De nye montrer i stenmuseet tager form. Kom og se det flotte færdige resultat på medlemsmødet lørdag d. 9. september.

Transkript

1 DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening Årgang 46 nr. 4 September 2017 ODENSE De nye montrer i stenmuseet tager form. Kom og se det flotte færdige resultat på medlemsmødet lørdag d. 9. september.

2 Kommende arrangementer Lørdag d. 9. september kl Ny sæson nye udstillinger sommerens fund Vi mødes i Davinde Stenmuseum til sæsonens første medlemsmøde. Her kan du se den nye flotte udstilling i bordmontrerne i stenrummet og få en gennemgang af udstillingen og brugen af den. Herligt at Energi Fyns Almene Fond donerede penge til gennemførelse af projektet. Tag dine fund fra sommerens strandture og ferie med. Vel mødt til en god sæson i Den fynske Stenklub. Søndag d. 10. september. Fjordens Dag 2017 I år vil Den fynske Stenklub atter være at finde i Klintebjerg fra kl Vi laver udstillinger, sten- og fossilkending med små præmier, bestemmer besøgendes medbragte stenfund og hygger os som vanligt Linda, Peter, Per og Gunver. Kom ud og besøg os ved Odense Kanal, der bliver rigtigt mange udstillere og aktiviteter. Se programmet for Fjordens Dag på Søndag d. 17. september. Geologiens Dage Det landsdækkende Geologiens Dage markeres i Davinde Stenmuseum med åbent hus fra kl Hvis vejret tillader det, bliver der grusgravstur til Jørn Nielsens grusgrav. Den starter kl fra stenmuseet med tilbagekomst kl Dette arrangement sammen med alle de andre kan ses på Søndag d. 8. oktober kl Strandtur til Stokkebæk Huse Strand, Sydøstfyn En strand, vi aldrig har besøgt, og som er blevet anbefalet af to nye klubmedlemmer. Vi mødes på P-pladsen for enden af Stokkebækvej og går på jagt efter spændende strandsten ledeblokke til samlingen, fossiler af enhver art og nyder udsigten til Lundeborg Bælt og nordenden af Langeland. Vi ses til en dejlig tur på Sy fyn. Medlemsmøde lørdag d. 4. november. Sten Lennart Jakobsen fra SNM holder foredrag om danekræ. Læs venligst videre på side 14. 2

3 Afholdte arrangementer Strandturen til Aborg Strand Søndag den 2. april var der en tur til stranden ved Aborg. Den var annonceret forskellige steder uden for klubregi, så det var fint at se en del fremmødte uden relation til klubben. Ved afgang fra Odense med kurs mod Assens tegnede vejret godt til en stentur ud til Lillebælt, men jo nærmere Assens jo tættere blev tågen, så det var med lidt trist forventning, P-pladsen ved stranden blev nået. Så lettede tågen på magisk vis, og det blev efterhånden solskin og behagelig temperatur årstiden taget i betragtning. 12 blev vi, der begav os mod syd med øjnene mod stenene på den velforsynede strand. Interessen og spørgelysten hos børn og voksne var stor, og der blev gjort gode fund. Der blev også tid til at nyde det stille vand til højre og de flotte og lidt dramatiske klinter til venstre. Efter et hvil og en bid brød gik det retur mod bilerne, og nu var det tid for drengene til at indtage klinterne. Pas nu på. Ikke for højt op. Alt gik selvfølgelig godt, og drengene havde det rigtigt sjovt. Tilbage ved bilerne blev de mange fund lagt frem til beskuelse og bestemmelse. Carl på 6 år gjorde dagens fund med en flot kiselsvamp, agurkesvampen Aulaxinia. Hans fætter Victor kunne fremvise en fin kiselsvamp i kugleflint. Endnu en dejlig og udbytterig tur på stranden. Tekst og foto: Gunver Foto: Abord Strand, frokost på stranden, sten på bordet og nærbillede af agurkesvamp 3

4 Medlemsmødet i stenmuseet den 6. maj. Medlemsmødet blev holdt i Davinde Stenmuseum fra kl. 14 til 16, hvor Ole Allan var foredragsholderen over emnet "Bjergartsdannende mineraler". Gunver bød velkommen. 9 medlemmer var mødt op for at høre om dette meget interessante emne. Ole uddelte to sider med nogle emner om grundstoffer og de vigtige mineralgrupper, feldspat, kvarts og glimmer. Vi gennemgik vulkanitter, plutonitter, sedimenter og metamorfe sten. Værdien med at afholde disse møder i stenmuseet blev igen understreget, for her lå eksemplerne klar på hylderne, uanset hvor langt omkring vi kom i geologien. Ole henviste også til bøgerne: Sten i det danske landskab af Per Smed og Mineralernes verden af Ole Johnsen, hvor man kan søge yderligere viden. 4 Tekst og foto: Red.

5 Familiestrandturen til Dovns Klint søndag d. 8. juni. Tekst og foto: Red. Vejret var med os på denne dejlige søndag. Lidt overskyet på vejen derned, men kort efter vores ankomst til Langelands sydligste punkt klarede vejret op, og solen kom frem. Fremmødet var pænt med 13 klubmedlemmer samt et par stykker, der havde hørt om vores tur. Vi startede vores vandring langs stranden i vestlig retning, der hvor klinten står så flot ned mod den stenrige strand. Ser man hen langs de stejle skrænter, ser man nogle højere punkter, som er resterne af de såkaldte hatbakker, der kun findes på Langeland. Disse bakker blev dannet under den sidste istid, og de er talrige på hele øen. Der var mange flotte sten, som på dette sted bliver slebet særlig runde og flotte. Et stykke ude på stranden spiste vi vores medbragte mad i det skønneste vejr. Da vi kom tilbage til parkeringspladsen, fandt vi et par borde og bænke, hvor vi kunne se dagens fangst, som bl.a. var Påskallavikporfyr, forskellige sandsten, flotte sten med kvarts- og epidotårer, flint med diverse aftryk af dyr, samt forstenede søpindsvin mm. De fleste ledeblokke er bragt til denne kyst af NØ isen og det baltiske fremstød. Og så til det meget hyggelige: Inge og Hans-Otto havde inviteret os til kaffe og hjemmebagt kage i deres dejlige sommerhus ved Hesselbjerg Strand 8-9 km nord for Dovns Klint. Foto: 1) stranden, 2) det smukke areal ved klinten, 3) gennemsyn af fangsten, 4) stor gæstfrihed - en stor tak til Inge og Hans-Otto

6 Nye montrer i stenmuseet Så står de der, de nye borde med glasmontrer til udstilling. De ser knaldgodt ud og kan også bruges som almindelige borde til studiekreds og møder. Kort sagt, nyindretningen lever helt op til tidens krav, nemlig fleksibilitet. Den anden del af nyindretningen, udvidelsen og opdateringen af sandudstillingen i det bageste rum, vil runde arbejdet af på smukkeste vis. Herom i et kommende blad, da opsætningen vil ske i løbet af efteråret. Det startede alt sammen for snart et år siden, hvor Ole til et åbent hus i stenmuseet luftede sine tanker om nye borde til udstilling i stenrummet, og en gæst gjorde opmærksom på muligheden for at søge midler hos Energi Fyns Almene Fond. Der blev nedsat en lille arbejdsgruppe, som researchede materialer og priser, udarbejdede overslag og stykkede en overbevisende ansøgning sammen. Den blev skippet af til tiden 31. januar, og så var det kun at vente tålmodigt på et positivt svar. Det kom så i starten af april hele beløbet kr bevilget fra fonden. Det var svært at holde armene i ro og munden lukket, indtil den officielle uddeling fandt sted 3 uger senere. Det foregik i Energi Fyns hovedsæde på Sanderumvej 16 i Odense. Her hørte vi, at ud af 358 ansøgere blev 23 udvalgt, heriblandt Den fynske Stenklubs projekt med at udvide udstillingskapaciteten i Davinde Stenmuseum. Det var ret sejt at vide. Så kunne arbejdet med at rekvirere materialer, snedkerere, samle og stille op, indlægge el og lave fine udstillinger i montrerne gå sin gang. Ved medlemsmødet i september i stenmuseet kan resultatet af anstrengelserne så vises frem for klubbens medlemmer, og der vil blive orienteret om brugen af udstillingen ved åbent hus og guidet rundvisning. En stor tak til alle, der hjalp med gode råd, håndværksmæssige bidrag og anden hjælp, når der blev kaldt. Ole, Kurt, Bent og Gunver 6

7 Søren Thorsager, formand for Energi Fyns bestyrelse, overrækker den rare check til Kurt Jeppesen, formand for Den fynske Stenklub. Ole Allan, en stolt modtager Foto og tekst. Gunver Stenklubbens udstillinger på biblioteker Årslev Bibliotek var i år rammen om en to måneders udstilling af udvalgte sten fra klubbens samling. Lone Dalskov og Ebbe Møhring, der udgør klubbens udstillingsudvalg, har arbejdet sammen om disse udstillinger i mange år. De fynske biblioteker, der benyttes, har selv udstillingsmontrer, som de i løbet af året også benytter til andre udstillinger. fortsætter på næste side 7

8 Hvert år aftaler Lone med et nyt bibliotek, hvornår der er en ledig periode til stenudstillingen. Ole Allan Jensen har også været med i mange år. Hans store kendskab til geologien sikrer, at de udstillede sten får de rigtige navnekort på. Stenklubben udstiller et bredt udvalg af mineraler, ledeblokke, silkespat og fossiler og smykkesten, der her er anbragt i 5 glasmontrer. Hver sten er forsynet med et skilt med stenens navn. Lone og Ebbe medbringer også altid en stak foldere om stenklubben og stenmuseet, så bibliotekets lånere kan blive yderligere orienteret. Bibliotekets egne udlånsbøger om sten og fossiler var fint stillet op ved montrerne. Disse udstillinger var Ebbe med til at starte for over 40 år siden. Bolbro Bibliotek var det første sted. Tekst og foto: Red. Derfor forsvandt vættelys-blæksprutter sammen med fortidens dinosaurer Et forskerhold har fået styr på blæksprutternes stamtræ og kommer nu med en mulig forklaring på, hvorfor vættelysblæksprutterne forsvandt endegyldigt sammen med dinosaurerne for 65 millioner år siden. Af Lasse Foghsgaard, 4. MAR På de danske strande især på Stevns og ved Møns Klint kan man blandt stenene finde vættelys. De kunne godt ligne små stearinlys, men man kan ikke tænde for dem for at skabe en hyggelig stemning. Vættelys, der måler mellem 1,5 og 20 centimeter, er et forstenet vidnesbyrd om, at der på dinosaurernes tid for 65 til 220 millioner år siden levede blæksprutter i Kridthavet. De bar på et bagkropsskelet, som havde form som et vættelys. Vættelysene er det eneste, der er tilbage fra de forhistoriske vættelysblæksprutter, 8

9 som også kaldes belemnitter. For resten af dyrets krop bestod af bløddele, og de dele af kroppen er derfor meget sjældent blevet foreviget som forsteninger. Det har været et mysterium, hvorfor vættelysblæksprutterne forsvandt og blev udkonkurreret og afløst af de mere adrætte, smidige og hurtige moderne blæksprutter, der på evolutionens vej har smidt det indre skelet og svømmer rundt i havet den dag i dag. Nogle forskere har spekuleret på, at det kunne være klimaændringer, sygdom eller det meteornedslag, som også tog livet af dinosaurerne. Gentestet nulevende blæksprutter En af grundene til, at man ved ganske lidt om de moderne blæksprutters evolutionshistorie er, at der findes relativt få forsteninger af blæksprutter, fordi de mest består af bløddele. Den udfordring har et internationalt forskerhold med palæontolog Jakob Vinther fra Bristol University i spidsen nu fundet en løsning på. De har med moderne teknikker kigget 180 gener igennem hos 56 nulevende blækspruttearter og sammenholdt resultaterne med de sparsomme informationer om forstenede blæksprutter.»vi har lavet en slægtskabsanalyse ved at tage de 180 gener fra hver enkel blæksprutte og så holdt generne op mod hinanden. Ved at kigge på ændringer i den genetiske kode i form af mutationer, så har vi kunnet rekonstruere deres slægtskabsforhold. På den måde har vi kunnet analysere os frem til, hvilke arter der er nært beslægtet og hvilke arter, der er fjernt beslægtet. Sagt på en anden måde, har vi fået sat skik på blæksprutternes ellers rodede stamtræ og løst gåden om deres fascinerende evolutionshistorie«, siger Jakob Vinter om det videnskabelige arbejde, som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the Royal Society B. Med rekonstruktionen af 9

10 blæksprutternes slægtskabsforhold står det pludselig klarere, hvorfor de gamle blæksprutter som vættelysblæksprutterne tabte terræn til de moderne blæksprutter.»vi kan dels fra vores dna-analyser og dels fra fossile fund af vættelysblæksprutter se, at diversiteten og antallet af vættelysblæksprutter begyndte at svinde ind for mellem millioner år siden. Vættelysblæksprutterne er forfædre til de tiarmede blæksprutter, og forskellen mellem de to var, at vættelysblæksprutterne bar på et tungt skelet i bagkroppen i form af vættelys, som de tiarmede blæksprutter havde smidt fra sig på evolutionens vej«, siger Jakob Vinther. Vættelys bremsede blæksprutten Den anatomiske forskel kan meget vel være forklaringen på, at de tiarmede blæksprutter har overlevet siden dinosaurernes tid, mens vættelysblæksprutterne måtte vinke farvel. Jakob Vinther er ret overbevist om, at vættelysblæksprutterne tabte et våbenkapløb til fælles fjender dels i form af havkrybdyr som fiskeøgler, svaneøgler og glubske mosasaurere og dels moderne fisk som sild, ørred og tun.»det var ren Darwin og survival of the fittest, og her var det en ulempe for vættelysblæksprutten at slæbe rundt på en tung skal inde i kroppen i form af vættelys. For det har gjort det sværere at trække kroppen helt sammen og sætte gang i en lige så effektiv jetstrøm, som moderne blæksprutter er kendt for, hvor de kan skyde sig selv i en retning på ti meter på ingen tid. Hvis de så samtidig skyder en sky blæk ind i ansigtet på fjenden, så har de store chancer for at overleve angrebet«, siger Jakob Vinther. At vættelysblæksprutter var for langsomme til at undslippe havmonstres angreb vidner fossile fund om.»vi har fundet fiskeøgler her på sydkysten af England, som har maven propfuld med vættelysblæksprutter. Så vi har direkte vidnesbyrd på, at vættelysblæksprutterne tilsyneladende tabte våbenkapløbet til de nye marine krybdyr og moderne fisk, som dukkede op mellem millioner år siden og satte dem voldsomt tilbage. Meteornedslaget, der ramte for 65 millioner år siden, var så det, der gav dem det sidste dødsstød og skubbede dem helt ud over kanten«, siger Jakob Vinther. Det kan man så tænke over næste gang, man finder et vættelys: Det vidner om et blodigt opgør, hvor blæksprutter som dumboblæksprutten, vampyrblæksprutten og kæmpeblæksprutten trak det længste strå og lever i dag i bedste velgående. De moderne blæksprutter udmærker sig ved at være de mest intelligente hvirvelløse dyr på denne planet. Derudover er de mestre i at parodiere og kamuflere sig ved farveskift. Prikken over i et er, at de kan narre fjenden med en sky af blæk og så kan de skrue låget af et syltetøjsglas så let som ingenting. Sakset fra Politiken /Red. 10

11 Vildt fund i udgravning: Nu skal menneskets historie skrives om Et nyt fund af fossile menneskeknogler i en nordafrikansk udgravning ændrer historien om vores oprindelse Af Ritzau/Nyheder Indtil nu har forskere været af den opfattelse, at menneskeheden - i form af arten homo sapiens - opstod et sted i Østafrika for omkring år siden. Men nye fund fra en udgravning i Marokko sår ifølge Vidensskab.dk nu alvorlig tvivl om den teori. De peger i stedet på, at de første homo sapiens formentlig allerede vandrede rundt på Jorden for næsten år siden. Og meget tyder på, at de spredte sig over det meste af Afrika og ikke kun den østlige del. Det er i hvert fald den konklusion, som lanceres torsdag i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature af et hold videnskabsfolk fra Tyskland og Marokko. - Det her er stort. Vi har nu fat på et af de mest gådefulde og underbelyste, men helt centrale øjeblikke i vores umiddelbare forhistorie. - Disse fund åbner døren til at forstå den historie, siger professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter Kjærgaard, til Videnskab.dk. Tanden er en del af en komplet underkæbe, som blandt andet har givet forskerne de nødvendige brikker til at kunne skabe en model af, hvordan vores forfædres kranier så ud. Foto: Jean-Jacques Hublin, MPI-EVA, Leipzig 11

12 Det er 16 nye fund af menneskeknogler, en række dyreknogler, masser af stenredskaber og nye dateringsmetoder, der har banet vejen for det nye studie. Flintredskaberne vurderes til at være år gamle, og det samme er altså tilfældet med en mennesketand, der er fundet i Jebel Irhoud-udgravningen. Tanden er en del af en komplet underkæbe, som blandt andet har givet forskerne de nødvendige brikker til at kunne skabe en model af, hvordan vores forfædres kranier så ud. - Deres ansigter er virkelig spændende. Man ville kunne finde et lignende ansigt hos moderne menneske i dag. - Hvis man så dem i bussen, ville man ikke opdage det, siger palæoantropologen ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Phillip Gunz, der har ledet analysen af kraniernes form, til Videnskab.dk. Her ses udgravningen i Marokko. Foto: Jean-Jacques Hublin, MPI-EVA, Leipzig 12

13 13

14 Fortsat fra side 2: Medlemsmøde lørdag d. 4. november kl. 14 i Hus 88. Så har Den fynske Stenklub a2er fornøjelsen at få besøg af Sten Lennart Jakobsen fra Statens Naturhistoriske Museum. Denne gang bliver emnet for foredraget danekræ, bredt belyst og den nyeste viden. Sidste gang Sten Lennart besøgte klubben, var det sammen med Me2e Hofstedt, hvor de fortalte om en fossiltur overthere, med besøg i Florida og Burgess Shale i det vestlige Canada. Mød talrigt op og få en god og spændende ehermiddag i Hus 88. Sten på bordet: Fossiler af den fine slags næsten-danekræ. Gunver Stenmesser: Stenmessen København, Rødovrehallen den 9. og 10. september. Aarhus Sten- og Smykkemesse, den 7.og 8. oktober. Nordisk Stenmesse Fyn, den 4. og 5. november i Aarup Hallen Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra til (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf / mobil eller Kurt Jeppesen, mobil Næste nummer af Skærven udkommer til november Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest den 1. oktober Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14

15 Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf mob Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf kos@adr.dk mob Kasserer: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, mob benthenriknielsen@gmail.com Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf lonereinsholm@gmail.com mob Best. medl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob ole.allan@hotmail.com Best. medl.: Hans Jørgen Jørgensen, Eddavej 45, 5210 Odense NV tlf h.j.jorgensen@gmail.com mob Best.suppl.: Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf gitte@borgmussen.dk mob Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf pmob70@gmail.com mob Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, se under bestyrelsen Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under bestyrelsen Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: Davinde Stenmuseums hjemmeside: 15 mail@fynskestenklub.dk

16 Husk: Program for sommeren 2017 Sæt X i kalenderen Stenslibningen starter mandag d. 4. sep. kl. kl i Hus 88. Lørdag d. 9. sep.: Klubmøde i Davinde Stenmuseet. Velkommen til en ny sæson. Søndag d. 10. sep.: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 10. sep.: Fjordens Dag ved Klintebjerg kl Torsdag d. 14. sep. : Strandstensgruppen mødes kl i Davinde Stenmuseum. Søndag d. 17. sep.: Geologiens Dag v/ Davinde Stenmuseum. Kl Søndag d. 8. okt.: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 8. okt.: Strandtur til Stokkebæk Huse Strand. Sydøstfyn. Torsdag d. 12. okt.: Strandstensgruppen mødes kl i Davinde Stenmuseum. Lørdag d. 4. nov.: Klubmøde i Hus 88 kl Sten Lennart Jakobsen fortæller om Danekræ. Torsdag d. 9. nov.: Strandstensgruppens møde kl i Davinde Stenmuseum. Søndag d. 12. nov.: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl med officiel åbning af museets nye udstillingsform. Mandag d. 27. nov.: Julehyggemøde kl i Hus 88.