Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2012

Transkript

1 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2012

2 > Sæsonplan for forår 2012 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 7. februar Kl Professor Ekse Willerslev, Biologisk Institut, Københavns Universitet Jagten på fortidens DNA Tirsdag den 6. marts Kl Vicedirektør, dr.med., Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Speciallæge, ph.d. Jens Fromholt Larsen, Privathospitalet Mølholm Debatmøde om fedmekirurgi Tirsdag den 27. marts Kl Afdelingslæge, dr.med., Daniel Kondziella, Neurologisk klinik, Rigshospitalet Tredive neurologiske eponymer forbundet med nazitiden Tirsdag den 17. april Kl Kl Professor, dr.med., Søren Jacobasen, Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet Autoimmune bindevævssygdomme når forsvar bliver til angreb Generalforsamling

3 Tirsdag den 7. februar Jagten på fortidens DNA fra mammuttens uddøen til menneskets vandring ud i verden Eske Willerslev, professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet Eske Willerslev har kortlagt indvandringen til Nordamerika, fundet år gammel skov under den grønlandske indlandsis og påvist en halv million år gammelt liv i Sibiriens tundra. Ved at videreudvikle DNA-analyser har Willerslev gjort revolutionerende opdagelser inden for evolutionsbiologien på nyt såvel som på fordidigt materiale. Tirsdag den 6. marts Debatmøde om fedmekirurgi Et voksende antal overvægtige bliver behandlet med kirurgi. På mødet præsenteres forskellige synspunkter for, hvorfor der udføres fedmekirurgi og hvorvidt kirurgi er løsningen. Til oplæg og efterfølgende paneldebat har vi inviteret: Torben Mogensen, vicedirektør, dr.med., Hvidovre Hospital, samt Jens Fromholt Larsen, speciallæge, ph.d., Privathospitalet Mølholm.

4 Fedmekirurgi løsningen på fedmeepidemien? Torben Mogensen, vicedirektør, dr.med. Fedmeepidemien raser over hele verden. Et meget stort antal mennesker er svært overvægtige. En del af disse har følgesygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, men mange har ingen symptomer. Er løsningen på fedmeproblemet kirurgi? Der er ingen uenighed om, at patienter med følgesygdomme skal opereres, idet der med gastricbypass sker en helbredelse eller kraftig forbedring af følgesygdommene, men gælder det også alle andre? Historien om fedmekirurgi er lang, med mange tragiske eksempler. Hvem husker ikke shuntoperationerne, som medførte stort vægttab, men også alvorlige bivirkninger? Eller clipsning af mavesækken. Nemt, men ingen effekt. Og nu kommer de nye operationer. Ved vi nok om bivirkningerne, til at man bare skal operere alle. Vi ved, at det kræver livslang ændring af livsstilen samt vitamintilskud. Hvad hvis patienterne ikke kan holde diæten? Hvad med på lang sigt? Indlægget vil problematisere, at man bare opererer løs på raske mennesker. Hvorfor fedmekirurgi? Jens Fromholt Larsen, ph.d., Privathospitalet Mølholm Operation for sygelig overvægt er ikke en ny behandling, hverken i Danmark eller i udlandet. Det nye er at fedme globalt har antaget epidemisk karakter, således at 15% af den europæiske befolkning og 30% af den nordamerikanske befolkning er fede. Desværre har livsstilsændringer eller farmakologisk behandling ikke ændret denne udvikling.

5 Inden for de seneste 20 år er der udviklet minimalt invasivt kirurgiske metoder, som kun tilbydes sygeligt overvægtige patienter. Kirurgi for en livsstilssygdom som fedme anses af mange, både i den generelle befolkning og blandt politikere og sundhedsarbejdere, som en meget kontroversiel behandling, samfundet ikke bør anvende ressourcer på. Indlægget tager bl.a. sigte på at berettige fedmekirurgien ud fra både patient og samfundsmæssig synsvinkel. Tirsdag den 27. marts Tredive neurologiske eponymer forbundet med nazitiden Daniel Kondziella, afdelingslæge, dr.med., Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Den tyske neurovidenskab fra 1920 erne var i absolut verdensklasse. Hitlerregimets indtog forandrede dog forskningsmiljøerne i Berlin og det øvre Tyskland radikalt. Forfølgelsen af jøderne og andre minoriteter betød, at Tyskland mistede mange af sine mest profilerede forskere. Talrige tyske og østrigske læger blev aktive inden for nationalsocialisternes (NS) eutanasiprogrammer. Foredraget præsenterer 30 neurologiske eponymer fra 29 læger og forskere, som levede under nazitiden. Blandt disse er ofre, som blev tvunget til at forlade landet eller blev myrdet i koncentrationslejre; modstandere, som risikerede akademisk karriere og ofte livet; opportunister, som publicerede på hjerner fra eutaniserede børn, og medhjælpere, som var direkte involveret i planlægning og udføring af NS-eutanasi-programmer.

6 Tirsdag den 17. april Autoimmune bindevævssygdomme når forsvar bliver til angreb Ny patogenetisk viden og biologisk behandling Søren Jacobsen, professor, dr.med., Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet Typiske eksempler på autoimmune bindevævssygdomme omfatter systemisk lupus erythematosus (SLE) og reumatoid artrit (RA). Disse sygdomme optræder hos genetisk disponerede individer, men miljøfaktorer spiller en væsentlig rolle for at udløse sygdommene, som blandt andet er karakteriserede ved forekomst af sygdomsspecifikke autoantistoffer. Den sygdomsskabende proces grunder i begge tilfælde i immunsystemets reaktion på en abnorm stimulation, som henholdsvis består af ikke-clearet cellekernemateriale og ændrede proteiner; forhold som i begge tilfælde kan tilskrives forskellige eksterne påvirkninger af individet. Biologiske lægemidler er en forholdsvis ny behandlingstilgang, som består i selektiv at blokere signaleringsveje mellem immunceller eller slet og ret at fjerne dem fra kroppen. Hvorvidt disse nye behandlingstiltag står mål med den nye patogenetiske viden vil blive diskuteret.

7 > bestyrelsen Præsident, professor, ph.d. Peter Bytzer Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus Vicepræsident, professor, overlæge, dr.med. Jacob Rosenberg Kirurgisk Afdeling D Herlev Hospital Prodekan, professor, dr.med. Birthe Høgh Børneafdelingen Hvidovre Hospital Vicedirektør Torben Mogensen Hvidore Hospital Overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Læge Dorthe Skovgaard Diagnostisk Center Rigshospitalet Speciallæge, ph.d., HD Helge Kjersem GSK-Pharma Forskningslektor, overlæge, dr.med. Mogens Fenger Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital Alment praktiserende læge Merete Sass Sørensen København Alment praktiserende læge Anders Beich København Adj. professor, SDU, ph.d. Torben Hansen Med/endokrinologisk Afdeling, Steno Diabetes Center Professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Læge, ph.d. Aleksander Krag Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdelingslæge, dr.med. Anja Pinborg Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

8 Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon kms@dadl.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Peter Bytzer præsident Jacob Rosenberg vicepræsident