Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Transkript

1 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014

2 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl : Tirsdag den 7. oktober kl : Tirsdag den 18. november kl : Professor, overlæge Gitte Moos Knudsen, Neurocentret, Rigshospitalet Billeddannelse af hjernens molekyler og funktion er det klinisk anvendeligt? Professor Gunna Christiansen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Consumergenetics omet og Forbrugeren Debatmøde Professor Torsten Lauritzen, Institut for Folkesundhed Almen Medicin, Aarhus Universitet Screening for type 2 diabetes og risiko for hjertekarsygdom Enhedschef, professor, dr. med. Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Systematisk eller opportunistisk screening for risiko for hjertekarsygdomme? 2

3 Tirsdag den 23. september 2014 kl Billeddannelse af hjernens molekyler og funktion er det klinisk anvendeligt? Professor, overlæge Gitte Moos Knudsen, Neurocentret, Rigshospitalet Billeddannende teknikker, såsom positronemissionstomografi (PET) kan sammen med nye radiosporstoffer afbilde fundamentale dele af hjernens neurotransmission, metabolisme og proteiner. Magnetisk resonans billeddannelse (MRI) har ligeledes gennem de senere år været under kraftig udvikling, således at man nu bl.a. kan visualisere hjernens netværk, ligesom man fortsætter med at kortlægge hjernens funktioner, når den arbejder. Foredraget vil gennemgå principperne for disse billeddannende metoder og giver en oversigt over, hvor langt man er nået med de forskningsmæssigt. Det vil også berøre de kliniske områder, hvor metoderne allerede i dag kan bidrage diagnostisk eller behandlingsmæssigt, f.eks. indenfor bevægelsesforstyrrelser, lægemiddeludvikling eller neurodegenerative sygdomme. 3

4 Tirsdag den 7. oktober 2014 kl Consumergenetics omet og Forbrugeren Professor Gunna Christiansen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet For 99$ kan man købe en genom-undersøgelse direkte til forbrugeren fra firmaet 23andMe. Undersøgelsen er baseret på identifikation af variationer i arvemassen, de såkaldte single nucleotide polymorphisms (SNP) der findes ved ca. hver 200 baser i genomet. De fundne variationer er karakteristiske for den enkelte person, og korrelerer man variationerne med sundhedsoplysninger indsamlet fra den undersøgte og fra en stor mængde andre personer, vil man kunne beregne, om den undersøgte har en gennemsnitlig, en forhøjet eller en lavere risiko for at udvikle over 200 forskellige sygdomme og tilstande, en genetisk risikoprofil. SNP testen reproducerbar og data er præcise, men for multifaktorielle, komplekse sygdomme er risikovurderingen usikker. De komplekse etiske dilemmaer, der knytter sig til forbruger-genetik som paternalisme, ret til viden/ikke-viden, information og rådgivning samt konsekvenser for sundhedsvæsnet bliver diskuteret. Kromosom 2 GAAATCATCAAGCCTAGGTCAGCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerAlaProPheSerPheLeuSer GAAATCATCAAGCCTAGGTCAGCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerAlaProPheSerPheLeuSer Homozygot GAAATCATCAAGCCTAGGTCAGCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerAlaProPheSerPheLeuSer GAAATCATCAAGCCTAGGTCATCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerSerProPheSerPheLeuSer Heterozygot SNP GAAATCATCAAGCCTAGGTCATCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerSerProPheSerPheLeuSer GAAATCATCAAGCCTAGGTCATCACCTTTTAGCTTCCTGAGC GluIleIleLysProArgSerSerProPheSerPheLeuSer Homozygot SNP SNP på kromosom 2 Der zoomes ind på kromosom 2 (øverst), så en SNP illustreres. Hos homozygote ses G (grøn) på begge kopier af kromosom 2. Hos en heterozygot med SNP ses G (grøn) på det ene kromosom 2 og T (rød) på det andet. Hos personer med dobbelt SNP ses T (rød) på begge kromosom 2. 4

5 Tirsdag den 18. november 2014 kl Debatmøde Screening for type 2 diabetes og risiko for hjertekarsygdom Professor Torsten Lauritzen, Institut for Folkesundhed Almen Medicin, Aarhus Universitet I 2012 konkluderede et Cochrane review, at helbredstjek ikke reducerede sygelighed eller dødelighed. De inkluderede studier var alle fra før 1992, og kun få er udført i almen praksis. Almen praksis synes at have bedre betingelser end andre institutioner for at finde patienter med ikke-erkendt sygdom eller risiko for sygdom. På mødet vil resultater fra helbredsundersøgelser i almen praksis blive fremlagt inklusiv nyeste resultater fra ADDITION studiet (Anglo-Dutch-Danish study of intentive treatment in people with screen detected diabetes in primary care). På basis af de hidtidige erfaringer opfordres praktiserende læger til at iværksætte tidlig opsporing af diabetes og risiko for hjerte-kar-sygdom blandt egne patienter, f.eks. via opportunistisk screening, som tager udgangspunkt i en højrisikostrategi. Tirsdag den 18. november 2014 kl Systematisk eller opportunistisk screening for risiko for hjertekarsygdomme? Enhedschef, professor, dr. med. Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Så snart et helbredsproblem bliver massivt nok, rejses spørgsmålet, om man skal screene for tidlige tilfælde eller for risiko for det pågældende helbredsfænomen. Screening er et tveægget sværd, idet det kan føre til sygeliggørelse og overbehandling uden samtidig at have effekt på de sygdomme, man ønsker at forebygge. Derfor har 5

6 6 WHO opstillet nogle meget skarpe krav, inden en systematisk screening indføres. Et af kravene omhandler, at der skal være en effekt på incidensen og dødeligheden af den pågældende sygdom. Screening for risiko for hjertekarsygdom har været gennemført siden 60 erne. Tidligere undersøgelser har konkluderet, at en screening ikke har effekt på udviklingen af hjertekarsygdom, men disse undersøgelser har været kritiseret for metodesvagheder. Inter99 er den seneste af disse undersøgelser, og det netop publicerede resultat viser som tidligere undersøgelser ingen effekt. Inter99 studiet viste, at en mulig grund til den manglende effekt var, at man ikke fik fat i de personer med størst behov for intervention. En anden forklaring kunne være, at det er svært at holde fast i en livsstil, som er anderledes end det, strukturen i samfundet byder befolkningen. Havde strukturen i samfundet vist vejen for rimelig sund levevis, ville de generelle sundhedsråd formentlig være tilstrækkelige folk er ikke dumme. På trods af den massive evidens for at et generelt helbredstjek ikke virker, er der fortsat læger som støtter tanken. Måske fordi det virker intuitivt rigtigt på trods af al evidens.

7 > bestyrelsen Præsident, klinikchef, overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Vicepræsident, centerleder, professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Nationalt Center for Demens, Rigshospitalet Vicedirektør Torben Mogensen Hvidore Hospital Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Tilsyn & Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Læge, ph.d. Jakob Burcharth Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling D, Herlev Hospital Speciallæge Ida-Marie Stender Hudklinikken på Jægersborg Allé Speciallæge Christian Freitag Holte Lægehus Professor, overlæge, dr. med Niels Kroman Brystkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Klinikchef, overlæge Karen Vitting Andersen Pædiatrisk Klinik, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Alment praktiserende læge Merete Sass Sørensen København Læge, ph.d. Signe Westring Worm Epidemiklinikken, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Anja Pinborg Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital 7

8 Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon kms@dadl.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Ida Hageman præsident Gunhild Waldemar vicepræsident 8