Boliger, Universitetsområdet Aalborg Kommune, Oktober 2008

Transkript

1 Tillæg Boliger, Universitetsområdet Aalborg Kommune, Oktober 2008 Side 1 af 20

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg for ændring af boligområde - Kiplings Alle Byrådet vedtog den kommuneplantillæg for boligområde ved Kiplings Alle, Universitetsområdet. Kommuneplantillægget består af: Redegørelse Kommuneplanramme 4.4.B2 Kommuneplanramme 4.4.O2 Kommuneplanramme 4.10.N4 Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Side 2 af 20

3 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 3 af 20

4 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af 20

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg 4.007, udvidelse af boligområde i Universitetsområdet Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanens ramme 4.4.B2 (Boligområde i Universitetsområdet), 4.10.N4 og 4.4.O2. Afgrænsing af kommuneplantillæg nr Gældende kommuneplanrammer Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det aktuelle projekt for udvidelse af boligområdet vest for Sønder Tranders i Universitetsområdet. Ændringen af kommuneplanrammen består i at kommuneplanrammens sydlige og østlige grænse justeres og udvides i forhold til et konkret projekt. Kravene til fælles opholdsareal er desuden ændret fra 5% til 10% for åben-lav og fra 10% til 15% for tæt-lav. Udvidelsen er nærmere beskrevet i lokalplan , Boliger ved Kiplings Alle, Universitetsområdet. Udvidelsen af boligområdet er et led i virkeliggørelsen af den overordnede planlægning for Universitetsområdet i den østlige del af Aalborg kommune. Miljøkonsekvensvurdering Planen er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b. Da planen kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 2. Aalborg Kommune har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at der ikke er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Da planen Side 5 af 20

6 samtidig kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, vurderer kommunen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lovens bestemmelser. Området er i forvejen omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed Side 6 af 20

7 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.B2 Vest for Sdr. Tranders Anvendelse Boliger (tætlav/etageboliger og åben-lav i den østligste del) Klinikker Service Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 40 for tætlav/etagehuse og max. 30 for åben-lav. Etager: Max. 1½ i den østlige fjerdedel og max. 3 for resten (den 3. etage må ikke være en fuld etage). Bygningshøjde: Max. 11 m dog max. 8½ m mod øst. De grønne kiler vist på tegningen må ikke bebygges. Fælles opholdsareal: Min. 10% for åbenlav, 15% for tæt-lav og 15% for etage. Mål Området ønskes udbygget som et boligområde. Bebyggelsen ønskes afgrænset i en samlet finger" med grønne kiler omkring. Dvs. der især mod vest ønskes en præcis afgrænsning mellem bebyggelsen og den grønne kile. Mod Sønder Tranders kan bebyggelsesstrukturen være mere opløst med åben-lav bebyggelse, der i proportioner matcher landsbyen. Der ønskes også en klar markering af bebyggelsen mod dalsænkningen i syd. Vestlig afgrænsning mod den grønne kile. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen skal markere afgrænsningen mod den grønne kile i vest. Monotone facader skal undgås. Større bebyggelse skal visuelt opdeles i Side 7 af 20

8 Anvendelse Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Byggemuligheder Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand og overfladevand. De grønne kiler må ikke bebygges. Arkitektur - Byrum og landskab Områdets østlige del skal bebygges med parcelhuse eller tæt-lav strukturer i højst 1½ etage. Resten kan bebygges med karreformet bebyggelse, tæt-lav strukturer eller punkthuse i op til 3 etager. Bebyggelsesstrukturen indebærer, at en del af opholdsarealerne udlægges som fællesarealer i kilerne vest og øst for bebyggelsen. Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken. Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes. Udsigt mod Sønder Tranders landsby. mindre enheder. Inden for de enkelte boliggrupper skal bebyggelsen have et arkitektonisk helhedspræg. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Fællesparkering, der ikke er synlig fra de grønne kiler. De grønne kiler skal sikres som fælles opholdsareal for bebyggelserne, der danner kilen. De grønne kiler skal fremstå sammenhængende uden afgrænsning af skel med beplantning eller hegn. Overfladevand skal afledes til et landskabstilpasset forsinkelsesbassin. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Vejadgang fra Alfred Nobels Vej og fra Karlfeldts Alle. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Området kan overføres til byzone gennem en lokalplan Zoneforhold By- og landzone. Side 8 af 20

9 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.4.O2 Skole ved Alfred Nobels Vej Anvendelse Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 40. Etager: Max. 3. Højde: Max. 13 m. Miljø Miljøklasse, se bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se bilag C. Mål Det er et mål at sikre arealet til en folkeskole. Byggemuligheder Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand og overfladevand. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen skal udformes i en åben struktur, så der sikres en grøn forbindelse i hele kilen med kig mod naturområdet i syd. Det er et mål at offentlige byggerier fungerer som spydspidser, hvad angår god nutidig arkitektur. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse skal arkitektonisk set have en høj standard med et markant og nutidigt formsprog. Bebyggelsen skal respektere den grønne kile. Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element. Tekniske anlæg skal placeres og udformes i harmoni med områdets øvrige bebyggelse. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og fælles Side 9 af 20

10 Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt. Sportsarealer og lignende skal indgå i en grøn struktur for hele området. Vedrørende udformning af ubebyggede arealer, byinventar m.m. se Designmanual for Universitetsparken. Zoneforhold Området kan overføres til byzone gennem en lokalplan. Skolen kan integreres i den grønne kile design for byudstyr. Ingen udendørs oplag. P-pladser skal fremstå grønne. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Vejadgang fra Alfred Nobels Vej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Landzone. Vejareal i byzone. Side 10 af 20

11 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.10.N4 Fjelshøj Anvendelse Fritidsformål Rekreative formål Naturbeskyttelse Landbrug Anvendelsen er specificeret i Bilag A Byggemuligheder Området skal friholdes for bebyggelse. Der kan opføres mindre bygninger og anlæg som er nødvendige for områdets anvendelse. Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se bilag C Mål Målet er at sikre de markante landskabelige helheder i området, samt fastlægge en grøn kile mellem Gug og Universitetsparken. Byggemuligheder Området skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse, for at en klar afgrænsning af byen kan fastholdes. Arkitektur - Byrum og landskab Området udgør en del af Flamsted Vårst kilen, der er et vigtigt element i den overordnede grønne struktur. Den grønne kile forbinder det åbne land med de rekreative faciliteter ved B52 og "Andeby" og det grønne område Golfparken. Områdets placering på kanten mellem land og by skal indtænkes i udnyttelsen af området, herunder ved beplantning af området. Det karakteristiske terræn og de markante grønne elementer skal bevares og forstærkes Arkitektur - Byrum og landskab Den grønne kile fra Motorvejen og mod syd til det åbne land skal beskyttes og friholdes for bebyggelse. Beplantning skal ske under hensyntagen til at bevare det markante landskab og overgangen mellem land og by. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Trafik - Veje og stier Vejreservation, se illustrationsplan. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Side 11 af 20

12 Zoneforhold Landzone Side 12 af 20

13 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag A - Anvendelseskategorier Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker og Butikker til pladskrævende varegrupper gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se Bilag G, Detailhandel og afsnittet Detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skyde-baner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægnings-situation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i Side 13 af 20

14 overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Storparceller Jordbrugsparceller Det præciseres hvilke(n) boligtyper der kan indrettes i de enkelte områder - Storparceller maks m 2 - Jordbrugsparceller m 2 Sommerhuse Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Kolonihaver Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked Kiosk Udvalgsvarebutik Ingen Butikker med pladskrævende varegrupper med mere end 250 m 2 bruttoetageareal. (Def. af Butikker til pladskrævende varegrupper, se nedenfor) Butikslignende formål Frisør o.l. Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Det forudsættes, at der foregår salg af varer Butikker med værksted Guldsmedje, sølvsmedje o.l. Møbelpolstrer o.l. Pottemager o.l. Reparation af av-udstyr o.l. Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. Butikker til pladskrævende varegrupper Bilsalg, campingvognsalg o.l. Landbrugsmaskiner o.l. Lystbådesalg o.l. Møbler o.l. Planter, havebrugsvarer o.l. Tømmer, byggematerialer o.l. - Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. - I forbindelse med tømmer, byggematerialer o.l. kan evt. etableres byggemarked o.l. Restaurant o.l. Bar Diskotek Fastfood o.l. Restaurant o.l. Hotel o.l. Hotel Vandrehjem o.l. Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Kasino kan kun etableres, hvis det er nævnt i rammerne Klinikker mv. Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Sygehus o.l. Terapi 3-4 Sygehus o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Dyreklinikker mv. Dyreklinik Dyrehospital o.l. Hundekennel Hundepension mv. Dyrehospital o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Kontorer Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Service Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Ikke renseri i boligejendomme, med Side 14 af 20

15 Forsikring Frisør o.l. Marketing Medievirksomhed Pengeinstitut Postkontor Postordrevirksomhed Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Reklamevirksomhed Små vaskerier, renserier o.l. Solcenter 2-3 mindre det udelukkende anvender kulbrinter som rensevæske Benzinsalg Trykkerier Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted) Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l Såfremt der til benzinsalg også er værksted, skal anvendelsen Værksteder o.l. også medtages Kulturelle formål Bibliotek Biograf Kirke, menighedshus, kirkegård Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum, udstilling, galleri Musiklokale Teater Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Ferieformål Camping o.l. Ferieby, feriecenter Hotel Vandrehjem Omfatter ikke sommerhuse og kolonihaver, som har særskilt anvendelse Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning Klub, forening Lystbådehavn Sport Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Undervisning Forskning, udvikling Gymnasium Højere uddannelse Kursus, konference Skole Store funktioner skal være særskilt afgrænset i rammerne Institutioner Børneinstitution Døgncenter, forsorg Kollegier Ungdomsbolig, ældrebolig Ældreinstitution Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Jernbaneanlæg Kraftvarmeværker Lufthavn Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Rensningsanlæg Transformere (små) Varmeværker Vejanlæg Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. - Store tekniske anlæg skal afgrænses særskilt i rammerne eller placeres i industriområder. - Mindre tekniske anlæg (maks. 30 m² og en højde på maks. 3 m) kan altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag Catering E-handel o.l. Engroshandel Lagervirksomhed Postordrevirksomhed Transport o.l. Biludlejning Busterminal, remise o.l. Flytteforretning Fragtmand, budcentral Hyrevogne Redningsstation Side 15 af 20

16 Vognmand 3-7 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast (uden byggemarked o.l.) Værksteder o.l. Autoværksted Bådeværft (træbåde) Cd- og dvd-produktion E-handel o.l. Elinstallatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering, overfladebehandling Maskinværksted Postordrevirksomhed Smedje, vvs Snedker Softwareproduktion Stenhugger Tekstil- og tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Autoværksteder, autolakering og undervognsbehandling er aktiviteter omfattet af autobranchebekendtgørelsen. Autolakering og undervognsbehandling må ikke etableres i eller nærmere end 100 m fra forureningsfølsomme områder Mindre industri Akkumulator- og kabelproduktion Betonblanding, betonstøbning Bygningselementer Catering Cd- og dvd-produktion Drikkevarefremstilling E-handel o.l. Elektroteknik Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering, overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning, nedknusning Plast- og skumplastfremstilling Postordrevirksomhed Protein- og enzymfremstilling Rengørings- og hygiejnemidler Softwareproduktion Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Større industri Akkumulator- og kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding, betonstøbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve, lak, lim, cellulose Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l Side 16 af 20

17 Industri med særlige beliggenhedskrav Landbrug Kemisk og genetisk produktion Lakering, overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepot Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Plast- og skumplastfremstilling Protein- og enzymfremstilling Rengøringsmidler, hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Softwareproduktion Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler, kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer Cementfabrik Farve, lak, lim, cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Gas- og benzindepot Grus-, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk og genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Olie- og benzindepot Olie-og fedtraffinering Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg- og fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Naturområder Kulturmiljø Råstofgravning Biologiske overdrev Ferske enge Fredede områder Heder Klitarealer Moser Natura 2000 områder Skove Strandenge, strandsumpe Søer Vandløb Økologiske forbindelser Bopladser Fortidsminder Fredede bygninger Kanaler, voldgrave m.m. Kirkebeskyttelse Kulturmiljø Ruiner Sten- og jorddiger Stengrave, dysser o.l. Voldsteder Anvendelsen vedrører større samlede naturområder, der ofte vil omfatte flere områder, som hver især er beskyttet iht. Naturbeskyttelsesloven Anvendelsen vedrører områder, der ofte indeholder flere kulturhistoriske enkeltelementer, der afspejler væsentlige træk i historien og udviklingen. Omfatter som regel anlæg, der er beskyttet iht. Museumsloven Skov Skovrejsning Skovbrug Side 17 af 20

18 Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Side 18 af 20

19 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 19 af 20

20 Side 20 af 20