s ugentlige samlinger. Derforuden samarbejder vi med lokale kirker. Her i efteråret 2009 har vi, i samarbejde med skoler i Doi Law, undervist de årige elever om AIDS m.m. og har på denne måde nået ca. 500 elever. Samtidig har disse elever fået udleveret materiale om, hvad kristendommen er (materiale fra Fredens Stemme), og er blevet orienteret om AIDS Cares arbejde. Det er ikke håbløst Vi har gennem årene med tak til Gud set, at flere, både børn og voksne, har taget imod Jesus som deres frelser. En del af dem er i dag aktive i AIDS Care s arbejde. AIDS Care har i dag 3 fuldtids medarbejdere samt en lang række lokale frivillige, som hjælper med det praktiske på vore samlinger. Nogle af de ældste AIDS Care piger hjælper med undervisning i engelsk og i søndagsskolen. Via salg af de kort, som vore AIDS ramte mødre og bedstemødre producerer, og salg af engle og hårsløjfer, som frivillige i Danmark laver, er vi i øjeblikket i stand til at støtte 3 pigers videregående uddannelse. Én af pigerne studerer nu på universitet i Chiang Mai. Håb, kærlighed og tilgivelse Ligesom Jesus dengang betingelsesløst mødte de udstødte de spedalske med omsorg, kærlighed, tilgivelse og nåde, sådan ønsker AIDS Care at møde de AIDS ramte. Vi ønsker at række ud med budskabet om nåde, tilgivelse og håb. Håb for i dag for i morgen og for evigheden. Vi ønsker at være Guds kærlige hånd, som rækker ud. Vi ønsker, at de AIDS ramte må få lov til at opleve, at himmeriget er kommet nær. Vi står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og materiale, og vi kommer gerne og fortæller mere om AIDS og AIDS Care s arbejde. Vi fremsender gerne gratis AIDS Care s nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året. Besøg også vores hjemmeside på adressen dk. Yderligere information og oplysninger fås ved henvendelse til Pastor John Nielsen, Bethaniakirken, Aalborg på tlf eller til Inger Lise og Mogens K. Pedersen, Nollundvej 77, 7200 Grindsted tlf , info@aids-care.dk. AIDS-ramt mor med to børn...

8 8 Slotshytten!!! Fra sorg til glæde - ny lejr-bygning rejst i Grønland Containerne tømmes... Alle hjælper til... På klippen skal du bygge... Af Allan Hansen Der var engang 3 unge mennesker, som drog ud på en lang rejse i året 2007, helt fra det hvide Grønland og til deres artsfæller langt, langt mod vest i landet Alaska. De ville på opdagelse - ikke i kultur, natur og den slags moderne ting. Nej, de havde noget helt andet på hjertet: Hvordan driver de ungdomsarbejde i Alaska? De 3 blev vildt inspireret, og hjerterne blev tændt for at komme hjem og udvide deres arbejdsindsats med sommerlejre. Dette kunne blive starten på en eventyrbog senere engang i livet. Nye visioner Planlægningen af sommerens lejre gik planmæssigt i det tidlige forår 2008, men så var det jo, at vores hyggelige hytte totalt nedbrændte. I sommeren 2008 afholdte vi derfor kun en lejr i et stort telt. Nu stod vi uden hytte, men heldigvis var der et forsikringsselskab, der var til at forhandle med. Vi fik rådighed over et pænt beløb til selv at opføre et helt nyt lejrsted. Så gik planlægningen ellers i gang, tegning efter tegning, idé efter idé, byggemøde efter byggemøde (Elisabeth og Niels Ole Lundblad, Jens Sørensen, Allan Hansen), bøn efter bøn. Visionen, med en stor hytte med sovepladser til 2 gange 24 personer, brændte sig stærkt og hurtigt ind. Hytte bestilt Omkring påske 2009 afgik ordren til et canadisk firma, som satte Slotshytten i produktion. Midt i maj blev to 40 fods containere sat på toget i det vestlige Canada og transporteret til Halifax i øst, og videre sejlads over Island til Ilulissat, Grønland. På papiret ser det jo meget nemt ud, men det er langt fra fakta, - der har været meget store sten på denne vej, inden det lykkedes at få dette puslespil til at blive til et billede. Byggeriet begynder Torsdag d. 2. juni blev de 2 store containere prammet de sidste ca. 20 km. og banksat. Så var det jo bare at komme i gang med at tømme de 26 tons byggematerialer. Heldigvis var vi en lille flok på ca personer, som slæbte og slæbte. Lørdag blev der hentet nye kræfter i byen, deriblandt byggeleder Mattias Thomsen og Signe Kirkebjerg helt flyfriske, og det sidste blev tømt. Lørdag d. 4. juli kl startede selve byggeriet, og jeg sad og fældede et par tårer, for nu startede virkeligheden pludselig, nu sluttede drømmen. Også gik det ellers stærkt med at opføre det præfabrikerede hus på 104 m2. Efter 5 døgn blev den hjemmelavede krans sat op som tegn på rejsegilde. Sidste handymand fra Danmark rejste hjem d. 21. september. Vi har oplevet en fantastisk velsignet byggeproces. Byg-Herren har holdt hånden under os alle. God hjælp fra Danmark Så i dag har vi og I et fantastisk lejrsted, med 48 geniale sovepladser på 1. sal, kæmpe køkken osv. Meld dig som leder, køkkentante eller lign. til næste års lejre! Superenergiske byggegæster har været med til at bygge dette slot. Fam. Born, Henrik Christensen, Peder Moesgaard, Kurt Nielsen, Allan Kjellkvist, Signe Kirkebjerg og Mattias Thomsen. Disse mennesker har velsignet os, men oplevelsen vil også bringe masser af velsignelse tilbage til disse dejlige mennesker. Esajas 61 Når jeg omtaler hytten som Slottet, er det ud fra billeder, der er kommet til mig ud fra Esajas 61: Ruiner skal genopbygges, sorg og aske skal vendes til glæde og fest. Dette er blevet til en håndgribelig virkelighed for os, men dette kan også blive til virkelighed i vores personlige liv. Vær ikke bange for at noget nedbrydes, Gud ønsker at skabe noget større og mere værdifuldt i dit liv. Guds fred.

9 9 GRØNLAND En helt fantastisk weekend... Indvielse af den nye slotshytte i Kangersuneq Så er vi godt i gang... Plads til 48 mindst! Slotshytten i brug... Af Lis Askholm Nielsen I weekenden d september var vi 27 børn, unge og voksne samlet i den splinternye hytte. Som var blevet bygget på nøjagtig det samme sted som den gamle hyggelige, men primitive hytte - dette kan ikke siges nu! Dette var dog dens styrke! - og, den bedste i området. Der var 16 sovepladser, men ofte var der mange flere på hyttetur, væk fra hverdagens opslidende og ofte triste mønster Ud af asken fra den gamle hytte har der nu rejst sig en ny med 48 sovepladser (hytte, er nok ikke det rette ord mere). Et kæmpe mirakel, at dette kunne lade sig gøre. Gud den Almægtige har bevæget sin hånd til stor velsignelse for hvert enkelt menneske, som får den mulighed for at bo på Slottet i fjeldene. Genlyd af lovsang At komme ind i dette smukke hus, sammen med 26 andre var uendeligt storslået! Efter at have sejlet i delvis mørke i 2 t. i en kutter - med kun et meget spinkelt håndholdt lys - for at se hvor isbjerge og isskosserne var, og så komme ind i forgården til himmelen - wauh så bliver ord små! Straks vi var samlet kl.23.30, fyldtes huset med den skønneste grønlandske lovsang, som også havde lydt, medens vi sejlede. Bølger af lovsang fyldte huset hele weekenden! Så Slotshytten blev virkelig indviet med lovsang, Selv vejret var med os! Næste dag stod vi op lidt efter lidt med mulighed for morgenmad frem til kl. 10. Den blev efterfulgt af en smuk andagtsstund fyldt med opmuntring fra Elisabeth Lundblad, som er Klubbens formand, om hvad Gud kan gøre Derefter var det naturens smukke farver, som prydede alle, som var gået på jagt efter sortebær! Det er en fantastisk smuk natur som indrammer Slotshytten. Spisetiderne blev de tidspunkter, hvor alle var samlet, og alle bidrog på hver sin måde, til at alt gik op i en fantastisk harmoni. Vandbærerne måtte f.eks. gå langt med dunke, for at hente alt det vand som skal bruges, da det har været en varm sommer. Samme sted ligger badeværelset wc et. Poserne skulle tømmes nede ved stranden, da sådan en har det med at blive fyldt, selv om der er et lille hus over vandet, hvor der er mulighed for almindelig afkøling medens avisen læses! Gudstjeneste om søndagen Det var noget ganske særligt, at blive mindet om Jesus fuldbragte værk, på korset. Og være til stede i et fuldbragt værk så er det, at Guds ords kraft får en meget større betydning end tidligere. Allan Hansen havde fundet 2 stykker træ fra den gamle hytte. Et stykke - som ikke var brændt, og et stykke - som var forkullet. Allan mindede os om, hvad Gud kan udrette, ud af aske! vi tog hjem til Ilulissat igen, stærk beriget, med en vished om, at for Gud er intet umuligt! vi tog hjem med en viden om, at selv det mest ødelagte liv, kan Gud oprejse til et værdigt liv mange tog hjem med lægedom for sjæl og ånd, friske i sind og tanke - og med en stor længsel i hjertet om snart at vende tilbage til dette helt unikke sted Jeg har en længsel om at vende tilbage - med på retræte 60+, har du også lyst til det? Oplevelser fra Kurt Nielsen - en af byggearbejderne: Det at have været med, at man er blevet riger på oplevelser. Tænk - midt under arbejdet begynder et isbjerg lige uden for vinduet at kælve. Eller medens der spises aftensmad pludselig at opleve en polarræv her midt i dens naturlige omgivelser, og maden bliver glemt for en stund. Eller Allan foreslår en aftensejltur og derved få set hvaler, jo, det har været dejligt at have været der.

10 FATHER S HOME GHANA 10 To friends in Denmark I love You all! (Til venner i Danmark jeg elsker Jer alle!) Af Trine Puggaard, Ghanaudvalget Du skal have dette billede fra Samuel, en af de store drenge på Børnehjemmet Fathers Home. Det er kommet hjem i en kuvert bragt af Rune Andersen. Samuel har tegnet en drøm af et hus, og med sin hilsen minder han os om det varme venskab, vi har med 30 børn i Ghana. Ghanaudvalget. Fra venstre ses Laila Lundtoft, Jørgen Hansen, Trine Puggaard og Hanne Jensen. Rune fra Nordjylland er lige kommet hjem til kulden i Danmark efter tre varme måneder i Ghana, hvor han har været volontør på Fathers Home børnehjemmet. Rune har i kraft af sin håndværksmæssige baggrund kunnet hjælpe med at reparere en masse på det nuværende børnehjem. Ind imellem har han måtte vente med at reparere, fordi det har været svært for lederne at få pengene til at slå til i hverdagen. Den økonomiske krise rammer hårdt i Ghana med stigende priser, og så må mad prioriteres højest. Når det gælder det fremtidige børnehjem, fortæller Rune, at byggeriet ligger lidt stille lige nu, hvor halvdelen af det første hus er bygget. Planen er, at huset ikke skal stå der alene, men sammen med fire andre huse og et fælleshus. I de fire huse skal der bo 100 forældreløse børn sammen med nye forældre, således at der i hvert hus bor fire familier med far, mor, egne børn og ca. otte børnehjemsbørn. Ind til videre er der kun et halvt hus, for i Ghana bygger de mursten for mursten efterhånden, som de får penge til at købe flere mursten og cement. Vi støtter byggeriet Tanken om det halve hus med potentiale for mere og den knappe økonomi på hjemmet har fået os i Ghana-udvalget til at overveje, hvordan vi her i Danmark kan støtte op om den vision og plan, der er for at bygge et nyt børnehjem. Vi tror på, at der trods finanskrise, faldende boligpriser og lave aktiekurser er penge her i Danmark til at give 100 børn fremtid og håb i Ghana. Rune lyste op i et bredt smil, da vi fortalte ham om, hvordan vi har tænkt os at fokusere på at kunne støtte byggeriet i de kommende år. Det er LIGE det, der er behov for, mener den nyligt hjemvendte. Hvor skal pengene komme fra, sidder du måske og tænker? For det første vil vi undersøge mulighederne for at søge penge via forskellige fonde og virksomheder i Danmark. For det andet håber vi, at du måske også vil være med på en eller anden måde. For det tredje tænker vi, at det er en langsigtet indsats frem til 2013, hvor vi kan fejre 10 års samarbejde med børnehjemmet. Hør mere De næste år vil du derfor kunne støde på os og andre med tilknytning til Father s Home, som giver den en ekstra skalle for at få dansk engagement omsat til brød og mursten i Ghana. Vi vil gerne ud i menighederne med og fortælle om dette og sidste nyt fra Ghana, men du vil også kunne finde os på Facebook, dk og selvfølgelig her i Magasinet. Billede af Det halve hus i Ghana som med vores hjælp skal blive til et nyt børnehjem med plads til 100 børn.

11 11 EFTERSKOLEN ØRESUND Det nye Øresunds-år med klar kristen profil Af Kim Nissen, forstander I skrivende stund suser vinden kraftigt over Øresund. Efterårsblæsten har for alvor fået sit tag i trætoppene, og det er underligt at tænke på, at eleverne badede i Øresunds friske bølger i udgangen af september måned. Nu ser vandet blot fantastisk ud, men det vækker absolut ingen lyst til at bade. Vi er kommet rigtigt godt i gang med vores nye elevhold. Desværre er der fortsat alt for få elever! Vi mangler 12 elever for at opnå samme flotte tal som sidste skoleår. Men færre kan også gøre det. Vi er fortsat i bøn for, at der må komme flere til. For det er endnu ikke for sent, at starte til indeværende skoleår. Nye medarbejdere med kristen profil Når jeg skriver, at vi er kommet godt i gang, skyldes det to vigtige elementer. Dels har vi en elevflok, som er meget hyggelige og sjove at være sammen med. Og dels, at vi har en helt fantastisk personalesammensætning til dette skoleår. Vi har fået en række nye medarbejdere her fra sommerferien. Og de udviser et fantastisk engagement og lyst til at gøre en forskel for skolen og især for teenagerne. Vi har ansat Martin Kattner, som i sommer afsluttede sit teologistudie på SALT; Martin Morfjord, som er uddannet på Ansgar og efterfølgende som Multimediedesigner; Kimie Majcherek og Johannes Jørgensen, som er uddannede lærere. Derudover har vi ansat to volontører: Camilla Bonde Pedersen og Sarah Moore. Alle de nyansatte har en meget klar kristen profil og bidrager markant til, at vi kan drive skole med stor faglighed og alligevel formå at tilbyde de unge et stærkt kristent input i deres liv. Sammenstillet med de tidligere ansatte er de ikke hoved for hoved dygtigere eller bedre men når vi ser på sammenhængskraften og viljen til at ville gøre en forskel, så har jeg ikke i min tid på Øresund oplevet et stærkere og bedre personale. Så der er grund til at være stolt over Efterskolen Øresund, og det tilbud vi er til danske teenagere. Og der er også grund til, at du, såfremt du er teenageforældre og tænker efterskole til din søn/datter, at du overvejer Øresund. Vi er stolte over, hvad vi gør, og vi er sikre på, at vi også er et stærkt tilbud til dit barn! Næste år er det dit barn? Vi har netop startet indskrivningen til kom- mende skoleår. Og det er jo en spændende tid. Vi er selvfølgelig spændte på, om det vil lykkes for os, at få indskrevet tilstrækkeligt med elever til kommende år især i lyset af, at vi jo endnu ikke har fået solgt tilstrækkeligt med elevpladser til indeværende år. Men også spændende fordi vi møder mange nye elever og forældre, der kommer for at høre om vores skole. Og så er det jo en fantastisk chance for, at fortælle om den fantastiske skole vi er, og om hvilke overvejelser vi gør os om efterskolelivet. Så selv om det er bedrøvende at mangle elever så ønsker jeg at udtrykke al mulig positivt om vores efterskoleår. For vi kan noget helt særligt og ønske at dele det med dig også!!! Brug for forbøn Bed fortsat for skolen bed om, at vi må få endnu flere elever til indeværende år, og at vi også til kommende år må opleve en efterspørgsel efter os!

12 THAILAND 12 Ung i Bangkoks slum En ung piges historie Af Viggo Søgaard Bangkok har, lig mange andre storbyer i den tredje verden, set en enorm udvikling gennem de senere år og dermed også en udvikling med kæmpe slumområder. Modernisering af samfundet og den øgede økonomi har gjort de små landbrug urentable og ikke i stand til at brødføde en familie. Når høsten var dårlig, måtte man låne til indkøb af såsæd, og hvis høsten igen blev dårlig, kunne man ikke betale lånet tilbage, så man mistede sin jord, som var givet som garanti. Samtidig har storbyens fabrikker og byggeri en stor hunger efter billig arbejdskraft, så det var dertil de fattige, uuddannede landboer kom. Den lille løn gjorde det nødvendig med billig logi, så slummene opstod. I mange tilfælde lod forældrene børnene blive tilbage hos bedsteforældrene i landsbyerne, mens andre tog familien med til et liv i slummen, hvor børnene måtte vokse op blandt affald og ildelugtende vand. At vokse op i slummen Hataikaan Bundit, Nid, som hun kaldes, er født i Rongpoon slummen. Familien talte 4 børn, men med forældre og andre slægtninge, var de som regel 9 eller 10. Faderen havde et dårligt betalt arbejde som ufaglært på et bilværksted, og moderen tog sig af hjemmet, som bestod af et enkelt rum i slummen. I dag er det kun Nid og hendes lillesøster, der er kristne. Livet i slummen er et spørgsmål om overlevelse, og det der står øverst i alles tanker, er at tjene penge og helst lette penge. Den letteste måde er at sælge stoffer eller blive prostitueret. Dette giver hurtige kontanter, men samtidig er det bare trin på en livsvej, der går gennem nedværdigelse, spil, stofmisbrug, kriminalitet, og... med tiden fængsel. Ruth og Inchai og deres medarbejdere arbejder blandt børnene, men de oplever, at når de når teenage-alderen, ja, allerede som 9 eller 10 årige, skulker de fra skolen og driver rundt i området. Et møde med Ruth og Inchai Nid var, på en måde, en af de heldige. Hendes liv var som de andre i slummen, der bare flød rundt. Da forældrene ikke havde gået i skole, kunne de ikke selv se vigtigheden af at sørge for, at børnene gik i skole. Men Nid kom i kontakt med Ruth og Inchai, som lærte hende thai musik, og da hun viste store evner med hensyn til klassisk thaidans, fik hun ekstra undervisning. Samtidig lærte hun om Jesus, og som Nid og Nitaya kun 11-årig blev hun en kristen. Hendes dans var medvirkende til, at hun som 14-årig, sammen med en anden ung pige, var med i Danmark i forbindelse med kirkedagene. Mange lærte denne stille, smukke pige at kende, og ved afslutningsmødet på kirkedagene, blev det besluttet, at kollekten skulle gå til de to pigers uddannelse. Gift som 19-årig Tilbage i Bangkok fortsatte Nid sin uddannelse, og hun hjalp trofast i arbejdet, men indimellem havde hun problemer og var borte i perioder. Om aftenen var hun øl-pige i en bar. Som 19- årig blev hun gift, og hendes mand blev en kristen et års tid efter brylluppet. Et år senere blev hun mor til et barn, som nu er to år gammel. Men ægteskabet havde problemer, og Nids mand kom i dårligt selskab. Han tilbragte en stor del af tiden borte fra hjemmet, og han begyndte at sælge stoffer. Store problemer For et år siden mødtes de foran en forretning, efter at han havde været borte en måned. Han gav Nid en pose, som hun forventede var småkager, og han bad hende tage den med hjem. Uden at tænke nærmere over det, lagde hun posen i tasken og gik ind i forretningen. Da hun kom ud, var politiet der. Posen indeholdt narkotika. Nid og hendes mand kom straks i fængsel. Vi fik dog fat i en sagfører, og der blev betalt en kaution, så at Nid kunne blive sat på fri fod. Hendes mand påtog sig hele skylden, og der blev udarbejdet de nødvendige papirer. I fængsel Ved den endelige retssag sidst i august, havde dommeren kun modtaget den første rapport, som politiet havde udarbejdet. Politiet havde bedt hende skrive under uden at læse teksten. Det viste sig, at teksten var en tilståelse. Hvorfor de andre papirer ikke havde fundet vej til dommeren, er en gåde. Resultatet blev, at ved retssagen blev Nid idømt 4 års fængsel og en bøde på en halv million baht. Dette blev så reduceret til det halve på grundt af den opdigtede tilståelse. Ruth og Inchai fik sagføreren til at appellere, og der blev betalt en kaution, så at Nid kunne blive sat fri. Nu vil der så gå op mod to år, før appeldomstolen skal tage stilling. I mellemtiden arbejder Nid for TFMF (arbejdet Ruth og Inchai leder)samtidig med, at hun klarer sine studier i weekenden og tager sig af sit barn. Samtale med Nid og Nitaya I en samtale med Nid og Nitaya omkring arbejdet i slummen, fortæller Nitaya, at for de fleste er det hele et spørgsmål om penge. Men det er et problem for hele familien. Forældrene tager sig ikke af deres store børn og lader dem komme ind i dårlige omgivelser. Mange gange er forældrene også trætte, når de kommer fra arbejde. Hvis de ikke selv har en uddannelse, er det vanskeligt for dem at se vigtigheden af skole og uddannelse. Men Nitaya og Nid er slet ikke i tvivl om, at den eneste vej frem for børn fra slummen, er en uddannelse. Nitaya føler, at hun selv var heldig, da hun havde forældre, der lærte deres børn at elske skole og uddannelse. Der er ingen penge at tjene i slummen, så mange ender i prostitution og kriminalitet, og derefter fængsel. Mange helt unge piger bliver gravide. Men når de har født, lader de deres mor tage sig af barnet, og selv fortsætter de i nattelivet, hvor de sælger deres kroppe. De har overhovedet ingen følelse af ansvar for barnet. For mange er fængsel slet ikke en dårlig løsning, da de der er fri for ansvar og bekymringer. Når unge tjener penge, så bruger de dem bare på dårlige ting, siger Nitaya. Nid vil gerne læse så længe som muligt, så at hun kan få et godt arbejde, men hun vil også gerne fortsætte med at hjælpe i menigheden og i arbejdet i Rongpoon slummen.

13 13 KIRKESAMARBEJDE Frikirkeligt samarbejde hvad ellers? Af Bo Lundgaard Ovenstående ord blev mere eller mindre direkte udtalt på Missionsforbundets repræsentantskabsmøde i juli, hvor der var et klart ønske fra menighederne om at arbejde videre med det frikirkelige samarbejde. Samarbejde med andre kirker er noget helt centralt i Missionsforbundets identitet, idet vi altid har talt om Guds Børns enhed. Derfor er det naturligt, at Missionsforbundet er med på banen faktisk ofte går foran med et godt eksempel når det handler om samarbejde. Sådan har det været gennem vores historie gentagne gange, og sådan mente repræsentantskabsmødet også, at det skal være denne gang. Følelser involveret Men, der er også mange følelser involveret i et samarbejde på tværs af frikirkerne, da der gennem tiden har været ubehagelige konfrontationer mellem frikirker, som desværre har givet nogle dybe sår. Samtidig må vi også erkende, at der er forskelligheder i vores gudstjenester, ledelsesform, vores betoning af de bibelske sandheder, osv. Forskelligheden opleves efterhånden ikke længere som begrænsende, men som en god mulighed for at berige hinanden og skabe en ny spændende dynamik på lederstil, demokrati, ansvarlighed, rummelighed, engagement, givertjeneste, menighedsplantning, mission og flere andre områder. Forbundsrådet sidder i øjeblikket med i flere grupper som arbejder med nogle af disse områder, og det er rigtig godt og udviklende for alle. Inden længe bliver disse samtaler forhåbentlig også til god inspiration for de lokale menigheder. Samtalen i Missionsforbundet På repræsentantskabsmødet besluttede man at optrappe samtalen om samarbejde. Det betyder bl.a. at Tonny Jacobsen, leder af FrikirkeNet s koordinationsgruppe, deltager på Missionsforbundets lederdag i november. På denne måde bliver det muligt for menighederne at være i direkte dialog med FrikirkeNet. 9. januar 2010 samles et nyt udvalg, hvor man vil fortsætte samtalen og give mulighed for at grave lidt dybere i spørgsmålene om samarbejde mellem frikirkerne. Alle menigheder får mulighed for at sende folk til dette udvalg og dermed også mulighed for at stille netop de spørgsmål, som er kommet frem i menigheden. Menighedernes formænd samles til et møde 10. april 2010, hvor man fortsætter samtalen. I hele perioden håber forbundsrådet, at menighederne drøfter samarbejdstankerne på menighedsmøder, så alle i Missionsforbundet får mulighed for at udtrykke sine tanker om samarbejde. Baptister, Metodister og FrikirkeNet Forbundsrådet har gennem flere år ført samarbejdssamtaler med Baptisterne og Metodisterne, mens samtalen med FrikirkeNet er blevet intensiveret gennem det sidste år. Det er vores klare interesse at samarbejde så bredt som muligt, og derfor håber vi at Frikirke- Net bliver en fælles samarbejdsparaply for alle frikirker. Lige nu samarbejder Pinsekirken, Apostolsk Kirke og en del uafhængige frikirker om FrikirkeNet. Det vil være en styrkelse af Frikirke- Net, hvis Baptistkirken, Metodistkirken og Missionsforbundet blev en del af dette samarbejde. Derfor har Missionsforbundet været inviteret med i et arbejde om at videreudvikle Frikirke- Net. Her har man arbejdet intenst med tanker om fælles administration, hvilket på mange områder giver rigtig god mening. Der har også været arbejde med FrikirkeNet s identitet, hvor man gerne vil give plads til, at alle frikirker kan føle sig velkommen i FrikirkeNet. Endelig har der været arbejdet med forståelsen af lederskab, hvor der helt tydeligt er forskelle, men netop forskellene kan være med til at skabe en fælles ny tænkning, hvor vi har taget det bedste fra forskellige traditioner rigtig spændende!! Samtalen i menighederne Samtalen i menighederne kan handle om de fem områder som Forbundsrådet har besluttet at søge samarbejde på: Administration, bladsamarbejde, international mission, efteruddannelse af præster og uddannelse af ledere i menigheden. Samtalen kan også handle om lokale samarbejdsmuligheder. Allerede på repræsentantskabsmødet hørte vi om meget godt og interessant lokalt samarbejde mellem kirker, som på mange måder har været med til at fremme formidlingen af evangeliet lokalt. Så når vi jo til det, som også må være målet for al snakken om samarbejde, at være gode til at formidle evangeliet. For at give alle mulighed for at orientere sig om et muligt bladsamarbejde på tværs af frikirkerne, har menighederne i Missionsforbundet fået nogle tilbud fra Domino, som er FrikirkeNet s blad. Flere menigheder har allerede benyttet sig af denne mulighed for at få en stak blade til menigheden, og den mulighed har din menighed også. Samarbejde og ikke sammenlægning I øjeblikket taler vi om samarbejdsområder på tværs af frikirkerne, hvilket betyder at der ingen planer er for at nedlægge de eksisterende kirkesamfund. Vi forventer, at Missionsforbundets menigheder fortsætter som medlemmer af Missionsforbundet, og vi bevarer fællesskabet om sommerkonferencer, national og international mission, teologisk arv osv. At dette samarbejde på sigt måske udvikler sig til samtaler om at sammenlægge kirkesamfund kan være en naturlig fortsættelse, hvis det udvikler sig positivt. På den anden side kan samarbejdet også afsløre, at der er større fordele i at forsætte med de nuværende kirkesamfund. Det må tiden, samarbejdet og ikke mindst Gud vise. Jeg håber, at du vil tage aktiv del i samtalen om samarbejde i din lokale menighed. Det er der brug for.

14 Oplevelser fra missionsrejse for unge til Grønland 14 Af David Højgaard formand for MBUs ungdomsråd Hvorfor tage til Grønland? Jeg fik i sommeren 2008 på Missionsforbundets teenagelejr den tanke, at der de kommende år ville være basis for at sende teenagere og unge til Missionsforbundets missionsfelter for at sprede Guds glæde og kærlighed der. Samme sommer mødte jeg Allan Hansen, klubleder i Missionsforbundets arbejde i Ilulissat. Han fortalte, at de i sommeren 2008 havde begyndt med sommerlejre, og de kunne godt bruge hjælp og inspiration fra Danmark. Jeg gik hjem, bad og overvejede, om det var en vej Gud ledte mig til. Det viste sig at være muligt at tage til Grønland sommeren 2009 for at hjælpe til med 3 forskellige lejre. Vi var et team på 3: Immanuel Fredensborg, Rødding og min kone Maj og jeg, som tog af sted på 3 ugers missionsrejse til Grønland. Maniitsoq 4 dage på den Grønlandske Frikirkes konference Fredag 26. juni landede vi i Maniitsoq godt 200km nord for Nuuk. Der holdt den Grønlandske Frikirke (INOO) sin årlige konference fra tirsdag til fredag. Vi havde børneprogram for ca. 30 børn. Vi sang og legede med dem og fortalte historien om Josef. De grønlandske teenagere var medhjælpere: Sørgede for forfriskning, tolkede, tog sig af de mindste børn og sang for på børnesangen. Om onsdagen underviste jeg de voksne formiddag og eftermiddag og det var en stor oplevelse at opleve deres åbenhed overfor Gud. Under forbøn kommer mange frem med forskellige behov. Grønlænderne er åbne om deres behov og er gode til at dele deres glæder, sorger med hinanden og Gud. En aften kom en pige frem til mig, som ønskede at tro på Gud. Hun kunne ikke dansk, så jeg måtte via tolk forklare hende vejen til Gud, og vi fik mulighed for at bede til Gud om, at Han måtte tage imod den unge pige.. Vi oplevede at være til hjælp for både børn og voksne, og vi kom til at holde meget af de grønlændere vi var sammen med. Illulisat åbent hus for børn og teenagelejr Søndag 5. juli ankom vi med passagerbåd til Illulisat, hvor Missionsforbundet i godt 25 år har drevet Snespurveklubben, som har ført til menigheden. Jeg prædikede til gudstjeneste om søndagen, og fra tirsdag til fredag havde vi åbent hus, og der kom 8-10 børn hver dag. Den sidste uge holdt vi teenagelejr i telt i det fri 30 km fra Illulisat. Her var smuk udsigt, masser af myg og 6 dejlige teenagere. Vi gik på opdagelsesrejse i bibelen, for at finde ud af hvad vi som kristne tror på. Vi lærte teenagerne engelske lovsange, og ville gerne lære teenagerne at bede - så vi gik ud i naturen hver for sig, som man så havde 10 minutter til at bede i. Dejligt at se hvordan teenagerne synes det var godt at bede! Hvad sidder vi tilbage med? Det var en stor oplevelse at være på Grønland. Vi nød den flotte natur. Vi oplevede Gud virkede, gennem det vi var og gjorde. Vi mødte den Grønlanske Frikirke, en ung teenager, fuld af energi og med masser af mod på fremtiden. Vi kom til at holde af det grønlandske folk. Muligheder for missionsrejser for unge fremover? Når vi i MBU tænker fremtid, så vil det være spændende de kommende år, at se teenagere og unge rejse ud på korttids mission i sommerferier mv. Teenagerne og de unge i vores menigheder længes efter at gøre en forskel. Det er vigtigt for teenagere og unge, at troen får krop, at lære dem at kirken både har et lokalt, nationalt og internationalt missionsansvar, at Gud ønsker at nå ethvert menneske og land med sin kærlighed. I bibelen er det Mat. 28:18-20 og Ap.G.1:8 som har inspireret os til at tænke, at en del af den bevægelse vi ønsker ske blandt teenagere og unge er, at det bliver en missions-bevægelse, som rejser ud. Samtidigt er det af stor betydning, at unge Børneprogram på INO - den grønlandske frikirkes konference i Manisstsoq. missionsforbundere får direkte kendskab til vores missionsfelter, så det ikke bliver noget fjernt noget, som man kun kender fra historiebøgerne eller fra omtalen i børnekirke alderen! Derfor drømmer vi om, at der må komme en bølge af teenagere og unge, som rejser ud i kortere eller længere tid for at hjælpe på vores missionsfelter i Thailand, Grønland, Ghana og Rumænien. Vertigo ledernetværk for teenage/ungdomsledere i 20erne MBU tror, det er vigtigt at have et bredt netværk som leder, for at kunne udvikle sig sundt som leder. MBUs ungdomsråd startede derfor ledernetværket Vertigo for ledere i 20erne, som typisk har taget Jeremias, og er aktive med teenagere og unge. Vertigo ønsker at være et netværk af ledere, som lokalt arbejder for at mennesker kommer til tro og vokser i troen. Det sker gennem konkrete redskaber og følgeskab til ledere. Netværket ledes pt. af David Højgaard og Ruben Andersen-Hoel. Vertigo mødes næste gang i Odense og denne gang bliver der undervisning og inspiration ved Peter Götz - missionsforstander, Stine Larsen Strandvejskirken og Martin Kattner Vigerslev kirke. Se mere på hvor man også kan tilmelde sig.

15 15 NYT FRA MBU Jeremias - Jeremias er ledertrænings kursus for børne-, spejder-, teenage- og ungdomsledere i alderen år. Kurset er på 5 weekender og foregår rundt omkring i landet. Kursisterne modtager undervisning i discipelskab, kommunikation, lederskab, sjælesorg mv. Jeremias har været et udrustningsforløb, som har ført til vækst i lokalforeninger. Samtidigt er flere gamle Jeremiasdeltagere placeret centralt i MBU, råd, lejrchefer, volontører mv. Anders Juel Nielsen fra ledergruppen fortæller: I år har vi 10 deltagere på Jeremias. Første weekend handlede om kommunikation. Den næste om discipelskab. Vores drøm er, at udruste ledere med egenskaber, de kan bruge: På studiesteder, i den lokale kirkes arbejde og på lejre. HR-medarbejder til coaching af kommende volontører søges. Har du lyst til og erfaring i at hjælpe andre mennesker med at træffe de rigtige afgørelser for deres liv på et kvalificeret grundlag? Så kunne du være den person, vi i Forbundsrådet har brug for til at hjælpe os med at føre de nødvendige samtaler med mennesker, fortrinsvis unge, som ønsker at blive udsendt som volontører, først og fremmest til Missionsforbundets internationale missionsfelter, men evt. også til indenlandske volontørtjenester i menigheder eller på efterskolen Øresund. Dine opgaver: Bistå Forbundsrådet og udvalgene for mission i Ghana, Thailand, Grønland og Rumænien med at sikre at mennesker som ønsker at være volontører, går ind i opgaven med klarhed over hvad der forventes af dem. at føre samtaler der skaber klarhed over, om den der ønsker at være volontør, har de menneskelige, faglige og åndelige kvalifikationer, set i forhold til opgaven der skal løses, og de forventninger tjenestestedet har. efter en evt. udsendelse fungere som den livline en udsendt volontør kan kontakte, hvis der opstår personlige problemer af den ene eller den anden slags under og evt. efter udsendelsen. Bistå menigheder og evt. Øresund med samme opgaver i det omfang menigheder og Øresund måtte ønske det. Dine kvalifikationer: Vi forestiller os, at du har en fortid (eller en eksisterende stilling) som personaleansvarlig eller lignende livserfaring, som gør dig i stand til at hjælpe mennesker til at træffe de rigtige beslutninger for deres liv, under hensyntagen til den virksomhed, som deres tjeneste skal bruges i. Overskud til hvert år at mødes 3 gange (eller mere om nødvendigt) med op til 3 mennesker og/eller det relevante udvalg. Vi tilbyder: Et job, hvor du bliver en vigtig brik i, at Missionsforbundets volontører får en god oplevelse ved udsendelsen, og er til gavn for vore partnere i Ghana, Grønland, Thailand og Rumænien eller menigheder og Efterskolen Øresund. En del af en frivilligkultur, der er baseret på at mennesker med særlige kvalifikationer, anvender disse i en god sags tjeneste, uden anden løn end dækning af direkte omkostninger. Vi forventer, at der hvert år skal udsendes 3-10 volontører. Er din lyst og tid til mere end 3, er du velkommen til at anføre dette i din ansøgning. Imidlertid vil vi gerne, om der kunne være mindst 3 mennesker, som søgte dette job, så i evt. kunne indgå i en form for kollegafællesskab om opgaven. Har du brug for at vide mere om opgaven og vore forventninger, er du velkommen til at ringe til Åse Roswall ( ) eller John Haugegaard ( ). Evt. kan Tomas Lindholm kontaktes på jobvejleder@missionsforbundet.dk. Ansøgning sendes senest 1. januar 2010, men gerne straks til Forbundsrådet v/bo Lundgaard, Fælledvej 16, 7200 Grindsted, evt. på formand@missionsforbundet.dk Mærkedage NOVEMBER 90 år 22. november Emanuel Kjelkvist Thorsvej 1, 4180 Sorø 90 år 26. november Bertha Sørensen Luneborgvej 16E, 9382 Tylstrup 85 år 19. november Gerda Olsen Risagervej 11, 2.tv., 9700 Brønderslev 75 år 1. november Orla Andersen Vestergade 35, 7200 Grindsted 70 år 13. november Tove Larsen Luneborgvej 112, 9382 Tylstrup 65 år 26. november Peter Nielsen Jernbane Alle 108, 3060 Espergærde 60 år 6. november Karen-Marie Simonsen Smalbyvej 51, Biersted, 9440 Aabybro 60 år 23. november Marianne Pedersen Abildgårdsvej 40, 3000 Helsingør DØDSFALD Torsdag d. 30. juli 2009 døde Johannes E. Nielsen, Slagelse 96 år gammel. ÆRET VÆRET HANS MINDE

16 Afsender MAGASINETs ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej Brønderslev BLAD ID Returneres ved varig adresseændring Knudepunkter Et liv med mission Anmeldt af Ingolf Bjørsted Glimt fra en verdensmissionærs udvikling og hverdag kunne lige så godt have været titlen på den bog som Viggo Søgaard lige har skrevet. Mange små hæklede firkanter bliver først til et tæppe, når de knyttes sammen i knudepunkterne i hvert hjørne. De mange hundrede knudepunkter gør, at man kan se mønsteret. På mange måder holdes vort liv sammen af, hvad der ofte synes tilfældige knudepunkter, men tilsammen bliver de til den mosaik, der danner mønsteret i vort liv. Tilfældige møder, særlige oplevelser, erfaringer gennem opgaver og ikke mindst andre menneskers involvering og indflydelse viste sig at være (blev) knudepunkter Viggo fortæller meget personligt - gennem en stribe historier - om sin udvikling fra bondedreng på Klim Fjordholme i Nordjylland til involvering i en lang række missionsopgaver rundt i verden og professor på Fuller Universitet i USA. Som 18-årig radiotelegrafist oplevede Viggo Guds kald gennem Esaja s Bog kapitel 6 vers 8: Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os? Jeg svarede: Her er jeg, send mig! Det var som et lyn fra en klar himmel som svar på bøn til Gud. Dette blev afgørende for resten af livet. Efter uddannelse i Glasgow og London blev Ketty og Viggo Søgaard udsendt af Missionsforbundet som missionærer i Thailand. Her begyndte de en banebrydende tjeneste, som skulle få afgørende betydning for den kristne mission ud over verden. Viggo nøjes ikke med at kopiere de metoder, som andre bruger. Han stiller spørgsmål, analyserer og søger hele tiden at finde frem til de metoder, hvormed mennesker bedst nås med evangeliet. Grundlæggende principper for brug af massemedier blev udviklet gennem Fredens Stemme under tiden i Thailand. Det blev på mange måder fundamentet for den senere missionstjeneste. I bogen beskriver Viggo ud fra bibelen de hovedtanker om teologi og kommunikation, som er grundlaget for hans tjeneste. Tanker, som er så banebrydende, at der bliver kaldt på ham fra alle verdenshjørner for at engagere ham som konsulent og underviser i en lang række projekter, organisationer og undervisningsinstitutioner. Det har medført flyveture og utallige overnatninger i alt fra bambushytter til de flotteste hoteller. Bogen er ikke en biografi, men giver glimt fra et langt og engageret liv i missionens tjeneste i troskab mod det kald, som en 18-årig sagde ja til. Må den inspirere til mission. Bogen kan købes hos ProRex forlaget i Christiansfeld, samt direkte hos Viggo Søgaard. Prisen er 140 kr.