Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er)"

Transkript

1 Foredrag / oplæg på konferencen Folkekirkens fremtid(er) den 27. august 2007

2 Indhold Chief Imagination Officer Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv...3 Professor, dr. theol. Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv...13 Sognepræst Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet??...21 Domprovst Anders Gadegaard: Folkekirkens fremtid i diversitetens perspektiv...27 Akademileder, redaktør Henrik Wigh-Poulsen: Folkekirkens fremtid i samlingsmærkets perspektiv...33 Generalsekretær Jens Ole Christensen: Folkekirkens fremtid i passionens perspektiv...37 Pastor James Commey: Folkekirken set udefra...42 Biskop Jan Lindhardt: Hvad skal der ske med kirken?

3 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv Chief Imagination Officer Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv Rolf Jensen er cand. scient. pol og Chief Imagination Officer i Dream Company A/S. Rolf Jensen har udarbejdet de fire scenarier for folkekirken i år 2016, som var udgangspunkt for konferencen 3

4 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 4

5 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 5

6 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 6

7 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 7

8 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 8

9 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 9

10 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 10

11 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 11

12 Rolf Jensen: Folkekirkens fremtider - i fremtidsforskerens perspektiv 12

13 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Professor, dr. theol. Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Viggo Mortensen er professor i systematisk teologi med særligt henblik på kristendommens globale udvikling og økumeniske relationer samt leder af Center for Multireligiøse Studier ved Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet Jeg ved, på hvem jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; jeg ved, hvad ej kan svinde, hvad aldrig vakle vil, når vismand går i blinde og vorder dårskabs spil. Det er den demantklippe, der trodser magt og list, den hånd, der ej vil slippe, det er min Herre Krist; hans Ånd er livets kerne, hans ord kan aldrig dø, han er den faste stjerne på tankens vilde sø. Jeg ved, på hvem jeg bygger, jeg ved, hvad fast består, når denne verdens skygger som røg og støv forgår; selv i min dødningskjorte det kan mig røves ej, højt over Himlens porte det smykke skal min vej. Det skriftord jeg i dag vil lægge jer på sinde læser vi hos Matt 6,33f.: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Fadervor. 13

14 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Jeg fandt det nødvendigt at indlede mit bidrag til dagens drøftelser med denne lille liturgi. Alting bliver jo bedre af at blive indledt med en bøn og en salme, men i denne her sammenhæng fandt jeg det helt nødvendigt at gøre det. Jeg er jo blevet bedt om at tale om Folkekirkens fremtid i teologisk perspektiv. Et teologisk perspektiv kommer imidlertid ikke ud af den blå luft. Det kommer et sted fra, det kommer fra den skrift, som er kirkens grund og fra de salmer og bønner, der giver ord til den kristne tros- og livserfaring. Og nu har vi hørt, at ethvert teologisk perspektiv må bygge på demantklippen, bekendelsen af Jesus som Kristus. Står det fast, - har vi prioriteringerne helt klart for os: først Guds rige, så alt det andet, - så er der ikke nogen grund til bekymring. Denne forsamling er vel det nærmeste vi kommer en synode i den danske folkekirke. Repræsentanter for bispekollegiet, provsteforeningen, præsteforeningen og landsforeningen af menighedsråd med Kirkeministeren i spidsen indkalder repræsentanter for institutioner, organisationer og kirkelige retninger. Vi har sjældent set en mere repræsentativ forsamling indenfor den danske kirke. Men selvom denne forsamling er så repræsentativ for den danske kirke som den kan blive, selvom der her er samlet al mulig ekspertise om Den danske Folkekirke, så kan den, som vi alle ved, intet beslutte om kirkens fremtid. Hvad kan vi så? Ja, så kan vi drømme. Vi engagerer en shaman, der kan tage os med på en drømmerejse, hvor han udlægger de syner, han har haft. Vi får de fire scenarier: At alt bliver ved det gamle, at mangfoldigheden vokser, hvorfor der er brug for et samlingsmærke, og det skal ske med iver, passion. Det kan enhver sige sig selv. Så drømme, det er måske så meget sagt, for det fremtidsforskeren gør og Rolf Jensen er meget tiltalende helt klar på det punkt er at fremskrive nogle trends og tendenser, som allerede nu gør sig gældende. Men jeg skal repræsentere et teologisk perspektiv; og det teologiske perspektiv er ikke interesseret i trends og tendenser. Tværtimod vil et teologisk perspektiv som oftest være indstillet på, at gå imod trends og tendenser, fordi det teologiske perspektiv er forpligtet på den Herre, der sagde, at hans rige ikke er af denne verden (Joh 18,36). At nogen bringer det teologiske perspektiv på banen, når talen er om Folkekirkens fremtid, kan godt gøres nødig, for det teologiske spiller overhovedet ingen rolle, når sagen drøftes i den lovgivende forsamling eller for den sags skyld i Drømmekompagniets fremskrivninger. Symptomatisk er også indkaldelsen til mødet her på et anonymt konferencehotel, på baggrund af et anonymt oplæg, og om lidt skal vi sikkert også gennemgå den berømte cafe bords øvelse, som alle der har været involveret i strategi og målsætningsdiskussioner de senere år, - det være sig inden for det offentlige eller erhvervslivet, - har prøvet til ulidelighed. Jeg skriger, hvis vi også skal skrive på dugene! Først stedet: Var Grundtvigskirken optaget? Ville biskoppen i Roskilde ikke stille kirken til rådighed? Var man bange for at få vrøvl med kirkebetjeningen? Og oplægget: Var Folkekirkens tænketanke optaget med andre ting? Kunne de ikke pålægges en sådan opgave? Jeg tænker selvfølgelig på Folkekirkens institut for præsteuddannelse samt de teologiske fakulteter. Det er klart, at når man ser på verden fra Frederiksholms Kanal, og sidder som politisk valgt leder af en organisation som den Danske Folkekirke, så er det nemmest og på en måde også helt naturligt, at se på Folkekirken som en del af det statsadministrative apparat. Og når man introducerer en kvalitetsreform i den offentlige sektor, så forekommer det oplagt også at arbejde for en kvalitetsreform indenfor kirken: altså får vi slagordet: Mere kirke for (færre) penge. Og der lægges op til, at man kan organisere, styre og lede kirken efter principper, som i øvrigt bringes i anvendelse indenfor erhvervsliv og offentlig administration. Så vi vil se større enheder af hensyn til bedre planlægning og udnyttelse af ressourcer; ord og begreber 14

15 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv som kernekompetencer, dåbskvoter, gudstjenestefrekvens vil blive nye styringsredskaber. Men kan man uden videre oversætte Matt. 28, til dåbskvoter? Og Folkekirkens mest repræsentative forsamling bliver sat til at gennemgå cafe bords øvelsen! Er vi på vej derhen, hvor vi bliver nødt til at give paven ret, når han siger: I er jo slet ikke en kirke. Overskriften for det jeg vil sige her kunne være: Lad kirken være kirke Der var ellers nogen af os, der var begyndt at vejre morgenluft efter Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift. Her kunne man for et øjeblik tro, at der var kommet nye tider til Kirkeministeriet. Betænkningen indledtes som bekendt med de gode ord: Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser Denne overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former kirkelivet får og alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. Men når vi skal drømme om Folkekirkens fremtid, så synes denne overordnede målsætning at være gået i glemmebogen. Og det synes jeg er lige hurtigt nok, så derfor ser jeg det som min opgave at bringe denne målsætning i spil igen. For i et teologisk perspektiv er folkekirken ikke en del af det statsadministrative system; da er den en del af Guds kirke på jord. Der indenfor spørges der efter den åndelige kerne, den teologiske substans; her spørges der efter den mening, som Guds ord og ånd forjætter. Vil Folkekirken overleve? I bogen Kristendommen under forvandling (Mortensen 2005) har jeg forsøgt at skildre nogle af de udfordringer som kristendommen i Danmark og specielt Folkekirken er konfronteret med. En række faktorer er i spil og er med til at forme vores verden. Jeg nævner i flæng: De udefrakommende faktorer globalisering med dens tro følgesvend lokaliseringen, modernisering og den deraf følgende rationalisering, sekularisering og den dermed sammenhængende de-sekularisering eller genkomst af religionen, medialisering, der fremmer eventkulturen samt individualiseringen, der vil gøre os alle til stjerner om ikke andet så for en aften. Alle disse faktorer påvirker hver for sig og tilsammen os alle sammen; og de påvirker også den måde, hvorpå vi lever vores religiøse liv. Det helt kontante resultat af denne udvikling er en vækst i pluralismen. Pluralisme betyder, at der er mere, her altså mere eller flere udgaver af religion, hvorfor religion bliver noget vi vælger. Dertil kommer den mest indgribende følge af den udvikling, vi har gennemløbet, nemlig traditionstabet. Hvor det religiøse/kristne engagement tidligere kunne udspille sig mange steder, i kirken, i skolen, i samfundet og i hjemmet, så følger det af sekulariseringen, at religionen bliver en privat sag og kristendommen en sag alene for kirken. I stedet for at stå solidt på fire ben, skal man nu stå på ét ben. Det er den balancegang, som kirken skal forsøge at gennemføre i multisituationen. Jeg har forsøgt at sammenfatte udviklingen ved hjælp af nogle stikord: 15

16 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv Fra ortodoksi til ortopraksi. Fra konfessionsopdeling til religionsopdeling: Religionsteologi bliver vigtig. Fra forsvar for sekulariseringen til forsvar for troen: Apologetik bliver vigtig. Fra absoluthed til universalitet. Fra faste fromhedsformer til løs spiritualitet. Fra embeds- og stands tænkning til autencitet og nærvær. Fra omvendelse og re-kristianisering til en renæssance for vidnesbyrdet. De fire menigheder Det fører igen til nye opdelinger i menigheden, hvoraf vi indenfor Den danske Folkekirke kan identificere fire: Kernemenighed, servicemenighed, de trofaste kirkefremmede og patchworkmenighed. Kan én og samme kirkeordning dække behovene for så forskellige menigheder? Og hvordan skal vi prioritere imellem dem? Det er bl.a. det prioriteringsdiskussionen handler om. Også den handler altså om teologi og kirkeforståelse. Vi sidder derfor med spørgsmålet, om hvilken strategi en organisation som Den danske Folkekirke skal følge i den nye situation: De tre kirkemodeller Skal man udvikle en kommunekirke, en markedskirke eller en projektkirke. Man ser forsøg, der peger i alle de tre nævnte retninger, hvor kommunekirken fremmes af politikerne, markedskirken af dem der synes, der skal ske noget mere og projektkirken af dem, der har bestemte ideologisk prægede holdninger til kirkens udvikling. Det hænger sammen med de begrænsede muligheder en folkekirke har, der vil vedblive med at henvende sig til hele folket. For segmenteringen fortsætter, individualiseringen bliver mere udpræget, så det bliver sværere at tegne omridsene af de fællesskaber, der kan slå bro. Men det er det afgørende, for kirken er et fællesskab af fællesskaber. Derfor kan vi aldrig i kirken være os selv nok. Der er dem, der mener, at vi går en fremtid i møde, hvor om ikke religionen dør og forsvinder, så vil kristendommen i hvert fald forsvinde fra Europa. I sidste nummer af det førende amerikanske missionsvidenskabelige tidsskrift International Bulletin of Missionary Research (IBMR 31/3 July 2007) har man helliget et helt nummer situationen i Europa under overskriften: Europe: Christendom Graveyard or Christian Laboratory? Og artiklerne bærer overskrifter som Godless Europe? af Philip Jenkins og Can Europe be saved? af Lamin Sanneh. Og man lufter talen om Eurabia. Et par citater: Will the rapid pace of dechristianization push Europe to the fringes of the Muslim world as Eurabia? Will Spain revert to islam? Will Britain become North Pakistan, France the Islamic Republic of New Algeria, Spain the Moorish Emirate of Iberia, Germany the new Turkey? Will Brussels and Belgium become Belgistan. Will Italy and Albania merge to become a new Albanian Islamic Federation? As Libya s president Qaddafi asserts: There are signs that Allah will grant Islam victory in Europe without swords, without guns, without 16

17 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv conquests. The fifty million Muslims of Europe will turn it into a Muslim continent within a few decades. (IBMR 31/3, p. 121) Et gammelt slagord indenfor den økumeniske bevægelse lyder: Verden skriver kirkens dagsorden. Men hvem skriver så verdens dagsorden? I øjeblikket kan vi ikke være i tvivl om, at det er den radikale islam, islamismen, der sætter verdens dagsorden, - og derfor også kirkens; eller den burde gøre det. Men de fleste af os har lidt af berøringsangst. Men nu er det nødvendigt. For som Lamin Sanneh siger det med henblik på situationen i Europa: The muslim challenge implies that Europe can again be a continent only if it becomes God s continent. Yet whose God that is will determine what kind of continent Europe becomes. (s. 125) Så her er alternativerne: Hvis ikke religionen dør, så kan kirken dø og blive afløst enten af en stærk fundamentalistisk religion af islamistisk eller kristen proveniens eller af en svag religiøsitet, der som en fernis kan smøres tyndt ud over alting, sådan som New Age religiøsitet er blevet det i dag. Det overordnede valg Men man kan også forestille sig at kirken overlever, da som en ramme om en almenreligiøs eller tværreligiøs vækkelse. Endelig kan man håbe på, at kirken udvikler sig som et levende fællesskab, der kan forstå sig selv som salt og lys. Hvis vi ser bort fra mulighederne for at enten religionen eller kristendommen uddør, så er der følgende valg tilbage for Folkekirken. Skal den blive et varmt men mere lukket fællesskab, hvis indflydelse står til at mindskes. den civilreligiøse aktør på det religiøse marked, en udvikling som de øjeblikkelige politiske magthavere i Folkekirken synes at fremme. Eller skal man forsøge at udvikle sig til et åbent missionalt fællesskab, hvor kirken igen kan smykke sig med de billeder, den udstyres med i Det nye Testamente, hvor den skal være salt og lys. I bogen om Kristendommen under Forvandling får det mig til at skildre følgende fremtidsscenarier for Folkekirken: Dels vil servicekonceptet og tjenestemandskirken blive udbygget. Man vil forsøge at være kirke for så mange som muligt, evt. blot ved at tilbyde et sted for menneskers individuelle religiøse søgen. Det fører med nødvendighed til en nedtoning af det bekendelsesmæssige, eller om man vil til en udvanding af det centrale budskab, idet man lægger sig efter en bred velfærdsteologi og er åben for at indoptage tværreligiøse elementer. Dels vil man se menigheder, der vil arbejde på fornyelse og en klarere profil. Det vil ske gennem øget valg- og frimenighedsmenighedsdannelse, men også derved at nogle folkekirkemenigheder opfører sig valgmenighedsagtigt og danner netværk på tværs af de eksisterende strukturer. Jeg rejser spørgsmålet om disse to udviklingstendenser kan rummes indenfor samme folkekirkeordning. Og jeg konkluderer, at ønsker man ikke en yderligere splittelse, men at bevare det bedste fra den hidtidige ordning, så er det nødvendigt at komme i gang med en fornyelsesproces både på indholds- og struktursiden. Strukturmæssigt må man forandre for at bevare. Indholdsmæssigt må det handle om at gøre, det man gør, mere autentisk, mere nærværende og medlevende. De gamle ord vision og mission har fået en renæssance indenfor erhvervs- og produktionsliv. Det er på tide, at de også får det indenfor kirkelivet, hvor de oprindelig kommer fra. Mission handler om at tage sig af 17

18 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv sine egne og styrke de svage; at turde vove sig ud i det nye, at møde den anden, at dele, alt sammen ud af den grundfæstethed, der kommer af, at man er overbevist om at være sendt med det bedste af alle budskaber. I de tre år, der er gået siden jeg skrev det, er der faktisk sket det, først og fremmest under indtryk af islams fremmarch, at mission er kommet på alles læber og altså også, - som vi så, - er blevet skrevet ind i en kirkeministeriel betænkning. Og det er da for mig vejen fremad: Fornyelse med sigte på mission. Hvad er evangeliet for os i dag? Det teologiske perspektiv giver ikke nogen klare svar på, hvilken struktur der er at foretrække. Det teologiske perspektiv er en replik til enhver struktur, der forsøger at holde den fast på, at den er til for at vække troen, grundfæste håbet og styrke kærligheden. At vække og styrke troen kan kun ske på baggrund af åndelige erfaringer. Det er derfor vi må indlede den proces, hvor Folkekirken tilpasses de aktuelle livsomstændigheder, med helt grundlæggende at spørge: Hvad er evangeliet for os i dag? Det kan selvfølgelig udtrykkes på mange måder, som det dagligt sker i det kristne vidnesbyrd og i prædikenen. I vores forbindelse er jeg tilbøjelig til at følge den grundtanke i protestantisk kristendom, der taler om frihed og befrielse. Paulus siger det så glimrende: Til frihed har Kristus befriet os (Gal 5,1). Den frihed, der i troen på Kristus skænkes enhver, er ikke alene en indre begivenhed, der tilsiger os frigørelse fra synd, død og helvede, men den har en eksistentiel kraft i sig. Gennem den kan den kristne tro blive til en livsholdning, der gennemsyrer alt; en horisont, hvor indenfor vi ser vort liv i tro og tillid til, at Gud kan alting mage. Vi behøver en fornyet refleksion over, hvad dette friheds- eller befrielsesbudskab indebærer for os i dag. Når mennesket i troen på det retfærdiggørende ord befries, kommer det til sig selv og bliver sat i tjeneste for næsten. Der er ikke alene tale om en indre frihed, men den sætter sig igennem også som en interesse for, hvordan frihed forvaltes i samfundsmæssig sammenhæng, og det hvad enten man taler om den indskrænkning af friheden, vi ser i forbindelse med den teknokratiske styring, eller når man diskuterer religionsfrihed med mennesker af anden tro. Kirken, der jo med bekendelsens ord er de troendes forsamling, skal om noget være frihedens sted. Som sådan må den bestandig forny sig. Det kan en fremtidskonference som denne være med til at indskærpe. Som sådan er den en god begyndelse med også kun en begyndelse. Folkekirkens Årti for Reformation (FÅR) For cirka et halvt år siden holdt den tyske evangeliske kirke sin fremtidskonference. Den tyske evangeliske kirke har om muligt endnu større problemer end den danske. De holdt deres konference i det historiske Wittenberg med gudstjeneste i Stadtkirche, hvor Cranachs berømte altertavle med de reformatoriske kerneindsigter står afmalet, så man aldrig glemmer dem. Og mødet kom i stand efter et meget grundigt forarbejde med et meget fyldigt og grundigt oplæg: Kirche der Freiheit, fremgået af et kommissionsarbejde under forsæde af den ledende biskop Wolfgang Huber. Vores drømmepapir falder lidt blegt ud i sammenligning. Men det er jo ikke for sent at gøre det ordentlige og grundige teologiske arbejde, som er fornødent, hvis man ønsker virkelig fornyelse under inddragelse af det teologiske perspektiv. Det vigtigste er at kunne stille noget op mod den depressive stemning, som er så udbredt i Folkekirken. Jeg vil se glade mennesker omkring mig, folk, der er glade for Folkekirken. Jeg har andetsteds (i bogen om Karma, Koran og Kirke, 2007) talt for, at vi skal være mere tydelige samt forkynde og være kirke med større integritet og autencitet. Folk skal ind i kirken, og vi skal opelske en ny frivillighedskultur og stolthedskultur. Det kristne budskab er 18

19 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv verdens bedste; det er noget vi godt kan være stolte over at gå ind for. I tillid hertil skal vi sprede rygtet og så frøene. Det er os. Der er ikke andre til det. Det handler om at lade den kristne vision og mission gennemsyre alt, hvad en kirke gør. Så har man chancen for at diskutere alt lige fra graveransættelse og kirkegårdens indretning over kirkehøjskolens tilbud til kirkekoncerternes afholdelse ud fra perspektivet: Hvorledes bidrager denne aktivitet til at det gode budskab spredes. Vore amerikanske iagttagere gav os valget: Kirkegård eller laboratorium? Skønt det er fristende at slå sig ned på vore velpassede haver for de døde og nyde kirkegårdens stille ro, så stemmer jeg alligevel for det støjende og innovative laboratorium. Jeg vil derfor foreslå, at kirkeministeren, på baggrund af denne mere drømmende optakt, erklærer det næste tiår for at være Folkekirkens Årti for Reformation (FÅR). Reformatorisk forstået skal kirken bestandig reformere sig (semper reformanda). Lad os derfor nu få en fornyelsesproces, der ikke alene fokuserer på struktur og økonomisk prioritering, men ser på indholdet; som tillader os at vende tilbage og reevaluere den bibelske og reformatoriske arv, som vi bærer med os og få den nyudlagt og reaktiveret. Vi må ind i laboratoriet og prøve nyt. Og lad os så i 500 året for Luthers reformatoriske gennembrud, få en stor konference og festival, som vi kan arbejde henimod som afslutning på dette tiår. Begynd med allerede nu at reservere Grundtvigskirken og Parken den 31. 0ktober Og start så den tiårige fornyelsesproces med henblik på mission. Rejs jer og lad os synge: Herrens kirke er på jord nu og indtil verdens ende overalt, hvor Gud vil sende kraftens Ånd med nådens ord. Overalt, hvor ordet lyder, må og Åndens gerning ske, så at blinde selv sig fryder ved Guds klare dag at se. Og det sker, hvor Gud det vil. Ingen djævel kan det hæmme, ingen helgen kan det fremme, ingen gør et gran dertil. Og når kirkens Herre tier, er den selv kun jord af jord, er en tomhed kun, der bier efter fylden af hans ord. Herre, se, din kirke vil i sin fattigdom bekende: Når du ej dit ord vil sende, er din kirke ikke til. Den må leve af din nåde, altid bie på din Ånd, 19

20 Viggo Mortensen: Folkekirkens fremtider - i teologisk perspektiv til din tid og på din måde løser du dens tungebånd. 20

21 Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? Sognepræst Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? Marianne Frank Larsen er cand. theol. og sognepræst i Herslev ved Fredericia Intet er så sikkert og vist, som at solen elsker de åbne pladser uden for de små kirker på landet. Er der ikke nogen, som har lagt mærke til, at man aldrig ser så meget solskin som under højmessen uden for en lille hvidmalet kirke? Ingen andre steder knytter strålerne så tæt et net af lys, ingen andre steder holder luften sig så ærbødigt stille. Solen står rigtig der og våger over, at folk ikke bliver udenfor på kirkepladsen og snakker. Den vil have, at alle sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, derfor lader den sådan en rigdom af stråler falde uden for kirkevæggen. Sådan skriver Selma Lagerlöf et sted i En herregårdshistorie, og jeg fik citatet af en kirkegænger, der genkendte sollyset, som det falder ind gennem vinduerne i vores egen hvidmalede kirke på landet. Sådan som de, der sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, altid har kunnet se sollyset falde smukt ind af vinduerne i Herslev kirke.. Og jeg har lagt mærke til, at man aldrig ser så meget solskin som uden for vores hvidmalede kirke Store Bededag kl. kvart over 11, når konfirmanderne endelig er blevet fotograferet og kommer ud til de ventende forældre og søskende og bedsteforældre med røde kinder og skatersko eller stiletter. Og der står vi så, det halve af sognet, og slår kreds om vores børn og trykker hænder og smiler og ønsker tillykke, lettede, for nu er det højtidelige overstået, men ikke bare lettede, også forbundet af de ord og toner, vi lige har været sammen om, ja måske ligefrem løftet. Af ord og toner, som også gav indlysende mening for vores forældre og bedsteforældre og for alle de generationer, der har stået på den åbne plads uden for Herslev kirke med deres børn efter forårskonfirmationen hvert år siden Og det slår aldrig fejl. Det er altid solskin. Det er det også, når brudeparrene kommer ud hånd i hånd en lørdag i august, og alle gæsterne følger efter og bliver stående og ønsker tillykke i solskinnet på den åbne plads uden for kirken. Og den spæde bliver overvældet af lyset og lukker øjnene på sin mors arm, når hun træder ud i solskinnet søndag kl. 11 med storebroren i hånden, og bagefter kommer bedsteforældre og tanter og onkler med lys i øjnene ud for at ønske til lykke. Det hænder oven i købet, at solstrålerne knytter deres tætte net af lys ned over dem, der bærer en kiste ud på kirkegården. Sammen med lærkesangen over marken ved siden af er det som et kærtegn. Var der nogle årtier, hvor traditioner ikke kunne overtages, og ritualer par tout var stivnede og hæmmende, så er vinden vendt. For brudeparrene, de unge forældre og de modne med er der ikke noget odiøst i at være del af en tradition. Ganske vist forestiller de sig at holde deres egen helt specielle og originale fest med lige præcis deres personlige særpræg. Mexicansk buffet i stedet for suppe, steg og is. Men samtidig vil de gerne gøre præcis, som deres forældre og bedsteforældre gjorde før dem. Ikke bare kritikløst. Men fordi det giver indlysende god mening. Det er i hvert fald, hvad jeg hører før barnedåben eller brylluppet eller begravelsen. Og til forældremødet før konfirmationen. Bevidst eller ubevidst har vi blik for ritualernes styrke og uundværlighed. Blik for, at der skal store ord og toner til, når vi får dem vi elsker og når vi mister dem. At der trods alle forskelle og opbrud og sammenbrud er en glæde og en skrøbelighed, vi har til fælles med hinanden og med generationerne før os, og at vi derfor også kan være fælles om ritualerne i den kirke, vi uden tøven kalder vores. Det særlige rum, hvor de er kommet med deres små og store børn og med dem, de elsker, og med 21

22 Marianne Frank Larsen: Folkekirkens fremtid: Kontinuitet?? deres døde i mere end 800 år. Som de kommer vi med erfaringen af, at et andet menneske kan være så dyrebart, at vi har brug for, at der bliver sat ord på taknemmeligheden, og at der bliver bedt om velsignelsen. Et kærtegn stærkere end lærkesangen. I 2007 som i 1907 og utvivlsomt også i Kontinuiteten ligefrem springer i øjnene. Bare ikke søndag formiddag. Solen vil have, at alle sidder pænt inde i kirken og hører prædikenen, skrev Selma Lagerlöf med en lidt tantet vending eller måske med et ironisk glimt i øjet. Det var i Jeg ved ikke, om de sad der dengang. Men de sidder der i hvert fald ikke i Jeg har været præst i det samme landsogn siden 91. Vi er et sted mellem 750 og 800 beboere. På de 16 år, der er gået, siden jeg kom, er der godt 40 kirkegængere, der er forsvundet. Det halve af dem er flyttet tættere på Superbrugsen i Erritsø og Taulov. Den anden halvdel har jeg begravet. Og vist er der da også kommet nogen til. Men der er jo ikke kommet 40. Der er måske kommet 5 nye til, som kan finde på at gå i kirke på en ganske almindelig 12. søndag efter trinitatis kl. 10. De første år, jeg var præst, var vi stykker til en almindelig gudstjeneste og mere end 40 til påske og til høst. Nu er vi 9 eller 12. Måske 15, hvis det går rigtig højt. Takket være et meget loyalt menighedsråd. Jeg ved godt, at det her er et landsognsproblem. Eller at det er et problem, der er tydeligst i landsognene. Når jeg holder min månedlige gudstjeneste i det andet sogn, hvor jeg er præst, er kirken aldrig tom. Der er nemlig altid to eller tre familier, der skal have barnedåb, så de første kirkegængere er sikret på forhånd. Desuden er der 5000 indbyggere at tage af, når bænkene længere nede i kirken skal fyldes. Det gør unægtelig en forskel. Selvom 45 ud af 5000 sådan set heller ikke noget at råbe hurra for. Og jeg ved godt, at det ikke er konstruktivt at tænke sådan, men alligevel slår det mig: hvordan kan det være, at alle de mange mennesker, jeg er i berøring med i løbet af ugen i embeds medfør til bryllupper, begravelser, forældremøder og samtale efter samtale efter samtale, som alle er i den grad åbne og positive og venligt stemte overfor sognepræsten og budskabet hvordan kan det være, at de aldrig kunne drømme om at dukke op i kirken søndag formiddag kl. 10? For slet ikke at tale om alle dem jeg er i berøring med som forælder og til gymnastik og i Brugsen og på skolen og på sportspladsen, fordi jeg stadig bor i præstegården midt i sognet? Har de det måske med gudstjenesten søndag morgen, som jeg har det med bankospillet i forsamlingshuset onsdag aften at det slet ikke falder mig ind, at jeg skulle gå derom? Det tror jeg. Og det er der mange, gode grunde til. Det hurtige svar er, at der er så uendelig mange andre tilbud og så uendelig mange andre måder at mødes på. Og at familierne har så uendelig travlt, at der er brug for morgener, hvor man absolut ingenting skal nå. De langsommere svar handler som bekendt om dybtgående ændringer i vores måde at tænke og leve på. De 40, der stadig kom i Herslev kirke i 90erne, havde rod i en anden kultur end min og mine børns. Den ændring, jeg noterer mig i antallet af kirkegængere, afspejler en ændring i mentalitet. Rammende skitseret i scenarie 2 i Rolf Jensens oplæg og fornemt skildret i Smærup Sørensens Mærkedage : Hvor kodeordene i bondesamfundet var fællesskab, pligtfølelse, ansvar og indordning under givne normer - med alt hvad det så også indebar af elendighed for de ringest stillede så er kodeordene nu individets frihed, selvudvikling, behov, begær, forbrug. Hvad føler du for? Det bedste er de lutherske salmers svimlende tårne af renhed og lys, skriver Søren Ulrik Thomsen. Det er han nok temmelig ene om at synes. Det bedste er snarere en fladskærm eller en firhjulstrækker, for nu at sige det groft, og enhver har ret til et fedt køkken. Du har stadigvæk ansvar ikke så meget for de andre, i hvert fald ikke mere end, at du kan gå, hvis det er det, du har det godt med. For du har først og sidst ansvar for at forme dit eget liv, så det føles rigtigt for dig. Så det er i overensstemmelse med dine egne indre værdier, som 22

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 Prædiken lidt stikordsagtig til Helligtrekongers søndag. Sct. Pauls kirke 3. januar 2016 kl. 16.00. Salmer: 108//362/439/136/ Hvad er det der gør jul til noget særligt /138 Åbningshilsen. Nåde være med

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 1 Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 Gud, lad os lev af dit ord som dagligt brød på denne jord Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig og Herning kl november Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig og Herning kl november Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret. 2. Tekstrække Lemvig 10.30 og Herning kl. 15.30. 20. november 2016 Tekster: Mika 4, 1-5; 1. Kor 3,10-17; Matt 11,25-30. På den tid tog Jesus til orde og sagde: "Jeg priser dig,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28 1 4.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 18. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 90/gloria og 80/76,v.1-2/91//86/439/71/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /93. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere