Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er)"

Transkript

1 Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er) den 27. august 2007

2 Indhold Chief Imagination Officer Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv...3 Professor, dr. theol. Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv...13 Sognepræst Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet??...21 Domprovst Anders Gadegaard: Folkekirkens fremtid i diversitetens perspektiv...27 Akademileder, redaktør Henrik Wigh-Poulsen: Folkekirkens fremtid i samlingsmærkets perspektiv...33 Generalsekretær Jens Ole Christensen: Folkekirkens fremtid i passionens perspektiv...37 Pastor James Commey: Folkekirken set udefra...42 Biskop Jan Lindhardt: Hvad skal der ske med kirken?

3 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv Chief Imagination Officer Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv Rolf Jensen er cand. scient. pol og Chief Imagination Officer i Dream Company A/S. Rolf Jensen har udarbejdet de fire scenarier for folkekirken i år 2016, som var udgangspunkt for konferencen 3

4 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 4

5 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 5

6 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 6

7 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 7

8 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 8

9 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 9

10 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 10

11 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 11

12 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 12

13 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Professor, dr. theol. Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Viggo Mortensen er professor i systematisk teologi med særligt henblik på kristendommens globale udvikling og økumeniske relationer samt leder af Center for Multireligiøse Studier ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet Jeg ved, på hvem jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; jeg ved, hvad ej kan svinde, hvad aldrig vakle vil, når vismand går i blinde og vorder dårskabs spil. Det er den demantklippe, der trodser magt og list, den hånd, der ej vil slippe, det er min Herre Krist; hans Ånd er livets kerne, hans ord kan aldrig dø, han er den faste stjerne på tankens vilde sø. Jeg ved, på hvem jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; selv i min dødningskjorte det kan mig røves ej, højt over Himlens porte det smykke skal min vej. Det skriftord jeg i dag vil lægge jer på sinde læser vi hos Matt 6,33f.: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Fadervor. 13

14 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Jeg fandt det nødvendigt at indlede mit bidrag til dagens drøftelser med denne lille liturgi. Alting bliver jo bedre af at blive indledt med en bøn og en salme, men i denne her sammenhæng fandt jeg det helt nødvendigt at gøre det. Jeg er jo blevet bedt om at tale om Folkekirkens fremtid i teologisk perspektiv. Et teologisk perspektiv kommer imidlertid ikke ud af den blå luft. Det kommer et sted fra, det kommer fra den skrift, som er kirkens grund og fra de salmer og bønner, der giver ord til den kristne tros- og livserfaring. Og nu har vi hørt, at ethvert teologisk perspektiv må bygge på demantklippen, bekendelsen af Jesus som Kristus. Står det fast, - har vi prioriteringerne helt klart for os: først Guds rige, så alt det andet, - så er der ikke nogen grund til bekymring. Denne forsamling er vel det nærmeste vi kommer en synode i den danske folkekirke. Repræsentanter for bispekollegiet, provsteforeningen, præsteforeningen og landsforeningen af menighedsråd med Kirkeministeren i spidsen indkalder repræsentanter for institutioner, organisationer og kirkelige retninger. Vi har sjældent set en mere repræsentativ forsamling indenfor den danske kirke. Men selvom denne forsamling er så repræsentativ for den danske kirke som den kan blive, selvom der her er samlet al mulig ekspertise om Den danske Folkekirke, så kan den, som vi alle ved, intet beslutte om kirkens fremtid. Hvad kan vi så? Ja, så kan vi drømme. Vi engagerer en shaman, der kan tage os med på en drømmerejse, hvor han udlægger de syner, han har haft. Vi får de fire scenarier: At alt bliver ved det gamle, at mangfoldigheden vokser, hvorfor der er brug for et samlingsmærke, og det skal ske med iver, passion. Det kan enhver sige sig selv. Så drømme, det er måske så meget sagt, for det fremtidsforskeren gør og Rolf Jensen er meget tiltalende helt klar på det punkt er at fremskrive nogle trends og tendenser, som allerede nu gør sig gældende. Men jeg skal repræsentere et teologisk perspektiv; og det teologiske perspektiv er ikke interesseret i trends og tendenser. Tværtimod vil et teologisk perspektiv som oftest være indstillet på, at gå imod trends og tendenser, fordi det teologiske perspektiv er forpligtet på den Herre, der sagde, at hans rige ikke er af denne verden (Joh 18,36). At nogen bringer det teologiske perspektiv på banen, når talen er om Folkekirkens fremtid, kan godt gøres nødig, for det teologiske spiller overhovedet ingen rolle, når sagen drøftes i den lovgivende forsamling eller for den sags skyld i Drømmekompagniets fremskrivninger. Symptomatisk er også indkaldelsen til mødet her på et anonymt konferencehotel, på baggrund af et anonymt oplæg, og om lidt skal vi sikkert også gennemgå den berømte cafe bords øvelse, som alle der har været involveret i strategi og målsætningsdiskussioner de senere år, - det være sig inden for det offentlige eller erhvervslivet, - har prøvet til ulidelighed. Jeg skriger, hvis vi også skal skrive på dugene! Først stedet: Var Grundtvigskirken optaget? Ville biskoppen i Roskilde ikke stille kirken til rådighed? Var man bange for at få vrøvl med kirkebetjeningen? Og oplægget: Var Folkekirkens tænketanke optaget med andre ting? Kunne de ikke pålægges en sådan opgave? Jeg tænker selvfølgelig på Folkekirkens institut for præsteuddannelse samt de teologiske fakulteter. Det er klart, at når man ser på verden fra Frederiksholms Kanal, og sidder som politisk valgt leder af en organisation som den Danske Folkekirke, så er det nemmest og på en måde også helt naturligt, at se på Folkekirken som en del af det statsadministrative apparat. Og når man introducerer en kvalitetsreform i den offentlige sektor, så forekommer det oplagt også at arbejde for en kvalitetsreform indenfor kirken: altså får vi slagordet: Mere kirke for (færre) penge. Og der lægges op til, at man kan organisere, styre og lede kirken efter principper, som i øvrigt bringes i anvendelse indenfor erhvervsliv og offentlig administration. Så vi vil se større enheder af hensyn til bedre planlægning og udnyttelse af ressourcer; ord og begreber 14

15 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv som kernekompetencer, dåbskvoter, gudstjenestefrekvens vil blive nye styringsredskaber. Men kan man uden videre oversætte Matt. 28, til dåbskvoter? Og Folkekirkens mest repræsentative forsamling bliver sat til at gennemgå cafe bords øvelsen! Er vi på vej derhen, hvor vi bliver nødt til at give paven ret, når han siger: I er jo slet ikke en kirke. Overskriften for det jeg vil sige her kunne være: Lad kirken være kirke Der var ellers nogen af os, der var begyndt at vejre morgenluft efter Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift. Her kunne man for et øjeblik tro, at der var kommet nye tider til Kirkeministeriet. Betænkningen indledtes som bekendt med de gode ord: Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser Denne overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former kirkelivet får og alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. Men når vi skal drømme om Folkekirkens fremtid, så synes denne overordnede målsætning at være gået i glemmebogen. Og det synes jeg er lige hurtigt nok, så derfor ser jeg det som min opgave at bringe denne målsætning i spil igen. For i et teologisk perspektiv er folkekirken ikke en del af det statsadministrative system; da er den en del af Guds kirke på jord. Der indenfor spørges der efter den åndelige kerne, den teologiske substans; her spørges der efter den mening, som Guds ord og ånd forjætter. Vil Folkekirken overleve? I bogen Kristendommen under forvandling (Mortensen 2005) har jeg forsøgt at skildre nogle af de udfordringer som kristendommen i Danmark og specielt Folkekirken er konfronteret med. En række faktorer er i spil og er med til at forme vores verden. Jeg nævner i flæng: De udefrakommende faktorer globalisering med dens tro følgesvend lokaliseringen, modernisering og den deraf følgende rationalisering, sekularisering og den dermed sammenhængende de-sekularisering eller genkomst af religionen, medialisering, der fremmer eventkulturen samt individualiseringen, der vil gøre os alle til stjerner om ikke andet så for en aften. Alle disse faktorer påvirker hver for sig og tilsammen os alle sammen; og de påvirker også den måde, hvorpå vi lever vores religiøse liv. Det helt kontante resultat af denne udvikling er en vækst i pluralismen. Pluralisme betyder, at der er mere, her altså mere eller flere udgaver af religion, hvorfor religion bliver noget vi vælger. Dertil kommer den mest indgribende følge af den udvikling, vi har gennemløbet, nemlig traditionstabet. Hvor det religiøse/kristne engagement tidligere kunne udspille sig mange steder, i kirken, i skolen, i samfundet og i hjemmet, så følger det af sekulariseringen, at religionen bliver en privat sag og kristendommen en sag alene for kirken. I stedet for at stå solidt på fire ben, skal man nu stå på ét ben. Det er den balancegang, som kirken skal forsøge at gennemføre i multisituationen. Jeg har forsøgt at sammenfatte udviklingen ved hjælp af nogle stikord: 15

16 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Fra ortodoksi til ortopraksi. Fra konfessionsopdeling til religionsopdeling: Religionsteologi bliver vigtig. Fra forsvar for sekulariseringen til forsvar for troen: Apologetik bliver vigtig. Fra absoluthed til universalitet. Fra faste fromhedsformer til løs spiritualitet. Fra embeds- og stands tænkning til autencitet og nærvær. Fra omvendelse og re-kristianisering til en renæssance for vidnesbyrdet. De fire menigheder Det fører igen til nye opdelinger i menigheden, hvoraf vi indenfor Den danske Folkekirke kan identificere fire: Kernemenighed, servicemenighed, de trofaste kirkefremmede og patchworkmenighed. Kan én og samme kirkeordning dække behovene for så forskellige menigheder? Og hvordan skal vi prioritere imellem dem? Det er bl.a. det prioriteringsdiskussionen handler om. Også den handler altså om teologi og kirkeforståelse. Vi sidder derfor med spørgsmålet, om hvilken strategi en organisation som Den danske Folkekirke skal følge i den nye situation: De tre kirkemodeller Skal man udvikle en kommunekirke, en markedskirke eller en projektkirke. Man ser forsøg, der peger i alle de tre nævnte retninger, hvor kommunekirken fremmes af politikerne, markedskirken af dem der synes, der skal ske noget mere og projektkirken af dem, der har bestemte ideologisk prægede holdninger til kirkens udvikling. Det hænger sammen med de begrænsede muligheder en folkekirke har, der vil vedblive med at henvende sig til hele folket. For segmenteringen fortsætter, individualiseringen bliver mere udpræget, så det bliver sværere at tegne omridsene af de fællesskaber, der kan slå bro. Men det er det afgørende, for kirken er et fællesskab af fællesskaber. Derfor kan vi aldrig i kirken være os selv nok. Der er dem, der mener, at vi går en fremtid i møde, hvor om ikke religionen dør og forsvinder, så vil kristendommen i hvert fald forsvinde fra Europa. I sidste nummer af det førende amerikanske missionsvidenskabelige tidsskrift International Bulletin of Missionary Research (IBMR 31/3 July 2007) har man helliget et helt nummer situationen i Europa under overskriften: Europe: Christendom Graveyard or Christian Laboratory? Og artiklerne bærer overskrifter som Godless Europe? af Philip Jenkins og Can Europe be saved? af Lamin Sanneh. Og man lufter talen om Eurabia. Et par citater: Will the rapid pace of dechristianization push Europe to the fringes of the Muslim world as Eurabia? Will Spain revert to islam? Will Britain become North Pakistan, France the Islamic Republic of New Algeria, Spain the Moorish Emirate of Iberia, Germany the new Turkey? Will Brussels and Belgium become Belgistan. Will Italy and Albania merge to become a new Albanian Islamic Federation? As Libya s president Qaddafi asserts: There are signs that Allah will grant Islam victory in Europe without swords, without guns, without 16

17 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv conquests. The fifty million Muslims of Europe will turn it into a Muslim continent within a few decades. (IBMR 31/3, p. 121) Et gammelt slagord indenfor den økumeniske bevægelse lyder: Verden skriver kirkens dagsorden. Men hvem skriver så verdens dagsorden? I øjeblikket kan vi ikke være i tvivl om, at det er den radikale islam, islamismen, der sætter verdens dagsorden, - og derfor også kirkens; eller den burde gøre det. Men de fleste af os har lidt af berøringsangst. Men nu er det nødvendigt. For som Lamin Sanneh siger det med henblik på situationen i Europa: The muslim challenge implies that Europe can again be a continent only if it becomes God s continent. Yet whose God that is will determine what kind of continent Europe becomes. (s. 125) Så her er alternativerne: Hvis ikke religionen dør, så kan kirken dø og blive afløst enten af en stærk fundamentalistisk religion af islamistisk eller kristen proveniens eller af en svag religiøsitet, der som en fernis kan smøres tyndt ud over alting, sådan som New Age religiøsitet er blevet det i dag. Det overordnede valg Men man kan også forestille sig at kirken overlever, da som en ramme om en almenreligiøs eller tværreligiøs vækkelse. Endelig kan man håbe på, at kirken udvikler sig som et levende fællesskab, der kan forstå sig selv som salt og lys. Hvis vi ser bort fra mulighederne for at enten religionen eller kristendommen uddør, så er der følgende valg tilbage for Folkekirken. Skal den blive et varmt men mere lukket fællesskab, hvis indflydelse står til at mindskes. den civilreligiøse aktør på det religiøse marked, en udvikling som de øjeblikkelige politiske magthavere i Folkekirken synes at fremme. Eller skal man forsøge at udvikle sig til et åbent missionalt fællesskab, hvor kirken igen kan smykke sig med de billeder, den udstyres med i Det nye Testamente, hvor den skal være salt og lys. I bogen om Kristendommen under Forvandling får det mig til at skildre følgende fremtidsscenarier for Folkekirken: Dels vil servicekonceptet og tjenestemandskirken blive udbygget. Man vil forsøge at være kirke for så mange som muligt, evt. blot ved at tilbyde et sted for menneskers individuelle religiøse søgen. Det fører med nødvendighed til en nedtoning af det bekendelsesmæssige, eller om man vil til en udvanding af det centrale budskab, idet man lægger sig efter en bred velfærdsteologi og er åben for at indoptage tværreligiøse elementer. Dels vil man se menigheder, der vil arbejde på fornyelse og en klarere profil. Det vil ske gennem øget valg- og frimenighedsmenighedsdannelse, men også derved at nogle folkekirkemenigheder opfører sig valgmenighedsagtigt og danner netværk på tværs af de eksisterende strukturer. Jeg rejser spørgsmålet om disse to udviklingstendenser kan rummes indenfor samme folkekirkeordning. Og jeg konkluderer, at ønsker man ikke en yderligere splittelse, men at bevare det bedste fra den hidtidige ordning, så er det nødvendigt at komme i gang med en fornyelsesproces både på indholds- og struktursiden. Strukturmæssigt må man forandre for at bevare. Indholdsmæssigt må det handle om at gøre, det man gør, mere autentisk, mere nærværende og medlevende. De gamle ord vision og mission har fået en renæssance indenfor erhvervs- og produktionsliv. Det er på tide, at de også får det indenfor kirkelivet, hvor de oprindelig kommer fra. Mission handler om at tage sig af 17

18 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv sine egne og styrke de svage; at turde vove sig ud i det nye, at møde den anden, at dele, alt sammen ud af den grundfæstethed, der kommer af, at man er overbevist om at være sendt med det bedste af alle budskaber. I de tre år, der er gået siden jeg skrev det, er der faktisk sket det, først og fremmest under indtryk af islams fremmarch, at mission er kommet på alles læber og altså også, - som vi så, - er blevet skrevet ind i en kirkeministeriel betænkning. Og det er da for mig vejen fremad: Fornyelse med sigte på mission. Hvad er evangeliet for os i dag? Det teologiske perspektiv giver ikke nogen klare svar på, hvilken struktur der er at foretrække. Det teologiske perspektiv er en replik til enhver struktur, der forsøger at holde den fast på, at den er til for at vække troen, grundfæste håbet og styrke kærligheden. At vække og styrke troen kan kun ske på baggrund af åndelige erfaringer. Det er derfor vi må indlede den proces, hvor Folkekirken tilpasses de aktuelle livsomstændigheder, med helt grundlæggende at spørge: Hvad er evangeliet for os i dag? Det kan selvfølgelig udtrykkes på mange måder, som det dagligt sker i det kristne vidnesbyrd og i prædikenen. I vores forbindelse er jeg tilbøjelig til at følge den grundtanke i protestantisk kristendom, der taler om frihed og befrielse. Paulus siger det så glimrende: Til frihed har Kristus befriet os (Gal 5,1). Den frihed, der i troen på Kristus skænkes enhver, er ikke alene en indre begivenhed, der tilsiger os frigørelse fra synd, død og helvede, men den har en eksistentiel kraft i sig. Gennem den kan den kristne tro blive til en livsholdning, der gennemsyrer alt; en horisont, hvor indenfor vi ser vort liv i tro og tillid til, at Gud kan alting mage. Vi behøver en fornyet refleksion over, hvad dette friheds- eller befrielsesbudskab indebærer for os i dag. Når mennesket i troen på det retfærdiggørende ord befries, kommer det til sig selv og bliver sat i tjeneste for næsten. Der er ikke alene tale om en indre frihed, men den sætter sig igennem også som en interesse for, hvordan frihed forvaltes i samfundsmæssig sammenhæng, og det hvad enten man taler om den indskrænkning af friheden, vi ser i forbindelse med den teknokratiske styring, eller når man diskuterer religionsfrihed med mennesker af anden tro. Kirken, der jo med bekendelsens ord er de troendes forsamling, skal om noget være frihedens sted. Som sådan må den bestandig forny sig. Det kan en fremtidskonference som denne være med til at indskærpe. Som sådan er den en god begyndelse med også kun en begyndelse. Folkekirkens Årti for Reformation (FÅR) For cirka et halvt år siden holdt den tyske evangeliske kirke sin fremtidskonference. Den tyske evangeliske kirke har om muligt endnu større problemer end den danske. De holdt deres konference i det historiske Wittenberg med gudstjeneste i Stadtkirche, hvor Cranachs berømte altertavle med de reformatoriske kerneindsigter står afmalet, så man aldrig glemmer dem. Og mødet kom i stand efter et meget grundigt forarbejde med et meget fyldigt og grundigt oplæg: Kirche der Freiheit, fremgået af et kommissionsarbejde under forsæde af den ledende biskop Wolfgang Huber. Vores drømmepapir falder lidt blegt ud i sammenligning. Men det er jo ikke for sent at gøre det ordentlige og grundige teologiske arbejde, som er fornødent, hvis man ønsker virkelig fornyelse under inddragelse af det teologiske perspektiv. Det vigtigste er at kunne stille noget op mod den depressive stemning, som er så udbredt i Folkekirken. Jeg vil se glade mennesker omkring mig, folk, der er glade for Folkekirken. Jeg har andetsteds (i bogen om Karma, Koran og Kirke, 2007) talt for, at vi skal være mere tydelige samt forkynde og være kirke med større integritet og autencitet. Folk skal ind i kirken, og vi skal opelske en ny frivillighedskultur og stolthedskultur. Det kristne budskab er 18

19 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv verdens bedste; det er noget vi godt kan være stolte over at gå ind for. I tillid hertil skal vi sprede rygtet og så frøene. Det er os. Der er ikke andre til det. Det handler om at lade den kristne vision og mission gennemsyre alt, hvad en kirke gør. Så har man chancen for at diskutere alt lige fra graveransættelse og kirkegårdens indretning over kirkehøjskolens tilbud til kirkekoncerternes afholdelse ud fra perspektivet: Hvorledes bidrager denne aktivitet til at det gode budskab spredes. Vore amerikanske iagttagere gav os valget: Kirkegård eller laboratorium? Skønt det er fristende at slå sig ned på vore velpassede haver for de døde og nyde kirkegårdens stille ro, så stemmer jeg alligevel for det støjende og innovative laboratorium. Jeg vil derfor foreslå, at kirkeministeren, på baggrund af denne mere drømmende optakt, erklærer det næste tiår for at være Folkekirkens Årti for Reformation (FÅR). Reformatorisk forstået skal kirken bestandig reformere sig (semper reformanda). Lad os derfor nu få en fornyelsesproces, der ikke alene fokuserer på struktur og økonomisk prioritering, men ser på indholdet; som tillader os at vende tilbage og reevaluere den bibelske og reformatoriske arv, som vi bærer med os og få den nyudlagt og reaktiveret. Vi må ind i laboratoriet og prøve nyt. Og lad os så i 500 året for Luthers reformatoriske gennembrud, få en stor konference og festival, som vi kan arbejde henimod som afslutning på dette tiår. Begynd med allerede nu at reservere Grundtvigskirken og Parken den 31. 0ktober Og start så den tiårige fornyelsesproces med henblik på mission. Rejs jer og lad os synge: Herrens kirke er på jord nu og indtil verdens ende overalt, hvor Gud vil sende kraftens Ånd med nådens ord. Overalt, hvor ordet lyder, må og Åndens gerning ske, så at blinde selv sig fryder ved Guds klare dag at se. Og det sker, hvor Gud det vil. Ingen djævel kan det hæmme, ingen helgen kan det fremme, ingen gør et gran dertil. Og når kirkens Herre tier, er den selv kun jord af jord, er en tomhed kun, der bier efter fylden af hans ord. Herre, se, din kirke vil i sin fattigdom bekende: Når du ej dit ord vil sende, er din kirke ikke til. Den må leve af din nåde, altid bie på din Ånd, 19

20 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv til din tid og på din måde løser du dens tungebånd. 20

21 Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? Sognepræst Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? Marianne Frank Larsen er cand. theol. og sognepræst i Herslev ved Fredericia Intet er så sikkert og vist, som at solen elsker de åbne pladser uden for de små kirker på landet. Er der ikke nogen, som har lagt mærke til, at man aldrig ser så meget solskin som under højmessen uden for en lille hvidmalet kirke? Ingen andre steder knytter strålerne så tæt et net af lys, ingen andre steder holder luften sig så ærbødigt stille. Solen står rigtig der og våger over, at folk ikke bliver udenfor på kirkepladsen og snakker. Den vil have, at alle sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, derfor lader den sådan en rigdom af stråler falde uden for kirkevæggen. Sådan skriver Selma Lagerlöf et sted i En herregårdshistorie, og jeg fik citatet af en kirkegænger, der genkendte sollyset, som det falder ind gennem vinduerne i vores egen hvidmalede kirke på landet. Sådan som de, der sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, altid har kunnet se sollyset falde smukt ind af vinduerne i Herslev kirke.. Og jeg har lagt mærke til, at man aldrig ser så meget solskin som uden for vores hvidmalede kirke Store Bededag kl. kvart over 11, når konfirmanderne endelig er blevet fotograferet og kommer ud til de ventende forældre og søskende og bedsteforældre med røde kinder og skatersko eller stiletter. Og der står vi så, det halve af sognet, og slår kreds om vores børn og trykker hænder og smiler og ønsker tillykke, lettede, for nu er det højtidelige overstået, men ikke bare lettede, også forbundet af de ord og toner, vi lige har været sammen om, ja måske ligefrem løftet. Af ord og toner, som også gav indlysende mening for vores forældre og bedsteforældre og for alle de generationer, der har stået på den åbne plads uden for Herslev kirke med deres børn efter forårskonfirmationen hvert år siden Og det slår aldrig fejl. Det er altid solskin. Det er det også, når brudeparrene kommer ud hånd i hånd en lørdag i august, og alle gæsterne følger efter og bliver stående og ønsker tillykke i solskinnet på den åbne plads uden for kirken. Og den spæde bliver overvældet af lyset og lukker øjnene på sin mors arm, når hun træder ud i solskinnet søndag kl. 11 med storebroren i hånden, og bagefter kommer bedsteforældre og tanter og onkler med lys i øjnene ud for at ønske til lykke. Det hænder oven i købet, at solstrålerne knytter deres tætte net af lys ned over dem, der bærer en kiste ud på kirkegården. Sammen med lærkesangen over marken ved siden af er det som et kærtegn. Var der nogle årtier, hvor traditioner ikke kunne overtages, og ritualer par tout var stivnede og hæmmende, så er vinden vendt. For brudeparrene, de unge forældre og de modne med er der ikke noget odiøst i at være del af en tradition. Ganske vist forestiller de sig at holde deres egen helt specielle og originale fest med lige præcis deres personlige særpræg. Mexicansk buffet i stedet for suppe, steg og is. Men samtidig vil de gerne gøre præcis, som deres forældre og bedsteforældre gjorde før dem. Ikke bare kritikløst. Men fordi det giver indlysende god mening. Det er i hvert fald, hvad jeg hører før barnedåben eller brylluppet eller begravelsen. Og til forældremødet før konfirmationen. Bevidst eller ubevidst har vi blik for ritualernes styrke og uundværlighed. Blik for, at der skal store ord og toner til, når vi får dem vi elsker og når vi mister dem. At der trods alle forskelle og opbrud og sammenbrud er en glæde og en skrøbelighed, vi har til fælles med hinanden og med generationerne før os, og at vi derfor også kan være fælles om ritualerne i den kirke, vi uden tøven kalder vores. Det særlige rum, hvor de er kommet med deres små og store børn og med dem, de elsker, og med 21

22 Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? deres døde i mere end 800 år. Som de kommer vi med erfaringen af, at et andet menneske kan være så dyrebart, at vi har brug for, at der bliver sat ord på taknemmeligheden, og at der bliver bedt om velsignelsen. Et kærtegn stærkere end lærkesangen. I 2007 som i 1907 og utvivlsomt også i Kontinuiteten ligefrem springer i øjnene. Bare ikke søndag formiddag. Solen vil have, at alle sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, skrev Selma Lagerlöf med en lidt tantet vending eller måske med et ironisk glimt i øjet. Det var i Jeg ved ikke, om de sad der dengang. Men de sidder der i hvert fald ikke i Jeg har været præst i det samme landsogn siden 91. Vi er et sted mellem 750 og 800 beboere. På de 16 år, der er gået, siden jeg kom, er der godt 40 kirkegængere, der er forsvundet. Det halve af dem er flyttet tættere på Superbrugsen i Erritsø og Taulov. Den anden halvdel har jeg begravet. Og vist er der da også kommet nogen til. Men der er jo ikke kommet 40. Der er måske kommet 5 nye til, som kan finde på at gå i kirke på en ganske almindelig 12. søndag efter trinitatis kl. 10. De første år, jeg var præst, var vi stykker til en almindelig gudstjeneste og mere end 40 til påske og til høst. Nu er vi 9 eller 12. Måske 15, hvis det går rigtig højt. Takket være et meget loyalt menighedsråd. Jeg ved godt, at det her er et landsognsproblem. Eller at det er et problem, der er tydeligst i landsognene. Når jeg holder min månedlige gudstjeneste i det andet sogn, hvor jeg er præst, er kirken aldrig tom. Der er nemlig altid to eller tre familier, der skal have barnedåb, så de første kirkegængere er sikret på forhånd. Desuden er der 5000 indbyggere at tage af, når bænkene længere nede i kirken skal fyldes. Det gør unægtelig en forskel. Selvom 45 ud af 5000 sådan set heller ikke noget at råbe hurra for. Og jeg ved godt, at det ikke er konstruktivt at tænke sådan, men alligevel slår det mig: hvordan kan det være, at alle de mange mennesker, jeg er i berøring med i løbet af ugen i embeds medfør til bryllupper, begravelser, forældremøder og samtale efter samtale efter samtale, som alle er i den grad åbne og positive og venligt stemte overfor sognepræsten og budskabet hvordan kan det være, at de aldrig kunne drømme om at dukke op i kirken søndag formiddag kl. 10? For slet ikke at tale om alle dem jeg er i berøring med som forælder og til gymnastik og i Brugsen og på skolen og på sportspladsen, fordi jeg stadig bor i præstegården midt i sognet? Har de det måske med gudstjenesten søndag morgen, som jeg har det med bankospillet i forsamlingshuset onsdag aften at det slet ikke falder mig ind, at jeg skulle gå derom? Det tror jeg. Og det er der mange, gode grunde til. Det hurtige svar er, at der er så uendelig mange andre tilbud og så uendelig mange andre måder at mødes på. Og at familierne har så uendelig travlt, at der er brug for morgener, hvor man absolut ingenting skal nå. De langsommere svar handler som bekendt om dybtgående ændringer i vores måde at tænke og leve på. De 40, der stadig kom i Herslev kirke i 90erne, havde rod i en anden kultur end min og mine børns. Den ændring, jeg noterer mig i antallet af kirkegængere, afspejler en ændring i mentalitet. Rammende skitseret i scenarie 2 i Rolf Jensens oplæg og fornemt skildret i Smærup Sørensens Mærkedage : Hvor kodeordene i bondesamfundet var fællesskab, pligtfølelse, ansvar og indordning under givne normer - med alt hvad det så også indebar af elendighed for de ringest stillede så er kodeordene nu individets frihed, selvudvikling, behov, begær, forbrug. Hvad føler du for? Det bedste er de lutherske salmers svimlende tårne af renhed og lys, skriver Søren Ulrik Thomsen. Det er han nok temmelig ene om at synes. Det bedste er snarere en fladskærm eller en firhjulstrækker, for nu at sige det groft, og enhver har ret til et fedt køkken. Du har stadigvæk ansvar ikke så meget for de andre, i hvert fald ikke mere end, at du kan gå, hvis det er det, du har det godt med. For du har først og sidst ansvar for at forme dit eget liv, så det føles rigtigt for dig. Så det er i overensstemmelse med dine egne indre værdier, som 22

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere