Årgang 46 nr. 3 Maj 2017

Transkript

1 DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening Årgang 46 nr. 3 Maj 2017 ODENSE En stenøvelse på en strand som Per Smed skriver i sin bog, Sten i det danske landskab: Forsøg at inddele de sten, du finder dér, i bunker, så de passer sammen, dvs. sedimenter, magmabjergarter, metamorfe bjergarter, flint og ubestemmelige ligger i hver sin bunke.

2 Fondsmidler fra EnergiFyn Der blev omkring 1. februar søgt midler fra EnergiFyn Almene Fond til etablering af nye borde/udstillingsmontrer til ledeblokrummet i stenmuseet. Efter omhyggeligt forarbejde blev der lavet et præcist budget over udgifterne, ialt kr. Den 26. april var der så uddeling af fondsmidler til de heldige 23 ud af 372 ansøgninger var fundet egnede, og Den fynske Stenklub var iblandt. Efter sommerferien vil de nye borde blive stillet op. I septembernummeret af Skærven bringer vi meget mere om superbegivenheden. Gunver Kommende arrangementer Lørdag d. 6 maj: Klubmøde i Davinde Stenmuseum kl , hvor Ole Allan vil fortælle om bjergartsdannende mineraler. Herunder vil blive vist en del billeder via museets anlæg. Søndag d. 18. juni: Familiestrandtur til Dovnsklint kl Familiestrandturen går i år til Dovnsklint på Langelands sydspids. Her er rigtigt mange sten på stranden, hvor vi vil gå på jagt efter fossilførende blokke og bjergarter fra det skandinaviske område. Måske ligger der en enkelt sjælden ledeblok og venter på os eller en blok med fossiler fra juratiden. Det er en god ide at medbringe lidt geologisk udstyr som lup og hammer, en god madpakke og drikkelse, fornuftigt fodtøj og godt sommerhumør. Vi mødes på P-pladsen for enden af Gulstavvej. Inden vi slutter turen, mødes vi ved bilerne for at fremvise og bestemme vores fund. Gunver Når vi er færdige ved Dovnsklint har Inge og Hans-Otto Carlsen, medlemmer af stenklubben, inviteret turens deltagere til kaffe og hjemmebag i deres sommerhus ved Hesselbjerg Strand lidt syd for Ristinge Klint. Adressen er Gulspurvevænget 6. Så vidt det er muligt kører vi dertil i samlet flok. Jeg medbringer også en kørevejledning. Red. 2

3 Afholdte arrangementer Lørdag d. 18. marts havde stenklubben besøg af Mogens Madsen fra Fredericia. Han skulle fortælle os om fund og afstøbningsteknikker af fund fra det oligocæne lag, millioner før nu, ved Fredericia. Der var mere end fuldt hus, så ekstra stole måtte sættes ind, og alle 17 fremmødte fik en siddeplads. Der var lidt knas med AV-teknikken i starten, idet netforbindelsen fra klubhuset til stenmuseet var ude af drift, men Hans Jørgen blev dagens redningsmand, idet hans mobiltelefon havde kapacitet nok til agere netværk. Mogens gør mange fossile fund ved Skanse Odde i Fredericia, der er lokalitet for Brejning-leret, hvori limonitsandstenen forekommer hyppigt. Det er især snegle og muslinger små i størrelse, men talrige. De er meget skrøbelige, men sidder de dybt i matrixen, kan de syres ud med eddikesyre. Efterfølgende kan der laves en meget fin og detaljeret afstøbning i hullet, hvor fossilet sad. Man kan også være heldig at finde hajtænder og planterester. Afstøbningen foregår med formgummi, farvepulver og hærder. Formgummi er dyrt, så området rundt om emnet kan afgrænses Mogens Madsen med en ring af vådrumssilikone. Det fungerer som en lille støbeform for det flydende formgummi. Der gik mange eksempler af fund og afstøbninger rundt om bordet, og forstørrelsesglas og lupper kom flittigt i brug. Blokke med fossiler fra en anden geologisk periode nemlig Silur findes også i stort tal ved Skanse Odde. Det er den såkaldte beyrichiakalksten med navn efter en gruppe muslingekrebs, beyrichider, som forekommer flere steder på den østlige side af Gotland. Muslingekrebs er vigtige som ledefossiler i de siluriske lag. Stenen er ført hertil med isen. I kalkstenen findes også tænder, skæl og hudpigge - rester af conodonter, der er en uddød, kæbeløs fiskeart lig nutidens lampret. Her bearbejdes stenen mekanisk med stikkel og evt. sandblæsning. Eksempler på disse blokke gik også rundt om bordet. Mogens Madsen har sin egen hjemmeside med fossiler fra Fredericiaområdet, hvor området og fossile fund beskrives. Desuden har 3

4 Et fiskekranie - under databaserne - en samling med fund fra Brejningleret. Mogens har til disse hjemmesider og i andre sammenhænge sørget for skarpe og illustrative fotos af de fossile emner. Pause i fornøjelserne Han anbefalede meget at besøge Skanse Odde, der har fundgaranti. Det er bare med at komme i gang med at samle fossiler, for vi skal jo være fossilfri inden for de næste 10 år, som Mogens sagde. En stor tak til Mogens for at viderebringe sin fascination ved at samle og præparere fossiler til de fremmødte novicer såvel som ligesindede. Tekst og foto: Gunver 4

5 Holger Garnaks kendte stensamling har holdt flyttedag Gyldensteen Strand Naturcenter v/ Jens Bækkelund henvendte sig den 1. april til formanden for Den fynske Stenklub for at oplyse, at Holger Garnarks stensamling var flyttet fra Bogense Museum til Gyldensteen Strand Naturcenter. Jens B. var interesseret i, om nogen fra stenklubben ville hjælpe til med at få en god udstilling op at stå i de nye omgivelser. Stenklubbens trofaste: Ole Allan Jensen, Peter Tang Mortensen, Mette Hofstedt, Bent Nielsen og Mogens Nielsen m fl. var i sin tid (2009) med til at flytte stensamlingen fra Æbelø til Bogense Museum. Med den nye placering var Ole straks villig til at stå for et samarbejde med naturcentret, da det sikkert ville få mange besøgende, og derfor var der en god lejlighed til også at gøre lidt reklame for Den fynske Stenklub. Forhistorien for denne stensamling er, at nu afdøde amatørgeolog Holger Garnak gennem et langt liv samlede et par hundrede spændende sten op på Æbelø. Stenene spænder fra små fossiler til store ledeblokke, der kan stedbestemmes til de fjelde i Norge og Sverige, hvorfra skiftende istider har skubbet dem til det nordfynske område. Stenene har gennem en årrække været udstillet på Æbeløgård, men da lokalerne skulle bruges til andre formål, opstod muligheden for at få samlingen til Nordfyns Museum i Bogense, hvor de udgjorde en del af den faste udstilling, der er suppleret med en række plancher, billeder og avisudklip om Æbeløs historie. Øen har en ret speciel geologisk historie, og det særlige ler, man finder på øen, hedder simpelthen Æbeløler. Som tidligere nævnt er øens form skubbet op af to forskellige istider, der hver især har bragt sten med fra både Norge og Sverige og så er det også specielt, at øens landskaber aldrig er pløjet ned af landbrug, som det næsten er tilfældet alle steder i dag. Et parti af udstillingen, der nu er flyttet til Gyldensteen Strand Naturcenter Nogle af de friske folk fra flytningen fra Æbelø Peter - Ole - Mette - Bent Begge billeder er med tilladelse hentet fra Bogense Museums hjemmeside 5

6 Om det nye vådområde skriver "Gyldensteen Strand - mellem land og hav Flere millioner ton vand strømmede ind, da digerne blev fjernet fra kysten tæt på Bogense i Men bare rolig, for det er alt sammen en del af Fyns største naturgenopretningsprojekt. Gyldensteen Strand blev inddæmmet i 1800-tallet, og havbunden blev forvandlet til landbrugsjord. Men nu er vandet kommet tilbage, og der er genskabt en lagune og en sø i området. Kom herud og gå en tur. Der er gode vandrestier i området, og der er fugletårne forskellige steder, så du kan se udsigten over det flotte område. Måske kan du også spotte en havørn, der kommer forbi? Tag bare madpakken med her er et overdækket naturrum med borde og bænke, hvor I kan slappe af med maden efter en dejlig gåtur." Det genkabte vådområde, her set fra luften i østlig retning. Foto: Viggo Lind, Søndersø. Mange gode oplysninger kan hentes på nettet:

7 Mystisk forsvundet kontinent fundet på bunden af havet Sagnomspundne kontinenter, som er forsvundet fra Jordens overflade, har en nærmest magisk tiltrækningskraft på os mennesker. Man behøver blot at nævne ordet Atlantis. NIELS PEDERSEN, BT, Feb 2017 Derfor er det en bemærkelsesværdi opdagelse, internationale forskere har gjort på den lille ø Mauritius i Det Indiske Ocean. Her har de fundet så klare beviser, at de nu kan konstatere, at et for længst forsvundet kontinent befinder sig mellem Indien og den store ø øst for Afrika, Madagaskar - på havbunden vel at mærke. De har døbt kontinentet Mauritia. Det skriver Fox News på baggrund af en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Nature Communication. Det var forsker ved universitetet i Witwatersrand, Lewis Ashwal, som først kom på sporet af Mauritia, da han i 2013 fandt ud af, at Mauritius havde en stærkere tyngdepåvirkning end andre dele af Det indiske Ocean. Det fik ham til at søsætte teorien om, at øen lå lige oven på et sunket kontinent. Siden er der fundet flere tegn på, at hans teori var fuldstændig korrekt. Forskere har fundet zirkon-krystaller, som var tre milliarder år gamle på Mauritius, selvom øen 'kun' har otte millioner år på bagen. Forskerne mener, at vulkanudbrud, har løftet krystallerne derop fra havets bund. Mauritia var et lille kontinent på størrelse med øen Madagaskar, som dog med sine km² er verdens fjerdestørste ø - og næsten 15 gange større end Danmark. Da Indien og Madagaskar begyndte at rive sig fra hinanden for mange millioner år siden, blev Mauritia skabt. Ifølge tidsskriftet New Scientist er der beviser for, at andre vulkanøer i Det indiske Ocean også ligger ovenpå det sunkne kontinent, som forsvandt fra jordens overflade for omkring 85 millioner år siden.»det er først nu, hvor vi begynder at undersøge de dybe oceaner, at vi finder alle disse små stumper af gamle kontinenter forskellige steder,«siger Alan Collins fra universitetet i Adelaide til New Scientist. /red. 7

8 Danekræ nr. 868 Peter Tang Mortensen har sidste sommer sammen med Mogens Stentoft Nielsen fundet noget knoglelignende materiale i Gundstrup grusgrav, og efter Mette Hofstedt kyndige behandling kunne stykket bestemmes til et stykke af en havmustand. Ryghvirvlerne, som også ses på billederne, kom først frem ved den endelige præparation og har ikke noget med tanden at gøre. Fundet blev efterfølgende indsendt til Statens Naturhistoriske Museum, som senere meddelte, at det indsendte materiale er godkendt som danekræ: DK 868: Fossil tandplade af havmus, Leptomylus sp. i Kerteminde Mergel (Sen Paleocæn). Godtgørelsen er på 6000 kr. Fundet af Peter Tang Mortensen, Mogens Stentoft Nielsen og Mette Hofstedt. DK 868 er en næsten komplet venstre tandplade fra en havmus. Leptomylus blev først gang beskrevet i 1869 af den berømte amerikanske palæontolog Edward Drinker Cope. Fossiler af denne slægt er ekstrem sjældne, og indtil fundet af DK 868 kendte man til færre end et dusin tandplader fra den, - alle fra Tidlig Paleocæn i Nordamerika. DK 868 er derfor for første gang fundet uden for Nordamerika. Fundet har få status som danekræ på grund af sin store videnskabelige og udstillingsmæssige værdi. Tillige er det utroligt velbevaret. Skærven ønsker tillykke med det fine fund. Havmustanden 8

9 Med pilen vises havmustandens placering Begge billeder: Konservator på Geologisk Museum Sten Lennart Jacobsen. Red. Ny havøgle fundet ved Stevns Klint Livet i Kridthavet, der dækkede Danmark for 66 millioner år siden, var farligt, og nu har et nyt sensationelt fund fra Stevns Klint vist, at Kridthavets beboere har haft endnu et stort rovdyr at kigge sig over skulderen efter. Fundet blev gjort i efteråret 2016 af den tyske amatørgeolog Stefan Lips, der var på fossiljagt på stranden nedenfor Mandehoved ved Stevns Klint. Fundet er en tand fra en type Mosasaur, der aldrig tidligere har været fundet i hverken Danmark eller Sverige. Mosasaurerne var de absolutte toprovdyr i Kridthavet, og var en slags gigantiske havvaraner, der kunne blive op til 15 meter lange. Hidtil har man kendt to typer mosasaurer fra det danske kridt, en stor form der hedder Mosasaurs hoffmani og en mindre form der hedder Plioplatecarpus. Disse var begge aktive rovdyr, der havde stærke spidse tænder til at fange deres bytte i de åbne vandmasser med. Den nye tand, der er blevet fundet, er fra en meget speciel type mosasaur med navnet Carinodens. Denne mosasaur var specialiseret i at spise byttedyr med hårde skaldele, såsom krebsdyr og muslinger. Derfor var tænderne hos Carinodens brede og afrundede, så de dannede en bred, effektiv knuseflade, når mosasauren lukkede sine kæber. Efter Stefan Lips fandt tanden, kontaktede han museumsinspektør Jesper Milàn på Østsjællands Museum, der også er formand for Danekræ Udvalget i Danmark. Ved hjælp fra sit internationale netværk, kunne han hurtigt fastslå, at der var tale om en type mosasaurtand, der aldrig tidligere er fundet i hverken Danmark eller Sverige. 9

10 Carinodens fra Stevns Klint. Foto Lennart Jakobsen Tanden er nu blevet indsendt til vurdering i Danekræ Udvalget på Statens Naturhistorisk Museum, og dernæst skal den beskrives videnskabeligt af Jesper Milàn i samarbejde med kolleger fra Lunds Universitet i Sverige og Naturhistorisk Museum i Maastricht, Holland. Museumsinspektør fra Østsjællands Museum og formand for Danekræ Udvalget i Danmark, Jesper Milàn udtaler: Det er et fantastisk spændende fund, der betyder, at vi nu har bevis for, at hele tre forskellige slags mosasaurer har svømmet rundt ved Stevns for 66 millioner år siden. Denne viden vil vi nu inddrage i vores formidling til alle klintens besøgende. Stefan Lips gjorde det helt rigtige ved straks at kontakte fagkundskaben på Østsjællands Museum, efter han havde fundet tanden. Østsjællands Museum har gennem de sidste år gjort en målrettet indsats for at kommunikere regler for indsamling langs Stevns Klint ud til både danske og udenlandske amatørgeologer, og det ser nu ud til at have båret frugt. Hentet fra - en del af Østsjællands Museer/ Red. 10

11 Enorme dino-fodspor fundet i australsk "Jurassic Park" Tusindvis af dinosaurfodspor er registreret. Nogle af dem er næsten to meter lange. Af Søren Bjørn-Hansen, dr.dk/viden Langs kysten ved Walmadany i det vestlige Australiens isolerede Kimberleyregion har forskere fundet myriader af fodspor efter dinosaurer. Fundet af de tusindvis af dinosaurspor er gjort af palæontologer ved University of Queensland og James Cook University. Sporene sidder som aftryk i en 25 kilometer lang bræmme af sandsten ved Dampier-halvøen. 150 af sporene kan med stor sandsynlighed identificeres og tilhører 21 forskellige dinosaur-arter, forklarer Dr Steve Salisbury, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel, der kom ud af ekspeditionen. - Der var fem forskellige spor fra rovdinosaurer, mindst seks typer af spor fra langhalsede planteædere, fire fra tobenede planteædere og seks fra pansrede dinosaurer, siger han i en pressemeddelslse. Sat i mudder for over 120 mio. år siden Fundet er den mest varierede samling af dinosaurspor i verden. Blandt sporene er de første dokumenterede Stegosaurspor i Australien - og nogle af de største dinosaurspor noget sted - nogle af dem er op til 1,7 meter lange. Fodsporene er i dag aftryk i såkaldt Broome sandsten, der i Kridttiden for over 120 mio. år siden var mudder. ( Steve Salisbury) 11

12 Sporene er sat i mudder, som i dag er 127 til 140 millioner år gamle såkaldte Broome sandstenklipper. Ifølge Steve Salisbury er fundet uden sidestykke globalt. Han sammenligner det med kridttidens udgave af Serengeti (en stor safari-park i Afrika red.). - Det er ekstremt signifikant, og det udgør det primære bevis for ikke-fuglelignende dinosaurer på den vestlige del af kontinentet og leverer det eneste glimt af dinosaur-fauna i den tidlige kridttids første halvdel, siger han om fundet. - Det er så magisk et sted, Australiens egen Jurassic Park, i en spektakulær vildmark. En del af Emu-mandens rejse Områdets daglige kustoder og beskyttere er Goolarabooloo-folket, som kontaktede Dr Salisbury og hans hold af palæontologer. De brugte i alt over 400 timer på at undersøge og dokumentere sporene. I de lokale aboriginals myter og legender udgør dinosaursporene en del af en såkaldt sangcyklus, der strækker sig 450 kilometer ind i land, og som beskriver Emu-mandens rejse - en af skaberne fra den såkaldte Drømmetid. Kimberley-regionen i det vestlige Australien er et enormt naturområde, som australske aboriginals og en lang række organisationer forsøger at beskytte mod råstofudvinding. Området, hvor sporene er fundet, fik i 2011 status af National Heritage. Opdagelsen er publiceret i Journal of Vertebrate Paleontology. Det var i over 120 mio. år gammelt sandsten ved denne kystlinje, at forskerne fandt fodsporene. ( University of Queensland) 12

13 13

14 Strandstensgruppens møder Torsdag d. 9. marts var der møde i strandstensgruppen. Som sædvanligt blev det holdt i Davinde Stenmuseum. Det er altid den andet torsdag i måneden. Normalt er der vel medlemmer til disse månedlige møder, men denne torsdag var vi lige pludselig 19 personer. Vi måtte ud i containeren efter flere stole. Det var nogle ny folk, der var mødt op. Flere havde deres fund med til nærmere bestemmelse, så der var hurtigt en livlig snak. Ole, der er vores sædvanlige tovholder på disse møder, var også denne aften forberedt med en grundig gennemgang af blå kvarts. Da denne gennemgang var færdig, gik snakken over til de nyankomne. Et ægtepar havde været en tur i Limfjords-området, hvor de havde fundet en del fossiler. Her kunne Peter træde til og hjalp dem med gode forklaringer. Et andet ægtepar havde en del meget flot slebne sten med, og Ulla havde som sædvanlig en god portion fine sten med til nærmere bestemmelse. Der er en god geologisk indlæring under disse møder. /red. Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra til (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf / mobil eller Kurt Jeppesen, mobil Næste nummer af Skærven udkommer til september Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest den 1. august Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14

15 Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf mob Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf kos@adr.dk mob Kasserer: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, mob benthenriknielsen@gmail.com Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf lonereinsholm@gmail.com mob Best. medl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob ole.allan@hotmail.com Best. medl.: Hans Jørgen Jørgensen, Eddavej 45, 5210 Odense NV tlf h.j.jorgensen@gmail.com mob Best.suppl.: Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf gitte@borgmussen.dk mob Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf pmob70@gmail.com mob Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, se under bestyrelsen Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under bestyrelsen Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: Davinde Stenmuseums hjemmeside: 15 mail@fynskestenklub.dk

16 Husk: Program for sommeren 2017 Sæt X i kalenderen Lørdag d. 6. maj: Klubmøde i Davinde Stenmuseum kl , hvor Ole Allan vil fortælle om bjergartsdannende mineraler og herunder vise billeder. Torsdag d. 11. maj: Strandstensgruppen møde kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Søndag d. 14. maj: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 11. juni: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 18. juni: Familiestrandtur til Dovnsklint ved Langelands sydspids, kl Søndag d. 9. juli: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 13. aug.: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Lørdag d. 9. sep.: Klubmøde i stenmuseet. Velkommen til en ny sæson. Søndag d. 10. sep..: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 10. sep.: Fjordens Dag ved Klintebjerg kl Søndag d. 24. sep.: Geologiens Dag v/ Davinde Stenmusum. Søndag d. 8. okt.: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Søndag d. 8. okt.: Strandtur til Stokkebæk Huse Strand. Lørdag d. 4. nov.: Medlemsmøde. Sten Lennart Jakobsen fortæller om Danekræ.