Årgang 45 nr. 5 November 2016

Transkript

1 DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE Årgang 45 nr. 5 November 2016 Danekræ nr En forstenet fiskelort. Mette Hofstedt har igen gjort et fund, der er kommet på danekrælisten. Findestedet er Hammelev Kalkgrav på Djursland. Læs videre på side 6.

2 Kontingent for 2017 Ifølge klubbens vedtægter skal kontingentet være betalt inden den 31. december. OBS! Nye beløb vedtaget på sidste generalforsamling. Kontingent for 2017: Enkeltmedlem: 240,- kr. Ægtepar 370,- kr. Børn (8-13 år inkl.).. 50,- kr. Indbetalingskortet vedlægges dette nummer. Kommende arrangementer Lørdag d. 5. november: Medlemsmøde kl i Hus 88. Mineralernes kemi Lektor Flemming Damslund, Sorø, vil denne eftermiddag underholde os med et spændende foredrag om mineralernes kemi - hvem finder sammen med hvem og hvordan. Flemming tager i sit foredrag udgangspunkt i Mineralernes verden af Ole Johnsen. Sten på bordet: Alskens mineraler fra din samling. Gunver Julehygge 2016 Mandag d. 28. november fra kl til kl i Hus 88. Sølv- og slibeværkstedet inviterer til fælles julehygge for alle klubmedlemmer. Værkstedet viser de flotte arbejder, skabt i løbet af året. Samtidig bydes der på kaffe/te og et stykke julekage. Måske vil en af de ærede medlemmer give lidt hamonikamusik til et par julesange. Amerikansk lotteri med fine præmier vil også være på pogrammet. Red. Lørdag den 14 januar Medlemsmøde i Hus 88 kl. 14 med foredrag v/ Bo Pagh Schultz, Museum Natur. Molerets fossiler er en vigtig brik i Klodens geologiske historie. Moleret er en 60 meter tyk havaflejring opbygget af kiselalger, ler og vulkansk aske, hvis fossilindhold er en internationalt anerkendt lagerstatten. Den vulkanske aske stammer fra åbningen af Nordatlanten. Moleret er afsat på få hundrede tusinder af år i tidlig Eocæn. Den geologiske grænse mellem Paleocæn og Eocæn er placeret i Stolleklintleret, som ligger under moleret. Fossiler fra begge lag afspejler både en global opvarmning, livs migration, samt den heftige vulkanisme. Fossilerne har exceptionel kvalitet og stammer som noget ganske særligt fra luft, vand og land. 2

3 Afholdte arrangementer Medlemsmøde den 10. sep. var sæsonens første. I det smukke vejr med sol var 10 medlemmer mødt op til medlemsmødet, der blev holdt i Davinde Stenmuseum. Mødet startede med en god snak bordet rundt, samt et amerikansk lotteri. Kurt oplyste, at han sammen med Bent og Mogens havde været en tur på stranden ved Fredericia. Der havde de fundet en del lerjernsten og brunjernsten, som Kurt viste frem. Når vi taler om geologi er det tiden, der er det svære at forholde sig til. Er det år, er det år, eller skal vi forholde os til millioner af år. Kurt havde fået en god idé, som han under mødet ville vise os. Han medbragte en lang nylonline på en kabeltromle. Nylonlinen blev rullet 45,67 meter ud fra museets mur. Det blev til et godt stykke ude på pladsen. Dette punkt skulle illustrerer, at her blev vores solsystem dannet. På den lange line var 1 cm = 1 mio. år. Dvs. at Homo Sapiens vor egen slægt først optræder på de to sidste millimeter af den lange line. Dinosaurene forsvandt blot 65 cm ude på linen. Red. Lerjernsten også kaldet brunjernsten er afrundede, kompakte dannelser, konkretioner, af ler i blanding med mineralet jernspat (siderit). Disse dannes ved opløsning og genudfældning af siderit i ler under iltfattige forhold. Lerjernsten fremstår i farverne fra gulbrunt til mørkebrunt og næsten sort. Stenen kan indeholde fossiler fra både dyr og planter. Fjordens Dag søndag den 11. september. Den fynske Stenklub var for første gang mødt op for at udstille sine mineraler, ledeblokkke og smykker mv. i Klintebjerg, der ligger på vestsiden af Odense Fjord. Tidligere år stillede vi op ved Boels Bro, men nu skulle der prøves noget nyt. Klintebjerg er et smukt sted med udsigt til fjorden og til Vigelsø. De mange udstilleres telte var opsat på det store grønne område tæt ved den lille havn. Gunver, Linda, Peter og Per mødte i god tid, så de kunne få teltet indrettet, inden de besøgende kom. Peter havde sørget for rundstykker til klubbens deltagere. I vores telt havde vi tre borde, som blev fyldt op med forskellige smykker, strandsten og fossiler. Børn kunne prøve forskellige konkurrencer med at fordele strandsten eller fossiler på de rigtige billeder. 3

4 Lidt skyer om morgenen, men så kom solen og de mange mennesker. Hvor mange er kun et gæt, men det skal tælles i tusinder. Vi fik solgt helt godt af vores hæfte om Tarup-Davinde grusgrave. Klintebjerg har tidligere været en ganske betydelig udskibningshavn for Odense. Byen blev grundlagt i 1746, men dens storhedstid begyndte i 1843, da der blev opført et stort treetagers pakhus på havnen. I kølvandet fulgte cikoriebrænderi, kalkværk, saltværk, skallefabrik, eddikebryggeri, savværk og toldsted, og i midten af 1800-tallet var der en betydelig udskibning af korn. I takt med at sejlløbet ind til Odense Havn blev udbygget, mistede Klintebjerg dog sin betydning, og havnens nedtur tog for alvor fart i 1921, da sejlløbet ind til Odense var udbygget med en dybde til 7,5 meter. Nu rummer havnen kun lidt både til fjordfiskeri og resten til lystsejlads. Fra havnen i Klintebjerg ser man over på Vigelsø, der er fjordens største ø. Under Fjordens Dag var der bådfart til øen, hvor der er stier og skov i den nordlige del og et stort vådområde i den sydlige del, hvor der kan iagttages et stort fugleliv. Tekst og foto/ red. Geologiens Dage. Søndag den 18. Sep kl Som sædvanligt deltog Den fynske Stenklub også i Geologiens Dage. Der var åbent hus i Davinde Stenmuseum fra kl. 10 til kl. 14. Kurt, Peter, Gunver, Ebbe og jeg (red.) var mødt frem for at tage imod de mange mennesker, dvs. det blev ikke til så mange måske fordi det søndagen før var Fjordens Dag. Disse to arrangementer burde nok ikke ligge lige op ad hinanden. 4

5 Peter fik samlet en mindre flok, som var interesseret i at tage med ham til Jørgen Nielsens grusgrav, hvor de dér kunne få en geologisk forklaring om, hvordan sand og sten var bragt hertil under istiden. Andre ankom, fordi de ville se museet og nogle med børn, fordi der var mulighed for stenslining. Alt i alt kom besøgstallet om på omkring 40. Tekst og foto/ red. Kasmose Skov, søndag den 9. oktober fra kl. 10 til kl. 14. Stenklubbens strandtur her i efteråret var planlagt til en del af den 2 km lange og ca. 40 m høje klint, der for det meste omtales som Røjle klint. Vores mål var skoven i den østlige ende. 10 medlemmer var mødt op og yderligere 2 havde læst om turen i Naturkalender-Fyn. Turleder Ole Allan Jensen var godt forberedt og indledte med en forklaring om det geologisk interessante område, som vi skulle se nærmere på. Vejret var jo ikke det bedste mørke truende skyer og en kraftig blæst -, men her i læ af skoven virkede det alligevel tiltalende. Vi vandrede alle ned mod vandet og konstaterede: højvande, bølger og blæst ingen mulighed for at gå på stranden. Hvad nu? En ny plan blev lagt. Vi kørte alle til den lille halvø, Ålhoved, mellem Føns Vig og Tybrind Vig. Her var læ til Tybrindsiden, men stadig højvande og en del tang på stranden. Mørke skyer truede, og snart efter blev det regnvejr. Vi nåede dog at se en del interessante ledeblokke, såsom Graversfors-granit, Ångermannlands-syenitgabbro, flamme-pegmatit og en del Ålandsblokke, men nogen nærmere snak om vores fund blev det ikke til. Regnen tiltog i styrke. Nogle af os valgte at spise vores mad inde i bilerne, og andre kørte hjem. Det var selvfølgelig ikke ønskevejret til en godt planlagt tur, men sådan er vilkårene for livet udendørs. Tekst og foto: Red. Absolutte ledeblokke fra Ålhoved. Til venstre: Larvikit, 2 flammepegmatitter Til højre: Ångermannslandsyenitgabbro 5

6 Urgammel lort skriver verdenshistorie Uddrag af en artikel af Henrik Larsen, Fyns Stiftstidende, Fokus sektionen, d. 25. sep Under fossiljagt i en nedlagt kalkgrav på Djursland svingede en dansk samler sin hammer og blotlagde en brun pølle. Nu har videnskaben konkluderet, at der er tale om en helt unik forstenet fiskelort, som blev klemt ud for 65 millioner år siden. Listen over geologiske fund af særlig videnskabelig værdi, den såkaldte Danekræliste, har fået et nyt medlem. En bette lort, hvis man spørger den glade finder, Mette Hofstedt fra Sjølund, lidt uden for Kolding. Det er helt rigtigt, fortæller Jesper Milan, formand for Danekræudvalget og museumsinspektør på Geomuseum Faxe. Det er en forstenet fiskelort, en såkaldt koprolit, som bare er 1 cm lang og fundet i det nedlagte Hammelev Kalkbrud på Djursland. Det nye danekræ, der har fået nr. DK-775, skal bevares for eftertiden på Statens Museum. Forklaringen er at den rummer træk og karakteristika, som ikke tidligere er observeret hos koprolitter fra denne periode. Koprolitter er produkter af en proces, som svarer til den, der ligger bag alle mulige andre fossiler, for ekempel forstenede søpindsvin eller i den større ende forstenede dinosaurer. Koprolitten fra Hammelev Kalkbrud er analyseret i en videnskabelig artikel, der netop er udgivet af New Mexico Museum og Natural History and Science. Artiklen er skrevet af Jesper Milan og hans ligeledes stærkt koprolitkyndige amerikanske kollega Adrian P. Hunt, og den bygger på en gennemgang af koprolitfund fra hele verden. Først da vi havde tjekket et meget stort antal, kunne vi med sikkerhed sige, at Mette Hofsteds fund er helt unikt, og det gav os samtidig mulighed for at give denne forstenede fiskelort et officielt navn, fortæller Jesper Milan. Navnet blev Daniacopros hofstedtii, hvor det første led fortæller, at der er tale om en lort fundet i Danmark, og at den stammer fra den geologiske tidsperiode, der kaldes Danien, mens navnets sidste led refererer til finderens efternavn. At Hammelev-koprolitten er udnævnt til danekræ, er Mette Hofsted stærkt tilfreds med, selv om hun har prøvet det før faktisk har hun nu leveret 47 forskellige fossiler til danekræsamlingen. Men at få en fossil opkaldt efter sig, har hun aldrig prøvet før, siger hun. Det er en ære, helt klart. Skærven ønsker Mette et stort tillykke med den flotte fangst. Red. 6

7 Metamorfe geologiske processer Mange bjergarter ændrer udseende, når der sker metamorfe geologiske processer. Det kan mange gange være svært at skelne mellem de mange geologiske begreber. For at det ikke skal blive alt for indviklet, har jeg herunder kort beskrevet nogle enkelte begreber. Metasomatose, epidotiseret, coronadannelse Metasomatose er en geologisk proces under metamorfe forhold, som medfører, at bjergarter ændrer kemisk sammensætning ved reaktioner med en gennemtrængende væske, almindeligvis varmt vand (hydrotermalt). Grundstoffer fjernes eller tilføres ved denne proces, og der dannes nye mineraler. Processen kan også foregå i gasform alt efter temperatur og tryk. Metasomatiske processer er specielt udbredt i kontaktområder omkring magmatiske intrutioner, særlig granitter afgiver almindeligvis store mængder gasser under størkningen. Det er også ved disse processer, der dannes værdifulde malme fx. kobber, zink, bly, sølv og jern. Svensk helsinkiet med epidot Metasomatose og metamorfose fører også til coronadannelse, som er mineralnydannelse på overgangen mellem to mineraler, dvs at der dannes en ring af andet mineral rundt om et, der allerede er/skal dannes fx granat og olivin. Granatcoronit 7

8 Alteration (betyder ændring) En bjergart, som har været udsat for hydrotermal alteration. Anvendes især om mandelsten, som ved alterationen har fået de oprindelige gashuller fyldt med nye mineraler. Grundmassen består af plagioklas, klino-pyroxen, hornblende, apatit, opalmineral og devitrifieret glas samt sekundære mineraler som chlorit, calcit og epidot. De sidstnævnte findes også i mandlerne sammen med zeolit, chalcedon, kvarts og alkalifeldspat. Grundmassen vil ved alterationen få en grønlig tone, eller hvis den er meget jernholdig (som Frualidmelafyren) blive brun/rød-farvet. Mange af melafyrerne har strøkorn af augit samt underordnet olivin og undtagelsesvis plagioklas. Basalter får derfor ofte en grønlig, brunlig eller rødlig grundmasse. Tidligere mente man, at hydrotermal alteration var et tegn på, at man havde at gøre med en gammel bjergart, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Betegnelsen melafyr blev anvendt om sådanne bjergarter - især, hvis de var augitporfyriske. Østersømelafyr 8 Frualidmelafyr

9 Gasblærer og mandler Mange basalter og nogle få doleritter indeholder blærehulrum, som er skabt af de gasser, som magmaen indeholdt, og som ikke længere kan være opløst i magmaen, når trykket falder i forbindelse med, at lavaen trænger op gennem jordskorpen. Fordi basaltiske lavaer har en meget lav viscositet (er tyndtflydende), vil gasserne ofte undslippe helt, men hvis det ikke sker inden lavaen størkner, har vi blærehulrummene. Hvis lavaen forsat flyder, efter at gasblærerne er dannet, kan disse blive forvredne i formen i stedet for at være kuglerunde. Ved senere hydrotermale processer kan blærehulrummene helt eller delvist fyldes med forskellige mineraler (ex: chalcedon, calcit, zeolit, epidot), og der dannes mandler. Ofte ses en reaktion mellem den basaltiske grundmasse og mineralerne i mandlerne - det kan føre til, at der dannes en anderledes farvet ring omkring mandlerne. Undertiden sker udfyldningen af mandlerne i en kontinuerlig proces, hvor arten af afsatte mineraler skifter - man kan herved få iøjnefaldende zonare mandler, som, hvis de består af chalcedon, kaldes agater. Basalt, olivinporfyrisk Basaltmandelsten med stor zeolitmandel Teksten er hentet fra Sven Madsens hjemmeside: rapakivi.dk, hvor der også findes mange andre billeder. Se endvidere i Per Smeds nye stenbog under alteration side 111, samt ved at søge på nettet under geologiske hjemmesider. Der kan findes mange forklaringer på de geologiske processer, og der sket til stadighed ændringer i vores dynamiske klode. En hobby, der aldrig stopper. Ole Allan Jensen Foto: rapakivi.dk / Ole Allan 9

10 Af Peter Japsen, Geus Vi lever på kridt Grønne bøgetræer og røde jordbær opfatter vi som typisk danske. Men det hvide skrivekridt er et ligeså karakteristisk træk ved vores ellers så klippefattige kongedømme. Skrivekridtet ligger nemlig som et tæppe under så godt som hele landet. En flig af dette over 65 millioner år gamle arvestykke løfter sig højt over havet langs Limfjorden og ved Stevns og Møns klinter. Mod vest ligger skrivekridtet derimod begravet under stadigt tykkere ler- og sandaflejringer: Midt i Nordsøen skal man således bore tre kilometer ned under havbunden for at finde kridtet. På den engelske side af Nordsøen dukker kridtet så igen op, som The white cliffs of Dover. Intet andet land har disse kalkformationer som et så gennemgående træk. Kun i Danmark findes kridtet både som et overrumplende træk i det ellers så fredelige landskab, og også som reservoir for så kolossale olie- og gasmængder, at de kan dække hele vores forbrug. Også tilbage i historien har det bløde, hvide kridt og dets hårde, mørke flintknolde været bestemmende for nationens udvikling. Og denne betydning er tilsyneladende et overset kapitel af Danmarkshistorien. Det hvide kridt på Stevns og Møns klinter er så respektindgydende, at vore forfædre tillagde klinterne særlige mytologiske egenskaber. Ifølge lokale sagn beherskes klinterne af en eller måske to klintekonger, som bekæmper sørøvere fra Rygen og andre fjender. Rygen, øst for Rostock, er ikke noget tilfældigt sted. Kridtklinten på Rygen er nemlig lige så dramatisk som kalkformationerne på Møn. "Klintekongen regerer over Møns Klint, Stevns og Rygens. Han har en kunstig vogn, som drages af fire sorte heste, og på denne farer han fra den ene klint til den anden over havet. Da bliver havet sort og kommer meget i oprør, og man hører da tydeligt hestenes vrinsken". Klintekongen er med andre ord en meget magtfuld person, og hvad er mere naturligt at forstille sig, når man ser de stejle, hvide klipper rejse sig over havet ved Stevns og Møns østkyster? Ingen andre steder i Danmark tager naturen sig mere dramatisk og mystisk ud end netop her. Ifølge folkemindeforskeren Hans Ellekilde er det selveste Odin, der har sin bolig i den strålende hvide klint på Møn. Måske har sagnet om Klintekongen rod i forhistoriske religioner, hvor menneskene har tilbedt naturen og de ånder de forestillede sig, der boede i den. På Stevns kaldes Klintekongen også Ellekongen. Og det er e6er denne tradi7on, 10

11 Heiberg navngav herskeren over de underjordiske i Stevns Herred i skuespillet Elverhøj. Stoffet til skuespillet har Heiberg fået fra folkeviser om Ellekongen på Stevns, der ikke tåler andre konger i sit rige. Navnet Elverhøj træffes først på Stevns efter at Heibergs skuespil fremkom i Skuespillet Elverhøj er altså henlagt til Stevns på grund af legenden om Ellekongen og ikke på grund af lokaliteten Elverhøj. "Vel er jeg ikke Cæsar og disse bølger ikke Rubicon; men dog jeg siger: jacta est alea" (terningerne er kastet) siger Christian IV, da han byder folketroen trods, overskrider Tryggevælde Å og begiver sig ind på Ellekongens enemærker, Stevns Herred. Højerup Kirke, der ligger yderst på Stevns Klint, spiller også en rolle i Elverhøj. For Heiberg er sagnet, om at kirken flytter sig et hanefjed indad hver julenat, en mulighed for at give Elverhøj yderligere kolorit: Skrivekridtet ligger som et tæppe, der er begravet under kilometertykke aflejringer midt i Nordsøen, mens kanten af tæppet er blottet i et bælte på tværs af Danmark fra Limfjorden til Møn. Mod vest er kridtet blottet ud for Skotland og mod sydvest i 'the white cliffs of Dover'. Vandet i Nordsøen er under 100 m dybt. At kalken er et markant indslag i det danske landskab, vidner navne som Limfjorden og Limhamn i Skåne om. Disse steder er direkte navngivet efter limsten, et gammelt ord for kalk. Ordene Mors og Møn er afledt af mo, der henviser til kalkholdig jord. I middelalderen blev mørtel (også afledt af mo ) opfundet, og siden da har kalk været et efterspurgt råstof. Desuden er kalksten ofte blevet brugt i bygninger, lige fra Dannevirke til Thorvaldsens museum. Kalken er blevet brudt mange steder i landet. På Stevns Klint blev kalken også skåret direkte ud af klinten. Og i Mønsted og Daugbjerg ved Viborg blev kalken brudt i underjordiske miner. Det var i minegangene ved Daugbjerg den danske Robin Hood, Jens Langkniv, gemte sig. I hvertfald i ifølge Blichers og Åkjærs beretninger. Også i dag har kalken stor samfundsøkonomisk betydning selv om de færreste tænker over det: Den danske produktion af olie og gas fra skrivekridtet under Nordsøen har en årlig værdi på over 14 milliarder kr. En tredjedel af Danmarks drikkevandsforsyning pumpes op fra den porøse kalk. Store anlægsarbejder som f.eks. Øresundsbroen og Københavns metro anlægges i og på kalk. (Da de første udgravninger endnu var åbne for offentligheden, kunne man således få 65 millioner år gamle hajtænder med hjem fra en søndag på Amager). Danmarks samlede årlige kalk- og cementproduk7on har en værdi på ca. 2 milliarder kr. og dertil kommer værdien af udstyr til cementfabrikker. De største 11

12 mængder kalk går til cementproduktionen, men kalk bruges også i landbruget og i mange industrielle processer. Og hvad var folkeskolen uden kridt? Danmarks største industrikoncern, F.L. Smidth, har udviklet sin økonomiske magtposition på basis af kalken i den danske undergrund. Koncernens hovedaktivitet er projektering og anlæg af cementfabrikker. Desuden ejer koncernen Ålborg Portland, der i dag er Danmarks eneste - og Europas største - cementfabrik. Og takket være olieproduktion fra Nordsøens skrivekridt står også landets allerstørste virksomhed - A.P. Møller koncernen - i dyb gæld til Danmarks hvide guld. Strudselignende fugl levede i Nordamerika for 50 millioner år siden Af Martin Kunzendorf. En analyse af fossiler, opgravet for ti år siden i den amerikanske delstat Wyoming, kaster lys over en hidtil ukendt strudseart, der gik omkring på Nordamerikas slette for et halv hundrede millioner år siden. Eller i historisk sammenhæng blot femten millioner år efter de sidste dinosaurer forsvandt. Det her er et af de tidligste velbevarede fund af en fugleart, efter dinosaurernes æra, siger medforfatter på analysen Sterling Nesbitt, der er adjunkt på universitetet Virginia Tech. Arten, som Sterling Nesbitt allerede begyndte at studere i 2009, har fået det videnskabelige navn Calciavis grandei, der frit oversat betyde stenhård fugl, med en dedikation til den berømte palæontolog Lance Grande. Calciavis grandei menes at have været på størrelse med en høne og har primært holdt sig ved jorden og fløj kun, når den var truet af fjender. Fossiler fra fugle er generelt ganske sjældne denne blev fundet i en forhistorisk sø, hvorfra der også er fundet fossiler fra fisk, planter, krokodiller, skildpadder, flagermus og forskellige pattedyr. Fundet er beskrevet i Bulletin of the American Museum of Natural History. Hentet fra DR.dk d. 9/

13 13

14 Meddelelse fra formanden Kære medlemmer Som formand modtager jeg af og til mails i foreningens mailboks angående salg af sten og mineraler, salg af maskiner, salg af bøger om sten, oplysninger om messer, info fra andre klubber o.s.v.. Jeg videresender disse mails til alle de medlemmer, som jeg har mailadresse på. Mailadressen kan også bruges ved pludselige og uforudsete ændringer af møder og arrangementer. Hvis du fremover ønsker at få disse mails tilsendt, så send mig din mailadresse, og jeg lægger den ind i mit adressekartotek. Med venlig hilsen Kurt Jeppesen Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra til (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf / mobil eller Kurt Jeppesen, mobil Næste nummer af Skærven udkommer til januar Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest den 1. december 2016 Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14

15 Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf mob Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf kos@adr.dk mob Kasserer: Yvonne Christensen, Villestoftehaven 102, 5210 Odense NV mob yc@webspeed.dk Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf lonereinsholm@gmail.com mob Best. medl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob ole.allan@hotmail.com Best. medl.: Hans Jørgen Jørgensen, Eddavej 45, 5210 Odense NV tlf h.j.jorgensen@gmail.com mob Best.suppl.: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, mob benthenriknielsen@gmail.com Best.suppl.: Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf gitte@borgmussen.dk mob Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf pmop@talnet.dk mob Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, se under bestyrelsen Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under bestyrelsen Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: Davinde Stenmuseums hjemmeside: 15 mail@fynskestenklub.dk

16 Husk: Program for efteråret/vinter Sæt X i kalenderen Stenslibningen holder jule- og nytårspause: Sidste dag mandag d. 5/12 og start igen mandag d. 9/1. Lørdag 5. nov.: Medlemsmøde i Hus 88 kl. 14. Foredrag: Mineralernes kemi v/ Flemming Damslund, Sorø. Sten på bordet: mineraler, bjergartsdannende og andre. Torsdag d. 10. nov.: Strandstensgr. mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Mandag 28. nov.: Julehygge i Hus 88 kl se side 2. Torsdag d. 8. dec.: Strandstensgr. mødes kl. 19 i Davinde Stenmueum. Torsdag d. 12. jan. 2017: Strandstensgr. mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Lørdag d. 14. jan.: Medlemsmøde i Hus 88 kl. 14. Foredrag: Molerets fossiler v/ Bo Pagh Schultz, Museum Natur. Sten på bordet: Fossiler fra moleret. Lørdag d. 11. feb.: Ordinær generalforsamling iflg. vedtægterne. Indbetalingskort til kontingent for 2017 vedlægges dette nr. af Skærven Se side 2