Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Ungeenheden U.C. Knaps Minde, Silkeborg Kommune Aldersrovej Silkeborg Tlf: Uckm@Silkeborg.dk uckm.silkeborgkommune.dk www. Kirsten Nonbo. Kirsten.Nonbo@Silkeborg.dk Mandag til torsdag , fredag indtil kl , samt weekendtilsyn hos borgere. Studerende deltager ikke i weekend-tilsyn og står ikke til rådighed på tlf. i samme omfang som de fastansatte. Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge x Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de enkelte praktikperioder) Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Børn og unge x Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. x 2

3 Evt. målgruppekarakteristika Flygtninge/indvandrere x Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede Sociale vanskeligheder x Udviklingshæmmede Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling Regional x Kommunal Privat x Hjemkommune: Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Silkeborg Socialpædagogisk ambulant behandling af 14 til 23 årige, samt rusmiddelbehandling af unge under 18 år. 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ungeenhed Anbringelse i egen bolig <18 år Anbringelse i egen bolig >18 år Støtte(Dagophold) <18år Støtte(Dagophold) >18år Forlængelse af efter 18 år => 76.2 Rusmiddelbehandling: Ungerådgivning. Afgrænset samtaleforløb: 6-8 samtaler 11.3/7 Antal unge: afdeling: 4 teams. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: 1 leder 1 afdelingsleder 19 socialpædagoger 1 deltids kontorassistent Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Misbrugsbehandler. x x x Vejledernes navn(e) Marlene Andrea Thestrup Mark Nymann Glyholt Robert Kelemen Henrik Gaarn Bilgrau Line Friis Beck Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Leder, Kirsten Nonbo 4

5 Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. De unge indskrives efter forskellige lovgrundlag. Hovedsagligt efter: og samt og Endvidere rusmiddelbehandling Kerneopgaven er: At støtte unge (visiteret fra kommunen) med behov for socialpædagogisk støtte i at kunne håndtere, begribe og se mening med eget liv ud fra de forudsætninger de har. Karakteristisk for brugergruppen er: Unge, der aktuelt ikke kan bo hjemme, men har brug for støtte til at etablere en selvstændig tilværelse, samt unge hjemmeboende, hvor der er behov for en socialpædagogisk indsats eller / og rusmiddelbehandling. De unge er kendetegnede ved psykosociale problemstillinger. Der kan endvidere være unge tilknyttet, som er diagnosticerede f.eks. ADHD, borderline, OCD. De unge som er tilknyttet UCKM, er primært hjemmehørende i Silkeborg Kommune. De unge frekventerer hovedsageligt uddannelsesinstitutioner i kommunen eller er beskæftigede gennem jobcenteret / UU, praktik eller aktivering. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor På baggrund af den lovmæssige handleplan, planlægges det pædagogiske arbejde i forhold til middel og metoder. I handleplanen fremgår det, hvad målet med opgaven med den unge er. Opgaverne er støttende, indenfor forskellige områder. Herunder støtte til adfærds- og udviklingsmæssige forhold, familieforhold, uddannelse/beskæftigelse, sundhedsforhold, fritids- og venskabsforhold. Støtten kan både tage afsæt i en samtaler mellem pædagogen og den unge, men kan også have en mere praktisk pædagogisk 5

6 karakter. Esempelvis støtte til botræning, indkøb, økonomistyring etc. De unge er tilknyttet ét af de fire teams, der hvert består af 5 socialpædagoger. 1 af pædagogerne er leder på opgaven om den unge, og kan, i den egenskab, uddelegere opgaver til andre i teamet. Teamet er sammensat af 5 forskellige spidskompetencer som er: Misbrug, udadreagerende unge, angst/stille/indadvendte unge, psykiatri samt facilitator for dokumentations processer i teamet. De forskellige kompetencer er til stede i teamet for at sikre, kompleksiteter i de forskellige opgaver. Herunder at sikre kontinuitet og udvikling af opgaverne, så de unge bliver i stand til, at mestre eget liv. Grundlæggende arbejdes der ud fra KRAP: Kognitiv, ressourceorienteret, anerkende pædagogik. Derudover arbejdes der i Silkeborg Kommune ud fra tanken om at inddrage forældre og det øvrige netværk omkring den unge, med udgangspunkt i metoderne Signs of Safety og familierådslagning. Ydermere er der skærpet fokus på inddragelse af frivillige til støtte for den unge. De unge som er indskrevet i rusmiddelbehandling, bliver tilknyttet rusmiddelbehandlere og får herigennem en specifik indsats rettet mod denne problematik. Dette tager udgangspunkt i faserne afklaring af rusmiddelmønsteret, motivation, behandlingsindsats og tilbagefaldsforebyggelse. Tværprofessionelt samarbejde: Udfyldes af institutionen U. C. Knaps Minde samarbejder med kommunale sagsbehandlere, UU-vejledere, 6

7 Faggrupper som institutionen samarbejder med. uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, boligforeninger m.m. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Udfyldes af institutionen Den studerende vil de første 14 dage deltage i det pædagogiske arbejde som føl. Herefter skal der forventes en del alene arbejde, dog med opbakning og feedback fra teamet / kollegerne. Den studerende vil ikke blive sluppet før det er sikret, at den studerende er tryg ved dette. Den faktuelle arbejdstid for den studerende er 32½ timer pr. uge. I de 32½ timer ligger der en opsparing til at den studerende er på indkald. Derudover optjener den studerende afspadsering for aftenarbejde: 1½ time pr. uge forudsat der arbejdes 2 aftener om ugen. Øvrige oplysninger Den studerende skal være i besiddelse af en ren straffe- og børneattest og er omfattet af tavshedspligt. Den studerende skal desuden være i besiddelse af kørekort. Den studerende skal endvidere være i besiddelse af en hvis modenhed, for at kunne distancere sig fra målgruppen. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulere en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. 7

8 Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Uddannelsesmål Udfyldes af institutionen Ej relevant, da UCKM ikke modtager studerende i 1. praktikperiode. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave 8

9 og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: 9

10 Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 10

11 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Uddannelsesmål Udfyldes af institutionen Ej relevant, da UCKM ikke modtager studerende i 2. praktikperiode. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. 11

12 c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) 12

13 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: x 13

14 Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, Uddannelsesmål Hvordan kan en opfyldelse af målene komme til udtryk i institutionen? a)den studerende er initiativrig i forhold til udvikling af bestående tiltag, samt nye, som kan benyttes i den fremtidige praksis. Det betyder, at den studerende forventes at stille spørgsmål til den daglige pædagogiske praksis, og komme med forslag til anden praksis. b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og b)den studerende vil få relevant viden om målgruppens problemstillinger, samt valg af metoder og redskaber til, at opfylde de mål, som er beskrevet i den lovmæssige handleplan. Det forventes, at den studerende er opsøgende og forberedt i forhold til, at indhente relevant viden om målgruppen, via litteratur og vejledere, samt institutionens ledelse. c)den studerende skal være i stand til, at kunne koble teori og praksis, som kommer til udtryk i pædagogiske diskussioner og ved vejledning. Den studerende vil endvidere indgå i relevante kursustilbud, sammen med den øvrige personalegruppe. d)med de mangeartede problemstillinger som målgruppen er kendetegnet ved, 14

15 refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. skal den studerende kontinuerligt reflektere over egen og andres praksis. Endvidere reflekterer over de videnskabsteoretiske tilgange og metoder, der anvendes til løsning af de individuelle problemstillinger. e)det forventes at den studerende, gennem diskussioner i vejledningstimerne samt den daglige pædagogiske praksis, vil opnå en bevidsthed om, hvilke faglige og personlige kompetencer denne besidder. Dette vil gennem praktikforløbet give den studerende et realistisk billede af egen professionsidentitet. Den studerendes kompetencemål vil blive bearbejdet og indgå som en fast del i vejledningen. Den studerende skal kunne argumentere for sit valg af speciale, samt hvad der ligger til grund for, ønsket om at komme i praktik på UCKM. Den studerende skal opnå viden og forholde sig til den gældende lovgivning, herunder også andre politiske reformer, f.eks. Barnets Reform. Forventninger til den studerende: - At den studerende sætter sig ind i Familiesektionens / UCKMs arbejds- og værdigrundlag. - At den studerende sætter sig ind i den daglige pædagogiske praksis, samt indgår aktivt i arbejdet på en positiv og engageret måde. - At den studerende er nysgerrig og reflekterende over egen og kollegaers praksis. - At den studerende er initiativrig i mødet med de unge, for derved at 15

16 skabe en positiv og respektfuld relation. - At den studerende sætter sig ind i den enkelte unges livssituation gennem handleplaner og statusrapporter. - At den studerende er bekendt med, samt overholder tavshedsog oplysningspligten. - At den studerende formår at omsætte ny viden, fra blandt andet vejledning, til praksis. Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og a)den studerende anvender den i de forrige praktikker opnåede viden. Igennem refleksioner, litteratur, vejledning og sparring med kollegerne, udfører sin pædagogiske praksis med den nye opnåede viden. b)den studerende skal kunne anvende metoder og motivere de unge ved, at tilegne sig indsigt i den enkelte unges forudsætninger og ressourcer. c)den studerende skal tilegne sig overblik over de handlemuligheder der er realistiske, i forhold til den enkelte unge. I denne sammenhæng skal den studerende også tilegne sig erfaring omkring forskellen på teori / forskning og de muligheder som i praksis, lader sig realisere. Når teori og praksis kan forenes, forventes det, at den studerende kan koble dette. 16

17 d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. d)den studerende forventes at have forudsætningerne for, at kunne leve op til de krav om etik og forståelse i indsatsen med de unge, på samme vis som den resterende personalegruppe. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. a)det er kendetegnet for U.C. Knaps Minde, at arbejdet indebærer støtte til: Botræning (Bl.a. økonomistyring, rengøring, indkøb og madlavning), sociale kompetencer, konflikthåndtering, fastholdelse af beskæftigelse / uddannelse. Der arbejdes med rusmiddel problematikker såvel behandlings- som rådgivningsmæssigt. Der udover vægtes netværk- og forældre- og tværfagligt samarbejde. b)der arbejdes med dokumentation i form af dokumentation, med afsæt i institutionens dokumentationssystemer. Herunder daglige observationer og kontinuerlige statusrapporter. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i relationen, som indbefatter en anerkendende tilgang. Deri indgår elementer af kognitive metoder og systemisk tænkning. c) Professionens vidensformer, c)arbejdet tager udgangspunkt i den 17

18 faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. enkelte unges handleplan, og dermed implicit den unges problematikker og ressourcer. Der arbejdes derfor ikke, generel ud fra centrale faglige kernebegreber, men ud fra forskellige behandlingsmetoder alt efter de specifikke behov. d)i dag er der sket en samfundsændring som gør, at vi i højere grad end tidligere, skal løse opgaverne lokalt. Evidensbaserede undersøgelser har vist, at det ikke nytter, at ekskludere unge fra det nærmiljø de er født og opvokset i. Derfor tænkes der i dag mere i, hvordan vi kan arbejde inkluderende med de unge i deres eget nærmiljø. Dette har fået den betydning, at det har en afsmittende effekt i forhold til de krav og forventninger, som stilles til det omkringliggende samfund og dermed pædagogens opgave. e)i UCKM skabes der professionsbevidsthed og identitet ved dialog, diskussioner og refleksioner gennem det daglige arbejde. Desuden arbejdes der med dette på møder, kurser og temadage, hvor medarbejderne deltager. f)medarbejderne har et tæt samarbejde med de øvrige instanser, som er en del af de unges professionelle netværk. Dette kan f.eks. være: uddannelsesinstitutioner, UU vejledere, familierådgivere etc. Dette betyder en helhedsorienteret løsning af den unges problemstillinger, og optimal udvikling af den unges ressourcer. 18

19 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Udfyldes af institutionen Den studerende forventes at: Besidde verbale og skriftlige kompetencer. Være afklaret på egen livshistorie. Tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger og handle der ud fra. Være i stand til, at bede om hjælp. Have kendskab til nærmiljøet. Være nærværende og autentisk. Være loyal overfor praksis og trufne beslutninger. Have kørekort. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende deltager i personalemøder, statusmøder, supervision og kurser. Den studerendes arbejdsplan udarbejdes ved opstart i praktik, sammen med vejleder. Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen Litteraturen er afhængig af, de unges problemstillinger i den pågældende periode, og det vil være det afgørende for, hvilken litteratur der er relevant. 19

20 Dette aftales i samarbejde med den respektive vejleder. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Udfyldes af institutionen Der afholdes vejledning med praktikvejleder, hvor den studerende er ansvarlig for, at udarbejde dagsorden og tage referat. Praktikvejlederen er ansvarlig for, at den studerendes målsætning tages op og at der findes relevant litteratur, som kan have betydning for, at den studerendes målsætning bliver opfyldt. Er der evt. tvivl i forhold til, om den studerende kan bestå sin praktik, er det vejlederens ansvar, at indkalde seminaret. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en handleplan, som gerne skulle ende ud i en bestået praktik. Vejledningen vil finde sted en gang om ugen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der skulle opstå bekymringer inddrages ledelsen og seminariet. 20

21 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? a)vi anskuer enhver ung som unik, med ressourcer og muligheder for, at forandre sin egen livssituation. Målet for vores pædagogiske indsats er, at støtte og guide den unge til, at skabe sig en selvstændig tilværelse. Vi fokuserer i samarbejde med den unge på, at skabe en sammenhæng i forhold til, hvilke muligheder og ansvar der ligger i et ungdoms- / voksenliv. I dette ligger implicit de praktiske problemstillinger og følelsesmæssige udfordringer, som den unge har med sig. Vi møder grundlæggende og anerkendende mennesker i troen på, at det enkelte menneske udvikler sig i mødet med andre. Igennem det verbale og nonverbale sprog er vi som mennesker i stand til, at påvirke og dermed skabe en mulighed for forandring. U.C. Knaps Minde har det mål, at den unge skal inkluderes i det omkringliggende samfund, med de muligheder den enkelte har, frem for, at den unge ekskluderes på baggrund af det, som den unge ikke umiddelbart er i stand til. Gennem det samarbejde vi har med den enkelte unge, forsøges det, at 21

22 bibringe den unge den viden og praktiske formåen, som kræves, for at kunne skabe en selvstændig tilværelse ved at vejlede, guide og være rollemodeller for den unge. Som professionel skal vi være os selv bevidste om at vi kun er på besøg i den unges liv for en kortere periode, og derfor planlægge i at den unge skal kunne klare sig selv med støtte fra sit primære netværk, når vi ikke længere er støttepersoner. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? b)de unge som er visiteret til U.C.Knaps Minde, er som oftest kendetegnet ved, at deres opvækst har været præget af problematiske familieforhold og problemstillinger, som har ekskluderet dem i en vis udstrækning. Vi arbejder med den unge og dennes specifikke livsbetingelser og ressourcer, til at udvikle konstruktive muligheder for forandring i deres tilværelse, således at den unge har mulighed for, at udvikle sine sociale kompetencer og der igennem, at udvikle og vedligeholde sit netværk. c)vi oplever den unge, som en del af det omkringliggende samfund. Vi oplever, at de unge til tider kan føle sig ekskludereret ved, at have påtaget sig en rolle, som ikke er forenelig med de gængse normer, eller de kan have påtaget sig en rolle, fordi de har følt sig ekskluderet fra nærmiljøet. I daglig pædagogisk praksis, arbejder vi på, at fastholde de unge i de eksisterende uddannelses tilbud eller anden beskæftigelse. Dette foregår i samarbejde med den unge og den 22

23 pågældende uddannelsesinstitution / beskæftigelsesdel. I en anerkendende tilgang tilstræber vi, at den unge tilegner sig selvværd således, at den unge får en selvfølelse, som fortæller, at han / hun er god nok. d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? d)omsorg i U.C. Knaps Minde ydes ved, at være anerkendende og nærværende i mødet med den unge. I mødet mellem den unge og kontaktpædagoger arbejdes der for, at der opstår en bæredygtig relation, som kan være medvirkende til, at skabe forandring hos den unge. Det er pædagogen som er ansvarlig for, at relationen kan udvikles / udbygges. I forhold til relations arbejde, kan det til tider opleves, som et dilemma, at skulle udfordre relationen, da den er det grundlæggende for al pædagogisk arbejde. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? e) Vi har til opgave at motivere / introducere de unge til eksisterende fritidstilbud i nærmiljøet. f)den unge godkender sin handleplan forud for opstartsmødet. Ligeledes udarbejdes der mundtlige aftaler for samarbejdet med eksterne fagpersoner og pårørende. I daglig praksis, er det som udgangspunkt den unge, som er med til, at definere indholdet for samværet. 23

24 g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? g)i arbejdet med den unge tages der udgangspunkt i dennes handleplan. I særlige sager kan vi søge sparring hos en ekstern psykolog eller anden kollega, som har en særlig kompetence indenfor den unges udviklingspunkt. I det daglige arbejde anvendes dagbogsprogrammet, som er et struktureret arbejdsredskab der giver en kontinuerlig kollegial sparring i forhold til udviklings- og indsatsområder. Vi er i det daglige udfordret af de unges fastholdelse i aktivering herunder uddannelse og anden beskæftigelse, manglende økonomiske muligheder, bolig situation, sociale kompetencer samt evt. misbrug og kriminalitet. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? h)opsøgende arbejde og interventionsformer er ikke vores opgave. Der interveneres selvfølgelig med de unge som er indskrevet. Der er dog en specifik problemstilling, hvor der arbejdes opsøgende, hvilket er rådgivning omkring rusmidler for unge under 18 år og deres pårørende. i)barnets reform samt de pågældende paragraffer , , , , og 11 stk. 1. j)ej relevant. 24

25 k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? k)ej relevant. 25

26 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Udfyldes af institutionen b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og 26

27 relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. Hvilke muligheder er der for at kompensere for 27

28 funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k)kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 28

29 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Udfyldes af institutionen b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 29

30 Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 30

31 31