Sundhedsudvalget Task force for rationel medicinanvendelse Status forelægges februar/marts 2016 Videotolkning - hospitaler

Transkript

1 Punkt nr. 3 - Proces for budget Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Økonomi Opgang Blok A Afsnit 1. sal Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Telefon Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 14. januar 2016 Oversigt over analyser Forretningsudvalget Gevinstrealisering sundhedsplatform Gevinstrealisering sterilcentraler Benchmarking Samordning og konkurrenceudsættelse Center for Ejendomsdrift Transportområdet, herunder taxakørsel Konsulentydelser Administrative besparelser Montebello Proces Der vil blive givet en status / oplæg til drøftelse på budgetseminaret Sundhedsudvalget Task force for rationel medicinanvendelse Status forelægges februar/marts 2016 Videotolkning - hospitaler Psykiatriudvalget Ældrepsykiatrisk behandling Sag forelægges marts 2016 Treårsplan Sag forelægges juni 2016 Tværsektorielt udvalg Videotolkning - praksis Sag forelægges marts 2016 It- og afbureaukratiseringsudvalget Slutbrugerredskaber og -serviceniveauer Printområdet Datakapacitet Miljø- og trafikudvalget Trafikanalyser Sag forelægges april/maj Sag forelægges april/maj Sag forelægges april/maj Løbende orientering

2 Punkt nr. 3 - Proces for budget Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Økonomi Opgang Blok A Afsnit 1. sal Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Telefon Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 14. januar 2016 Overordnet tidsplan for budgetlægningen Forberedelse og afholdelse af budgetseminar Den 26. januar forretningsudvalget forelægges overordnet tidsplan for budgetlægningen, Den 12. april forretningsudvalget forelægges en vurdering af rammer for budget , Den april budgetseminar for regionsrådet, Den 19. april møde mellem forretningsudvalget og RMU om vurderingen af rammerne for budget Budgetdrøftelser i de stående udvalg og forretningsudvalget På møder i april og maj. Opfølgning på økonomiforhandlingerne med regeringen. Den 14. juni regionsrådet orienteres om økonomiforhandlingerne. Udarbejdelse af endeligt budgetforslag Den 9. august budgetseminar for regionsrådet med indledende gennemgang og drøftelse af budgetforslaget. Budgetforhandlinger Den 9. august førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget, Den 16. august førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet, Den 23. august RMU drøfter budgetforslaget og afgiver herefter høringssvar senest den 24. august 2016, Den 24. august frist for fremsættelse af budgetspørgsmål kl. 12, Den 31. august møde i Kommunekontaktudvalget med henblik på drøftelse af udkast til rammeaftaler på det sociale område samt udviklingsbidrag,

3 Punkt nr. 3 - Proces for budget Bilag 2 - Side -2 af 3 Ultimo august/primo september - politiske forhandlinger Den 13. september andenbehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget, Den 15. september frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12, Den 20. september andenbehandling af budgetforslaget i regionsrådet. Tidsplanen vil senere kunne blive revideret, når der, efter at resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger, er taget stilling til i hvilket omfang, der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle effektiviseringsforslag for hospitaler, virksomheder og administration. Side 2

4 Tid Jan FU Feb Mar Apr Maj Juni August Tids- og procesplan Første vurdering af de økonomiske rammer 2017 Forslag til budget Punkt nr. 3 - Proces for budget Bilag 2 - Side -3 af 3 RR Budgetseminar status allerede besluttede effektivisering og forslag til nye effektiviseringer Økonomiaftale orientering Udvalg Plan for udvalgets budgetproces Første udvalgsdrøftelse: effektiviseringsforslag og nye initiativer Anden udvalgsdrøftelse: effektiviseringsforslag og nye initiativer

5 Punkt nr. 4 - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015 Bilag 1 - Side -1 af 1 Standardiseret oversigt til indberetning på driftsvirksomhed Nettodriftsvirksomhed - udgiftsbaseret Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Forbrug pr. 31. december Fremskrevet forbrug Forventet årsresultat (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) 1 Sundhed, ekskl. fkt Sygehusvæsen Sygesikring m.v. (ekskl Medicin) Medicin Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Regional udvikling, ekskl. fkt Andel af fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på driftsvirksomhed 1 Sundhed, ekskl. fkt Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat På baggrund af en vurdering medio januar forventes på sundhedsområdet under ét mindreforbrug. Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet vil være et mindreforbrug på 42 mio. kr. Det oprindelige budget for 2015 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen. Der er i årets løb omdisponeret 116 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a. som følge af regnskabstekniske forhold. 3 Regional udvikling, ekskl. fkt På regional udvikling forventes budgetoverholdelse. Standardiseret oversigt til indberetning på anlægsvirksomhed Bruttoanlægsudgifter Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling i sidste regnskabsår overført (genbevilget i) til nyt regnskabsår Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug pr. 31. december Forventet årsresultat (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) 1 Sundhed heraf kvalitetsfondsprojekter Regional udvikling Fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på anlægsvirksomhed 1 Sundhed - heraf kvalitetsfondsprojekter 3 Regional udvikling 4 Fælles formål og administration Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat På baggrund af en vurdering medio januar forventes under ét mindreforbrug. Jf. ovenfor. Kontaktperson Navn Telefon Epost

6 Punkt nr. 7 - Dispositionsforslag for Ny Retspsykiatri Sankt Hans Bilag 1 - Side -1 af 36

42 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 1. december 2015 Høringssvar fra erhvervs- og vækstudvalget opdatering af kongeindikatorer Erhvervs- og vækstudvalget har drøftet forslag til opdatering af kongeindikatorerne med relevans for udvalgets område. Udvalget følger udviklingen i hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation i forbindelse med de kvartalsvise rapporteringer. Udvalget kan konstatere, at der er en positiv udvikling i hjemtagningen af midler. Det er udvalgets opfattelse, at der med den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer er skabt et stærkt fokus på at tilvejebringe eksterne midler til at udvikle regionens excellente forskningsmiljøer i samspil med erhvervslivet og med øvrige videninstitutioner. Fx vil bevillingen fra Novo Nordisk Fonden på 2,8 mia. kr. til etablering af et nyt Diabetescenter ved Herlev Hospital bidrage til at skabe et internationalt attraktivt forskningsmiljø til gavn for patientbehandling og vækst. Udvalget bakker op om, at kongeindikatoren justeres, således at der fra 2016 måles på hjemtagne midler fra både hospitaler, centre og virksomheder i Region Hovedstaden som organisation. Udvalget vurderer, at det vil bidrage til at styrke fokus på området og dermed på udviklingen af ekspansive videnmiljøer i Region Hovedstaden. Udvalget anbefaler, at det nuværende ambitionsniveau på 100 mio. kr. årligt hæves, når der foreligger erfaringer på området. Udvalget er enig i forslag om, at kongeindikatoren CO2 fortsætter uændret, og at målinger af reduktion i CO2 udledningen for regionen som organisation og som geografi kan bruges til at følge op på realisering af ReVUS mål om fossilfrihed og den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol.

43 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for It, Medico og Telefoni Til: Forretningsudvalget Borgervænget 7, København Ø Telefon Direkte Mail IMT@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 1. december 2015 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer It- og afbureaukratiseringsudvalget takker for muligheden for at kommentere på forslag til opdatering af kongeindikatorer. Der er i henhold til styrelsesvedtægten ingen af kongeindikatorerne, som ligger indenfor It- og afbureaukratiseringsudvalgets politikformulerende område, hvorfor udvalget som enhed kun har begrænsede kommentarer til sagen. Der er imidlertid flere af udvalgets medlemmer, som kun sidder i dette udvalg, og derfor ønsker at kommentere individuelt på sagerne. Udvalgets bemærkninger Udvalget har som generel bemærkning til sagen, at der bør stræbes efter at tage udgangspunkt i data, som allerede eksisterer, således at unødigt bureaukrati undgås. I forhold til kongeindikatoren for Høj faglig kvalitet bemærker udvalget, at det er vigtigt, at skiftet til kliniske kvalitetsdatabaser ikke medfører et registreringspres, som er skævvredet i forhold til den kliniske hverdag. Kerneydelsen patientbehandling - bør fortsat have højeste prioritet. Individuelle bemærkninger Lise Müller ønsker at udtrykke særskilt bekymring for om valget af de kliniske kvalitetsdatabaser som indikator for Høj faglig kvalitet vil betyde, at registreringer får forrang for patientbehandling. Hun finder det væsentligt, at det altid er patientens situation, der styrer forløbet. Karsten Skawbo-Jensen bemærker hertil, at udviklingen af kvaliteten i sundhedsvæsenet er vigtig, og at det i denne sammenhæng er et stort fremskridt, at man overgår til at anvende kliniske kvalitetsdatabaser som indikator for Høj faglig kvalitet.

44 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 2 - Side -2 af 2 Pia Illum bemærker i denne sammenhæng, at det er vigtigt at de data, der anvendes er tidstro, for derved at sikre, at data er valide og for at undgå dobbelt registrering og samtidig sikre, at registrering bliver medregnet i den faktiske arbejdstid og således sikre det rette udstyr på rette sted. Dog understreger hun, at kerneydelsen til enhver tid går forud for registrering. Randi Mondorf tilføjer til drøftelsen, at det må være en ledelsesmæssig opgave at sikre, at registreringerne gøres meningsfulde for medarbejderne, herunder også i forhold til at afklare og synliggøre, hvornår det tidsmæssigt giver mening at foretage dem. Med venlig hilsen It- og afbureaukratiseringsudvalget Side 2

45 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 1. december 2015 Høringssvar fra miljø- og trafikudvalget - opdatering af kongeindikator Miljø- og trafikudvalget følger udviklingen i regionens CO2-udledning tæt. Der er netop udarbejdet klimaregnskaber for regionen som virksomhed for 2013 og De viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til I samme periode har regionen øget den undgåede CO2- udledning, som følge af mere genanvendelse af affald, med 21 %. Den samlede CO2- udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til ton mod tons i Udvalget finder det positivt, at der har været et fald i CO2-udledningen og i sparet CO2 fra 2013 til Vejen mod fossilfrihed i energiforsyning og transportsektor er en gradvis CO2-reduktion. Det er udvalgets opfattelse, at Region Hovedstaden med den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol og konkrete initiativer både i forbindelse med realisering af ReVUS og det strategiske indsatsområde grøn drift og udvikling vil bidrage til at øge fokus på reduktion af CO2-udledning for såvel Region Hovedstaden som organisation og som geografi og dermed sikre opfyldelse af målet om fossilfrihed i Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for regionen som virksomhed forventes at foreligge primo 2016.

46 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 4 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 10. december 2015 Sundhedsudvalgets høringssvar i forhold til årlig opdatering af kongeindikatorer i fokus og forenkling Sundhedsudvalget ønsker at takke for muligheden for at kommentere på opdateringen af kongeindikatorer. Sundhedsudvalget har forholdt sig til kongeindikatorerne vedrørende patientens situation styrer forløbet og høj faglig kvalitet, da det kun er disse, der er relevante for sundhedsområdet. Patientens situation styrer forløbet Sundhedsudvalget finder det hensigtsmæssigt, at den løbende patienttilfredshedsundersøgelse nu bredes ud på hospitalerne. Det vil være relevant at evaluere formuleringen af spørgsmål hen ad vejen. Sundhedsudvalget vil dog allerede nu komme med forslag til ændring: Er du alt i alt tilfreds med den måde dit besøg i ambulatoriet forløb på? Høj faglig kvalitet Sundhedsudvalget finder det meningsfuldt at bruge data fra de kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator, da det er data, som klinikerne selv har været med til at definere som relevante. Det giver god mening at bruge dem i denne sammenhæng. Det fremgår dog ikke tydeligt, at det kun er de for den enkelte afdeling relevante databaser, der skal inddrages i afdelingens driftsmålsstyring. Endvidere fremgår det ikke tydeligt om ambitionsniveauet, der er sat til 80 % målopfyldelse, skal gælde for hver enkelt kvalitetsdatabase, eller om det henviser til den gennemsnitlige efterlevelse. Såfremt der er tale om et gennemsnit, består dette mål af data fra omkring 600 målepunkter. Der vil derfor kunne gemme sig dårlige målinger bag et fint gennemsnit. Derfor finder sundhedsudvalget det vigtigt, at målet suppleres med et søjlediagram (der henvises til figur 2 i bilag om de kliniske kvalitetsdatabaser),

47 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 4 - Side -2 af 2 der viser, hvordan niveauet ligger i den enkelte kvalitetsdatabaser, så der kan sættes ind de steder, hvor det ser dårligst ud. Sundhedsudvalget ønsker at vide, om der foreligger retningslinjer for, hvor ofte målene i de enkelte kliniske databaser må ændres og af hvem. Såfremt der ikke findes retningslinjer, bør dette specificeres. Med venlig hilsen på vegne af sundhedsudvalget Karin Friis Bach Formand for sundhedsudvalget Side 2

48 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 5 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 18. december 2015 Høringssvar fra Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vedr. ambitionsniveau for kongeindikatorer og driftsmål Kongeindikatorer Udvalget kan tilslutte sig om forslaget om både kongeindikatorer og ambitionsniveau for "Patientens situation styrer forløbet" og "Høj faglig kvalitet". Hvad angår ambitionsniveaet for "Patientens situation styrer forløbet" ønsker udvalget, at der efter et år tages stilling til, om ambitionsniveauet skal hæves. Udvalget ønsker at få beskrevet de kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på en uddybende forklaring af, hvordan de kan anvendes til at følge kvaliteten. Driftsmål Udvalget kan tilslutte sig forslag om nye mål for afsendelse af epikriser og ser frem til at se administrationens forslag til et ambitionsniveau for målet primo Hvad angår driftsmål om akutte genindlæggelser ønsker udvalget at få præciseret, at akutte genindlæggelser måles på genindlæggelser inden for 30 dage uanset hvilken diagnose man indlægges for.

49 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE Dato: 6. januar 2016 Psykiatriudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. Af Kongeindikatorer er det relevant for Psykiatriudvalget at give bemærkninger til Patientens situation styrer forløbet samt Høj faglig kvalitet, som måles på baggrund af de tilhørende driftsmål tilfredshed og kliniske kvalitetsdatabaser. Derudover er det særlig relevant for Psykiatriudvalget at give bemærkninger til driftsmålene udredning inden for 30 dage, akutte genindlæggelser samt tvang. Kongeindikatorer Psykiatriudvalget har drøftet kongeindikatorer for Patientens situation styrer forløbet. I lighed med sidste års høringssvar er det Psykiatriudvalgets opfattelse, at spørgsmålene bør formuleres anderledes, så de giver et bedre indtryk af patientens reelle oplevelser af forløbet. Udvalget foreslår endvidere, at ambitionsniveauet hæves, så det er mere ambitiøst, idet den nuværende målopfyldelse viser, at ambitionsniveauet næsten er nået. Kongeindikatoren Høj faglig kvalitet måles i kraft af kliniske databaser. Det er Psykiatriudvalgets vurdering, at databaserne bør udvides med patientindrapporterede data som led i vurderingen af den faglige kvalitet. Driftsmålsstyring Psykiatriudvalget bakker op om, at ambitionsniveauet for driftsmålet udredningen inden 30 dage fastlægges til 80 % for både voksen og børne- og ungdomspsykiatri. Som ved sidste års høring er det Psykiatriudvalgets opfattelse, at der bør være tal for akutte genindlæggelser inden for 7 dage på det psykiatriske område. Årsagen er, at genindlæggelser efter 7 dage i nogle situationer kan være fagligt fornuftige fx i forbindelse med medicinregulering eller lignende. Desuden bør ambitionsniveauet differentieres, idet udgangspunktet for genindlæggelser i hhv. somatik og psykiatri er meget forskelligt, og det er afgørende, at der sættes realistiske opnåelige mål i driftsmålsstyringen.

50 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -2 af 2 Hvad angår driftsmålet tvang følger ambitionsniveauet den landsdækkende monitorering, hvilket udvalget finder hensigtsmæssigt. Med Venlig hilsen På vegne af Psykiatriudvalget Karsten Skawbo-Jensen Side 2

51 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Til: Bilag 1 Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 19. december 2015 JU Kongeindikatoren for klinisk kvalitet Kongeindikatoren for klinisk kvalitet er blevet til ud fra et ønske om at finde en overordnet indikator for den samlede sundhedsfaglige kvalitet i hospitalsvæsenet. Det er via denne indikator muligt at dykke ned i data og få indsigt i, hvad det er, der over tid er sket, og som har medført en såvel positiv som negativ udvikling. Indikatoren er endvidere udviklet i overensstemmelse med regionsrådets ønske den 10. marts 2015 om at ændre kongeindikatorerne fra "uventede dødsfald" og "akutte genindlæggelser" til "klinisk kvalitet. Der findes godt 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database har et antal indikatorer, typisk 5 15, hvoraf de fleste har en standard for god kvalitet. Indikatorerne, som udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde og de tilhørende standarder er fastsat af fagspecialister på tværs af hele landet og indikatorerne opdateres typisk en gang årligt i forbindelse med nationale audit i den enkelte database. En indikator kunne fx være andelen af patienter med apopleksi, der bliver behandlet med blodfortyndende behandling (trombolyse) inden for en time efter ankomst til hospitalet. Standarden er her sat til 75%. Det er vigtigt der leves op til standarden for denne indikator, da hurtig behandling kan være afgørende for patients fremtidige førlighed. Kongeindikatoren måler hvor stort et antal af indikatorerne i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der er opfyldt ud af det samlede antal indikatorer. Beregningen bygger således på allerede eksisterende datakilder uden behov for ny indsamling af data. Kongeindikatoren (andel) udregnes på følgende vis 1 : Summen af indikatorer, hvor standarden er opfyldt summen af alle indikatorer, der har en fastsat standard Kongeindikatoren er således et udtryk for, i hvilken udstrækning Region Hovedstaden lever op til de til enhver tid fastsatte kvalitetsindikatorer og standarder på tværs af sygdomsområder. Kongeindikatoren dækker sygdomsområder, som bl.a. er kendetegnet ved at omfatte de store, de dyre og de alvorlige sygdomme. Psykiatrien er indeholdt. Målsætningen er, at Region Hovedstaden skal have en gennemsnitlig målopfyldelse på 80% på tværs af alle databaser. 1 I Kongeindikatoren vægtes alle databaser ens både for at understrege, at det er vigtigt at følge kvalitet i alle sygdomsområder, men også for at undgå at små databaser med mange indikatorer ikke fylder uforholdsmæssigt meget. Dette sker ved at summere alle databasernes individuelle andel og dividere med antal af databaser. Standarden anses i øvrigt som opfyldt, såfremt den er statistisk opfyldt (det vil sige, at den fastsatte standard ligger inden for konfidensintervallet).

52 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -2 af 8 Det væsentlige er, at driftsmålsstyringen med denne kongeindikator i høj grad får fokus på kerneydelsen, som mange forskellige afdelinger og specialer bidrager direkte til. Det medvirker til at give øget ledelsesfokus og opmærksomhed på, hvilken faglig udvikling der er indenfor de enkelte specialer og dermed medvirker til at fremme implementering af kvalitetsforbedringer på et sygdomsområde på afdelingsniveau. Den øgede ledelsesopmærksomhed på de indikatorer som fagfolkene har fastsat kan medvirke til, at kongeindikatoren kan flyttes over tid, men der er grænser for hvor meget, da den jo til stadighed opdateres med nye indikatorer i takt med den faglige udvikling. Man kunne også forestille sig, at hvis kongeindikatoren fx viser en konstant værdi på 80% over 3 år, at det således reelt ville være udtryk for en forbedring for patienterne, da der som nævnt bagved ligger en faglig udvikling. Datagrundlaget for beregningen er det samme på tværs af afdelinger (specialer), hospitaler og regioner og leveres i dag af regionernes kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i generisk form til de regionale ledelsesinformationssystemer, som i Region Hovedstaden hedder FLIS. Regionen modtager på nuværende tidspunkt data fra ca. 43 databaser (se bilag 1). Alle databaser forventes implementeret inden udgangen af Bispebjerg Frederiksberg Hospital har kørt pilottest af de kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator siden august Nedbrydning af kongeindikatoren på organisatorisk niveau Det er muligt at bryde indikatoren ned på relevante organisatoriske niveauer. F.eks. kan indikatoren beregnes på hospitalsniveau. Det er dog ikke andelen af opfyldte indikatorer, der opnås på det enkelte hospital, der er mest interessant, men derimod ledelsens og kvalitetsafdelingens mulighed for at dykke ned i data og få et hurtigt overblik og indsigt i, hvilke indikatorer hospitalet ikke lever op til. De enkelte afdelinger har allerede adgang til de relevante databaser, som er tilknyttet afdelingen. Der kan således umiddelbart følges op direkte i forhold til de enkelte sygdomsområder, da man kan se, på hvilke hospitaler og afdelinger samt i hvilke specialer, de fastsatte standarder ikke er opfyldt og hvad der er sket over tid. Dette overblik skal kunne tilgås via FLIS, hvilket skønnes at betyde væsentlige tidsbesparelser i forhold til, hvis opgørelserne skulle udarbejdes manuelt af de enkelte hospitalers kvalitetsafdelinger. Præsentation af data for kongeindikatoren klinisk kvalitet I det følgende præsenteres de data som er i spil i forbindelse med brug af kongeindikatoren, som de aktuelt ser ud. Princippet er helt overordnet, at man fra det samlede resultat af kongeindikatoren i regionen (se figur 1) kan trykke sig ned på resultatet på de enkelte hospitaler (se figur 2) og dernæst resultatet på de enkelte afdelinger og dernæst ned på de enkelte indikatorer og (med de rette rettigheder) i sidste ende helt ned på den enkelte patient (figur 4 og figur 5). Dermed er der mulighed for i sidste ende, at gennemgå de enkelte patientforløb. Figur 1 3 vil primært have interesse for de øverste ledelsesniveauer i regionen, mens de øvrige figurer har detaljeret indhold beregnet til hospitalsledelsesniveauet og klinikerne på de enkelte afdelinger. Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at kongeindikatoren er forskelligt sammensat fra hospital til hospital, da det er forskelligt hvilke specialer og dermed databaser, som findes på de enkelte hospitaler. Kongeindikatoren kan dermed heller ikke direkte anvendes til at benchmarke eller sammenligne hospitalernes resultater med hinanden. Det er således ikke primært det samlede resultat, der er interessant, men derimod muligheden for ledelsen, kvalitetsafdelinger, klinikere m.fl. for hurtigt at få et overblik og dykke ned i data på de relevante organisatoriske enheder, som en kvalitetsdrøftelse så kan tage udgangspunkt i. Side 2

53 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -3 af 8 Figur 1: Viser resultatet af kongeindikatoren på regionsniveau samt for Bispebjerg Frederiksberg Hospital, hvorved man kan få et indtryk det enkelte hospitals bidrag til Region Hovedstadens samlede resultat Bag et tilfredsstillende gennemsnit kan der gemme sig utilfredsstillende resultater i de enkelte databaser. Derfor suppleres kongeindikatoren på regionsniveau med en præsentation som viser, hvor stor en del af indikatorerne med fastsatte standarder som Region Hovedstaden lever op til i de enkelte databaser (se figur 2). Herved kan man få et samlet overblik og kan rette fokus på de databaser, som har en lav målopfyldelse. Man kunne fx vælge at sætte fokus på databaser, som har en målopfyldelse på mindre end 40%, Side 3

54 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -4 af 8 Figur 2: Illustration af, hvordan man kan få et overblik over andelen af indikatorer med fastsatte standarder, som er opfyldt i de enkelte databaser. Hver enkelt søjle repræsenterer en kvalitetsdatabase. På tilsvarende vis som data kan præsenteres på regionsniveau med hospitaler (jf. figur 1) kan resultaterne illustreres på hospitalsniveau med afdelinger. Figur 3: Viser resultatet af kongeindikatoren på hospitalsniveau. Her er vist geriatrisk afdelings bidrag til hospitalets samlede resultat. Endelig kan man trykke sig videre i systemet og se hvilke konkrete indikatorer, som er opfyldt og hvilke, der ikke er opfyldt på de enkelte afdelinger. For den enkelte afdeling er det kun de relevante databaser som henhører under afdelingen, der inddrages i afdelingens driftsmålsstyring. Side 4

55 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -5 af 8 På Bispebjerg Hospital har man i pilottesten i øvrigt sendt følgende data til afdelingsledelserne: 1. Fra FLIS med skærmdump for hvert sygdomsområdes røde indikatorer, dvs. ikke opfyldte indikatorer (Figur 4) 2. En oversigt over alle røde indikatorer/ikke opfyldte indikatorer på hele hospitalet (figur 5) 3. Kongeindikator på Bispebjerg Frederiksberg Hospital som seriediagram (figur 6) 4. For alle de røde indikatorer er endvidere på Bispebjerg Frederiksberg Hospital udarbejdet seriediagrammer, som viser udviklingen over tid (ej medtaget her) Figur 4: Viser præcist hvilke indikatorer, der er opfyldt (grøn), der er statistisk opfyldt (gul) og hvilke der ikke er opfyldt (rød) for en given database. Via FLIS har de relevante afdelinger adgang til detaljerede oplysninger vedr. resultaterne og opfyldelsen af de enkelte indikatorer også over tid. For en nærmere gennemgang af de informationer, der er i tabellen og hvordan de bruges kan henvises til publikationen: Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser i FLIS. Side 5

56 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -6 af 8 Figur 5: Her er en samlet en samlet oversigt over alle de indikatorer, som hospitalet ikke opfylder på tværs af alle databaser. Hermed kan hospitalsledelsen få et samlet overblik over hvilke indikatorer hospitalet ikke lever op til. Figur 6: Kongeindikator på Bispebjerg Frederiksberg Hospital vist i seriediagram Side 6

57 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -7 af 8 Bilag 1: Databaser i Region Hovedstaden, som er implementeret i FLIS Blødende mavesår, Akut Kirurgi Databasen (ulcus) BUP-ADHD databasen (adhd) Dansk Apopleksiregister (dap) Dansk Brystcancer Register (dbcg) Dansk Depressionsdatabase (ddd) Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinom database (decv) Dansk Fedmekirurgiregister (dfr) Dansk Gynækologisk Cancer Database - Cervix (dgcdcc) Dansk Gynækologisk Cancer Database - Endometrie/Corpus (dgcdec) Dansk Gynækologisk Cancer Database - Ovarie (dgcdoc) Dansk Hjerteregister (dhreg) Dansk Hjertesvigts Database (dhd) Dansk Hoftealloplastik Register (dhr) Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) (dhhd) Dansk Intensiv Database (did) Dansk Knæalloplastik Register (dkr) Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (dkrr) Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (foedsler) Dansk Lever-Galdevejs Cancer Database (dlgcd) Dansk LungeCancer Register (dlcr) Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (dnsl) Dansk Neuro Onkologisk Register (dnor) Dansk Palliativ Database (dpd) Dansk Pancreas Cancer Database (dpcd) Dansk Prostata Cancer Database (daproca) Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (kol) Dansk Skulderalloplastik Register (dsr) Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud (hofter) Dansk Urogynækologisk Database (dugabase) Dansk Voksen diabetesdatabase (dvdd) Den Nationale skizofrenidatabase (skizofreni) Side 7

58 Punkt nr. 8 - Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -8 af 8 Herniedatabasen - Inguinalhernier (ihern) Herniedatabasen - Ventralhernier (vhern) Hæmatologiske Fællesdatabase - Akut leukæmi (alg) Hæmatologiske Fællesdatabase - Kroniske Myeloide sygdomme (mpds) Hæmatologiske Fællesdatabase - Malignt lymfom (lyfo) Hæmatologiske Fællesdatabase - Myelomatose (dmsg) Landsdækkende Database for Geriatri (ger) Landsregistret Karbase (kar) National Database for Søvnapnø (ndosa) Perforation, Akut Kirurgi Databasen (perfv) Side 8

59 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Direkte Web Dato: 1. december 2015 Høringssvar fra erhvervs- og vækstudvalget - opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål Erhvervs- og vækstudvalget har drøftet forslag til opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål med relevans for udvalgets område. Udvalget følger udviklingen i hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation i forbindelse med de kvartalsvise rapporteringer. Udvalget kan konstatere, at der er en positiv udvikling i hjemtagningen af midler. Udvalget bakker op om, at driftsmålet eksterne midler til forskning og innovation udvikles og opdateres, således at der fra 2016 måles på hjemtagne eksterne midler fra både hospitaler, centre og virksomheder i Region Hovedstaden som organisation. Det er udvalgets opfattelse, at der med den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer er skabt et stærkt fokus på at tilvejebringe eksterne midler til at udvikle regionens excellente forskningsmiljøer i samspil med erhvervslivet og med øvrige videninstitutioner. Dette fokus vil styrkes yderligere med det justerede driftsmål og dermed bidrage til at realisere ReVUS og det strategiske indsatsområde om forskning og innovation. Når der foreligger erfaringer på området, anbefaler udvalget, at det nuværende ambitionsniveau på 100 mio. kr. årligt hæves. Erhvervs- og vækstudvalget er enige i de fastlagte ambitionsniveauer for disponering og forbrug af strukturfondsmidler. Det er vigtigt at sikre, at midlerne realiseres og udmøntes i overensstemmelse med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

60 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for It, Medico og Telefoni Borgervænget 7, København Ø Til: Forretningsudvalget Telefon Direkte Mail IMT@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 1. december 2014 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af ambitionsniveau for driftsmålstyring It- og afbureaukratiseringsudvalget takker for muligheden for at kommentere på opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmålstyring. Der er i henhold til styrelsesvedtægten ingen af driftsmålene, som ligger indenfor Itog afbureaukratiseringsudvalgets politikformulerende område, hvorfor udvalget som enhed kun har en enkelt bemærkning til sagen. Udvalget bemærker, at der bør stræbes efter at man i forbindelse med driftsmålstyringen tager udgangspunkt i data, som allerede eksisterer, således at unødigt bureaukrati undgås. Med venlig hilsen It- og afbureaukratiseringsudvalget

61 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 10. december 2015 Sundhedsudvalgets høringssvar i forhold til årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveau i driftsmålsstyringen Sundhedsudvalget takker for muligheden for at kommentere på opdateringen af driftsmål og ambitionsniveau for driftsmålstyring. Sundhedsudvalget er forelagt driftsmål for sundhedsområdet, da det kun er disse, der er relevante. I det følgende forholder sundhedsudvalget sig til driftsmålene vedrørende tilfredshed, leverance og kvalitet på sundhedsområdet. Overordnet set er sundhedsudvalget meget tilfreds med, at høringssvaret fra sidste omgang er taget til efterretning, og at flere af driftsmålene er præciseret eller udgået og erstattet af nye, der er mere dækkende. Det virker fornuftigt med overholdelse af målsætninger for de kliniske kvalitetsdatabaser og en nedsættelse af antibiotikaforbruget. Måling for udredningsretten Sundhedsudvalget påpeger, at der er forskellige faglige årsager til, at en del af patienterne fravælger at gøre brug af udredningsretten, og det ville stadig være mest hensigtsmæssigt at måle på, hvor vidt patienterne bliver tilbudt udredning inden for 30 dage. Sundhedsudvalget ønsker at leve op til loven om, at 100 % af patienterne skal udredes inden for 30 dage, dvs. at 100 % af patienterne skal tilbydes udredning inden for 30 dage. Da der ikke kan måles på dette, måles i stedet for hvor mange, der bliver udredt. Ambitionsniveauet er sat til 80 % efter politisk ønske, men sundhedsudvalget tror det er vanskeligt at opnå i og med, så mange patienter af forskellige årsager fravælger at gøre brug af udredningsretten. Det kan være hensigtsmæssigt at vurdere om denne målopfyldelse skal gælde alle patientgrupper. Sundhedsudvalget anbefaler, at administrationen udarbejder et bud på, hvor mange der skønnes at skulle være udredt inden for 30 dage, hvis vi skal overholde loven med de 100 %.

62 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 3 - Side -2 af 2 Uventede dødsfald Sundhedsudvalget finder det kommunikationsmæssigt problematisk, at kvalitet er lig med færre uventede dødsfald på hospitalerne. Kommunikativt vil det være hensigtsmæssigt at ændre formuleringen til uventede hjertestop. Akutte genindlæggelser/forebyggelige genindlæggelser Sundhedsudvalget er enig i driftsmålet om de akutte genindlæggelser men finder det hensigtsmæssigt, hvis det kan gøres muligt at måle på de unødige genindlæggelser, som fx at en patient blev sendt hjem for tidligt. Enhedslisten har endvidere i sit høringssvar tilkendegivet, at de overordnet set stadig er kritiske over for driftsmålsstyringstanken, fordi den fokuserer på det, der er muligt at måle og ikke det, der kunne være ønskeligt at måle. Helt enkelt menes dette at være: Hvor mange patienter kom ud af hospitalet og var helbredt for det, de blev indlagt for og uden at have fået nye sygdomme med hjem. Med venlig hilsen på vegne af sundhedsudvalget Karin Friis Bach Formand for sundhedsudvalget Side 2

63 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 18. december 2015 Høringssvar fra Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde vedr. ambitionsniveau for kongeindikatorer og driftsmål Kongeindikatorer Udvalget kan tilslutte sig om forslaget om både kongeindikatorer og ambitionsniveau for "Patientens situation styrer forløbet" og "Høj faglig kvalitet". Hvad angår ambitionsniveaet for "Patientens situation styrer forløbet" ønsker udvalget, at der efter et år tages stilling til, om ambitionsniveauet skal hæves. Udvalget ønsker at få beskrevet de kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på en uddybende forklaring af, hvordan de kan anvendes til at følge kvaliteten. Driftsmål Udvalget kan tilslutte sig forslag om nye mål for afsendelse af epikriser og ser frem til at se administrationens forslag til et ambitionsniveau for målet primo Hvad angår driftsmål om akutte genindlæggelser ønsker udvalget at få præciseret, at akutte genindlæggelser måles på genindlæggelser inden for 30 dage uanset hvilken diagnose man indlægges for.

64 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE Dato: 6. januar 2016 Psykiatriudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. Af Kongeindikatorer er det relevant for Psykiatriudvalget at give bemærkninger til Patientens situation styrer forløbet samt Høj faglig kvalitet, som måles på baggrund af de tilhørende driftsmål tilfredshed og kliniske kvalitetsdatabaser. Derudover er det særlig relevant for Psykiatriudvalget at give bemærkninger til driftsmålene udredning inden for 30 dage, akutte genindlæggelser samt tvang. Kongeindikatorer Psykiatriudvalget har drøftet kongeindikatorer for Patientens situation styrer forløbet. I lighed med sidste års høringssvar er det Psykiatriudvalgets opfattelse, at spørgsmålene bør formuleres anderledes, så de giver et bedre indtryk af patientens reelle oplevelser af forløbet. Udvalget foreslår endvidere, at ambitionsniveauet hæves, så det er mere ambitiøst, idet den nuværende målopfyldelse viser, at ambitionsniveauet næsten er nået. Kongeindikatoren Høj faglig kvalitet måles i kraft af kliniske databaser. Det er Psykiatriudvalgets vurdering, at databaserne bør udvides med patientindrapporterede data som led i vurderingen af den faglige kvalitet. Driftsmålsstyring Psykiatriudvalget bakker op om, at ambitionsniveauet for driftsmålet udredningen inden 30 dage fastlægges til 80 % for både voksen og børne- og ungdomspsykiatri. Som ved sidste års høring er det Psykiatriudvalgets opfattelse, at der bør være tal for akutte genindlæggelser inden for 7 dage på det psykiatriske område. Årsagen er, at genindlæggelser efter 7 dage i nogle situationer kan være fagligt fornuftige fx i forbindelse med medicinregulering eller lignende. Desuden bør ambitionsniveauet differentieres, idet udgangspunktet for genindlæggelser i hhv. somatik og psykiatri er meget forskelligt, og det er afgørende, at der sættes realistiske opnåelige mål i driftsmålsstyringen.

65 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 5 - Side -2 af 2 Hvad angår driftsmålet tvang følger ambitionsniveauet den landsdækkende monitorering, hvilket udvalget finder hensigtsmæssigt. Med Venlig hilsen På vegne af Psykiatriudvalget Karsten Skawbo-Jensen Side 2

66 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -1 af 8 Opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 1. I nedenstående skema gennemgås de enkelte driftsmål i driftsmålstyringen med angivelse af udvalgenes bemærkninger og administrationens endelige anbefaling Sundhedsområdet Målepunkter Tilfredshed Driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november 2015 Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling? Ambitionsniveauer for driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november 2015 (eksisterende ambitionsniveau i parentes) 4,5 (intet) Udvalgenes udtalelse Der er ikke kommet bemærkninger til dette driftsmål. Dog har flere udvalg afgivet udtalelse i forbindelse med driftsmålets brug som kongeindikator. Sundhedsudvalget har foreslået, at de valgte spørgsmålsformuleringer evalueres. Samtidig har udvalget foreslået en ændret formulering af spørgsmålet til ambulante patienter,således at dette fremover affattes : "Er du alt i alt tilfreds med den måde dit besøg i ambulatoriet forløb på?" Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at det er enig i formuleringen af spørgsmålene. Udvalget nævner dog, at ambitionsniveauer bør tages op til overvejelse efter ét år. Psykiatriudvalget fremfører at ambitionsniveauet for indikatoren på "patientens situation styrer forløbet" bør hæves. Administrationens anbefaling I lyset af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen at fastholde den foreslåede formulering af indikatoren for "patientens situation styrer forløbet: Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? Det anbefales endvidere at fastholde det foreslåede ambitionsniveau på 4,5, idet dette foreslås taget op til revision og eventuel justering i forbindelse med den næste årlige revision af kongeindikatorer og ambitionsniveauer. Samtidig anbefales det, i tråd med sundhedsusvalgets bemærkninger, at de valgte formuleringer evalueres inden forelæggelsen af næste årlige opdatering af

67 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -2 af 8 Levering Svartider, Akuttelefonen Ventetid, akutmodtagelse 90 % besvares indenfor 3 minutter. 100 % besvares indenfor 10 minutter. (90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter) Ambitionsniveauet er tidligere fastlagt politisk. 50 % af patienter igangsat indenfor én time. 100 % af patienter igangsat indenfor fire timer. (50 % af patienterne skal være igangsat indenfor en time og 95 % af patienterne indenfor 4 timer). Ambitionsniveauet er tidligere fastlagt politisk. Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 %. Ambitionsniveauet er anbefalet af Forløbstider, kræftpatienter kræftudvalget og Udredning inden 30 dage efterfølgende godkendt i regionsrådet. (Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 %.) 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri) (80 % skal være udredt inden for 30 (somatik)) Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. kongeindikatorer og ambitionsniveauer (november 2016). Fastholdes Fastholdes Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet Fastholdes eller ambitionsniveauet. Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at der er forskellige gyldige årsager til, at patienter ikke udredes inden for 30 dage. En del patienter kan ikke udredes inden fristen af faglige årsager, og en del patienter vælger at gøre brug af deres frie valg og komme til på et bestemt sygehus med længere ventetid. Loven foreskriver, at patienterne skal tilbydes udredning inden for 30 dage, men det er det pt. ikke muligt at måle på. Fastholdes Det foreslås at administrationen udarbejder en redegørelse for, om ambitionsniveauet på 80 % er det rigtige i forhold til at kunne overholde lovgivningen.

68 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -3 af 8 Kvalitet Fastlægges når der foreligger et Andel af elektroniske erfaringsgrundlag. epikriser Ambitionsniveauet (udskrivningsbreve afsendt ventes besluttet ved indenfor én dag) næste årlige opdatering af niveauerne. (95%, tre dage) Hospitalserhvevet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet) Hospitalserhvervet infektion: VAP (Respiratorrelateret lungebetændelse) Antibiotikaforbrug NYT driftsmål Kliniske kvalitetsdatabaser NYT driftsmål Uventede dødsfald Derfor måles på, om patienterne er udredt inden for 30 dage. Udvalget ønsker på den baggrund en redegørelse fra administrationen for, om 80 % er det rigtige ambitionsniveau, hvis det skal afspejle, at loven er overholdt, dvs. om 80 % udredt inden for 30 dage skønnes at afspejle, at 100 % er tilbudt udredning inden for 30 dage. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at de kan tilslutte sig forslag om nye mål for afsendelse af epikriser. Udvalget ønsker et forslag til et ambitionsniveau for målet primo Målene foreslås at udgå. (Halvering af antallet af hospitalserhvervede bakterieæmier Der er ikke kommet sammenlignet med 2010 bemærkninger til forslaget og 2011) om at lade driftsmålene udgå (Under 5 VAP pr respiratordage for hver intensiv afdeling). 1) Faldende antibiotikaforbrug. 2) Andelen af Sundhedsudvalget anfører, at penicilliner ift. det det nye driftsmål er samlede forbrug udgør fornuftigt. mindst 70 %. (intet) 80 % målopfyldelse (intet) Løbende reduktion i antallet af patienter, der får hjertestop og dør. (Mål: faldende tendens) Sundhedsudvalget anfører, at det nye driftsmål er fornuftigt. Sundhedsudvalget finder det kommunikationsmæssigt problematisk, at kvalitet er lig med færre uventede dødsfald på hospitalerne. Kommunikativt vil det være hensigtsmæssigt at ændre formuleringen til uventede hjertestop. Fastholdes Det foreslås, at administrationen drøfter muligheden for en fremskyndet forelæggelse af forslag til ambitionsniveau, sådan at dette kan fremlægges i forbindelse med 2. kvartårlige rapportering vedrørende driftsmål og ambitionsniveauer. Fastholdes (driftsmålene foreslås at udgå) Fastholdes Fastholdes Ændres definitionen af driftsmålet foreslås fastholdt. Titlen på driftsmålet foreslås ændret til "Uventede hjertestop". Akutte genindlæggelser Løbende reduktion i Sundhedsudvalget er enig i Fastholdes

69 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -4 af 8 Tvang Medarbejdere Sygefravær og ledere Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi Budgetoverholdelse, aktivitet Udvikling i effektivitet (index). antallet af genindlæggelser. (Intet) driftsmålet om de akutte genindlæggelser, men finder det hensigtsmæssigt, hvis det kan gøres muligt at måle på de unødige genindlæggelser, som fx at en patient blev sendt hjem for tidligt. Psykiatriudvalget gør opmærksom på, at det mener, at driftsmålet for det psykiatriske område bør måles for 7 dage frem for 30 dage. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde ønsker en præcisering af, at akutte genindlæggelser måles på genindlæggelser inden for 30 dage, uanset hvilken diagnose man indlægges for. Årlig reduktion på 20 % i antallet af bæltefikseringer Der er ikke kommet (Årlig reduktion med 20 bemærkninger til driftsmålet % (NB: Målet ventes eller ambitionsniveauet. justeret når der er fastlagt nationale mål)). Maksimalt 4,5 % (4,5 % Realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter sat i forhold til tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = < 100 (Mål: => 100) Realiseret aktivitetsværdi (målt i DRG-værdi) i perioden sat i forhold til det tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = > 100 Ambitionsniveauet er fastlat med henblik på at sikre produktion og budgetoverholdelse Seneste målopfyldelse: 99,2 (indeks) (Mål: => 100) Mål = > 100 Ambitionsniveauet er fastlagt med henblik på at sikre produktion og Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Idet målet dog for det psykiatriske område justeres sådan, at det dækker akutte genindlæggelser indenfor 7 dage. I forbindelse med 2. kvartårlige rapportering foreslås det, at administrationen forelægger en redegørelse for mulighederne for at måle på "unødige" genindlæggelser samt den af udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde ønskede præcisering. Fastholdes Fastholdes Fastholdes Fastholdes. Fastholdes

70 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -5 af 8 budgetoverholdelse Seneste målopfyldelse 109,9 (indeks) (Mål: > 100) Regional udvikling Målepunkter Tilfredshed Levering Driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november 2015 Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jord-forurening Ventetid på V1- kortlægning og afslutning af V2 - undersøgelser Ambitionsniveauer for driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november (eksisterende ambitionsniveau i parentes) Nyt driftsmål pr , ambitionsniveau fastlægges senere. Ambitionsniveauet ventes besluttet ved næste årlige opdatering af niveauerne. (intet) 90 % af endelige V1 kortlægninger sendes indenfor 4 uger. 90 % mod hidtil 85 % af miljøprioriterede V2 undersøgelser afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid på 15 mdr. Ambitionsniveauet er fastlagt på baggrund af erfaring. Ambitionsniveauet er realistisk. (90 % af endelige v1 kortlægninger sendes indenfor 8 uger. 85 % af miljøprioriterede V2 undersøgelser afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid Udvalgenes udtalelse Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet. Anbefaling Fastholdes Miljø- og Trafikudvalget gør opmærksom på, at det er Fastholdes enigt i ambitionsniveauet

71 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -6 af 8 Kvalitet Strukturfondsmidler udmøntes 100 % (2 driftsmål) Ekstern finansiering til forskning og innovation Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik CO 2 Nyt driftsmål på 15 mdr.) 100 % disponeret 100 % forbrugt (100 % disponeret 100 % forbrugt) Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler (Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler) Kontinuerlig årlig passagervækst på 2,5 % i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog. Ambitionsniveauet er fastlagt på baggrund af Movias trafikplan. Målet har vist sig at være for ambitiøst. Der pågår drøftelser med Movia herom. (Kontinuerlig årlig passagervækst på 2,5 % i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog) Driftsmål for CO2. I første omgang gennemføres et pilotprojekt baseret på elforbrug for overordnede afregningsmålere. Ambitionsniveau Erhvervs- og vækstudvalget gør opmærksom på, at det er Fastholdes enig i de fastlagte ambitionsniveauer Udvalget bakker op om, at driftsmålet "eksterne midler til forskning og innovati-on" udvikles og opdateres, således at der fra 2016 måles på hjemtagne eksterne midler fra både hospitaler, centre og virksomheder i Region Hovedstaden som organisation. Når der foreligger erfaringer på området, anbefaler udvalget, at det nuværende ambiti-onsniveau på 100 mio. kr. årligt hæves. Miljø- og trafikudvalget anfører, at der som opfølgning på politisk og administrativ dialog med Movia er udarbejdet et forslag til justerede driftsmål og ambitionsniveauer for regionale buslinjer. Udvalget foreslår, at ambitionsniveauet ændres til 1 % årlig stigning i passagertal, idet det vurderes at være både realistisk og ambitiøst set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år. Miljø og trafikudvalget er positive over for administrationens forslag om implementering af nyt driftsmål vedr. CO2 Fastholdes med foreslået justering Driftsmålet foreslås fra 2016 ændret til at omfatte Region Hovedstaden som organisation, således at der fremover vil blive målt på alle eksterne indtægter til forskning og innovation. Det foreslås at ambitionsniveauet hæves, når dere foreligger et erfaringsgrundlag. Justeres i overensstemelse med forslag fra miljø- og trafikudvalget Justeres i overensstemmelse med forslaget og i overensstemmelse med anbefaling fra Miljø- og Trafikudvalget

72 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -7 af 8 Produktivitet Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik ift. kr. (realiseret passagertal pr. kilometer / budgetteret passagertal pr. kilometer.) Medarbejdere Sygefravær og ledere fastlægges, når erfaringer på området foreligger. (Intet) >= 1 (>= 1) 4,5 % (4,5 %) Miljø- og trafikudvalget gør opmærksom på, at det har vist sig, at det nuværende produktivitetsmål "passagerer/kørt km" ikke er et egnet mål grundet stor forskel på land- og bykørsel, hvorfor det ikke siger særligt meget om produktiviteten og udnyttelsen af ressourcerne. På den baggrund anbefales et nyt driftsmål for produktivitet: Udgiftsbehov/påstiger i regionens busser. Justeres i overensstemelse med forslag fra miljø- og trafikudvalget. Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet Fastholdes eller ambitionsniveauet Den Sociale Virksomhed Målepunkter Tilfredshed Levering Kvalitet Driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november 2015 Alt i alt er du tilfreds med at være her Belægningsprocent Magtanvendelser. Produktivitet Budgetopfølgning Ambitionsniveauer for driftsmål som foreslået af administrationen den 10. november 2015 (eksisterende ambitionsniveau i parentes) Fastsættes når der foreligger et grundlag for baseline. Ambitionsniveauet ventes besluttet ved næste årlige opdatering af niveauerne. (intet) 98 % (Belægningsprocent (antal dage pr. måned / antal dage, hvor beboeren er indskrevet).) 12 stk. / måned (En faldende tendens over det seneste år) Løn + øvrig drift / korrigerede budget <= 100 Udvalgenes udtalelse Anbefaling Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller Fastholdes Fastholdes Fastholdes Fastholdes

73 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 6 - Side -8 af 8 Medarbejdere og ledere Sygefravær sigter på budgetoverholdelse. (>= 1,00) 4,5 % (4,5 %) ambitionsniveauet Der er ikke kommet bemærkninger til driftsmålet eller ambitionsniveauet Fastholdes

74 Punkt nr. 9 - Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling Bilag 7 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Web Dato: 7. december 2015 Høringssvar fra miljø- og trafikudvalget På miljø- og trafikudvalgets møde den 1. december 2015 blev udvalget forelagt en sag vedr. opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmålstyringen, der ligger indenfor udvalgets ressort, med henblik på at afgive høringssvar til forretningsudvalget. Generelt er der tilfredshed i udvalget med udviklingen i forhold til driftsmålene på V1-kortlægning og V2-undersøgelser, og med at ambitionsniveauet for V2- undersøgelserhæves. Det er afgørende for regionens borgere, at ventetiderne på kortlægning og undersøgelse af forurenede grunde er så korte som overhovedet muligt. De fastlagte ambitionsniveauer for ventetider vurderes at være ambitiøse og sikre en høj service for borgere, der venter på at få kortlagt en grund. Som opfølgning på politisk og administrativ dialog med Movia er der udarbejdet et forslag til justerede driftsmål og ambitionsniveauer for regionale buslinjer. For driftsmål vedr. passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik har det hidtidige ambitionsniveau på 2,5 % årlig stigning i passagertallet vist sig at være for ambitiøst i forhold til det realiserede passagertal. Udvalget foreslår derfor, at ambitionsniveauet ændres til 1 % årlig stigning i passagertal, idet det vurderes at være både realistisk og ambitiøst set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år. Det har endvidere vist sig, at det nuværende produktivitetsmål passagerer/kørt km ikke er et egnet mål grundet stor forskel på land og by kørsel, hvorfor det ikke siger særligt meget om produktiviteten og udnyttelsen af ressourcerne. På den baggrund anbefales et nyt driftsmål for produktivitet: Udgiftsbehov/påstiger i regionens busser. Administrationen har foreslået, at der implementeres et nyt driftsmål for CO2, hvilket udvalget er positive overfor, idet det relaterer sig fint i forhold til kongeindikatoren CO2. Derudover vil det give mulighed for at øge kendskabet til udviklingen i CO2- forbrug for Region Hovedstaden som virksomhed.

75 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 1 - Side -1 af 3 Liste over samarbejdsparter, hvor regionen har haft aktivitet i 2015: Foreningsejede m.m. CENTER FOR HJERNESKADE DIAKONISSESTIFTELSEN DIGNITY - KØBENHAVN SEX & SAMFUND OASIS STENO DIABETES CENTER PTU-BEHANDLING, TOLKE SANKT LUKAS STIFTELSEN HOSPICE SØNDERGÅRD I MÅLØV ARRESØDAL HOSPICE HOSPICE SJÆLLAND SANO SKÆLSKØR KOLONIEN FILADELFIA/EPILEPSI HASLEV SCLEROSEHJEM HOSPICEGÅRDEN FILADELFIA SVANEVIG HOSPICE KONG CHR. X S GIGTHOSPITALGRÅSTEN VEJLEFJORD MUSKELSVINDFONDEN HOSPICE LIMFJORD REKREADAN/HELSEREJSER NYREFORENINGEN STENO DIABETES CENTER medicin NORDIC INFU CARE AB SVERIGE SCT. MARIA HOSPICE CENTER Privathospitaler og klinikker som følge af det udvidede frie sygehusvalg samt udredningsret ÅREKNUDE KLINIKKEN PARKENS PRIVATHOSPITAL SMERTECENTER SKØRPING ØJENLÆGERNES HUS ANGELICA LAURITZEN'S SPECIALG. TVÆRFAGLIGT SMERTETEAM SNORKEKLINIKKEN, KAJ PETERSEN VEIN CARE CLINIC

76 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 1 - Side -2 af 3 FR.STADENS RØNTGEN OG ULTRALYDSKLINIK ØJENLÆGE HENRIK BOM OLESEN PRIVATHOSPITALET ALERIS HAMLET CENTER FOR RYGKIRURGI A/S GILDHØJ SPECIALLÆGE KLINIK PRIVATHOSPITALET DANMARK COPENHAGEN EYE CLINIC KYSTHOSPITALET ØJENHOPSITALET DANMARK SP.LÆGE I HUDSYGD. J. ESMANN KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL KIRURGISK UROLIGSK KLINIK ØJENKLINIKKEN V/ALLAN BERGER KØBENHAVNS SØVN-OG SNORKEKLINI NØRMARK ORTOPÆDKIR ØJ.LÆGE JENS THYGESEN,HELLERUP ØJENLÆGERNE GLOSTRUP CENTRUM ØJENL. KEN NINN-PEDERSEN NIELS VESTI NIELSEN ØJENLÆGE SVEDKLINIKKEN C/O PPCLINIK BARIATRIC CENTER NEUROFYSIOLOGISK KLINIK - SJÆLLAND KIAPRO SMERTEKLINIK MR SCANNING PARKENS PRIVATHOSPITAL ASTRA BILLEDDIAGNOSTIK A/S NORDSJÆLLANDS SNORKE-OG APNØKL ALLERGIKLINIKKEN I ROSKILDE ROSKILDE PRIVATHOSPITAL ROSKILDE ØJENKLINIK PRIVATHOSPITALET VALDEMAR A/S PRIVATHOSPITALET MØN HJERTECENTER VARDE MØLHOLM - KLINIKKEN ÅRHUS SPECIALLÆGECENTER GRYMER PRIVATHOSPITAL AS UDVIDET FRIT VALG - TOLKE Øjenkirurgisk Center Sydsjælland, Øjenlæ Nordsj. Snorke og Apnøpklinik ULRICHSENS KLINIK

77 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 1 - Side -3 af 3 HEJMDAL PRIVATHOSPITAL FREDERIKSBERG CENTRET KILDEHØJ PRIVATHOSPITAL SIRCULUS SKOVHUS PRIVATHOSPITAL SANO AARHUS/MIDDELFART Privathospitalet Forvandlingshuset KALMIA Klinik for Øjenlågskirurgi Vejle Københavns øjen- og skeleklinik Øvrige Astra mammografi KURHUS HJERNESKADE FILADELFIA PRIVATHOSP. ALERIS HAMLET særaftaler Behandlingsgaranti mammografi DANSK LYMFØDEM KLINIK FALCK TRANSPORT* REFUSION AF PRIVATKØRSEL* TRANSPORT OG DIÆTER UDLAND* UDLAND behandling* Patientmobilitet udland* *Indgår i økonomien for Øvrige, men er ikke Særaftaler med privatklinikker og hospitaler i Danmark, men transportudgifter og udgifter i udlandet

78 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 2 - Side -1 af 3 Specialefordelte omvisiteringer i 2015 (pr. 20. oktober) og 2014 Omv. på specialekoder 2015 Udbud og DUF (pr. 20. oktober) Total UD DUF 2015 Total Diagnostisk radiologi (Røntgenundersøgelse) Urologi (Urinvejens kirurgiske sygdomme) Oftalmologi (Øjensygdomme) Oto-Rhino-Laryngologi (Øre-Næse-Halssygdomme) Klinisk neurofysiologi Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Ortopædisk kirurgi inkl. rygge Plastikkirurgi Anæstesiologi Reumatologi (Gigtsygdomme) Dermato-Venerologi(Hud- og kønssygdomme) Psykiatri Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Medicinske lungesygdomme Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Kardiologi (Medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme) Blandet medicin og kirurgi Neurokirurgi (Kirurgiske nervesygdomme) Kirurgi (Kirurgiske sygdomme) Gynækologi og obstetrik (Kvindesygdomme, føds.hjælp) Børnepsykiatri Patologisk anatomi (Vævs- og celleundersøgelser) Medicinsk gastroenterologi (Medicinske mave-tarmsygdomme) Omv. på specialekoder 2014 udbud og DUF Total UD DUF 2014 Total Diagnostisk radiologi (Røntgenundersøgelse) Urologi (Urinvejens kirurgiske sygdomme) Oftalmologi (Øjensygdomme) Oto-Rhino-Laryngologi (Øre-Næse-Halssygdomme) Klinisk neurofysiologi Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Anæstesiologi Ortopædisk kirurgi inkl. rygge Plastikkirurgi Psykiatri Dermato-Venerologi(Hud- og kønssygdomme) Reumatologi (Gigtsygdomme) Børnepsykiatri Medicinske lungesygdomme Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Kardiologi (Medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme)

79 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 2 - Side -2 af 3 20 Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Neurokirurgi (Kirurgiske nervesygdomme) Karkirurgi (Kirurgiske blodkarsygdomme) Kirurgi (Kirurgiske sygdomme) Gynækologi og obstetrik (Kvindesygdomme, føds.hjælp) Blandet medicin og kirurgi Omv. På specialekoder særaftale 2015 (pr. 20. oktober) SR Total Særaftale 2015 Total Diagnostisk radiologi (Røntgenundersøgelse) Urologi (Urinvejens kirurgiske sygdomme) Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Kirurgi (Kirurgiske sygdomme) Omv. På specialekoder særaftale 2014 SR Total Særaftale 2014 Total Diagnostisk radiologi (Røntgenundersøgelse) Urologi (Urinvejens kirurgiske sygdomme) Kirurgi (Kirurgiske sygdomme) Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Ortopædisk kirurgi inkl. Rygge Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Karkirurgi (Kirurgiske blodkarsygdomme) Omv. på specialekoder 2015 udredning (pr. 20. oktober) UR Total Udredning Total Total Total Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Ortopædisk kirurgi Kardiologi (Medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme) Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Dermato-Venerologi(Hud- og kønssygdomme) Medicinske lungesygdomme Plastikkirurgi Medicinsk gastroenterologi (Medicinske mave-tarmsygdomme) Reumatologi (Gigtsygdomme) Intern medicin (Medicinske sygdomme) Gynækologi og obstetrik (Kvindesygdomme, føds.hjælp) Urologi (Urinvejens kirurgiske sygdomme) Oftalmologi (Øjensygdomme) 10 10

80 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 2 - Side -3 af 3 Omv. på specialekoder 2014 udredning UR Total Udredning Total Total Total Neuromedicin (Medicinske nervesygdomme) Kirurgisk gastroenterologi (Kir. mave-tarmsygdomme) Kardiologi (Medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme) Medicinsk gastroenterologi (Medicinske mave-tarmsygdomme) Plastikkirurgi Dermato-Venerologi(Hud- og kønssygdomme) Ortopædisk kirurgi OBS: Specialer med under 10 omvisiteringer er slettet fra alle tabeller.

81 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -1 af 6 NOTAT November 2015 Status på brugen af private hospitaler og klinikker Aftaletyper med private leverandører Overordnet set er samarbejdet med private hospitaler og klinikker reguleret via to typer af aftaler; dels de aftaler med privathospitaler, som indgås via Danske Regioner, og dels de aftaler, som regionen selv indgår. Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Danske Regioner indgår aftaler med Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Der er to typer af aftaler. Den ene er rettet med patienter, hvor regionen ikke lever op til at kunne behandle inden for behandlingsgarantien på en eller to måneder for nyhenviste elektive patienter. Den anden er rettet mod patienter, der har ret til hurtig udredning. For begge typer aftaler gælder, at patienter bliver indkaldt til en af regionens afdelinger, men samtidig får et tilbud om omvisitering til hurtigere behandling/udredning i privat regi. For at tage imod tilbuddet om omvisitering, skal patienten henvende sig til regionen og gøre opmærksom herpå. Udbudsaftaler Region Hovedstaden indgår herudover aftaler direkte med udvalgte privathospitaler, som regel efter et udbud. Priserne på disse udbudsaftaler er typisk lavere end DUF-aftalerne, da privathospitalet får flere patienter og derved har bedre mulighed for at tilrettelægge deres indsats og give en bedre pris. Udbudsaftaler indgås, når der er en større mængde patienter eller særlige udfordringer, fx når der opleves udfordringer med at leve op til behandlingsgarantien. Med indførelsen af udredningsretten for somatiske patienter fra september 2013 samt for psykiatriske patienter fra september 2014, der pålægger regionen at tilbyde alle nyhenviste patienter udredning inden for en måned, pågår ligeledes løbende overvejelser om indgåelse af aftaler med private. Det overordnede kriterium er således om regionen med egen kapacitet kan leve op til sine forpligtigelser eller om der er behov for kortere eller længerevarende aftaler med private leverandører. Dertil kommer naturligvis en vurdering af om den ønskede ekspertise er tilgængelig hos private, samt om pris og kvalitet lever op til regionens standard. Den private leverandør ses ved udbudsaftaler, som en del af regionens samlede kapacitet, og patienten omvisiteres automatisk til det private behandlings- eller udredningssted ved henvisning til det offentlige hospital. Ved udvælgelsen af områder, hvor der foretages udbud, ses dels på områder, hvor der er mange patienter, som må vente længe, som derfor skal omvisiteres til behandling i privat regi. Endvidere ses på, om der for disse områder kan forventes en besparelse i forhold til prisen aftalt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Udbudsaftaler kan indeholde både udredning og behandling eller alene omfatte behandling.

82 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -2 af 6 Region Hovedstaden har udbudsaftaler med private på følgende områder: MR scanninger Plastikkirurgi efter massivt vægttab Plastikkirurgi almene korrektioner Psykiatriske behandlinger Rygkirurgi Søvnapnø Urologi Øjenkirurgi (grå stær og externa) Øre-Næse-Halskirurgi Særaftaler Udover ovennævnte indgår regionen særaftaler, når regionen ikke har tilstrækkelig kapacitet indenfor et område, som ikke er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg DUF. Særaftaler adskiller sig fra udbudsaftaler, ved ikke at være henvendt til den samme gruppe af patienter. Patienter der benytter særaftaler er ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, da de ikke er nyhenviste elektive patienter. Aftalerne indgås fordi der en mangel på kapacitet indenfor et givet område i en kortere eller længere periode, og for at kompensere for denne mangel. Regionen har særaftaler indenfor følgende områder: Hæmaturi, urologi Kliniske mammografier Koloskopier MR scanninger (ifm. klinisk demensudredning) Regionens aftaler indgås løbende enten ved forlængelse eller ved nye udbud, hvis der fortsat er behov, eller hvis der opstår nye behov. En samlet liste over private samarbejdsparter er vedlagt som bilag 1. Den økonomiske udvikling fra 2007 til 2015 Region Hovedstadens budget for samarbejdet med private hospitaler og klinikker er samlet på kontoen for Fremmede sygehuse. Kontoen dækker udgifter for Region Hovedstadens borgeres brug af sygehusbehandling udenfor regionens egne hospitaler på fire hovedområder. Nedenfor oplistes de fire hovedområder, for at give et overblik over alle regionens udgifter til sygehusbehandling udenfor egne hospitaler: Andre offentlige: Kontoen dækker mellemregional afregning, dvs. regionens udgifter til behandling i landet fire øvrige regioner. Foreningsejede mm: Institutioner, så som en række hospices, Center for hjerneskade, Muskelsvind, Steno Diabetes, Dignity, Oasis, Nyreforeningen og Haslev Sclerosehjem m.v. Omfanget af brugen

83 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -3 af 6 af disse institutioner er typisk præcist beskrevet, og institutionerne fremgår af Sundhedslovens 79, og forbruget er dermed rammebestemt og ressourcemæssigt rimeligt forudsigelige. DUF: Det udvidede frie sygehusvalg. Udgifter til brug af privathospitaler og klinikker som følge af reglerne om ret til hurtig udredning og behandlingsgaranti. Under denne konto afregnes også udbudsaftaler. Disse udgifter er efterspørgselsbestemt og afhænger af regionens mulighed for selv at klare efterspørgslen alternativt anvende DUF-aftaler eller udbudsaftaler. Øvrige: Kontoen dækker bl.a. særaftaler som ligger ud over det udvidede frie sygehusvalg. Desuden indeholder kontoen også udgifter i forbindelse med behandling i udlandet samt transportudgifter. Disse område afhænger ligeledes af behov for køb af eksterne ydelser i forhold til, at levere ydelserne på regionens egne hospitaler. Udviklingen i udgifter til Fremmede sygehuse fra 2007 til 2015 (prognose ved 4. ØR) ses af nedenstående tabel kr. Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Prognose Andre offentlige Foreningsejede mm DUF Øvrige Omfanget af samarbejdet med privathospitaler og klinikker, som følge af udredningsret og udvidet frit sygehusvalg, udvikler sig i forhold til, hvor stort behovet for kapacitet er, for at leve op til patienternes rettigheder om rettidig udredning og behandling. Udgifterne hertil ses under kontoen DUF. Reglerne på området er ændret over tid med indførelsen af 1 måneds behandlingsgaranti i 2007, suspension af behandlingsgarantien i 2008, genindførelsen i 2009 og senest indførelsen af differentieret behandlingsgaranti samt udredningsret i De samlede udgifter hertil har igennem perioden svinget fra 202 mio. kr. i 2007 op til 371 mio. kr. i 2008 og ned til 150 mio. kr. i I 2015 forventes en udgift på omkring 242 mio. kr. I de seneste år er der sket en stigning i regionens udgifter til udredning samt udvidet frit sygehusvalg til private hospitaler, hvor udgifterne i 2014 i gennemsnit var omkring 16 mio. kr. pr. måned er forventningen til 2015 på 20 mio. kr. pr. måned i gennemsnit. Stigningen vurderes primært at ske som følge af regionens øgede fokus på og patienternes efterspørgsel efter ret til hurtig behandling samt udredning, hvor Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker har indgået aftaler om flere udredningsforløb.

84 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -4 af 6 Udviklingen i brugen af ydelser hos private hospitaler og klinikker fra 2007 til 2015 Ligesom udgiften til private hospitaler har været skiftende over tid har antallet af patienter fra Region Hovedstaden, der har fået deres behandling i privat regi (betalt af regionen) udviklet sig. Hvis man ser på den samlede periode fra 2007 til 2015, ser det således ud i brugen af privathospitaler og klinikker for nyhenviste elektive patienter. Udviklingen i antallet af patienter følger ikke fuldstændig udviklingen i udgifterne. Det hænger sammen med flere forhold. Regionen indgår løbende nye udbudsaftaler på områder med stor aktivitet eller hvor det i øvrigt vurderes, at der kan ske en besparelse i forhold til prisen i det udvidede frie sygehusvalg DUF. Det sker ved aftaler direkte med udvalgte privathospitaler, som regel efter et udbud. Priserne på udbudsaftalerne er typisk lavere end DUF-aftalerne, da privathospitalet får flere patienter og derved har bedre mulighed for at tilrettelægge deres indsats. Desuden afhænger forholdet mellem antallet patienter og udgifter også af patient-mixet. Et enkelt fedmekirurgisk indgreb koster fx betydeligt mere end en MR-skanning. Der sker løbende tilpasninger af henvisningskriterier som har betydning for, hvilke patientgrupper, der omvisiteres. Udviklingen i antallet af MR-skanninger er således fortsat stigende, men regionen har indgået aftale med private leverandører der betyder at udgiften pr. skanning hertil er væsentlig lavere end

85 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -5 af 6 tidligere. På tilsvarende vis er antallet af patienter til fedmekirurgisk indgreb væsentligt reduceret som følge af tilpasning af henvisningskriterier samt af regionens egen kapacitet. I det seneste år er brugen af private hospitaler stigende. I 2014 blev der omvisiteret ca patienter som følge af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. De fordelte sig med patienter på udbudsaftaler og på DUF-aftaler. I 2015 forventes tallet (på baggrund af det konstaterede forbrug ultimo oktober 2015) at stige til patienter ( på udbud og på DUF). Fordelingen mellem patienter i udbud og DUF har igennem en række år gået i retning af en større andel på udbud. I 2014 var andelen af patienter der blev henvist under udbudsaftaler 75%. Denne andel falder i år til ca. 70% som følge af en samlet øget mængde patienter, hvor den største del ikke er omfattet af udbud. Med en nylige indgåelse af udbudsaftaler på øre-næse-hals-området forventes det, at udbudsandelen igen vil være stigende. Det skal også nævnes, at der i 2014 er omvisiteret 395 patienter til udredning, og at dette tal forventes at stige til i Baggrunden for den store ændring er, at det først var sent på året i 2014, at Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK) sammen med Danske Regioner blev enige om udredningsaftaler indenfor en række specialer. Desuden har regionen fået behandlet patienter på særaftaler. I perioden fra 2007 til 2015 er udviklingen, som det fremgår af nedenstående figur. Særaftaler - antal omvisiteringer pr. år (2015 på baggrund af prognose) Antal Serie Der blev i 2014 behandlet godt patienter på et privathospital som følge af regionens særaftaler. Forventningen til antal patienter på privathospital, som følge af særaftaler er for 2015 næsten uændret. Oversigt over omvisiteringer i 2014 og 2015 fordelt efter specialer kan ses i bilag 2.

86 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 3 - Side -6 af 6 Erfaringer med samarbejdet vedr. udbudsaftaler Rådet for Offentlig-Privat samarbejde har i oktober 2015 udgivet Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundhedsområde. Rapporten er vedlagt som bilag 3. Her gennemgås forskellige regioners og private leverandørers erfaring med udbud på det regionale sundhedsområde. Rapporten konkluderer, at erfaringerne på de undersøgte områder overvejende er positive, men at succesen bl.a. afhænger af, om der er tæt dialog mellem regionen og leverandørerne. I rapporten er områderne urologi, MR-skanning, neurologi, grå stær og ortopædkirurgi gennemgået. Region Hovedstaden har biddraget til rapporten med erfaringer på områderne grå stær og MR-skanninger, som også er de områder, hvor regionen har flest erfaringer og størst volumen. Desuden har regionen erfaringer vedr. urologi-området, mens der ikke har været udbud på neurologi og ortopædkirurgi, hvis der ses bort fra en kort periode i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i 2008, hvor det viste sig, at behovet var beskedent. Region Hovedstaden kan genkende rapportens hovedkonklusioner, således også at motivet for udbud er manglende kapacitet på egne hospitalsafdelinger samt en forventning om, at et udbud vil give en besparelse sammenlignet med anvendelsen af Danske Regioners aftaler med Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Dertil kommer muligheden for en tættere opfølgning i forhold til den kvalitet der leveres. Ved et udbud opstiller regionen egne kvalitetsparametre, som leverandøren skal kunne leve op til og dokumentere. En yderligere fordel ved udbudsaftaler er, at antallet af samarbejdspartnere bliver mindre, men med en større volumen. Det giver mulighed for en tættere kontakt, opfølgning og tilpasning af samarbejdet. Fordelene er størst på områder med stort volumen og en ensartet leverance uden store komplikationer. I Region Hovedstadens udbudsaftaler bliver leverandøren ikke lovet en bestemt mængde, men det er klart at der er en forventning om en vis forudsigelighed i patientflowet. Samarbejde efter udbud er mere forpligtende for begge parter og derfor nogle gange mindre fleksibelt i forhold til udsving i antal patienter. Derfor er det vigtigt, at udbudsaftaler indgås på områder med en erkendt manglede kapacitet gennem en vis periode. Desuden er det vigtigt at regionens egne faglige medarbejdere på området inddrages og har forståelse for samarbejdet, samt at der er en gensidig respekt og anerkendelse på henholdsvis den offentlige afdeling og det private samarbejdshospital. Hvis ikke denne forståelse er til stede eller kan skabes har samarbejdet vanskelige kår. Men uanset de mange fordele, vil det vil ikke være muligt kun at have udbudsaftaler. På områder med mindre behov for ekstra kapacitet eller meget vekslende behov skønnes det mere hensigtsmæssigt for såvel patienter som for den samlede ressourceudnyttelse, at anvende DUFaftalerne, der er indgået mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker.

87 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -1 af 63 Rapport Rapport om brugen af private leverandører pa det regionale sundhedsomra de Erfaringer fra konkurrenceudsættelse af fem typer af sundhedsydelser 2015

88 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -2 af 63 Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundhedsområde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: kfst@kfst.dk Online ISBN Rapporten er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Oktober 2015

89 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -3 af 63 Indhold Kapitel 1 Indledning og hovedkonklusioner Indledning Hovedfund og centrale erfaringer Præsentation af cases Rapportens struktur Kapitel 2 Rammevilkår Kortlægning af nuværende kontraker på det regionale sundhedsområde Centrale rammevilkår for det regionale sundhedsområde Konkurrenceudsættelse som redskab til effektiv ressourceanvendelse Kapitel 3 Baggrunden for at udbyde sundhedsydelser Regionernes drivkræfter for at udbyde sundhedsydelser Leverandørernes drivkræfter for at indgå i samarbejde med regionerne Kapitel 4 Tilrettelæggelse af konkurrenceudsættelse på det regionale sundhedsområde Udbudsproces Kontraktform og overvejelser om volumenbestemmelser i kontrakten Tildelingskriterier og overvejelser om kvalitet i kontrakten Kontraktlængde Afregning i kontrakten Leverandørens mulighed for at levere supplerende ydelser Uddannelse som en del af samarbejdet Kapitel 5 Kontraktopfølgning og erfaringer fra samarbejdet Kontraktopfølgning Erfaringer fra samarbejdet i kontraktperioden Kapitel 6 Brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet Brugen af de undersøgte kontrakter Resultater fra samarbejdet Bilag 1 Analysetilgang og dataindsamling... 61

90 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -4 af Analysetilgang og hypoteseudvikling Dataindsamling Afgrænsning for analysen... 63

91 Punkt SIDE 5 nr Status for SIDE brugen 5 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -5 af 63 Kapitel 1 Indledning og hovedkonklusioner 1.1 Indledning De fem regioner i Danmark driver hovedparten af det danske sundhedsvæsen.. Behandlingen af borgerne kan foregå på flere måder. Langt størstedelen af alle sundhedsydelser på det regionale sundhedsområde udføres på de regionale sygehuse. På nogle områder har regionerne dog valgt at indgå kontrakter med private leverandører om udførelsen af specifikke sundhedsydelser. Disse kontrakter omtales ofte også som udbudsaftaler. Der er forskel på, hvor mange kontrakter de enkelte regioner har indgået med private leverandører, der leverer sundhedsydelser. Denne rapport beskriver erfaringer med at anvende private leverandører af sundhedsydelser via udbud på det regionale sundhedsområde. Rapporten tager udgangspunkt i ti cases samt en kortlægning af de centrale rammevilkår for området. De undersøgte cases afspejler konkrete erfaringer fra fem forskellige sundhedsområder. Erfaringerne afgrænses således umiddelbart til konkurrenceudsættelse af de specifikke sundhedsydelser i de pågældende regioner. Casene relaterer sig til udbud som alternativ til behandling via Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde står bag rapporten. Formålet er, at erfaringerne kan fungere som inspirationsmateriale for regioner, der overvejer at konkurrenceudsætte sundhedsydelser. Der er indsamlet erfaringer fra konkurrenceudsættelse af fem sundhedsområder:» Urologi» MR-scanninger» Neurologi» Øjenlægeydelser (grå stær operationer)» Ortopædkirurgi De udvalgte sundhedsområder er underlagt forskellige rammevilkår. For hvert område er der indhentet erfaringer fra to forskellige eksempler på konkurrenceudsættelse, hvilket giver i alt ti cases. I alle de undersøgte cases fungerer aftalen med den private leverandør som bufferkapacitet for regionen. I størstedelen af de undersøgte cases henvises patienten således til den private leverandør fra de kliniske afdelinger på de regionale sygehuse, når der ikke er kapacitet til at udrede eller behandle patienten indenfor en fastsat tidsperiode. Rapporten bygger på data indsamlet for sekretariatet for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde af Deloitte Consulting i efteråret Endvidere har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, bidraget med baggrundsnotat til afsnittet om de centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde. 1.2 Hovedfund og centrale erfaringer Hovedfund og erfaringer er identificeret på baggrund af de ti cases. Ud af de ti undersøgte cases tager tre cases udgangspunkt i samme kontrakt, da den pågældende region har udbudt

92 Punkt SIDE 6 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -6 af 63 ydelser indenfor flere specialer i samme kontrakt. I to af de undersøgte cases resulterede konkurrenceudsættelsen ikke i en kontrakt, og disse bidrager således hovedsageligt med erfaringer i forhold til indledende overvejelser om tilrettelæggelse af udbudsprocessen. Rapportens væsentligste fund og erfaringer er sammenfattet i boks 1.1. Boks 1.1 Hovedfund og centrale erfaringer Hovedfund» I alle de undersøgte cases udtrykker regioner og leverandører, at de har overvejende positive erfaringer med at udbyde sundhedsydelser.» For samtlige af de undersøgte cases, giver regionerne udtryk for, at forventningerne til kontrakten er blevet indfriet ift. at sikre ret til hurtig udredning og behandling, samt at give økonomiske besparelser sammenlignet med at sende patienter videre via det udvidede frie sygehusvalg (DUF).» Hovedparten af de undersøgte regioner giver udtryk for, at tæt og åben dialog mellem regionen og leverandøren er udgangspunktet for et godt samarbejde. På tværs af de enkelte cases er følgende tendenser identificeret: Baggrund for at konkurrenceudsætte Regionernes primære drivkræfter for at konkurrenceudsætte:» Manglende kapacitet på egne sygehuse» Forventningen om økonomiske besparelser Leverandørernes primære drivkræfter for at afgive tilbud:» Kapacitetsudnyttelse» Udsigten til økonomisk gevinst Tilrettelæggelse af konkurrenceudsættelse på det regionale sundhedsområde Udbudsproces» Alle på nær én af de undersøgte cases er konkurrenceudsat via direkte tilbudsindhentning og forhandling. Kun i en enkelt case er konkurrenceudsættelse sket via udbud. Kontraktform og overvejelser om volumengaranti» Alle de undersøgte kontrakter er tilrettelagt som rammeaftaler uden volumengaranti for leverandørerne. Der er således tale om konkurrenceudsættelse af bufferkapacitet.» Flere leverandører fremhæver, at de kunne byde ind med lavere priser, hvis de blev garanteret en bestemt patientvolumen.» En enkelt region fremhæver, at det kan være forbundet med risiko for regionen at indskrive en volumengaranti i kontrakten. Der kan fx opstå udfordringer, hvis regionen eksempelvis ikke kan overholde de lovede antal henvisninger. Endvidere fremhæves det, at patienter stadig har frit sygehusvalg og derfor kan frabede sig at blive henvist til en privat leverandør.» Som alternativ til volumengaranti kan regionerne, hvor det er relevant, indarbejde incitamentsmekanismer i kontrakterne. Som fx en trappemodel for betaling, hvor regionen betaler en lavere pris jo flere patienter, de henvises til den private leverandør. Tildelingskriterier og overvejelser om kvalitet» I alle de undersøgte cases stiller regionen krav om, at leverandøren skal være akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel eller arbejde aktivt på at opnå en godkendelse. Dette er et lovkrav for ydelser, der finansieres af det offentlige.» I over halvdelen af de undersøgte cases har pris og kvalitet været tildelingskriterier for kontrakten. I de resterende cases har pris været det primære kriterie sammen med fx mindstekrav om geografisk afstand fra regionen. Kontraktlængde» De undersøgte kontrakter har en varighed på mellem seks måneder og tre år. Afregning» I hovedparten af de undersøgte cases afregnes den private leverandør for hver enkelt ud-

93 Punkt SIDE 7 nr Status for SIDE brugen 7 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -7 af 63 ført ydelse. Kun i en enkelt kontrakt afregnes leverandøren for hvert afsluttet patientforløb knyttet til et specifikt cpr. nr. Uddannelse» Enkelte regioner fremhæver, at de har overvejelser om at inddrage private leverandører i uddannelsesforpligtelsen. Det fremhæves, at overvejelsen som udgangspunkt først bliver relevant, når brugen af kontrakten skaleres til en større volumen. Kontraktopfølgning og erfaringer fra samarbejdet Kontraktopfølgning» I alle på nær én case henviser regionerne til, at Den Danske Kvalitetsmodel anvendes som instrument for kontraktopfølgning.» Endvidere udfører regionerne kontrol af fakturaer og stiller krav om løbende afrapportering på forskellige kvalitetsparametre. Samarbejdet i kontraktperioden» Overordnet set er alle de undersøgte aftaler præget af et godt samarbejde mellem regionen og leverandøren. Samarbejdet kategoriseres i størstedelen af casene som ukompliceret og funktionelt.» I tilfælde hvor der er opstået udfordringer, er disse blevet adresseret tidligt, og i ingen af de undersøgte cases gives der udtryk for samarbejdsvanskeligheder. Leverandørens mulighed for at levere supplerende ydelser» I enkelte af de undersøgte kontrakter kan leverandøren yde yderligere eller anden behandling enten op til en vis beløbsgrænse eller ud fra en på forhånd fastlagt liste over behandlinger.» I de aftaler hvor dette er muligt, fremhæver parterne, at denne praksis gør samarbejdet mere fleksibelt og mindre bureaukratisk. Visitering og henvisning af patienter» I størstedelen af de undersøgte cases sker henvisning til den private leverandør primært fra de kliniske afdelinger på de regionale sygehuse. I enkelte cases har en central visitationsenhed en koordinerende funktion. God dialog med regionens egne afdelinger kan påvirke aftalen» Enkelte regioner påpeger, at en god dialog med de kliniske afdelinger på regionens sygehus før, under og efter konkurrenceudsættelsen, bl.a. sikrer forventningsafstemning og kan bidrage til at samarbejdet tilrettelægges på en måde, der faciliterer et godt samarbejde. Private leverandører tilrettelægger arbejdet anderledes» I enkelte af casene fremgår det, at leverandøren har tilrettelagt arbejdet omkring ydelsen anderledes end på de regionale sygehuse.» Flere leverandører fremhæver, at dette påvirker deres effektivitet og det medvirker til, at de kan tilbyde lavere priser for de enkelte ydelser. Brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet Brugen af kontrakterne» Alle regioner og leverandører giver udtryk for, at de undersøgte aftaler har været brugt efter hensigten.» I tre af de undersøgte cases bliver der henvist flere patienter til kontrakten, end det var forventet ved kontraktindgåelsen. Resultater fra samarbejdet» For alle de undersøgte kontrakter udtrykker regionerne, at samarbejdet har medført de ønskede effekter. Herunder at kontrakterne har medført kapacitet til at overholde de tidsfrister, der følger af ret til hurtig udredning.» Den hurtige behandling af patienter har ligeledes medført, at færre patienter overgår til DUF. Det har resulteret i, at hovedparten af regionerne påpeger, at de har haft økonomiske besparelser som følge af aftalen, da udbudsprisen oftest er lavere end DUF-taksten.

94 Punkt SIDE 8 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -8 af 63 Nedenstående afsnit beskriver og uddyber de enkelte erfaringer i lyset af de læringspunkter og refleksioner, som regionerne og leverandøerne selv fremhæver. Endvidere berøres de centrale rammevilkår, der har betydning for de enkelte områder. De centrale rammevilkår uddybes i kapitel 2. Hovedfund I de undersøgte cases, der har resulteret i en kontrakt, udtrykker partnerne, at de overvejende har positive erfaringer med at udbyde sundhedsydelser. I rapporten belyses en række aspekter, der kan påvirke samarbejdet, men disse aspekter har umiddelbart ikke påvirket de overordnede erfaringer fra de undersøgte cases. For samtlige af de undersøgte cases, der resulterede i en kontrakt, giver regionerne udtryk for, at forventningerne til kontrakten er blevet indfriet ift. at sikre ret til hurtig udredning og behandling. Desuden medførte det økonomiske besparelser sammenlignet med at sende patienter videre til det udvidede frie sygehusvalg (DUF). Hovedparten af de undersøgte regioner giver udtryk for, at tæt og åben dialog mellem regionen og leverandøren er udgangspunktet for et godt samarbejde. Udbudsproces Alle på nær én af de undersøgte cases er konkurrenceudsat via direkte tilbudsindhentning og forhandling. I den undersøgte case om urologi, fremhæver Region Midtjylland, at valg af udbudsproces var en central refleksion og et læringspunkt for dem. De understreger, at ved mindre end fire potentielle leverandører, kan det være en fordel at forhandle med leverandørerne frem for at lave et decideret udbud. Direkte forhandling giver mulighed for løbende at lave tilretninger i materialet, og ordregiveren kan løbende efterspørge eventuelle manglende dokumenter fra tilbudsgiverne. Konkurrencesituationen på markedet kan således have betydning for, hvilken udbudsproces der er bedst egnet til opgaven. I to af de undersøgte cases resulterede konkurrenceudsættelsen ikke i en kontrakt. I en af disse cases beskriver regionen selv, at de kun modtog to tilbud. Disse to var begge ukonditionsmæssige, da de ikke opfyldte dokumentationskravene. Endvidere var begge tilbudsgivere lokaliseret langt fra regionens ydregrænser. I den anden case, hvor konkurrenceudsættelsen ikke resulterede i en kontrakt, fremhæver regionen, at ingen af tilbudsgiverne, som de forhandlede med, var interesserede i at indgå en kontrakt uden volumengaranti. Erfaringerne fra de to undersøgte case kan indikere, at der i de pågældende regioner på daværende tidspunkt ikke eksisterede velfungerende markeder indenfor disse sundhedsydelser i forhold til de krav, som regionen stillede i udbuddet. Læringspunkt: Regionerne bør være opmærksomme på konkurrencesituationen på markedet, når de udbyder sundhedsydelser. Med til overvejelserne hører også, hvordan der sikres en effektiv konkurrence på lang sigt. I de undersøgte cases fremhæver flere regioner, at direkte forhandling giver mere fleksibilitet i udbudsprocessen og den efterfølgende kontraktindgåelse. De kliniske afdelinger og mulige leverandører kan med fordel inviteres til dialog inden udbuddet. Det kan bidrage til et bedre udbud og et mere velfungerende samarbejde. Regionerne kan med fordel være opmærksomme på, hvordan samarbejdet mellem regionen, afdelingerne og leverandøren tilrettelægges i kontraktperioden. Leverandørerne bør i den forbindelse have fokus på, hvordan de bidrager til et godt samarbejde.

95 Punkt SIDE 9 nr Status for SIDE brugen 9 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -9 af 63 Når regionen udbyder opgaver på sundhedsområdet skal dette ske i henhold til regionens eventuelle udbudspolitik, herunder eventuelt anvendelse af arbejdsklausuler. Kontraktform og overvejelser om volumenbestemmelser i kontrakten Alle de undersøgte kontrakter er tilrettelagt som rammeaftaler uden volumengaranti for leverandørerne. Der er således tale om konkurrenceudsættelse af bufferkapacitet. Regionerne beslutter selv, om de ønsker at give volumengarantier i deres kontrakter med private leverandører. Fordelen ved en volumengaranti kan bl.a. være, at tilbudsgiverne kan tilbyde en lavere pris, fordi de er sikret en vis omsætning. Modsat kan en volumengaranti medføre en risiko, fordi regionen er forpligtet til at henvise et vist antal patienter til den private leverandør. Hvorvidt fordelen ved at give en volumengaranti overstiger den risiko, som regionen påtager sig, afhænger bl.a. af den model for økonomisk styring, som regionen har valgt. Hvis regionen forpligter sig til at henvise et bestemt antal patienter uden at ændre sygehusets samlede kapacitet, kan det resultere i, at der skabes overkapacitet på de regionale sygehuse. Det kan medføre, at afdelingerne på de regionale sygehuse ikke kan leve op til eventuelle aktivitetskrav, som er aftalt mellem regionen og sygehuset. Det kan derfor være vanskeligt for regionerne at give volumengarantier i deres kontrakter med private leverandører. Dette kan bl.a. skyldes, at det er vanskeligt at forudsige udsving i patientvolumen, og det er derfor også svært at fastsætte et tal for det forventede antal henvisninger. Endvidere kan høje volumengarantier påvirke sygehusets, og i sidste ende regionens, muligheder for at opnå det produktivitetskrav, som er fastlagt i økonomiaftalen mellem regionerne og staten, fordi produktivitetsstigningen således skal findes andet sted end ved meraktivitet. Hvis der skal gives volumengarantier i kontrakterne, kunne det således være nødvendigt for regionen at justere på regionens egen kapacitet Modsat kan volumengarantier medføre, at flere leverandører ønsker at deltage i konkurrencen, og derved kan der opnås lavere priser. I de undersøgte cases fremhæver flere leverandører, at de kunne byde ind med lavere priser, hvis de blev garanteret en bestemt patientvolumen. I den undersøgte case om Neurologi fra Region Nordjylland, fremhæver leverandøren, at det kan være problematisk for de private leverandører, hvis samarbejdet forudsætter investering i nyt udstyr, eftersom sådanne investeringer er risikofyldte ved et eventuelt fald i antal henvisninger eller udløb af kontrakten. Som alternativ til volumengarantier kan regionerne overveje at indsætte mekanismer i kontrakterne, der bidrager til at afdække volumenrisikoen fx i forbindelse med afregning. Det kan fx være en trappemodel i afregningen, således at regionen opnår en lavere pris jo flere patienter, der henvises til aftalen. Læringspunkt: Regionerne kan overveje at tydeliggøre volumenrisikoen. Dette kan anvendes til at opveje, om prisen med volumengaranti er så lav, at regionens egen risiko for at give en volumengaranti bliver dækket. Der kan ligeledes indsættes mekanismer i kontrakten, der øger regionens incitament til at anvende kontrakten, fx trappemodeller for afregning eller mængderabat. Kan regionerne med sikkerhed forudsige, at der vil blive sendt en række patienter til den private leverandør, kan de med fordel give en mindre volumengaranti, da dette forventes at kunne medføre en lavere udbudspris. Tildelingskriterier og overvejelser om kvalitet i kontrakten I alle de undersøgte cases stiller regionen krav om, at leverandøren skal være akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel eller arbejde aktivt på at opnå en godkendelse. Det er et

96 Punkt SIDE 10 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -10 af 63 lovkrav, at sundhedsydelser, der overlades til private leverandører eller finansieres af regionerne, som udgangspunkt skal være omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. I over halvdelen af de undersøgte cases, der er resulteret i en kontrakt, har pris og kvalitet været tildelingskriterier for kontrakten. I de resterende cases har pris været det primære kriterie sammen med fx mindstekrav om geografi. I de cases hvor der både tildeles efter kvalitet og pris, vægter pris typisk højere end kvalitet. I én enkelt case vægter de to kriterier lige. Sundhedsområdet er genstand for en række kvalitetsog dokumentationskrav. Overholdelsen af kravene ligger implicit i al aktivitet på området. Dette kan være baggrunden for, at kvalitet ikke fremhæves yderligere i de undersøgte cases. En region påpeger dog, at regionerne i deres egne kontrakter har mulighed for at stille yderligere kvalitetskrav i forhold til aftalerne under DUF. Kontraktlængde De undersøgte kontrakter har en varighed mellem seks måneder og tre år. Fastsættelsen af kontraktlængden påvirkes af forskellige aspekter. I de tilfælde hvor en kontrakt anvendes til at afhjælpe en afgrænset mangel på kapacitet, kan en kortere kontraktlængde være hensigtsmæssig. I tilfælde hvor der er tale om en mere permanent anvendelse af private leverandører som supplement til regionens egen kapacitet, kan længere kontrakter forventes at resultere i lavere priser. Det er dog afgørende, at kontraktlængden fastsættes under hensyn til konkurrencesituationen på markedet. Lange kontrakter kan risikere at låse markedet, særligt på områder hvor den offentlige efterspørgsel er stor. Afregning i kontrakten I hovedparten af de undersøgte cases afregnes den private leverandør for hver enkelt udført ydelse. Kun i Region Sjællands partnerskabsaftale, der dækker flere specialer, afregnes leverandøren for hvert afsluttet patientforløb knyttet til et specifikt cpr. nr. Regionen har gode erfaringer med denne afregningsform. Leverandørens mulighed for at levere supplerende ydelser I enkelte af de undersøgte kontrakter kan leverandøren give yderligere eller anden behandling enten op til en vis beløbsgrænse eller ud fra en på forhånd fastlagt liste over behandlinger. I de aftaler hvor dette er muligt, fremhæver parterne, at denne praksis gør samarbejdet mere fleksibelt. I tilfælde hvor den private leverandør får lov til at tilbyde mere eller anden behandling uden yderligere tilladelse, er det afgørende, at regionen følger op på kontrakten, så det ikke skaber et incitament for overbehandling. Læringspunkt: Regionerne kan med fordel overveje, hvordan afregningsmodellen i kontrakten sammensættes, således at der skabes incitamenter til effektiv udredning og behandling af patienter samt til hensigtsmæssig udnyttelse af kontrakten. Uddannelse I enkelte af de undersøgte cases fremhæves overvejelser omkring opretholdelse af uddannelsesforpligtelsen. I den undersøgte case om urologi, påpeger Region Midtjylland, at spørgsmål om uddannelse har givet anledning til refleksion og at det har været et læringspunkt for dem. De fremhæver, at hvis en stor del af regionens ydelser på et givent fagområde varetages af private aktører,

97 Punkt SIDE 11 nr Status for SIDE brugen 11 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -11 af 63 skal det overvejes, hvordan regionen fremadrettet varetager behovet for uddannelse af speciallæger. Det kunne fx være ved at inddrage de private leverandører. Det samme fremhæves som refleksion og læringspunkt i den undersøgte case om MRscanninger fra Region Midtjylland. Regionen og leverandøren drøftede mulighederne for et mere strategisk samarbejde om eksempelvis varetagelsen af uddannelsesforpligtelsen indenfor specialer, hvor det er meningsfuldt, og hvor det ellers ville skabe en udfordring for regionen. I casen om Neurologi fra Region Sjælland indgår uddannelse også som refleksion og læringspunkt. Regionen fremhæver, at i forhold til uddannelsespligten bør regionerne have en vis andel ydelser selv. Dette bør ikke blive et problem, hvis der ikke gives volumengaranti til leverandørerne. Regionens partnerskabsaftale giver dog muligheden for ekstra ydelser i forhold til uddannelse og innovation, men dette har man endnu ikke gjort brug af. Overvejelserne om inddragelse af private leverandører i uddannelsesforpligtelsen, bliver som udgangspunkt først relevant, når den private leverandør udfører en større del af regionens behandlinger på et område, eller i tilfælde hvor private leverandører overtager hele sundhedsområder fra regionerne. Kontraktopfølgning I de undersøgte cases har regionerne generelt stort fokus på kontraktopfølgning. I alle på nær én case, henviser regionerne til, at Den Danske Kvalitetsmodel anvendes som instrument for kontraktopfølgning. Endvidere udfører regionerne kontrol af fakturaer og stiller krav om løbende afrapportering på kvalitetsparametre. En enkelt region fremhæver, at de via deres egne kontrakter kan stille yderligere krav til de private leverandører, sammenlignet med kontrakterne under DUF. Overordnet set er alle de undersøgte aftaler præget af et godt samarbejde mellem regionen og leverandøren. Samarbejde kategoriseres i størstedelen af casene som ukompliceret og funktionelt. I tilfælde hvor der er opstået udfordringer, er der blevet taget hånd om dem tidligt, og i ingen af de undersøgte cases gives der udtryk for samarbejdsvanskeligheder. Det gode samarbejde er i de undersøgte cases hjulpet på vej via en tæt, løbende og åben dialog mellem regionen og leverandøren om tvivlspørgsmål, forventningsafstemning og uoverensstemmelser. I den undersøgte case om MR-scanninger fremhæver Region Midtjylland og leverandøren tillid i samarbejdet som en refleksion og et læringspunkt. De fremhæver, at grundlaget for et godt samarbejde er tillidsforholdet mellem udbyderen og leverandøren. Det opbygges ved en tydelig forventningsafstemning omkring kvalitet samt en gensidig forståelse af hinandens incitamenter for at indgå i kontrakten. Læringspunkt: Som i andre udbud bør regionerne være opmærksomme på at følge op på de krav som fremgår af kontrakten, herunder særligt de kvalitetskrav, som aftalen indebærer. Visitering og henvisning af patienter I størstedelen af de undersøgte cases sker henvisning af patienter til den private leverandør primært fra de kliniske afdelinger på de regionale sygehuse. Patienten henvises i første omgang fra sin praktiserende læge til en afdeling på et regionalt sygehus. Hvis afdelingen ikke har kapacitet til at behandle patienten inden fx to måneder, henvises patienten videre til den private leverandør. I enkelte cases har en central visitationsenhed en koordinerende funktion. I den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelsen af samarbejdet. Leverandøren fremhæver, at korte

98 Punkt SIDE 12 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -12 af 63 tidsfrister i kontrakten kan gøre arbejdsgangene meget sårbare, og det er derfor vigtigt at have fokus på kommunikation og gode henvisningsprocedurer. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelse af samarbejdet og henvisningen. Leverandøren fremhæver, at det ville være mere effektivt og ressourcebesparende, hvis der var mulighed for en mere direkte henvisningsform end den nuværende, hvor alle patienter skal igennem de enkelte afdelinger, inden de henvises til den private leverandør. Læringspunkt: I planlæggelsen af henvisningsprocedurer bør regionerne sikre, at der skabes incitamenter til at optimere korte og sammenhængende patientforløbet. God dialog med regionens egne afdelinger kan påvirke samarbejdet Enkelte regioner påpeger, at en god dialog med de kliniske afdelinger på regionens sygehus før, under og efter konkurrenceudsættelsen, sikrer forventningsafstemning og bidrager til, at samarbejdet i kontrakten, herunder henvisningsprocedure, tilrettelægges på en måde, der faciliterer et godt samarbejde mellem afdelingerne og den private leverandør. Det kan i sidste ende bidrage til et bedre samarbejde mellem den private leverandør og regionen, hvis konkurrenceudsættelsen og kontrakten er tilrettelagt hensigtsmæssigt for de berørte parter. I en enkelt region har personalet på de regionale sygehuse været kritiske overfor inddragelsen af private leverandører. Bekymringen har gået på, at kvaliteten hos de private leverandører er ringere. Regionen tilføjer dog i den forbindelse, at der i det pågældende samarbejde ikke har været nævneværdige fejl eller komplikationer. I de undersøgte cases om urologi fra Region Midtjylland og Region Sjælland fremhæver regionerne den interne dialog som refleksion og læringspunkt. Regionerne fremhæver, at dialog med de berørte afdelinger før, under og efter kontraktindgåelsen er en vigtig kilde til forventningsafstemning om indholdet i kontrakten og etablering af samarbejdet. I casen om MRscanninger fra Region Midtjylland fremhæver regionen også, at den interne dialog om forventningsafstemningen er vigtig i forhold til formålet med samarbejdet og indholdet af kontrakten. Region Sjælland fremhæver i casen om neurologi, at et af de vigtigste læringspunkter er, at det er essentielt, at regionen har tæt kontakt til og dialog med de enkelte afdelinger på de regionale sygehuse. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver regionen en refleksion vedrørende personalet på regionens afdelinger og hos de private leverandører. Regionen fremhæver, at mange læger både er ansat på regionens egne sygehuse og hos den private leverandør. Det kan være problematisk, hvis lægerne på et tidpunkt siger op på det regionale sygehus. Men samtidig kan det også være en fordel, da overlappet ofte skaber tillid i samarbejdet mellem den private leverandør og de regionale afdelinger. Afdelingerne vil således ikke være bekymrede for at henvise patienter til den private leverandør. Læringspunkt: Regionerne bør overveje, hvordan de i udbudsprocessen bedst inddrager sygehusene og i særdeleshed de berørte kliniske afdelinger. Særligt under planlægning af samarbejdet og kontraktopfølgning, kan det være afgørende for udbuddets succes, at de involverede parter er inddraget fra start. Tilrettelæggelsen af samarbejdet har også betydning for, om de kliniske afdelinger og den private leverandør får incitamenter til at udnytte kontrakten bedst muligt.

99 Punkt SIDE 13 nr Status for SIDE brugen 13 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -13 af 63 Private leverandører tilrettelægger arbejdet anderledes I enkelte af casene fremgår det, at leverandørerne har tilrettelagt arbejdet omkring ydelsen anderledes end der er tradition for. Flere leverandører fremhæver, at dette påvirker deres effektivitet, og det medvirker til, at de kan tilbyde en lavere pris for de enkelte ydelser. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver regionen og leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelsen hos den private leverandør. Det fremhæves, at fordelen ved private leverandører er, at de er langt mere fleksible i forhold til arbejds- og åbningstider og dermed i højere grad udnytter deres kapacitet. I den undersøgte case om neurologi fra Region Sjælland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt vedrørende nye samarbejdsformer. Leverandøren fremhæver, at regionen kunne købe personaleydelser hos den private leverandør og således selv stille udstyr til rådighed. Udførsel af udredning og behandling kunne således fx finde sted efter lukketid på de regionale sygehuse. Disse eksempler på en anderledes arbejdstilrettelæggelse kan være medvirkende til, at de private leverandører kan tilbyde lavere priser. Læringspunkt: Private leverandører på sundhedsområdet tilrettelægger ofte opgaveudførelsen anderledes end regionerne. Dette kan bidrage til mere effektiv ressourceanvendelse. Brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet Alle regioner og leverandører giver udtryk for, at de undersøgte aftaler har været brugt efter hensigten, og i tre af de undersøgte cases bliver der henvist flere patienter på kontrakterne, end det var forventet ved kontraktindgåelsen. Antallet af henvisninger kan forventes at have en sammenhæng med, hvorvidt leverandøren opfatter samarbejdet som vellykket og i nogen grad også, om samarbejdet fungerer godt. I alle de undersøgte cases har regionen konkurrenceudsat bufferkapacitet, altså deres underkapacitet. Brugen af kontrakten påvirkes således også af, om regionen oplever en øget eller konstant efterspørgsel for den pågældende ydelse. I tilfælde af et fald i efterspørgslen vil regionerne som udgangspunkt ikke henvise patienter de private leverandører. Alle regioner i de undersøgte cases tilkendegiver, at samarbejdet har medført de ønskede effekter. Kontrakterne har øget kapaciteten, så det muligt at overholde tidsfristerne, der følger af ret til hurtig udredning. Den hurtige behandling af patienter har ligeledes medført, at færre patienter overgår til DUF. Det har resulteret i, at hovedparten af regionerne påpeger, at de har opnået økonomiske besparelser som følge af kontrakten. De økonomiske besparelser, der fremhæves i de undersøgte cases, skal ses i forhold til den volumen, som udbydes, samt til prissætningen på det private marked for den pågældende ydelse. De priser, som de private leverandører byder ind med, kan være afhængig af den forventede kontraktvolumen. 1.3 Præsentation af cases Rapporten er udarbejdet på baggrund af data indsamlet af Deloitte Consulting. Datamaterialet består af fem casebeskrivelser, der beskriver erfaringerne med at udbyde sundhedsydelser inden for fem forskellige sundhedsområder. I tabel 1.1 fremgår en oversigt over de undersøgte sundhedsområder samt hvilke regioner og leverandører, der har bidraget til casebeskrivelserne for de enkelte områder.

100 Punkt SIDE 14 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -14 af 63 Tabel 1.1 Oversigt over undersøgte sundhedsområder og cases Område Region - primær Region - sekundær Leverandør Urologi Region Midtjylland Region Sjælland AROS Privathospital MR-scanninger Region Midtjylland Region Hovedstaden MR Scanner Viborg Neurologi Region Sjælland Region Nordjylland Aleris-Hamlet hospitaler Øjenlægeydelser Region Hovedstaden Region Syddanmark Øjenlæge Allan Berger Ortopædkirurgi Region Nordjylland Region Sjælland Teres Medical Denmark Som bagrund for hver casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra to forskellige regioner og én leverandør. Hver casebeskrivelse tager således udgangspunkt i to forskellige kontraktrelationer. Den ene beskrives som primær kontraktrelation og danner det primære grundlag for casen. Den anden beskrives som sekundær case og inddrages som supplement til uddybelse af erfaringerne. I bilag 1 præsenteres en yderligere gennemgang af metoden for rapporten. De undersøgte sundhedsområder ligger indenfor forskellige lægefaglige specialer og udover generelle rammevilkår, er hvert område ligeledes genstand for en række specifikke rammevilkår. Det kan fx være, at det konkrete område er omfattet af områdespecifik lovgivning eller har strukturelle rammevilkår, der har betydning for området. Et eksempel på dette er kræftpakkerne. Der er fra politisk hånd vedtaget en række kræftpakker, der betyder, at patienter med begrundet mistanke om kræft og patienter med kræft skal tilbydes den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Regionerne er forpligtet til at tilbyde disse kræftpakker, og det kan påvirke regionens ressourceforbrug på de enkelte områder. Et andet aspekt, der påvirker rammevilkårene for de enkelte områder, er antallet af speciallæger samt specialeplanen, der fastlægges af Sundhedsstyrelsen. Dette beskrives yderligere i kapitel 2 der gennemgår de centrale rammevilkår for sundhedsområdet. I denne rapport anvendes konsekvent betegnelserne sundhedsydelser og sundhedsområder. Med disse betegnelser menes konkrete behandlinger og andre aktiviteter indenfor sundhedsvæsnet, herunder scanninger. De fem undersøgte sundhedsområder Dette afsnit giver en kort introduktion til de fem undersøgte sundhedsområder. Urologi er et medicinsk og kirurgisk speciale, som omfatter undersøgelse og behandling af sygdomstegn og sygdomme i nyrerne, urinlederne, urinblæren, urinrøret og hos mænd prostatakirtlen og pungen. Denne casebeskrivelse omhandler udlicitering af godartet urinvejskirurgi, hvilket vil sige urinvejskirurgi omhandlende ikke-cancer relaterede lidelser. Til brug for denne casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra Region Midtjylland og deres leverandør AROS Privathospital samt Region Sjælland. Region Sjælland har indgået et strategisk partnerskab på sundhedsområdet med et privat konsortium. Partnerskabet dækker over flere specialer, og regionens erfaringer på de forskellige sundhedsområder kan derfor relateres til samme kontrakt og udbudsproces, men kan variere for andre aspekter.

101 Punkt SIDE 15 nr Status for SIDE brugen 15 KAPITEL af 1 INDLEDNING privathospitaler OG HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -15 af 63 MR-scanninger bruges til at vise billeder af knogler, brusk, ledbånd, korsbånd, menisk, muskler og sener samt detaljer om nerver og blodkar. Billederne bruges i vurderingen af det videre behandlingsforløb. En MR-scanning varer typisk fra en halv til halvanden time. Undersøgelsestiden afhænger af hvad og hvor meget, der skal undersøges og om der eventuelt skal gives kontrastvæske. Til brug for denne casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra Region Midtjylland og deres leverandør MR Scanner Viborg samt Region Hovedstaden. Neurologi er et medicinsk speciale, som omfatter sygdomstegn og sygdomme i nervesystemet. Det gælder både sygdomme i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og i nerverne/nervebanerne ude i kroppen (perifere nerver). Neurologiske sygdomme og lidelser karakteriseres således ved, at de rammer vores perifere- og centralnervesystem. Til brug for denne casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra Region Sjælland og deres leverandør Aleris-Hamlet hospitaler samt Region Nordjylland. I Region Nordjylland resulterede konkurrenceudsættelsen ikke i en kontrakt, og regionen indgik derfor direkte aftale med et hospital på samme vilkår som under det udvidet frie sygehusvalg. Erfaringerne på dette område fra Region Nordjylland kan således hovedsageligt bidrage til at belyse de indledende overvejeler om bl.a. processen for konkurrenceudsættelse, samt til refleksioner i forhold til markedsforhold. Øjenlægeydelser (oftalmologi) herunder grå stær operationer. Grå stær er en øjensygdom, som rammer øjets linse. Ved fremskreden grå stær, også kaldt katarakt, kan der ofte skimte en grå skygge bag pupillen deraf navnet på sygdommen. Ved grå stæroperationer fjernes den naturlige linse og den erstattes af en plastiklinse. Operationen tager ca minutter. Til brug for denne casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra Region Hovedstaden og Øjenlæge Allan Berger, der er én af indledningsvis fem leverandører på regionens kontrakt, samt Region Syddanmark. I Region Syddanmark resulterede konkurrenceudsættelsen ikke i en kontrakt, og regionen indgik i stedet en direkte aftale med regionens speciallæger. Erfaringerne på dette område fra Region Syddanmark kan således hovedsageligt bidrage til at belyse de indledende overvejeler om bl.a. processen for konkurrenceudsættelse, samt til refleksioner i forhold til markedsforhold. Ortopædkirurgi er kirurgisk behandling af sygdomme i og skader på bevægeapparatet. Eksempler på ortopædkirurgi er behandling af knoglebrud, led- og håndskader. Til brug for denne casebeskrivelse er der afholdt interview med repræsentanter fra Region Nordjylland og deres leverandør Teres Medical Denmark samt Region Sjælland. 1.4 Rapportens struktur Udover dette indledende og sammenfattende kapitel består rapporten af fem øvrige kapitler samt et bilag og et baggrundsnotat Kapitel 2 præsenterer baggrunden for rapporten og giver en indledende introduktion til det regionale sundhedsområde og de aspekter, der påvirker regionernes muligheder for at konkurrenceudsætte sundhedsydelser. Kapitel 3 beskriver baggrunden og drivkræfter for at udbyde sundhedsydelser i de undersøgte cases. Kapitel 4 præsenterer, hvordan regionerne har tilrettelagt konkurrenceudsættelsen i de undersøgte cases. Kapitel 5 beskriver, hvordan kontraktopfølgningen har forløbet i de undersøgte cases, samt hvad de overordnede erfaringer fra samarbejdet har været. Kapitel 6 giver et indblik i, hvad resultatet af konkurrenceudsættelsen har været og præsenter, hvad regionerne og leverandørerne selv fremhæver som de væsentligste refleksioner og læringspunkter. Bilag 1 beskriver, hvilke metoder der er anvendt for rapporten.

102 Punkt SIDE 16 nr Status for KAPITEL brugen 1 INDLEDNING af OG privathospitaler HOVEDKONKLUSIONER m.m. Bilag 4 - Side -16 af 63 Boks 1.2 Baggrund om Rådets for Offentlig-Privat Samarbejdes arbejde Den offentlige sektor skal forvalte skatteborgernes penge effektivt og sikre, at opgaverne løses bedst til prisen. Erfaringer viser, at der er et betydeligt potentiale for at opnå økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, når offentlige myndigheder skaber konkurrence og samarbejder med private om opgaveløsningen. Når der første gang skabes konkurrence om offentlige opgaver, fører det ofte til en optimering af arbejdsgange og udstyr, bedre overblik og styring af området samt større fokus på at opnå et ønsket kvalitetsog serviceniveau. Herefter kan der bygges videre på erfaringerne ved genudbud, og når opgaverne løbende udbydes, kan konkurrencen blive en drivkraft for kontinuerlig udvikling, effektiviseringer og innovation. Hvis der derimod ikke er konkurrence om opgaverne, er der heller ikke et markedspres, som løbende tilskynder til effektivitet, innovation og at yde god service til borgerne. Rådet for Offentlig-Privat Samarbede har blandt andet til opgave at bidrage til, at den offentlige opgaveløsning sker effektivt, innovativt og på et kvalitetsmæssigt niveau, der matcher det konkrete behov. Det er her ikke væsentligt, om det er offentlige eller private leverandører, der løser opgaven. Men det er væsentligt at sikre, at potentialer for effektivitet, kvalitetsudvikling og nytænkning bliver udnyttet. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har derfor til opgave at understøtte konkurrencen om de offentlige opgaver og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Det skal ske ved at tilvejebringe ny viden, målrettet formidling og fremme af dialog med parterne på området. Rådet skal dermed bidrage til, at mulighederne for at skabe konkurrence og samarbejde om de offentlige opgaver styrkes og sker på et solidt videns- og erfaringsgrundlag. Mere konkret har rådet til opgave at analysere effekterne af konkurrenceudsættelse og andre former for offentlig-privat samarbejde i forhold til parametre som eksempelvis effektivitet, kvalitet og innovation på baggrund af nationale og internationale erfaringer. Desuden skal rådet informere og vejlede om resultaterne af rådets arbejde for at sikre, at den nye viden på området hurtigt finder anvendelse i praksis, eksempelvis gennem udgivelse af konkrete vejledninger og anbefalinger til nye initiativer. Læs mere om Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde på

103 Punkt SIDE 17 nr Status for SIDE brugen 17 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -17 af 63 Kapitel 2 Rammevilkår Dette kapitel giver et indblik i regionernes nuværende brug af kontrakter med private leverandører på det regionale sundhedsområde og præsenterer de mest centrale rammevilkår, der påvirker regionernes muligheder for at udbyde sundhedsydelser. Endeligt gives en generel baggrund for rammevilkårenes betydning for brugen af konkurrenceudsættelse som middel til effektiv ressourceanvendelse på det regionale sundhedsområde. 2.1 Kortlægning af nuværende kontraker på det regionale sundhedsområde De fem danske regioner har bl.a. til opgave at styre og administrere det danske sundhedsvæsen. Regionerne har herunder bl.a. ansvaret for at tilbyde regionens borgere udredning og behandling. Langt størstedelen af de behandlinger, som regionernes patienter modtager, foretages på regionernes egne sygehuse. Hertil kommer en række specialsygehuse, som regionerne er forpligtet til at anvende i relation til specifikke lidelser. Disse specialsygehuse fremgår af sundhedsloven. Regionerne har i enkelte tilfælde valgt at indgå kontrakter med private sygehuse og klinikker om leveringen af sundhedsydelser. De private sygehuse benævnes ofte samarbejdssygehuse. Tabel 2.1 viser en oversigt over kontrakter på det regionale sundhedsområde, som det fremgik af regionernes hjemmesider i januar Tabel 2.1 Oversigt over regionernes kontrakter på sundhedsområdet Region Ydelse Leverandør Region Hovedstaden Ortopædkirurgi - Rygkirurgi Aleris-Hamlet Privathospitaler Grå stæroperationer Søvnapnø behandling MR-skanninger Urologi Plastikkirurgi Speciallægeklinikken CENTRALEN v. øjenlæge Ken Ninn-Pedersen, Øjenklinikken v. Allan Berger ApS Nordsjællands Snorke-og Apnøklinik Astra, Lyngby, MR Scanning Parkens Privathospital Kysthospitalet, Skodsborg, Bekkevold Privathospital, Aleris-Hamlet Privathospitaler Bodylift Center Region Sjælland Alm. Plastikkirurgi Ortopædkirurgi - Knæ- og hofte-alloplastikker Rygbehandling - Kirurgiske og medicinske behandlingsforløb Ortopædkirurgi - Hånd- og håndledskirurgi Kardiologi Lungemedicin/ Allergologi Neurologi Neurofysiologi Søvnapnø Teres Hospitalet Parken Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Bekkevold Privathospital/Center for Rygkirurgi Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Epilepsihospitalet Filadelfia Epilepsihospitalet Filadelfia

104 Punkt SIDE 18 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -18 af 63 Urologi Gynækologi/Urologi Kirurgiske endoskopier Aleris-Hamlet Privathospitalet Møn Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Plastikkirurgi efter massivt vægttab Aleris-Hamlet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Gastroenterologi/hepatologi Endokrinologi Reumatologi Refraktionskirurgi (Nærsynethed) Skelen Non-malign Smertebehandling Billeddiagnostiske undersøgelser Ortopædkirurgi Kardiologi Reumatologi Urologi Gynækologi Søvnapnø MR-scanninger Ortopædkirurgi - Skulderoperationer Ortopædkirurgi -Rygoperationer MR-scanninger Plastikkirurgi Urologi Tværfaglig smertebehandling Medicinsk gastroentreologi Ultralyd CT-scanninger Psykiatri Kræftlidelser Fødsler Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Øjenlægernes Lasercenter Lukas Øjenhospital Hospitalet Valdemar. Klinikken ligger på Næstved Sygehus, men drives af Valdemar Aleris-Hamlet, Hospitalet Valdemar Aleris-Hamlet, Teres Medical, Privathospitalet Skørping Privathospitalet Skørping, Aleris-Hamlet Aarhus Speciallægeklinik, Teres Medical Aleris-Hamlet Privathospitalet Skørping, Aleris-Hamlet Privathospitalet Skørping MR Scanning Aalborg Viborg Privathospital OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus, Privathospitalet Skørping MR-Scanner Viborg, Aleris-Hamlet Hospitaler Teres Hospitalet, Aros Privathospital Aros Privathospital, Aleris-Hamlet Privathospital, Viborg Privathospital Mølholm Privathospital Endoskopiklinikken, Aleris-Hamlet Herning Røntgenklinikken CT-klinikken Sirculus, Axess Medica, Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge v/speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri Paula Gadeberg St. Franziskus-Hospital, Flensburg Universität- Krankenhaus Schleswig Holstein, Kiel KreisKrankenhaus Niebüll Kilde: De respektive regioners hjemmesider januar 2015 Kontrakterne dækker som udgangspunkt over en kontrakt mellem en region og en privat leverandør af de specifikke sundhedsydelser. Kontrakterne kan omhandle en bestemt undersøgelse, udredning eller behandling og kan være tilrettelagt, som køb af enkelte ydelser eller hele patientforløb inden for den pågældende ydelse. Nogle kontrakter har tilknyttet flere leverandører, og hvordan patienter henvises til de forskellige leverandører afhænger af vilkårene i kontrakten. Størstedelen af de eksisterende kontrakter fungerer som bufferkapacitet for regi-

105 Punkt SIDE 19 nr Status for SIDE brugen 19 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -19 af 63 onerne, hvor regionen sender patienter til de private leverandører på kontrakten, når regionernes egne sygehuse ikke har kapacitet til at tilbyde behandling inden for en afgrænset tidsramme. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på, hvor mange kontrakter de enkelte regioner har indgået. Regionerne har flere muligheder i forhold til at imødekomme den eventuelle mangel på kapacitet og udover kontrakter via udbud, har flere regioner fx oprettet garantiklinikker, der kan bistå de regionale sygehuse i at imødekomme efterspørgslen. Det er op til den enkelte region at vælge, hvilken løsning de finder bedst. Forskellen kan skyldes en række forskellige faktorer som fx de individuelle strukturelle rammevilkår, som de fem regioner har samt de rammevilkår, der beskrives i dette afsnit. Denne rapport belyser erfaringerne fra otte forskellige cases fordelt på fem forskellige sundhedsområder. Af de otte cases har kun seks resulteret i en kontrakt. Gældende regler for konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser Det er op til den enkelte region at tilrettelægge og udbyde kontrakter på sundhedsområdet, herunder også vurdere hvilken udbudsproces, der er bedst egnet til at købe den pågældende ydelse. Som offentlige ordregivere er regionerne forpligtet til at konkurrenceudsætte deres indkøb, herunder også deres kontrakter vedrørende sundhedsydelser. For større opgaver betyder det, at regionerne skal følge EU's udbudsdirektiver. Under de gældende regler kategoriseres størstedelen af ydelserne på det regionale sundhedsområde som bilag B-tjenesteydelser. For disse ydelser gælder mere lempelige regler, sammenlignet med andre ydelser.. Læs mere om køb af bilag B-ydelser i boks 2.1. Boks 2.1 De gældende udbudsregler for køb af sundhedsydelser Udbudsreglerne fastlægger, hvordan offentlige ordregivere skal skabe konkurrence om de varer og tjenesteydelser, som indkøbes hos private leverandører. EU s udbudsdirektiv inddeler tjenesteydelser i to grupper. Disse grupper er:»bilag A-tjenesteydelser, eksempelvis it-ydelser og konsulent-, arkitekt- og ingeniørydelser.»bilag B-tjenesteydelser, eksempelvis ydelser på det sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område. B-ydelser kan indkøbes på lempeligere vilkår end A-ydelser. Konkret er indkøb af B-ydelser alene omfattet af udbudsdirektivets bestemmelser om, at opgaven skal beskrives efter bestemte tekniske specifikationer samt at ordregiveren skal offentliggøre en meddelelse om, at kontrakten er indgået, hvis kontraktværdien overstiger udbudsdirektivets aktuelle tærskelværdi. Kontraktindgåelsen er dog fortsat omfattet af grundlæggende traktatretlige principper om blandt andet ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Læs mere om køb af bilag B-tjenesteydelser i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om køb af B-tjenesteydelser. I foråret 2013 blev forhandlingerne om det nye EU-udbudsdirektiv afsluttet, og den endelige vedtagelse fremsatte krav om implementering i medlemsstaternes nationale lovgivning senest i april I forbindelse med implementering i dansk lov nedsatte regeringen i juni 2013 et udbudslovsudvalg. Udvalget havde til formål at udarbejde et forslag til en dansk udbudslov. Udbudslovsudvalget afleverede sit forslag i december 2014 og forslaget forventes fremsat i

106 Punkt SIDE 20 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -20 af 63 foråret I boks 2.2 beskrives forslag til de nye regler vedrørende udbud af sundhedsydelser, som følge af forslag til den nye udbudslov. Boks 2.2 Udpluk fra forslag til dansk udbudslov vedr. køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser light ydelser Det nye EU-udbudsdirektiv ophæver sondringen mellem bilag A og bilag B-tjenesteydelser og indfører i stedet et sæt lempeligere regler for visse specifikke tjenesteydelser, herunder sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Forslaget til den danske udbudslov, der skal gennemføre det nye udbudsdirektiv, indeholder således en ny procedure for udbud af disse tjenesteydelser. Denne boks giver et kort overblik over nogle af de ændringer, som den nye udbudslov vil medføre. Der indføres et særligt afsnit i udbudsloven, der gælder for indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Bestemmelserne i afsnittet finder anvendelse for kontrakter, der ved udbudstidspunktet svarer til eller overstiger en anslået værdi på kr. eksklusive moms. Denne tærskelværdi er fastsat i det nye EU udbudsdirektiv. Ordregivere skal på forhånd offentliggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse med henblik på at gøre potentielle tilbudsgivere opmærksom på muligheden for at afgive ansøgning om deltagelse eller tilbud. Udbudsloven foreskriver ikke brug af bestemte udbuds- og tildelingsformer for sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Det indebærer, at regionerne er frit stillet til at vælge den mest hensigtsmæssige procedure for deres indkøb, så længe proceduren overholder de generelle EU-udbudsretlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Af disse principper følger, at ordregiveren, i forbindelse med tilrettelæggelsen af proceduren, er forpligtet til følgende:» at udarbejde et materiale, der sætter interesserede tilbudsgivere i stand til at afgive tilbud» at fastsætte et tildelingskriterium samt eventuelle underkriterier» at følge proceduren for underretning af ansøgere og tilbudsgivere som beskrevet i udbudslovens 169. Her beskrives det bl.a. at underretningen skal ske hurtigst mulig, samtidigt til alle tilbudsgiverne og skriftligt Når kontrakten er indgået, skal ordregiveren offentliggøre en bekendtgørelse om indgået kontrakt på TED. Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tærskel vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra andre medlemsstater, hvorfor de ikke er omfattet af udbudsloven, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som f.eks. ved EU-finansiering af grænseoverskridende projekter eller, hvis en sådan kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse, hvorefter de skal udbydes i overensstemmelse med lovens afsnit 4. Kontrakter kan tilrettelægges på forskellige måder Når regionerne samarbejder med private leverandører, kan kontrakterne opbygges på flere måder. I dette afsnit beskrives kort et udpluk af de kontraktformer, som offentlige ordregivere kan anvende i samarbejdet med private leverandører. Hovedparten af de nuværende kontrakter på det regionale sundhedsområde er struktureret som rammeaftaler. I en rammeaftale er antallet af ydelser, der skal leveres, ikke fastsat. Aftalen giver derimod ordregiveren muligheden for at anvende kontrakten, ud fra det behov ordregiveren har. På nogle områder fastsættes typisk et minimumskøb eller et forventet træk på aftalen. Offentlige ordregivere kan også købe ind via traditionelle kontrakter, hvor der fastsættes en bestemt volumen, som ordregiveren er forpligtet til at købe. Disse kontrakter anvendes ofte i

107 Punkt SIDE 21 nr Status for SIDE brugen 21 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -21 af 63 tilfælde, hvor den offentlige ordregiver har konkret viden om, hvor mange ydelser eller varer, der er behov for. Ordregivere kan alternativt vælge at indgå længerevarende kontrakter med en privat leverandør af sundhedsydelser, som fx partnerskabsaftaler. Et partnerskab kan tilrettelægges på mange forskellige måder, men indebærer ofte, at en offentlig ordregiver og den privat leverandør indgår et samarbejde om udførelsen af ydelser, drift eller lignende over flere år. På det regionale sundhedsområde i Danmark er der kun enkelte eksempler på længerevarende partnerskaber mellem en region og en privat leverandør eller et konsortium. Et eksempel på et længerevarende samarbejde er fx et samarbejde om drift af praktiserende lægehuse, som Region Midtjylland udbød i Muligheden for at lade private leverandører drive praktiserende lægehuse blev muligt med en ændring af sundhedsloven, der trådte i kraft i september Med lovændringen blev det muligt for regionerne at varetage lægedækningen ved selv at besætte de såkaldte ydernumre og derefter lade private leverandører varetage driften af fx lægeklinikker. Loven påpeger i den forbindelse, at hvis en praktiserende læge ønsker at overtage ydernummeret på overenskomstmæssige vilkår, er regionen forpligtet til at indgå samarbejde med lægen også selvom, der pågår en udbudsproces. Denne lovfæstede rettighed kan medføre usikkerhed for de private leverandører i udbudsprocessen, da regionen kan være nødsaget til at annullere udbuddet, hvis en praktiserende læge viser interesse. En af de regioner, der har benyttet den nye mulighed i sundhedsloven er Region Midtjylland. Region Midtjylland indgik i november 2014 kontrakter med tre forskellige leverandører om drift af lægeklinikker i henholdsvis Lemvig, Balling og Sunds i Vestjylland. I udbudsprocessen havde læger, der ville overtage klinikkerne på almindelige overenskomstmæssige vilkår fortrinsret i forhold til de private leverandører, men ingen af de fire læger, der bød ind, opfyldte betingelserne i udbuddet. Tilbuddene fra de interesserede private virksomheder blev vurderet ud fra pris og med mindstekrav om, at klinikkerne skulle drives ud fra samme kvalitetskrav, som regionen normalt stiller til praktiserende læger. Priserne i de tre aftaler, som Region Midtjylland har indgået på området, er alle steder lavere, end de udgifter som regionen selv kan drive klinikkerne for og på niveau med den gennemsnitlige udgift pr. patient, som regionen i dag betaler de praktiserende læger. Baggrunden for at regionen udbød driften af de praktiserende lægehuse, var, at regionen selv har haft vanskeligt ved at tiltrække det tilstrækkelige antal læger til de konkrete geografiske områder. Et andet eksempel på en mere strategisk anvendelse af udbud kan findes i Region Sjællands strategiske partnerskab på sundhedsområdet. I 2013 indgik regionen en partnerskabsaftale med et konsortium bestående af tre leverandører. Partnerskabet omhandlede indledningsvist fire forskellige specialer, men er senere blevet udvidet til flere. Kontrakten havde som udgangspunkt en varighed på tre år. Læs mere om partnerskabsaftalen i Region Sjælland i boks 2.3.

108 Punkt SIDE 22 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -22 af 63 Boks 2.3 Partnerskabet i Region Sjælland Strategiske partnerskab om sundhedsydelser Region Sjælland indgik i 2013 en partnerskabsaftale med et konsortium bestående af Aleris- Hamlet, Hospitalet Valdemar og Falck Healthcare. Aftalen fungerer som bufferkapacitet for regionen, og regionens patienter henvises således til det private konsortium, når de regionale sygehuse ikke har kapacitet til at udrede eller behandle patienterne.» Partnerskabet omhandlede indledningsvis udredning og behandling indenfor følgende specialer:» Lungesygdomme» Hjertesygdomme» Allergisygdomme» Neurologiske lidelser» Partnerskabet er i driftsperioden blevet udvidet med aftaler inden for nye specialer og omhandler nu også følgende specialer:» Kardiologi» Ortopædkirurgi» Rygbehandling» Endokrinologi» Kirurgiske endoskopier» Reumatologi» Plastikkirurgi efter excessivt vægttab» Billeddiagnostiske ydelser» Urologi» NON malign smertebehandling Udbudsprocessen Region Sjælland udbød partnerskabet via direkte tilbudsindhentning og efterfølgende forhandling. Kontraktlængden for partnerskabet er tre år med en mulighed for forlængelse på 12 måneder. Udover de opridsede specialer indeholder kontrakten ligeledes mulighed for samarbejde om uddannelse, men denne mulighed er endnu ikke blevet benyttet. Partnerskabet er en rammeaftale uden volumengaranti, og aftalen er ikke eksklusiv. Regionen kan derfor vælge at indgå aftaler med andre private leverandører, dog først efter at mulighederne indenfor partnerskabet er afsøgt. I forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport har regionen tilkendegivet, at den største opgave i udbudsprocessen af partnerskaber var at få afdækket alle specialområderne samt at få lavet kravspecifikationer til alle ydelserne. Forud for udbuddet afholdt regionen dialog med flere potentielle leverandører for at få input til processen. I denne rapport er partnerskabet afspejlet som primær case under området neurologi, samt som sekundær case under ortopædkirurgi og urologi. I nogle af de lande, som Danmark traditionelt sammenligner sig med, spiller strategiske udbud af sundhedsydelser en større rolle. I Sverige har sygehuset St. Göran i Stockholm fx været drevet af en privat leverandør siden Hospitalet håndterer 31 specialer og har ligeledes en akutfunktion. Et andet eksempel fra Sverige er Karolinska Universitetshospital, der er tilrettelagt som et offentlig-privat partnerskab, hvor et privat konsortium bygger det nye sygehus samt varetager anlæg, vedligeholdelse og drift af et sygehus frem til 2040.

109 Punkt SIDE 23 nr Status for SIDE brugen 23 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -23 af Centrale rammevilkår for det regionale sundhedsområde Dette afsnit giver en kort overordnet beskrivelse af hvilke centrale rammevilkår, der påvirker regionernes muligheder for at udbyde sundhedsydelser. Regionernes arbejde på sundhedsområdet reguleres bl.a. af sundhedsloven, bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og specialeplanen, der fastlægges af sundhedsstyrelsen. Disse er centrale i forhold koordinering og planlægning af sygehusvæsenet og bidrager til at sikre den mest effektive ressource anvendelse. Dette afsnit beskriver indledningsvis de rammevilkår, som fremhæves i de undersøgte cases og præsenterer efterfølgende de rammevilkår, der påvirker opgavevaretagelsen og den økonomiske styring af sygehusvæsnet. Regulering af sundhedsområdet I de undersøgte cases fremhæves særligt følgende rammevilkår, som aspekter der ligeledes påvirker konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet. Det drejer sig om følgende:» Det udvidede frie sygehusvalg» Ret til hurtig udredning» Det frie sygehusvalg Ret til hurtig udredning medfører, at patienter inden for én måned, efter at de er henvist fra egen læge, skal have besked om, hvad de fejler. Hvis det ikke er muligt for regionen at udrede patienten inden for én måned, skal regionen inden for samme frist udarbejde en plan for udredning. Hvis ikke det er fagligt muligt at udrede eller afkræfte sygdommen, skal patienten have en udredningsplan med oplysninger om det videre forløb. En patients bopælsregion er forpligtet til at overholde ret til hurtig udredning, og fristerne gælder således også for eventuelle samarbejdssygehuse. Den nuværende ret til hurtig udredning trådte i kraft 1. september 2013 og omfattede på daværende tidspunkt alle somatiske patienter, dvs. legemlige lidelse, som modsætning til psykiske lidelser. Fra 1. september 2014 blev retten udvidet til også at omhandle psykiatriske patienter. Det frie sygehusvalg medfører, at patienter, der henvises til sygehusbehandling, frit kan vælge mellem alle offentlige sygehuse samt en række private specialsygehuse. Patienter kan afvises, hvis det valgte sygehus ikke har kapaciteten til at modtage patienten og ved akut indlæggelse kører, ambulancen til det nærmeste sygehus. Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) betyder, at patienter har ret til behandling på et privat hospital, hvis der er udsigt til mere end to måneders ventetid i det offentlige sygehusvæsen. Ved alvorlig sygdom er fristen én måned. Patientens bopælsregion skal således betale et privat sygehus for patientens behandling, hvis de ikke selv kan varetage den inden for den omtalte periode. DUF-patienter kan kun vælge og henvises til private sygehuse, der har indgået en aftale med Danske Regioner, og derved opfylder en række specifikke krav om bl.a. kvalitet, faglige kompetencer og behandlingserfaring. Disse sygehuse benævnes aftalesygehuse. De takster, som bopælsregionen skal betale det private aftalesygehus kaldes DUF-takster, og taksterne forhandles centralt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker. Det udvidede frie sygehusvalg blev indført i I figur 2.1 fremgår en oversigt over sammenhængen mellem ret til hurtig udredning og det frie og udvidede sygehusvalg. Ret til hurtig udredning træder som nævnt i kraft, når en patient henvises fra egen praktiserende læge til sygehusbehandling.

110 Punkt SIDE 24 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -24 af 63 Figur 2.1 Oversigt over sammenhængen mellem ret til hurtig udredning og det frie og udvidede sygehusvalg Ret til hurtig udredning Det frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg 1 måned - udredning 2 måneder - behandling Efter 2 måneder - behandling 1 måned ved alvorlig sygdom Offentlige sygehuse Offentlige sygehuse Aftalesygehuse (Privat) Evt. samarbejdssygehuse (privat) Evt. samarbejdssygehuse (privat) Patienten kan vælge at vente på behandling på et off. sygehus Ret til hurtig udredning samt det frie og udvidede sygehusvalg kan ses som tiltag, der påvirker regionernes forsyningspligt. Forsyningspligten medfører, at en region skal sikre behandling af alle borgere fra deres egen region. Ret til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg opstiller således en tidsfrist i forbindelse med overholdelse af forsyningspligt. Udover ret til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg, er regionerne ligeledes forpligtet til at tilbyde patienter med livstruende sygdomme specifikke behandlingsforløb. Prioriteringen af disse forløb, som eksempelvis kræftpakker, er politisk besluttet og påvirker ligeledes regioners opgavevaretagelse. De beskrevne lovmæssige rammevilkår er langtfra udtømmende, men skitserer nogle af de vilkår, der påvirker regionernes brug af private leverandører mest. Opgavevaretagelse på de regionale sygehuse Der sker en central koordinering af, hvilke opgaver de enkelte offentlige sygehuse skal udføre. Fordelingen af opgaver samt specialiseringsniveau beskrives i specialeplanen, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Samt i de regionale planer for sygehusstrukturen, som alle regioner har vedtaget. Formålet med specialeplanen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene samt at sikre den bedste ressourceudnyttelse. Specialeplanlægningen skal desuden bl.a. fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddannelse. Specialiseringsniveauet i specialeplanen inddeles i følgende funktioner:» Hovedfunktioner:» Hovedfunktioner dækker langt størstedelen af sygehusenes basale opgaver. Disse berøres ikke af specialeplanen, og Sundhedsstyrelsen rådgiver om hovedfunktionerne, men beslutter ikke, hvor de skal placeres. Regionerne planlægger selv, hvor hovedfunktioner placeres.» Specialfunktioner:» Regionsfunktioner er funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældent forekommende og/eller kræver en del ressourcer, herunder fx samarbejde med flere andre specialer. Der varetages typisk én regionsfunktion i hver region.

111 Punkt SIDE 25 nr Status for SIDE brugen 25 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -25 af 63» Højt specialiserede funktioner er funktioner, som har en stor kompleksitet, er sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer, fx samarbejde med flere andre specialer. En højt specialiseret funktion varetages typisk 1-3 steder i landet. Der er enkelte private hospitaler, der er godkendt til at varetage højt specialiserede funktioner. Sundhedsstyrelsen fastsætter kravene til de forskellige funktioner, og regionale sygehuse kan ansøge om at få tildelt en bestemt specialfunktion. Hvis en region ikke selv er godkendt til at varetage en bestemt specialfunktion, er regionen forpligtet til at skabe mulighed for behandling for regionens borgere, hvis behovet opstår. Det kan bl.a. ske via samarbejdsaftaler med andre regioner, der er godkendt til funktionen. Private sygehuse kan ligeledes ansøge om at blive godkendt til bestemte funktioner, og private sygehuse, der modtager patienter fra det offentlige, både via kontrakter (udbudsaftaler) som samarbejdssygehuse eller via det udvidede frie sygehusvalg, som aftalesygehuse skal være godkendt til den pågældende funktion i specialeplanen. Det afhænger således af specialeplanen, hvilke konkrete opgaver det enkelte regionale sygehus kan og må varetage. Overordnet kan opgavetyperne på tværs af de forskellige sundhedsområder og specialer inddeles i følgende kategorier:» Støttefunktioner» Akutfunktion» Uddannelse og forskning» Elektive behandlinger På de enkelte sygehuse afhænger omfanget af de forskellige opgavetyper af, hvilke funktioner sygehuset er godkendt til. De aktiviteter, der kan betegnes som støttefunktioner, er bl.a. laboratoriefunktioner, kantinedrift, rengøring og lignende. Uafhængigt af hvilke funktioner et sygehus varetager, er der således en række støttefunktioner, der bidrager til at opretholde driften af sygehuset. Akutfunktionen relaterer sig til akutte ydelser, herunder fx akutmodtagelse, skadestuer og lignende. Specialeplanen fastlægger hvilke sygehuse, der skal have hvilke akutfunktioner, herunder specialiseringsniveau på de enkelte akutfunktioner. Opgaver indenfor uddannelse og forskning afhænger ligeledes af specialeplanen. Sygehuse er således forpligtet til fx at uddanne speciallæger inden for de områder, hvor de har godkendte funktioner. Elektive behandlinger dækker over alle planlagte behandlinger som fx operationer og lignende. På det enkelte sygehus er der ofte en tydelig sammenhæng mellem de forskellige opgavetyper. For at opretholde en akutfunktion, skal et sygehus fx have adgang til et bredt udsnit af medicinsk udstyr døgnet rundt, samt have personale på standby. For at sikre bedre ressourceanvendelse bliver de ressourcer, der står på standby i forbindelse med akutfunktionen, ofte udnyttet til elektive behandlinger. Som udgangspunkt gør det samme sig gældende for uddannelse og forskning. Her skal et sygehus ligeledes opretholde et vist niveau, fx i antal, for at kunne varetage uddannelsesforpligtelsen af speciallæger. Disse centrale rammevilkår påvirker således regionernes muligheder for at inddrage private leverandører i opgavevaretagelsen. Som følge af den nuværende specialeplan er det eksempelvis ikke muligt at inddrage private leverandører i varetagelsen af akutfunktioner, da ingen private sygehuse har fået tildelt en akutfunktion.

112 Punkt SIDE 26 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -26 af 63 Økonomisk styring Regionernes økonomiske rammer fassættes i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og regionerne. Danske Regioner forhandler aftalen på vegne af de fem regioner, og aftalerne fastlægger således regionernes økonomiske rammer på sundhedsområdet. Udover fokus på bl.a. budgetoverholdelse, budgetlofter og realisering af en aftalt aktivitet, har økonomiaftalerne sinde 2007 indeholdt et produktivitetskrav for sundhedsområdet. I de seneste økonomiaftaler har produktivitetskravet været på 2 pct., hvilket indebærer, at regionerne skal øge deres produktivitet med 2 pct. årligt. Produktivitetskravet er knyttet op på, at regionerne skal levere mere aktivitet for de samme penge og realiseres dermed gennem en løbende vækst i sygehusaktiviteten. Den nuværende økonomiske styring af regionerne kan karakteriseres som aktivitetsbaseret rammestyring. Regionernes samlede finansiering af sundhedsområdet består af et statsligt bloktilskud (ca. 79 pct.), et aktivitetsafhængigt tilskud fra den statslige aktivitetspulje (1 %) og et tilskud fra den aktivitetsafhængige kommunale medfinansiering (20 pct.). Se figur 2.2. Den statslige aktivitetspulje bliver først udløst, når den aftalte aktivitetsvækst (i pct.) er opnået. Figur 2.2 Overblik over regionernes og de regionale syghuses primære økonomisk styring Stat Regionens egne sygehuse Bloktilskud (79%) og aktivitetsbestemt tilskud (1%) Region Aktivitetsbaseret Rammestyring Udbuds takst Samarbejdssygehuse Aktivitetsbestemt tilskud indtil loft(20 %) DUFtakst Aftalesygehuse Kommune Overenskomst Specialsygehuse Størstedelen af regionernes budget for sundhedsområdet er således ikke direkte relateret til aktiviteten da det finansieres af bloktilskud. De ca. 21 procent af finansieringen der stammer fra kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje er imidlertid aktivitetsbaseret. Det er således vigtigt at adskille finansieringens sammensætning og hvordan finansieringen udmøntes i regionerne. Finansieringen udmøntes på baggrund af den registrerede aktivitet. Aktiviteten opgøres via DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper). DRG systemet opdeler alle ydelser på sundhedsområdet i grupper, og taksten er et udtryk for de direkte udgifter til denne type behandling på et offentligt sygehus. Taksten inkluderer således alle sygehusets udgifter, herunder bl.a. også udgifter til opretholdelse af akutberedskab, uddannelses forpligtelsen og drift af sygehuset. Det er Statens Serum Institut der hvert år beregner DRG-taksterne.

113 Punkt SIDE 27 nr Status for SIDE brugen 27 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -27 af 63 Det er op til den enkelte region, hvordan de afregner deres regionale sygehuse bl.a. vha. DRGtaksterne, og de enkelte regioner anvender forskellige modeller for økonomisk styring. Der er nogle fælles træk i de modeller, som regionerne anvender. Typisk indeholder modellen en eller flere af følgende elementer: En grundbevilling, der relateres til opnåelsen af et bestemt antal behandlinger (baseline) og tager udgangspunkt i en lokal vurdering af omkostninger bl.a. ud fra specialeplanen, produktiviteten og patientmix. En aktivitetsafhængig afregning, der afhænger af sygehusets aktivitet og derved kan variere. Denne takst er typisk defineret som en procentdel af DRG-taksten. Denne takstafregning fortsætter typisk op til, at sygehuset har nået et på forhånd fastsat aktivitetsniveau, en baseline. I nogle regioner afregnes sygehuse også for aktivitet over baseline, dog ved en lavere takst også kaldet en knæktakst. Sygehusene har typisk et afregningsloft, og når dette er nået, modtages der ikke afregning for meraktivitet. En central del af regionernes økonomiske styring af de regionale sygehuse er den budgetkontrol, der ligger i afregningsloftet. Afregningsloftet repræsenter den maksimale afregning fra regionen til det regionale sygehus. Afregningsloftet begrænser sygehusets incitament til meraktivitet udover det aftalte niveau, da sygehuset ikke afregnes for denne aktivitet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at sygehuset ikke kan bruge flere penge, da sygehuset fortsat har en forpligtigelse til at behandle de patienter der har brug for behandling. Især vil andre udgifter end personale (eksempelvis medicin) kunne medføre, at sygehuset fortsat bruger penge, selvom der ikke længere afregnes fra regionerne. Faktorer som eksempelvis medicinforbrug kan derfor ikke styres alene med afregningslofter, men håndteres i den løbende dialog og økonomiopfølgning mellem region og sygehus. Budgetkontrol kan således ikke forveksles med budgetsikkerhed, da det ikke er afregningen fra regionerne til sygehuset, der fastsætter hvor mange udgifter sygehuset kan afholde. Når en regional afdeling sender en patient til en privat leverandør eller til et aftalesygehus under DUF, påvirker henvisningen ikke afdelingens aktivitet og ydelsen registreres således ikke under afregningsloftet. Øget brug af de private kan derfor presse en regions økonomi, da det reelt svarer til at regionen udvider kapaciteten, med hvad dertil kommer af udgifter til personale med videre. Ovenstående gennemgang af de centrale rammevilkår for det regionale sundhedsområde viser, at rammevilkårene påvirker regionernes muligheder for og incitamenter til at anvende private leverandører. Nedenstående afsnit giver en uddybende beskrivelse af rammevilkårenes betydning for konkurrenceudsættelse som redskab til effektiv ressourceanvendelse på det regionale sundhedsområde. 2.3 Konkurrenceudsættelse som redskab til effektiv ressourceanvendelse Som beskrevet ovenfor, kan regionernes bevæggrunde for at indgå kontrakter med private leverandører af sundhedsydelser, være mange og forskellige. Som baggrund for analysen beskrives her nogle grundlæggende teoretiske overvejelser om anvendelsen af konkurrenceudsættelse som middel til effektiv ressourceanvendelse på sundhedsområdet, samt en kort beskrivelse af det private marked. Disse overvejelser knytter sig således ikke direkte til de undersøgte cases, men kan benyttes som baggrund for bedre forståelse af erfaringer med at udbyde sundhedsydelser på det regionale sundhedsområde. Prisen på sundhedsydelser på et privat og et offentligt sygehus kan ikke sammenlignes direkte Et centralt element for anvendelse af private leverandører på sundhedsområdet, er spørgsmålet om prisen på de pågældende ydelser. Som udgangspunkt kan styk prisen på sundhedsydelser ikke sammenlignes på tværs af private og offentlige sygehuse. På offentlige sygehuse betegnes prisen for en specifik ydelse som en DRG-takst. DRG-taksten er et udtryk for sygehusets gennemsnitlige driftsomkostninger indenfor en specifik gruppe af

114 Punkt SIDE 28 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -28 af 63 ydelser. I denne takst er inkluderet sygehusets udgifter til bl.a. opretholdelse af akutberedskab, uddannelsesforpligtelsen og drift af sygehuset. Private sygehuse er ikke forpligtet til at opretholde et akutberedskab eller uddanne speciallæger, men de har til gengæld udgifter til afskrivning af investeringer, momsbetalinger m.m. Den pris som de private sygehuse byder ind med i konkurrenceudsættelsen betegnes ofte som udbudstakster. Det giver således umiddelbart ikke mening at sammenligne DRG-takster med udbudstakster, da disse dækker over forskellige udgifter. I forbindelse med det frie udvidede sygehusvalg (DUF) forhandles en DUF-takst mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker. Denne takst ligger som udgangspunkt under DRG-taksten bl.a. fordi de private sygehuse ikke er forpligtet af akutplanen- og specialeplanen. DUF-taksten er den pris, som regionerne skal betale det private sygehus, når en patient, typisk efter to måneder, sendes videre til et privat aftalesygehus. Når regionerne indgår en kontrakt med en private leverandør, er det ofte med henblik på at øge deres kapacitet, så de kan tilbyde behandling til regionens borgere hurtigst muligt og inden det udvidet frie sygehusvalg træder i kraft efter typisk to måneder. De udbudstakster, som regionerne forhandler i deres egne kontrakter, ligger ofte under de DUF-takster, som regionen skal betale, hvis de ikke selv kan tilbyde behandling indenfor tidsfristerne under det udvidede frie sygehusvalg. I de tilfælde, hvor regionen ikke selv har kapacitet til at udføre behandling indenfor to måneder, kan det således medføre en økonomisk gevinst for regionen, hvis de kan tilbyde deres borgere behandling på en kontrakt frem for at betale DUF-taksten. Markedet for sundhedsydelser Et andet hensyn, der med fordel kan inddrages i regionernes overvejelser om inddragelse af private leverandører, er konkurrencesituationen på det pågældende marked, og en eventuel konkurrenceudsættelse bør tilrettelægges på en måde så der sikres og opretholdes en effektiv konkurrence på markedet. Tal fra Brancheorganisationen for privathospitaler og klinikker, der dækker ca. 75 pct. af markedet for private sundhedsydelser, viser, at deres medlemmer i 2013 havde en omsætning på 1,75 mia. kr. Patientsammensætning for organisationens medlemmer var i 2013 fordelt således:» 47 pct. forsikringspatienter» 17 pct. DUF-patienter» 7 pct. patienter via kontrakter med regioner (udbud)» 25 pct. privatbetalende patienter» Herudover er 4 pct. af patienterne angivet under kategorien andet Størstedelen af patienterne på disse privathospitaler henvises fra en forsikring og afsætningen til det offentlige, herunder både DUF-patienter og patienter via udbudte kontrakter, udgør 24 pct.. Tallene er gennemsnitsbetragtninger, og enkelte hospitaler eller klinikker kan have anderledes patientsammensætninger og være mere afhængige af offentlige betalte patienter. Fordelingen mellem de forskellige patientgrupper kan have betydning for, hvor attraktivt det er for privat hospitalerne at deltage i offentlige udbud. For privathospitaler, der har en stor andel af forsikringspatienter, kan det antages, at disse dækker størstedelen af hospitalets faste udgifter og optager en stor del af kapaciteten. Den kapacitet, som de private leverandører byder ind med i regionernes udbud, kan i nogle tilfælde beskrives som overkapaciteten. Det kan være medvirkende til, at privathospitalerne kan byde ind med lavere priser, da en lav betaling for overkapaciteten er bedre end ingen betaling. Dette kan være bl.a. være en af grundene til, at regionerne kan modtage tilbud, hvor prisen ligger langt under DUF-taksten.

115 Punkt SIDE 29 nr Status for SIDE brugen 29 KAPITEL af 2 RAMMEVILKÅR privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -29 af 63 Dette tydeliggør dog også en udfordring i forhold til skalering af regionernes nuværende brug af private leverandører. Hvis en region vælger at udvide deres brug af private leverandører via udbud til en større andel af de samlede patienter, kan det ikke forventes, at leverandørerne ville kunne byde ind med samme lave priser for en større volumen. Ved en øget volumen skulle den private leverandør angiveligt investere i nyt udstyr og eventuelt ansætte mere personale, hvilket ville øge omkostningerne og derved prisen. Uagtet om de private leverandører er mere effektive, vil en større mængde offentlige patienter på et givent tidspunkt medføre behov for nye investeringer. Den nuværende brug af private leverandører på sundhedsområdet, er dog stadig yderst begrænset. Nedenstående tabel viser antallet af offentligt finansierede patienter på private hospitaler, sammenlignet med andelen af patienter generelt. Figur 2.3 Oversigt over antallet af patienter der er henvist til privathospitaler og klinikker fra regionerne Kilde: Landspatientregisteret, feb Frem til 2008 var afregningen af DUF-patienter i højre grad bundet op på DRG-taksten, og i den periode steg antallet af privat hospitaler og klinikker markant. I forbindelse med konflikten på sygehusområdet i 2008, blev det udvidet frie sygehusvalg suspenderet og i månederne efter, indgik flere regioner kontrakter med private leverandører. Efterfølgende er afregningen af DUF-patienter sket via en forhandlet DUF-takst. I figur 2.4 fremgår en ovesigt over fordelingen af regionernes omkostninger til privathospitaler og klinikker.

116 Punkt SIDE 30 nr Status for KAPITEL brugen 2 RAMMEVILKÅR af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -30 af 63 Figur 2.4 Regionernes omkostninger til privathospitaler og klinikker i mio. kr Andre sundhedsydelser Foreningsejede privathospitaler Udbud Det udvidede frie sygehusvalg Kilde: Regionernes regnskaber maj 2015

117 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -31 af 63 SIDE 31 SIDE 31 KAPITEL 3 BAGGRUNDEN FOR AT UDBYDE SUNDHEDSYDELSER Kapitel 3 Baggrunden for at udbyde sundhedsydelser Dette og de følgende tre kapitler beskriver erfaringerne med at anvende private leverandører af sundhedsydelsen på fem forskellige sundhedsområder. Områderne er forskellige, og erfaringerne relaterer sig specifikt til de undersøgte sundhedsområder og de pågældende regioner. Dette kapitel beskriver regionernes drivkræfter for at konkurrenceudsætte og leverandørernes drivkræfter for at afgive tilbud. I kapitel 4 belyses erfaringerne med at tilrettelægge konkurrenceudsættelsen og i kapitel 5 beskrives kontraktopfølgning og erfaringerne fra selve samarbejdet. I det sidste kapitel redegøres for brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet. 3.1 Regionernes drivkræfter for at udbyde sundhedsydelser Dette kapitel sætter fokus på de undersøgte regioners drivkræfter for at udbyde sundhedsydelser samt de private leverandørers drivkræfter for at byde ind og indgå samarbejde med regionerne. I alle de undersøgte cases er regionernes baggrund for at indgå i et samarbejde med en privat leverandør, at regionen mangler kapacitet på regionens egne sygehuse, og konkurrenceudsættelsen fungerer derfor som bufferkapacitet for specifikke sundhedsydelser. Den øgede kapacitet, som kontrakterne giver, betyder at regionen kan leve op til ret til hurtig udredning og behandling. Forventningen om økonomiske besparelser er ligeledes en drivkræft for regionerne i alle de undersøgte cases. For de private leverandører i de undersøgte cases er den mest udbredte drivkræft for at indgå i et samarbejde med en region, udsigten til økonomiske gevinster og udnyttelse af leverandørens kapacitet. De primære drivkræfter, som regionerne fremhæver som afgørende for at inddrage private leverandører, fremgår af tabel 3.1. Som det fremgår af tabellen er drivkræfterne overordnet de samme på tværs af de undersøgte områder. Tabel 3.1 Regionernes primære drivkræfter for konkurrenceudsættelse Drivkræfter Mangelende kapacitet (i to cases pga. mangel på speciallæger, kræftpakker i casen om urologi) Bufferkapaciteten konkurrenceudsættes for at sikre hurtig udredning og behandling Forventning om økonomiske besparelser Områder Urologi, MR-scanninger, Neurologi, Øjenlægeydelser, ortopædkirurgi Urologi, MR-scanninger, Neurolog, Øjenlægeydelser, ortopædkirurgi Urologi, MR-scanninger, Neurolog, Øjenlægeydelser, ortopædkirurgi I de følgende afsnit belyses de enkelte drivkræfter. Manglende kapacitet på egne sygehuse er drivkræft for konkurrenceudsættelse På alle de undersøgte sundhedsområder har regionerne haft manglende kapacitet til udredning og behandling af den pågældende ydelse på deres egne sygehuse, og det har været en

118 Punkt SIDE 32 nr Status for KAPITEL brugen 3 BAGGRUNDEN af privathospitaler FOR AT UDBYDE SUNDHEDSYDELSER m.m. Bilag 4 - Side -32 af 63 drivkraft for at konkurrenceudsætte ydelsen. Grundene til manglende kapacitet på de pågældende områder kan være mange og i de undersøgte cases, er det bl.a. mangel på speciallæger eller udsving i antal patienter. I fire af de undersøgte cases, fremhæves det, at manglen på speciallæger bidrager til, at regionerne ikke har den fornødne kapacitet. Dette gør sig gældende for de undersøgte cases om urologi fra Region Midtjylland og Region Sjælland, samt for begge de undersøgte cases om neurologi fra Region Nordjylland og Region Sjælland. I de undersøgte cases om MR-scanninger fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden fremhæver begge regioner, at MR-scanninger er en af de ydelser, der har været konkurrenceudsat i længst tid og at det historisk også skyldes mangel på speciallæger. I den sammenhæng beskriver Region Midtjylland endvidere, at ventetiden, efter deres overbevisning, ville forøges væsentligt, hvis opgaven alene skulle varetages med regionens nuværende kapacitet. For den undersøgte case om øjenlægeydelser fra Region Hovedstaden fremhæver regionen, at der er politisk ønske om, at regionens sygehuse selv skal varetage ydelserne. Det er dog ikke muligt at imødekomme den store efterspørgsel med den nuværende regionale kapacitet, og derfor udbyder regionen ydelserne. Manglende kapacitet nævnes også som primær drivkræft i den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland. Drivkraften vedrørende manglende kapacitet skal ses i sammenhæng med en anden primær drivkræft som regionerne fremhæver for de undersøgte cases: at kontrakten med den private leverandør bidrager til at sikre ret til hurtig udredning og behandling. I de undersøgte cases konkurrenceudsætter regionerne i høj grad ydelserne, for at leve op til bl.a. reglerne om ret til hurtig udredning og kontrakterne fungerer således som bufferkapacitet, der sikrer, at regionen overholder deres forpligtelser. Ret til hurtig udredning indebærer, at regionen skal udrede patienten eller lægge en plan for et udredningsforløb indenfor én måned efter, at patienten er henvist til det offentlige sygehus. Læs mere om ret til hurtig udredning i boks 3.1. Boks 3.1 Ret til hurtig udredning Den nuværende Ret til hurtig udredning trådte i kraft 1. september Retten omfattede på daværende tidspunkt alle somatiske patienter. Ret til hurtig udredning betyder, at patienter inden for én måned, efter at de er henvist fra egen læge, skal have besked om, hvad de fejler. Hvis det ikke er lægefagligt muligt at udrede patienten inden for én måned, skal regionen inden for samme frist udarbejde en plan for udredningsforløbet. Pr. 1. september 2014 blev retten udvidet til også at omhandle psykiatriske patienter. Tidligere var fristen for udredning af psykiatriske patienter to måneder. En patients bopælsregion er forpligtet til at overholde ret til hurtig udredning, og fristerne gælder således også for samarbejds- og aftalesygehuse. Hvis en region ikke lever op til ret til hurtig udredning, eksisterer ingen direkte sanktion, og patienten kan efterfølgende klage til Patientklagenævnet. I de undersøgte cases kan ret til hurtig udredning således ses som et centralt rammevilkår, der påvirker regionernes drivkræfter for og grad af konkurrenceudsættelse. Forventning om økonomiske besparelser

119 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -33 af 63 SIDE 33 SIDE 33 KAPITEL 3 BAGGRUNDEN FOR AT UDBYDE SUNDHEDSYDELSER I alle de undersøgte cases, fremhæver regionerne, at forventningen om økonomiske besparelser var en drivkraft for at konkurrenceudsætte den pågældende sundhedsydelse. Forventningen om en økonomisk besparelse skal bl.a. ses i sammenhæng med det udvidede frie sygehusvalg (DUF). Det udvidede frie sygehusvalg giver patienter ret til at benytte et privat sygehus, der har aftale med Danske Regioner (et aftalesygehus), hvis patientens bopælsregioner ikke kan tilbyde behandling indenfor to måneder (én måned ved alvorlig sygdom). Når en patient behandles på et aftalesygehus under der udvidede frie sygehusvalg, skal bopælsregionen betale en DUF-takst til aftalesygehuset. Læs mere om det udvidede frie sygehusvalg i boks 3.2. De takster (priser på behandlinger), som regionerne kan opnå gennem konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser, er ofte lavere end de takster, som regionerne skal betale til de private aftalesygehuse, når en patient behandles via det frie udvidede sygehusvalg. Regionerne kan derfor opnå en økonomisk besparelse, hvis de selv kan tilbyde behandling til regionens patienter indenfor fristen på to måneder (én måned ved alvorlig sygdom) fremfor at sende dem videre til aftalesygehuse under det udvidede frie sygehusvalg. Regionerne kan bruge deres egne kontrakter som en bufferkapacitet og undgå, at patienter fra regionen overgår til DUF, hvis der mangler kapacitet på regionens egne sygehuse. Boks 3.2 Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) blev indført i 2002 af den daværende VKO-regering. DUF medfører, at patienter har ret til at vælge behandling på et privat sygehus, hvis patientens bopælsregion ikke kan tilbyde behandling indenfor to måneder efter udredningstidspunktet (én måned ved alvorlige sygdom). Patientens bopælsregion skal således betale et privat sygehus for patientens behandling, hvis de ikke selv kan varetage den, inden for den omtalte periode. Regionerne kan kun henvise DUF-patienter til private sygehuse, der har indgået en aftale med Danske Regioner. Disse sygehuse benævnes aftalesygehuse. Danske Regioner har i forbindelse med DUF opstillet en række kriterier for de enkelte sundhedsområder og de private sygehuse skal leve op til disse, før de kan opnå status som aftalesygehus. Det kan fx være kriterier om kvalitet eller antal udførte ydelser pr. år. DUF-aftalerne fungerer som en godkendelsesmodel og alle private sygehuse, der kan leve op til kriterierne, skal således have mulighed for at indgå en aftale med Danske Regioner og komme på listen over godkendte aftalesygehuse for den pågældende ydelse. De takster, som bopælsregionen skal betale det private aftalesygehus, forhandles centralt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker. Denne takst kaldes en DUF-takst. Patienter, der vælger at benytte det udvidede frie sygehusvalg, skal selv betale transport frem og tilbage fra den private leverandør. I de undersøgte cases kan det udvidede frie sygehusvalg derfor også ses som et centralt rammevilkår, der påvirker regioners drivkræfter for at konkurrenceudsætte samt øger graden af konkurrenceudsættelse. I alle de undersøgte cases har konkurrenceudsættelsen af den pågældende sundhedsydelse resulteret i en økonomisk besparelse, og forventningerne i forhold til mere kapacitet er ligeledes blevet opfyldt. Læs mere i kapitel 6, hvor brugen af kontrakterne og resultaterne belyses.

120 Punkt SIDE 34 nr Status for KAPITEL brugen 3 BAGGRUNDEN af privathospitaler FOR AT UDBYDE SUNDHEDSYDELSER m.m. Bilag 4 - Side -34 af Leverandørernes drivkræfter for at indgå i samarbejde med regionerne De private leverandørers primære drivkræfter for at indgå i et samarbejde med en region, fremgår af tabel 3.2. Følgende afsnit uddyber leverandørernes drivkræfter. Tabel 3.2 Leverandørers drivkræfter for at indgå i samarbejde med regionerne Drivkræfter Kapacitetsudnyttelse Økonomisk gevinst Stor patient volumen Områder Urologi, MR-scanninger, neurologi, ortopædkirurgi Urologi, MR-scanninger, neurologi, øjenlægeydelser, Ortopædkirurgi Kapacitetsudnyttelse og udsigten til økonomisk gevinst er leverandørernes drivkraft Leverandørerne i de undersøgte cases har primært indgået i samarbejdet for at sikre bedre kapacitetsudnyttelse samt for at opnå en økonomisk gevinst. De to drivkræfter kan ofte ses i sammenhæng, da uudnyttet kapacitet kan repræsentere en potentiel indtjening. I fire af de undersøgte cases fremhæves kapacitetsudnyttelse, som en primær drivkraft for at indgå i samarbejdet med regionen. Det gør sig gældende for de undersøgte kontrakter om urologi, MR-scanninger, neurologi og ortopædkirurgi, og det kan indikere, at der er uudnyttet kapacitet på det private marked for disse sundhedsområder. Undersøgelsen belyser ikke nærmere, hvilken kapacitet leverandørerne byder ind med, altså hvor den resterende del af de private leverandørers ydelser afsættes. I en enkelt case beskriver leverandøren, at de patienter, der henvises fra regionen udgør 85 pct. af virksomhedens aktivitet for den pågældende ydelse. Det drejer sig som den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland. Leverandøren forklarer, at de i den tidligere kontraktperiode ikke havde en kontrakt med regionen, og derfor havde virksomheden stort kapacitetsoverskud og mistede indtjening. Leverandøren havde således et stort ønske om at vinde det pågældende udbud og indgå en kontrakt med regionen. Det medførte at de, i det undersøgte udbud, sænkede priserne og afgav en tilbudspris svarende til en tredjedel af DUFtaksten på den pågældende ydelse. I denne case er det således tydeligt, at leverandøren byder ind med overkapacitet, hvorfor de kan tilbyde en lavere pris. Hvorvidt leverandøren ville kunne tilbyde den samme lavere pris i tilfælde, hvor de ikke have overkapacitet, beskrives ikke. Aspekter vedr. afregning og priser berøres yderligere i kapitel 4. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland, beskriver leverandøren at ca. 40 pct. af omsætningen fra virksomhedens Aalborg afdeling stammer fra kontakten med det offentlige, herunder særligt kontrakten om ortopædkirurgi. Leverandøren beskriver, at kontrakterne gav udsigt et en stor patientvolumen, og dermed gav mulighed for en højere grad af kapacitetsudnyttelse, hvilket forventedes at opveje den rabat på DUF-taksten, som leverandøren bød ind med i tilbuddet. Med de udvidede muligheder for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, har markedet for private sundhedsydelser i nogen grad ændret sig de seneste år. Andelen af forsikringspatienter på de private sygehuse er således steget, og dette kan forventes at påvirke privathospitalernes indtjening og mængden af overkapacitet. Læs mere om det private marked for sundhedsydelser i kapitel 2.

121 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -35 af 63 SIDE 35 SIDE 35 KAPITEL 3 BAGGRUNDEN FOR AT UDBYDE SUNDHEDSYDELSER Hvorvidt leverandørernes forventninger om økonomiske gevinst og kapacitetsudnyttelse er blevet indfriet i de undersøgte kontrakter, belyses i kapitel 6. Boks 3.3 Perspektivering og læringspunkter Baggrunden for at udbyde sundhedsydelser I de undersøgte cases fremhæver regionerne følgende primære drivkræfter for at udbyde sundhedsydelser:» Manglende kapacitet (i to cases pga. mangel på speciallæger, kræftpakker i casen om urologi)» Bufferkapaciteten konkurrenceudsættes for at sikre hurtig udredning og behandling» Forventning om økonomiske besparelser I de undersøgte cases fremhæver de private leverandører følgende drivkræfter for at byde på udbud af sundhedsydelser:» Kapacitetsudnyttelse» Økonomisk gevinst» Stor patient volumen

122 Punkt SIDE 36 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -36 af 63 Kapitel 4 Tilrettelæggelse af konkurrenceudsættelse på det regionale sundhedsområde Dette kapitel belyser regionernes erfaringer med at tilrettelægge konkurrenceudsættelsen af de undersøgte kontrakter. Herunder forskellige aspekter af udbudsprocessen som fx, hvilken udbudsproces der er anvendt, hvilken kontraktform aftalen bygger på, hvilke tildelingskriterier der er tildelt efter, og hvordan afregning sker. I størstedelen af de undersøgte cases er konkurrenceudsættelsen sket via direkte tilbudsindhentning, hvor regionen har indhentet tilbud fra og indgået i direkte forhandlinger med private leverandører. Flere regioner fremhæver, at den direkte forhandling giver større fleksibilitet, og gør det nemmere at indgå kontrakter. I én af de undersøgte cases er kontrakten indgået på baggrund af et udbud. I to af de cases, hvor konkurrenceudsættelsen skete ved direkte tilbudsindhentning, resulterede udbudsprocessen ikke i en kontrakt. Konkret drejer det sig om den undersøgte case om neurologi fra Region Nordjylland og casen om øjenlægeydelser fra Region Syddanmark. Den manglende kontrakt skyldes bl.a., at tilbuddene ikke var konditionsmæssige eller, at leverandørerne ikke var interesserede i at indgå kontrakt på de vilkår, som regionen ønskede. Som beskrevet i kapitel 1 kan disse to cases ikke bidrage med erfaringer fra selve samarbejdet, men derimod særligt med erfaringer fra udbudsprocessen. Region Sjælland har valgt at udbyde en partnerskabsaftale, der inkluderer flere specialer. De undersøgte cases om urologi, neurologi og ortopædkirurgi fra Region Sjælland administreres således under samme kontrakt og de belyste erfaringer går i nogle tilfælde på tværs af de tre cases. Tilrettelæggelsen og samarbejdet i denne case adskiller sig således i nogle tilfælde fra de andre undersøgte cases. Erfaringerne fra denne case kan således også skyldes andre aspekter som fx synergier. Læs mere om partnerskabet i kapitel 2. Tabel 4.1. indeholder en oversigt over udbudsprocessen og kontraktformen for de undersøgte cases. I de følgende afsnit beskrives de forskellige aspekter af udbudsprocessen.

123 SIDE 37 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Tabel 4.1 Oversigt over udbudsproces og kontraktform for de undersøgte cases Urologi MR-scanninger Neurologi Øjenlægeydelser Ortopædkirurgi Case Primær Sekundær Primær Sekundær Primær Sekundær Primær Sekundær Primær Sekundær Region Midtjylland Sjælland Midtjylland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Sjælland Udbudsproces Direkte tilbudsindhentning og forhandling/ Direkte tilbudsindhentning Udbud Direkte tilbudsindhentning Direkte tilbudsindhentning Direkte forhandling Direkte tilbudsindhentning Direkte tilbudsindhentning Antal tilbud Tre Fire Fem To Fire Ingen Fem To Tre Fire Kontraktform Udvælgelses- og tildelingskriterier Kontraktlængde Forventet brug af aftalen Faktisk brug af aftalen Baggrund Rammekontrakt med to leverandører Pris (60 pct.) og kvalitet (40 pct.). Mindstekrav: Maks. 50 km fra regionen 2 år 450 udredning 113 operationer pr. år (4.065 mio. kr.). Revideret til udred. og 650 operat. pr. år (23,4 mio. kr.). Pris (55 pct.) og kvalitet (45 pct.), Mindstekrav: maks. 60 km fra regionen 3 år med option på ét år. 356 patienter (1. maj 27. okt. 2014) (9 måneder af 2014) - Oprindeligt et EU-udbud, men to ud af tre tilbud var ukonditionsmæssige og ét overholdt ikke kapacitetskravene. Udbuddet blev annulleret. Partnerskabsaftale der omhandler flere specialer. Rammekontrakt Pris (50 pct.), Kvalitet (50 pct.) Mindstekrav: Maks. 50 km fra regionen 11 ½ måneder scanninger pr. år (15,73 mio. kr.) patienter/7.832 scanninger (1. januar 30. sep. 2014) Kontakten blev udbygget med en tillægsaftale pga. større kapacitetsbehov. Regionen udbød og indgik samtidig kontrakt med en anden leverandør om samme ydelser. Direkte tilbudsindhentning Rammekontrakt Rammekontrakt Pris og geografi 1 år med option på 2x6 måneder 7200 pr. år fra jan.14 - okt.14 (Gns. 672 pr md.) - Rammekontrakt Pris (55 pct.) og kvalitet (45 pct.), Mindstekrav: maks. 60 km fra regionen 3 år med option på ét år. Ingen kontrakt - - Pris og minimumskrav ift. fx geografi og kapacitet 6 måneder med option 3x6 måneder pr. år (9 måneder af 2014) Partnerskabsaftale der omhandler flere specialer. - Inden leverandører ønskede at indgå kontrakten med Region Nordjylland på området uden en volumengaranti 492 patienter (Gns. 41 pr. måned) Hvis den billigste leverandør ikke har kapacitet til behandling, anvendes kontrakten med den næst billigste osv. Ingen kontrakt (Udbudt som rammekontrakt) Ingen kontrakt (Udbudt med pris som tildelingskriterie) - - Udbuddet blev annulleret, da begge tilbud var ukonditionsmæssige. Regionen udvidede i stedet deres 3 aftale med en række praktiserende læger i regionen. Direkte tilbudsindhentning Rammekontrakt med fem leverandører Rammekontrakt Pris 14 måneder. Forlænget 8 måneder 1500 pr. år. (500 fra sep.- dec Ca patienter (1. sep til 1. sep. 2014). Rammekontrakt Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -37 af 63 Pris (55 pct.) og kvalitet (45 pct.), Mindstekrav: maks. 60 km fra regionen 3 år med option på ét år. 908 patienter (9 måneder af 2014) Partnerskabsaftale der omhandler flere specialer. 1 Supplerende data indsamlet af Danske Regioner: Region Midtjylland har oplyst at det er 738 patienter, og at de er henvist til AROS dvs. til operation.

124 Punkt SIDE 38 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -38 af Udbudsproces Som følge af det nuværende udbudsdirektiv kategoriseres sundhedsydelser som udgangspunkt som bilag II B-ydelser. Det medfører, at offentlige ordregivere af sundhedsydelser har vide rammer for, hvordan de konkurrenceudsætter deres ydelser, når de vil indlede samarbejde med private leverandører. Læs mere om de gældende udbudsregler for sundhedsydelser i kapitel 2. Som det fremgår af tabel 4.1 er størstedelen af kontrakterne i de undersøgte cases indgået, efter en proces med direkte tilbudsindhentning og i nogle tilfælde forhandling mellem regionen og de inviterede tilbudsgivere. Kun i den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland konkurrenceudsatte regionen ydelsen via traditionelt udbud. Region Midtjyllands kontrakt om urologi var i første omgang ligeledes konkurrenceudsat via et traditionelt udbud, men da to af tre tilbud var ukonditionsmæssige, og den sidste ikke overholdt kapacitetskravene, annullerede regionen udbuddet og indledte direkte forhandlinger med de tre tilbudsgivere. Forhandlingen resulterede i en ændring i kontraktens opsætning, og konkret blev en af de udbudte delaftaler opdelt på to leverandører. Den direkte tilbudsindhentning indebærer, at regionen identificerer en række leverandører, som de vurderer, er konkurrencedygtige og relevante. Regionen beder efterfølgende disse leverandører om at indgive tilbud på den pågældende ydelse. Graden af konkurrence i denne form for konkurrenceudsættelse afhænger i høj grad af, hvordan tilbudsindhentningen tilrettelægges, og hvorvidt leverandørerne har indtrykket af, at der pågår en reel konkurrence. I den undersøgte case om øjenlæge ydelse fra Region Hovedstaden indgik regionen en rammekontrakt med alle de leverandører, der havde afgivet tilbud. Regionen fremhævede i den forbindelse, at der var tale om en priskonkurrence, og modellen for fordeling af henvisninger indenfor rammeaftalen skaber her incitament for konkurrence blandt de private tilbudsgivere. Når kontrakter indgås efter direkte forhandling, kan regionen løbende justere i materiale og efterspørge manglende materialer fra tilbudsgiverne. Når kontrakter er udarbejdet på baggrund af direkte forhandling, har parterne ligeledes mulighed for at ændre i kontrakten efter kontraktindgåelsen. Dette giver større fleksibilitet sammenlignet med traditionelle udbud, hvor der ikke må foretages væsentlige ændringer i kontrakten efter kontraktindgåelsen. I den forbindelse fremhæver Region Nordjylland i den undersøgte case om ortopædkirurgi, at det er nemmere for tilbudsgiverne, da der ikke er samme formelle krav til tilbuddene og processen i direkte forhandling. Endvidere beskriver regionen, at direkte forhandling giver større fleksibilitet, hvilket gør det nemmere at indgå kontrakter. Hovedparten af fordelene ved direkte forhandling kommer også tilbudsgiverne og de efterfølgende leverandører til gavn, herunder de mindre formelle krav til tilbuddene. Enkelte leverandører giver dog udtryk for, at processen med direkte forhandling kan virke uigennemsigtig. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland bekriver leverandøren, at tilbuds- of kontraktindgåelsesprocessen for dem var en smule uigennemsigtig på grund af regionens parallelle dialogmøder med forskellige leverandører. Den pågældende leverandør fremhæver dog også at fordelene ved denne form for konkurrenceudsættelse er, at det i mindre grad kræver udarbejdelse af ny dokumentation. For den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland tilkendegiver leverandøren ligeledes, at udvælgelsesprocessen var en smule uigennemsigtig bl.a. på grund af afvigelser i kravspecifikationer og kvalitetskrav. Regionerne modtog mellem to til fem tilbud I de undersøgte cases har regionerne indhentet og modtaget mellem to og fem tilbud. For den case, hvor kontrakten blev konkurrenceudsat ved et traditionel udbud, modtog regionen fem tilbud.

125 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -39 af 63 SIDE 39 SIDE 39 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Som beskrevet indledningsvis resulterede to af de undersøgte konkurrenceudsættelser ikke i en kontrakt. I den undersøgte case om øjenlæge ydelse fra Region Syddanmark modtog regionen kun to tilbud, og begge disse viste sig efterfølgende at være ukonditionsmæssige. I casen fra Region Nordjylland om neurologi indgik regionen i forhandlinger med tre leverandører, der var udvalgt på baggrund af deres kapacitet, deres viden på området og deres geografiske placering. Kontraktforhandlingerne udmøntede sig ikke i en egentlig kontrakt, da ingen af leverandørerne var interesserede i at indgå en kontrakt uden en garanteret volumen. Region Nordjylland beskriver, at det manglende resultat muligvis skyldes, at der er begrænset konkurrence på området for neurologi i Nordjylland, på grund af mangel på speciallæger. Regionen mener endvidere, at ydelser indenfor neurologi kan være svære at effektivisere og optimere, og at det derfor i mindre grad egner sig til konkurrenceudsættelse. I den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland fremhæver regionen, at hvis det vurderes, at der er flere end fire egnede tilbudsgivere, kan konkurrenceudsættelsen med fordel ske ved traditionelt udbud, da direkte forhandling er ressourcekrævende. I skrivende stund er den nye danske udbudslov til behandling i folketinget. Hvis loven vedtages, som forslaget er fremsat, vil det få betydning for hvilke procedure regionerne skal anvende til at udbyde sundhedsydelser. Læs mere om den kommende udbudslov i kapitel 2. Boks 4.1 Perspektivering og læringspunkter Udbudsproces Alle på nær én af de undersøgte cases er konkurrenceudsat via direkte tilbudsindhentning og forhandling. I den undersøgte case om urologi, fremhæver Region Midtjylland, at valg af udbudsproces var en central refleksion og læringspunkt for dem. De understreger, at ved mindre end fire potentielle leverandører kan det være en fordel at forhandle med leverandørerne frem for at lave et decideret udbud, da direkte forhandling giver mulighed for løbende at rette i materialet og efterspørge manglende dokumenter. Konkurrencesituationen på markedet kan således have betydning for, hvilken udbudsproces der er bedst egnet til opgaven. I to af de undersøgte cases resulterede konkurrenceudsættelsen ikke i en kontrakt, og grundene herfor kan være mange. I en af disse cases beskriver regionen selv, at de kun modtog to tilbud. Disse to var begge ukonditionsmæssige, da de ikke opfyldte dokumentationskravene. Endvidere var begge tilbudsgivere lokaliseret langt fra regionens ydregrænser. I den anden case, hvor konkurrenceudsættelsen ikke resulterede i en kontrakt, fremhæver regionen, at ingen af tilbudsgiverne, som de forhandlede med, var interesserede i at indgå en kontrakt uden volumengaranti. Erfaringerne fra de to undersøgte case kan indikere, at der i de pågældende regioner ikke eksisterer et velfungerende marked indenfor disse sundhedsydelser i forhold til de krav, som regionen stillede i udbuddet. Læringspunkt: Regionerne bør være opmærksomme på konkurrencesituationen på markedet, når de udbyder sundhedsydelser herunder også overveje, hvordan der sikres en effektiv konkurrence på lang sigt. En forudgående dialog med regionens egne kliniske afdelinger og mulige leverandører inden selve udbuddet igangsættes kan bidrage til et bedre udbud og et mere velfungerende samarbejde. Når regionen udbyder opgaver på sundhedsområdet, skal dette ske i henhold til regionens eventuelle udbudspolitik, herunder eventuelt anvendelse af arbejdsklausuler og pligten til at overholde følg eller forklar -princippet. Følg eller forklar -princippet indebærer, at regionerne enten skal anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklarer, hvorfor de ikke gør det. I de undersøgte cases fremhæver flere regioner, at direkte forhandling giver mere fleksibilitet i udbudsprocessen og den efterfølgende kontraktindgåelse.

126 Punkt SIDE 40 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -40 af Kontraktform og overvejelser om volumenbestemmelser i kontrakten Som det fremgår af tabel 4.1 er alle de undersøgte kontrakter tilrettelagt som rammekontrakter med én eller flere leverandører. Rammeaftaler er alle rammeaftaler uden volumengaranti for leverandøren, hvilket betyder, at leverandøren ikke er garanteret et bestemt antal henvisninger eller ydelser. Rammeaftalerne anvendes således hovedsageligt som bufferkapacitet for regionerne, for at sikre hurtig udredning eller behandling, når regionen ikke har kapacitet på egne sygehuse. Én enkelt region og flere leverandører fremhæver, at det kan forhøje prisen på ydelserne, at regionen ikke kan garantere et bestemt antal ydelser i kontrakten. Dette gør sig gældende for den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland, hvor regionen tilføjer, at usikkerheden for leverandøren kan påvirke den pris, de kan tilbyde regionen. I den undersøgte case om neurologi fra Region Sjælland, tilføjer leverandøren, at de har taget en risikopræmie for denne usikkerhed. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland beskriver leverandøren ligeledes, at regionen kunne tilbydes en endnu lavere pris, hvis der blev givet en volumengaranti. I den undersøgte case om neurologi fra Region Nordjylland, oplyser regionen, at ingen af de private leverandører var interesserede i at indgå en kontrakt på området uden volumengaranti. Det var således ikke mulig for regionen at indgå en kontrakt om neurologi. I casen om ortopædkirurgi fremhæver Region Nordjylland, at de tidligere har haft dårlige erfaringer med at give volumengarantier i kontrakter med private leverandører, fordi regionen ikke kunne overholde det lovede antal henvisninger. Regionen oplever ligeledes, at det er svært at give volumen garantier, fordi patienterne, som følge af det frie sygehusvalg, har ret til at ønske behandling på et offentligt sygehus, også selvom ventetiderne overskrider de fastsatte frister. Dette kunne ligeledes indikere, at markedet for neurologiydelser i Nordjylland ikke er velfungerende eller at den kapacitet, der eksisterer på det private markedet, allerede bruges til fx forsikringspatienter. I Region Midtjyllands kontrakt om urologi er der indsat en model for afregning, der i nogen grad forsøger at imødekomme ønsket om at give volumengaranti og opnå lavere priser. I deres kontrakt er der indsat en trappemodel, der medfører en lavere pris jo flere patienter regionen henviser. Læs mere om denne model i boks 4.2. Udsving i antal patienter gør det vanskeligt for regionerne at forudse antallet af henvisninger I fem af de undersøgte cases, er der i kontrakten angivet en forventet volumen eller brug af kontrakten. Den forventede volumen er således et skøn på hvor meget regionen vurderer, de vil anvende kontrakten. I fire af de undersøgte cases giver regionerne udtryk for, at det ofte er vanskeligt at forudsige den forventede patient volumen og derved det forventede antal henvisninger. Dette beskrives bl.a. som begrundelsen for ikke at give en volumengaranti i kontrakterne. I to cases har de pågældende regioner oplevet, at leverandøren ikke har været i stand til at følge med i antallet af henvisninger. De fem cases, hvor der var angivet en forventet brug af kontrakten, er Region Midtjyllands kontrakt om urologi, Region Midtjylland og Region Hovedstadens kontrakter om MRscanninger, Region Hovedstadens aftale om øjenlægeydelser, samt Region Nordjyllands kontrakt om ortopædkirurgi. I de undersøgte cases fra Region Sjællands partnerskab fremgår ikke nogen fastlagt forventet volumen og det samme gør sig gældende for de to cases, der ikke resulterede i en kontrakt. I de undersøgte cases om urologi, oplever både Region Midtjylland og Region Sjælland, samt leverandøren på Region Midtjyllands kontrakt, udfordringer i forhold til, at regionerne har svært ved at vurdere antallet af henvisninger. Regionerne kan derfor ikke varsle leverandø-

127 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -41 af 63 SIDE 41 SIDE 41 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE rerne om eventuelle udsving i kapacitetsbehovet. I Region Midtjylland blev kontrakten og det forventede antal henvisninger udvidet markant i kontraktperioden. Dette skete på grund af en væsentlig stigning i kapacitetsbehovet, som følge af et øget antal cancerpatienter og mangel på speciallæger. Region Midtjylland fremhæver, at de fremadrettet vil forsøge at sikre varsling fra de enkelte afdelinger, hvis der sker udsving i antal henvisninger. I Region Midtjyllands kontrakt om MR-scanninger var kapacitetsbehovet ligeledes større end først antaget. For at imødegå dette blev der indgået en tillægsaftale med den oprindelige leverandør. I kontrakten med den oprindelige leverandør er der dog en øvre ramme på 200 scanninger om ugen. Hvis antallet af henvisninger overstiges, skal regionen betale en højere pris for de overskydende patienter. Samtidig med udvidelsen af den eksisterende kontrakt indgik regionen efter udbud, en supplerende rammeaftale med en anden leverandør om samme ydelser. Denne senere kontrakt bliver først taget i brug, når den oprindelige leverandør ikke længere har kapacitet. Region Midtjylland fremhæver, at det er en udfordring at forudsige behovet for MR-scanninger, fordi området er præget af store udsving. På grund af denne usikkerhed vælger regionen ofte at begrænse tidsrammen for kontrakten og ikke indbygger volumengarantier i deres kontrakter. Regionen anderkender, at den usikkerhed, som manglende volumengarantier medfører for leverandøren, muligvis påvirker prisen på ydelsen. I casen om neurologi fremhæver Region Sjælland ligeledes, at det er vanskeligt at forudsige antallet af henvisninger til leverandørerne, da mængden af patienter er meget svingende. Dette er uhensigtsmæssigt for både regionen og leverandøren. Leverandøren understreger i den sammenhæng, at det er problematisk for leverandøren, at de skal have kapacitet til rådighed for at overholde tidsfristerne i kontrakten og samtidig er underlagt en usikkerhed i forhold til eventuelt manglende volumen. Den pågældende leverandør tilføjer, at de i den forbindelse har tillagt deres pris en risikopræmie på grund af denne usikkerhed. Den pågældende leverandør påpeger ligeledes, at risikoen i forhold til udsving i volumen af henvisninger kan være problematisk, hvis kontrakten forudsætter investering i nyt udstyr. For to af de undersøgte cases beskriver regionen, at leverandøren har vanskeligt ved at imødekomme efterspørgslen. Region Hovedstaden fremhæver, at de, i deres kontrakt om øjenlægeydelser, oplever udfordringer i forhold til, at leverandørerne ikke har kapacitet til at følge med antallet af henvisninger og det på trods af, at regionen har fem leverandører på deres rammeaftale.. Regionen påpeger, at de selv i nogen grad kan forebygge dette ved, så vidt muligt, at give leverandørerne et forholdsvis præcist estimat for den fremadrettede udvikling i antallet af henvisninger. En af de fem leverandører påpeger dog, at regionen har været god til at varsle udviklingen i antallet af henvisninger, hvilket har givet mulighed for at tilpasse kapaciteten. Dette fremhæves, som væsentligt i forhold til at fremme samarbejdet og fleksibiliteten i kontrakten. I casen om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland, oplever regionen ligeledes, at den største udfordring i samarbejdet er, at leverandøren til tider ikke har kapacitet til at modetage alle de henviste patienter. Dette skyldes bl.a. at de ikke har mulighed for at være forberedt på eventuelle opsving i antallet af henvisninger. Regionen understreger i den forbindelse, at det er en fordel at have flere leverandører på rammeaftalen, således at patienterne kan sendes til flere leverandører i tilfælde af opsving. Leverandøren på den pågældende kontrakt beskriver i den forbindelse, at en manglende volumengaranti giver usikkerhed hos leverandøren, og at en garanti ville give lavere priser.

128 Punkt SIDE 42 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -42 af 63 Boks 4.2 Perspektivering og læringspunkter Kontraktform og overvejelser om volumenbestemmelser i kontrakten Alle de undersøgte kontrakter er tilrettelagt som rammeaftaler uden volumengaranti for leverandørerne. Der er således tale om konkurrenceudsættelse af bufferkapacitet. Regionerne beslutter selv, om de ønsker at give volumengaranti i deres kontrakter med de private leverandører. Fordelen ved en volumengaranti kan være, at tilbudsgiverne kan tilbyde en lavere pris, fordi de er sikret en vis omsætning. Modsat kan en volumengaranti medføre en risiko for regionen, fordi regionen er forpligtet til at henvise et vist antal patienter til den private leverandør. Hvorvidt fordelen ved at give en volumengaranti overstiger den risiko, som regionen påtager sig, afhænger bl.a. af den model for økonomi styring, som regionen har valgt. Hvis regionen forpligter sig til at henvise et bestemt antal patienter uden at ændre sygehusets samlede kapacitet, kan det resultere i, at der bliver overkapacitet på de regionale sygehuse. Det kan medføre, at afdelingerne på de regionale sygehuse ikke kan leve op til eventuelle aktivitetskrav, som er aftalt mellem regionen og sygehuset. Det er derfor vanskeligt for regionerne at give volumengarantier i deres kontrakter med private leverandører. Dette skyldes bl.a. at det er yderst vanskeligt at forudsige udsving i patientvolumen, og det er derfor også vanskeligt at sætte tal for det forventede antal henvisninger. Endvidere kan det påvirke sygehusets, og i sidste ende regionens, muligheder for at opnå det produktivitetskrav, som er fastlagt i økonomiaftalen mellem regionerne og staten, fordi produktivitetsstigningen således skal findes anden sted end ved meraktivitet. Hvis der skal gives volumengarantier i kontrakterne, kunne det således være nødvendigt for regionen at justere på regionens egen kapacitet. Modsat kan volumengarantier medføre, at flere leverandører ønsker at deltage i konkurrencen, og derved kan der opnås lavere priser. I de undersøgte cases fremhæver flere leverandører, at de kunne byde ind med lavere priser, hvis de blev garanteret en bestemt patientvolumen. I den undersøgte case om Neurologi fra Region Nordjylland fremhæver leverandøren en refleksion i forhold til volumen. Leverandøren fremhæver, at det kan være problematisk for de private leverandører, hvis samarbejdet forudsætter investering i nyt udstyr, eftersom sådanne investeringer er risikofyldte ved et eventuelt fald i antal henvisninger eller udløb af kontrakten. Som alternativ til volumengarantier kan regionerne overveje at indsættes mekanismer i kontrakterne, fx i forbindelse med afregning, der bidrager til at afdække volumenrisikoen. Det kan fx være en trappemodel i afregning, således at regionen opnår en lavere pris jo flere patienter, der henvises til aftalen. Læringspunkt: Regionerne kan overveje at tydeliggøre volumenrisikoen. Dette kan anvendes til at opveje, om prisen med volumengaranti er så lav, at regionens egen risiko for at give en volumengaranti bliver dækket. Der kan ligeledes indsættes mekanismer i kontrakten, som fx trappemodeller for afregning eller mængderabat, der øger regionens incitament til at anvende kontrakten. I tilfælde hvor regionerne med sikkerhed kan forudsige, at der vil blive sendt en række patienter til den private leverandør, kan de med fordel give en mindre volumengaranti, da dette forventes at kunne medføre en lavere udbudspris.

129 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -43 af 63 SIDE 43 SIDE 43 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE 4.3 Tildelingskriterier og overvejelser om kvalitet i kontrakten I over halvdelen af de undersøgte cases har pris og kvalitet været tildelingskriterier for kontrakten. I de resterende cases har pris været det primære kriterie, sammen med fx mindstekrav om geografi. I de cases, hvor der både tildeles efter kvalitet og pris, vægter pris typisk højere end kvalitet. I én enkelt case vægter de to kriterier lige. I alle de undersøgte cases stiller regionen krav om, at leverandøren skal være akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel eller arbejde aktivt på at opnå en godkendelse. Det er et lovkrav, at sundhedsydelser, der overlades til private leverandører eller finansieres af regionerne, som udgangspunkt skal være omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. Læs mere om Den Danske Kvalitetsmodel i boks 4.3. Boks 4.3 Den Danske Kvalitetsmodel 2 Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et kvalitetsudviklingssystem, der har til formål at sikre løbende og systematisk kvalitetsudvikling af sundhedsydelser i Danmark. Modellen opstiller målsætninger for, hvad der er god kvalitet, og disse formuleres i akkrediteringsstandarder. Når et sygehus eller en klinik søger godkendelse efter DDKM, søger de om at blive akkrediteret. Alle offentlige sygehuse er omfattet af DDKM og privatsygehuse og klinikker kan søge om akkreditering. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) driver og udvikler modellen, og de vurderer, om det pågældende sygehus lever op til standarderne. IKAS er ikke en tilsynsmyndighed, og vurderingen går således på, sygehusets evne til at arbejde med sin kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Formålet med DDKM er bl.a. at medvirke til at forebygge fejl i sundhedsvæsenet, skabe mere sammenhængende patientforløb, dokumentere og synliggøre kvalitet i sundhedsvæsenet. Når regionerne overlader eller finansierer sundhedsydelser på private hospitaler og klinikker, skal disse som udgangspunkt være omfattet af DDKM. Af Danske Regioners standardkontrakter fremgår det, at leverandører skal være eller aktivt arbejde for, at blive omfattet af DDKM. Alle organisationer, der er omfattet af DDKM, bliver evalueret hvert tredje år, fx ved et ekstern survey, hvor fagfolk besøger organisationen og vurderer i hvilken grad der leves op til standarderne. Kilde: IKAS publikationer. Udover DDKM skal regionale sygehuse og leverandører af sundhedsydelser leve op til en række kvalitetskriterier, herunder bl.a. de nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens og regionernes egen kvalitetsorganisation. I forhold til konkurrenceudsættelse kan disse retningslinjer ses som en garanti for et vist kvalitetsniveau, og dette kan forklare, hvorfor de undersøgte regioner og leverandører ikke fokuserer mere på kvalitet i de undersøgte kontrakter. 2 I aftalen om regionernes økonomi for 2016, blev regeringen og regionerne enige om at udfase akkrediteringen for de offentlige sygehuse. Regionerne kan dermed omprioritere ca. 100 mio. kr. årligt til en nytænkning af kvalitetsindsatsen på sygehusene.

130 Punkt SIDE 44 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -44 af 63 I den undersøgte case om urologi i Region Midtjylland, fremhæver regionen, at de lægger vægt på, at den private leverandør er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel og derved lever op til de samme krav, som de offentlige sygehuse. I praksis identificerer regionen ofte potentielle leverandører ud fra, om Danske Regioner har en aftale med den pågældende leverandør, da de stiller krav om akkreditering. Regionen tilføjer, at grunden til, at kvalitet kun vægter 40 pct. i udbuddet, er, at der stilles krav om akkreditering og det antages derfor, at kvaliteten som udgangspunkt er høj. I den undersøgte case om MR-scanninger, stillede Region Midtjylland ligeledes krav om, at leverandøren skulle akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel. Hvis ikke leverandøren allerede var godkendt, skulle der arbejdes aktivt for at opnå godkendelse. Regionen påpeger ligeledes retten til at ophæve kontrakten, hvis leverandøren mistede sin akkreditering. I den undersøgte case om øjenlægeydelser i Region Hovedstaden, fremgår det ligeledes af kontrakten, at leverandørerne skal være eller arbejde på at blive omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. Regionen beskriver ydermere, at der i praksis er stort fokus på patienternes oplevelse af kvaliteten. De har derfor opstillet en række minimumskrav i kontrakten, bl.a. et krav om, at lægerne hos leverandøren skal kunne kommunikere med patienterne på dansk. Det understreges i den forbindelse, at regionen har fokus på at stille de samme kvalitetskrav til de private leverandører og de regionale sygehuse, for at sikre, at patienter ikke oplever en betydelig kvalitetsforskel. En af regionens drivkræfter for at udbyde ydelsen var således også at sikre høj kvalitet. Gennem deres egne kontrakter har regionen mulighed for at tilføje kvalitetsog minimumskrav, som ligger udenfor Danske Regioners standardaftale under DUF. I casene om ortopædkirurgi fremhæver begge regioner, Region Nordjylland og Region Sjælland, at de anvender Danske Regioners aftaleskabelon og derved også har krav om, at leverandøren er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Leverandøren på kontrakten i Region Nordjylland tilkendegiver, at de, på grund af kravet om akkrediteringen, har været nødt til at have faste medarbejdere ansat for at opretholde kvalitetsstandarderne. Leverandøren ser således kravet om akkreditering som en kvalitetssikring i sig selv. Region Sjælland stiller i deres partnerskabsaftale, her belyst i casene om urologi, neurologi og ortopædkirurgi, også krav om, at leverandøren skal være akkrediteret efter den Danske Kvalitetsmodel. Region sætter yderligere krav om, at leverandøren skal indsende deres seneste rapport fra Institut for Kvalitet og Akkreditering (IKAS), der administrerer og kontrollerer opretholdelse af Den Danske Kvalitetsmodel. Endvidere henviser regionen til, at de i deres partnerskabsaftale stillede krav til, at leverandøren skulle dokumentere deres soliditet, overholdelse af arbejds- og hviletider, oplysninger om klagehistorik, samt at leverandøren skulle holde åbent i weekenden og på helligdage med relevante medarbejdere. Boks 4.4 Perspektivering og læringspunkter Tildelingskriterier og overvejelser om kvalitet i kontrakten I alle de undersøgte cases stiller regionen krav om, at leverandøren skal være akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel eller arbejde aktivt på at opnå en godkendelse. Det er et lovkrav, at sundhedsydelser, der overlades til private leverandører eller finansieres af regionerne, som udgangspunkt skal være omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. I over halvdelen af de undersøgte cases, der er resulteret i en kontrakt, har pris og kvalitet været tildelingskriterier for kontrakten. I de resterende cases har pris været det primære kriterie sammen med fx mindstekrav om geografi. I de cases, hvor der både tildeles efter kvalitet og pris, vægter pris typisk højere end kvalitet. I én enkelt case vægter de to kriterier lige. Sundhedsområdet er genstand for en række kvalitetsog dokumentationskrav og overholdelsen af disse ligger implicit i al aktivitet på området. Dette kan være baggrunden for, at kvalitet ikke fremhæves yderligere i de undersøgte cases. En region påpeger dog, at regionerne i deres egne kontrakter har mulighed for at stille yderli-

131 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -45 af 63 SIDE 45 SIDE 45 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE gere kvalitetskrav i forhold til aftalerne under DUF. 4.4 Kontraktlængde Kontraktlængden i de undersøgte cases varierer og har en varighed mellem tre år og seks måneder. Erfaringerne fra de undersøgte cases indikerer, at kontraktlængden kan påvirke samarbejdet, herunder også den pris som leverandøren kan tilbyde. Casebeskrivelserne viser, at regionens overvejelser om kontraktlængde påvirkes af forskellige aspekter som fx hvilket område, der udbydes og hvilken konkurrencesituation der er på det pågældende marked. En enkelt region fremhæver, at kontraktlængden kan påvirke den fremtidige konkurrencesituation, og kontraktlængden skal derfor fastlægges på en måde, så markedet ikke fastlåses uhensigtsmæssigt. De undersøgte kontrakter om MR-scanninger har begge en varighed på et år (12 måneder for kontrakten i Region Hovedstaden og 11 ½ måned for kontrakten i Region Midtjylland). Begge regioner understreger, at der kan være en sammenhæng mellem kontraktlængden og den pris, som leverandøren kan tilbyde og længere kontrakter kunne potentielt resultere i lavere priser. Region Hovedstaden har i den pågældende kontrakt indskrevet en option på forlængelse af kontrakten på to gange seks måneder. Men hvorvidt dette kan påvirke den tilbudte pris må antages at afhænge af, om leverandøren vurderer, at regionen vil udnytte optionen. Region Midtjylland forklarer, at de begrænser tidsrammen for kontrakterne, bl.a. på grund af usikkerheden i forhold til at forudsige antallet af patienter. Region Sjællands partnerskab har en kontraktlængde på tre år. Regionen beskriver, at de tidligere havde flere enkeltstående og kortere kontrakter. Det var ressourcekrævende for regionen og skabte utryghed på de enkelte afdelinger på grund af de skiftende leverandører. Udover at sikre hurtigere udredning og behandling, skulle den lange kontrakt om flere specialer således også nedbringe udbudsomkostningerne og sikre stabilitet og kontinuitet i samarbejder med private leverandører. Den undersøgte case om øjenlægeydelser i Region Hovedstaden har umiddelbart den korteste kontraktlængde på seks måneder, dog med mulighed for forlængelse på tre gange seks måneder. Den korte kontraktlængde skyldes, ifølge regionen, at der er stor konkurrence på markedet, og regionen ønsker derfor ikke at fastlåse konkurrencen i en længere periode. Regionen beskriver, at den effektive konkurrence bl.a. skyldes, at det er forholdsvist nemt for nye leverandører at komme ind på markedet for gråstær operationer, da det ikke kræver store investeringer i udstyr. Leverandøren på den pågældende kontrakt, der er én af fem leverandører, påpeger dog, at den begrænsede kontraktperiode kan være problematisk, da det bliver risikabelt for leverandøren at investere i nyt udstyr eller ansætte nye medarbejdere. Her tilføjes endvidere, at leverandøren kunne tilbyde bedre priser og bedre kvalitet, i form af nyt udstyr og opkvalificering af medarbejdere, hvis der var bedre vilkår i kontrakten. Boks 4.5 Perspektivering og læringspunkter Kontraktlængde De undersøgte kontrakter har en varighed mellem seks måneder og tre år. Fastsættelsen af kontraktlængden påvirkes af forskellige aspekter. I de tilfælde, hvor en kontrakt anvendes til at afhjælpe en afgrænset mangel på kapacitet, kan en kortere kontraktlængde være hensigtsmæssig. I tilfælde, hvor der er tale om en mere permanent anvendelse af private leverandører som supplement til regionens egen kapacitet, kan længere kontrakter forventes at resultere i lavere priser. Det er dog afgørende, at kontraktlængden fastsættes under hensyn til konkurrencesituationen på markedet. Lange kontrakter kan risikere at låse markedet, særligt på områder hvor den offentlige efterspørgsel er stor.

132 Punkt SIDE 46 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -46 af Afregning i kontrakten I hovedparten af de undersøgte cases afregnes den private leverandør for hver enkelt udført ydelse. Kun i Region Sjællands partnerskabsaftale, der dækker flere specialer, afregnes leverandøren for hvert afsluttet patientforløb knyttet til et specifikt cpr. nr. I den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland, blev der under forhandlingerne af kontrakten indbygget en trappemodel for afregningen. Modellen sikrer, at regionen får en lav pris og samtidig minimeres leverandørens økonomiske risiko i forhold til, at der henvises få patienter til kontrakten. Leverandøren tilkendegiver, at afregningsmodellen har skabt større sikkerhed og ro i samarbejdet. Læs mere om afregningsmodellen i boks 4.5. Boks 4.6 Eksempel på afregning af ydelser via trappemodel fra Region Midtjyllands kontrakt I forbindelse med kontraktforhandlingerne for deres kontrakt vedrørende urologi indbyggede Region Midtjylland og den pågældende leverandør en trappemodel for afregning af ydelser. Trappemodellen opstillede tre forskellige pristrin, der relaterede sig til, hvor mange patienter regionen henviste til kontrakten. Desto flere patienter regionen henviste til leverandøren desto lavere pris skal regionen betale. Over 300 udredningsforløb/ 75 operationer pr. år: laveste pris udredningsforløb/ operationer pr. år: højere pris Under 150 udredningsforløb og 40 operationer pr. år: fuld DUF-takst Leverandøren får én pris for udredninger og én anden for behandlinger og konkret afregnes for de faktiske ydelser, de udfører. Det forventede antal henvisninger på kontrakten var over 300, og regionen må derfor indledningsvist have forventet at opnå den laveste pris. Modellen sikrer, at regionen får en lavere pris og samtidig minimeres leverandørens økonomiske risiko i forhold til at der henvises få patienter til kontrakten. Modellen kan således ses som en mulighed for at i mødekomme udfordringerne med at give volumengarantier i kontrakterne. Det kan ligeledes antages, at trappemodellen giver regionen et øget incitament til at anvende kontrakten, da de opnår en lavere pris ved flere henvisninger. I Region Sjællands partnerskabsaftale afregnes leverandører pr. afsluttet patientforløb med reference til selve henvisningen. Regionen fremhæver, at der har været enkelte undtagelser i forbindelse med længere patientforløb, hvor leverandøren har modtaget afregning løbende. Et eksempel på en afregningsform, der ligger mellem de to beskrevne, ses i den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland. Her sker afregningen ved, at leverandøren sender en faktura pr. patient pr. 30 dage for den udførte undersøgelse eller behandling. Denne model for afregning henter inspiration fra en aftale mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, hvor regionerne ønskede afregning for pr. patient, og privathospitalerne ønskede betalingen så ofte som muligt. Et andet aspekt, der i nogen tilfælde påvirker afregningen, er kompleksiteten i den udførte ydelse. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland, er der i kontrakten indsat en regulering af prisen i forhold til antallet af komplekse scanninger. Det er således fastsat, at kun 10 pct. af de henviste patienter skal være komplekse scanninger. Hvis antallet af komplekse scanninger overstiger 10 pct., får leverandøren en højere betaling. I forhold til de

133 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -47 af 63 SIDE 47 SIDE 47 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE ikke-komplekse scanninger er der ligeledes fastsat en øvre ramme i kontrakten, og hvis antallet af henvisninger overstiger dette, modtager leverandøren ligeledes en højere betaling for de overskydende patienter. Leverandøren fremhæver i den forbindelse, at regionen har været villig til at tilrette aftalen. Det skete bl.a. i forbindelse med en særaftale om scanninger med kontrastvæsker, hvor regionen anderkendte, at disse var mere komplekse og derfor burde koste mere end først antaget. Boks 4.7 Perspektivering og læringspunkter Afregning i kontrakten I hovedparten af de undersøgte cases afregnes den private leverandør for hver enkelt udført ydelse. Kun i Region Sjællands partnerskabsaftale, der dækker flere specialer, afregnes leverandøren for hvert afsluttet patientforløb knyttet til et specifikt cpr. nr. Regionen har gode erfaringer med denne afregningsform. 4.6 Leverandørens mulighed for at levere supplerende ydelser I enkelte af de undersøgte kontrakter kan leverandøren give yderligere eller anden behandling enten op til en vis beløbsgrænse eller ud fra en på forhånd fastlagt liste over behandlinger. I de cases hvor dette er muligt, fremhæver parterne, at denne praksis gør samarbejdet mere fleksibelt og mindre bureaukratisk. I de undersøgte cases om urologi giver både kontrakten fra Region Midtjylland og Region Sjælland mulighed for, at leverandøren udfører et afgrænset antal yderligere eller andre ydelser, uden forudgående godkendelse fra regionen. Region Midtjylland uddyber i den forbindelse at behandlingen hos den private leverandør tager udgangspunkt i det udredningsforløb, der er udarbejdet af Danske Regioner, og leverandøren skal som udgangspunkt have tilladelse fra regionen, hvis der skal gives anden eller yderlig behandling. Kontrakten tillader dog, at leverandøren kan gennemføre behandlinger på op til kr. ud fra nogle faglige retningslinjer, uden forudgående tilladelse fra regionen. Det giver fleksibilitet i samarbejdet og mindsker bureaukratiet med at administrere kontrakten. Region Sjælland har i deres partnerskabsaftale udarbejdet en liste over ydelser, som leverandøren må udføre, uden yderligere tilladelse fra regionen. I casen om neurologi fra Region Sjælland fremhæves ligeledes, at den private leverandør må udføre behandlinger på tværs af de konkrete specialeområder, som kontrakten indeholder. Det betyder, at leverandøren, uden yderligere tilladelse fra regionen, må udføre ydelser fra andre specialer, hvis det er hensigtsmæssigt, når patienten alligevel er i et udrednings- eller behandlingsforløb. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland indeholder kontrakten ligeledes en liste over ydelser, som leverandøren kan udføre uden yderligere tilladelse fra regionen. Her fremhæves det ligeledes, at det gør kontrakten mere fleksibel og mindre bureaukratisk. Region Midtjylland nævner, i forbindelse med den undersøgte case om urologi, at der i praksis kan opstå problemer, når leverandøren skal bede om tilladelse til yderligere behandling, hvis denne godkendelsesproces ikke er koordineret med henvisningsprocessen for patienterne. Denne problemstilling uddybes i følgende afsnit. Boks 4.8 Perspektivering og læringspunkter Leverandørens mulighed for at levere supplerende ydelser I enkelte af de undersøgte kontrakter kan leverandøren give yderligere eller anden behandling enten op til en vis beløbsgrænse eller ud fra en på forhånd fastlagt liste over behandlinger. I de aftaler, hvor dette er muligt, fremhæver parterne, at denne praksis gør samarbejdet mere

134 Punkt SIDE 48 nr Status for KAPITEL brugen 4 TILRETTELÆGGELSE af privathospitaler AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE m.m. PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE Bilag 4 - Side -48 af 63 fleksibelt. I tilfælde, hvor den private leverandør får lov til at tilbyde yderligere eller anden behandling uden yderligere tilladelse, er det afgørende, at regionen følger op på kontrakten, således at det ikke skaber incitament for overbehandling. Tiltaget skal give mere fleksibilitet i samarbejdet, men ikke unødvendige behandlinger. 4.7 Uddannelse som en del af samarbejdet I enkelte af de undersøgte cases nævnes forholdet med uddannelse af speciallæger for det pågældende område. For områder, hvor de private leverandører varetager en stor andel af ydelserne på et pågældende område, kan der opstå udfordringer med uddannelsen af speciallæger. For cases, hvor der udføres en langt mindre andel af ydelserne på private sygehuse, er udfordringerne med uddannelse af speciallæger som udgangspunkt ikke noget problem. I den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland, beskriver regionen, at de har overvejelser om, hvordan regionen fremadrettet skal kunne varetage behovet for uddannelse af speciallæger, hvis en stor del af ydelserne på et givent fagområde varetages af den private leverandør. Regionen nævner i den forbindelse, at dette kunne ske ved at inddrage de private leverandører i arbejdet med at uddanne speciallæger. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland tilføjer regionen ligeledes, at de i dialogen med den private leverandør har drøftet muligheden for et mere strategisk samarbejde om eksempelvis varetagelse af uddannelse af speciallæger på områder, hvor det ellers kunne blive en udfordring for regionen. Region Sjælland beskriver, i den undersøgte case om neurologi, at de ikke mener at partnerskabsaftalen medfører problem i forhold til uddannelsespligten. Da leverandørerne på aftalen ikke har nogen volumengaranti, kan regionen tilpasse antallet af henvisninger, så de selv varetaget det nødvendige antal ydelser på de pågældende områder. I partnerskabsaftalen er dog indskrevet en mulighed for ekstra ydelser i forhold til uddannelse og innovation. Det har regionen dog endnu ikke gjort brug af, og regionen har en målsætning om at kunne udrede og behandle 95 pct. af regionens borgere på egne sygehuse, så regionen arbejder aktivt på at hjemtage flere ydelser, særligt indenfor neurologi. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland fremgår det, at ca. 25 pct. af regionens ydelser på dette område udføres af private leverandører og overvejelsen af uddannelse kan ses i denne sammenhæng. Boks 4.9 Perspektivering og læringspunkter Uddannelse I enkelte af de undersøgte cases fremhæves overvejelser omkring opretholdelse af uddannelsesforpligtelsen. I den undersøgte case om urologi, påpeger Region Midtjylland, at uddannelse har været en refleksion og læring for dem. De fremhæver, at hvis en stor del af regionens ydelser på et givent fagområde varetages af private aktører, skal det overvejes, hvordan regionen fremadrettet skal varetaget behovet for uddannelse af speciallæger. Det kunne fx være ved at inddrage de private leverandører. Det samme fremhæves som refleksion og læringspunkt i den undersøgte case om MRscanninger fra Region Midtjylland. Regionen og leverandøren har her drøftet mulighederne for et mere strategisk samarbejde om eksempelvis varetagelsen af uddannelsesforpligtelsen indenfor specialer, hvor det er meningsfuldt, og hvor det ellers ville skabe en udfordring for regionen. I casen om Neurologi fra Region Sjælland indgår uddannelse også som refleksion og lærings-

135 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -49 af 63 SIDE 49 SIDE 49 KAPITEL 4 TILRETTELÆGGELSE AF KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ DET REGIONALE SUNDHEDSOMRÅDE punkt. Regionen fremhæver, at i forhold til uddannelsespligten bør regionerne have en vis andel ydelser selv, men dette bør ikke blive et problem, hvis der ikke gives nogen volumengaranti til leverandørerne. Regionens partnerskabsaftale giver dog muligheden for ekstra ydelser i forhold til uddannelse og innovation, men dette har man endnu ikke gjort brug af. Overvejelserne, i forhold til inddragelse af private leverandører i uddannelsesforpligtelsen, bliver som udgangspunkt først relevant, når den private leverandør udfører en større del af regionens behandlinger på et område eller i tilfælde, hvor private leverandører overtager hele sundhedsområder fra regionerne.

136 Punkt SIDE 50 nr Status for KAPITEL brugen 5 KONTRAKTOPFØLGNING af privathospitaler OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET m.m. Bilag 4 - Side -50 af 63 Kapitel 5 Kontraktopfølgning og erfaringer fra samarbejdet Dette kapitel belyser hvilke kontraktopfølgningsmetoder, der anvendes i de undersøgte cases. Endvidere beskrives regionernes og leverandørernes erfaringer fra samarbejder i kontraktperioden, herunder processen for visitering og henvisning af patienter til kontrakten. 5.1 Kontraktopfølgning I de undersøgte cases har regionerne generelt stort fokus på kontraktopfølgning. I alle på nær én case, henviser regionerne til, at Den Danske Kvalitetsmodel anvendes som instrument for kontraktopfølgning. Endvidere udfører regionerne kontrol af fakturaer og stiller krav om løbende afrapportering på kvalitetsparametre. I tabel 5.1 ses et udpluk af de mest anvendte kontraktopfølgningsmetoder i de undersøgte cases. Tabel 5.1 Oversigt over de mest anvendte kontraktopfølgningsmetoder i de undersøgte cases om konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser Metode Henvisning til Den Danske Kvalitetsmodel Regnskabskontrol Afrapportering på kvalitetsparametre Telefonisk kontakt Opfølgningsmøder Baggrund Leverandører, der er akkrediteret efter den danske kvalitetsmodel tjekkes typisk hvert tredje år. Læs mere om Den Danske Kvalitetsmodel i boks 4.1. Fakturaer fra leverandøren gennemgås og om nødvendigt, analyseres ud fra en lægefaglig vurdering. Kontrollen kan sikre, at regionen får den ydelse, som de betaler for. Leverandøren er typisk i kontrakten forpligtet til, fx kvartalsvis, at afrapportere på en række kvalitetsparametre, som fx klagesager, antal ansatte og komplikationer til regionen. Løbende telefonopringninger mellem regionen og leverandøren. Faste møder hvor samarbejdet drøftes ud fra en evt. fastlagt dagsorden. Det kan også være møder på flere niveauer i regionen og hos leverandøren, fx ledelsesmøder. I de undersøgte cases om urologi henviser både Region Midtjylland og Region Sjælland til, at leverandøren i kontrakten er forpligtet til at være akkrediteret efter den danske kvalitetsmodel eller aktivt arbejder på at blive omfattet. Denne henvisning indikerer, at regionerne opfatter Dan Danske Kvalitetsmodel som et anvendeligt instrument for kontraktopfølgning, der anvendes til at sikre kvalitet i kontraktperioden. Regionerne pointerer ligeledes, at de har løbende telefonisk kontakt, samt møder med deres private leverandører for at følge op på kontrakten. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland henvises ligeledes til Den Danske Kvalitetsmodel. Dette er også tilfældet i de undersøgte cases om øjenlægeydelser fra Region Hovedstanden og ortopædkirurgi i Region Nordjylland. Region Sjælland har i deres partnerskabsaftale ydermere stillet krav om, at leverandøren løbende skal indsende deres seneste IKAS rapporter, og i den forbindelse må der maksimalt påpeges fem mangler i auditer.

137 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -51 af 63 SIDE 51 SIDE 51 KAPITEL 5 KONTRAKTOPFØLGNING OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET Region Midtjylland uddyber yderligere, at de i deres kontrakt om urologi udfører regningskontrol, hvor de gennemgår fakturaer og om nødvendigt, analyserer dem ud fra en patientfaglig vurdering. Denne kontrol bidrager til at sikre, at regionen får de faktiske ydelser, som de betaler for, samt at ydelserne svarer til den undersøgelse eller behandling, som patienten formodes at skulle modtage. For den konkrete kontrakt skal leverandøren ligeledes kvartalsvis afrapportere en række kvalitetsparametre, som fx klagesager, til regionen. I de undersøgte cases om MR-scanninger henviser både Region Midtjylland og Region Hovedstanden til, at de også udfører regnskabskontrol/regningskontrol. Region Hovedstaden har i deres kontrakt om øjenlægeydelser indskrevet en række optioner på kontraktopfølgning i kontrakten. Regionen kan således øge kontrollen af leverandøren, hvis de finder der relevant eller nødvendigt. I den undersøgte case om neurologi fra Region Sjælland, henviser regionen til, at de i deres partnerskabsaftale også fører regningskontrol, og leverandøren skal hver uge sende regionen deres opdaterede ventelister samt antallet af patienter, der er henvist til dem. I forbindelse med kontrakten har regionen og leverandørerne ligeledes nedsat et samarbejdsforum, hvor ledere fra leverandøren og regionen mødes halvårligt og ud fra en fast dagsorden drøfter arbejdsgange, snitflader og udfordringer. De undersøgte cases er præget af godt samarbejde Overordnet set er alle de undersøgte cases præget af et godt samarbejde mellem regionen og leverandøren. Samarbejdet kategoriseres i størstedelen af casene som ukompliceret og funktionelt. I tilfælde, hvor der er opstået udfordringer, er disse blevet adresseret tidligt, og i ingen af de undersøgte cases gives der udtryk for samarbejdsvanskeligheder. Det gode samarbejde i de undersøgte cases er afstedkommet af en tæt, løbende og åben dialog mellem regionen og leverandøren om tvivlspørgsmål, forventningsafstemning og uoverensstemmelser. For de undersøgte cases om urologi udtrykker både Region Midtjylland, leverandøren på den pågældende kontrakt samt Region Sjælland, at deres samarbejde på området har været ukompliceret og funktionelt. Alle parter understreger vigtigheden af uformel og lettilgængelig kommunikation, som fx telefonopkald eller s, der hurtigt kan afklare tvivlsspørgsmål. Region Midtjylland beskriver yderligere, at leverandøren løbende har været fleksibel i forhold til at justere på antallet af ydelser, og den pågældende leverandør tilkendegiver ligeledes, at de har været meget tilfredse med kontraktens fleksibilitet og anvendelse. I forbindelse med de undersøgte cases om MR-scanninger nævner både Region Midtjylland, leverandøren på deres kontrakt og Region Hovedstaden at samarbejdet på dette område har været præget af god kommunikation, der har gjort samarbedet ukompliceret og funktionelt. Her fremhæver Region Midtjylland også, at leverandøren har været god til at adressere og skabe dialog omkring eventuelle problemstillinger og været meget fleksible i forhold til at tilpasse deres kapacitet i det omfang, det har været muligt. Region Midtjyllands leverandør på MR-scanninger fremhæver også, at regionen har været villig til at tilrette kontrakten, hvor der har været behov for det. I casen om neurologi beskriver Region Sjælland og deres leverandør, at kontrakten er meget fleksibel i forhold til løbende tilretning. Både leverandøren og regionen beskriver, at partnerskabet i praksis fungerer som forventet, dog har der være brug for løbende forventningsafstemning. Partnerskabets opbygning med et konsortium af virksomheder fungerer efter hensigten, og det er nemt at håndtere henvisninger, da der kun er én indgang. Region Hovedstaden beskriver, at de i deres kontrakt om øjenlægeydelser, har rodfæstet kontakten på flere niveauer. I praksis betyder det, at én person i regionen håndterer den direkte kontakt til den private læge (leverandør), én har den daglige kontakt til den ansvarlige for henvisninger, og én anden person varetager kontakten til regnskabsafdelingen hos de private leverandører. Denne opdeling gør det nemmere at fordele arbejds- og ansvarsområder og

138 Punkt SIDE 52 nr Status for KAPITEL brugen 5 KONTRAKTOPFØLGNING af privathospitaler OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET m.m. Bilag 4 - Side -52 af 63 skaber tættere kontakt mellem regionen og leverandøren. Overordnet set tilkendegiver både Region Hovedstaden og leverandøren, at samarbejdet har været ukompliceret og eventuelle problemstillinger er blevet hånderet i opløbet, og der har været plads til løbende justeringer og fleksibilitet i samarbejdet. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver både regionen og leverandøren, at samarbejdet har fungeret godt og hensigtsmæssigt. I den forbindelse fremhæves vigtigheden af at have dialog om eventuelle uoverensstemmelser, så eventuelle problemer bliver afklaret og at der findes en løsning i fællesskab. Leverandøren beskriver i den forbindelse, at dialogen sjældent har omhandlet faglige aspekter, men oftest har drejet sig om økonomi og administration. Regionen og leverandøren fremhæver ligeledes fleksibiliteten i kontrakten som afgørende for det gode samarbejde. Fleksibiliteten har gjort det muligt løbende at ændre i kontrakten, hvor det har været relevant, og det tilføjes, at parterne skal passe på med at lægge sig fast i en kontrakt. Parterne fremhæver, at samarbejdsformen er efterstræbelsesværdigt, fordi den er smidig og fleksibel, og derved giver det regionen en forlænget arm, når det er nødvendigt. Boks 5.1 Perspektivering og læringspunkter Kontraktopfølgning I de undersøgte cases har regionerne generelt stor fokus på kontraktopfølgning. I alle på nær én case, henviser regionerne til, at Den Danske Kvalitetsmodel anvendes som instrument for kontraktopfølgning. Endvidere udfører regionerne kontrol af fakturaer og stiller krav om løbende afrapportering på kvalitetsparametre. En enkelt region fremhæver, at de via deres egne kontrakter kan stille yderligere krav til de private leverandører, sammenlignet med kontrakterne under DUF. Overordnet set er alle de undersøgte aftaler præget af et godt samarbejde mellem regionen og leverandøren. Samarbejdet kategoriseres i størstedelen af casene som ukompliceret og funktionelt. I tilfælde, hvor der er opstået udfordringer, er disse blevet adresseret tidligt og i ingen af de undersøgte cases gives der udtryk for samarbejdsvanskeligheder. Det gode samarbejde er i de undersøgte cases afstedkommet af en tæt, løbende og åben dialog mellem regionen og leverandøren om tvivlspørgsmål, forventningsafstemning og uoverensstemmelser. I den undersøgte case om MR-scanninger fremhæver Region Midtjylland og leverandøren tillid i samarbejdet som en refleksion og læringspunkt. De fremhæver, at for at et godt samarbejde skal fungere, er det nødvendigt at udbyderen og leverandøren har en god tillidsrelation, en tydelig forventningsafstemning omkring kvalitet, samt forstår hinandens incitamenter for at indgå i kontrakten. Læringspunkt: Regionerne bør være opmærksomme på, at følge op på de krav som fremgår af kontrakten, herunder særligt de kvalitetskrav, som aftalen indebærer. 5.2 Erfaringer fra samarbejdet i kontraktperioden Dette afsnit beskriver en række centrale aspekter, som har påvirket samarbejdet i de undersøgte cases. Afsnittet belyser proceduren for henvisninger til kontrakterne; regionens erfaringer med intern dialog med de berørte regionale afdelinger; den private leverandørs arbejdstilrettelæggelse og regioners overvejelser om uddannelse. Visitering og henvisning af patienter I størstedelen af de undersøgte cases sker henvisning til den private leverandør primært fra de kliniske afdelinger på de regionale sygehuse. I enkelte cases har en central visitationsenhed

139 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -53 af 63 SIDE 53 SIDE 53 KAPITEL 5 KONTRAKTOPFØLGNING OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET en koordinerende funktion. De centrale overvejelser i casene omhandler bl.a. flowet af patientdata og procedurerne for godkendelse af anden eller yderlig behandling. I tilfælde, hvor regionen henviser patienten til udredning, skal retten til hurtig udredning stadig overholdes, og leverandørerne er derfor ofte forpligtede til at levere indenfor de fastsatte tidsfrister. Retten til hurtig udredning medfører, at patienten skal være udredt inden en måned efter henvisningen eller, i tilfælde hvor det ikke er lægefagligt muligt, skal der være udarbejdet en udredningsplan inden én måned. Læs mere om retten til hurtig udredning i boks 3.1. I casen om urologi fra Region Midtjylland sker henvisningerne primært gennem de enkelte afdelinger på de regionale sygehuse. Kontrakten indebærer, at den private leverandør skal leve op til tidsfristerne under retten til hurtig udredning. Den private leverandør skal i deres arbejde tage udgangspunkt i et udredningsforløb, der er udarbejdet af Danske Regioner. Regionen nævner, at når henvisningen sker igennem de enkelte afdelinger betyder det, at regionens patientkontor, der er central visitationsenhed, ikke har adgang til patienternes oplysninger. De har således ikke kendskab til, hvilke undersøgelser og behandlinger patienten henvises til. I tilfælde, hvor leverandøren ansøger om at foretage en anden behandling end den patienten er henvist til, kan dette blive problematisk, da tilladelsen søges hos det centrale patientkontor. Regionen har forsøgt at imødekomme dette ved, i forbindelse med første konsultation hos den private leverandør, at indhente patientens tilladelse til at videregive oplysninger til patientkontoret. Hvorvidt dette har afhjulpet problemet vides endnu ikke. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Midtjylland sker henvisningen af en patient fra patientens praktiserende læge til et regionalt sygehus. Hvis afdelingen ikke kan finde en tid indenfor to måneder, hvilket er tidsfristen for, at patienten sendes videre til DUF, henvises patienten til den private leverandør. Kontrakten mellem regionen og leverandøren fastlægger, at leverandøren skal have gennemført MR-scanningen, beskrevet billedet og leveret det til regionen indenfor otte dage efter henvisningen er modtaget. Hvis leverandøren ikke har kapacitet til at udføre scanningen, sendes patienten videre til andre leverandører på kontrakten eller videre til aftalesygehuse under det udvidede frie sygehusvalg (DUF). Leverandøren på den pågældende kontrakt fremhæver, at de korte tidsfrister i nogle tilfælde kan gøre arbejdsgangene sårbare, og god kommunikation og henvisningsprocedure er i den forbindelse vigtigt. I den undersøgte case om MR-scanninger fra Region Hovedstandens henvises patienter fra den praktiserende læge til en central visitationsenhed. Visitationsenheden henviser derefter patienterne til de enkelte afdelinger på de regionale sygehuse. Hvis afdelingen vurderer, at de ikke kan udføre scanningen indenfor to måneder, skal afdelingerne enten henvise patienten direkte til den private leverandør, eller tilbage til visitationsenheden. Alt efter hvilket område der er tale om, underretter visitationsenheden de enkelte afdelinger om, hvilken metode for henvisning der skal benyttes. I den undersøgte case om neurologi beskriver Region Sjælland, at deres partnerskabsaftale indebærer, at alle henvisninger går gennem én af leverandørerne i konsortiet. Uanset hvilket speciale henvisningen omhandler, er der således én koordinerende leverandør, der fordeler henvisninger til de forskelige underleverandører alt efter speciale og ventetid. Regionen beskriver, at denne opbygning, med én central indgang til hele aftalen, gør det lettere at håndtere de mange forskellige henvisninger, og det er en stor gevinst for regionen. I den undersøgte case om øjenlægeydelser i Region Hovedstaden, henvises patienter ligeledes fra regionens centrale visitationsenhed til afdelingerne på de regionale sygehuse. Som i regionens kontrakt om MR-scanninger, skal afdelingen vurdere om, de har for lang ventetid, og i disse tilfælde henvises patienten enten direkte til den private leverandør eller tilbage til visitationsenheden. Visitationsenheden forsøger at sikre, at henvisningen sker til den leverandør

140 Punkt SIDE 54 nr Status for KAPITEL brugen 5 KONTRAKTOPFØLGNING af privathospitaler OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET m.m. Bilag 4 - Side -54 af 63 der har tilbudt den laveste pris. Når denne leverandørs kapacitet enten er opbrugt eller ikke kan overholde tidsfristerne henvises patienterne til den leverandør med den næstlaveste pris. I Regions Nordjyllands kontrakt om ortopædkirurgi henvises patienter ligeledes fra de enkelte afdelinger på regionens egne sygehuse til de private leverandører. På den pågældende kontrakt har regionen tre leverandører, og regionen har centralt en oversigt over, hvad ventetiderne er hos de forskellige leverandører. På baggrund af denne oversigt bliver de enkelte afdelinger orienteret om, hvilken leverandør de skal henvise til. Regionen fremhæver, at denne procedure er en stor gevinst for patienterne, da de oplever den kortest mulige ventetid. Som beskrevet enkelte steder er leverandøren ofte forpligtet til at levere indenfor tidsfristerne i forhold til retten til hurtig udredning. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland er leverandøren ligeledes forpligtet til at gennemføre en udredning indenfor én måned. Regionen og leverandørerne har i den pågældende kontrakt dog indsat som forudsætning, at leverandøren modtager viderehenvisningen inden otte dage. Med denne bestemmelse har leverandøren ikke alene ansvaret for at overholde tidsfristerne. Den valgte henvisningsprocedure kan også have betydning for, om kontrakten bliver brugt. Enkelte leverandører nævner i den forbindelse, at det ville give mere effektive arbejdsgange, hvis patienter kunne henvises til den private leverandør direkte fra deres praktiserende læge. Som beskrevet i afsnittet om kontraktformer og overvejelser om volumenbestemmelser i kontrakten i kapitel 4, påvirker varslinger af udsving i antallet af henvisninger ofte samarbejdet. Den procedure, der vælges for henvisning, kan påvirke regionernes muligheder for at kunne varsle udsving i antallet af henvisninger. Boks 5.2 Perspektivering og læringspunkter Visitering og henvisning af patienter I størstedelen af de undersøgte cases sker henvisning af patienter til den private leverandør primært fra de kliniske afdelinger på de regionale sygehuse. Patienten henvises således i første omgang fra sin praktiserende læge til en afdeling på et regionalt sygehus. Hvis afdelingen ikke har kapacitet til at behandle patienten inden fx to måneder, henvises patienten videre til den private leverandør. I enkelte cases har en central visitationsenhed en koordinerende funktion. I den undersøgte case om urologi fra Region Midtjylland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelsen af samarbejdet. Leverandøren fremhæver, at knappe tidsfrister i kontrakten kan gøre arbejdsgangene meget sårbare, og det er derfor vigtig at have fokus på kommunikation og gode henvisningsprocedurer. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelse af samarbejdet og henvisning. Leverandøren fremhæver, at det ville være mere effektivt og ressourcebesparende, hvis der var mulighed for en mere direkte henvisningsform end den nuværende, hvor alle patienter skal igennem de enkelte afdelinger, inden de henvises til den private leverandør. Læringspunkt: I planlæggelsen af henvisningsprocedurer bør regionerne sikre, at der skabes incitamenter til at optimere korte og sammenhængende patientforløbet. God dialog med regionens egne afdelinger kan påvirke samarbejdet Enkelte regioner påpeger, at en god dialog med de kliniske afdelinger på regionens sygehus før, under og efter konkurrenceudsættelsen, sikrer forventningsafstemning og kan bidrage til at samarbejdet tilrettelægges på en måde, der faciliterer et godt samarbejde. Det kan i sidste ende bidrage til et bedre samarbejde mellem den private leverandør og regionen, hvis kon-

141 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -55 af 63 SIDE 55 SIDE 55 KAPITEL 5 KONTRAKTOPFØLGNING OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET kurrenceudsættelsen og kontrakten er tilrettelagt hensigtsmæssigt for de berørte parter. I en enkelt region, har personalet på de regionale sygehuse være kritiske overfor inddragelsen af private leverandører bl.a. med henvisning til, at kvaliteten hos de private leverandører er dårligere. Regionen tilføjer dog, at der i det pågældende samarbejde ikke har været nævneværdige fejl eller komplikationer. I de undersøgte cases om urologi fremhæver både Region Midtjylland og Region Sjælland, at dialogen med de berørte afdelinger før, under og efter kontraktindgåelse er vigtig i forhold at afstemme forventninger om, hvad kontrakten skal indeholde, og hvordan samarbejdet skal fungere i driftsperioden, herunder hvordan proceduren for henvisning skal forløbe. I forbindelse med den undersøgte case om neurologi fra Region Sjælland, erkender regionen, at de største barrierer for samarbejdet har været manglende opbakning fra regionen egne sygehuse. I udarbejdelsen af udbudsmaterialet skulle regionen afdække alle specialeområderne, og de havde i den forbindelse dialog med de berørte afdelinger. Regionen beskriver her, at der på særlige afdelinger har været modstand mod samarbejder, og at det har resulteret i manglende henvisninger til den private leverandør. Regionen fremhæver, at nogle afdelinger typisk har ideologisk modstand mod at anvende kontrakten, og de oplever en fordom om, at den private leverandør laver mange fejl. I den sammenhæng tilføjer regionen, at regionen løbende har fokus på antallet af fejl, og at der endnu ikke har været nævneværdige fejl eller komplikationer. Regionen tilføjer, at de enkelte afdelinger, såfremt de overholder deres aftalte volumen, ikke bliver skåret i budget ved selve kontraktindgåelsen. Afdelingen mister derimod en indtægt, når en patient viderehenvises til det private. I samme case tilføjer leverandøren, at de til tider har indtrykket af, at de enkelte afdelinger ikke er blevet inddraget i tilrettelæggelsen af kontrakten, og den forventede volumen på kontrakten stemmer fx ikke overens med antallet af henvisninger i praksis. Region Sjælland fremhæver slutteligt, at samarbejdet har været en succes, og at hovedparten af de regionale afdelinger er blevet mere positivt indstillet overfor samarbejdet og fordelene i form af mere kapacitet. Region Sjælland beskriver i den forbindelse, at et af de vigtigste læringspunkter er, at det er essentielt med tæt kontakt til de enkelte afdelinger på de regionale sygehuse. Boks 5.3 Perspektivering og læringspunkter God dialog med regionens egne afdelinger kan påvirke samarbejdet Enkelte regioner påpeger, at en god dialog med de kliniske afdelinger på regionens sygehus før, under og efter konkurrenceudsættelsen, sikrer forventningsafstemning og kan bidrage til, at samarbejdet tilrettelægges på en måde, der faciliterer et godt samarbejde. Det kan i sidste ende bidrage til et bedre samarbejde mellem den private leverandør og regionen, hvis konkurrenceudsættelsen og kontrakten er tilrettelagt hensigtsmæssigt for de berørte parter. I en enkelt region har personalet på de regionale sygehuse være kritiske overfor inddragelsen af private leverandører bl.a. med henvisning til, at kvaliteten hos de private leverandører er dårligere. Regionen tilføjer dog i den forbindelse, at der i det pågældende samarbejde ikke har været nævneværdige fejl eller komplikationer. I de undersøgte cases om urologi fra Region Midtjylland og Region Sjælland fremhæver regionerne den interne dialog som refleksion og læringspunkt. Regionerne fremhæver, at dialog med de berørte afdelinger før, under og efter kontraktindgåelsen er en vigtig kilde til forventningsafstemning om indholdet i kontrakten og driften af samarbejdet. I casen om MRscanninger fra Region Midtjylland fremhæver regionen ligeledes, at den interne dialog om forventningsafstemningen er vigtig i forhold til formålet med samarbejdet og indholdet af kontrakten. Region Sjælland fremhæver i casen om neurologi, at et af de vigtigste læringspunkter er, at det er essentielt, at regionen har tæt kontakt til og dialog med de enkelte afdelinger på de regionale sygehuse. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver regionen en refleksion vedrørende personalet på regionens afdelinger og hos de private leverandører.

142 Punkt SIDE 56 nr Status for KAPITEL brugen 5 KONTRAKTOPFØLGNING af privathospitaler OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET m.m. Bilag 4 - Side -56 af 63 Regionen fremhæver, at mange læger både er ansat på regionens egne sygehuse og hos den private leverandør. Det kan være problematisk, hvis lægerne på et tidpunkt siger op på det regionale sygehus, men samtidig en fordel, da overlappet ofte skaber tillid i samarbejdet mellem den private leverandør og de regionale afdelinger, således at afdelingerne ikke er bekymrede for at henvise patienter til den private leverandør. Læringspunkt: Regionerne bør overveje, hvordan de bedst inddrager sygehuse, herunder de berørte kliniske afdelinger i udbudsprocessen, særligt planlægning af samarbejdet og kontraktopfølgning, da det kan være afgørende for udbuddets succes. Tilrettelæggelsen af samarbejdet har ligeledes betydning for, om de kliniske afdelinger og den private leverandør får incitamenter til at udnytte kontrakten bedst muligt. Private leverandører tilrettelægger arbejdet anderledes I enkelte af casene fremgår det, at leverandørerne har tilrettelagt arbejdet omkring ydelsen anderledes. Flere leverandører fremhæver, at dette påvirker deres effektivitet, og det medvirker til, at de kan tilbyde en lavere priser for de enkelte ydelser. Leverandøren på Region Midtjyllands kontrakt om MR-scanninger beskriver, at deres økonomiske gevinst på kontrakten afhænger af, om de kan holde en høj effektivitet, da de bød ind med en lav pris pr. scanning. Med henblik på at overholde tidsfristerne i kontrakten har de også stort fokus på at være effektiv og fleksibel, herunder også optimere arbejdsgange. De kunne bl.a. tilbyde en lav pris pr. scanning, fordi de har indgået kontrakt med et spansk bureau om at få scanningsbillederne beskrevet til en takst, der er billigere end hos danske røntgenlæger. Det spanske bureau benytter røntgenlæger over hele verden, hvilket også kan medføre hurtigere arbejdsgange på grund af døgnforskellen. Leverandøren har derudover ansat tre danske røntgenlæger, der har accepteret samme takst, som det spanske bureau, til gengæld mod at være garanteret en stor volumen af billeder. Leverandøren har også udvidet åbningstiderne til kl til kl samt i weekenderne, hvilket har skabt stor tilfredshed blandt patienterne. Effektiviteten og derved deres økonomiske gevinst påvirkes nemt, fx i tilfælde hvor patienter ikke møder op til undersøgelsen. Leverandøren efterspørger i den forbindelse muligheden for at udskrive bøder til patienter, der ikke møder op til undersøgelser. I den undersøgte case fra Region Hovedstaden om MR-scanninger, udtrykker regionen, at tilrettelæggelse af arbejdet på de regionale afdelinger i nogle tilfælde kunne lære noget af de private leverandørers logistiske tilrettelæggelse af arbejdet fx i forhold til bedre udnyttelse af scannere. Dette kan eksempelvis være, at en eller flere scannere i en periode på fx en uge reserveres og indstilles til én bestemt type scanninger. Scanneren udnyttes herefter til samme type patienter i hele perioden og det minimer tidsforbruget til indstilling af scanneren mellem hver patient og øger kapacitetsudnyttelsen væsentligt. I casen om neurologi fremhæver leverandøren på Region Sjællands partnerskabsaftale, at de har stort fokus på stram produktionsstyrring og kapacitetsudnyttelse, da dette påvirker deres effektivitet. I den forbindelse har leverandøren udvidet deres åbningstider, samt ansat en del af personalet på akkordlønninger. Regionen tilføjer i den forbindelse, at deres erfaring er, at konkurrenceudsættelsen også påvirker effektiviteten på de regionale afdelinger i forhold til at antallet af gennemførte ydelser. Det er regionens vurdering, at dette kan skyldes, at de enkelte afdelinger oplever konkurrenceudsættelsen som en konkurrence.

143 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -57 af 63 SIDE 57 SIDE 57 KAPITEL 5 KONTRAKTOPFØLGNING OG ERFARINGER FRA SAMARBEJDET Boks 5.4 Perspektivering og læringspunkter Private leverandører tilrettelægger arbejdet anderledes I enkelte af casene fremgår det, at leverandørerne har tilrettelagt arbejdet omkring ydelsen anderledes. Flere leverandører fremhæver, at dette påvirker deres effektivitet, og det medvirker til, at de kan tilbyde en lavere pris for de enkelte ydelser. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver regionen og leverandøren en refleksion og læringspunkt om tilrettelæggelsen hos den private leverandør. Det fremhæves, at fordelen ved private leverandører er, at de private leverandører er langt mere fleksible i forhold til arbejds- og åbningstider og dermed i højere grad udnytter deres kapacitet. I den undersøgte case om neurologi fra Region Sjælland fremhæver leverandøren en refleksion og læringspunkt vedrørende nye samarbejdsformer. Leverandøren fremhæver, at regionen kunne købe personaleydelser hos den private leverandør og således selv stille udstyr til rådighed. Udførsel af udredning og behandling kunne således fx finde sted efter lukketid på de regionale sygehuse. Disse eksempler på en anderledes arbejdstilrettelæggelse kan være medvirkende til, at de private leverandører kan tilbyde lavere priser. Læringspunkt: Private leverandører på sundhedsområdet tilrettelægger ofte opgaveudførelsen anderledes end regionerne. Dette kan bidrage til mere effektiv ressourceanvendelse.

144 Punkt SIDE 58 nr Status for KAPITEL brugen 6 BRUGEN AF af DE privathospitaler UNDERSØGTE KONTRAKTER OG m.m. RESULTATET AF SAMARBEJDET Bilag 4 - Side -58 af 63 Kapitel 6 Brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet Dette kapitel belyser, i hvilken udstrækning de undersøgte cases er blevet anvendt efter hensigten og beskriver, hvad regionerne og leverandørerne fremhæver som resultatet af samarbejdet. Til sidste skitseres de refleksioner og læringspunkter, som regionerne og leverandørerne fremhæver i de undersøgte cases. 6.1 Brugen af de undersøgte kontrakter Alle regioner og leverandører giver udtryk for, at de undersøgte kontrakter har været brugt efter hensigten. I tre af de undersøgte cases bliver der henvist flere patienter på kontrakten, end det var forventet ved kontraktindgåelsen. Region Midtjylland beskriver, at deres kontrakt om urologi overordnet set har været anvendt efter hensigten også selvom antallet af patienter, der henvises til den private leverandør, er væsentlig højere end forventet. Det samme gør sig gældende for den undersøgte case om MRscanninger fra Region Midtjylland, hvor både regionen og leverandøren beskriver, at de overordnet set mener, at kontrakten er blevet brugt efter hensigten. Det også selvom antallet af henvisninger til kontrakten, har været væsentligt højere end først tiltænkt. Region Hovedstaden beskriver ligeledes, at deres undersøgte kontrakt om urologi er blevet anvendt efter hensigten i forhold til antal henvisninger, og leverandøren har været fleksibel i forhold til udsving i antallet af henvisninger. I forbindelse med casen om neurologi, beskriver Region Sjælland, at deres partnerskabskontrakt bliver brugt som forventet, og at partnerskabet med en konstellation af flere leverandører i et konsortium fungerer efter hensigten. Her fremhæves særligt, at administrationen er blevet lettere, fordi regionen kun har én indgang til de private leverandører for alle typer henvisninger. I den undersøgte case om øjenlægeydelser fra Region Hovedstaden tilkendegiver regionen og leverandøren, at kontrakten har været anvendt som forventet. I Region Nordjyllands og Region Sjællands undersøgte kontrakter om ortopædkirurgi, beskriver regionerne ligeledes, at kontrakterne efter deres mening, har været anvendt efter forventningerne. Leverandøren på Region Nordjyllands kontrakt fremhæver, at kontrakten bliver brug udover deres forventning, da der er henvist flere patienter til dem, end først forventet. Regionen og leverandøren beskriver, at den høje brug af kontrakten er en af årsagerne til, at samarbejdet fungerer godt. 6.2 Resultater fra samarbejdet For alle de undersøgte cases udtrykker regionen, at samarbejdet har medført de ønskede effekter. Kontrakterne har medført mere kapacitet til overholdelse af de tidsfrister, der følger af ret til hurtig udredning. Den hurtige behandling af patienter har ligeledes medført, at færre patienter overgår til DUF. Det har resulteret i, at hovedparten af regionerne påpeger, at de har haft økonomiske besparelser som følge af kontrakten.

145 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 4 - Side -59 af 63 SIDE 59 SIDE 59 KAPITEL 6 BRUGEN AF DE UNDERSØGTE KONTRAKTER OG RESULTATET AF SAMARBEJDET I de undersøgte cases om urologi fra Region Midtjylland og Region Sjælland tilkendegiver begge regioner, at deres samarbejde har medført de ønskede effekter i form af mere kapacitet til sikre af ret til hurtig udredning og hurtig behandling, samt økonomiske besparelser i forhold til DUF-taksterne. Det samme gør sig gældende for de undersøgte cases om MR-scanninger fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der beskriver, at samarbejdet har indfriet forventningerne i forhold til overholdelse af tidsfristerne, der følger af ret til hurtig udredning. Endvidere har samarbejdet medført økonomiske besparelser, da regionerne har undgået at købe ydelserne til DUF-takster. I den undersøgte case om neurologi fremhæver Region Sjælland endnu engang, at det har været en stor gevinst for regionen, at de kun har én indgang til de private leverandører, og den optimerede henvisningsprocedure har sparet regionen både tid og ressourcer. Region Hovedstaden tilkendegiver, at deres kontrakt om øjenlægeydelser har medført de ønskede effekter i form af mere kapacitet, overholdelse af tidsfrister i forhold til ret til hurtig udredning og hurtig behandling, samt medført økonomiske besparelser. Regionen fremhæver ligeledes, at samarbejdet har været en gevinst for regionens patienter, da de har oplevet kortere ventetider, samt høj kvalitet i behandlingerne. Regionen understreger i den forbindelse, at de overordnet har været tilfredse med kvaliteten i ydelserne. I de undersøgte cases om ortopædkirurgi beskriver både Region Nordjylland og Region Sjælland, at samarbejdet har medført den ønskede effekt i form af mere kapacitet hvilket har medført overholdelse af tidsfristerne, der følger af ret til hurtig udredning samt økonomiske besparelser. Leverandørerne på de forskellige kontrakter havde ligeledes en række drivkræfter for at indgå i samarbejdet og forventninger til samarbejdet. I de undersøgte cases, var leverandørernes primære drivkræfter, at opnå bedre kapacitetsudnyttelse og høste en økonomisk gevinst. I tre af de undersøgte cases bliver der henvist flere patienter på kontrakterne, end først forventet. Det gør sig gældende for kontrakten om urologi og MR-scanninger i Region Midtjylland og kontrakten om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland. Dette kan indikere, at leverandørerne som udgangspunkt modtager flere henvisninger, end de indledningsvist var stillet i udsigt og derved får den forventede kapacitet og eventuelt mere dækket. Leverandørernes anden drivkraft var udsigten til økonomisk gevinst og her kan et højere antal henvisninger end forventet ligeledes indikere, at leverandøren har opnået økonomisk gevinst. I den undersøgte case om ortopædkirurgi fra Region Nordjylland fremhæver både leverandøren og regionen, at grunden til at samarbejdet fungerer, er, at der henvises mange patienter til kontrakten, så leverandøren ikke har tomme operationsstuer. Gennemgangen af de undersøgte cases har dog ligeledes vist, at den økonomiske gevinst påvirkes af forskellige elementer i samarbejdet, som fx henvisningsproceduren og fleksibiliteten i samarbejdet.

146 Punkt SIDE 60 nr Status for KAPITEL brugen 6 BRUGEN AF af DE privathospitaler UNDERSØGTE KONTRAKTER OG m.m. RESULTATET AF SAMARBEJDET Bilag 4 - Side -60 af 63 Boks 6.1 Perspektivering og læringspunkter Brugen af de undersøgte kontrakter og resultatet af samarbejdet Alle regioner og leverandører giver udtryk for, at de undersøgte aftaler har været brugt efter hensigten, og i tre af de undersøgte cases bliver der henvist flere patienter på kontrakterne, end det var forventet ved kontraktindgåelsen. Antallet af henvisninger til kontrakterne kan forventes at have en sammenhæng med, hvorvidt leverandøren opfatter samarbejdet som vellykket og i nogen grad også, om samarbejdet fungerer godt. I alle de undersøgte cases har regionen konkurrenceudsat bufferkapacitet, altså deres underkapacitet. Brugen af kontrakten påvirkes således også af, om regionen oplever en øget eller konstant efterspørgsel for den pågældende ydelse. I tilfælde af et fald i efterspørgsel vil regionerne som udgangspunkt ikke sende patienter til kontrakterne. I forhold til det overordnede resultat af inddragelsen af private leverandører udtrykker alle regioner i de undersøgte cases, at samarbejdet har medført de ønskede effekter. Kontrakterne har medført mere kapacitet til overholdelse af de tidsfrister, der følger af ret til hurtig udredning. Den hurtige behandling af patienter har ligeledes medført, at færre patienter overgår til DUF. Det har resulteret i, at hovedparten af regionerne påpeger, at de har haft økonomiske besparelser som følge af kontrakten. De økonomiske besparelser, der fremhæves i de undersøgte cases, skal ses i forhold til den volumen, som der udbydes, samt til det private marked for den pågældende ydelse. De priser, som de private leverandører byder ind med, kan være afhængig af den forventede kontraktvolumen.

147 Punkt SIDE 61 nr Status for SIDE brugen 61 BILAG 1 af ANALYSETILGANG privathospitaler OG DATAINDSAMLING m.m. Bilag 4 - Side -61 af 63 Bilag 1 Analysetilgang og dataindsamling Denne rapport er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde på baggrund af data indsamlet af Deloitte Consulting (Deloitte) samt bidrag og sparring fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). I dette bilag beskrives analysetilgangen, dataindsamlingen og afgrænsninger for analysen. 7.1 Analysetilgang og hypoteseudvikling Rådet for Offentlig-Privat Samarbejder ønsker med denne analyse at indsamle erfaringer med at udbyde sundhedsydelser på det regionale sundhedsområde, samt at undersøge hvilke muligheder, som regionerne har for at udbyde sundhedsydelser. Regionernes muligheder for at udbyde sundhedsydelser er blevet undersøgt gennem en kortlægning af de centrale rammevilkår for regionerne. Som baggrund for kortlægningen har KO- RA bidraget med et baggrundsnotat om de centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde. Datamateriale bestående af fem casebeskrivelser, der beskriver erfaringerne med at udbyde sundhedsydelser indenfor fem forskellige sundhedsområder. Læs mere herom i afsnittet om dataindsamling. Udover de eksterne bidrag til rapporten, har KORA ved processor Jakob Kjellberg været tilknyttet analysearbejdet som ekstern ekspert i sundhedsøkonomi. Jakob Kjellberg har bistået sekretariatet for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde med løbende sparring og kvalificering af rapporten. 7.2 Dataindsamling Deloitte har bistået sekretariatet for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejder med dataindsamlingen om regionernes erfaringer med at udbyde sundhedsydelser. Datamaterialet består af fem casebeskrivelser, der beskriver erfaringerne med at udbyde sundhedsydelser indenfor følgende fem områder:» Urologi» MR-scanninger» Neurologi» Oftalmologi» Ortopædkirurgi Udvælgelsen af sundhedsområder er sket ud fra kriterier om, hvor der eksisterede erfaringer og de specifikke cases er udvalgt efter input fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Til hver casebeskrivelse er der indhentet erfaringer fra to forskellige regioner og én leverandør. Hver casebeskrivelse tager således udgangspunkt i to forskellige kontraktrelationer. Den ene beskrives som primær kontraktrelation og tegner udgangspunktet for casen. Den anden beskrives som sekundær case og inddrages som supplement til uddybelse af erfaringerne.

148 Punkt SIDE 62 nr Status for BILAG brugen 1 ANALYSETILGANG af privathospitaler OG DATAINDSAMLING m.m. Bilag 4 - Side -62 af 63 Der er i alt afholdt fem interviews med repræsentanter fra regionerne. Hvert interviewet har således omhandlet erfaringer med konkurrenceudsættelse indenfor to forskellige områder. I interviewet med fx Region Hovedstaden er der således både blevet talt om erfaringer fra konkurrenceudsættelse af øjenlægeydelser og MR-scanninger, dog med primært fokus på øjenlægeydelser, da Regioner Hovedstanden er primær case i denne casebeskrivelse. To af interviewene med regionerne er afholdt telefonisk og tre er afholdt fysisk. Til brug for casebeskrivelserne er der ligeledes afholdt fem interviews med forskellige private leverandører, én for hvert område. Af leverandør interviewene er der afholdt tre fysiske interviews og to telefonisk. Alle interviewene har været simi-strukturerede og haft en gennemsnitlig varighed på halvanden time. Alle interview er afholdt i efteråret Spørgeguiden til interviewene blev udarbejdet på baggrund af hypoteserne for analysen, og struktureret ud fra følgende temaer: Kontraktens opbygning og anvendelse, tilrettelæggelsen af selve konkurrenceudsættelsen, baggrunden for at udbyde opgaven, oplevelsen af samarbejdet og erfaringerne fra samarbejdet. Som baggrundsmateriale til interviewene og casebeskrivelserne har Deloitte liggeledes indsamlet udbudsmateriale og i enkelte tilfælde kontrakter for de forskellige cases. Tabel 7.1. giver en oversigt over casene. Tabel 7.1 Case oversigt Område Region - primær Region - sekundær Leverandør Urologi Region Midtjylland Region Sjælland AROS Privathospital MR-scanninger Region Midtjylland Region Hovedstaden MR Scanner Viborg Neurologi Region Sjælland Region Nordjylland Aleris-Hamlet hospitaler Øjenlægeydelser Region Hovedstaden Region Syddanmark Øjenlæge Allan Berger Ortopædkirurgi Region Nordjylland Region Sjælland Teres Medical Denmark Deloitte har booket, udført interviews, samt udarbejdet de casebeskrivelser, der udgør datagrundlaget for analysen. Sekretariatet har selv forestået caseudvælgelse, valg af interviewpersoner samt udarbejdelse af spørgeguiden. Dette er sket i samarbejde med Rådet for Offentlig- Privat samarbejde og KORA ved Jakob Kjellberg. Valg af respondenter kan udgøre en fejlkilde, da de udvalgte respondenter efterfølgende kan vise sig, ikke at have tilstrækkelig indsigt i området. Her kunne en udvidelse af antallet af interview pr. case være nyttigt, men pga. ressources hensyn var dette ikke muligt. Hypoteser om hvornår inddragelse af private leverandører kan bidrage til effektiv ressourceanvendelse Tilrettelæggelsen af rapporten og udarbejdelsen af spørgeguiden til interviewene er udviklet med baggrund i en række hypoteser. Hypoteserne er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes sekretariat på baggrund af viden indsamlet gennem bl.a. deskresearch, møder med centrale aktører på området, sparring med KORA ved Jakob Kjellberg, samt fra input fra Råder for Offentlig-Privat Samarbejder.

149 Punkt SIDE 63 nr Status for SIDE brugen 63 BILAG 1 af ANALYSETILGANG privathospitaler OG DATAINDSAMLING m.m. Bilag 4 - Side -63 af 63 Hypoteserne er udarbejdet ud fra en overordnet antagelse om, at konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser kan bidrage til mere effektiv ressources anvendelse, når visse karakteristika er til stede. Hypoteserne for rapport beskriver disse karakteristikas. Tabel 7.2 opridser de hypoteser, der dannede grundlag for tilrettelæggelsen af analysen og spørgeguiden. Tabel 7.2 Hypoteser om hvornår inddragelse af private leverandører kan bidrage til effektiv ressourceanvendelse Konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser kan bidrage til mere effektiv ressources anvendelse, når følgende karakteristika er til stede: Behandlingen er relativt afgrænset (fx en separat del af et behandlingsforløb eller et helt behandlingsforløb) Behandlingen kan standardiseres og beskrives i en kontrakt (fx understøttes af tekniske standarder) Der skal være en relativ stabil efterspørgsel Der er et velfungerende privat markedet for samme ydelse, så privatsygehusenes fasteudgifter dækkes af flere patientgrupper(fx forsikringspatienter), og så der kan skabes effektiv konkurrence Stor volumen af behandlinger, så det offentlige sygehus kan opfylde sine forpligtelser i forhold til specialeplanen og akutberedskab (fx elektive behandlinger) Hypoteserne er blevet testet gennem dataindsamlingen og rapporten har vist, at enkelte af hypoteserne ikke har afgørende indflydelse på regionernes vurdering af, om konkurrenceudsættelse på det pågældende område kan bidrage til effektiv ressourceanvendelse. Regioners rammevilkår og selve tilrettelæggelsen af udbuddene imødekommer mange af hypoteserne. Dataindsamlingen gav således anledning til at ændre fokus og rapporten er således ikke struktureret ud fra hypoteserne. 7.3 Afgrænsning for analysen De metodiske valg, der er foretaget i analysearbejdet, har indflydelse på rapporten anvendelighed. Dette afsnit beskriver de væsentligste overvejelser og begrænsninger i forhold til de metodevalg der er foretaget i analysearbejdet. Valg af metode for dataindsamlingen medfører visse begrænsninger i forhold til analysens resultater. Ved at undersøge eksisterende erfaringer og bygge casebeskrivelserne på disse, afgrænses analysen til kun at se på områder, hvor der eksisterer erfaringer med at udbyde. Der kan således findes andre områder, der er yderst udbudsegnet, men hvor der endnu ikke er erfaringer. Disse områder vil ikke blive berørt eller identificeret i denne rapport. Datamaterialet består af fem casebeskrivelser fra fem forskellige områder. Områderne er valg ud fra kriterier om eksisterende erfaringer og de specifikke udbud er udvalgt på baggrund af kvalitative kriterier og input fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Der er således ikke metodisk sikkerhed for, at disse cases afspejler de generelle erfaringer med at udbyde sundhedsydelser og hvis andre cases var blevet undersøgt, kunne analysen have givet et andet resultat. Rapportens resultater kan derfor kun i begrænset omfang generaliseres til alle udbud af de pågældende ydelser eller til andre områder. Der eksisterer forskellige rammevilkår for de forskellige sundhedsområdet og det kan ligeledes give begrænsninger i forhold til at generalisere erfaringer og læringspunkter på tværs af casebeskrivelserne. Rapporten belyser ikke, hvilke justeringer af rammevilkår, der ville kunne gøre det mere attraktivt at konkurrenceudsætte sundhedsydelser.

150 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: mger Dato: 18. januar 2016 Orientering vedr. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling) Sundheds- og Ældreministeriet har den 18. december 2015 sendt Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling) i høring med frist den 25. januar Danske Regioner udarbejder et samlet høringssvar på vegne af regionerne. Region Hovedstaden har den 20. januar 2016 indsendt bidrag til høringssvaret til Danske Regioner. I sin nuværende form betyder lovforslaget følgende ændringer for regionerne: 1. Patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, dvs. patienterne får ret til at vælge hel eller delvis udredning på et af de private sygehuse, klinikker m.v., som regionerne har indgået aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan efterleve forpligtelsen til at færdigudrede patienten inden for 30 dage af kapacitetsmæssige årsager. 2. Retten til udvidet frit valg omfatter også patienter, som det af faglige årsager ikke er muligt at udrede inden for 30 dage. Dvs. at patienterne har ret til udvidet frit valg, hvis ventetiden på en nødvendig undersøgelse forlænges ud over, hvad der er begrundet i faglige årsager. 3. Den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling. Dvs. at der ikke længere vil være patienter, hvor retten til udvidet frit valg udløses efter 60 dages ventetid på behandling. 4. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende udredning og behandling efter det udvidede fri sygehusvalg. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri og forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016.

151 Punkt nr Status for brugen af privathospitaler m.m. Bilag 5 - Side -2 af 2 Med finanslovsaftalen for 2016 er der afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset, dvs. implementering af ovenstående lovforslag. Det fremgår af høringsnotat fra ministeriet vedr. de økonomiske konsekvenser af lovændringerne, at midlerne forudsættes udmøntet til regionerne som led i økonomiaftalen for Det fremgår endvidere, at regionerne kan påbegynde kapacitetsopbygningen fra primo 2016, dvs. at midlerne kan anvendes allerede nu. Administrationen arbejder på baggrund af ovenstående på en procesplan for implementering af lovforslaget i Region Hovedstaden. De primære elementer er: Hvordan de økonomiske midler bedst anvendes til kapacitetsopbygning i regionen. Udmøntningen af midlernene skal koordineres tæt med midlerne afsat til kræftområdet i Regeringens sundhedstrategi og øvrige midler afsat til kapacitetsudvidelse, fx midlerne til demensområdet. Der skal endvidere ses på behovet for reservation af en pulje til øgede udgifter til udredning og behandling af patienter i privat regi. Hvilke kommunikative indsatser der er behov for. En lang række ansatte på hospitalerne skal kende til de nye patientrettigheder og evt. ændrede arbejdsgange som følge heraf, ligesom borgerne skal informeres om deres rettigheder i indkaldelsesbreve mv. Udmøntningen af midlerne forelægges forretningsudvalget. Administrationen arbejder på en tidsplan for den politiske proces. Side 2

152 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 1 - Side -1 af 8

160 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -1 af 10 Sekretariatet Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Dato: 19. januar 2016 Oversigt over udvalgsstruktur i de andre 4 regioner Denne summariske oversigt over udvalgsstruktur i de fire øvrige regioner er udarbejdet på baggrund af oplysninger på regionernes hjemmesider. Region Syddanmark Region Syddanmark følger Skanderborgmodellen. Den umiddelbare forvaltning ligger i regionsrådet. Der er nedsat 9 stående udvalg med rådgivende funktioner over for regionsrådet. Forretningsudvalget Har opgaver som i Region Hovedstaden. Sundhedsudvalget Udvalget rådgiver regionsrådet i spørgsmål vedrørende sundhedsområdet primært sygehusområdet (somatik), herunder o kvalitet, o prioritering, o sundhedsplan, o overordnet sundheds-it-strategi, o specialeplan, samt o visitation til skadestue. Sundhedssamordningsudvalget Udvalget beskæftiger sig med det tværsektorielle sundhedssamarbejde, herunder o sundhedsaftalen med kommunerne, o planlægningsopgaver på praksisområdet, o varetager konneks ift primærsektoren, herunder også psykiatrien, samt o tværsektoriel IT

161 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -2 af 10 Innovationsudvalget Udvalget beskæftiger sig med udvikling af velfærdsydelser kombineret med den regionale udvikling, herunder o o o o o o erhvervsudvikling, anlægsopgaver vedrørende kvalitetsfondsbyggerier, herunder implementering af ny teknologi, generalplaner vedrørende somatikken, samt OPP-projekter og offentligt-privat samarbejde om erhvervsudvikling, sundheds- og velfærdsinnovation. Præhospitaludvalget Udvalget beskæftiger sig med o o o den præhospitale indsats, sundhedsberedskabet, og patientbefordring og sundhedsmæssig betjening af ikke-brofaste øer Psykiatri- og socialudvalget Udvalget beskæftiger sig med o o o den regionale psykiatri, det regionale socialområde, anlægsopgaver inden for psykiatri- og socialområdet. Udvalget for Regional Udvikling Udvalget beskæftiger sig med regional udvikling, herunder o o o o o erhvervspolitik, turisme, klima og bæredygtighed, uddannelse og regional kollektiv trafik Side 2

162 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -3 af 10 Udvalget for dansk - tysk samarbejde Udvalget beskæftiger sig med samarbejdet med tyske parter indenfor områderne o o o o o o økonomisk vækst og erhvervsudvikling, sundhed, arbejdsmarked, forskning og uddannelse, infrastruktur og kultur. Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer Udvalget beskæftiger sig med regionens opgaver på o o o miljø, jordforurening og råstofområdet. Ligestillingsudvalget Udvalget beskæftiger sig med ligestilling i forhold til regionens opgavevaretagelse i forhold til o o o o køn, handicap, etnicitet og uddannelse. Side 3

163 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -4 af 10 Region Midtjylland Har nedsat et forretningsudvalg og 4 rådgivende udvalg samt 4 midlertidige udvalg med konkrete, afgrænsede opgaver. De rådgivende udvalg skal bidrage til at styrke den politiske beslutningsproces i forhold til sager, der skal behandles i forretningsudvalget. Forretningsudvalget Har opgaver som i Region Hovedstaden, men varetager derudover den umiddelbare forvaltning af alle regionens opgaver. De rådgivende udvalg Hospitalsudvalget Udvalget har til opgave at følge implementeringen af Sundhedsplanen, herunder planens tre hovedspor: o o o På patientens præmisser Sundhed og sammenhæng gensidig afhængighed Den bedste kvalitet hver gang på den rigtige måde Udvalget følger regionens store byggeprojekter. Hertil kommer opgaver vedr. bl.a. o 112-ordninger i tyndt befolkede områder med lange responstider. o etablering af akut- afdelingerne. o kvalitetsmål for hospitalerne o med særlig fokus på kræft- og hjertepakkerne. o telemedicinske løsninger Psykiatri og Socialudvalget Udvalget følger udviklingen på psykiatri- og socialområdet, herunder arbejdet med gennemførelse af psykiatriplanen og den sociale strategi. Udvalget bidrager til o udarbejdelse af ny psykiatriplan og ny social strategi fra 2017 o styrkelse af samarbejde med patienter og pårørende o følger arbejdet med udrednings- og behandlingsretten Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling Udvalget følger udviklingen inden for området regional udvikling. Udvalget bidrager til arbejdet med bl.a. o o o o o o ReVUS Kollektiv trafikplan Vækstforums handlingsplan Kapacitetsfastsættelse på uddannelsesområdet Råstofplan Koncernstrategi for internationalisering Side 4

164 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -5 af 10 Det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud Udvalget har til formål at være med til at sikre en sammenhængende indsats fra alle sundhedsvæsenets sektorer. Udvalget skal være med til at udvikle og styrke samarbejdet med kommuner og almen praksis, herunder bl.a. gennem opfølgning på o o o o o Praksisplaner Sundhedsaftaler Nationale initiativer som kræftplaner og plan for den ældre medicinske patient Kronikerstrategi Telemedicin De midlertidige udvalg 3 af de midlertidige udvalg er nedsat for 2016 og 2017 og beskæftiger sig med følgende emner: Kræft Medicin Bæredygtig omstilling Det midlertidige udvalg for Patientsikkerhed er nedsat for Side 5

165 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -6 af 10 Region Nordjylland Region Nordjylland har også placeret den umiddelbare forvaltning i forretningsudvalget og har nedsat 6 særlige udvalg med rådgivende og forberedende opgaver over for forretningsudvalg og regionsråd. De særlige udvalg skal følge udviklingen på deres område med henblik på en realisering af Region Nordjyllands strategi for det pågældende område. Udvalgene skal endvidere drøfte udviklingstendenser, udfordrings- og problemområder, så der sikres en sammenhæng og koordinering med det arbejde, som regionens politikere varetager på de nævnte områder samt i forhold til de årlige budgetprocesser. Forretningsudvalget Har opgaver som i Region Hovedstaden, men varetager derudover den umiddelbare forvaltning af alle regionens opgaver. Udvalg for Sundhed og Sammenhæng Udvalget skal med afsæt i den politiske sundhedsaftale - bidrage til udarbejdelse og implementering af sundhedsplanen, - følge udviklingen og samarbejdet med praksissektoren og kommunerne herunder o telemedicinske løsninger, o rehabilitering og palliation i relation hertil, o sammenhængende patientforløb o patient- og pårørende inddragelse, samt Psykiatriudvalget Udvalget skal - udarbejde et forslag til psykiatriplan til Regionsrådet - drøfte udviklingstendenser, udfordrings- og problemområder med koordinering i forhold til de årlige budgetprocesser, herunder: o overdødelighed, o dobbeltdiagnose, o tvang, o stigmatisering og o sektorsamarbejde kommuner, almen praksis og somatiske hospitaler o patient- og pårørende inddragelse. Side 6

166 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -7 af 10 Udvalget for det Specialiserede socialområde Udvalget skal - formulere udviklingsplaner på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, herunder perspektiverne i et mere målrettet samarbejde med frivillige og civilsamfund, - drøfte kapacitetsudviklingen på området, - følge og drøfte faglige spørgsmål, fx magtanvendelse og tilsyn samt internationalt samarbejde, - følge anlægsprojekter på området, og som byggeudvalg tilkendegive synspunkter i forhold til den enkelte sag. Udvalget for Infrastruktur, klima, kultur og miljø Udvalget skal - udarbejde forslag til de overordnede ideer, udviklingsplaner og indsatser indenfor udvalgets område, herunder o regionale mobilitets-planer, o råstofplaner, o jordforureningsstrategier og årlige indsatsplaner, o kulturplan, - behandle ansøgninger om råstofindvinding, - drøfte forberedelse og implementering af kollektive trafikplaner, - følge arbejdet med Nordjylland som klimaregion, samt - udarbejde forslag til handlingsplan for internationale aktiviteter på ovennævnte områder. Udvalg for Kvalitet og patientsikkerhed Udvalget skal - bidrage til udarbejdelse og implementering af sundhedsplanen, - følge udviklingen og opgaverne vedrørende o Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet, o Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, o servicemål, o patientsikkerhed, o den nationale udredningsret og behandlingsgarantier, o udviklingen på kræftområdet, samt Side 7

167 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -8 af 10 o patient- og pårørende inddragelse Udvalget for Vækst, Innovation og kompetencer Udvalget skal - følge Vækstforums arbejde, - fungere som følgegruppe for regionens interne og eksterne innovationsindsats samt sundheds- og velfærdsinnovation, - varetage regionens internationale innovationsarbejde, - udarbejde forslag til de overordnede ideer, udviklingsplaner og indsatser indenfor udvalgets område, herunder o den regionale vækst- og udviklingsstrategi, o regionens uddannelsesplaner o rammer for udmøntning af eventuelle puljemidler til innovation Side 8

168 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -9 af 10 Region Sjælland Region Sjælland har bevaret det fleksible forretningsudvalgsstyre fra regionernes start og har ikke nedsat stående udvalg, men har for perioden nedsat 7 nye særlige, midlertidige udvalg til varetagelse af opgaver af forberedende og rådgivende karakter for regionsrådet. Udvalgene har fået til opgave at være politikformulerende og politikevaluerende. De særlige udvalg skal understøtte implementering af regionens visions- og handlingsplan for og bidrage til regionsrådets målsætning om, at Region Sjælland skal være danmarksmester i sammenhæng. Forretningsudvalget Har opgaver som i Region Hovedstaden. Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud Udvalgets overordnede arbejdsområde er o Specialeplanen, hjemtag og konkurrenceudsættelse o Sygehusmedicin o Kapacitet og kvalitet på sygehusene o Sygehusbyggeri som en vej til bedre patientforløb o Patienten som partner o Politik for frivillige Udvalget for det nære sundhedstilbud Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o o o Sundhedsaftalen, Patienten som partner, Det nære sundhedsvæsen, herunder praksisområdet, Det tværsektorielle område, herunder samarbejdet med kommuner mv., Sygesikringsmedicin, Det præhospitale område. Social- og Psykiatriudvalget Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o o o o Socialområdet Samarbejde med kommunerne Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Opfølgning på strategi på socialområdet og psykiatriområdet Integreret psykiatri Kompetenceudvikling og forskning i psykiatrien Moderne og fremtidssikret psykiatri Side 9

169 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 2 - Side -10 af 10 Erhverv, uddannelse og beskæftigelsesudvalget Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o Vækst- og udviklingsstrategi, incl. investeringsplan Flere i uddannelse i hele regionen Kultur Relationer til Vækstforum Klima, miljø, trafik og infrastrukturudvalget Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o o o o o Mobil- og bredbånd Sjælland baner vejen Trafikplan Råstofplan Jordforurening Klimastrategi og -politik Energi-samarbejde med kommuner Attraktivitet og ydreområder Udvalget for forskning og innovation Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o o Forskning Sundhedsdata og digitalisering af fremtidens sundhedsvæsen Politik, strategi og mål for innovation og OPI, herunder plan for innovationspotentialer bl.a. i offentlige anlægsinvesteringer Politik, strategi og mål for OPS og OPP Innovation inden for det regionale udviklingsområde Udvalget for internationalt samarbejde Udvalgets overordnede arbejdsområde er o o o o o Interreg-samarbejdet EU Greater Copenhagen STRING Turisme og Østersøpartnerskabet Side 10

170 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 3 - Side -1 af 2 1) skanderborgmodellen HFM 2) Københavns Kommunes medlemssekretærordning Københavns Kommunes medlemssekretærordning Indstilling: at drøfte Københavns Kommunes medlemssekretærordning Hvad er Københavner-modellen, hvad kan den, hvad kan den ikke Hvad koster den? Læg bilag ind KK-sag. Forretningsudvalget har ønsket at drøfte en medlemssekretærordning med henvisning til den ordning, som Borgerrepræsentation i Københavns Kommune har adgang til. Københavns Kommunes medlemssekretærordning er nærmere beskrevet i vedlagt notat fra Københavns Kommune af 25. oktober 2013 (bilag 1). Af notatet fremgår det, at alle medlemmer af Borgerrepræsentationen har en medlemssekretær tilknyttet, som kan bistå med kommunalpolitisk og formidlingsmæssig rådgivning, såfremt det er direkte relateret til hvervet som medlem af Borgerrepræsentationen samt udvalgene. Ifølge notatet har Københavns Kommune vurderet, at der findes den lovgivningsmæssige hjemmel til ordningen i Kommunestyrelseslovens 16, stk. 11 (relevant del fremhævet med kursiv): Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder mv., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed. Ordningen indebærer, at medlemssekretæren vil kunne hjælpe med monitorering af generelle kommunalpolitiske tendenser samt håndter ing af udvalgte interesseområder for det enkelte medlem. Følgende typer af opgaver vil være omfattet af denne service: Politikudvikling Udarbejdelse af politiske budskaber Presseovervågning Generel research, notatskrivning Udarbejdelse og videreformidling (til pressen) af debatindlæg, pressemeddelelser Udarbejdelse af taler Politikerspørgsmål Medlemsforslag og forespørgsler Indgang til juridiske spørgsmål, herunder inhabilitet, orlov, tabt arbejdsfortjeneste

171 Punkt nr Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse Bilag 3 - Side -2 af 2 Bistand til koordinering og afholdelse af møder med samarbejdspartnere, borgere og interessenter. Medlemssekretærordningen er struktureret således, at medlemmer af samme partigruppe har den samme medlemssekretær. Medlemssekretæren må i medfør af Kommunestyrelsesloven ikke udføre partipolitisk arbejde.

172 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Til: Arbejdsgruppen vedr. Kodeks Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 16. september 2015 Ved mødet den 25. august 2015 drøftede arbejdsgruppen styrkelse af den politiske beslutningsproces i de stående udvalg og i regionsrådet ud fra følgende arbejdspapir. På baggrund af drøftelsen her er dette notat dermed blevet rettet til efter arbejdsgruppens drøftelser og konklusioner. Oplæg om styrkelse af den politiske beslutningsproces i regionsrådet og de stående udvalg Regionsrådet traf i 2014 to vigtige beslutninger om at styrke og fokusere det politiske arbejde i Rådet. Med vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt, med indførelse af den såkaldte Skanderborgmodel samt Fokus og Forenkling med tilhørende politiske målsætninger, kongeindikatorer og driftsmålstyring, er der skabt gode rammer for, at regionsrådet som den øverste politiske ledelse i Region Hovedstaden kan sætte den politiske retning for arbejdet i regionen. Regionen har efter Regionsloven en meget stor driftsopgave. Det politiske ansvar for den umiddelbare forvaltning ligger i regionsrådet. Den politikformulerende og politikopfølgende opgave ligger i de stående udvalg og i kræftudvalget. Forretningsudvalget har ansvaret for den overordnede planlægning, økonomi og drift. Med de opgaver regionen har, er der en meget stor mængde driftssager, der formelt skal forelægges for regionsrådet. Dertil kommer en række principielle sager eller sager, hvor der lægges op til, at regionen skal fastlægge en ny måde at løse opgaver på. Med de stadigt mere pressede budgetter, kræver den sidste opgave stadigt mere politisk opmærksomhed. Arbejdsmængden for det enkelte medlem af regionsrådet er derfor stort. Med den store sagsmængde er der en iboende risiko for, at der bruges forholdsmæssigt meget tid på de almindelige driftssager, og forholdsmæssigt lidt tid på sager, hvor regionen foretager nye principielle valg eller store økonomiske valg, med risici og ubekendte i forhold til konsekvenser for borgere, patienter, medarbejdere og økonomi. Det stiller store krav til det beslutningsgrundlag medlemmerne af regionsrådet har til deres rådighed og den proces, der tilrettelægges.

173 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 1 - Side -2 af 4 Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på beslutningsgrundlag og -proces. Forslaget til justeringer bygger på, at det er ikke alle sager, der skal behandles på samme måde, men at nogle sager, vil kræve et mere udbygget beslutningsgrundlag end andre sager. Beslutningsgrundlag Ansvaret for at forelægge og oplyse sagerne er administrationens. Dertil kommer, at formanden og formændene for de stående udvalg og kræftudvalget, ved godkendelse af dagsorden, har ansvar for, at efterse at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Som beskrevet er de sager, der forelægges meget forskellige. Formålet med dette papir, er derfor med udgangspunkt i princippet om fokus og forenkling, at give administrationen et klart og enkelt redskab til det videre udviklingsarbejde med at øge kvaliteten i de politiske beslutningsoplæg. Sager til regionsrådet kan opdeles i tre hovedgrupper. 1) Løbende driftssager Det er sager, hvor regionsrådet skal forelægges sagen, enten fordi det følger af styrelsesregler, bevillingsregler, lovgivningen eller andet. Det er sager, der typisk forelægges med regelmæssige mellemrum og er eksempelvis udmøntning af allerede vedtagne politikker. Dette udgør langt den største del. Den eksisterende beslutningsproces, hvor de forelægges det stående udvalg eller kræftudvalget, hvor de hører hjemme til en behandling, og forelægges regionsrådet via forretningsudvalget, der har den overordnede økonomiske og planmæssige koordinering, er en effektiv beslutningsproces. Administrationen bør dog i disse sager, være tydeligere om at beskrive konsekvenserne, hvorfor der bør indføres et egentligt konsekvensafsnit. Centrale konsekvenser at få belyst kan, alt efter sagens indhold, være en beskrivelse af de konkrete konsekvenser for borgere, patienter og medarbejdere. I disse afsnit bør administrationen også kort vurdere evt. kendte risici eller beskrive, at der efter administrationens vurdering ikke er sådanne. I dette afsnit vil således, både positive og negative konsekvenser kunne være beskrevet. Kravene til konsekvensafsnittet skal være proportionalt med sagens indhold, sådan at generiske driftssager ikke beskrives mere komplekst end nødvendigt. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse til de løbende driftssager. Side 2

174 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 1 - Side -3 af 4 Det vil desuden ikke altid være muligt at kende alle risici ved samtlige sager. Det skal dermed understreges, at en risikovurdering i sagerne vil skulle kortlægge kendte og forudsete risici, men at der skal tages forbehold for ukendte risici, der kan få indflydelse efter en beslutning er truffet. De redskaber i form af tjeklister administrationen arbejder med i forbindelse med politiske indstillinger, justeres i overensstemmelse hermed. 2) Større driftssager Der er en række driftssager, hvor administrationen lægger op til, at en opgave skal varetages på en anden måde. Disse sager er ofte kendetegnet ved en stor økonomisk betydning i det løbende arbejde med at effektivisere driften, stor kompleksitet der også vil have praktiske konsekvenser for borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere, der skal skabe de ønskede forandringer. En stor del af disse sager, vil starte i forretningsudvalget, fordi det er forretningsudvalgets ressort. I sådanne sager, kan der være behov for, at beslutningsprocessen tilrettelægges sådan, at der tages højde for behovet for, at forretningsudvalget har mulighed for at drøfte en sag over mere end et møde, og at det skal være muligt at få uddybende oplysninger, tid til politisk debat, inddragelse af eksterne, udover den høring der har foregået som led i den administrative sagsbehandling. Sådanne sager vil også indeholde forskellige risici i forhold til at opnå de ønskede resultater. Det kan eksempelvis være mindre besparelser end det forudsete, ekstraudgifter, utilsigtede konsekvenser for samarbejdspartnere. Der vil derfor i sådanne sager stilles ekstra krav til administrationen i de konsekvensafsnit, at uddybe disse risici. Der vil derfor være fokus på to perspektiver, der i dette afsnit vil have relevans; effekter, såsom økonomisk påvirkning, antal personer påvirket af en given beslutning el. lign., samt en vurdering af sandsynligheden for den nævnte effekt. Det er vigtigt at påpege, at det ikke altid vil være muligt at kende alle risici ved samtlige sager. Det vil fx kunne være eksterne og interne reaktioner, borgeroplevelse, reel projektigangsættelse el. lign. Det skal dermed understreges, at en risikovurdering i sagerne vil skulle kortlægge kendte og forudsete risici, men at der skal tages forbehold for ukendte risici, der kan få indflydelse efter en beslutning er truffet. Det er derudover vigtigt at forståelsen af en risiko er bredt defineret, dvs. der er ikke umiddelbart nogle faste rammer for, hvad en risiko kan være. For at kunne inkludere en risikovurdering i de politiske sager som regionsrådet forelægges, så er det vigtigt at Side 3

175 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 1 - Side -4 af 4 feltet snævres ind og at det defineres, hvad man ønsker at en risikovurdering skal dække. Det er desuden vigtigt at slå fast, at de bevillingstekniske risici, altså hvad et projekt el. lign. vil koste mm. allerede angives i sagerne, så en risikovurdering vil altså ikke se på de bevillingstekniske omkostninger. Det er vigtigt at understrege at, ved risici ses der på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at en risiko indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil. 3. Policy udvikling Med Fokus og forenkling ønskede regionsrådet at sætte sig i spidsen for policy udvikling. Med Skanderborg modellen har de stående udvalg og kræftudvalget fået gode muligheder for at sætte sig i spidsen herfor. I en normal styreform, drøftes forslag og politik kun en gang, hvor man forholder sig til de beslutningsoplæg, der ligger. Det er i den valgte styreform muligt, at udvalgene i langt højere grad, eksempelvis over flere møder, drøfter forskellige scenarier, inddrager eksterne erfaringer. Det kan være ved at afholde temadrøftelser, hvorefter administrationen forelægger forslag til konkrete beslutninger. Dette vil kræve en betydelig planlægning i udvalgene i forhold til at prioritere udvalgenes arbejde, helt i overensstemmelse med de grundlæggende principper om fokus og forenkling. Udvalgene kan også få stillet opgaven af regionsrådet, eksempelvis som opfølgning på et medlemsforslag. Udvalgenes arbejde afsluttes med via forretningsudvalget at forelægge en indstilling til regionsrådet. Der er derfor behov for at arbejde med den politiske værktøjskasse. Administrationen vil derfor i tæt samarbejde med udvalgsformændene udarbejde en sådan værktøjskasse, der bl.a. vil omhandle brugen af scenarier, temadrøftelser mm.. Det vil være vanskeligt at sætte udarbejdelsen af sådanne materialer på formel. Men det bør afspejle, at det skal fremstille problemstillinger og handlemuligheder, sådan at de mulige dilemmaer er belyst grundigt, med henblik politisk stillingtagen. Dette vil kunne være et brugbart redskab for udvalgsformændene ift. at sikre sagsflowet for sager der rammer udvalgene, og dermed sikre gennemgående drøftelse af en sag/et område i udvalget inden det ryger til endelig beslutning. Og der vil være behov for en løbende og systematisk erfaringsudveksling mellem udvalgene til inspiration og udvikling af arbejdsmetoder. Side 4

176 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 2 - Side -1 af 2 Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Vedr.: Risikoafsnit i den politiske sagsskabelon Dato: 29. november 2015 Risikoafsnit Risikoafsnittet skal redegøre for administrationens vurdering af mulige risici ved en given beslutning. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse på det givne oplyste grundlag. Hvad er inkluderet i afsnittet? Da risici kan defineres bredt og da administrationen skal oplyse på baggrund af et proportionalitetsprincip, vil samtlige sager som stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet bliver forelagt altså ikke være beskrevet uddybende i forhold til eventuelle risici, men dette vil skulle klarlægges ift. til større driftssager og til sager, hvor der træffes beslutning om nye politiske rammer for regionen. Alle beslutningssager vil dermed have dette afsnit udfyldt, hvorimod i orienteringssager vil der blive brugt en standardformulering, (jf. underafsnit Hvad hvis der ikke vurderes, at være yderligere konsekvenser?). Følgende liste viser, hvilke konsekvenser som afsnittet rummer: Yderligere økonomiske risici (udover de bevillingstekniske konsekvenser) Her bedes man specielt have fokus på at få klarlagt eventuelle yderligere økonomiske risici, som en given beslutning kan have udover det bevillingstekniske. Er der fx klarlagt at regionen ikke har yderligere ansvar for fx medfinansiering af konferencer el. lign. Påvirkning på borgere og patienter Her skal der være særligt fokus på de konsekvenser beslutningen vil have i forhold til borgere og patienter. På hvilken måde vil de opleve beslutningen. Eksempelvis i forhold til et ændret serviceniveau. Påvirkning på ansatte

177 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 2 - Side -2 af 2 Her skal der være særligt fokus på, hvordan beslutningen vil have indflydelse på de ansatte, herunder eksempelvis konsekvenser i forhold til måden at kunne udføre opgaven, arbejdsmiljø samt andre personalemæssige konsekvenser. Påvirkning på samarbejdsrelationer, herunder kommuner, andre regioner, regeringen. Her bedes man specielt have fokus på om fx kommuner, andre regioner eller andre eksterne samarbejdspartnere ville kunne være imod en given beslutning, og såfremt det er vurderingen klarlægge, hvilke konsekvenser administrationen således vurderer dette kan få. Driftsmål Her bedes man specielt have fokus på om en given beslutning går imod de, af regionsrådet, fastsatte driftsmål. Risikoafsnittet vil skulle indeholde administrationens vurdering af en given risiko, som administrationen på det givne tidspunkt vurderer som relevant. Der vil blive set på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil. Derudover vil risikoafsnittet også være afgrænset i forhold til, at det vil være kendte og forudsete risici, der forelægges, og at der skal tages forbehold for ukendte risici, der kan få indflydelse efter en beslutning er truffet. Risikoafsnittet vil ikke indebære en bevillingsteknisk vurdering, altså hvad et projekt el. lign. vil koste mm., da dette allerede angives i afsnittet Bevillingstekniske konsekvenser (tidligere benævnt Økonomiske konsekvenser). Hvad hvis der ikke vurderes, at være yderligere konsekvenser? Såfremt det er vurderingen, at der ikke vil være yderligere konsekvenser ved at tiltræde en given beslutning vil en standardformulering bruges, som skal tydeliggøre at administrationen har overvejet eventuelle konsekvenser til en given beslutning. Standardformuleringen er: En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. Denne standardformulering vil blive brugt til samtlige orienteringssager, hvorimod afsnittet i alle beslutningssager vil skulle udfyldes. Side 2

178 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 3 - Side -1 af 3 Sekretariatet Sekretariat for formand og koncerndirektion Kongens Vænge Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Ref.: IF Dato: 25. november 2015 Bidrag til den politiske værktøjskasse: Et redskab til at sikre de stående udvalgs politikforberedende og politikformulende rolle Dette notat er tænkt som et redskab til at sikre udvalgenes politikforberedende rolle ved at tydeliggøre det politiske handlerum i forskellige faser af den politiske proces. I redskabet er der med afsæt i erfaringer med udvalgsarbejdet i regionen samlet en række gode råd til brug for planlægningen af processen for udvalgenes drøftelse af sager med politikformulerende indhold. Der er ingen facitliste men følgende er eksempler på de typer af overvejelser, det ofte vil være relevant at gøre sig med henblik på at sikre en god politisk proces for sager af egentligt politikforberedende karakter som fx større plansager mv. Tilrettelæggelsen af de politikforberedende sager på udvalgsmødet Udvalgsformanden har sammen med administrationen en særlig rolle i forhold til at forberede udvalgsmødernes fokus, indhold og struktur. Administrationen har ansvar for at sætte de sager på dagsordenen, der automatisk skal køre i en vis tidskadence eller flow, herunder budgetopfølgning og større tilbagevendende sager som fx ReVUS, Hospitalsplanen 2020 eller Trafikbestilling mv. Udvalgsformanden har mulighed for at tage initiativ til at bringe nye sager op inden for udvalgets ansvarsområde, som udvalget skal beskæftige sig med og dermed også mere proaktivt gøre udvalget dagsordenssættende. Udvalgets øvrige medlemmer har også mulighed for at sætte sager på udvalgets dagsorden. Det er vigtigt at afsætte tilstrækkelig tid til den politiske proces. Der er en del tidsrøvere undervejs, der kan komme bag på både udvalg og administration, herunder: tid til udarbejdelse af videngrundlag (studiebesøg, analyser, dataudtræk mv.) den brede involvering af interessenter (antal, type og frekvens) den praktiske planlægning, afholdelse og opfølgning på dialogmøder (patienter, pårørende, organisationer m.fl.) opstilling af scenarier, konsekvensvurderinger, behov for flere temadrøftelser formel høringsproces samt opfølgning herpå.

179 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 3 - Side -2 af 3 I større sager som fx revision af Hospitalsplanen, ReVUS og Trafikbestilling vil processen forventeligt løbe mere end et halvt år. De bedste rammer for udvalgenes udøvelse af det politiske handlerum skabes blandt andet ved at afsætte og prioritere tid til hver af de 3 faser: Problem scenarier løsning. Første fase: Identifikation af problemet I denne fase er det administrationens ansvar at tilvejebringe et grundigt videngrundlag for udvalget mhp en klar fremstilling og afgrænsning af en given problemstilling. Politikerne har en rolle i at udfordre og stille spørgsmål ved dette videngrundlag og evt. efterspørge, at andre perspektiver i sagen belyses fx sammenligningsgrundlag, erfaringer fra udlandet el. lign. Politikerne kan dermed være med til at bane vejen for at bringe vigtig viden og indsigt i spil som grundlag for at kunne formulere aktuelle og ambitiøse indsatser og dermed også være med til at forberede en grundig belysning af sagen forud for en evt. drøftelse i regionsrådet. Under problemfasen vil udvalget også have en vigtig rolle i at være med til at bidrage til at identificere de interessenter, der bør inddrages i at belyse eller kvalificere sagen. Flere udvalg har gode erfaringer med at bruge oplægsholdere som inspiration eller til at opnå indsigt i en konkret problemstilling. Nogle interessenter er relevante at inddrage tidligt i problemfasen; andre først som sparringspart i scenariefasen eller som formel høringspart. Hvornår og hvordan interessenter inddrages afhænger bl.a. af de konsekvenser beslutningen/ændringen kommer til at betyde, men der kan også være andre overvejelser (kutyme, behov for ambassadører, imødegå modstand, sparring med eksperter, behov for input etc.). Anden fase: Opstilling af scenarier for de politiske valg Når sagens problemstilling er belyst, er det administrationens ansvar at opstille scenarier for, hvilke mulige løsninger, der kan peges på afhængigt af de politiske valg, der foretages. Denne fase bør lægge åbent op til politisk drøftelse også dér, hvor der er tale om prioritering, der udfordrer hidtidig praksis eller paradigmer. Det er her den egentlige politikskabelse sker. Administrationen har en opgave i at tydeliggøre valg - og foretage en faglig vurdering af konsekvenserne af forskellige scenarier, så der er reelt politisk handlerum på et kvalificeret grundlag. I nogle sager vil scenarierne ikke være givet på forhånd, men udvikle sig i takt med politiske drøftelser - og måske efter dialogmøder, workshops, temadrøftelser, møder med eksterne organisationer mv. Udvalget har på den måde også en rolle ift at være med til at pege på og skærpe de politiske valg, der kan og skal tages, uanset om det, der skal findes en anbefaling (løsning) på er at pege på temaer, pejlemærker mv. evt. som led i forberedelse af regionsrådsdrøftelse og -beslutning. Side 2

180 Punkt nr Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m. Bilag 3 - Side -3 af 3 Som nævnt vil det variere fra sag til sag, hvor lang processen er og dermed også hvor mange udvalgsmøder, der skal bruges til at drøfte og udvælge/anbefale scenarier. Fx dækker Hospitalsplanen og ReVUS så bredt, at drøftelsen/temaerne med fordel kan deles op på forskellige udvalgsmøder. Indholdet i den politiske drøftelse er ofte afhængig af hvilke andre udvalg og organisationer, der inddrages undervejs i drøftelsen, fordi det også handler om at forskellige perspektiver på en sag bliver grundigt belyst og diskuteret. Fx blev sag om etablering af Regionshandicaprådet udvalgsbehandlet flere gange i forskellige udvalg med inddragelse af eksterne organisationer. Det har betydning for varigheden af den politiske proces, men i sidste ende har det også haft betydning for den løsning, der blev anbefalet. Tredje fase: Valg af løsning samt opfølgning Som kulmination på drøftelsen af scenarierne skal udvalget vælge én løsning. Udvalgets løsning kan være en anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet, eller det kan være en beslutning, der giver administrationen mandat til at arbejde videre med en sag ud fra en politisk retning, mål eller fokus. Udvalgets politikforberedende rolle i forhold til forretningsudvalget og regionsrådet er helt essentiel. Udvalgets arbejde forbereder drøftelsen og beslutningen og sikrer at anbefalingen er forankret i et grundigt bredt politisk forarbejde. Men det er også med til at sætte ambitionsniveauet for det, der politisk ønskes opnået og kan derfor også karakteriseres som reelt politikformulerende. Når udvalget peger på en bestemt løsning, kan det være en god idé, at udvalget samtidig tager stilling til, hvad der skal følges op på samt hvordan og hvornår der skal følges op. Udvalgets rolle i forhold til at følge op har dermed en politikkontrollerende karakter. Det skal dog forstås bredere end ren opfølgning med, hvordan der konkret arbejdes videre med den enkelte sag/politik. Derfor er det også administrationens opgave at forberede de enkelte udvalgssager på en måde, så udvalget får mulighed for at placere dem i sammenhæng til tidligere politiske beslutninger/drøftelser. Som et eksempel på denne politikkontrollerende funktion har MTU bedt om løbende at få status for det samlede trafiksystem, så busserne og trafikbestillingen ses i sammenhæng, med andre trafikelementer en forelæggelse der skal skabe bedre forståelse for de enkeltsager, der løbende vil blive drøftet i udvalget. Udvalgenes udtalelser i forhold til høringssvar til Danske Regioner, ministerier eller øvrige centrale aktører og eksterne beslutningstagere kan også ses i lyset af denne politikkontrollerende rolle. Så selvom udvalgene ikke altid har kompetence til at godkende høringssvar, kan det det stadig give mening, at udvalget får mulighed for at komme med bemærkninger eller deciderede ændringsforslag (ført til protokol) til administrationens udkast til høringssvar. Side 3

181 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -1 af 10 Region Hovedstadens business case vedrørende Sundhedsplatformen et resumé November 2015

182 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -2 af 10 Indledning Dette dokument har til formål at give en kort introduktion til den business case der er udarbejdet i relation til regionens investering i Sundhedsplatformen. Der er en kort gennemgang af, hvad en business case er og hvordan den skal forstås, samt en gennemgang af den konrete business case for Sundhedshedsplatformen. Visionen for Sundhedsplatformen er, at det overordnet skal være lettere at være patient, at være sundhedsprofessionel, og at lede kvalitet og effektivitet. Mere konkret vil det bl.a. betyde understøttelse af papirløse arbejdsgange i form af én fælles elektronisk patientjournal for alle hospitaler i de to regioner, og den vil således erstatte mange af de nuværende kliniske it-systemer med ét centralt system. En business case anvendes til at foretage en samlet vurdering af, om en investering er en fornuftig løsning. I business casen sammenholdes omkostninger og gevinster ved en investering inkl. risici og usikkerhed. Sundhedsplatformen vil supportere de mest anvendte it-understøttede funktioner i det kliniske personales daglige arbejde, herunder blandt andet patientadministration, notatskrivning, medicinering, planlægning af patientforløb samt håndtering af diverse prøve- og undersøgelsesresultater. Programmet omfatter understøttelse af den centrale patientadministration, klinisk information og planlægning, samt understøttelse af en række specialer. Sundhedsplatformen vil integreres med væsentlige nationale og regionale systemer. Formål og principper for en business case. Formålet med en business case er at understøtte beslutningen om at foretage en investering. Grundlæggende omfatter en business case en beregning og tydeliggørelse af gevinster og udgifter ved et projekt samtidigt med at der tages højde for projektets risici og usikkerhed. Der foretages en sammenligning mellem den nuværende situation og den fremtidige situation, som den skitseres med projektet og investeringen. Et af formålene med en business case er at fastholde organisationens fokus på, at gevinsterne ved et givent projekt realiseres som forudsat. Formål med en business case er at fastholde fokus på både omkostninger og gevinster Der er i regionens business case for Sundhedsplatformen taget udgangspunkt i bedste praksis og med inspiration fra statens model for udarbejdelse af en business case for it-projekter. Business casen opdateres ved forskellige faseskift i projektet. Business casens opgørelse over omkostninger er ikke det samme som den bevilling, som Regionsrådet har givet til Sundhedsplatformen, 2

183 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -3 af 10 idet business casen ud over selve bevillingen, ligeledes medtager medgåede personaleressourcer samt et økonomisk estimat for projektets risici. Gevinsterne ved et it-projekt opgøres allerede samtidigt med at der udarbejdes et udbudsgrundlag. Dette betyder, at der er tale om forventede gevinster. Denne del af businesscasen opdateres efterhånden, som gevinstrealiseringen konkretiseres og de fremtidige arbejdsgange fastlægges. Det skal også bemærkes, at der ikke med business casen er taget stilling til i hvilket omfang, og hvordan gevinsterne skal anvendes. Business casens omkostninger omfatter mere end den bevilling, som regionsrådet har givet til projektet I det følgende gennemgås den konkrete business case for Region Hovedstadens investering i Sundhedsplatformen, således som business casen foreligger med udgangen af oktober Revisionen af Regionens business case sker i forbindelse med at projektet nu skifter fase pr. 1. november Tidsplan Programmet forventes at forløbe over 6 år fra , og timingen for programmets faser er angivet i Illustration 1. Illustration 1: Overordnet programplan 3

184 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -4 af 10 Gevinsterne ved sundhedsplatformen Gevinsterne ved Sundhedsplatformen kan inddeles i kvalitative gevinster og økonomiske gevinster. Nedenfor er skitseret de samlede gevinstområder opdelt på de to typer af gevinster. Illustration 2: Typer af gevinster Hver enkelt af de økonomiske gevinstområder er blevet nedbrudt til nogle konkrete gevinstelementer, som relateres til indholdet i det udbudte it-system. Illustrationen herunder skitserer principperne for gevinstområdet Bedre patientforløb og behandling. 4

185 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -5 af 10 Gevinstområde Gevinstelement Som følge af... Færre sengedage/genindlæggelser pr. forløb Bedre informeret klinisk personale samt bedre koordinering af forløb på tværs af afdelinger Bedre behandling og patientforløb Færre ambulante besøg pr. forløb Bedre informeret klinisk personalesamt alternative behandlingsforløb (fx. telemedicin samt patientempowerment) Færre parakliniske undersøgelser pr. forløb Reduktion af dobbeltprøver Færre medicneringsfejl pr. forløb Beslutningsstøtte i medicineringsprocessen Illustration 3: Principper for gevinstopgørelse I alt er der identificeret 14 gevinstelementer, og for samtlige af disse er der på hospitalsniveau udarbejdet konkrete estimater baseret på ensartede principper. Når Sundhedsplatformen og gevinsterne er fuldt indfaset, viser business casen at der kan forventes en gevinst i Region Hovedstaden på mellem 575 mio. kr. og 900 mio. kr. årligt for de 14 gevinstelementer. Eksempel på hvordan gevinster beregnes : Færre parakliniske undersøgelser pr. forløb er opgjort som en reduktion af radiologiske undersøgeler med 3-5 pct. og en reduktion i øvrige kliniske analyser med 3-5 pct. Bedre behandling og patientforløb Mere effektiv patientadministration Mere effektiv e kliniske processer Mere effektive administrative processer It-gevinster Gevinsten ved Sundhedsplatformen kan i kroner opgøres til mellem 575 mio. kr. og 900 mio. kr. årligt Illustration 4: procentvis fordeling af de økonomisk opgjorte gevinster 5

186 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -6 af 10 Hovedgevinsterne ved investeringen forventes i form af kvalitative forbedringer og identificeres som hhv. bedre patientsikkerhed og tilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte, jf. illustration 2. Ikke alle de anførte gevinster kan nødvendigvis omsættes til besparelser i kroner. Dele af gevinsterne udmønter sig eksempelvis i frigjort tid og kapacitet, som kan anvendes til flere patientbehandlinger og dermed bidrage til det årlige produktivitetskrav. For nogle områder vil det være nemt at identificere gevinsterne, mens de gevinster, som er spredt ud på mange funktioner gennem marginale besparelser, kan være sværere at realisere som egentlige kronebesparelser. Som eksempel på gevinster som forventes at kunne realiseres som egentlige kronebesparelser er bortfald support og systemudgifter for gamle it-systemer og bortfald af dikteringsopgaver. Mens færre medicineringsfejl er eksempel på en gevinst, som kan være vanskelig at omsætte til egentlige kronebesparelser. Der vil ved de kommende års budgetforslag blive taget nærmere stilling til hvilke gevinster, der skal realiseres. Der vil ved de kommende års budgetforslag blive taget nærmere stilling til, hvilke gevinster, som skal realiseres Der er ikke med den opstillede business case taget stilling til, hvordan gevinsterne skal anvendes. Der er medio 2015 etableret en Business Change Manager funktion i Center for Økonomi til realiseringen af de forretningsmæssige gevinster i Region Hovedstaden. Business Change Manageren har det tværgående ansvar for at sikre, at forberedende aktiviteter og støttefunktioner er på plads inden go-live på det første hospital i maj Regionens gevinstrealisering forudsætter på en aktiv forandringsledelse og på løbende målinger af fastlagte indikatorer for forbedringstiltagene. Samtidig med implementeringen af Sundhedsplatformen gennemføres andre projekter og initiativer, som påvirker samme gevinstområder som Sundhedsplatformen. Disse omfatter eksempelvis kvalitetsfondsbyggerierne, strukturelle besparelser og andre effektiviseringsprojekter, FMK/fælles medicinkort etc. Business casen medregner ikke gevinster for regionens andre initiativer, men tager forbehold for disse ved at holde gevinstestimaterne for Sundhedsplatformen konservative. Omkostninger vedr. Sundhedsplatformen Omkostningssiden i business casen består af følgende typer af omkostninger Direkte investeringsudgifter, dvs. den projektbevilling som regionsrådet har godkendt til Sundhedsplatformen. Den direkte investeringsomkostning udgør 1,1 mia. kr. ud af den samlede business case-omkostning på 2,1 mia. kr. 6

187 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -7 af 10 Indirekte omkostninger i form af internt ressourcetræk i form af de medarbejderressourcer som medgår til programmet i programperioden. En kapitalisering af risici ved programmet beregningsteknisk opgjort som 20 pct. af de to ovenstående punkter. Forskellen mellem de nuværende og fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Som anført i indledningen er det således kun det første element i udgiftssiden, som svarer til den af regionsrådet afgivne bevilling, mens de øvrige elementer beregningsteknisk medtages for at vurdere det samlede ressourcetræk op imod gevinstsiden. De forventede totale investeringsomkostninger i business casen for Region Hovedstaden udgør 2,1 mia. kr., hvoraf ca. 840 mio. kr. repræsenterer interne personaleomkostninger. It-investering inkl. reserver Driftsbevilling inkl. reserver Internt ressourcetræk Kapitalisering af risici Illustration 5: procentvis fordeling af omkostningerne Sundhedsplatformens forventede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er estimeret til mellem 170 og 210 mio. kr. årligt, når platformen er fuldt idriftsat, hvilket svarer til en reduktion af de hidtidlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på op til 35 mio. kr. initialt fra Ligesom gevinstsiden løbende ajourføres, er der også en løbende ajourføring af omkostningerne, forstået på den måde, at den bliver mere og mere konkret efterhånden som projektet skrider frem og som risiciene mindskes. Risici Sundhedsplatformen er forbundet med en række risici, der kan medføre ekstra omkostninger og/eller reduktion af gevinster såfremt Business casens risikovurdering har til formål at fremhæve de væsentligste og mest sandsynlige risisic, herunder håndteringen af disse 7

188 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -8 af 10 de ikke håndteres korrekt. De identificerede risici falder i tre hovedgrupper. Den første risikogruppe omfatter at organisationen ikke anvender løsningen optimalt, forårsaget af manglende forankring og ejerskab, modstand mod forandring og manglende sikring af rette governance til gennemførsel af standardisering på tværs af regionerne. Den anden risikogruppe indbefatter forsinket eller fejlagtig leverance af løsningen, herunder overskridelse af budget og tidsplan og manglende funktionalitet i løsningen. Den tredje risikogruppe omfatter knaphed på ressourcer til implementering grundet Sundhedsplatformens betydelige størrelse og krav til allokering af kliniske ressourcer. Illustration 6 herunder viser systematikken omkring risicihåndteringen. Hver enkelt identificeret risiko vurderes ud fra sandsynlighed for, at risikoen opstår og dens konsekvens. Ud fra dette fås en samlet risicoscore for risiciene. Der opstilles endvidere beskrivelser af, hvad der skal til for at imødegå de bekrevne risici. Illustration 6: Overordnede risici forbundet med Sundhedsplatformen Afslutning og sammenfatning Investeringsomkostningerne estimeres til ca. 3 mia. kr. for de to regioner tilsammen, hvoraf de totale investeringsomkostninger for Region Hovedstaden udgør 2,1 mia. kr. Af disse udgør 1,1 mia. kr. eksterne omkostninger til anskaffelse og support, mens 840 mio. kr. Sundhedplatformen har tjent sig hjem på mellem 9 og 11 år målt fra projektopstart i

189 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -9 af 10 repræsenterer omkostninger til internt ressourceforbrug, herunder ca. 40 % til uddannelse og træning af Sundhedsplatformens brugere. Ved erstatning af nuværende it-systemer med Sundhedsplatformen forventes reducerede årlige drifts-og vedligeholdelsesomkostninger. Når platformen er fuldt idriftsat, estimeres de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til mellem 170 og 210 mio. kr. årligt, hvilket svarer til en reduktion på 35 mio. kr. initialt fra Når Sundhedsplatformen og gevinsterne er fuldt indfaset, viser business casen, at der kan forventes en årlig gevinst i Region Hovedstaden på mellem 575 mio. kr. og 900 mio. kr. Illustration 7 indeholder en grafisk fremstilling af hovedtallene i business casen dvs. de samlede omkostninger og de samlede gevinster over perioden frem til Pengestrøm - akkumuleret Pengestrøm maksimum, akkumuleret Pengestrøm minimum, akkumuleret Illustration 7: Projektet akkumulerede omkostninger og gevinster Investeringen i projektet er i bedste fald tilbagebetalt omkring 2020 og i værste fald 2022 med en tilbagebetalingsperiode på 9-11 år målt fra Tilbagebetalingsperioden må ikke forveksles med finansieringsmåden for Sundhedsplatformen, hvor det er besluttet, at en del af investeringen finansieres ved leasing, hvor leasingafgiften løber frem til En intern rente viser, hvordan projektet vil klare sig over for andre investeringer 9

190 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 1 - Side -10 af 10 Den interne rente er beregnet til % og nutidsværdien ved investeringen estimeres til 2,4-4,8 mia. kr. Både projektets interne rente og nettonutidsværdien fortæller, at projektet og investeringen er sund. Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen såvel økonomisk som kvalitativ er en attraktiv investering. Nettonutidsværdien er de samlede omkostninger plus de samlede gevinster over anskaffelsens levetid omregnet til nutidens kroner. Hvis nutidsværdien er positiv er business casen positiv 10

191 Punkt nr Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering Bilag 2 - Side -1 af 1 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Telefon Direkte Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 3. december 2015 Afklaring af begrebet intern rente I forbindelse med business casen om sundhedsplatformen anvendes begreberne intern rente og nettonutidsværdi. Nettonutidsværdien er den samlede værdi af et projekt og består af de samlede omkostninger plus de samlede gevinster. Omkostninger og gevinster, der ligger i fremtiden, er diskonteret til en nutidsværdi, eftersom kr. om fem år er mindre værd end kr. i dag på grund af investeringspotentiale og inflation. Hvis nettonutidsværdien er positiv er business casen positiv. Business casen for sundhedsplatformen estimerer en nettonutidsværdi på 2,4 4,8 mia. kr. Nettonutidsværdi er beslægtet med intern rente. Nettonutidsværdien giver et konkret tal for om projektet er rentabelt, hvorimod intern rente angiver en procentsats, der kan sammenlignes med andre investeringsmuligheder. Den interne rente er den rente, hvor en investering har en nettonutidsværdi på nul, dvs. hvor den pågældende investering hverken er fordelagtig eller ufordelagtig. I business casen for sundhedsplatformen er den interne rente estimeret til et sted mellem 17 og 26 pct. Hvis den rente, der er anvendt ved beregningen af investeringens nutidsværdi, er mindre end den interne rente, er nutidsværdien positiv, og det er fordelagtigt at foretage investeringen. Hvis den rente, der er anvendt ved beregningen af investeringens nutidsværdi, er større end den interne rente, er nutidsværdien negativ, og det er ikke fordelagtigt at foretage investeringen. Den interne rente er således en imaginær årlig rente, der viser værdien af investeringen i projektet og som kan sammenlignes med den rente, der ligger til grund for beregningen af projektets nutidsværdi. I business casen for sundhedsplatformen er den anvendte markedsrente 4 pct. som er markant mindre end den interne rente på pct., hvorfor det er fordelagtigt at gennemføre projektet. Den interne rente viser også, hvordan et projekt vil klare sig overfor andre investeringsmuligheder (for eksempel indkøb af obligationer og bankindskud) eller i forhold til andre projekter.

192 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 1 - Side -1 af 5 Evalueringer af store cykelbegivenheder Værtskabet for store sportsbegivenheder indeholder en række potentialer til at skabe opmærksomhed om Danmark, ligesom det rummer mulighed for økonomisk gevinst som følge af de direkte indtægter i form af tilskuere samt langsigtede i form af øget kendskab og turisme. 27. oktober / msj-dep Danske værtskaber Danmark har gode traditioner for at trække store sportsbegivenheder hertil. Inden for cykelsporten skal særligt fremhæves værtskabet for VM i landevejscykling i 2011 og starten på Giro d'italia i Der er igennem de senere år kommet øget fokus på at opgøre de positive effekter af værtskabet for store sportsbegivenheder. I Danmark har Sport Event Denmark og VisitDenmark således udviklet en beregningsmodel for store sportevents, der giver mulighed for at opgøre centrale nøgletal. Modellen bygger på en række antagelser, herunder om estimeret dagligt forbrug for tilskuere (fx 380 kr. pr. døgn for udenlandske dagsbesøgende), ligesom den ikke tager højde for crowding out effecter 1. Nøgletallene rummer derfor usikkerhed om den egentlig økonomiske effekt. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR-nr EAN nr evm@evm.dk Tabel 1 nøgletal for VM i landesvejscykling og Giro d'italia Nøgletal (løbende priser) VM i landevejscykling 2011 Giro d'italia 2012 Budget (mio. kr.) 30 33,3 Tilskuere individuelle (dvs. unikke) heraf international Omsætning på turister (mio. kr.) herunder international Skatteprovenu (mio. kr.) kommunalt - 4 Overnatninger (antal) internationale Pressefolk international Omtaler (artikler mv.) målrettede artikler om DK som ferieland Tv-dækning (timer) seere (mio) I forbindelse med evaluering af Tour-starten i Rotterdam i 2010, blev der opgjort crowding out effect på pct. på hotelovernatninger. Dvs. at disse værelser vil have været solgt til anden side, og dermed ikke medførte en merindtjening pga. touren.

193 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 1 - Side -2 af 5 Internationale erfaringer med Tour de France Internationalt er der ligeledes kommet større fokus på at redegøre for de positive effekter af store sportsbegivenheder. Denne udvikling ses således også for Tour de France, hvor der er sket en udvikling mht., hvilke nøgletal der offentliggøres. Dette er også den primære forklaring på, hvorfor der ved senere værtskaber er flere oplysninger tilgængelig end tidligere. Forskellige opgørelsesmetoder samt fokus gør dog, at det er vanskeligt at sammenligne tallene på tværs af lande og år. Fx opgøres omsætning i nogle undersøgelser alene med fokus på tilskuernes m.fl. forbrug (dvs. som i Danmark), mens det i andre opgøres inkl. udgifter til at afholde eventen, da projektmidlerne ligeledes skaber en økonomisk aktivitet i lokalsamfundet (economic impact). I tabel 2 er præsenteret en bearbejdning af nøgletal oplyst i forbindelse med evalueringer af Grand Depart, Tour de France afviklet uden for Frankrig. Tabel 2 nøgletal for udenlandske værtskaber af Grand Depart Nøgletal (løbende priser) London 2007 Rotterdam 2010 England 2014 York 2014 Utrecht 2015* Budget (mio)? 112,5 270? 116 Tilskuere individuelle (dvs. unikke) heraf international Economic Impact Omsætning på turister (mio. kr.) 884, *** - herunder international Overnatninger (antal) ** internationale Pressefolk Omtaler (artikler mv.) Tv-dækning (timer) seere (mio) * Opgjort som forventningerne til det hollandske værtskab i 2015 ** Fraregnes crowding out effect er effekten beregnet til yderligere overnatninger sfa. touren. *** Ekskl. indtægter fra hotelovernatninger

194 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 1 - Side -3 af 5 Der er ligeledes indikationer på, at touren har effekt ud over løbsdagene. En undersøgelse foretaget af Ministeriet for Turisme i Frankrig i 2003, viste således, at Tour de France resulterer i pct. flere besøgende i ugerne efter en Tour-etape i forhold til et år uden. Succeskriterier for Tour de France i Danmark Danmark er allerede kendt som en fremtrædende cykelnation med en stærk cykelkultur, som andre lande henter inspiration i. Et værtskab for Tour de France vil medvirke til at forstærke dette positive billede af Danmark og understøtte VisitDenmarks arbejde med at markedsføre cykelturisme i Danmark. Værtskabet for starten på verdens største årlige begivenheden ville ligeledes understrege Danmarks evne til at være vært for store sportsbegivenheder og er en oplagt mulighed for at vise innovative publikumsløsninger, og dermed muliggøre tiltrækningen af yderligere events. Der er endnu ikke fastlagt en målsætning for et danske værtskab af Grand Depart, men baseret på erfaringer fra danske værtskaber af store sportsbegivenheder og evaluering af tour-starter uden for Frankrig, kan der forventes en både positiv økonomisk og kendskabsmæssig effekt. En fælles national målsætning forventes udarbejdet i forbindelse med det danske bud på Grand Depart i 2018.

195 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 1 - Side -4 af 5 Bilag Fakta om Tour de France Deltagere 198 stiller til start (22 teams af 9 ryttere) 300 support personale 15 medlemmer af løbsjuryen 2015 ruten km (21 etaper) 3 land besøgt (Holland, Belgium og Frankrig) Akkrediteret medier (2014 edition) journalister and fotografer 637 medieorganisationer 373 aviser, presseagenturer and internet medier 92 tv-netværk 114 fotoagenturer 58 radiostationer TV Broadcast Vist i 190 lande 100 tv-kanaler, heraf 60 live 8 etaper vist fuldt ud 80 timers live broadcast (international signal) timer vist worldwide i 2014 Internet/nye medier 32 million unikke besøg/146 million sider set på "letour.fr" i sprog: fransk, engelsk, spansk, tysk 1,700,000 fans på Facebook 1,300,000 followers på Twitter 100,000 på Instagram 1,1 million downloads af applikation målrettet til Tour de France Organisation 100 A.S.O. personale 300 midlertidig personale senge reserveret hver dag til løbsorganisation og cykelhold m.fl.

196 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 1 - Side -5 af 5 Referencer Evaluering af danske værtskaber for store sportsbegivenheder Evaluering af VM i landevejscykling 2011 Evaluering af Giro d'italia 2012 Evaluering London 2007 Evaluering Rotterdam 2010 Beslutningsoplæg Calderdale Metropolitan Borough Council til Grand Depart 2014 Evaluering England 2014 (hovedrapport) Evaluering York 2014 Prognose Holland 2015 (artikel) Prognose Holland 2015 v2 (artikel)

197 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 3 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Erhvervs- og vækstministeriet Slotsholmen København K Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Dato: 24. november 2015 Kære Troels Lund Poulsen Tak for et godt og konstruktivt møde d. 13. november 2015 om et samlet dansk bud på afholdelse af Tour de France-starten i Som jeg gav udtryk for på mødet, så finder jeg det interessant og positivt, hvis Danmark får mulighed for at afholde Grand Départ, da det vil medføre en betydelig turismeøkonomisk omsætning samt en markant branding af Danmark. Jeg har derfor informeret regionsrådets medlemmer om, at de på regionsrådets møde i februar får mulighed for at tage stilling til Region Hovedstadens økonomiske engagement i Grand Départ. Det vil blive forelagt regionsrådet, at et evt. bidrag fra Region Hovedstaden tilføres det konsortium, der skal byde på og afholde Grand Départ, samt har det formelle juridiske ansvar over for Tour de France-organisationen. Region Hovedstadens eventuelle bidrag sker under forudsætning af, at Region Hovedstaden ikke bærer en økonomisk risiko, der ligger ud over det eventuelle bidrag til konsortiet, som regionsrådet beslutter på sit møde i februar. Derudover vil det blive forelagt regionsrådet, at en eventuel medfinansiering ikke vil blive suppleret af anden direkte finansiering forbundet med afviklingen af Grand Départ. Jeg ser frem til det fortsatte arbejde med at tiltrække Tour de France til Danmark, da det vil være en spændende begivenhed for hele landet. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen

198 Punkt nr Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark Bilag 4 - Side -1 af 1 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Att.Sophie Hæstorp Andersen ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 9. december 2015 Kære Sophie Hæstorp Andersen Tak for dit brev af 24. november, hvori du giver udtryk for din opbakning til arbejdet med at trække Tour de France til Danmark. Du gør i brevet opmærksom på forudsætningerne for Region Hovedstadens deltagelse i det fælles projekt. Du fremhæver således, at regionen ikke ønsker at hæfte for et evt. underskud ved det danske værtskab. Jeg deler dit ønske om, at det danske værtskab sker inden for klare økonomiske rammer, og jeg er således glad for, at regioner og kommuner samt Sport Event Denmark på fællesmødet den 13. november alle gav tilsagn om at bakke økonomisk op om et dansk værtskab. Der er således tilvejebragt ca. 90 mio. kr., dvs. ca. 10 mio. kr. mere end det oprindelige budgetforslag foreslået af Alex Pedersen og Joachim Andersen. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR-nr EAN nr evm@evm.dk Jeg forventer ligeledes, at vi gennem nedsættelsen af en professionel projektorganisation, hvori kompetencer inden for event og økonomistyring er til stede, kan sikre projektets gennemførelse. Jeg kan herunder oplyse, at Sport Event Denmark har tilkendegivet, at de kan indgå i denne organisering og dermed bidrage med deres store viden og erfaringer fx fra Giro d'italia og VM i landevejscykling. Rammerne for et succesfyldt dansk bud og efterfølgende værtskab for Grand Depart, Tour de France er således skabt i et tæt sammenarbejde mellem stat, regioner og kommuner samt Sport Event Denmark. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen

199 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -1 af 6 Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Formålet for organisationen Greater Copenhagen & Skåne Committee er at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropolregion. Udgangspunktet og ambitionen er, at alle tre regioner og 79 kommuner i den fælles region deltager i samarbejdet, og der er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem de tre regionale geografier med fokus på fælles styrkepositioner. Greater Copenhagen & Skåne Committee etableres gennem en omdannelse af Øresundskomiteen, idet der er behov for en mere beslutningsdygtig komite med større fokus på vækst og beskæftigelse. Mens alle kommuner på dansk side har været medlem af Øresundskomiteen via kommunekontaktrådene har dette ikke været tilfældet i Skåne, hvor alene regionen og de større kommuner har været repræsenteret. Der er derfor fælles politisk enighed om en model, der tager højde for, at det i begyndelsen ikke nødvendigvis er alle kommunerne, der indgår i samarbejdet. Nedenfor beskrives en model for fordeling af bestyrelsesposter, formandskab mv, som der er politisk enighed om blandt parterne: Antallet af bestyrelsesposter Bestyrelsen er det besluttende organ. Som udgangspunkt og ved fuld indmeldelse af alle kommuner i regionerne består bestyrelsen af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. De enkelte geografiske regioner aftaler indbyrdes, hvordan bestyrelsesposterne skal fordeles. Fra Hovedstaden er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Formanden for Region Hovedstaden 2. Formanden for KKR Hovedstaden 3. Næstformanden for KKR Hovedstaden 4. Overborgmesteren i Københavns Kommune 5. Fra Sjælland er repræsentanterne i bestyrelsen 6. Formanden for Region Sjælland 7. Formanden for KKR Sjælland 8. Næstformanden for KKR Sjælland 9. Fra Skåne er repræsentanterne i bestyrelsen: 1. Ordførende i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Repræsentant fra Region Skåne

200 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -2 af 6 3. Repræsentant fra Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plads, som roterer mellem Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Såfremt ikke alle kommunerne (målt efter befolkningstal) i Østdanmark eller Sydsverige indgår i samarbejdet, reduceres antallet af bestyrelsesposter på den relevante side af Øresund efter nedenstående fordelingsnøgle og jf. vedtægternes 4, stk. 5: pct.: 9 medlemmer pct.: 8 medlemmer pct.: 7 medlemmer pct.: 6 medlemmer pct.: 5 medlemmer pct.: 4 medlemmer Formandskab Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd, der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. For at en geografi kan få plads i formandskabet forudsættes det, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) inden for regionen indgår i Greater Copenhagen & Skåne Committee. Rotation af formandskab Formandsposten går på skift mellem de tre regionale geografier for ét år ad gangen. Såfremt alle tre regioner og 79 kommuner indgår i samarbejdet er der enighed om, at rotationen sker efter nedenstående model (der er en 60/40 model), som tager højde for regions- og kommunalvalg i både Danmark og Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2018 Sjælland (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Sjælland 2021 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) 2022 Hovedstaden (kommunalvalg/regionsrådsvalg i Sverige) 2023 Skåne

201 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -3 af Sjælland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalvalg/regionsrådsvalg i DK) Ellers roterer formandskabet ml. de tre geografier i efter rækkefølgen: Hovedstaden, Skåne, Sjælland. En forudsætning for at have formandsposten er dog, at mindst 50 pct. af kommunerne (målt i befolkningstal) indgår i samarbejdet. Administrativ styregruppe: Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en administrativ styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyrelsen træffer. Styregruppen udpeger en formand, som har til opgave at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. Indtil andet besluttes, varetager Region Hovedstaden formandsposten i den administrative styregruppe og Region Skåne varetager næstformandsposten. Evaluering efter 3 år Arbejdet i Greater Copenhagen & Skåne Committee evalueres efter tre år (inden udgangen af 2018). Evalueringen skal bl.a. omhandle opnåede resultater og størrelse samt sammensætning bestyrelse og formandskab.

202 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -4 af 6 Politisk överenskommelse mellan parterna bakom The Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en politisk kommitté för kommunala och regionala myndigheter i Skåne, Huvudstaden och Själland. Syftet med organisationen The Greater Copenhagen & Skåne Committee är att öka tillväxten och sysselsättningen i den gemensamma storstadsregionen. Utgångspunkten och målet är att alla tre regioner och 79 kommuner i den gemensamma regionen deltar i samarbetet och det handlar om ett jämlikt samarbete mellan de tre regionala geografiska områdena med fokus på de gemensamma styrkorna. The Greater Copenhagen och Skåne Committee skapas genom en ombildning av Öresundskommittén, eftersom det finns ett behov av mer beslutskraftig kommitté med ökat fokus på tillväxt och sysselsättning. På den danska sidan har alla kommuner varit medlemmar i Öresundskommittén via kommunkontaktråden. Detta har dock inte varit fallet i Skåne, där endast regionen och de större kommunerna har varit representerade. Det finns därför en politisk enighet om en modell som tar hänsyn till att inte alla kommuner nödvändigtvis ingår i samarbetet inledningsvis. Nedan beskrivs en modell för fördelning av styrelseposter, ordförandeskap etc., där det finns en politisk samsyn mellan parterna: Antalet styrelseposter Styrelsen är beslutande organ. Som utgångspunkt och vid fullt deltagande från alla kommuner består styrelsen av 18 folkvalda politiker, varav 9 ledamöter utses från regionerna och kommunerna i Hovedstaden och Själland och 9 från regionen och kommunerna i Skåne. De enskilda geografiska regionerna kommer överens sinsemellan hur styrelseposterna skall fördelas. Från Huvudstaden är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden för Region Hovedstaden 2. Ordföranden för KKR Hovedstaden 3. Vice ordföranden för KKR Hovedstaden 4. Överborgmästaren i Köpenhamns kommun 5. Från Själland är representanterna i styrelsen: 6. Ordföranden för Region Själland 7. Ordföranden för KKR Själland 8. Vice ordföranden för KKR Själland 9. Från Skåne är representanterna i styrelsen: 1. Ordföranden i regionstyrelsen, Region Skåne 2. Representant från Region Skåne

203 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -5 af 6 3. Representant från Region Skåne 4. Malmö stad 5. Helsingborg stad 6. Lunds kommun 7. Kristianstads kommun 8. Kommunförbundet Skåne 9. En plats som roterar mellan Hässleholm, Landskrona, Trelleborg Om inte alla kommuner (mätt efter befolkningsmängd) i östra Danmark eller södra Sverige ingår i samarbetet, minskas antalet styrelseposter på den aktuella sidan av Öresund på följande sätt (se även stadgarna 4, punkt. 5): procent: 9 medlemmar procent: 8 medlemmar procent: 7 medlemmar procent: 6 medlemmar procent: 5 medlemmar procent: 4 medlemmar Ordförandeskap Ordförandeskapet består av tre personer en ordförande och två vice ordföranden som utses av de tre regionala geografiska områdena för 1 år åt gången. Ordförandeskapet består av både kommunala och regionala företrädare, så att åtminstone en av de två vice ordförande väljs bland kommunala styrelseledamöter, under perioder med en regional styrelses ordförande och åtminstone en av de regionala representanterna under perioder av en kommunal styrelses ordförande. För att ett geografiskt område ska få del av ordförandeskapet, är det en förutsättning att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) i regionen ingår i The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Rotation av ordförandeskap Ordförandeposten växlas mellan de tre regionala geografiska områdena för ett år i taget. Om alla tre regioner och 79 kommuner ingår i samarbetet finns det enighet om att rotationen sker enligt nedanstående modell (det är en 60/40-modell), som tar hänsyn till regional- och kommunalval i både Danmark och Sverige Hovedstaden 2017 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2018 Själland (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2019 Hovedstaden 2020 Själland 2021 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) 2022 Hovedstaden (kommunalval/regionsrådsval i Sverige) 2023 Skåne

204 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 1 - Side -6 af Själland/Hovedstaden 2025 Skåne (kommunalval/regionsrådsval i Danmark) Annars växlar ordförandeskapet mellan de tre geografiska områden i följande ordning: Hovedstaden, Skåne, Själland. En förutsättning för att ha ordförandeskapet är dock att minst 50 procent av kommunerna (mätt i befolkningsmängd) ingår i samarbetet. Administrativ styrgrupp: Styrelsen för The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjänas av en administrativ styrgrupp som säkerställer att medlemsorganisationerna verkställer de beslut som styrelsen fattar. Styrgruppen utser en ordförande som har till uppgift att säkerställa samordning med ordförandeskapet och se till att styrgruppen verkställer styrelsens beslut. Fram till dess något annat beslutas, har Region Hovedstaden ordförandeskapet i den administrativa styrgruppen och Region Skåne har vice-ordförandeskapet. Utvärdering efter 3 år Arbetet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee ska utvärderas efter tre år (innan utgången av 2018). Utvärderingen ska bland annat handla om uppnådda resultat och storlek samt sammansättning av styrelsen och ordförandeskapet.

205 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -1 af 8 Vedtægter for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Dato: 6. januar Den overordnede målsætning med The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Hovedstaden består af Region Hovedstaden og 29 kommuner. Sjælland består af Region Sjælland og 17 kommuner. Skåne består af Region Skåne og 33 kommuner. 2 Formål 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee har til formål at øge bæredygtig vækst og beskæftigelse. 2. Komitéen skal: Understøtte den fælles markedsføring af Greater Copenhagen. Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur. Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter. Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst. Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser. 3 Medlemmer og basistjenester 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en medlemsorganisation for kommuner og regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Som medlem af komitéen forpligter kommuner og regioner sig til at engagere sig i samarbejdet og får gavn af The Greater Copenhagen & Skåne Committees basistjenester, jf Det besluttende organ i The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en bestyrelse bestående af politiske repræsentanter fra hver side af sundet, jf The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committees bestyrelse består af 18 folkevalgte politikere, hvoraf 9 medlemmer udpeges fra regionerne og kommunerne i Hovedstaden og Sjælland og 9 medlemmer fra regionen og kommunerne i Skåne. 2. Bestyrelsen kan invitere eksterne parter som observatører uden stemmeret. Det kan eksempelvis være repræsentanter for virksomheder, erhvervsfremmeaktører, klyngeorganisationer og vidensinstitutioner. 3. Møderne er ikke offentlige. 4. Såfremt ikke alle kommunerne i en region indgår i samarbejdet reduceres antallet af bestyrelsesposter i henhold til politisk aftale herom. 5. Der vælges ikke suppleanter for medlemmerne af bestyrelsen. 6. Bestyrelsen godkender overordnet handlingsplan, årsberetning, regnskab, budget og vedtægter. 7. Hvert medlem har en stemme. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer, er til stede. 9. Bestyrelsen indkaldes mindst fire gange årligt med mindst 4 ugers varsel. Dagsordenen for møderne skal være medlemmerne i hænde senest 1 uge før mødet. Forslag, som ønskes behandlet på bestyrelsens møder, skal være formanden i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. Hvis 1/2 af medlemmerne i bestyrelsen forlanger det, skal formanden straks indkalde til ekstraordinært møde med det ovenfor anførte varsel. 10. Bestyrelsens beslutninger indføres under møderne i et beslutningsreferat. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Referatet godkendes af formanden og fremsendes til bestyrelsen.

206 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -2 af 8 Dato: 6. januar De politiske beslutninger og indsatser er bundet op på de enkelte organisationers aktiviteter via styregruppen med deltagere på direktørniveau, jf Formandskab 1. Formandskabet består af tre personer en formand og to næstformænd der udpeges af de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Der er aftalt en model for rotation af formandsposten, der tager højde for tilslutningen til samarbejdet i den enkelte geografi. 2. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand. 3. Formandskabet repræsenterer bestyrelsen mellem møderne. 4. Formandskabet forbereder dagsordenen til bestyrelsesmøderne i dialog med formanden for styregruppen. 6 Politiske arbejdsgrupper 1. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan efter behov nedsætte politiske arbejdsgrupper til at løse specifikke, afgrænsede opgaver. 2. Ved nedsættelsen af en politisk arbejdsgruppe besluttes samtidig, hvor lang tid arbejdsgruppen skal fungere. 3. De politiske arbejdsgrupper har indstillingsret til bestyrelsen. 7 The Greater Copenhagen & Skåne Committees styregruppe og koordinationsgruppe 1. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjenes af en styregruppe, der sikrer, at medlemsorganisationerne eksekverer de beslutninger, som bestyrelsen træffer. 2. Styregruppen består af embedsmænd på direktørniveau, som svarer til repræsentationen i bestyrelsen. 3. Styregruppen udpeger en formand og en næstformand for styregruppen. Formandens opgave er at sikre koordinering med formandskabet og at sikre styregruppens eksekvering af bestyrelsens beslutninger. 4. Styregruppeformandens organisation skal levere mindst fire årsværk til at lede koordinationsgruppen, jf. stk Betjeningen af styregruppen sker i en tværgående koordinationsgruppe med embedsmænd fra de organisationer, som er repræsenteret i bestyrelsen. Organisationerne skal hver stille med mindst 1 repræsentant til koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen mødes som minimum én gang om måneden. 8 The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat 1. Sekretariatet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee har til opgave at håndtere det praktiske omkring komitéens møder, afholdelse af mindst én konference årligt samt økonomistyring af komitéens midler mv. 2. The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat består af en sekretariatsleder og få medarbejdere. 3. Styregruppen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af en sekretariatsleder samt sekretariatslederens nærmere ansættelsesvilkår. Beslutning om ansættelse, afskedigelse og ansættelsesvilkår i øvrigt for sekretariatet træffes af sekretariatslederen. 9 Årlig handlingsplan for The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. Bestyrelsen vedtager årligt en handlingsplan for arbejdet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee, der udpeger hvilke strategiske målsætninger og ønskede resultater, der forfølges. Handlingsplanen skal sikre, at arbejdet i komitéen er fokuseret på at skabe vækst og arbejdspladser i

207 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -3 af 8 Dato: 6. januar 2016 Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Af handlingsplanen skal det fremgå, hvilke basistjenester organisationen stiller til rådighed for sine medlemmer. 2. Handlingsplan og beretning forelægges medlemsorganisationerne på et årligt topmøde. 10 Finansiering 1. Medlemmerne finansierer komitéens drift ved bidrag. Medlemsbidraget betales forud for hvert regnskabsår og forfalder til betaling senest ved udgangen af januar måned i budgetåret. Betalingsforpligtelsen for det enkelte regnskabsår består uanset udmeldelse i løbet af året. 2. Udgifterne deles lige mellem regioner og kommuner i Skåne på den ene side, og Hovedstaden og Sjælland på den anden side. Den videre fordeling mellem de tre regionale geografier sker efter aftale mellem de respektive parter. 3. Til indsatsområder og initiativer kan der ansøges om yderligere bevillinger eller bidrag fra medlemmerne, andre interessenter, fonde, offentlige myndigheder mv. 11 Regnskab og budget 1. Sekretariatet forbereder sammen med koordinationsgruppen overordnet budget samt kontingent (medlemsbidrag) til fremlæggelse for beslutning i The Greater Copenhagen & Skåne Committee i maj måned. Budgettet understøtter bestyrelsens årlige handlingsplan. Det af komiteen godkendte budget fremsendes til finansieringsparterne. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Hvert år i maj måned aflægges det reviderede regnskab for det forgangne år for komiteen. Regnskabet sendes derefter til finansieringsparternes godkendelse, jf Driftsudgifter mv. 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee finansierer driften af sekretariatet, herunder husleje. Desuden finansieres basistjenesterne, evt. med frivillige bidrag fra medlemsorganisationer og andre organisationer og fora eks. vækstfora og Interreg ligesom bestyrelsen kan vælge at anvende frie midler til at udmønte vedtagne strategiske indsatser. 2. Udgifter til diæter, ophold, transport ol. for medlemmer af komiteen og komiteens bestyrelse, styregruppe, koordinationsgruppe og sekretariat afholdes af medlemsorganisationerne selv. 13 Revision Komiteen udpeger hvert år en ekstern revisor og suppleant for denne. 14 Vedtægtsændringer Ændringer af The Greater Copenhagen & Skåne Committees vedtægter kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 15 Opløsning 1. Opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på 3/4 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 2. Ved opløsning af The Greater Copenhagen & Skåne Committee fordeles overskud eller underskud mellem finansieringsparterne, jf 12, i forhold til deres bidrag det pågældende år. 16 Udtrædelse Et medlem af The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan udtræde af samarbejdet med et halvt års varsel. 17 Nye medlemmer i Greater Copenhagen & Skåne Committee Optagelse af nye medlemmer i The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan ske efter godkendelse i bestyrelsen.

208 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -4 af 8 18 Ikrafttræden Vedtægterne træder i kraft 1. januar Dato: 6. januar 2016

209 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -5 af 8 Stadgar för The Greater Copenhagen & Skåne Committee Dato: 6. januar Den övergripande målsättningen med The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en politisk kommitté för kommunala och regionala myndigheter i Skåne, Huvudstaden och Själland. Huvudstaden består av Region Hovedstaden och 29 kommuner. Själland består av Region Sjælland och 17 kommuner. Skåne består av Region Skåne och 33 kommuner. 2 Syfte 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee syftar till att öka hållbar tillväxt och sysselsättning. 2. Kommittén ska: Stödja den gemensamma marknadsföringen av "Greater Copenhagen". Arbeta för att skapa en stark internationell infrastruktur. Arbete för att locka investerare, turister, företag och talanger. Arbeta för en integrerad och hållbar tillväxtregion, bland annat genom att understödja integreringen av arbetsmarknaden och försöka påverka den lagstiftning och de gränshinder som bedöms utgöra hinder för tillväxt. Skapa gemensamma strategiska näringslivssatsningar. 3 Medlemmar och grundläggande tjänster 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en medlemsorganisation för kommuner och regioner i Skåne, Huvudstaden och Själland. Som medlem i kommittén åtar sig kommuner och regioner att engagera sig i samarbetet och får nytta av The Greater Copenhagen & Skåne Committees grundläggande tjänster, jfr Det beslutande organet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee är en styrelse bestående av politiska representanter från vardera sidan av sundet, jfr 4. 4 The Greater Copenhagen & Skåne Committees styrelse 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committees styrelse består av 18 folkvalda politiker, varav 9 ledamöter utses från regionerna och kommunerna i Huvudstaden och Själland och 9 från regionen och kommunerna i Skåne. 2. Styrelsen kan bjuda in externa parter som observatörer utan rösträtt. Det kan till exempel vara representanter för företag, företagsfrämjare, klusterorganisationer och kunskapsinstitutioner. 3. Mötena är inte offentliga. 4. Om inte alla kommunerna i en region ingår i samarbetet, minskas antalet styrelseposter enligt den politiska överenskommelsen om detta. 5. Det utses inga ersättare för styrelseledamöterna. 6. Styrelsen godkänner den övergripande handlingsplanen, årsberättelsen, räkenskaperna, budgeten och stadgarna. 7. Varje ledamot har en röst. Beslut fattas med enkel majoritet. Är rösterna lika är ordförandes röst avgörande. 8. Styrelsen är beslutsmässig när minst hälften av styrelseledamöterna är närvarande. 9. Styrelsen sammankallas minst fyra gånger per år med minst fyra veckors varsel. Dagordningen ska vara ledamöterna tillhanda senast en vecka före mötet. Förslag som man önskar behandla på styrelsens sammanträden ska vara ordföranden tillhanda senast tre veckor före mötesdagen. Om hälften av ledamöterna i styrelsen så begär ska ordföranden omedelbart inkalla till ett extraordinärt möte med ovan angivet varsel. 10. Styrelsens beslut antecknas under mötet i ett protokoll. Ordföranden anger vad som ska skrivas in i protokollet. Varje ledamot har rätt att i korthet få antecknat en avvikande uppfattning till protokollet. Referatet godkänns av ordföranden och skickas ut till styrelsen.

210 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -6 af 8 Dato: 6. januar De politiska besluten och insatserna är bundna till enskilda organisationers aktiviteter via styrgruppen med deltagare på direktörsnivå, jfr 7. 5 Ordförandeskap 1. Ordförandeskapet består av tre personer en ordförande och två vice ordföranden som utses från de tre regionala geografiska områdena för 1 år åt gången. Det finns en överenskommelse om en modell för rotation av ordförandeposten som tar hänsyn till kommunernas deltagande i de enskilda geografiska områdena. 2. Ordförandeskapet består av både kommunala och regionala företrädare, så att åtminstone en av de två vice ordförande väljs bland kommunala styrelseledamöter, under perioder med en regional styrelses ordförande och åtminstone en av de regionala representanterna i perioder av en kommunal styrelses ordförande. 3. Ordförandeskapet representerar styrelsen mellan mötena. 4. Ordförandeskapet förbereder dagordningen till styrelsemötena i dialog med ordföranden för styrgruppen. 6 Politiska arbetsgrupper 1. Styrelsen för The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan efter behov tillsätta politiska arbetsgrupper för att lösa specifika, avgränsade uppgifter. 2. När en politisk arbetsgrupp tillsätts beslutas det samtidigt hur lång tid arbetsgruppen ska vara verksam. 3. De politiska arbetsgrupperna har förslagsrätt till styrelsen. 7 The Greater Copenhagen & Skåne Committees styrgrupp och koordinationsgrupp 1. Styrelsen för The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjänas av en styrgrupp som säkerställer att medlemsorganisationerna verkställer de beslut som styrelsen fattar. 2. Styrgruppen består av tjänstemän på direktörsnivå, som motsvarar representationen i styrelsen. 3. Styrgruppen utser en ordförande och en vice ordförande för styrgruppen. Ordförandens uppgift är att säkerställa samordning med ordförandeskapet och att säkerställa att styrgruppen verkställer styrelsens beslut. 4. Styrgruppordförandens organisation ska leverera minst fyra årsverken till ledning av koordinationsgruppen, jfr punkt Betjänandet av styrgruppen sker i en tvärgående koordinationsgrupp med tjänstemän från de organisationer som är representerade i styrelsen. Organisationerna ska bidra med minst en representant till koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen sammanträder som minimum en gång i månaden. 8 The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat 1. Sekretariatet för The Greater Copenhagen & Skåne Committee har till uppgift att hantera det praktiska kring kommitténs möten, hålla minst en konferens om året samt hålla i den ekonomiska styrningen av kommitténs medel med mera. 2. The Greater Copenhagen & Skåne Committees sekretariat består av en sekretariatschef och få medarbetare. 3. Styrgruppen fattar beslut om anställning och uppsägning av sekretariatschef samt om sekretariatschefens närmare anställningsvillkor. Beslut om anställning, uppsägning och anställningsvillkor i övrigt för sekretariatet fattas av sekretariatschefen. 9 Årlig handlingsplan för The Greater Copenhagen & Skåne Committee 1. Styrelsen antar årligen en handlingsplan för arbetet i The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som anger vilka strategiska målsättningar och önskade resultat som ska fullföljas. Handlingsplanen ska säkerställa att arbetet i kommittén är fokuserat på att skapa tillväxt och arbetstillfällen i Skåne,

211 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -7 af 8 Huvudstaden och Själland. Av handlingsplanen ska det framgå vilka grundläggande tjänster organisationen ställer till förfogande för sina medlemmar. 2. Handlingsplan och rapport presenteras för medlemsorganisationerna vid ett årligt toppmöte. Dato: 6. januar Finansiering 1. Medlemmarna finansierar driften av kommittén genom bidrag. Medlemsbidraget betalas i förskott för varje räkenskapsår och förfaller till betalning senast vid januari månads utgång under budgetåret. Betalningsskyldigheten för det enskilda räkenskapsåret består trots uppsägning under året. 2. Kostnaderna delas lika mellan regioner och kommuner i Skåne på ena sidan och i Huvudstaden och Själland på den andra sidan. Den övriga fördelningen mellan de tre regionala geografiska områdena sker efter avtal mellan de respektive parterna. 3. Till insatsområden och initiativ kan man ansöka om ytterligare stöd eller bidrag från medlemmarna, andra intressenter, fonder, offentliga myndigheter etc. 11 Räkenskap och budget 1. Sekretariatet förbereder tillsammans med koordinationsgruppen den övergripande budgeten samt kontingent (medlemsbidraget) att framläggas för beslut i The Greater Copenhagen & Skåne Committee i maj månad. Budgeten understödjer styrelsens årliga handlingsplan. Den av kommittén godkända budgeten översändes till finansieringspartnerna. 2. Räkenskapsår är kalenderåret. Varje år i maj överlämnas de reviderade räkenskaperna för föregående år till kommittén. Räkenskaperna översänds därefter till finansieringsparterna för godkännande, jfr Driftskostnader etc. 1. The Greater Copenhagen & Skåne Committee finansierar driften av sekretariatet, däribland lokalhyran. Dessutom finansieras de grundläggande tjänsterna, eventuellt med frivilliga bidrag från medlemsorganisationer och andra organisationer och forum exempelvis tillväxtforum och Interreg samtidigt som styrelsen kan välja att använda fria medel till att genomföra de strategiska satsningar som antagits. 2. Kostnader för traktamenten, uppehåll, transport och liknande för medlemmar i kommittén och kommitténs styrelse, styrgrupp, koordinationsgrupp och sekretariat står medlemsorganisationerna själva för. 13 Revision Kommittén utser varje år en extern revisor och suppleant för denne. 14 Stadgeändringar Ändringar av The Greater Copenhagen & Skåne Committees stadgar kräver beslut vid två på varandra följande möten i kommittén med en majoritet på 3/4 av samtliga styrelseledamöter. 15 Upplösning 1. Upplösning av The Greater Copenhagen & Skåne Committee kräver beslut vid två på varandra följande möten i kommittén med en majoritet på 3/4 av samtliga styrelseledamöter. 2. Vid upplösning av The Greater Copenhagen & Skåne Committee fördelas överskottet eller underskottet mellan finansieringsparterna, jfr 12, i förhållande till deras bidrag innevarande år. 16 Utträde En medlem av The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan utträda ur samarbetet med ett halvårs varsel. 17 Nya medlemmar i The Greater Copenhagen & Skåne Committee

212 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 2 - Side -8 af 8 Dato: 6. januar 2016 Antagning av nya medlemmar i The Greater Copenhagen & Skåne Committee kan ske efter godkännande i styrelsen. 18 Ikraftträdande Stadgarna träder i kraft den 1 januari 2016.

213 Punkt nr Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Bilag 3 - Side -1 af 1 Budget 2016 for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Dato: 11. januar 2016 Budget 2016 for The Greater Copenhagen & Skåne Committee Medarbejdere i nyt sekretariat DKK Husleje (Baseret på regnskab fra Øresundskomitéen) DKK Overhead (udgifter til revision, Shared Services Center, IT, kopimaskiner etc.) DKK Udgifter i forbindelse med revitaliseringen Fx til udarbejdelse af materiale for komiteen, lancering og andre udgifter DKK Basistjeneste 1: Redskaber til fælles markedsføring Copenhagen Capacity er i dag operatør på opgaven. Udgifterne skal bl.a. gå til udbredelse af Greater Copenhagen-brandet til Skåne. (Region Hovedstaden finansierer i dag brandarbejdet, investorportal og One Point Entry med i alt DKK 4,35 mio. via resultatkontrakten for Copenhagen Capacity i ) DKK Basistjeneste 2: Tiltrækning af virksomheder og talent Udbredelse af One Point Entry til at dække Skåne DKK Markedsføring og videreudvikling af Investorportalen DKK Udbredelse af Investorportalen til også at dække Skåne DKK Øvrige aktiviteter DKK Basistjeneste 3: Arbejdsmarkedsintegration - herunder arbejdet med grænsehindringer DKK Basistjeneste 4: Nye fælles strategiske indsatser Medfinansiering til nye strategiske indsatser DKK To årlige konferencer DKK Buffer Til uforudsete eller ekstra udgifter DKK I alt DKK Fordeling af budgetudgifterne i Greater Copenhagen & Skåne Committee i 2016 Budgettet på DKK 11 mio. fordeles således: Hovedstadens og Sjællands tilskud: DKK 5 mio. (Hovedstaden: DKK , Sjælland: DKK ) 1 Skånsk tilskud: DKK 5 mio. Nordisk Ministerråd: DKK 1 mio. I ALT: DKK 11 mio. 1 Udregning baseret på befolkningstal

214 Punkt nr Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) vedr. julepynt på regionens hospitaler Bilag 1 - Side -1 af 3

217 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 1 - Side -1 af 5 Bilag K Kvartalsmøde nr december 2015 Behandling af høringssvar i lovforslaget Baggrund Udkastet til anlægslov for letbanen har været i høring fra 23. oktober til 23. november Høringen har givet anledning til en del bemærkninger, heraf flere fra ejerkredsen. Det gælder blandt andet et fælles høringssvar fra 10 kommuner og Region Hovedstaden om betydningen for letbanen af ændringerne af Herlev og Glostrup stationer samt høringssvar fra især Herlev Kommune om hastighedsgrænser. Et antal høringssvar fra ledningsejerne giver anledning til en ændret tilrettelæggelse af anlægsarbejderne. Udover høringssvarene vil resultatet af den eksterne kvalitetssikring af anlægsoverslag, tidsplan m.v. skulle indgå i grundlaget for lovforslagets økonomiske bemærkninger. I det følgende gives en kort redegørelse for disse høringssvar m.v. og deres konsekvenser for lovforslaget og dermed letbaneprojektet. Herlev og Glostrup stationer I det fælles høringssvar fra de 10 af ejerkommunerne og Region Hovedstaden peges der på, at en flytning af Herlev station og en genåbning af regionaltogsperronen på Glostrup station vil have en væsentlig betydning for passagertallet i letbanen. Der er ikke afsat penge til at gennemføre disse to projekter. I 2014 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler. I denne aftale blev der afsat midler til, at BaneDanmark kunne foretage undersøgelser og gennemføre VVM-vurderinger af de to nævnte projekter. Disse VVM undersøgelser forventes at være færdige ultimo Hastighedsgrænser Herlev Kommune har i sit høringssvar fremsat indvendinger imod, at hastighedsgrænserne gennem kommunen bortset fra den tættest bebyggede og mest bymæssige strækning fra Herlev Hovedgade til Hjortespringvej - er fastholdt på det nuværende niveau, 70 km i timen, selv om hastighedsgrænserne i VVM-redegørelsen var forudsat nedsat til 50 km i timen. LS-X-KVT-M Page 1 of 5

218 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 1 - Side -2 af 5 Fastholdelsen af hastighedsgrænserne på hoveddelen af Ring 3 er baseret på et høringssvar til VVM-redegørelsen fra Vejdirektoratet, som lægger afgørende vægt på at sikre bilernes fremkommelighed på Ring 3, blandt andet for at opretholde kapaciteten og mindske overflytningen af biltrafik til Motorringvejen. I overensstemmelse med vejlovens regler har Herlev Kommune hørt Vejdirektoratet, som har accepteret hastighedsnedsættelsen på den centrale strækning men sat sig imod en hastighedsnedsættelse på resten af strækningen gennem Herlev. Herlev Kommune har efterfølgende indbragt Vejdirektoratets afgørelse for transport- og bygningsministeren. Ekstern kvalitetssikring af anlægsoverslag og tidsplan Som grundlag for forslaget til anlægslov er der foretaget en ekstern kvalitetssikring af anlægsoverslag og tidsplan. Kvalitetssikringen er foretaget af rådgivningsfirmaet Emcon. Konklusionen er, at Emcon på baggrund af den eksterne kvalitetssikring ikke er bekendt med vægtige runde til, at der ikke bør træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Hovedstadens Letbane fremlagte beslutningsgrundlag, herunder i forhold til anlægsbudgettet, risikovurderingen og tidsplanen. Endvidere, at det er vurderingen, at de anførte risici, herunder omkostninger til sikkerhedsgodkendelse og projektets omkostninger til ledningsomlægninger kan holdes inden for de afsatte reserver. Denne konklusion påvirkes ikke af det forhold, at Emcon vurderer risikoen for omkostninger til sikkerhedsgodkendelse højere end Hovedstadens Letbane. Den eksterne kvalitetssikring, der vurderede tidsplanen som optimistisk, gav anledning til en ekstraordinær risikovurdering af tidsplanen. De tre største risici for forlængelse af tidsplanen vurderes at være ledningsomlægninger, trafikafvikling i anlægsperioden og sikkerhedsgodkendelsesprocessen. Den løbende risikovurdering har vist, at risikoen for en forlængelse af tidsplanen samlet vurderes at være på ca. 15 måneder. Den ekstraordinære risikovurdering, hvor de væsentligste risici blev underkastet en mere dybtgående vurdering på grundlag af de senest indvundne erfaringer, resulterede i, at den samlede risiko for forlængelse af tidsplanen på grundlag af den eksterne kvalitetssikring vurderes til 9 18 måneder. Det ville i givet fald i sig selv betyde åbning af letbanen mellem Tidsplanen skal dog også ses i lyset af høringssvarene fra ledningsejerne, jf. nedenfor. Ledningsejernes høringssvar Som svar på høringen om lovudkastet har en række ledningsejere fremsat indvendinger imod den forudsatte strategi for omlægning af ledninger i forbindelse med anlægget af letbanen på Ring 3. Den forudsatte strategi LS-X-KVT-M Version: Page 2 of 5

219 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 1 - Side -3 af 5 svarer til den, der har været anvendt ved andre store anlægsprojekter. Strategien, som er forudsat i både Principaftalen og projekteringsloven, indebærer, at ledningerne omlægges, før de egentlige anlægsarbejder igangsættes. Formålet hermed er, at anlægsarbejdet kan gennemføres så effektivt som muligt uden sammenblanding med ledningsomlægningerne. Som bekendt kan letbaneprojektets ejere imidlertid først træffe endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet af de store kontrakter foreligger, hvilket forventes at ske i foråret Derfor indebærer strategien, at ledningsejere, hvis ledninger er placeret efter gæsteprincippet, og som derfor selv skal afholde omkostningerne ved omlægningen, kan komme til at afholde disse omkostninger forgæves, såfremt ejerne måtte beslutte ikke at gennemføre letbanen. Ledningsejernes krav På denne baggrund kræver ledningsejerne - med lidt forskellige formuleringer - at bygherren garanterer at ville refundere ledningsejernes omkostninger, hvis projektet mod forventning måtte blive opgivet. Dette vil indebære, at selskabet - og dermed dets ejere - vil skulle bære risikoen for en omkostning på formentlig omkring 500 mio. kr. - ud over de 475 mio. kr. som er forudsat anvendt til forberedende arbejder, projektering og udbud m.v. - inden den endelige beslutning om projektet træffes. Dette er ikke i overensstemmelse med principaftalen. Ledningsejerne har herudover rejst en række andre indvendinger imod tilrettelæggelsen af ledningsomlægningerne i forhold til anlægsprocessen. Deres indvendinger går blandt andet på, at projektets detaljeringsgrad som følge af den valgte udbudsstrategi ikke er tilstrækkelig, at der vil kunne opnås besparelser ved en koordinering af ledningsomlægningerne og anlægsarbejderne, at der er afsat for kort tid til ledningsomlægningerne og, for nogle ledningsejeres vedkommende, at en integrering af ledningsomlægningerne med anlægsprocessen ville indebære fordele. Indstilling til ændret strategi På baggrund af den øgede risiko, som ledningsejernes reaktion påfører Hovedstadens Letbane og dermed selskabets ejere, har selskabet beskrevet mulige alternative anlægsstrategier, som herefter har været drøftet mellem selskabet og Transport- og Bygningsministeriet. Selskabet har blandt de alternative strategier peget på den strategi, som selskabet vurderer, vil have mindst negativ indflydelse på letbaneprojektets gennemførelse, jf. ovenfor om principaftalens økonomi. Strategien indebærer, at det i lovforslaget foreslås, at igangsætning af ledningsomlægningerne udskydes til foråret 2017, når ejerne på grundlag af resultatet af udbudsprocessen - har truffet endelig beslutning om gennemførelsen af letbaneprojektet. LS-X-KVT-M Version: Page 3 of 5

220 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 1 - Side -4 af 5 Herefter vil ledningsejernes planlægning og projektering kunne koordineres med anlægsentreprenørernes detailprojektering efter kontraktindgåelse, hvorefter ledningsomlægningerne vil kunne igangsættes i februar Ledningsomlægningerne vil fortsat skulle foregå adskilt fra anlægsarbejderne, med mindre ledningsejerne og anlægsentreprenørerne ad frivillighedens vej kan blive enige om en integration af dele af arbejdet. Med denne strategi vil letbaneselskabet og dets ejere kunne undgå en markant øget risiko, inden ejernes beslutning om gennemførelse af letbanen træffes. Samtidig vil ledningsejernes ønsker om at undgå unødvendige ledningsomlægninger samt langt hovedparten af deres øvrige ønsker blive imødekommet. Såfremt ledningsejerne ikke på grundlag af lovforslagets vedtagelse ændrer opfattelse, vil udskydelsen af ledningsomlægningerne imidlertid forsinke letbaneprojektet, således at det må forventes, at åbningen af banen først kan ske i 2023 med risiko for forlængelse til 2024 i stedet for i 2021 med risiko for forlængelse til 2023, når der også tages hensyn til de øvrige risici for forlængelse af tidsplanen, jf. den eksterne kvalitetssikring, herunder som følge af trafikafviklingen i anlægsperioden. Der henvises til omtalen oven for om den ekstraordinære risikovurdering som opfølgning på den eksterne kvalitetssikring af letbaneprojektet. Endvidere vil projektets anlægsøkonomi på grund af det større sammenfald mellem projekteringen og gennemførelsen af ledningsomlægninger og anlægsopgaverne - blive udsat for øgede risici på op til 100 mio.kr. ud over de risici, som i øvrigt findes på projektets nuværende stade. Disse risici er dog væsentligt mindre end risikoen ved at lade ledningsomlægningerne følge den hidtidige strategi. Endvidere vil risiciene blive søgt reduceret under den videre projektering. Den samlede risiko vurderes fortsat at ligge inden for de afsatte reserver. Udvalg om afklaring af omkostningerne til ledningsomlægninger og ledningsejernes muligheder for at få dækket disse omkostninger gennem brugerbetaling Ud over de nævnte indvendinger har ledningsejerne betvivlet letbaneprojektets overslag over omkostninger til ledningsomlægninger, idet de mener, at omkostningerne vil være væsentligt større. Endvidere har nogle af ledningsejerne rejst spørgsmål om, hvorvidt de vil kunne dække deres omkostninger gennem brugerbetaling. Med henblik på at afklare disse spørgsmål påtænker Transport- og Bygningsministeriet at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af ledningsejerne og Hovedstadens Letbane m.fl. Udvalget skal komme med et konsolideret bud på omkostningerne til LS-X-KVT-M Version: Page 4 of 5

221 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 1 - Side -5 af 5 ledningsomlægninger og desuden belyse, hvilke muligheder ledningsejere, der er omfattet af regulering af indtægter m.v., har for at få dækket deres omkostninger gennem brugerbetaling. Udvalget skal komme med sine forslag så betids, at Folketinget vil kunne orienteres om resultatet inden vedtagelsen af anlægslovforslaget, som planlægges fremsat for Folketinget den 13. januar Redegørelse på kvartalsmødet På kvartalsmødet den 10. december vil der i forlængelse af ovenstående blive redegjort for håndteringen i lovforslaget af de modtagne høringssvar og deres konsekvenser for letbaneprojektet, herunder navnlig spørgsmålet om håndtering af ledningsejernes høringssvar. Målet er, at der hurtigt kan opnås enighed om den ændrede strategi, så konsekvenserne for lovforslagets tidsplan begrænses. LS-X-KVT-M Version: Page 5 of 5

222 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 2 - Side -1 af 2 Handlemuligheder Transportministeriet (TRM) har bedt om ejerkredsens bemærkninger til ledningsejernes kommentar. Det er ministeriets opfattelse, at der i anlægslovforslaget, som planlægges fremsat 16. januar 2016, må tages højde for ledningsejernes bemærkninger - enten ved at ledningsomlægninger udføres parallelt med anlægget af banen dvs. efter der er truffet anlægsbeslutning med en deraf følgende forsinkelse af anlægget fra slutdato 2021 til 2023 eller 2014, - eller ved at der gives ledningsejerne garanti for, at udgifterne til ledningsomlægning vil blive refunderet inden for en ramme på 500 mio. kr., hvis banen ikke anlægges. Hvis ministeriets anbefalinger ikke følges, er den tredje mulighed at fastholde pålægget til ledningsejerne om omlægning før anlægsbeslutning men uden at give dem en garanti for refusion af udgifterne. Lovgivning og vedtægt Vejlovens regler om gæsteprincippet for ledningsejere omfatter også letbaneanlægget. Efter vejloven betaler ledningsejeren for omlægning af ledninger, som er nødvendiggjort af arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden (her kommunerne på Ring 3). Vejmyndigheden har pligt til at koordinere planlagte arbejder mhp den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse både for ledningsejer og vejmyndighed. Tvister mellem en kommunal vejmyndighed og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal afgøres af transportministeren. Efter vedtægten for letbaneselskabet HL skal interessenterne godkende væsentlige ændringer enstemmigt. Det fremgår af vedtægten, at såfremt finansieringen af store uforudsete udgifter ikke kan rummes inden for interessentskabets langtidsbudget, må HL over for interessenterne rejse spørgsmålet om, hvorledes interessenterne (ejerne) ønsker ekstraomkostningerne finansieret. Interessenternes beslutning herom kræver enstemmighed. Vurdering Det er sekretariatets vurdering, at der som vejloven er formuleret, næppe er grundlag for at pålægge ledningsejere udgiften til omlægning, før det er besluttet, om banen skal anlægges. Hvis HL fastholder et pålæg om omlægning før anlægsbeslutning uden garanti for refusion, kan det forudses, at ledningsejerne indbringer spørgsmålet for transportministeren. Da ministeren er medejer af HL kan han blive inhabil og må i så fald overlade afgørelsen til en anden minister. Det må anses for sandsynligt, at ledningsejerne vil få medhold i en klage. Ledningsejerne omfatter DONG og Energinet.dk, som ejes af klimaministeriet og 3 ledningsejere i kommunalt regi. Det vides ikke, om der er andre end interessentkommuner blandt de kommunale ledningsejere. Hvis HL imod transportministeriets anbefaling fastholder pålægget til ledningsejerne uden garanti for refusion, kan det forudses at ledningsejerne klager. Da et sådant pålæg hvis ledningsejerne ikke klager eller ikke får medhold i en klage potentielt kan indebære en risiko for at HL må udbetale erstatning med

223 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 2 - Side -2 af 2 op til 500 mio. kr. til ledningsejerne må HL s reserver kunne rumme denne risiko hvilket igen vil sige at en beslutning om pålæg kræver enighed i ejerkredsen. Konklusion Der er herefter efter sekretariatets vurdering alene mulighed for enten at følge TRM s anbefaling eller at sagen udsættes på mulig afklaring med ledningsejerne. Det kan imidlertid indebære, at fremsættelsen af anlægslovforslaget udsættes. Det bemærkes, at da regionsrådet behandlede sag om afgivelse af høringssvar til lovforslaget var problematikken om en potentiel risiko i størrelsesordenen 500 mio. kr. ikke kendt. Såfremt regionen skal tage stilling til et forslag om at fastholde pålægget til ledningsejerne uden garanti for refusion af forgæves afholdte udgifter må det kræve en fornyet behandling i regionsrådet Hfm

224 Punkt nr Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane Bilag 3 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Att. Kontorchef Thomas Jørgensen Telefon Direkte Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Ref.: hhm Dato: 15. december 2015 Vedr. Hovedstadens Letbane I/S Som medejer af Hovedstadens Letbane I/S har Region Hovedstaden på et møde i dag med de kommunale medejere af letbanen drøftet høringssvarene fra ledningsejerne om udkastet til anlægslov for letbane på Ring 3 og de konsekvenser, som en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter vil have for projektets tidsplan. Som regional medejer kan vi høringssvarene taget i betragtning acceptere, at disse konsekvenser indarbejdes i forslaget til anlægslov. Det er herved for Region Hovedstaden en forudsætning, at en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter, som oplyst på mødet i dag, ikke umiddelbart vurderes at indebære væsentlige konsekvenser for projektets anlægsøkonomi, der ligger udover de afsatte reserver, ligesom vi forudsætter, at de afledte konsekvenser for finansieringsplanen, herunder tidsplan for indbetaling af interessenternes bidrag, afklares i det videre forløb. Som medejer af letbaneprojektet vil vi dog foreslå, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, at der i det videre arbejde med letbaneprojektet vil blive arbejdet for at nedbringe forlængelsen af tidsplanen, således at letbanen så vidt muligt kan åbne senest i Kopi af dette brev er sendt til de kommunale medejere af Hovedstadens Letbane I/S. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen

225 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol Bilag 1 - Side -1 af 5 RAMMEAFTALE mellem Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18, 2200 København N CVR-nr.: (herefter betegnet "Metropol") Og Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Cvr-nr.: (herefter betegnet RegionH ) Tilsammen benævnt parterne og hver for sig part 1

226 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol Bilag 1 - Side -2 af 5 1. Formål og indhold Danmark har et højt udviklet sundhedsvæsen og en fremtrædende styrkeposition i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet i det offentlige sundhedsvæsen og i det private erhvervsliv. Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden er sammen med de højere uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv centrale parter i forhold til at fastholde og udbygge den stærke position, som Danmark har på disse områder. Professionshøjskolen Metropol har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse inden for en række sundhedsfaglige faggrupper samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Region Hovedstaden har med sit særlige ansvar for at sikre vækst i hovedstadsregionen og som sygehusejer og dermed hovedaftager af de faggrupper, der uddannes på professionshøjskolen Metropol, en klar interesse i at sikre den bedst mulige kobling mellem Professionshøjskolen og regionens sundhedsvæsen. Region Hovedstaden har herunder en særlig interesse i at sikre og fastholde højtkvalificerede medarbejdere og i at deltage i udvikling af ny viden til gavn for den undersøgelse, behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i det offentlige sundhedsvæsen og for at sikre et stærkt (rekrutterings-) fundament for vækst og udvikling i forhold til de private virksomheder, der er beskæftiget inden for sundhedsområdet. Formålet med rammeaftalen er at: 1. Udvikle et partnerskab med afsæt i områder med faglig og strategisk interesse for begge parter. 2. Bruge hinanden som videnspartnere indenfor uddannelses-, forsknings- og udviklingsområdet og med afsæt heri indgå aftaler om fælles indsatser, som udmøntes i fælles samarbejder og udviklingsinitiativer. 3. Understøtte visioner og målsætninger i Strategi 2020 for Metropol samt Fokus og Forenkling for RegionH. Det betyder, at parterne har en fælles målsætning om at sikre: undervisere med nyeste og bedste forskningsbaseret viden til gavn for kvaliteten i professionsbacheloruddannelserne, integration af praksis i undervisningen, udviklingen af et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet, at have fokus på lighed i sundhed- tryghed og trivsel for alle at være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling 2

227 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol Bilag 1 - Side -3 af 5 Parterne har en fælles ambition om at: fremme klinisk forskning og udvikling inden for de professioner parterne sammen uddanner til og at øge de studerendes fokus på forskningens betydning for klinisk praksis få de bedst uddannede professionsbachelorer som er parate til at indgå i fremtidens sundhedsvæsen, som er under løbende udvikling og omstilling. Herunder i forhold til anvendelse af nye behandlingsformer, ny teknologi og ændringer i relationen mellem borgeren/patienten og sundhedsvæsenet, sikre en kobling mellem Metropol og regionens sundhedsvæsen med henblik på at sikre og fastholde højtkvalificerede medarbejdere og udvikling af ny viden Parterne aftaler en gang årligt en fælles handlingsplan for initiativer, som søges igangsat i det kommende år, herunder med fokus på: fælles projekter etablering af delestillinger aftaler om efter- og videreuddannelsesopgaver involvering af øvrige parter, herunder private virksomheder I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen aftales samtidigt fælles målsætninger og succeskriterier for aktiviteterne i det kommende år. I det omfang hvor disse indsatser omsættes i konkrete aftaler om fælles initiativer, bliver der nedsat udviklings-/arbejdsgrupper og udarbejdet konkrete underaftaler, der specificerer rammerne for de enkelte initiativer. Disse udarbejdes som allonger til denne aftale. 2. Styring og beslutningskompetence Det strategiske samarbejde tilrettelægges af en styregruppe bestående af: Fra Metropol: Dekanen for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Prodekan på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Institutchefen på Institut for Sygepleje Fra Region Hovedstaden: Direktør, Center for Regional Udvikling Direktør, Center for HR Formanden for UCSF Hvis det skønnes relevant, kan nøglepersoner inviteres til at deltage i mødet. Der afholdes mindst tre møder årligt. 3

228 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol Bilag 1 - Side -4 af 5 Faste punkter på dagsordenen 1. Gensidig orientering om nuværende og fremtidige strategiske og politiske indsatsområder 2. Orientering om status på konkrete samarbejder 3. Nye aftaler eller nye samarbejdsmuligheder 4. Eventuelt Mødeindkaldelsen går på skift mellem Metropol og Region Hovedstaden, og begge parter bidrager til punkter på dagsordenen. Der indkaldes punkter til dagsordenen 14 dage før mødet, og endelig dagsorden udkommer 1 uge før mødet. Den mødeindkaldende part udarbejder og udsender referat fra mødet senest 14 dage efter afholdelse. Eventuelle indsigelser hertil skal meddeles skriftlig senest 7 dage efter modtagelse af referatet. Udviklingsgrupper Der kan nedsættes udviklingsgrupper/arbejdsgrupper efter behov til udvikling af initiativer eller praktisk implementering af aftalen. Mulige initiativer er fx. 1. Grunduddannelser fx praktik, klinisk koordinering, simulation, frafald, rekruttering, evaluering og effektmåling og uddannelsestilrettelæggelse med patientrettede kompetencer mv. 2. Efter- og videreuddannelse fx seminarer, fælles indsatser i forhold til opkvalificering både monofagligt og i forholdt til øget tværfaglighed og tværsektorielle tilgang, effektmåling, meritering af uddannelser mv. 3. Forskning- og udviklingsprojekter fx fælles forskningsprojekter, fælles forskeransættelser og delestillinger, fælles fondsansøgninger mv 4. Strategiske samarbejder med andre relevante parter (f.eks. KU SUND, DTU, mv. ) Sammensætningen af en udviklingsgruppe/arbejdsgruppe sker med udgangspunkt i de konkrete projekter/aftaler, men består som hovedregel af medlemmer fra både Metropol og Region Hovestaden. Projektledelsen aftales fra projekt til projekt. Aftaler om samarbejde under denne aftale skal som minimum omfatte følgende: Organisering Varighed Indhold og mål Rettigheder Økonomi Kommunikation Regler for ophør af aftalen 4

229 Punkt nr Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol Bilag 1 - Side -5 af 5 3. Ikrafttræden og ophør Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringerne eller tilføjelsen skal foreligge i form af et skriftligt tillæg, underskrevet af begge parter. Aftalen træder i kraft ved begge parters underskrift og revideres efter tre år. Denne aftale kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel. En eventuel opsigelse skal meddeles skriftligt. På Professionshøjskolen Metropols vegne vegne Dato: På Region Hovedstadens Dato: Stefan Hermann Rektor, Professionshøjskolen Metropol Hovedstaden Hjalte Aaberg Regionsdirektør, Region 5

230 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Regional Udvikling Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: Vedr. indberetning af kapacitet for de gymnasiale uddannelser 2016 i Region Hovedstaden Efter behandling i Region Hovedstadens forretningsudvalg fremsendes optagekapaciteten for 2016 på de gymnasiale uddannelser stx, hf, htx og hhx - i skematisk oversigtsform i Region Hovedstaden. Regionsrådet behandler administrationens indberetning på møde den 2. februar 2016, og administrationen fremsender i umiddelbar forlængelse heraf protokollat til ministeriet. Optagekapaciteten er opgjort i antal klasser à 28,0 elever per tælledagen i september 2016 og det herefter samlede antal pladser. Den almene studentereksamen og højere forberedelseseksamen I indberetningen af optagekapaciteten i de fire forpligtende samarbejder Nordsjælland, Nord, Vest og Centrum indgår også den samlede optagekapacitet for de respektive geografiske områder. I optagekapaciteten indgår hverken asperger-klasserne på Høje Taastrup Gymnasium og hf eller den ene hf-klasse som er genstand for vinteroptag på Københavns Åbne Gymnasium. Gymnasiers IB-kapacitet indgår heller ikke. Det fremgår af indberetningerne om stx kapaciteten At følgende gymnasier i de enkelte forpligtende samarbejder hver indberetter én stxklasse mere i 2016 end i 2015: Nordsjælland: Allerød Gymnasium, Egedal Gymnasium, Espergærde Gymnasium og HF samt Frederiksborg Gymnasium og HF Nord: Borupgaard Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium Vest: Falkonergårdens Gymnasium og HF med både en ordinær og en Team Danmark klasse Centrum: Rysensteen Gymnasium, Skt. Annæ Gymnasium og Ørestad Gymnasium. Det fremgår derudover af indberetningen fra det forpligtende samarbejde i Centrum, at følgende gymnasier vil kunne oprette en ekstra klasse som led i fordelingsproceduren: Frederiksberg Gymnasium, Ge-

231 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -2 af 6 fion Gymnasium, Ørestad Gymnasium samt Tårnby Gymnasium og HF. At følgende gymnasier i de enkelte forpligtende samarbejder hver indberetter én stxklasse mindre i 2016 end i 2015: Nord: København Nord. Vest: CPH West Albertslund Gymnasium Centrum: Tårnby Gymnasium og HF I øvrigt bemærker administrationen, at Københavns Private Gymnasium opskriver optagekapaciteten for 2016 med 1 klasse mere end i N. Zahles Gymnasium opskriver med 2 klasser. Det fremgår af indberetningerne af hf kapaciteten At følgende hf-kursussteder i de enkelte forpligtende samarbejder hver indberetter én stx-klasse mere i 2016 end i 2015: Vest: VUC Hvidovre-Amager. Centrum: VUC Hvidovre-Amager. Det bemærkes, at følgende hf-kursussteder ifølge indberetningen vil kunne oprette hver en klasse ekstra som led i fordelingsproceduren: HF-Efterslægten og KVUC. Højere teknisk eksamen og højere handelseksamen Det fremgår af indberetningerne af htx kapaciteten At følgende htx-uddannelsessteder opretter hver øger klassetallet i 2016 sammenlignet med 2015: CPH West i Albertslund indberetter 2 klasser mere, Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød 1 klasse mere, KTS 1 klasse mere på Sukkertoppen og 2 klasser på Julius Thomsens Plads. At følgende htx-uddannelsessteder hver mindsker klassetallet i 2016 sammenlignet med 2015: Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør 2 klasser mindre og dermed oprettes ingen klasser i Helsingør i 2016, TEC på Frederiksberg 1 klasse mindre. Det fremgår af indberetningerne af hhx-kapaciteten, at Niels Brock øger klassetallet på Julius Thomsens Plads med 7 klasser og mindsker klassetallet på Kultorvet med 3 klasser. Med venlig hilsen Mads Monrad Hansen Enhedschef Side 2

232 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -3 af 6 Indberetning af kapacitet 2016/2017 fra STX toårig HF Offentlige gymnasier og hf-kurser Antal klasser à 28 antal pladser Antal klasser à 28 antal pladser område Nordsjælland - Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Rungsted Gymnasium VUC Nordsj. Helsingør 3 84 VUC Nordsj. Hillerød Offentlige i Nordsjælland i alt område Nord - Aurehøj Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gentofte HF Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium & HF Nærum Gymnasium København Nord Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium VUC Lyngby Øregård Gymnasium Offentlige i Nord i alt område Vest - CPH WEST Albertslund CPH WEST Ishøj Falkonergårdens Gymnasium & HF 8(+4 Team Team 28 Danmark) Danmark Hvidovre Gymnasium & HF Høje-Taastrup Gymnasium & HF Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium HF og VUC Vestegnen VUC Hvidovre-Amager, Hvidovre Side 3

233 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -4 af 6 Antal klasser à 28 antal pladser Antal klasser à 28 antal pladser Offentlige i Vest i alt område Centrum - Christianshavns Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg HF-Kursus Gefion Gymnasium HF-Efterslægten KVUC Københavns åbne Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium VUC Hvidovre-Amager (Amager) Ørestad Gymnasium Offentlige i Centrum i alt Hovedstadsregionen i alt Bornholm _ Campus Bornholm Offentlige gymnasier Region Hovedstaden i alt Kapacitet på private gymnasier Private Nordsjælland Marie Kruse Skole Nordsjællands Grund og Gymnasieskole Private Nordsjælland i alt Private Nord Bagsværd Kostskole og Gymnasium 3 84 Private Nord i alt 3 84 Private Vest Brøndby Gymnasium Høje-Tåstrup Private Gymnasium 2 56 Johanneskolen Private Vest i alt Private Centrum Det Frie Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium 3 84 Niels Steensens Gymnasium N Zahles Gymnasieskole Side 4

234 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -5 af 6 Antal klasser à 28 antal pladser Antal klasser à 28 antal pladser Private Centrum i alt Private Region Hovedstaden i alt Samlet kapacitet for Region Hovedstaden - stx og toårig hf Offentlige gymnasier & HF Område Nordsjælland Område Nord Område Vest Område Centrum Offentlige i Hovedstadsregionen i alt Bornholm Offentlige i Regionen Hovedstaden i alt Private gymnasier & HF Område Nordsjælland Område Nord 3 84 Område Vest Område Centrum Private i Regionen i alt Region Hovedstaden i alt Offentlige og private Side 5

235 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 1 - Side -6 af 6 Indberetning af kapacitet for skoleåret 2016/2017 treårig HHX & HTX HTX HHX Indberetning af kapacitet fra Antal klasser à 28 Antal pladser Antal klasser à 28 Antal pladser Campus Bornholm CPH West - Albertslund CPH West - Ishøj CPH West - Ballerup Erhvervssk. Nordsj, Hillerød Erhvervssk. Nordsj, Helsingør 3 84 Hotel- og Restaurantskolen 3 84 KNORD Lyngby KNORD Frederikssund 3 84 KNORD Hillerød KTS - Sukkertoppen KTS - Julius Thoms. Plads 2 56 KTS - Vibehus Niels Brock på Julius Thomsens Plads heraf Handelsgymnasium 10 klasser Innovationsgymnasium 10 klasser Niels Brock - Internationale gymnasium på Kultorvet TEC Frederiksberg TEC Lyngby TEC Ballerup HTX og HHX kapacitet i alt Side 6

236 Punkt nr Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser Bilag 2 - Side -1 af 1

237 Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -1 af 20 CENTRAL UDMELDING VEDR. VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET HJERNESKADE AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN OKTOBER 2015 KKR HOVEDSTADEN

238 Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -2 af 20 INDHOLD Resumé Indledning Målgruppen Registrering af målgruppen Højt specialiserede indsatser og tilbud Døgn- og botilbud Ambulante tilbud Matrikelløse tilbud Samarbejdsaftaler Udfordringer Tilrettelæggelse og koordination Metode Målgruppen Højt specialiserede tilbud KKR HOVEDSTADEN

239 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -3 af 20 RESUMÉ Dette resumé opsummerer konklusionerne fra hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade fra november På baggrund af kommunernes indberetninger skønnes det, at der i hovedstadsregionen i 2014 var ca. 300 personer omfattet af målgruppen voksne på 18 år og opefter med kompleks erhvervet hjerneskade. Kommunerne i hovedstadsregionen anvender henholdsvis seks døgn- og botilbud og seks ambulante tilbud, som vurderes i højeste grad at leve op til den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet, til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Tilbuddene er primært beliggende i hovedstadsregionen, mens fire af tilbuddene er beliggende i andre regioner. Udover at anvende ovenstående tilbud tilrettelægger størstedelen af kommunerne indsatser for målgruppen i form af helhedsindsatser sammensat af delindsatser fra et eller flere højt specialiserede tilbud, som supplerer kommunens øvrige indsatser i en multidisciplinær tilgang (matrikelløse tilbud). Denne sammensætning af tilbudsviften bidrager til at sikre højt specialiserede indsatser, som både tager højde for borgernes individuelle behov og ønsker i forhold til nærhed og mindre transporttid og samtidig sikrer en fastholdelse af de nødvendige højt specialiserede kompetencer og den højt specialiseret viden i hovedstadsregionen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har løbende fokus på at sikre økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgruppen. Dette foregår igennem det eksisterende rammeaftalesamarbejde, der årligt afdækker behovet for indsatser og tilbud, ligesom der gennem samarbejde mellem kommuner i regionen og mellem kommuner og tilbud sikres en løbende tilpasning af de konkrete indsatser og tilbud i forhold til behov og efterspørgsel. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringen fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgruppen i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt området i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nogle af områderne vurderes i hovedstadsregionen primært at kunne imødekommes via koordination og tiltag fra centralt hold, mens andre af udfordringerne i højere grad skal imødekommes lokalt og i et samarbejde mellem kommuner, region og tilbud om nedenstående: 3

240 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -4 af 20 1) At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse. 2) At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud samt er der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra central hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven. 4

241 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -5 af INDLEDNING Socialstyrelsen har udarbejdet en central udmelding, der vedrører det mest specialiserede socialområde for målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i alderen 18 år og opefter. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen på tværs af kommuner og regioner. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere på den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade senest den 1. marts 1. Som led i kommunernes afrapportering på den centrale udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset målgruppens behov. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt Socialstyrelsen karakterisering af højt specialiserede indsatser og tilbud. Den centrale udmelding er inddelt i følgende fire temaer: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade 4. Kommunernes tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Nærværende afrapportering fra hovedstadsregionen er bygget op omkring disse fire temaer. Afrapporteringen bygger på indberetningerne fra hovedstadsregionens 29 kommuner samt drøftelser i en særligt nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommuner og Region Hovedstaden. Kontakt vedrørende afrapporteringen bedes rettes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, KKR Hovedstaden ved specialkonsulent Søren Kvistgaard ( sora04@frederiksberg.dk / tlf ). 1 Som en overgangsordning har kommunerne fået en udvidet periode til behandlingen af de første to centrale udmeldinger. Fremadrettet skal afrapporteringen på centrale udmeldinger foreligge i forbindelse med fastlæggelsen af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen, dvs. 15. oktober. 5

242 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -6 af MÅLGRUPPEN Den centrale udmelding omfatter voksne i alderen 18 år og opefter med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud på det specialiserede socialområde med henblik på at forbedre deres funktionsevne og livskvalitet. Betegnelsen kompleks erhvervet hjerneskade defineres af Socialstyrelsen ud fra, at hjerneskaden er forbundet med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder. På baggrund af den centrale udmeldings definition af målgruppen har kommunerne i hovedstadsregionen opgjort, hvor mange voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, de har været handlekommune for i løbet af Opgørelsen er afgrænset til borgere i forløbsprogrammets fase III 2 og omfatter både igangværende og nytilkomne sager i Kommunerne har vurderet, at der i 2014 samlet set var ca. 300 voksne i hovedstadsregionen, der er omfattet af målgruppen. 3 Målgruppen vurderes således er være større, end det umiddelbart kan udledes af afgrænsningen af målgruppen i den centrale udmelding. Dette skyldes primært, at definitionen af målgruppen i den centrale udmelding giver rum for fortolkning. Dette betyder blandt andet, at gruppen af borgere med behov for genoptræningsplan på avanceret niveau, som kan have brug for en højt specialiseret indsats på socialområdet, i hovedstadsregionen vurderes at være større end i den centrale udmelding. Vurderinger af årsagen til differencen er nærmere beskrevet i afsnit 6. Metode REGISTRERING AF MÅLGRUPPEN Kommunerne i hovedstadsregionen har gennemgående fokus på behovet for systematisk dokumentation i forhold til at sikre sammenhængende og virkningsfulde rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Tre fjerdedele af kommunerne i hovedstadsregionen har således angivet, at de foretager systematisk registrering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade på det specialiserede socialområde. For de fleste kommuners vedkommende foretages registreringerne i regi af kommunernes hjerneskadekoordinerende funktion. Det vil sige enten af kommunernes hjerneskadekoordinator, eller i forbindelse med behandling af sagerne i kommunernes hjerneskadeteams og/eller -samråd. Da registreringerne hovedsageligt foregår i regi af de hjerneskadekoordinerende funktioner, omfatter registreringerne typisk borgere i den erhvervsaktive alder. 2 Rehabiliteringsforløb på hjerneskadeområdet inddeles, ifølge Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (2011), i fire faser, hvor fase I er den akutte fase, fase II er rehabilitering under indlæggelse, fase III er rehabilitering efter udskrivelse og fase IV er den stabile vedligeholdende fase. 3 Tallet er baseret på indberetninger fra 26 kommuner i hovedstadsregionen. Tre kommuner har ikke opgjort antallet af borgere inden for målgruppen, da de ud fra deres registreringer af borgerne ikke kan differentiere borgere i forhold til kompleksiteten, se også afsnit 6. Metode. 6

243 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -7 af 20 Kommunerne registrerer typisk som minimum personoplysninger og oplysninger om skadestidspunkt for borgerne. Enkelte kommuner registrerer derudover diagnose, bevilligede indsatser, forsørgelsesgrundlag, tilknytning til arbejdsmarkedet før og efter skaden og/eller tilknytning til og ressourceanvendelse i forskellige forvaltningsdele. Enkelte kommune angiver, at de registrerer i DHUV-system med diagnose og funktionsevneniveau. Få andre kommuner har i samarbejde etableret en fælles database til registrering af rehabiliteringsforløbene for borgere med erhvervet hjerneskade i den erhvervsaktive alder. De kommuner, som ikke foretager systematisk registrering af antallet af borgere med erhvervet hjerneskade, angiver som begrundelse, at kommunens størrelse, og dermed hyppigheden af hjerneskadesager, er så lille, at det ikke har været vurderet nødvendigt at foretage systematisk registrering. Disse kommuner foretager dog skriftlig dokumentation af borgerne i forhold til at sikre varetagelsen af de individuelle sager. En vigtig forudsætning for at kunne foretage systematisk registrering, som er sammenlignelig på tværs af kommuner og regioner, er, at der eksisterer fælles definitioner og sprog at foretage registreringerne ud fra. Dette forefindes ikke i dag, og der efterspørges derfor, at der fra centralt hold er fokus på at udvikle fælles definitioner og sprog omkring målgruppen. 3. HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Kommunerne i hovedstadsregionen har indberettet, hvilke tilbud, de har anvendt i 2014 og 2015 til højt specialiseret indsatser på det sociale område til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i forløbsprogrammets fase III. Kommunerne har desuden haft mulighed for at indberette, hvilke højt specialiserede indsatser de typisk anvender i de pågældende tilbud. Dette giver indsigt i, hvilke indsatser kommunerne primært anvender tilbuddene til. Det skal dog understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste over tilbuddenes indsatser, ligesom besvarelserne er et udtryk for kommunernes egne vurderinger af tilbuddene og deres indsatser. Kommunerne har indberettet flere tilbud, end der fremgår af nærværende afrapportering. En række tilbud er blevet udeladt af afrapporteringen efter en vurdering foretaget af en faglig referencegruppe, enten fordi tilbuddene kun anvendes af en enkelt kommune eller er vurderet til ikke i tilstrækkeligt omfang at leve op til den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. Det primære fokus i nærværende afrapportering er lagt på højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det sociale område. De tilbud, der er oplistet i nærværende afrapportering, er således de tilbud, som den faglige referencegruppe vurderer i højeste grad lever op til den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet, og som anvendes af minimum to kommuner. Se afsnit 6. Metode for en nærmere beskrivelse af definitionen af de højt specialiserede indsatser og tilbud. 7

244 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -8 af DØGN- OG BOTILBUD I tabel 1 ses en oversigt over seks døgn- og botilbud, som kommunerne i hovedstadsregionen anvendte i 2014 og 2015 til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i fase III i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, og som vurderes i højeste grad at leve op til definitionerne af højt specialiserede indsatser og tilbud i den centrale udmelding. Oversigten indeholder tilbud beliggende både inden og uden for regionen. De to døgnrehabiliteringstilbud samt det midlertidige botilbud Kildebo ligger uden for hovedstadsregionen i henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland. De længerevarende og midlertidige botilbud anvendes også i forløbsprogrammets fase IV. Vejlefjord Rehabilitering kan udover fra kommunerne også få henvist borgere fra hospital og praktiserende læge via fritvalgsrammen 4. En væsentlig andel af aktiviteten på dette tilbud skal altså tilskrives henvisning fra anden instans end kommunerne. Tabel 1: Oversigt over døgn- og botilbud, der anvendes af hovedstadsregionens kommuner, og som vurderes i højeste grad at leve op til definitionerne i den centrale udmelding (i vilkårlig rækkefølge) Tilbud Driftsherre (beliggenhed) Type Taxhuset Høje-Taastrup Kommune Længerevarende botilbud Rødbo Ballerup Kommune Længevarende botilbud Kildebo Faxe Kommune (Region Midlertidigt botilbud Sjælland) Lions Kollegiet Selvejende, driftsoverenskomst med Københavns Kommune Længevarende og midlertidigt botilbud Center for Neurorehabilitering Selvejende (Dianalund, Region Døgnrehabilitering - Kurhus Sjælland) Vejlefjord Rehabilitering Selvejende (Vejle, Region Syddanmark) Døgnrehabilitering Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, Fælleskommunalt sekretariat, På baggrund af kommunernes indberetninger kan det udledes kommunerne typisk anvender botilbuddene til socialpædagogiske indsatser og specialiseret pleje. Af særlige indsatser fremhæves desuden neuropsykologisk og logopædisk indsats. For døgnrehabiliteringstilbuddene fremhæves den samlede rehabiliteringsindsats, herunder genoptræning efter Sundhedsloven og særlige kompetencer som neuropsykolog og logopæd. For Center for Neurorehabilitering - Kurhus fremhæves desuden højt specialiserede sociale indsatser. Botilbuddene leverer også døgnrehabilitering, hvad angår indsatser efter Serviceloven, men ikke i forhold til indsatser på sundhedsområdet. 4 Den specialiserede genoptræning ved Vejlefjord Rehabiliteringscenter har siden 1993 været delvist finansieret af fritvalgsrammen. Rammen er en Finanslovbevilling til specialiserede hospitaler, godkendt i henhold til Sundhedsloven. 8

245 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -9 af AMBULANTE TILBUD I tabel 2 ses en oversigt over seks ambulante tilbud, som kommunerne i hovedstadsregionen anvendte i 2014 og 2015 til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i fase III i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, og som vurderes i højeste grad at leve op til definitionerne af højt specialiserede indsatser og tilbud i den centrale udmelding. Fem af de seks ambulante tilbud er beliggende i hovedstadsregionen, mens et af tilbuddene er beliggende i Roskilde, Region Sjælland. Tilsvarende Vejlefjord Rehabilitering kan Center for Hjerneskade få henvist borgere fra hospital og praktiserende læge via fritvalgsrammen. 5 En væsentlig andel af aktiviteten på Center for Hjerneskade skal altså tilskrives henvisning fra anden instans end kommunerne. Bornholms Regionskommune har også et kommunikationscenter, som vurderes at kunne levere ydelser på højt specialiseret niveau, herunder i forhold til beskæftigelsesrettede indsatser, audiologopæd og neuropsykolog. Grundet centrets geografiske beliggenhed anvendes det kun af Bornholms Regionskommune og er derfor ikke medtaget i oversigten. Tabel 2: Oversigt over ambulante tilbud, der anvendes af hovedstadsregionens kommuner, og som vurderes i højeste grad at leve op til definitionerne i den centrale udmelding (i vilkårlig rækkefølge) Tilbud Driftsherre (beliggenhed) Center for Hjerneskade Selvejende (København) Kommunikationscentret Region Hovedstaden Region Hovedstaden (Hellerup og Ballerup) Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommune Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) Københavns Kommune Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS) Københavns Kommune (Hellerup) BOMI Selvejende (Roskilde, Region Sjælland) Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, Fælleskommunalt sekretariat, På baggrund af kommunernes indberetninger kan det udledes, at Center for Hjerneskade og BOMI anvendes til beskæftigelsesrettede indsatser i form af eksempelvis arbejdsevneafklaring, arbejdsprøvning- og støtte, samt rehabilitering i form af indsatser rettet mod fysiske og kognitive dysfunktioner. For Center for Hjerneskade fremhæves desuden indsatser mod sproglige dysfunktioner, mens der for BOMI fremhæves indsatser for synsmæssige problemstillinger. Af særlige indsatser fremhæves for begge tilbud især neuropsykologisk og logopædisk indsats. For de tre kommunikationscentre (Region Hovedstaden, Hillerød og CSV) fremhæves især indsatser målrettet kognitive problemstillinger samt kommunikations- og syns- og hørevanskeligheder. Desuden fremhæves indsatser, der afklarer borgerens behov for kommunikationshjælpemidler. Af særlige kompetencer fremhæves for alle tre tilbud logopæd, mens der for Hillerød og Region Hovedstadens kommunikationscentre desuden fremhæves neuropsykolog. IBOS fremhæves i forhold til synsvanskeligheder og specialundervisning. 5 Den specialiserede genoptræning ved Center for Hjerneskade har siden 1993 været delvist finansieret af fritvalgsrammen. Rammen er en Finanslovbevilling til specialiserede hospitaler, godkendt i henhold til Sundhedsloven. 9

246 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -10 af MATRIKELLØSE TILBUD Ifølge den centrale udmelding kan et højt specialiseret tilbud på det sociale område enten bestå af indsatser på et matrikelbundet tilbud eller bestå af matrikelløse indsatser. Den forståelse af et matrikelløst tilbud, som ligger til grund for nærværende afrapportering er, at et matrikelløst tilbud omfatter en helhedsindsats sammensat af delindsatser fra et eller flere højt specialiserede tilbud, som supplerer kommunens øvrige indsatser i en multidisciplinær tilgang. Knap fire femtedele af kommunerne i hovedstadsregionen har indberettet, at de anvender matrikelløse tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Kommunernes anvendelse af de matrikelløse tilbud varierer fra borger til borger og sammensættes individuelt afhængig af borgernes aktuelle behov og funktionsevnenedsættelse. Indsatserne leveres typisk enten i borgerens eget hjem, på kommunernes genoptrænings- og rehabiliteringscentre og/eller på eksterne tilbud, der leverer højt specialiserede indsatser. På denne måde kan kommunerne trække på egne tilbud i forhold til indsatser på specialiseret niveau og supplere med målrettede højt specialiserede indsatser fra øvrige tilbud. Kommunernes anvendelse af matrikelløse tilbud giver en god mulighed for at skræddersy målrettede indsatsforløb, hvor de relevante faglige kompetencer samles i en multidisciplinær tilgang for at kunne tilbyde indsatser med udgangspunkt i borgerens nærmiljø, ofte i borgerens eget hjem, med en øget virkning som udbytte. Desuden opleves matrikelløse tilbud særligt hensigtsmæssige til borgere, der har behov for en kombination af indsatser på specialiseret og højt specialiseret niveau. Derudover har kommunerne positive erfaringer med at anvende de matrikelløse tilbud som en måde at få iværksat rettidige og målrettede indsatser i tilfælde, hvor der er ventetid til eksterne tilbud, samt i tilfælde hvor borgeren efter endt forløb på et eksternt tilbud fortsat har behov for højt specialiserede indsatser i fase III. De kommuner, som anvender matrikelløse tilbud, anvender primært de ambulante tilbud oplistet i tabel 2 til levering af indsatser på højt specialiseret niveau. Typisk leverer disse ambulante tilbud indsatser ved neuropsykolog og logopæd samt beskæftigelsesrettede indsatser såsom arbejdsafklaring og arbejdsfastholdelse. Leveringen af disse indsatser kan enten foregå i borgernes eget hjem eller på kommunale tilbud eller centre som udgående funktioner fra tilbuddene, eller på de ambulante tilbud selv. Udover de oplistede ambulante tilbud anvender kommunerne også tilbud, som vurderes at kunne tilbyde specifikke indsatser på højt specialiseret niveau, men som ikke vurderes i tilstrækkelig grad at leve op til Socialstyrelsens definitioner for højt specialiserede tilbud. De specifikke indsatser kan eksempelvis være neuropsykologiske og logopædiske indsatser. Omkring halvdelen af de kommuner, som anvender matrikelløse tilbud, angiver, at de selv leverer en række indsatser til målgruppen på højt specialiseret niveau. Disse kommuner leverer eksempelvis beskæftigelsesindsatser, logopæd, neuropsykolog og/eller socialpædagogisk bistand på højt specialiseret niveau. 10

247 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -11 af 20 En række kommuner har indgået bilaterale aftaler om samarbejde med ambulante tilbud omkring levering af indsatser til matrikelløse tilbud for på denne måde at sikre en stabil levering af indsatser og sikre en hurtig igangsætning af indsatserne (læs mere herom i afsnit 3.4. om samarbejdsaftaler). Nogle kommuner stiller også lokaler til rådighed for de ambulante tilbud på eksempelvis kommunernes genoptræningscentre, hvilket sikrer tilstedeværelse af de højt specialiserede kompetencer tæt på borgeren og tæt på det faglige miljø og relevante fysiske rammer i kommunerne. Typisk for matrikelløse tilbud er, at de koordineres på tværs af kommunens forvaltningsområder, der leverer indsatser i rehabiliteringsforløbet, herunder sundhed, social, beskæftigelse og undervisning, og at det sker med borgeren i centrum og ud fra en neurofaglig tilgang. En vigtigt forudsætning for, at kommunerne kan koordinere rettidige, tværfaglige tilbud er etablering af hjerneskadekoordineringsfunktioner i form af hjerneskadekoordinator, hjerneskadeteam og/eller hjerneskadesamråd. Langt størstedelen af kommunerne i hovedstadsregionen har valgt at fastholde de hjerneskadekoordinerende funktioner, som blev etableret i forbindelse med puljemidlerne til hjerneskadeområdet i perioden SAMARBEJDSAFTALER Formaliserede samarbejdsaftaler forstås i hovedstadsregionens afrapportering som generelle aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere. De generelle aftaler kan eksempelvis være abonnementsaftaler eller samarbejder, hvor kommunerne forpligter sig på at anvende bestemte tilbud. Det generelle billede blandt kommunerne i hovedstadsregionen er, at der gennemgående ikke er indgået formaliserede generelle samarbejdsaftaler af den karakter, der forpligter kommunerne i at anvende et bestemt tilbud. Derimod har mange kommuner i hovedstadsregionen indgået aftaler om samarbejde omkring målgruppen både kommuner imellem, imellem kommuner og region samt imellem kommuner og tilbud. Samarbejde mellem kommuner og kommuner og region Mellem alle 29 kommuner og Region Hovedstaden er der via KKR Hovedstadens rammeaftale indgået aftale om samarbejde for det specialiserede socialområde, der bidrager til tværgående koordination af området. I regi af rammeaftalen foretages hvert år en afdækning af sammenhængen mellem behov og efterspørgsel på de kommunale og regionale højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen, hvilket også omfatter de højt specialiserede tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Afdækningen danner grundlag for, om der skal foretages konkrete justeringer af antal pladser og tilbud i hovedstadsregionen, ligesom den identificerer særlige fokusområder, hvor der er behov for særlig tværkommunale tiltag eller indsatser. 6 Forespørgsel vedrørende hjerneskadekoordineringsfunktioner, Fælleskommunalt sekretariat,

248 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -12 af 20 Erhvervet hjerneskade har været i fokus i hovedstadsregionens rammeaftalearbejde over en årrække, og vil også være det fremadrettet. I 2012 gennemførtes en dybdegående kortlægning af området for erhvervet hjerneskade. Kortlægningen satte blandt andet fokus på tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade, og hvordan samarbejdet og koordinationen mellem kommuner, hospitaler og de eksterne tilbud kunne bidrage til at sikre sammenhængende forløb til voksne med erhvervet hjerneskade. 7 I Rammeaftale 2016 er området for erhvervet hjerneskade yderligere udpeget som et særligt fokusområde, hvilket er med til at sikre et tværkommunalt fokus på området, både i de enkelte kommuner og de tværgående fora i KKR Hovedstaden. 8 Som led i Rammeaftalen har kommunerne og Region Hovedstaden desuden vedtaget en særlig samarbejdsmodel for de mest specialiserede kommunale og regionale tilbud i hovedstadsregionen. Samarbejdsmodellen skal sikre, at viden og kompetencer i de mest specialiserede tilbud videreføres og fastholdes i regionen, såfremt tilbuddene skulle blive lukningstruet. Som led heri bliver alle tilbud omfattet af hovedstadsregionens udviklingsstrategi løbende fulgt og vurderet af en særligt nedsat task force. 9 Udover rammeaftalesamarbejdet har kommunerne i hovedstadsregionen i begrænset omfang indgået aftaler om samarbejde med andre kommuner i regionen omkring højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Disse aftaler, der er indgået, omhandler blandt andet fælles kompetenceudvikling, pårørendegrupper, deling af særlige kompetencer som eksempelvis logopæd samt systematiseret vidensdeling. De ni kommuner i Midtklyngen 10 har eksempelvis i august 2015 indgået aftale om at etablere et formelt samarbejde på hjerneskadeområdet. Samarbejdet vil have fokus på ensartet systematisk registrering af borgere med erhvervet hjerneskade, fælles kompetenceudvikling samt udvikling af tværsektorielt samarbejde såvel som tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Samarbejde mellem kommuner og tilbud Knap en tredjedel af kommunerne i hovedstadsregionen har indgået aftaler om samarbejde med tilbuddene oplistet i tabel 1 og 2. En række kommuner har eksempelvis indgået aftaler med et kommunikationscenter omkring udredning og forløb. Aftalerne om samarbejde dækker typisk alle kommunikationscentrets ydelser, herunder ydelser målrettet borgere med erhvervet hjerneskade og er med til at sikre smidige sagsgange og rettidige indsatser. En række kommuner har desuden indgået aftaler med andre ambulante tilbud såsom BOMI og Center for Hjerneskade, typisk omkring erhvervsafklaringsforløb og pårørendetilbud. Aftalerne om samarbejde anvendes typisk også i forbindelse med kommunernes etablering af matrikelløse tilbud, hvor der indgås aftaler om tilbuddenes levering af højt specialiserede indsatser. 7 KKR Hovedstadens kortlægning af barrierer og muligheder på senhjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden, Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale 2016, KKR Hovedstaden. 9 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale 2016, KKR Hovedstaden. 10 Midtklyngen omfatter kommunerne beliggende i Region Hovedstadens planområde midt på hospitalsområdet: Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner. 12

249 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -13 af 20 En række kommuner, der aktuelt ikke har indgået aftaler om samarbejde, er i færd med at undersøge mulighederne for at indgå samarbejde med andre kommuner og/eller tilbud. Det vurderes, at det er afgørende for at sikre helhedsorienterede og fokuserede rehabiliteringsforløb for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, at tilbud og kommuner indgår i løbende og systematisk dialog omkring sammensætning af indsatserne eksempelvis i form af samarbejdsaftaler. 4. UDFORDRINGER Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Kommunerne og Region Hovedstaden fremhæver imidlertid en række områder, der i forskellig grad udfordrer sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af højt specialiserede indsatser herunder i det konkrete match mellem borgere og tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i hovedstadsregionen. Dog skal det bemærkes, at disse områder ikke på nuværende tidspunkt opleves at stille området i akutte problemstillinger, men at de i forskellig grad giver anledning til handling. Områderne er samlet under overskrifterne: 1) sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud samt 2) rammerne på området. Følgende vurderes at udfordre sammenhængen mellem efterspørgsel og udbud af ydelser: Kommunerne oplever, at nogle af de ambulante tilbud udbyder prædefinerede forløbspakker, som ikke nødvendigvis imødekommer behovene hos de enkelte borgere. Dette er for eksempel tilfældet, hvor en borger kun har brug for delydelser i den samlede rehabiliteringsindsats på højt specialiseret niveau, og hvor de øvrige ydelser kan håndteres i kommunens eget regi. Af hensyn til borgerne er det i denne sammenhæng også vigtigt, at de ambulante tilbud kan levere udgående ydelser tættere på borgerne, så blandt andet transporttiden reduceres. Især for den centrale udmeldings målgruppe er lang transporttid ikke hensigtsmæssigt, da det kan udtrætte borgeren fysisk og mentalt og dermed påvirke effekten af indsatserne. Kommunerne oplever, at flere af de ambulante tilbud i de senere år er blevet bedre til at gå i dialog med kommunerne og imødekomme de beskrevne behov, men der opleves fortsat et udviklingspotentiale på området. En række af kommunerne i hovedstadsregionen har indberettet, at de oplever ventetid til døgn- og botilbuddene eller de ambulante tilbud, hvilket kan være en udfordring i forhold til at sikre rettidige indsatser for borgerne. Det har ikke været muligt til nærværende afrapportering at afdække de oplevede ventetider nærmere i forhold til det reelle omfang, ventetidernes længde og antallet af borgere på venteliste, ligesom der heller ikke er gjort betragtninger omkring, hvad der er en acceptabel ventetid. Over for en lille målgruppe som voksne med kompleks erhvervet hjerneskade må der forventes et vist niveau af ventetid, da et muligt alternativ er at dimensionere med ledig kapacitet i perioder, hvilket vil være meget omkostningstungt. Kommunernes indberetninger af oplevelsen af ventetid skal derfor tages 13

250 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -14 af 20 med forbehold for, hvad en konkret afdækning af ventetider vil vise. I de tilfælde, hvor kommunerne oplever ventetider til tilbuddene, vil kommunerne typisk sammensætte indsatser for de pågældende borgere enten i borgerens eget hjem eller i alternative tilbud, hvor de højt specialiserede indsatser eksempelvis bliver leveret som udgående funktioner fra eksterne tilbud. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og svær udadreagerende adfærd er ikke omfattet af den centrale udmelding. En række kommuner oplever imidlertid, at de længevarende botilbud har svært ved at rumme borgere med svær udadreagerende adfærd eller med sociale dysfunktioner som følge af kompleks erhvervet hjerneskade. I disse tilfælde må kommunerne finde alternative tilbud og supplere med højt specialiserede indsatser på anden vis. Følgende rammer på området vurderes at udfordre kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud: Generelt oplever kommunerne i hovedstadsregionen, at fraværet af nationale kriterier og definitioner for højt specialiserede indsatser og tilbud gør det svært for den enkelte kommune at skabe og opretholde et tilstrækkeligt overblik over, hvilke højt specialiserede indsatser der er tilgængelige på hvilke tilbud, samt hvilke ydelser der tilbydes inden for de forskellige specialiseringsniveauer. Kommunerne har fokus på at give borgerne de tilbud og indsatser, som deres funktionsevneniveauer tilsiger, men ofte kan det svært at finde og skelne mellem de forskellige tilbud. Dette kan være en hindring for en hensigtsmæssig og målrettet udnyttelse af tilbudsviften. Som nævnt i afsnit 2 får to af tilbuddene til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade henvist borgere både fra kommunerne samt fra hospitaler og praktiserende læger via fritvalgsrammen efter Sundhedsloven. I forhold til Center for Hjerneskade oplever kommunerne, at tilbuddets status som leverandør under fritvalgsrammen medfører en række uklare henvisningsveje og prioriteringer. Dette opleves blandt andet at medføre ventetider for kommunalt henviste borgere, hvilket er en udfordring i forhold til at sikre rettidige indsatser til borgerne. 5. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION Det er kommunernes og Region Hovedstadens vurdering, at den nuværende sammensætning af tilbudsviften for tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade kombineret med kommunernes anvendelse af indsatser i nærmiljøet med en multidisciplinær tilgang (matrikelløse tilbud) bidrager til at sikre højt specialiserede indsatser, som både tager højde for borgernes behov og ønsker i forhold til nærhed og mindre transporttid og samtidig sikrer en fastholdelse af de nødvendige højt specialiserede kompetencer og højt specialiseret viden i hovedstadsregionen. Denne sammensætning af tilbudsviften understøttes blandt andet gennem kommunernes hjerneskadekoordinerende funktioner i form af hjerneskadekoordinatorer, hjerneskadeteam 14

251 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -15 af 20 og/eller hjerneskadesamråd, der sikrer den nødvendige koordination af de højt specialiserede indsatser på tværs af kommuner, tilbud og sektorer. De tilbud, som indgår i nærværende afrapportering, og som vurderes i højeste grad at opfylde kriterierne for højt specialiserede tilbud, vurderes i dag at være både fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Således oplever tilbuddene på nuværende tidspunkt ikke akutte problemstillinger i forhold til at kunne levere højt specialiseret indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Gennem hovedstadsregionens rammeaftalesamarbejde sker en løbende monitorering og opfølgning på sammensætningen af tilbudsviften, ligesom der gennem samarbejde mellem kommuner i regionen og mellem kommuner og tilbud sikres en løbende tilpasning af de konkrete indsatser og tilbud i forhold til behov og efterspørgsel. Således opleves ingen af de områder, som er beskrevet i afsnit 4, på nuværende tidspunkt at stille området i umiddelbart akutte problemstillinger, men de lægger i forskellig grad op til handling for at sikre udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nedenfor beskrives de områder, hvor hovedstadsregionen oplever et behov for at rette fokus for at fremtidssikre og forbedre området. Områderne er samlet under overskrifterne: 1) sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud samt 2) rammerne på området. For at sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: At det gode samarbejde mellem alle de 29 kommuner og Region Hovedstaden i regi af hovedstadsregionens Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning fortsat vil have fokus på de mest specialiserede tilbud samt at sikre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud på det specialiserede socialområde. I forbindelse med Rammeaftale 2017 vil der eksempelvis være et særligt fokus på at afdække behovet for pladser til borgere med udadreagerende adfærd. I regi af Rammeaftalen er der desuden et særligt fokus på regionens kommunikationscentre i forhold til at sikre økonomisk og fagligt bæredygtige centre. Driftsherrerne for de tre kommunikationscentre beliggende på Sjælland 11 (Region Hovedstaden, Hillerød og Københavns Kommuner) og KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har i forlængelse heraf besluttet at drøfte en reorganisering af området. Ingen af de tre centre er på nuværende tidspunkt i konkrete vanskeligheder i forhold til belægning eller økonomi, men formålet med reorganiseringen er på sigt at sikre forsyningssikkerheden i hovedstadsregionen samt faglige og økonomisk bæredygtige kommunikationscentre, der kan opretholde og udvikle højt specialiserede kompetencer og indsatser med høj kvalitet i faglige vidensmiljøer. 11 Kommunikationscentret i Bornholms Regionskommune vil i udgangspunktet ikke blive berørt heraf, idet reorganiseringen alene omfatter Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Region Hovedstaden og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune). 15

252 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -16 af 20 Et fortsat fokus på at indgå aftaler om samarbejde kommuner imellem og mellem kommuner og tilbud, der medvirker til at sikre en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af højt specialiserede indsatser og samtidig bidrager til at imødegå ventetider. I forlængelse heraf opfordres tilbuddene til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade til at fortsætte dialogen med kommunerne og den positive udvikling med i højere grad at tilrettelægge indsatserne og tilpasse kapaciteten, så de tilpasses behov hos målgruppen og kommunernes efterspørgsel. For eksempel ved at levere målrettede ydelser lokalt i kommunerne i form af blandt andet udgående funktioner, samt at kunne tilbyde akutte og midlertidige indsatser, når der er behov herfor. Dette gælder både tilbud beliggende i hovedstadsregionen såvel som de tilbud, som kommunerne anvender i andre regioner. For at sikre, at tilbuddene til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade fremadrettet har de nødvendige kompetencer, opfordres driftsherrerne til at have opmærksomhed på at sikre efteruddannelse og kompetenceudvikling til personalet, samt sikre at tilbuddene er opdateret på den nyeste forskning og evidens på området. I forlængelse heraf opfordres tilbuddene desuden til fortsat at arbejde på at være synlige og aktivt informere om deres indsatser og udbrede deres særlige viden og faglighed til kommunerne. For at rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud bør fokus være på følgende områder: Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden opfordrer til, at der på nationalt plan opstilles kriterier for, hvilke kompetencer der skal være til stede på de forskellige specialiseringsniveauer inden for de forskellige faggrupper involveret i hjerneskaderehabilitering. Dette skal medvirke til at sikre kvaliteten af indsatser og tilbud på de forskellige specialiseringsniveauer. I forlængelse heraf opfordres desuden til, at der på nationalt plan foretages en landsdækkende kortlægning af, i hvilken grad tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade lever op til de opstillede kriterier, herunder en afdækning af snitfalder mellem tilbuddene, og hvilke ydelser de leverer på hvilke niveauer. Dette skal bidrage til en mere kvalificeret og målrettet matchning mellem borger og tilbud, og forventes også at kunne bidrage til at nedbringe oplevede ventetider. Endelig opfodres der til, at der på nationalt plan foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som både leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven og andre lovgivninger, blandt andet med henblik på at nedbringe ventetider. 16

253 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -17 af METODE Nærværende afrapportering er baseret på 27 kommunale indberetninger, der omfatter alle hovedstadsregionens 29 kommuner 12, samt drøftelser i en særlig nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommunerne, tilbud og Region Hovedstaden. Deltagerne i den faglige referencegruppe er udvalgt ud fra deres særlige faglige viden og indsigt i området samt et indgående kendskab til indsatser og tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. De kommunale indberetninger består af besvarelser på et spørgeskema med samlet set 10 spørgsmål fordelt på tre spørgsmål med afkrydsningsfelter og 7 spørgsmål med fritekstfelter. Spørgsmålene er inden for følgende temaer: Målgruppen, højt specialiserede indsatser og tilbud, udfordringer på området og tilrettelæggelse. Afrapporteringen er baseret på en svarprocent på spørgeskemaerne på 100, dog med varierende kvalitet i besvarelserne, således at nogle besvarelser er mangelfulde i beskrivelserne af anvendte tilbud, udfordringer mv. Nogle kommuner har givet udtryk for, at de har oplevet det vanskeligt at besvare spørgsmålene. Årsagen hertil skal blandt andet findes i, at i og med volumen af målgruppen er så lille og omfatter flere forvaltningsområder i kommunerne, har det været omfattende at indsamle alle oplysninger. Desuden har flere kommuner haft svært ved applikere den centrale udmeldings definitioner af målgruppen og højt specialiserede indsatser og tilbud på den kommunale praksis. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde har varetaget indsamling og bearbejdelse af data. Sekretariatet har med henblik på kvalificering og kvalitetssikring drøftet og fortolket data med den faglige referencegruppe. De indkomne data er ikke medtaget i afrapporteringen i den rå version, men er anvendt som basis for en fælles afrapportering for hele regionen. Afrapporteringen opsummerer således det generelle billede af området i hovedstadsregionen, og der fremgår ikke data på kommuneniveau. Det skal derfor understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse, hvor det alene er hovedkonklusionerne, der indgår MÅLGRUPPEN En erhvervet hjerneskade er i den centrale udmelding defineret som en akut skade, der kan være forårsaget af apopleksi, blødninger i hjernen udover apopleksi, traume, tumor, infektion, forgiftning, iltmangel, giftstoffer mv. Udover årsagen til skaden, så skal hjerneskaden også være opstået tidligst 28 dage efter fødslen, for at der er tale om en erhvervet hjerneskade og ikke en medfødt hjerneskade. I den centrale udmelding afgrænses målgruppen desuden ud fra to kriterier: 12 Ishøj og Vallensbæk kommuner samt Tårnby og Dragør kommuner har indgået forpligtende samarbejder på det specialiserede socialområde, hvilket betyder, at de har indsendt samlede besvarelser. Således er det samlede antal af indberetninger i nærværende afrapportering

254 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -18 af 20 1) Voksne med erhvervet hjerneskade med behov for genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau i kommunerne (jf. Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje for genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade), samt 2) Voksne med erhvervet hjerneskade med behov for genoptræningsplan til avanceret niveau, men som ved overgang til kommunerne eller senere i forløbet har behov for en højt specialiseret indsats på socialområdet på grund af sværhedsgraden af følgerne, mængden af berørte funktionsområder og/eller følgernes konsekvenser for borgerens samlede livssituation. Målgruppen for den centrale udmelding omfatter både borgere efter kriterium 1 og 2. Sundhedsstyrelsen vurderer omfanget af borgere inden for kriterium 1 til samlet set på landsplan at være borgere årligt, mens Socialstyrelsen i den centrale udmelding vurderer omfanget af borgere inden for kriterium 2 til at være en ikke nærmere defineret mindre gruppe borgere. Sværhedsgraden og omfanget af funktionsevnenedsættelser og/eller sociale problemstillinger indgår i den samlede vurdering af behovet for højt specialiserede indsatser og tilbud. Funktionsevnenedsættelser skal tillige være kombineret med et behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud for at være omfattet af den centrale udmelding. I det spørgeskema, der blev udsendt til kommunerne i hovedstadsregionen er der foretaget en præcisering af den centrale udmeldings definition og afgrænsning af målgruppen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Præciseringen er sket i samråd med den faglige referencegruppe, ligesom tvivlsspørgsmål er afklaret med Socialstyrelsen. Præciseringen har bidraget til at gøre målgruppeafgræsningen mere operationaliserbar for kommunerne, men har dog ikke kunnet bidrage til en fuld afklaring af målgruppen. Til opgørelsen af antallet inden for målgruppen har kommunerne således skulle svare på følgende spørgsmål: Hvor mange voksne med kompleks erhvervet hjerneskade skønnes det, at kommunen har været handlekommune for i løbet af 2014? Spørgsmålet er ledsaget af en bemærkning om, at opgørelsen kun skal omfatte borgere i fase III i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Denne præcisering er valgt, da den centrale udmelding kun omfatter højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb i fase III med henblik på, at borgeren opnår bedst mulige funktionsevner. Fælleskommunalt sekretariat har efterfølgende kvalificeret kommunernes indberetninger gennem en dialog telefonisk og via med kommunerne. Kommunerne har vurderet, at der i 2014 samlet set var 293 voksne i hovedstadsregionen, der er omfattet af målgruppen. Tallet er baseret på 24 ud af de 27 kommunale indberetninger i hovedstadsregionen. Tre kommuner har ikke opgjort antallet af borgere inden for målgruppen, da 18

255 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -19 af 20 de ud fra deres registreringer af borgerne ikke kan differentiere borgere i forhold til kompleksiteten. Hovedstadsregionens befolkning udgjorde i 4. kvartal af 2014 cirka 31 procent af den samlede befolkning i landet i alderen 18 år og opefter. Såfremt det antages, at andelen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i hovedstadsregionen også udgør 31 procent af målgruppen på landsplan, burde antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i hovedstadsregionen udgøre omtrent det halve af det indberettede antal. Der er således en væsentlig difference mellem det indberettede antal, og det estimat som kan udledes af den centrale udmelding. Der er forskellige forklaringer på differencen mellem kommunernes indberetninger og estimaterne i den centrale udmelding. Den primære forklaring vurderes at være, at den centrale udmeldings definition og afgrænsning af målgruppen giver store fortolkningsmuligheder. Det vurderes, at kommunerne har anvendt en fortolkning af kriterium 2 i målgruppeafgræsningen, som medfører, at kommunernes indberetninger både omfatter voksne, som har behov for højt specialiserede ydelser i alle dele af rehabiliteringsindsatsen, såvel som voksne, som kun har behov for højt specialiserede ydelser inden for delelementer af den samlede rehabiliteringsindsats. Kommunerne oplever, at denne gruppe af borgere, der rent sundhedsfagligt kun har behov for genoptræning på avanceret niveau, ofte på grund af sociale, psykologiske eller andre problemstillinger har behov for intensive og målrettede sociale indsatser for at sikre en vellykket rehabilitering. Desuden har det været en udfordring for kommunerne at anvende den centrale udmeldings afgræsning af målgruppen, da den tager udgangspunkt i definitionerne i Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinjer fra januar 2015, mens den centrale udmelding blev udsendt 1. november De faglige visitationsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering er således først blevet implementeret i kommunerne i løbet af 2015, og har ikke været benyttet på kommunernes sager i 2014 i forbindelse med registrering. Kommunerne har derfor bagudrettet måtte foretage et skøn over, hvilke borgere der har kunnet passe ind under målgruppen HØJT SPECIALISEREDE TILBUD Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb i fase III med henblik på, at borgeren opnår bedst mulige funktionsevner, jf. Sundhedsstyrelsens faseinddeling fra Forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade Ifølge den centrale udmelding er højt specialiserede indsatser og tilbud på hjerneskadeområdet kendetegnet ved, at de varetages af eller i samarbejde med andre højt specialiserede vidensmiljøer. De sociale indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb, som også kan bestå af indsatser fra undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. I den centrale udmelding skelnes på socialområdet mellem indsatser på alment, specialiseret og højt specialiseret niveau, hvor sundhedsområdet skelner mellem indsatser på basalt, avanceret og 19

256 Afrapportering på central udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 1 - Side -20 af 20 specialiseret niveau. Socialområdets højt specialiserede niveau kan sidestilles med sundhedsområdets specialiserede niveau, dog med følgende undtagelser: Socialområdet har ikke forskningsforpligtigelse, og derfor kan der ikke stilles krav om, at det højt specialiserede niveau er forskningsdrivende Højt specialiserede vidensmiljøer på socialområdet har ikke som forudsætning, at der er tre ansat i hver relevant faggruppe. Retningsgivende for den centrale udmelding er, at der er tre personer med beslægtet faglighed med henblik på, at de højt specialiserede tilbud har tilstrækkelig robusthed til at varetage opgaverne året rundt. På det sociale område kan et højt specialiseret tilbud enten bestå af indsatser på et matrikelbundet tilbud eller bestå af matrikelløse indsatser. Et matrikelløst tilbud består af et fagligt kompetent team med tilknytning til højt specialiserede tilbud. Kommunerne er blevet bedt om at indberette hvilke højt specialiserede tilbud, de har anvendt i 2014 og 2015 til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i forløbsprogrammets fase III. Til trods for at det specialiserede socialområde er omdrejningspunktet for den centrale udmelding, oplister den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud som beskrevet imidlertid også indsatser og kompetencer på undervisnings- beskæftigelses- og sundhedsområdet med henblik på at sikre en multidisciplinær tilgang til borgerne. Det er således uklart i hvilken grad de øvrige områder også skal være omfattet af et tilbud for, at det kan defineres som højt specialiseret. Desuden har den centrale udmeldings definition af de højt specialiserede indsatser og tilbud skabt usikkerhed om, hvorvidt et tilbud skal efterleve samtlige af de opstillede kriterier vedrørende indsatser, kompetencer, teknologi mv., hovedparten af dem eller blot få af dem. Dette afspejles også i kommunernes indberetninger, hvor der er stor forskel på, hvor mange tilbud samt hvilke typer af tilbud kommunerne har indberettet. Disse forhold betyder, at den centrale udmeldings definition af de højt specialiserede indsatser og tilbud indeholder mulighed for fortolkning. Kommunernes indberetninger er derfor blevet kvalificeret af den faglige referencegruppe, som på baggrund af gruppens kendskab til omfanget og specialiseringsgraden af de enkelte tilbuds indsatser har udvalgt de tilbud, som vurderes i højeste grad at leve op til den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. De medtagne tilbud, der er oplistet i nærværende afrapportering, er således de tilbud, som den faglige referencegruppe vurderer i højeste grad lever op til den centrale udmeldings definition af højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet, og som anvendes af to eller flere kommuner. 20

257 Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -1 af 26 CENTRAL UDMELDING VEDR. BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN OKTOBER 2015 KKR HOVEDSTADEN

258 Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -2 af 26 INDHOLD Resumé Indledning Målgruppen Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Børn og unge med sammensatte vanskeligheder Højt specialiserede indsatser og tilbud Samarbejdsaftaler Udfordringer Tilrettelæggelse og koordination Metode Besvarelser vedrørende målgruppen Besvarelser vedrørende højt specialiserede indsatser og tilbud KKR HOVEDSTADEN

259 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -3 af 26 RESUMÉ Resuméet opsummerer konklusionerne fra hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fra november På baggrund af kommunernes indberetninger vurderes det, at 212 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i alderen 0-17 år 1 er bosat i hovedstadsregionen, hvilket svarer til 0,1 procent af det samlede antal børn og unge i regionen. Flertallet af de 212 børn og unge er i den undervisningspligtige alder, og 60 procent har sammensatte vanskeligheder, dvs. vanskeligheder ud over synsnedsættelsen. Kommunerne i hovedstadsregionen anvender fortrinsvis en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgruppen på tre kommunale tilbud inden for hovedstadsregionen og tre regionale tilbud i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der er forskel på, hvilke tilbud kommunerne anvender til eksempelvis levering af teknologi, materiale m.v. og til at understøtte børnenes/de unges anvendelse af disse teknologier og materialer. Det generelle billede er, at udvikling og levering af teknologi, materialer, udbud af kurser samt vidensmiljøer er forankret på de højt specialiserede tilbud målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, mens selve understøttelsen af anvendelsen af eksempelvis materialer i enten specialtilbud eller almentilbud i mange tilfælde er et samarbejde mellem fagpersonale som pædagoger, lærere, talehørekonsulenter m.v. og synskonsulenter. Dette opleves i hovedstadsregionen som en hensigtsmæssig fordeling til både at sikre den nødvendige nærhed til kommuner og borgere samt den nødvendige viden og udvikling på området. Det generelle billede blandt kommunerne i hovedstadsregionen er, at flere af kommunerne har indgået aftaler om samarbejde omkring målgruppen både kommuner imellem, imellem kommuner og region, samt imellem kommuner og tilbud. Derudover kan der også konstateres samarbejdskonstellationer tilbud imellem. Der opleves gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser samt til børn og unge med sammensatte vanskeligheder og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Der er dog enighed om, at der er en række områder, der i forskellig grad kan forbedres og bidrage til at sikre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgruppen i fremtiden. Disse udfordrende områder stiller ikke på nuværende tidspunkt området i akutte problemstillinger, men i forskellig grad giver de anledning til handling for at sikre forsyningen i fremtiden samt for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nogle af de udfordrende områder vurderes i hovedstadsregionen primært at kunne imødekommes via koordination og tiltag fra centralt hold, mens andre af områderne i højere grad skal imødekommes lokalt og i et samarbejde mellem kommuner, region og tilbud om nedenstående: 1) At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring 1 Jf. Socialstyrelsens definition af målgruppen for den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. 3

260 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -4 af 26 mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almensom specialtilbud, fortsat opretholdes. 2) At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer. 3) At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området. 4

261 Punkt nr Godkendelse Afrapportering af afrapportering på central udmelding på Socialstyrelsens vedr. børn og unge udmeldinger med alvorlig synsnedsættelse om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -5 af INDLEDNING Socialstyrelsen udmeldte 1. november 2014 en central udmelding, der vedrører det mest specialiserede specialundervisningsområde for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde i KKR regi. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere på den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse senest den 1. marts Som led i afrapporteringen ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset målgruppens behov. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad Socialstyrelsen karakteriserer som højt specialiserede indsatser og tilbud, jf. den centrale udmelding. Nærværende er hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens central udmelding vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Afrapporteringen er bygget op omkring de følgende fire temaer, der er angivet i den centrale udmelding: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 4. Kommunernes tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Afrapporteringen bygger på kommunale indberetninger fra alle hovedstadsregionens 29 kommuner samt drøftelser i en særligt nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommunerne, tilbud og Region Hovedstaden. Kontakt vedrørende afrapporteringen bedes rettes til Fælleskommunal sekretariat for det specialiserede socialområde, KKR Hovedstaden ved chefkonsulent Marie Olund ( maol12@frederiksberg.dk/tlf.: ). 2 Som en overgangsordning har kommunerne fået en udvidet periode til behandlingen af de første to centrale udmeldinger. Fremadrettet skal afrapporteringen på centrale udmeldinger foreligge i forbindelse med fastlæggelsen af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen, dvs. 15. oktober. 5

262 Punkt nr Godkendelse Afrapportering af afrapportering på central udmelding på Socialstyrelsens vedr. børn og unge udmeldinger med alvorlig synsnedsættelse om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -6 af MÅLGRUPPEN Den centrale udmelding omfatter målgruppen børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse fra 0 år til og med det 17. år. Som udgangspunkt for afgrænsningen af målgruppen er synsfunktionen hos barnet/den unge det primære kriterium. Heraf skelnes der i målgruppen mellem to delmålgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, hvilket omfatter såvel blindhed som svær synsnedsættelse, dvs. alvorlig synsnedsættelse isoleret. Børn og unge med sammensatte vanskeligheder, det vil sige, der udover en alvorlig synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser såsom motoriske funktionsnedsættelser, psykomotoriske funktionsnedsættelser, mentale funktionsnedsættelser og hørenedsættelse. Derudover omfatter den centrale udmelding børn og unge, der er under udredning, og derfor endnu ikke fremgår med synsstyrke af Synsregistret 3. Børn og unge med døvblindhed er ikke en del af denne centrale udmelding. Afrapporteringen omfatter opgørelser af målgruppen på datoen 1. januar Kommunerne i hovedstadsregionen har samlet set vurderet, at 212 børn og unge bosat i hovedstadsregionen er omfattet af Socialstyrelsens målgruppe for den centrale udmelding. Heraf vurderes den største andel at være omfattet af målgruppekategorien børn og unge med sammensatte vanskeligheder, nemlig 60 procent (127 børn/unge), jf. tabel 1. Tabel 1: Børn og unge omfattet af den centrale udmelding fordelt efter målgruppekategorier i antal. Målgruppekategorier Antal i hovedstadsregionen Børn og unge med sammensatte vanskeligheder 127 Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 49 Under udredning 36 I alt 212 Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Vurderinger i forbindelse med opgørelsen af målgruppen kan læses under afsnit 7. Metode. De 212 børn og unge svarer til 0,1 procent af det samlede antal børn og unge i hovedstadsregionen. Det skal bemærkes, at en relativ stor andel af indmeldingerne fra kommunerne omfattede børn og unge med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien svagsynethed. 4 Disse børn og unge er ikke medtaget i opgørelsen ovenfor, idet denne synshandicapkatagori ikke er omfattet af den centrale udmelding. Dog er kommunernes vurdering gennemgående at disse børn og unge burde indgå i den centrale udmelding, da synsnedsættelsen typisk giver et dårligt funktionelt syn, og derfor også kræver specialiseret vejledning, og dette i særlig grad hvis synsnedsættelsen er i kombination med andre problemstillinger. Således vurderes det, at målgruppen af børn og unge, der har behov for specialiseret 3 Der er pligt til at tilmelde børn og unge under 18 år med stærkt nedsat syn til 6/18 eller derunder til Synsregistret. Synsregistret administreres af Kennedy Centrets Øjenklink, Lov om Social Service 153 a. 4 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). 6

263 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -7 af 26 indsatser målrettet synsnedsættelser i praksis er højere end det opgjorte antal, se desuden afsnit 7. Metode. Nedenfor beskrives karakteristika for de to målgruppekategorier børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og børn og unge med sammensatte vanskeligheder yderligere. 2.1 BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE Kommunerne har vurderet at 49 børn og unge indgår under den centrale udmeldings delmålgruppe alvorlig synsnedsættelse. To femtedele af disse børn og unge er i aldersgruppen 6-15 år, det vil sige i den undervisningspligtige alder, se figur 1. Figur 1: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter aldersintervaller i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Godt halvdelen af de 49 børn og unge, der indgår under delmålgruppen alvorlig synsnedsættelse, har kommunerne indmeldt med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien 5 social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), jf. figur 2. 5 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). Derudover anvendes i afrapporteringen en klassifikation med kombinationen praktisk blindhed/total blindhed. Årsagen hertil er, at det for nogle børn/unge kan være svært med tydelighed at udrede, hvilken kategori, deres synsnedsættelse, svarer til. Det har dog ikke nogen praktisk betydning i forhold til valg af tilbud, hvilken klassifikation barnet/den unge er omfattet af. 7

264 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -8 af 26 Figur 2: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter synshandicapkategori i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Opgørelserne over delmålgruppen er differentieret efter, hvorvidt børnene og de unge modtager almene og/eller segregerede tilbud. For at øge muligheden for sammenligning på tværs af tilbud og kommuner tager differentieringen i hovedstadsregionen afsæt i følgende fire kategorier: Alment tilbud, Alment tilbud med støtte, Specialtilbud, Specialiseret tilbud (jf. metodeafsnittet bagerst) inden for tilbudstyperne pædagogiske, undervisningsmæssige og sociale tilbud. Børn og unge med alvolig synsnedsættelse modtager i overvejende grad pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud i alment regi med eller uden støtte. Derimod modtages sociale tilbud i langt højere grad som specialtilbud eller specialiserede tilbud, jf. figur 3. Figur 3: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse fordelt efter tilbudstyper og segregeringsniveau i procent Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat,

265 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -9 af 26 Forskellen mellem henholdsvis pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud og sociale tilbud er dog ikke bemærkelsesværdigt, i og med kommunerne i de fleste tilfælde betragter iværksættelse af et socialt tilbud som en indsats under det specialiserede socialområde. 2.2 BØRN OG UNGE MED SAMMENSATTE VANSKELIGHEDER Kommunerne har vurderet, at 127 børn og unge indgår under den centrale udmeldings delmålgruppe sammensatte vanskeligheder. Godt to tredjedele af disse børn og unge er i aldersgruppen 6-15 år, det vil sige i den undervisningspligtige alder, se figur 4. Figur 4: Børn og unge med sammensatte vanskeligheder fordelt efter aldersintervaller i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Godt halvdelen af de 127 børn og unge, der indgår under delmålgruppen sammensatte vanskeligheder, har kommunerne indmeldt med en synsstyrke svarende til synshandicapkatagorien 6 social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), jf. figuren nedenfor. 6 I Danmark opereres med følgende fire danske klassifikationer for synshandicap: Svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)), Social blindhed (synsstyrke <6/60 (0,1) og >1/60 (0,02)), Praktisk blindhed (synsstyrke <1/60 (0,02)), og total blindhed (ingen lyssans uden projektion). Derudover anvendes i afrapporteringen en klassifikation med kombinationen praktisk blindhed/total blindhed. Årsagen hertil er, at det for nogle børn/unge kan være svært med tydelighed at udrede, hvilken kategori, deres synsnedsættelse, svarer til. Det har dog ikke nogen praktisk betydning i forhold til valg af tilbud, hvilken klassifikation barnet/den unge er omfattet af. 9

266 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -10 af 26 Figur 5: Børn og unge med sammensatte vanskeligheder fordelt efter synshandicapkategori i procent. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Modsat børn og unge under delmålgruppen alvorlige synsnedsættelse, modtager børn og unge med sammensatte vanskeligheder i langt overvejende grad pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud som specialtilbud eller specialiserede tilbud. Sociale tilbud modtages i lighed med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, hovedsageligt som specialtilbud og specialiserede tilbud, jf. figur 6. Figur 6: Børn og unge med sammensatte vanskeligheder fordelt efter tilbudstyper og segregeringsniveau i procent Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Forskellen mellem segregeringsniveauet i pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud for henholdsvis børn og unge med synsnedsættelse og børn og unge med sammensatte vanskeligheder er, ifølge kommunerne, ikke overraskende. Delmålgruppen sammensatte vanskeligheder har i udgangspunktet mere komplekse og multiple vanskeligheder, der i mange tilfælde betyder, at det dysfunktionelle aspekt bliver meget større, hvorfor barnets/den unges behov for støtte typisk bliver større. 10

267 Punkt nr Godkendelse Afrapportering af afrapportering på central udmelding på Socialstyrelsens vedr. børn og unge udmeldinger med alvorlig synsnedsættelse om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -11 af HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Indledningsvis skal det understreges, at kommunernes indberetninger i forbindelse med nærværende centrale udmelding indeholder flere tilbud end dem, som er medtaget i afrapporteringen. Baggrunden herfor er, at det har været ønsket at præsentere de tilbud på synsområdet, som anvendes generelt. Det vil sige, hvor mere end to kommuner anvender tilbuddet. Indberetningerne fra kommunerne i hovedstadsregionen viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og med sammensatte vanskeligheder. Som det ses af tabel 2 nedenfor, anvender kommunerne i hovedstadsregionen tre kommunale tilbud inden for hovedstadsregionen og tre regionale tilbud i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det skal dog bemærkes, at Kommunikationscentret Bornholm vurderes i samme grad som de tre øvrige kommunikationscentre at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede tilbud til målgruppen. Grundet kommunikationscentreret særlige geografiske placering leverer centeret dog alene ydelser til Bornholms Regionskommune, hvorfor centeret ikke fremgår af oversigten nedenfor. Tabel 2: Oversigt over de højt specialiserede tilbud, der anvendes af kommunerne i hovedstadsregionen Tilbuddets navn Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) 7 Center for Specialundervisning til Voksne (CSV) Kommunikationscentret Hillerød Kommunikationscentret Region Hovedstaden Kennedy Centret, Øjenklinikken Synscenter Refsnæs 8 Driftsherre Københavns Kommune (landsdækkende tilbud) Københavns Kommune Hillerød Kommune Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Sjælland (landsdækkende tilbud) Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, Målgruppekompleksiteten medfører, at Socialstyrelsen har valgt en sondring mellem højt specialiserede indsatser til henholdsvis delmålgruppen børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder. Alle de seks ovenstående tilbud anvender kommunerne til begge delmålgrupper. Som det ses af tabel 3 nedenfor er der derimod forskel på, hvilke tilbud kommunerne anvender til de to delmålgrupper, når der differentieres på indsatstyper. Der er således forskel på, hvilke tilbud kommunerne i hovedstadsregionen anvender til eksempelvis levering af teknologi, materiale m.v. og til at understøtte børnenes/de unges anvendelse af disse teknologier og materialer. Det generelle billede er, at udvikling og levering af teknologi, materialer, udbud af kurser samt vidensmiljøer er forankret på de højt specialiserede tilbud målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, mens selve understøttelsen af anvendelsen af eksempelvis materialer i enten specialtilbud eller almentilbud i mange tilfælde er et samarbejde mellem fagpersonale som pædagoger, lærere, talehørekonsulenter m.v. og synskonsulenter. Den fordeling mellem indsatstyper og delindsatser, som tabel 3 viser, opleves i hovedstadsregionen som en hensigtsmæssig fordeling til både at sikre den nødvendige nærhed til kommuner og borgere samt 7 Tilbuddet er delvis finansieret som KaS-leverandør under VISO. 8 Tilbuddet er delvis finansieret som KaS-leverandør under VISO. 11

268 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -12 af 26 den nødvendige udvikling og viden på området. Nærhedsprincippet i sammenhæng med de specialiserede tilbud opleves således som en god model. Forankring af den synsfaglige viden hos de specialiserede tilbud opleves vigtig for at sikre vejledning lokalt til at understøtte den enkelte kommunes samlede prioritering af den synsfaglige indsats. Desuden opleves det væsentlig til at understøtte, vejlede og give supervision til det kommunale fagpersonale. Eksistensen af de højt specialiserede tilbud gør det således muligt at opretholde den synsfaglige specialistviden, som blandt andet psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talehørepædagoger, der arbejde med målgruppen, trækker på i dag. I tabellen nedenfor er tilbuddene oplistet i vilkårlig rækkefølge. VISO er indskrevet i oversigten, som selvstændig leverandør, i de tilfælde, hvor eksperter på andre områder end synsområdet, eksempelvis på psykiatriområdet, bliver inddraget i indsatsen. Desuden skal det bemærkes, at området, grundet ændringer i lovgivningen, er under omstrukturering, således at VISO har overtaget ansvaret for og den objektive finansiering til materiale og rådgivning. Det er endnu uklart, hvordan de højt specialiserede landsdækkende tilbud Synscenter Refsnæs og IBOS, der på disse områder er KaS-leverandører 9 under VISO, på længere sigt vil blive berørt at disse ændringer. Tabel 3: Oversigt over hvilke tilbud, kommunerne i hovedstadsregionen anvender til relevante indsatstyper målrettet henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder Indsatstyper Delindsats (funktion) Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse IT- /digitalunderstøttelse Sproglig indsats - Leverer bl.a. hjælpemidler i form af teknologi, materialer samt besidder viden. - Understøtter og instruerer i anvendelsen af teknologi, materialer m.v. - Leverer bl.a. teknologi, materialer m.v. - Besidder viden og understøtter anvendelsen af teknologi, materialer, metoder m.v. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS (leverandør for SPS) - Synscenter Refsnæs (inkl. Biblus). - Nota. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Talehørekonsulenter i samarbejde med synskonsulenter. - Fagpersonale i specialdagtilbud-/skoler mv. i samarbejde med talehøre- og/eller synskonsulenter. Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med sammensatte vanskeligheder - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS (leverandør for SPS). - Synscenter Refsnæs (inkl. Biblus). - Nota. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Talehørekonsulenter i samarbejde med synskonsulenter. - Fagpersonale i specialdagtilbud-/skoler mv. i samarbejde med talehøre- og/eller synskonsulenter. 9 Leverandører, der leverer ydelser i forbindelse med koordineringen af specialrådgivningen (KaS) under VISO. 12

269 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -13 af 26 Indsatstyper Delindsats (funktion) Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse ADL, Orientering og Mobilityundervisning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Undervisningsmateriale Specialundervisning +9 timer/uge i almen skole - Leverer hjælpemidler i form af bl.a. teknologi, materialer, samt udbyder kurser og besidder særlig viden. - Understøtter anvendelsen af teknologi, materiale m.v. - Leverer bl.a. teknologi, materialer, samt udbyder kurser og besidder særlig viden. - Understøtter og vejleder om anvendelsen af teknologi, materialer m.v. - Nyudredning og løbende udredning og afprøvning af det funktionelle syn og muligheder for kompenserende indsatser. - Rådgivning til fagpersonale og forældre. - Leverer undervisningsmateriale i forbindelse med undervisningspligten fx forstørrede billeder og tekster på papirformat/skærme, taktilt materiale, lydfiler. - Leverer øvrigt materiale målrettet skoleundervisning. - Understøtter og vejleder om anvendelsen af materialer m.v. - Vurdering af behov for støtte. - Understøtter anvendelsen af tekniske hjælpemidler. - Vejledning til fagpersonale. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS. - Kennedy Centret. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs (inkl Biblus). - Nota. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - Fagpersonale i alment regi i samarbejde med synskonsulent. Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med sammensatte vanskeligheder - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Specialtilbud med særlig viden om målgruppen som Geelsgårdskolen, Kirkebækskolen, Børnehuset Troldemosen. - IBOS. - Kennedy Centret. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Øjenklinikken, Glostrup Hospital. - Region Hovedstadens børne- og unge psykiatri. - VISO. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs (inkl. Biblus). - Nota. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - Fagpersonale i alment regi i samarbejde med synskonsulent. 13

270 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -14 af 26 Indsatstyper Delindsats (funktion) Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Specialundervisning i specialklasser eller specialskoler Punktundervisning Alternativ kommunikation Psykologvurderinger Botilbud Aflastningstilbud - Vejledning til fagpersonale. - Specialskoler/klasser med særlig viden om målgruppen. - Introduktion og opfølgning i anvendelse af punktmaskine. - Udredning af behov for kompenserende tiltag. - Bistand i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse. - Skoleparathedsundersøgelser. - Øvrige psykologiske udredninger hvor synsfaglig viden er nødvendig. - Døgnophold. - Vejledning/rådgivning til fagpersonale. - Aflastningsophold. - Vejledning/rådgivning til fagpersonale. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. [ikke relevant for målgruppe] - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - VISO via leverandører. [vurderes sjældent relevant til denne målgruppe] - IBOS. - Synscenter Refsnæs. [vurderes sjældent relevant til denne målgruppe] - Synscenter Refsnæs. Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med sammensatte vanskeligheder - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - Specialskoler med særlig viden om målgruppe som Kirkebækskolen og Geelsgårdskolen. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - VISO. - Specialskoler med særlig viden om målgruppe som Kirkebækskolen og Geelsgårdskolen. - Øvrige relevante eksperter. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - VISO via leverandører. - Børneklinikken. - IBOS. - Synscenter Refsnæs. - Eksisterende botilbud med bistand fra synskonsulenter fra kommunikationscentrene. - Synscenter Refsnæs. - Eksisterende aflastningstilbud med bistand fra synskonsulenter fra kommunikationscentrene. 14

271 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -15 af 26 Indsatstyper Delindsats (funktion) Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Andet Eksempelvis: - Vejledning og rådgivning i forhold til den unge, uddannelsesstedet og UU. - Tovholder og koordinator i forhold til en helhedsindsats. - Følgeordning. - Overgange. - PPR-psykologer. - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. Tilbud, som kommunerne anvender til børn og unge med sammensatte vanskeligheder - PPR-psykologer. - Særlig specialpædagogisk bistand til almen dagtilbud i småbørnsalderen (førskoleområdet). - Fysio- og ergoterapeuter. - Post-folkeskole, ungdomsuddannelser. - Ledsageordning 15+ (kommune med rådgivning fra synskonsulenter fra kommunikationscentrene). - Synskonsulenter fra kommunikationscentrene. Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, SAMARBEJDSAFTALER Formaliserede samarbejdsaftaler forstås i hovedstadsregionens afrapportering som generelle aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere. De generelle aftaler kan eksempelvis være abonnementsaftaler eller samarbejder, hvor kommunerne forpligter sig på at anvende bestemte tilbud. Det generelle billede blandt kommunerne i hovedstadsregionen er, at der gennemgående ikke er indgået formaliserede generelle samarbejdsaftaler af den karakter, der forpligter kommunerne i at anvende et bestemt tilbud. Derimod har mange kommuner i hovedstadsregionen indgået aftaler om samarbejde omkring målgruppen både kommuner imellem, imellem kommuner og region, samt imellem kommuner og tilbud. Derudover kan der også konstateres samarbejdskonstellationer tilbud imellem. Generelt vurderes det, at det samarbejde, som var etableret mellem kommuner og tilbud før kommunalreformen, er fortsat og udbygget efter reformen. Nedenfor er oplistet eksempler på aftaler om samarbejde, som kommunerne har indgået både i forbindelse med børn og unge med henholdsvis alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder: Aftaler om samarbejde med kommunikationscentre/synskonsulenter, der eksempelvis omfatter følgende typer vejledning og rådgivning: Samarbejde mellem PPR og synskonsulenterne på kommunikationscentrene i forbindelse med årlige opfølgninger og revisitationer efter Folkeskoleloven. 15

272 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -16 af 26 Specifik vejledning med afsæt i de øjenlægefaglige oplysninger, rådgivning om synsnedsættelsen i forhold til uddannelse, erhvervsvalg, bolig, fritidsmuligheder og særlige muligheder som følgeordning, koordination ved overgange til folkeskole og ungdomsuddannelse. Specialrådgivning til kommunale sagsbehandlere og andre professionelle om eksempelvis synsmæssige forhold, det funktionelle syn, konsekvenser af synsnedsættelsen og forslag til kompensationsmuligheder. Udredning af behov, afprøvning og instruktion til hjælpemidler, behov for belysning samt praktisk hjælp. Udredning af behov for specialundervisning i ADL, mobility m.v. Medvirker ved synsprøver, afprøvning og instruktion i brugen af bevilligede optiske og teknologiske hjælpemidler. Rådgivning til familien og personlig vejledning til pågældende med henblik på støtte til at forstå egen situation, på det mere personlige udviklingsmæssige plan. Aftaler om samarbejde med konkrete øjenlægeklinikker/-afdelinger typisk i forhold til øjenlægefaglig udredning. Aftaler om samarbejde med Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS). Aftale om samarbejde mellem alle 29 kommuner og Region Hovedstaden via KKR Hovedstadens rammeaftale for det specialiserede socialområde, der bidrager til tværgående koordination af området. KKR Hovedstaden og hovedstadsregionens rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning er henholdsvis et forum for og redskab til koordination af forsyningen på området. Hovedstadsregionens rammeaftale omfatter en særlig samarbejdsmodel 10, til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som højt specialiserede tilbud. Formålet hermed er at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Som led heri bliver alle tilbud omfattet af hovedstadsregionens udviklingsstrategi løbende fulgt og vurderet af en særligt nedsat task force. I udgangspunktet er specialundervisning til børn og unge ikke omfattet af rammeaftalen, hvorfor det primært er de lands- og landsdelsdækkende tilbud på dette område, der er genstand for koordination i rammeaftaleregi. Aftale om samarbejde mellem blandt andet kommunernes PPR er i de seks netværk, som hovedstadsregionens kommuner samarbejder i. Helsingør, Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Frederikssund Kommuner. Allerød, Egedal og Furesø Kommuner 10 Siden Rammeaftale 2014 har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give disse tilbud en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen kaldes Nødbremsemodellen, og rummer en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger og giver mulighed for at igangværksætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning, jf. Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi og Styringsaftale

273 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -17 af 26 Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Tårnby-Dragør, Bornholm og Ishøj- Vallensbæk Kommuner. Københavns Kommune. Nedenfor er desuden oplistet eksempler på aftaler om samarbejde mellem tilbud målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder: Aftaler om samarbejde mellem kommunikationscentrene inden for regionen, det vil sige Kommunikationscenter Region Hovedstaden, Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Bornholms Regionskommune og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune). Aftaler om samarbejde mellem Synscenter Refsnæs og kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Denne aftale trækker kommunerne i regionen indirekte på via synskonsulenterne. Aftaler om sparring via netværksmøder (typisk landsdækkende) for synskonsulenter med samme speciale, det vil sige 1) småbørn, 2) børn med sammensatte vaskeligheder, 3) skolebørn i almen folkeskole og 4) unge. Aftaler om samarbejdet på lederniveau i DTHS UDFORDRINGER Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser samt til børn og unge med sammensatte vanskeligheder og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Kommunerne og Region Hovedstaden er dog enige om, at der er en række områder, der i forskellig grad kan forbedres. Nogle af disse områder opleves at være relevante for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre og at forbedre kommunernes mulighed for at matche barnet/den unge med de tilbud, der vurderes mest hensigtsmæssige for pågældende. Andre områder opleves relevante for at sikre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgruppen i fremtiden. Dog skal det bemærkes, at disse områder ikke på nuværende tidspunkt opleves at stille området i akutte problemstillinger, men at de i forskellig grad giver anledning til handling. Områderne er samlet under overskrifterne: 1) det synsfaglige miljø, 2) sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud samt 3) rammerne på området. 11 DTHS er en landsdækkende sammenslutning for ledere af tilbud, der arbejder med rehabilitering af borgere med tale- høre- og synsvanskeligheder. 17

274 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -18 af 26 Følgende vurderes at kunne udfordre det synsfaglige miljø i hele landet: Udviklingen af teknologiske synskompenserende programmer går hurtigt. Samtidig er teknologien langt mere visuel end tidligere, hvilket medvirker, at brugerfladerne typisk forekommer mere komplekse for borgere med synshandicap. Det stiller nye og større krav til tilbuddenes viden om og kompetencer til at omsætte den nye teknologi til borgere med alvorlig synsnedsættelse. Det er således nødvendigt for de specialiserede tilbud hver især at afsætte faste ressourcer til at følge med på området og konstant holde sig ajour med nyeste teknologi, nyeste viden om hvordan teknologien bedst muligt omsættes til stærkt svagtsynede, nyeste forskning og metoder på området m.v. samt til at udvikle området. Det vurderes dog langt mere hensigtsmæssigt set ud fra et ressourcemæssigt, økonomisk og effektivitetsmæssigt perspektiv, hvis der afsættes centrale ressourcer til de allermest specialiserede kompenserende teknologier. I forlængelse heraf opleves det som en udfordring, at sikre efter-/videreuddannelsesmuligheder for synskonsulenter på et tilstrækkeligt højt niveau og med tilstrækkelig høj kvalitet. Synskonsulent-faggruppen er ikke baseret på en selvstændig grunduddannelse, men alene på efter-/videreuddannelse af fagpersonale eksempelvis lærere. Således er efter- /videreuddannelsesmulighederne afgørende for at sikre en højt specialiseret indsats for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Følgende vurderes at kunne udfordre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser: Der opleves en uklarhed i arbejdsdeling mellem kommunikationscentrene i hovedstadsregionen og Synscencenter Refnæs. Det kan være svært for den enkelte kommune at skabe og opretholde et tilstrækkeligt overblik over, hvilke højt specialiserede indsatser der er tilgængelige på hvilke tilbud. Dette kan være en hindring for, hvordan og i hvilken grad kommunerne anvender tilbudsviften. På nogle af de højt specialiserede tilbud oplever kommunerne, at tilbuddene udbyder indsatser, som ikke nødvendigvis imødekommer den bevægelse og udvikling, der de seneste år har været i forhold til den kommunale praksis omkring inklusion, mindst indgribende foranstaltninger i nærmiljøet m.v., den teknologiske udvikling på området samt målgruppens udvikling. Af hensyn til borgerne er det i denne sammenhæng vigtigt, at tilbuddene er fleksible, omstillingsparate og imødekommende i forhold til eksempelvis tilpasning af ydelser. Dette for på bedste vis at kunne understøtte den teknologiske udvikling, at kunne tilbyde udgående ydelser tættere på borgerne, og i et vist omfang kunne skalere længde og indhold i indsatser, kurser m.v. Kommunerne oplever, at flere af tilbuddene i de seneste år er blevet rigtig gode til at gå i dialog med kommunerne med henblik på at imødekomme behovene, men der opleves fortsat et udviklingspotentiale på området. Derudover oplever kommunerne i nogle grad uoverensstemmelse mellem udbuddet af øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer og efterspørgslen efter disse til 18

275 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -19 af 26 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Dette opleves blandt andet via øgede ventetider på udredninger og vejledning. Synsområdet er baseret på en tretrinsmodel, hvor en medicinsk og optisk undersøgelse ligger til grund for tilrettelæggelsen af en målrettet pædagogisk indsats. Kommunerne udtrykker bekymring for, hvorvidt denne model i tilstrækkelig grad kan opretholdes i fremtiden, da det efter fusionen mellem Kennedy Centerets Øjenklinik og Glostrup Hospital (Region Hovedstaden) er konstateret, at der er færre øjenlæger til rådighed. Såfremt det nære samarbejde mellem øjenlæge, specialoptiker og synskonsulent ikke kan fastholdes, kan konsekvensen, ifølge kommunerne, blive, at de pædagogiske indsatser ikke i samme grad kan tilrettelægges med afsæt i en faglig specialistviden og således målrettes i overensstemmelse med barnets/den unges mekaniske øjes funktion og den aktuelt bedste og nødvendige optiske korrektion. Endelig oplever flere kommuner det mere vanskeligt end tidligere at få udarbejdet særlige materialer til målgruppen. Herunder opleves blandt andet længere ventetider, mindre fleksibilitet og svingende kvalitet omkring materialeproduktionen. Dette opleves at udfordre muligheden for tilrettelæggelse af den bedste og mest målrettede indsats for nogle af børnene og de unge med alvorlig synsnedsættelse. Følgende rammer på området vurderes at udfordre lige muligheder for borgerne: Kommunerne oplever, at lovgivningen på området i nogen grad begrænser muligheden for at give børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samme muligheder som øvrige børn og unge. Blandt andet opleves det, at lovgivningen ikke umiddelbart rummer mulighed for specialpædagogisk støtte som eksempelvis synskonsulentbistand til de unge, som får deres ungdomsuddannelse i STU-regi (Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Derudover opleves lovgivningen på området at begrænse muligheden for, at børn og unge med alvorlig synsnedsættelse kan modtage målrettede efterskoletilbud. Såfremt forældrene til et barn eller en ung med alvorlig synsnedsættelse ikke selv kan finansiere et specialiseret efterskoleophold til barnet/den unge, er kommunernes eneste lovgivningsmæssige mulighed for at bevillige et ophold, at forældrene indvilliger i en anbringelse udenfor hjemmet. Dette bryder både med udviklingen inden for den kommunale praksis som følge af Anbringelsesreformen og Barnets Reform, hvor kommunerne i udgangspunktet skal iværksætte den mindst indgribende indsats over for et barn/ung og dennes familie, ligesom det for mange forældre opleves som et svært og ofte uacceptabelt stort skridt at skulle indvillige i en anbringelse af sit barn uden for hjemmet. Endelig opleves det som en udfordring i forhold til en optimal udnyttelse af tilbudsviften, at der er manglende klarhed over rammerne omkring, hvilke krav der stilles til højt specialiserede tilbud. Herunder opleves det uklart, hvilken rolle VISO skal have på synsområdet, samt hvad sammenhængen er mellem de ydelser, som VISO kan levere, og de ydelser, som de øvrige specialiserede tilbud udbyder. 19

276 Punkt nr Godkendelse Afrapportering af afrapportering på central udmelding på Socialstyrelsens vedr. børn og unge udmeldinger med alvorlig synsnedsættelse om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -20 af TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION Kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet har gennem de seneste år været præget af de bevægelser og omlægninger, der er et udløb af intentionerne med Kommunalreformen, Barnets Reform, kommunernes overtagelse af ansvaret for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt den teknologiske udvikling. Bevægelserne er gået i retning af et paradigmeskift på området, hvor der gøres op med tidligere tiders kulturer, traditioner og måder at tilrettelægge indsatserne på, og som blandt andet omfatter indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet og forebyggelse. Denne bevægelse har også betydet, at kommunerne i dag selv løser de mere almindelige opgaver, og at det i overvejende grad er de mere komplekse og specialiserede opgaver som tilbuddene løser. Dette har medført, at opgaverne hos de højt specialiserede tilbud gennem årene har ændret karakter og i mange tilfælde er blevet langt mere kompleks. Overordnet er de højt specialiserede tilbud til målgruppen, der er beliggende i hovedstadsregionen, i dag velfungerende tilbud både set fra et fagligt og økonomisk perspektiv. Således oplever tilbuddene på nuværende tidspunkt ikke akutte problemstillinger i forhold til at kunne levere en højt specialiseret indsats. Der bør dog være en fastholdt opmærksomhed på, hvordan der også i fremtiden kan sikres fagligt robuste tilbud til målgruppen I hovedstadsregionen er indsatserne organiseret således, at den synsfaglige specialistviden er forankret hos de højt specialiserede tilbud, og hvor anvendelsen af denne viden typisk finder sted i samarbejde mellem synskonsulenter og medarbejdere i specialtilbud og almentilbud. Denne organisering vurderes at være optimal i forhold til at sikre vidensindsamling og deling på et højt niveau samt at understøtte indsatserne tæt på børnene og de unge. Med den nuværende geografiske fordeling af de højt specialiserede tilbud i regionen opleves det muligt at imødekomme nærhedsprincippet, hvor der blandt synskonsulenterne er et godt samarbejde og lokalkendskab til kommuner, dagtilbud og skoler. Der er således også et behov for et fastholdt fokus på at sikre en organisering af indsatserne i fremtiden, der fortsat kan imødekomme dette. Ingen af de udfordrende områder, der beskrives i afsnit 5, vurderes på nuværende tidspunkt at stille området i umiddelbart akutte problemstillinger, men de lægger i forskellig grad op til handling for at sikre forsyningen i fremtiden samt for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nogle af de udfordrende områder adresseres primært til koordination og tiltag fra centralt hold, mens andre i højere grad skal imødekommes lokalt og i et samarbejde mellem kommuner, region og tilbud. Nedenfor beskrives de områder, hvor hovedstadsregionen oplever et behov for at rette fokus for at fremtidssikre og forbedre området. Områderne er samlet under overskrifterne: 1) det synsfaglige miljø, 2) sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud samt 3) rammerne på området. For at styrke det synsfaglige miljø i hele landet vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: At der fra centralt hold er en øget opmærksomhed på at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området. Der efterspørges en landsdækkende koordination af et synsfagligt vidensmiljø eksempelvis forankret i centralt regi, der sikrer løbende synsfaglig forskning på området samt opdatering og formidling af ny viden, metoder og teknologi på internationalt plan. Et landsdækkende synsfagligt 20

277 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -21 af 26 vidensmiljø vurderes at være den mest hensigtsmæssige og effektive måde at sikre implementeringen af ny viden og således sikre den nødvendige opkvalificering af de højt specialiserede tilbud. Det understreges dog, at det er af væsentlig betydning, at vidensmiljøet har tæt tilknytning til praksis. I forlængelse heraf opfordres der til, at der fortsat foregår sparring mellem tilbuddene af lignede ydelser på tværs af landet eksempelvis via netværksmøder for synskonsulenter med samme speciale og ved landsdækkende samarbejde på lederniveau. Dette med henblik på, at medarbejdere med specialiserede kompetencer kan inspirere, vidensdele og udvikle hinanden på et fortsat højt niveau. Sådanne sparringsfora kunne med fordel kobles til et landsdækkende vidensmiljø. At der fra centralt hold er en øget opmærksomhed på at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse til synskonsulenter på et tilstrækkeligt højt niveau. Samtidig opfordres de højt specialiserede tilbud til fortsat at samarbejde om uddannelse. At der fra centralt hold såvel som hos kommunerne og tilbuddene er en øget opmærksomhed på at sikre, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almensom specialtilbud, således at der mere offensivt sikres et vidensflow ud til kommunerne. Et landsdækkende synsfagligt vidensmiljø kunne eksempelvis bidrage med at målrette vidensdeling, temadage og kurser til kommunale medarbejdere, der har brug for særlig indsigt på området, således at matchning mellem barn/ung og tilbud bliver bedst muligt. Derudover bør både kommuner og tilbud have øget opmærksomhed på, at fagpersonale trækker på den specialiserede viden, således at personalet klædes på til at arbejde kvalificeret med de behov, et barn/en ung med alvorlig synsnedsættelse har, og de redskaber/materialer, som pågældende tildeles. For at sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: At samarbejdet mellem alle de 29 kommuner og Region Hovedstaden i regi af hovedstadsregionens Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning fortsat vil have fokus på de mest specialiserede tilbud samt at sikre økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud på det specialiserede socialområde. At der fortsat vil være fokus på kommunikationsområdet i hovedstadsregionen. Kommunikationsområdet generelt set har haft en særlig opmærksomhed i hovedstadsregionen de seneste år. Driftsherrerne for tre af de kommunikationscentre, der er beliggende i hovedstadsregionen 12 (Region Hovedstaden, Hillerød og Københavns Kommuner) og KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har i den forbindelse besluttet at drøfte en reorganisering af området. Dette med henblik på at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden, herunder at sikre følgende hensyn: 12 Kommunikationscenteret i Bornholms Regionskommune vil i udgangspunktet ikke blive berørt heraf, idet reorganiseringen alene omfatter Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Region Hovedstaden og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune). 21

278 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -22 af 26 - Forsyningssikkerheden i hovedstadsregionen på kommunikationsområdet. - Faglige og økonomisk bæredygtige kommunikationscentre i hovedstadsregionen. - Fagligt robuste kommunikationscentre, der kan opretholde og udvikle højt specialiserede kompetencer og indsatser med høj kvalitet, herunder faglige vidensmiljøer. At der på nationalt plan defineres en klar rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs, herunder hvilke ydelser, kompetencer m.v. disse parter bedst varetager. Dette vurderes at kunne understøtte en bedre tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbudsviften, der kan bidrage til at sikre økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud i fremtiden. At de højt specialiserede tilbud fastholder fokus på at tilpasse tilrettelæggelsen og udbuddet af ydelser til udviklingen inden for den kommunale praksis og inden for målgruppens behov, sideløbende med at fagligheden fastholdes. Tilbuddene bør således være omstillingsparate og fleksible og inden for rammerne af høj faglighed tænke i andre baner for på bedste vis at imødekomme behovene hos den enkelte borger, fagpersonale og den kommunale myndighed. I den forbindelse opfordres de højt specialiserede tilbud til fortsat at have opmærksomhed på at sikre en løbende og systematisk dialog med kommunerne med henblik på tilpasning af tilbudsviften. Særligt efterspørges der øget dialog med Synscenter Refsnæs. Dette skyldes, at Synscenter Refsnæs, som hovedstadsregionen anvender som højt specialiserede tilbud til målgruppen, er beliggende i Region Sjælland, og derfor, som udgangspunkt, ikke er omfattet af koordineringen i KKR Hovedstaden og Hovedstadsregionens Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. At der fra centralt hold er en særlig opmærksomhed på konsekvenserne af de organisatoriske ændringer på området, der blandt andet omfatter Kennedy Centerets øjenklinik. Herunder i hvilken grad disse ændringer har betydningen for sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer inden for børneområdet. Da de hyppigste diagnoser på børneområdet adskiller sig fra voksenområdet, hvor det typisk er aldersrelaterede øjensygdomme, er den særlige viden, der er opsamlet om synsnedsættelser på børneområdet helt væsentlig. For at rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne, vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: At lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, herunder især lovgivningen vedrørende specialpædagogisk støtte til unge på STUuddannelser samt lovgivningen vedrørende bevilling af specialiseret efterskoleophold. At der er øget opmærksomhed fra centralt hold på at skabe rammer for området, der kan bidrage til tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud på området, herunder afklaring af snitflader mellem VISO og de højt specialiserede tilbud. Dette vurderes i højere grad at kunne understøtte en ensartet kvalitet og specialiseringsgrad, ligesom det vurderes at kunne 22

279 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -23 af 26 bidrage til, at de kommunale myndigheder i højere grad kan stille krav til tilbuddene, og kan udnytte tilbudsviften målrettet. 7. METODE Afrapporteringen er baseret på kommunale indberetninger fra alle hovedstadsregionens 29 kommuner samt drøftelser i en særlig nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommunerne, tilbud og Region Hovedstaden. De kommunale indberetninger består af besvarelser af et spørgeskema med samlet set 13 spørgsmål fordelt på fire spørgsmål med afkrydsningsfelter og ni spørgsmål med fritekstfelter. Spørgsmålene er inden for følgende temaer: målgruppen, højt specialiserede indsatser og tilbud, udfordringer på området og tilrettelæggelse. Derudover var spørgsmål vedrørende målgruppen suppleret med et bilag med en oversigt over de børn og unge inden for målgruppen, som pågældende kommune på indberetningstidspunktet var handlekommune for. Formålet med bilaget var at støtte kommunerne i besvarelsen vedrørende målgruppen med henblik på at sikre mest valide data herom. Oversigten i bilaget var forudfyldt af synskonsulenter på de kommunikationscentre, som kommunerne typisk anvender i forbindelse med målgruppen. Denne tilgang blev anvendt efter kyndig vejledning fra den faglige referencegruppe, der vurderede, at dette ville give det bedste afsæt for en valid besvarelse. Afrapporteringen er baseret på en svarprocen på spørgeskemaerne på 100, dog med varierende kvalitet i besvarelserne, således at nogle besvarelser er mangelfulde i beskrivelserne af anvendte tilbud, udfordringer m.v. Nogle kommunerne har givet udtryk for, at de har oplevet det vanskeligt at besvare spørgsmålene. Årsagen hertil skal blandt andet findes i, at i og med volumen af målgruppen er lille har mange kommuner helt eller delvist uddelegeret ansvaret for indsatserne til målgruppen til synskonsulenter på kommunikationscentrene. Således har disse kommuner også haft vanskeligt ved at besvare spørgsmål om udfordringer, vurderingen af sammenhængen mellem udbuddet og efterspørgslen af pladser m.v., samt behovet for koordination og tiltag. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde har varetaget indsamling og bearbejdelse af data. Sekretariatet har med henblik på kvalificering og kvalitetssikring drøftet og fortolket data med den faglige referencegruppe. De indkomne data er ikke medtaget i afrapporteringen i den rå version, men er anvendt som basis for en fælles afrapportering for hele regionen. Afrapporteringen opsummerer således det samlede generelle billede af området i hovedstadsregionen, og medtager derfor ikke alle nuancer. Det skal således understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse, hvor det alene er hovedkonklusionerne der indgår. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau BESVARELSER VEDRØRENDE MÅLGRUPPEN Kommunernes besvarelser vedrørende målgruppen er med udgangspunkt i datoen 1. januar Socialstyrelsens estimerer, at der er 181 børn og unge inden for målgruppen i hovedstadsregionen, mens kommunernes opgørelse er på samlet set 212. Der er således en forskel mellem kommunernes indmeldinger og Socialstyrelsens estimat på det samlede antal børn og unge på +31 børn og unge. Størst er forskellen i opgørelserne for delmålgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder, jf. tabellen nedenfor. 23

280 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -24 af 26 Tabel 4: Børn og unge omfattet af den centrale udmelding fordelt efter målgruppekategorier i antal. Målgruppekategorier Antal opgjort i Socialstyrelsens hovedstadsregionen estimat Børn og unge med sammensatte vanskeligheder Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Under udredning I alt Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 og Central Udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, Socialstyrelsen, Socialstyrelsens estimat er baseret på udtræk i Synsregistret 1. januar 2014, mens kommunernes besvarelser er med udgangspunkt i 1. januar Denne forskydning i år vurderes dog ikke at kunne forklare hele forskellen mellem Socialstyrelsens estimat og kommunernes indmeldinger. Metodik, definitioner og tilgangen til målgrupperne vurderes at være den største årsag til forskellen. Socialstyrelsens definition af målgruppen har ikke i alle tilfælde været direkte overførbar til den kommunale praksis på området. Eksempelvis fremhæver kommunerne, at der kan være forskelle i vurderingerne hos synskonsulenterne i hovedstadsregionen og de vurderinger, der ligger til grund for Socialstyrelsens opgørelser. Synskonsulenterne på hovedstadsregionens kommunikationscentre har ved at sammenholde egne opgørelser med udtræk fra Synsregistret kunne konstatere uoverensstemmelser herimellem. Kennedy Centret, der varetager Synsregistret, måler barnets/den unges synsstyrke. Synskonsulenternes oplever, at barnets/den unges synsstyrke ikke i alle tilfælde er sammenfaldende med det funktionelle syn, der i nogle tilfælde kan være dårligere. Desuden er der en oplevelse af, at mange børn med lettere synsvanskeligheder godt kan have komplekse problemstillinger, der kræver en specialiseret indsats med kompetencer inden for synsområdet. Komplekse vanskeligheder betyder i mange tilfælde, at det dysfunktionelle aspekt bliver meget større, hvorfor behovet for hjælp bliver større. Et fokus alene på synsstyrke vurderes således ikke tilstrækkeligt. Således har mange kommuner i hovedstadsregionen indmeldt børn og unge under delmålgruppen sammensatte vanskeligheder med synshandicapkategorien svagsynethed (synsstyrke <6/18 (0,33) og >6/60 (0,1)). Denne synshandicapkategori er ikke omfattet af den centrale udmelding. Disse børn og unge er derfor udtaget af afrapporteringens opgørelser. Kommunerne oplever dog den centrale udmeldings afgrænsning som uhensigtsmæssig, da det opleves at reducere muligheden for at få et reelt billede af området. Kommunernes vurdering er således, at disse børn og unge burde indgå i den centrale udmelding, da synsnedsættelsen typisk giver et dårligt funktionelt syn, og derfor også kræver specialiseret vejledning, og dette i særlig grad hvis synsnedsættelsen er i kombination med andre problemstillinger. Således vurderes det, at målgruppen af børn og unge, der har behov for specialiseret indsatser målrettet synsnedsættelser i praksis er højere end det opgjorte antal. I den forbindelse bemærkes det, at der i Årsberetningen fra Kennedycentret fra 2014 er opgjort 571 børn/unge med stærkt nedsat syn i hovedstadsregionen. For at sikre en reel mulighed for sammenligning på tværs af kommunerne, er kommunernes opgørelser over, hvilke tilbud de pågældende børn og unge modtager (henholdsvis segregerede og almene), foretaget med udgangspunkt i nedenstående katagorisering: 24

281 Alment tilbud (børn/unge, som profiterer af samværet med børn i almenområdet, men som samtidig dog i mindre grad har behov for en særlig indsats). Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -25 af 26 Alment tilbud med støtte (børn/unge, som profiterer af samværet med børn i almenområdet, men som samtidig i større grad har behov for en særlig indsats). Specialtilbud (mere skærmede tilbud i fx en specialklasserække, hvor børn/unge stadig profiterer af samværet med børn i almenområdet). Specialiseret tilbud (børn/unge, som har brug for et højt specialiseret tilbud i et mere beskyttet og overskueligt miljø). Desuden sondres der i opgørelsen mellem pædagogiske, undervisningsmæssige, sociale og andre tilbud. Nedenfor er eksempler på, hvordan ovenstående katagorisering kan omsættes til disse tilbudstyper. Eksempler på pægagogiske tilbud: 13 Alment tilbud: Almen børnehave/sfo med et mindre omfang af synskonsulentbistand. Alment tilbud med støtte: Almen børnehave/almen SFO med et større omfang af synskonsulentbistand og/eller anden ekstra støtte. Specialtilbud: Specialbørnehave/specialskole med SFO med synskonsulentbistand. Specialiseret tilbud: Specialbørnehave/specialskole med SFO med synskonsulentbistand, udredning på Synscenter Refsnæs, ophold på Synscenter Refsnæs. Eksempler på undervisningsmæssige tilbud: 14 Alment tilbud: Almen skole med et mindre omfang af synskonsulentbistand. Alment tilbud med støtte: Almen skole med et større omfang af synskonsulentbistand og/eller anden ekstra støtte. Specialtilbud: Specialskole, STU med et mindre omfang af synskonsulentbistand. Specialiseret tilbud: Specialskole med synskonsulentbistand, STU med et større omfang af synskonsulentbistand, ophold på Synscenter Refsnæs, ophold på IBOS. Eksempler på sociale tilbud: Alment tilbud: Almen skole med et mindre omfang af støtte. Alment tilbud med støtte: Almen skole med et større omfang af støtte. Specialtilbud: Særlige sociale tilbud i hjemmet fx supervision via synskonsulentbistand, praktisk støtte m.v. Specialiseret tilbud: Aflastning med synskonsulentbistand. 13 Til alle kategorier vil der typisk i forskelligt omfang være elementer af undervisning i punkt, IT, ADL, mobility m.v. 14 Til alle kategorier vil der typisk i forskelligt omfang være elementer af undervisning i punkt, IT, ADL, mobility m.v. 25

282 Afrapportering på central udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Punkt nr Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade Bilag 2 - Side -26 af BESVARELSER VEDRØRENDE HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Den definition af højt specialiserede tilbud, der er udmeldt i den centrale udmelding, har udfordret kommunernes besvarelser af spørgsmålsgrupperne om, hvilke højt specialiserede tilbud målrettet målgruppen, som kommunerne har kendskab til og anvender. Definitionen skaber blandt andet usikkerhed om, hvorvidt et tilbud skal efterleve samtlige af de opstillede kriterier, hovedparten af dem eller blot få af dem. Dette afspejles også i indberetningerne, hvor der er stor forskel på, hvor mange tilbud samt hvilke typer af tilbud kommunerne har indberettet. De indberettede data er således blevet grundigt efterbehandlet og drøftet i den nedsatte faglige referencegruppe. Hovedstadsregionens samlede besvarelse vedrørende højt specialiserede tilbud omfatter således ikke alle nuancer af kombinationer af tilbud, som kommunerne anvender til målgruppen, ligesom alle de konkrete tilbud, som kommunerne anvender ikke er oplistet. Afrapporteringen afspejler derimod det generelle billede i hovedstadsregionen, og medtager alene de tilbud, som har en særlig viden omkring børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, og som anvendes af flere kommuner. 26

283 Region Hovedstaden, Center for Sundhed Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -1 af 19 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets studietur 2015 Region Hovedstaden, Center for Sundhed Psykiatriudvalget Samlet rejsemappe for udvalgets studietur til London den november 2015

284 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -2 af 19 Indhold 1. Introduktion Formål Deltagerliste Diverse praktiske informationer Fly Hotel Forsikring Program Onsdag den 4. november Torsdag den 5. november Psykiatrien og recovery i England Organisering af psykiatrien i England Recovery Recovery i England Recovery i Danmark Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri Information om oplægsholdere og steder vi skal besøge Central & North West London Recovery & Wellbeing College South West London Recovery College Om ImROC ved Centre for Mental Health Ordliste

285 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -3 af Introduktion Dette er en samlet mappe med informationer til brug ved Psykiatriudvalgets studietur til London den 4. til 5. november Her kan udvalget orientere sig om praktiske elementer, baggrundsinformation, og en samlet liste over oplægsholdere / deltagere ved de forskellige besøg. Baggrundsinformationen omhandler de tre steder, som udvalget skal besøge og/eller emner for besøget, en kort introduktion til, hvordan psykiatrien er opbygget i England, samt en definition af recovery-begrebet. Er der spørgsmål før, under eller efter udvalgets studietur kan disse rettes til Lisbeth Fly Højmark på mail: lisbeth.fly.hoejmark@regionh.dk eller pr. telefon på / Efter studieturen udarbejdes en rapport samt et samlet regnskab for turen. Dette forelægges Psykiatriudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet. 1.1 Formål De stående politiske udvalg i Region Hovedstaden har fået en central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forhold til at initiere udviklingen af psykiatrien i regionen og regionens øvrige opgaveløsning indgår muligheden for at hente inspiration og input via studieture. Psykiatriudvalgets studietur skal ses i lyset af ovenstående, og udvalget har på baggrund af forslag fra Region Hovedstadens Psykiatri besluttet, at studieturen skal foregå i London og omhandle det overordnede tema recovery-orientering. I England er der etableret et nationalt implementeringsprogram af Sundhedsministeriet, der skal understøtte udviklingen decentralt. Erfaringer fra det nationale implementeringsprogram for recovery i England kan være nyttige i forhold til omstilling mod visionen om en mere recoveryorienteret psykiatri. Recovery er derudover højaktuel i forhold til budgetaftale 2016 for Region Hovedstaden, hvor der er politisk enighed om at arbejde i retning af en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og tilbagevenden til uddannelse og arbejde. 3

286 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -4 af Deltagerliste Psykiatriudvalget: Karsten Skawbo-Jensen (C) - Udvalgsformand og gruppeleder på turen Mobil tlf.: Susanne Due Kristensen (A) Mobil tlf.: Hanne Andersen (A) Mobil tlf.: Erik R. Gregersen (A) Mobil tlf.: Finn Rudaizky (O) Mobil tlf.: Anne Ehrenreich (V) Mobil tlf.: Erik Sejersten (V) Mobil tlf.: Susanne Langer (Ø) Mobil tlf.: Administrationen: Christian Worm, direktør, Center for Sundhed Lisbeth Fly Højmark, specialkonsulent, Center for Sundhed Martin Lund, direktør, Region Hovedstadens Psykiatri 4

287 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -5 af Diverse praktiske informationer 3.1 Fly Udrejse: Den 4. november (flynummer SAS SK501) Kl Mødes Mødested: Ved Baresso Coffee i Terminal 3 i Kastrup Lufthavn Kl Check In Kl Flyafgang Kbh. London Kl Ankomst London (Heathrow) (engelsk tid) Hjemrejse: Den 5. november (flynummer SK1508) Kl Flyafgang London (Heathrow) København Kl Ankomst i Kastrup Lufthavn For mere information om tider og steder; se detaljeret program, afsnit 4. Deltagerne sørger selv for transport til og fra Kastrup Lufthavn, der kan godtgøres af Region Hovedstaden, jf. Vederlagsregulativ. 3.2 Hotel Hotel Ibis London Euston St Pancras 3 Cardington St London NW1 2LW Storbritannien Tlf. (+44)207/ Forsikring Samtlige rejsende på studieturen er dækket af Region Hovedstadens rejseforsikring via Europæiske Rejseforsikring. Alle deltagere får udleveret et rejsekort, hvor nødvendige oplysninger i tilfælde af skader findes. Rejse kortet er personligt og bør medbringes under hele turen. 5

288 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -6 af 19 Under rejsen gælder følgende: Alle rejseskader skal anmeldes på Willis Ekstranet på Ved tyveri skal der ske anmeldelse til det lokale politi og politikkvittering vedlægges anmeldelsen. Hvis der opstår behov for hjælp i udlandet, så kontaktes Europæiske Rejseforsikring. De nødvendige oplysninger fremgår af rejsekortet. 6

289 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -7 af Program Det overordnede program for Psykiatriudvalgets studietur er tidligere blevet forelagt og godkendt af udvalget. Herunder ses et detaljeret program for turen. I efterfølgende afsnit er baggrundsoplysninger om de steder udvalget skal besøge, samt uddybende forklaringer i forhold til temaet og psykiatrien i England. Til slut findes en kort ordliste med forklaring af udvalgte engelske udtryk. 4.1 Onsdag den 4. november 2015 Dag 1: Recovery-orienteret praksis, metoder og team-planer, medarbejdere med brugererfaring - besøg I Central and North West NHS Foundation Trust TID (lokal tid) OVERSKRIFT INDHOLD Kl Mødes Vi mødes i Kastrup Lufthavn ved Baresso Coffee, Terminal 3 Kl Check In Check in i terminal 3. Alle deltagere skal Kl Flyafgang Kbh. London (SAS SK 501) checke ind personligt. Flyturen varer ca. 1 ½ - 2 timer. Kl Ankomst London (Heathrow) Hver deltager sørger for sin bagage. Vi går Kl Kl Kl Kl Kl Kl Bagageudlevering og transport til hotel, ca. 2 timer Indkvartering og let frokost på hotellet Til fods fra hotellet til 1. Besøgssted, 75 Hampstead Road. Besøg i Central and North West NHS Foundation Trust. Til fods retur til hotellet og værelsestid. Til fods til restaurant Elena s L Etoile, Charlotte Street. gennem tolden sammen. Med bus til hotellet. Busselskabet London Airport Transportation vil have et skilt med Christian Worms navn. Afgang til hotellet. Køreturen tager ca. 1. time. Hotel: Ibis London Euston St. Pancras Gåturen tager ca. 5 min. Besøg i Central & North West London Foundation Trust. 2nd Floor, Stephenson House. 75 Hampstead Road. London, NW1 2PL. Se information afsnit 6.1. Gåturen tager ca. 5 min. Gåtur til restaurant Elena s L Etoile, 30 Charlotte Street, W1T 2NG London. Gåturen tager ca. 20 min. Der er ca. 1,3 km. 7

290 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -8 af Torsdag den 5. november 2015 Dag 2: Sydvest Londons recoverycollege og recovery-organisationen - Im- Roc Kl Kl Kl Kl Kl Morgenmad og check ud fra hotellet Afgang til South West London Recovery College Introduktion og besøg ved South West London Recovery College. Afgang og transport til ImRocs kontor i Borough High Street. Velkomst og faglig introduktion til frokostmøde med Dr. Julie Repper. Morgenmad serveres fra kl Bustransport (1 time). Bagage lægges i bussen, hvor den opbevares dagen igennem indtil hjemrejse om aftenen. Introduktion og besøg ved South West London Recovery College (Building 28), South West London and St George's Mental Health NHS Trust, Springfield Hospital, 61 Glenburnie Road, Tooting, SW17 7DJ. Se information, afsnit 6.2. Bustransport - samme bus. ImROC sørger for frokost. Kl Kl ImRoc, Centre for Mental Health, Maya House, Borough High Street London, SE1 1LB. Afslutning og refleksioner over de to dages program om recovery. Introduktion til recovery og erfaringer fra ImRocprojektet v. Dr. Julie Repper, direktør for Im- ROC-programmet. Der vil være mulighed for spørgsmål og debatter undervejs. Se information og mulige spørgsmål/diskussionpunkter afsnit 6.3. Læringspunkter og perspektiver med Julie Repper, se mulige spørgsmål/diskussionspunkter afsnit 6.3. Kl Afgang og transport til lufthavn Med bus til Heathrow lufthavn Kl Ankomst til Heathrow Kl Sandwich. Der købes sandwich el.lign. i lufthavnen, da det ellers bliver vanskeligt at nå at få aftensmad. Der er ikke tid til egentligt ophold og måltid på restaurant. Kl Check in. Der checkes in personligt Kl Flyafgang (flynr. SK 1508). Afgang kl (engelsk tid). Ankomst til Kastrup Lufthavn kl (dansk tid). 8

291 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -9 af Psykiatrien og recovery i England 5.1 Organisering af psykiatrien i England Psykiatrien i England drives primært af National Health Service (forkortes; NHS), såvel som frivillige organisationer og foreninger samt private udbydere, der betales af NHS. Se også ordliste, afsnit 7. Det meste af psykiatrien i England er finansieret af NHS eller af de lokale myndigheder via økonomiske tilskud fra regeringen og kommunale skatter. Der er gratis adgang til behandling i den engelske psykiatri, der hører under NHS. Organisation Den psykiatriske indsats under NHS i England er organiseret på to måder ligesom resten af sundhedsvæsnet. Den primære del af sundhedsydelserne er styret af clinical commissioning groups (kliniske uddelegeringsgrupper, herefter CCGer). CCGerne udstikker rammerne for budget, uddelegerer og prioriterer alment praktiserende læger, rehabiliteringstilbud, nogle socialpsykiatriske tilbud om blandt andet selvhjælpsgrupper, samtaleterapi og telefonrådgivning. CCGerne er inddelt efter geografiske områder. Den sekundære psykiatriske indsats modsvarer mere den psykiatriske indsats, der i Danmark hører under regionerne. Denne indsats hører under bestyrelsesledelse sundhedsorganisationer, de såkaldte NHS trusts, herunder hører distriktspsykiatri, sengeafdelinger, udgående team mv. De såkaldte NHS Trusts er lokale sundhedsorganisationer. En stor del af disse er Foundation trusts, som er uafhængige, juridiske organisationer, der drives lokalt og har til formål at tilvejebringe sundheds- og psykiatri tilbud til lokalbefolkningen. Foundation trusts har en større finansiel og operationel frihed end andre NHS trusts, og er regeringens forsøg på at decentralisere offentlige ydelser. Det er planen for NHS, at alle sundhedsudbydere under NHS skal være organiseret som foundation trusts. Foundation trusts er ledet af en bestyrelse, hvori der sidder demokratisk valgte repræsentanter fra blandt andet kommuner, frivillige foreninger, pårørende og brugere. Det, der kendetegner foundation trusts under NHS, er at bestyrelsen er repræsentativt sammensat af interessenter fra sundhedsvæsenet, at de har vedtægter, virksomhedsplaner mv. Enkelte steder i England er samarbejdet mellem NHS og de lokale myndigheder mere formaliseret, og kaldes care trusts, som tilbyder både psykiatriske og sociale tilbud. 9

292 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -10 af 19 Henvisning, tilbud og styring Der kan henvises til de psykiatriske tilbud der hører under NHS fra egen læge. Som det er tilfældet i Danmark, er psykiatrien i England, i høj grad baseret på distriktspsykiatri (kaldet communitybased treatment), fremfor sengebaseret psykiatri. Dette betyder også, at de fleste tilbud er ambulante. Det kan være dagtilbud, konsultationer hos psykiatere, distriktssygepleje, udgående team, psykologer, ergoterapeuter, samt beskæftigelses- og erhvervsvejledning mv. Selvom indsatsen i stigende grad er blevet ambulant i England tilbyder de fleste NHS trusts indlæggelse i en psykiatrisk sengeafdeling, til akut syge patienter med psykose eller anden svær, psykisk tilstand. De tilbud, der er i de forskellige lokalområder, varierer afhængig af politikker, udmøntning af NHS-budget og specialisering i den enkelte NHS Trust. Tvangsindlæggelse I England kan finde sted på lignende vilkår, der modsvarer psykiatriloven i Danmark, hvis en læge vurderer, at personen er til fare for sig selv eller andre. Se evt. ordliste under Mental Health Act. National strategi og udgifter til indsatsen mod sindslidelser I 2011 lancerede regeringen en national strategi for den psykiatriske indsats, kaldet No Health without Mental Health med fokus på, at mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed. Udgifterne til psykiatrien udgjorde i 2012 omkring 13 % af de samlede sundhedsudgifter i England, hvilket svarer til omkring 14 milliarder (ca. 143 milliarder) om året. I Danmark udgør psykiatrien omkring 5% af de samlede sundhedsudgifter, og der anvendes ca. 20 mia. DKKR pr. år, totalt set for både regioner og kommuner. 5.2 Recovery Recovery-tankegangen udspringer fra USA i 1970 erne, og siden 2000 har denne tilgang til psykiske lidelser også bredt sig til Danmark. International forskning viser, at mere end halvdelen af dem, der rammes af alvorlige psykiske lidelser, kommer sig. Recovery betyder at komme sig og er en personlig og individuel proces. Recoveryorientering handler om at tilbyde en konkret hjælp til at komme sig efter psykisk sygdom. Det drejer sig om at give støtte til at opnå og fastholde helt almindelige personlige mål som at have familie, bo i egen bolig, få og passe et arbejde. Definition på personlig recovery: en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. 10

293 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -11 af 19 Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. Tilgangen tager udgangspunkt i, at det enkelte individ er omdrejningspunktet for recovery-processen, da det er patienten, som har unik viden om sine symptomer, ønsker, erfaringer og livssituation. Recovery er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten bliver symptomfri og vender tilbage til sin hverdag, som den var før sygdommen, men snarere at patienten kommer videre i livet efter eller samtidig med sin sygdom. 5.3 Recovery i England England er et af de førende lande i udvikling, implementering og forskning indenfor recovery-processer såvel på patientniveau som på organisatorisk niveau. Det såkaldte ImROC-program er det centrale omdrejningspunkt for studieturen. ImROC står for: Implementing Recovery through Organisational Change (ImROC). Direkte oversat betyder det på dansk at implementere recovery via organisatoriske forandringer. ImROC er et nationalt program i England for implementering af recoveryorientering, der har til formål at støtte og hjælpe patienter med psykiske lidelser til et mere meningsfuldt og produktivt liv. Programmet støtter lokale NHS og selvstændige psykiatriske behandlere med at udvikle en mere recovery-orienteret tilgang til psykiatrisk behandling. Eksempelvis tilbyder programmet recovery-orienteret uddannelse til sundhedsprofessionelle, og nogle NHS organisationer har ansat peer support workers, der er mennesker med personlig erfaring med psykiske lidelser, til at arbejde sammen med sundhedsprofessionelle. Studieturen afsluttes med et besøg hos direktøren for ImROC-programmet, Dr. Julie Repper, se mere i afsnit 6.3. Derudover er det også en del af ImROC-programmet at etablere Recovery Colleges. Recovery Colleges tilbyder undervisning inden for recovery orienterede emner. Underviserne er medarbejdere, der selv har brugerbaggrund i psykiatrien, der underviser sammen med medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund. Patienter, pårørende og medarbejdere deltager sammen på kurserne. Formålet med undervisningen er, at patienterne selv bliver ek- 11

294 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -12 af 19 sperter i deres egen behandling og udvikler færdigheder, som de har brug for, for at kunne leve et liv efter deres sygdom. For medarbejderne gælder det, at de får øget deres viden om recoveryprocesser, og om hvordan man som medarbejder understøtter disse. 5.4 Recovery i Danmark Recoverybegrebet har først vundet indpas i Danmark fra omkring årtusindskiftet. Recovery-orienteringen har især sat sit præg i socialpsykiatrien men nu også i behandlingspsykiatrien. I de senere år er begrebet blevet båret frem på nationalt plan af brugerbevægelsen, medarbejdere i psykiatrien, frivillige foreninger samt politisk. Således blev recovery-begrebet også en del af rapporten fra 2013 fra den daværende regerings Psykiatriudvalg. I denne rapport påpeges det, at mennesker med psykiske lidelser ikke som udgangspunkt må ses som kronisk syge, og indsatsen skal i højere grad have fokus på mulighederne for at komme sig. I England blev der igangsat et nationalt program (ImROC-programmet i 2011), der består af en central projektorganisation, der arbejder med udgående aktivitet og netværksdannelse for at understøtte lokale tiltag om recovery. I Danmark er arbejdet med recovery forankret decentralt, og funderet i de organisatoriske tiltag, som psykiatrien i de enkelte regioner iværksætter. I tråd med tendenserne i rapporten fra 2013 er den sundhedsfaglige hospitalspsykiatri imidlertid også begyndt at arbejde med at implementere fokus på recovery mere aktivt i de senere år. Dette er også understøttet af, at der er givet SATS-puljemidler fra til flere og bedre kompetencer i psykiatrien, herunder udvikling af recovery-kompetencer på tværs af faggrupper, samt SATS-puljemidler til udvikling af psykiatriens uddannelse af patienter og pårørende for at understøtte patientens egen recovery Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri Recovery er en del af de politiske visioner for fremtidens psykiatri i Region Hovedstaden (2010). Visionerne tager udgangspunkt i en psykiatri med patienten i centrum baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering. Region Hovedstadens Psykiatri har gennem de sidste 4-5 år arbejdet målrettet med at implementere recovery-orientering og brugerdeltagelse i vok- 12

295 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -13 af 19 senpsykiatrien, i retspsykiatrien, i børne- og ungdomspsykiatrien samt i ledelserne. I 2011 etablerede Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Oprettelsen af Kompetencecentret markerede således beslutningen om at udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som et recoveryorienteret psykiatrisk hospital, og siden har recovery været fastsat som et strategisk indsatsområde i den årlige virksomhedsplan. I Region Hovedstadens Psykiatri defineres recovery som en personlig, unik forandringsproces og som en måde at leve et tilfredsstillende liv præget af håb og muligheder, selv med de eventuelle begrænsninger, som psykisk sygdom medfører. I Børne- og Ungdomspsykiatrien defineres recovery som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor barnet får mulighed for at opnå en så almindelig opvækst som muligt. I 2012 afholdt Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Det Sociale Netværk en konference med ca. 500 deltagere kaldet Et Skridt Videre om Rehabilitering og Recovery, som markerede en form for kick off i arbejdet med recovery i Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstaden afsatte i budgettet for mio. kr. til et kulturforandringsarbejde, herunder uddannelse og kompetenceudvikling. Der blev desuden afsat midler til at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund. Det indgik i Virksomhedsplanen for 2014 for Region Hovedstadens Psykiatri, at alle psykiatriske centre ved udgangen af året skulle have ansat medarbejdere med brugerbaggrund. Aktuelt er der knap 30 medarbejdere med brugerbaggrund ansat på hospitalets 11 centre. Region Hovedstadens Psykiatri har i et partnerskab med tre kommuner (Rudersdal, Helsingør og København), Psykiatriforeningernes fællesråd og Det sociale netværk, fået satspuljemidler i perioden til et fælles projekt om Peerstøtte i den sammenhængende indsats overfor borgere med psykiske lidelser. Projektet har et recovery-orienteret fokus på, hvordan ansatte med brugerbaggrund kan hjælpe med til at give håb og skabe sammenhæng ved overgangen mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale tilbud. Ansatte med patientkontakt i Region Hovedstadens Psykiatri modtog i undervisning i recovery. I alt 3500 medarbejdere deltog i undervisningen. I 2014 har Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med brugerorga- 13

296 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -14 af 19 nisationerne udviklet et koncept for en recovery-skole. Skolen afprøves i 2015 som et pilotprojekt, som evalueres. Det forventes, at Region Hovedstadens Psykiatris skole for recovery vil blive gjort til et permanent tilbud i 2016, såfremt der er politisk opbakning og finansiering hertil. 6. Information om oplægsholdere og steder vi skal besøge 6.1 Central & North West London Recovery & Wellbeing College Oplægsholdere: Jane Rennison (leder, ergo-/beskæftigelsesterapeut) Syena Skinner (Recovery College Manager) Debbie Stott (manager for peer support og selv medarbejder med brugererfaring) Rash Patel (leder af beskæftigelses-/erhvervsservices og selv medarbejder med brugererfaring) CNWL Recovery & Wellbeing College blev etableret i april 2012 på grundlag af det nationale initiativ om at skabe et samfund, hvor borgere med psykiske lidelser har samme muligheder i livet som den øvrige befolkning. Formålet med CNWL er at fremme muligheden for recovery/rehabilitering og social inklusion af mennesker med psykiske lidelser. De studerende bliver motiveret til at deltage aktivt i deres egen behandling og rehabiliteringsproces, herunder at lære at modarbejde og kontrollere deres lidelser og tilegne sig redskaber til at kunne leve et godt og tilfredsstillende liv. CNWL udbyder en række kurser, der skal hjælpe de studerende med at udvikle deres redskaber og forståelse, samt identificere personlige mål og ambitioner. Kurserne er udviklet i et samarbejde mellem erfarne sundhedsprofessionelle og mennesker, der tidligere har lidt af en psykisk lidelse. De studerende bliver blandt andet undervist af mennesker, der har personlig erfaring med at leve med en psykisk lidelse. Disse undervisere kaldes peer recovery trainer. CNWL Recovery & Wellbeing College blev udvalgt som et af seks pilotprojekter i det nationale ImROC-program. 14

297 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -15 af 19 Det faglige program for eftermiddagen dækker over følgende: Recovery i Central and Northwest London Mental Health Trust o Brug af ImROCs metoder o Brug af Recovery Team Implementeringsplaner o Risiko, sikkerhed og recovery Medarbejdere med brugererfaring I Central and Northwest London Mental Health Trust Beskæftigelsesindsats i Central and Northwest London Mental Health Trust Overblik over beskæftigelsesprogrammet Specialiseret beskæftigelsesrettet indsats og individuel placering og støtte Recovery college i Central and Northwest London Mental Health Trust Overblik og forum for diskussion. Forslag til spørgsmål til og debat med oplægsholderne 1) Hvordan forandrer ImRoc-programmet, herunder medarbejdere med brugerbaggrund, kultur og faglig adfærd i organisationen? How does the ImROC-program, especially the use of peer support, change the culture and the professional behaviour in the organization? 2) Hvilke tilbud har Central and Northwest London NHS Trust? Can you give a short overview of the services in CNWL? 3) Kan I kort beskrive, hvordan CNWL er organiseret? Can you explain shortly how the Central and Northwest London NHS Trust is organized? 4) Er der fx en bestyrelse, og hvem er repræsenteret i bestyrelsen? E.g. is there a board of directors, and who is represented in the board? Er der valg til bestyrelsen? Election of governors or representatives? 5) Hvordan er samarbejdet og arbejdsdelingen i forhold til den kommunale beskæftigelsesindsats? What kinds of co-operation and work-sharing are there between the employment services within the CNWL and other public employment programs? 15

298 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -16 af South West London Recovery College Oplægsholdere: Jeremy Coutinho og medarbejdere Southwest London and St. George s Mental Health NHS Trust driver South West London Recovery College (SWL), som åbnede i januar 2010 og dermed er det første Recovery College i England. SWL Recovery College udbyder forskellige kurser for mennesker med psykiske lidelser, der anvender en recovery-orienteret tilgang for at hjælpe kursisterne til at blive eksperter i deres egen behandlingsproces, så de kan leve deres liv, som de vil. SWL Recovery College uddanner også plejere og sundhedsprofessionelle til bedre at kunne forstå mental sundhed, så de kan vejlede og støtte patienterne i forhold til recovery og rehabilitering. Eksempelvis udbyder the South West London Recovery College kurser som Introduction to Recovery, Taking Back Control, Returning to Work & Study, Future Focus og Toolkits & Routines for Recovery. Det faglige input til formiddagen dækker følgende: SWL Recovery Colleges historie og sikring af fokus på recovery Implementering af recovery i organisationen Dynamikker ved sam-produktion og sam-facilitering (brugere/patienter og professionelle) Kvalitetsstandarder for underviserne/vejlederne ved recovery college Åbne spørgsmål og diskussion Forslag til spørgsmål til og debat med oplægsholderne 1. Kan I forklare, hvordan I planlægger og organiserer Jeres uddannelse(r)? Can you explain how you plan and organize your education? 2. Hvilken uddannelse og/eller kompetenceudvikling modtager underviserne ved recovery college? What kind of education do the trainers receive? 3. Are there courses of a certain length for professionals and for service users? Hvor lange er kurserne, og er der både kurser for professionelle og for brugere/patienter? How many hours do the trainees receive teaching every week? Hvor mange ugentlige undervisningstimer er der? 4. How do you recruit and hire peer support workers? Hvordan rekrutterer og ansætter I medarbejdere med brugerbaggrund? Will the jobs be announced on equal terms as other jobs in mental health 16

299 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -17 af 19 services? Laves der stillingsopslag på samme betingelser som med andre jobopslag? 5. Does it require a certain professional background to become a peer support worker? Kræver det en særlig professional baggrund at blive medarbejder med brugererfaring? 6.3 Om ImROC ved Centre for Mental Health Oplægsholder: Julie Repper (direktør for recovery-programmet i England) Som nævnt i afsnit 5.3 er ImROC-programmet et nationalt tiltag. ImROC blev iværksat af Sundhedsministeriet i 2011 for at understøtte en mere reccovery-orienteret praksis i indsatsen for at hjælpe mennesker med psykisk problemer. ImROC-programmet består af et projektsekretariat med førende eksperter på området, herunder medarbejdere med brugererfaring. I opstartsfasen i 2011 og 2012 arbejdede ImROC-programmet med over 29 forskellige organisationer inden for psykiatri og mental sundhed. Der blev etableret pilotprojekter i flere psykiatriske organisationer. ImROC programmet arbejder med et sæt på 10 indikatorer, der kan bruges til selvevaluering og til at måle graden af recovery-orientering i en organisation, herunder forandring af hverdagsrelationer, bruger/patientledede uddannelser, uddannelsescenter for recovery og om-definition af brugerindflydelse. Dr. Julie Repper er lektor ved Nottingham Universitet, og har været direktør for recovery-programmet siden 1. april Studieturen sluttes af med en interaktiv session med Julie Repper med fokus på grundlæggende teori og praktiske eksempler fra ImROC-programmet. Der opfordres til spørgsmål og diskussionspunkter undervejs, som fx kan være følgende: 1) Forklaring af hvordan ImROC-programmet/sekretariatet arbejder? Explain the basics of how the ImROC-program is organized and how ImRoc works? Methods, theory, network, consultancypackages etc.? 2) Hvad er de vigtigste forudsætninger for, at lave forandringer i psykiatrien, der fremmer recovery? What are the most important conditions of changing culture in mental health services and psychiatry? 3) Hvordan forstås brugerindflydelse i ImROC-programmet? How do you define user involvement/influence etc. within the framework of the ImROC-programme? 4) Hvad er holdningen til forskellige behandlingsformer i ImROC, fx 17

300 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -18 af 19 medicinsk behandling, psykologisk behandling, ergo- eller fysioterapeutisk? What is the perception of the different regimes of treatment within the ImRoc-programme? E.g. medical treatment, psychological and/or occupational therapy? What are the dominant regime(s) of treatment in mental health services in England? What are the perception of the medical treatment and other regimes of treatment in the user movement? 5) Hvad er de vigtigste udfordringer I forbindelse med recoveryorientering i psykiatrien? What are the primary challenges of promoting recovery-orientation with in mental health services? 18

301 Rejsemappe for Psykiatriudvalgets 2015 Punkt nr Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte Bilag 1 - Side -19 af Ordliste Employment services Beskæftigelsesindsats, herunder arbejdsformidling og jobcentre mv. GP General Practioner - Alment praktiserende læge. NHS Foundation Trust En lokal organisation, der tilbyder sundhedsydelser mv. NHS Trusts blev etableret første gang i 2004, og er lokale organisationer med en bestyrelse og vedtægter, der ikke er underlagt statslig styring eller kontrol, men er forpligtet til at udpege og inddrage patienter, lokale myndigheder mv. Foundation trusts kan søge projektmidler og modtager statslig støtte. Hver foundation trust yder lokale tilbud om psykologbehandling, psykiatrisk, medicinsk behandling, ergoterapi, distriktssygepleje mv. til mennesker med alvorlige psykiske lidelser. Dog ledet af en bestyrelse med repræsentanter fra medlemmer og interessenter. Se også afsnit 5.1. NHS National Health Service. Det statslige sundhedsvæsen i England. Occupational therapy Ergoterapi. Psychiatric Ward Psykiatrisk Sengeafdeling. Kaldes også Inpatient Mental Health Ward. Indlæggelse sker primært for patienter i akut krise/psykose. De fleste sengeafdelinger hører under en NHS Foundation Trust, men der findes også privathospitaler/klinikker. Physiotherapy Fysioterapi. Recovery House Der findes forskellige organisatoriske former for recovery houses internationalt, som alle på forskellige vis dækker over et alkohol- og misbrugsafvænningsprogram. Recovery-college En bestemt måde at undervise på i recovery inden for en afgrænset organisation. Mental Health Act Er den gældende Psykiatrilov for England og Wales. Vedtaget i 1983, men ændret væsentligt i Lovens bestemmelser giver hjemmel til at tilbageholde og indlægge personer mod deres vilje. Vocational services Erhvervsvejledning. IPS IPS står for: Individual Placement & Support. IPS betegner en beskæftigelsesrettet indsats, der er fokuseret på at finde det helt rette sted og miljø, og give en individuelt tilrettelagt støtte til dette, fremfor at afprøve beskyttet beskæftigelse og jobtilbud. Der pågår et dansk forskningsprojekt med afprøvning af 2 forskellige modeller af IPS i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Region Syddanmark og relevante jobcentre. 19

302 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -1 af 9 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 7. december 2015 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2014 og månedsfordelt Enhed for Patientvejledning omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i 2014 samt de første 10 måneder af Af grafen fremgår det, at der i oktober måned 2015 er viderevisiteret behandlinger. Fordelingen i 2015 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg

303 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -2 af 9 (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Nedenfor ses antallet af omvisiterede frem til og med oktober måned i 2014 og 2015, fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, har der været en stigning indenfor øjenoperationer og indenfor radiologiske procedurer. Side 2

304 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -3 af 9 Omvisiterede i 2015 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Omvisiterede med ydelsen Ikke opgivet er primært urologiske patienter der omvisiteres til udredning og behandling. Side 3

305 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -4 af 9 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på øre, næse og hals, operationer på nervesystemet, operationer på urinveje, uden kode og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 91 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet og er primært urologiske ydelser. Omvisiterede i 2015 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. Side 4

306 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -5 af 9 68 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Omvisiterede i 2015 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2015 er gået til en lang række private hospitaler. 85 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (15 % af de omvisiterede) fordeler sig på 56 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5

307 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -6 af 9 Side 6

308 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -7 af 9 Udredningsret Data skal tolkes med varsomhed, da datakompletheden er lav, men det går fremad. Somatik Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage, på det somatiske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage i forhold til det samlede antal forløb, indefor det somatiske område. Side 7

309 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -8 af 9 På det somatiske område er ventetiderne til udredning korrigeret for patientinitieret ventetid. Psykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 60 dage, på det psykiatriske område. Side 8

310 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten Bilag 1 - Side -9 af 9 Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 60 dage i forhold til det samlede antal forløb, indefor det psykiatriske område. Side 9

311 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 opgjort efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 11. januar 2016 Likviditetsopgørelse for 2015 efter kassekreditreglen. Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. De indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen, som fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2015 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere svarende til en gennemsnitlig likviditet på mio.kr. for Region Hovedstaden. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt. I det vedtagne budget 2015 blev der forudsat en primo kassebeholdning på 267 mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2015 udgør 17 mio. kr. På baggrund af budgetforudsætninger blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til 1,946 mia. kr. Nedenfor er vist forudsætningerne på månedsbasis: Tabel 1: Oprindeligt budget 2015 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den faktiske kassebeholdning primo 2015 blev på mio. kr. eller mio. kr. højere end forudsat i det vedtagne budget Det skyldes udelukkende genbevillinger fra 2014 til Der er samlet genbevilget mio. kr. på drifts- og investeringsområdet. Side 1 af 2

312 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 opgjort efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -2 af 2 Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen for hele Tabel 2. Faktisk udvikling 2015 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo december 2015 på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i den seneste opgørelse af kassekreditreglen. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 111 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo december 2015 var beregnet til mio. kr. ud fra 4. økonomirapport. Den faktiske kassebeholdning er opgjort til ultimo året eller 395 mio. kr. højere end forudsat i seneste økonomirapport. Forskningsmidler udgør en stor andel af kassebeholdningen. Ultimo december udgør forskningsmidler omkring 1.4 mia. kr. Nedenfor er vist en grafisk fremstilling af likviditetsudviklingen for Likviditetsudviklingen Den næste vurdering for 2016 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2016 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 2 af 2

313 Punkt nr. 6 - Meddelelse - Adgang til helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen Bilag 1 - Side -1 af 4

317 Punkt nr. 6 - Meddelelse - Adgang til helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen Bilag 2 - Side -1 af 1 De 10 principper for forretningsmæssige behov Forretningsmæssige behov forstås i denne sammenhæng som de behov, der knytter sig til, at man på hospitaler/sygehuse og i psykiatrien kan understøtte gode sammenhængende patientforløb. 1. Der ønskes en løsning, hvor der er fleksibilitet til at konfigurere brugernes adgang til helbredsoplysninger ud fra følgende parametre: Behandlingsrelation Organisatorisk og/eller geografisk tilknytning Brugerrolle Patientforløb (aktivt/afsluttet). 2. Sundhedsplatformen skal gøre det lettere for klinikerne at skabe sammenhængende patientforløb og give patienterne en større indsigt i egen behandling. 3. Sundhedspersoner har adgang til de helbredsoplysninger, de har brug for, for at kunne behandle en patient, med så lidt brug af funktionen bryd barrieren som muligt. 4. Når en sundhedsperson har en patient i aktuel behandling, skal sundhedspersonen have adgang til alle helbredsoplysninger i begge regioner vedr. patienten, hvis det er nødvendigt for, at sundhedspersonen kan løse sine opgaver. Region Hovedstaden behandler f.eks. en stor del af Regions Sjællands patienter, derfor er der et stort behov for at kunne tilgå helbredsoplysninger på tværs af regionerne. 5. Løsningen skal være fremtidssikret og fleksibel, således at det vil være let at tage højde for fremtidige strukturer, ændret arbejdstilrettelæggelse og ny lovgivning. 6. Der skal kunne konfigureres brugerroller til særlige funktioner, f.eks. kræftkoordinatorer, som har et særligt behov for adgang til patientdata. 7. Nemt overblik over patienter i aktuel behandling. 8. Adgangsstyringen skal kunne håndtere patienternes ret til at sige fra over for indhentning af helbredsoplysninger. 9. Løsningen skal understøtte en gennemgående logning, hvor man til f.eks. en klagesag kan genskabe et præcist billede af hvem, der har gjort hvad på hvilket tidspunkt. 10. Systemet skal opsættes således, at mistænkelig adfærd, f.eks. læsning af journaler, hvor man ikke har en behandlerrelation, bliver markeret.

318 Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -1 af 16 Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Overordnet status på drift og udvikling orientering fra CIMT Januar 2016

319 Indholdsfortegnelse Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -2 af 16 1 CIMT SERVICEDESK Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk Antal indkomne og lukkede sager SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT Systemsvartider Håndteringen af telefoniske henvendelser i Klinisk Servicedesk STØRRE AKTIVITETER Tværregionale projekter Projekter i CIMT og Region Hovedstaden BAGGRUND Dette er 13. afrapportering vedrørende udviklingen i systemdriften, sagshåndteringen, væsentligste aktiviteter samt driftsforbedrende tiltag og udviklingstiltag for Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden. Vores vigtigste opgave er at sikre sammenhængende og stabile it-systemer, medicoteknisk udstyr og telefonisystemer til Region Hovedstadens ansatte og derved sikre gode forudsætninger for en højere kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen. Direktionen i CIMT 2

320 Aksetitel Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -3 af 16 1 CIMT SERVICEDESK CIMT Servicedesk er den centrale indgang for brugerhenvendelser og det er via denne, at størstedelen af sagerne håndteres. Den fælles CIMT Servicedesk sikrer en forbedret og ensartet service af brugerne i regionen. Via den fælles CIMT Servicedesk kan brugerne trykke sig videre og blive stillet om til enten Servicedesk, som håndterer generelle it-problemer, eller Klinisk Servicedesk, der håndterer spørgsmål vedrørende brugen af de kliniske it-systemer (OPUS/GS, EPM, ORBIT og MIRSK) (se afsnit 2.2.). Hver gang en bruger kontakter CIMT, oprettes en sag, uanset om sagen løses øjeblikkeligt eller kræver yderligere sagsbehandling. En sag kan være et incident, hvor brugeren oplever fejlende eller manglende itservice, eller service requests, hvor brugerne anmoder om ex. opsætning af en computer eller installation af et program. En sag bliver først betragtet som lukket, når den er løst tilfredsstillende for brugeren, da der tages højde for en periode på 7 dage, hvori brugeren kan klage, såfremt de ikke er tilfredse med sagens afslutning. 1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk Henvendelser til Servicedesken kan ske enten telefonisk eller gennem vores selvbetjeningsportal, CIMT Service. Størstedelen af henvendelserne til CIMT Servicedesk sker telefonisk. I november udgjorde de telefoniske henvendelser således ca. 83 % af alle registrerede henvendelser. Grafen nedenfor viser antallet af henvendelser til CIMT Servicedesk (blå), den gennemsnitlige ventetid (rød) samt hvor mange afbrudte opkald der er (lilla) Til FU: Håndtering af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk :24 02:45 02:44 02:17 03:24 03: : :56 01:17 01:08 00:41 01:14 01: Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec præsenterede opkald Antal afbrudte opkald Gennemsnitlig ventetid 05:02 04:19 03:36 02:53 02:10 01:26 00:43 00:00 I august og september, altså perioden efter sommerferien, er efterspørgslen steget og følger dermed det sæsonbetonede udsving. Dette forklarer ligeledes det faldende antal opkald i oktober pga. efterårsferien. Den gennemsnitlige svartid har stabiliseret sig på et niveau, der ligger omkring et minut. Derudover er antallet af afbrudte opkald i oktober og november er ca. halvdelen af, hvad de var i samme periode sidste år. 3

321 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -4 af 16 Udviklingen i antallet af afbrudte opkald svinger med nogenlunde samme frekvens som de to andre kurver, hvilket indikerer, at man endnu ikke er helt nede på det naturlige leje 1 for antal afbrudte opkald. 1.2 Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk Tabellen viser i hvilken grad CIMT Servicedesk overholder servicemål for svartider (blå) og straksafklaringer (rød). Begge mål stammer fra serviceaftalen, der beskriver det aftalte serviceniveau.. En straksafklaring betyder, at brugeren får løst sin sag over telefonen ved første kontakt. Det er en målsætning for CIMT, at minimum 60 % af alle henvendelser straks afklares (rød stiplet linje). Der er ligeledes et servicemål for svartider, hvor målsætningen er, at 80 % af brugerne maksimalt må vente i fem minutter, før de kommer igennem til en medarbejder (blå stiplet linje). 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Straksafklaringer og antal besvaret inden for 5 min 73% 80% 80% 81% 82% 72% 67% 85% 95% 82% 94% 83% 95% 79% 98% 94% 94% 80% 78% 77% Aftalt serviceniveau for svartid Besvaret inden for 5 min. Aftalt serviceniveau for straksafklarede straksafklarede For opfyldelse af aftalt serviceniveau for svartid gælder, at CIMT både for opkald besvaret inden for 5 minutter og for straksafklaringer ligger over de fastsatte mål på hhv. 80 % og 60 %. Det skal især bemærkes at CIMT siden sommerferien har ligget på et stabilt højt niveau for besvarelse af opkald inden for 5 min. 1.3 Antal indkomne og lukkede sager Den røde og grønne graf i diagrammet på næste side viser omfang og tendens i mængden af hhv. indkomne og lukkede sager. Den giver dermed et indtryk af det flow af sager, der er igennem CIMT og dækker både sager, der modtages telefonisk, samt sager som oprettes igennem selvbetjeningsløsningen. Den blå graf viser hvor stor en procentdel af de sager, som ikke løses ved første telefoniske kontakt, der løses inden for de aftalte serviceniveauer (SLA). Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens kritikalitet vurderet og den sendes til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder forskellige servicemål for kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere (inden for tre dage) end sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti dage). 1 Det naturlige leje for antal afbrudte opkald er det niveau, hvor det ikke længere er muligt at reducere antallet ved at forbedre service eller øge ressourcerne. Når det ikke er muligt at komme helt ned på 0 % uafbrudte opkald så skyldes det, at der altid vil være nogle brugere som enten bliver nødt til at lægge på før de når igennem eller som får løst deres sag på anden vis mens de sidder med røret. Det kan fx være ved at de selv husker løsningen eller at en kollega hjælper dem. 4

322 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -5 af 16 Antal oprettede og lukkede sager % 87% 91% % 78% % % 86% % % 88% 88% % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 10% jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 antal oprettede antal lukkede Sager løst inden for aftalt serviceniveau 0% Det kan ses af diagrammet, at antal oprettede og lukke sager følger hinanden mere eller mindre over året. Sagsløsningsgraden ligger for de seneste tre måneder under det aftalte serviceniveau, der definerer, at 90 % af de ikke-straksafklarede sager skal løses jævnfør kritikalitet og relaterede servicemål. Årsagen til den lidt lavere sagsløsningsgrad skal findes i, at der siden sommer har været fokus på at få ryddet op i gamle sager i CIMT. Det betyder, at der bliver løst og lukket sager, som har ligget længe og det påvirker sagsløsningstiden negativt. Siden efteråret 2014 har CIMT arbejdet med driftsmålstyring. Dette har været med til at sikre et konstant fokus både på antallet af både indkomne og lukkede sager, men også på at få ryddet op i de gamle sager. 5

323 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -6 af 16 2 SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT Systemdriften er en samlebetegnelse for drift og support af de kritiske systemer. På nuværende tidspunkt drifter og supporterer CIMT en stor systemportefølje. Af disse er 12 af dem kategoriseret som kritiske. Dette indebærer bl.a., at de indgår i Serviceaftalen, hvori der er fastlagt konkrete aftaler om supportniveau og systemernes tilgængelighed. CIMT arbejder løbende for at udvide og forbedre målingerne på systemerne med henblik på at sikre den bedst mulige brugeroplevelse. Der er pt. systematiske målinger på nedenstående kritiske systemer: System Orbit Labka II Blodinfo II Patologi Web 1000 GS (grønt system) WWBakt EPM3 Opus notat Mail/kalender Beskrivelse Regionens operationsplanlægningssystem til booking, aflysninger, afvikling, ressourcestyring m.m. Laboratorieinformationssystemer, der anvendes af klinisk-biokemiske afdelinger samt til rekvisition af og søgning på laboratoriesvar i regionen. System til bestilling af blodprodukter til brug i behandling af patienter ex. plasma. Laboratorieinformationssystem til rekvisition og svar på histologiske og cytologiske analyser. Anvendes til at se billeder i røntgensystemet RIS/PACS. Patientadministrativt system, der sammen med OPUS anvendes til registrering af patientens forløb fra henvisning til afslutning. Webbaseret overbygning til det mikrobiologiske laboratoriesystem ADBakt, der giver rekvirenten adgang til at søge på prøvesvar, printe prøvesvar m.m. Elektronisk Patient Medicinering, et it-værktøj, der anvendes på alle regionens hospitaler til dokumentation og aflæsning af patienters medicineringsstatus Et modul i Opus arbejdsplads, der bruges til at skrive notat til patientkontakter System til at sende og modtage s samt organisere kalender og kontaktpersoner 6

324 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -7 af Systemsvartider Nedenstående tal fra CIMT s monitoreringssystem viser, hvor godt de kritiske systemer håndterer efterspørgsler fra brugerne. Tallene er aggregerede tal, der udtrykker et gennemsnit af den procentvise overholdelse af de tidsgrænser, der er sat for forskellige typer handlinger på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden. Herunder er det eksempelvis defineret, at et login på et system maksimalt må tage 15 sekunder. En søgning derimod, må ikke tage mere end 3 sekunder. En værdi på 100 udtrykker, at systemet i alle tilfælde på tværs af alle lokationerne håndterede en given handling indenfor den fastsatte tærskelværdi (for uddybende information se kapitel 4). Orbit Labka II Blod-info 2 Patologi via Opus Web 1000 GS WWBakt EPM3 Opus Notat Web-mail SLA 99,80% 99,80% 99,40% 99,00% 99,00% 99,40% 98,50% 99,80% 99,40% 99,40% December 95,50% 99,90% 99,50% 100,00% 99,10% 97,80% 100,00% 98,60% 98,90% 75,90% Januar 94,30% 99,80% 99,40% 99,70% 98,70% 100,00% 100,00% 99,10% 99,00% 76,40% Februar 94,00% 99,80% 99,70% 100,00% 97,80% 100,00% 100,00% 98,80% 97,30% 82,90% Marts 93,00% 99,95% 98,62% 100,00% 9814,50% 100,00% 100,00% 98,24% 99,49% 85,44% April 92,28% 99,91% 95,08% 100,00% 9891,00% 99,99% 100,00% 97,21% 99,63% 88,29% Maj 99,99% 99,79% 95,77% 100,00% 99,02% 100,00% 99,95% 98,18% 99,66% 98,09% Juni 100,00% 99,92% 95,61% 100,00% 99,01% 99,17% 100,00% 98,54% 99,50% 97,39% Juli 100,00% ingen data 95,01% 99,99% 99,25% 99,99% 100,00% 99,06% 99,64% 91,03% August 100,00% ingen data 96,09% 100,00% 98,92% 100,00% 100,00% 100,00% 99,67% 99,57% September 99,99% ingen data 99,74% 100,00% 99,00% 100,00% 100,00% 96,20% 99,70% 99,36% Oktober 100,00% ingen data 99,72% 100,00% 99,25% 99,97% 99,91% 95,88% 99,71% 99,40% November 99,99% ingen data 99,72% 99,98% 98,86% 99,99% 100,00% 97,93% 99,63% 99,62% December 99,98% ingen data 99,68% 99,98% 98,86% 99,98% 99,99% 97,06% 99,27% 98,87% Generelt ligger svartiderne for de forskellige systemer stabilt og over året er driftsstabiliteten for systemerne øget. På Mail/kalender er der sket en stabilisering af svartiderne siden den sidste rapportering i august. Dette kan tilskrives en opgradering af Exchange-serverne, der har givet øget driftsstabilitet og hurtigere svartider. Svartiderne er ligeledes forbedret på Blodinfo 2. På RIS/PACS-området anvendes en række forskellige systemer, hvoraf det kun er web1000, der anvendes på de klinisk rekvirerende afdelinger, som indgår i svartidsrapporten ovenfor. De øvrige systemer anvendes primært af de billedproducerende afdelinger. Flere af disse, herunder WEB 1000, er forældede og giver derfor nogle udfordringer. Dette er en af de væsentligste årsager til at der gennemføres et projekt i Region Hovedstaden med implementering af nyt RIS/PACS-system på tværs af alle regionens hospitaler. Status for dette fremgår af kapitel 3. De forringede svartider på Elektronisk Patient Medicinering (EPM3) skyldes især, at der i december har været perioder med lange login-tider. Disse er dog udbedret. Derudover bør det bemærkes, at brugerne af EPM3 typisk logger ind få gange dagligt og at 9 ud af 10 login gange tager under 15 sekunder. For LabkaII gælder, at der pt. pågår en oprydning i de bagvedliggende databaser, og derfor opsamles der ikke data i øjeblikket. Oprydningen forventes færdig i første kvartal 2016 og herefter genoptages dataopsamling på svartider for LabkaII. Ressourcerne har været prioriteret til implementering af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL). 7

325 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -8 af Håndteringen af telefoniske henvendelser i Klinisk Servicedesk Figurerne i diagrammet nedenfor viser antallet af indkomne opkald (blå) og antallet af afbrudte opkald (lilla) i de telefoniske henvendelser til Klinisk Servicedesk. Her er åbent i hverdage mellem 8-16 (fredag 8-15) og her håndteres henvendelser vedrørende de kliniske systemer: GS Åben/OPUS, KISO, GOP, EPM, FMK, Orbit og Mirsk Håndtering af opkald i Klinisk Servicedesk præsenterede opkald Antal afbrudte opkald Mængden af opkald til klinisk Servicedesk i 2015 udviser en variation over året. I lighed med det høje antal henvendelser i juni er antallet af henvendelser i september et direkte resultat af de store hospitalssammenlægninger i Når der er så mange henvendelser vil der som oftest kunne ses en stigning i antallet af afbrudte opkald, da brugerne lægger på hvis ventetiden er øget. Den kliniske Servicedesk virker dog i mindre grad til at være påvirket af sæsonudsving end CIMT Servicedesk. Dette afspejler sig også i det høje antal af sager løst indenfor det aftalte serviceniveau (rød linje) i diagrammet nedenfor. 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Overholdelse af aftalt serviceniveau i Klinisk Servicedesk % 91% 85% 90% 93% 92% 89% 96% 94% 96% Andel besvaret inden for 5 min Aftalt serviceniveau - 80 % inden for 5 min 8

326 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -9 af 16 3 STØRRE AKTIVITETER 3.1 Tværregionale projekter SUNDHEDSPLATFORMEN Hovedformålet er at samle oplysninger om patienten i én elektronisk journal. Det skaber overblik og høj sikkerhed for patienter og sundhedspersonale i Østdanmarks hospitalsvæsen. Dette giver mere sikre og sammenhængende behandlingsforløb. Samtidig bliver det lettere for patienten at følge med i og spille en aktiv rolle i egen behandling. Derudover erstatter Sundhedsplatformen mere end 30 itsystemer og giver sundhedspersonalet mere tid til at fokusere på patienten og den høje faglige kvalitet. Endelig understøtter Sundhedsplatformen den papirløse arbejdsgang på hospitalerne og giver større sammenhæng og bedre planlægning af patientens behandlingsforløb CIMTs EGENLEVERANCEPROGRAM Programmet skal sikre, at en række forudsætninger for Sundhedsplatformen (SP) er etableret forud for go live i maj Arbejdet med at implementere en ny fælles Sundhedsplatform for Region Hovedstaden og Region Sjælland startede i maj 2014 og forventes afsluttet ultimo 2017 med udrulning af Sundhedsplatformen på alle hospitaler og sygehuse i hele Østdanmark. Sundhedsplatformen er i fase 4 Testing, training & Go-live, hvilket betyder at test af systemet blev påbegyndt i november 2015 og at klargøring til Go-live på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 intensiveres - i form af bl.a. forandringsledelse og forårets uddannelse af undervisere, superbrugere og slutbrugere. Derudover er forberedelsen til næste Go-live påbegyndt med introduktionsdage på Rigshospitalet. Programmet har god fremdrift. Løsningen er på en række centrale områder ved at være færdigudviklet. Programmet har samtidig oplevet udfordringer med at opnå tilstrækkelig fremdrift i nogle aktiviteter, herunder vedrørende test og fejlrettelser. Det er forventningen, at forsinkelserne indhentes i den kommende tid. Programmet iværksætter i januar 2016 de planlagte parathedsvurderinger, som er en del af parathedskonceptet. Vurderingerne foretages 120 dage før hver Go-live og herefter igen 90, 60, 30 dage før hver Go-live. Parathedsvurderingen består af en omfattende vurdering med baggrund i tjeklister på tre områder: Programmets parathed It-afdelingernes parathed Hospitalernes/sygehusenes parathed Der er etableret 12 egenleveranceprojekter i CIMT til Sundhedsplatformen. De er organiseret i et samlet program (Egenleveranceprogrammet). Det samlede egenleveranceprogram har status tilfredsstillende *. Ni projekter i programmet kører som planlagt. Der er to egenleveranceprojekter med mindre udfordringer, primært grundet mindre forsinkelser samt enkelte ressourcemæssige udfordringer i et enkelt projekt. Der er igangsat initiativer til håndtering heraf. Egenleverancerne skal være endeligt i drift inden Sundhedsplatformens go live. Der udestår fra SP side en række behovsbeskrivelser på en række identificerede egenleverancer, der endnu ikke er beskrevet tilstrækkeligt. Sundhedsplatformen har iværksat initiativer for at kunne levere disse beskrivelser senest midten af januar * tilfredsstillende er det næstbedste af de fem statuskategorier, der anvendes i Sundhedsplatformens rapportering 9

327 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -10 af 16 PRÆHOSPITAL PATIENTJOURNAL (PPJ) Hovedformålet er at erstatte den nuværende præhospitale papirjournal med en elektronisk journal, herunder at installere det nødvendige udstyr i ambulancer og akutlægebiler. Projektet er et samarbejde mellem de fem regioner og CSC ScandiHealth, der er hovedleverandør. Projektet var oprindeligt opdelt i to faser. I fase 1 skulle den elektroniske journal implementeres i alle ambulancer, akutlægebiler og sygetransporter. I fase 2, der var en option til kontrakten, skulle den elektroniske journal integreres med regionsspecifikke kliniske systemer - herunder Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden, der var udpeget til pilotmyndighed, gik i fuld drift med fase 1 den 9.marts Det er efterfølgende blevet besluttet, at det tværregionale projekt skal afsluttes efter fase 1, hvorefter PPJ overdrages til fællesregional systemforvaltning i Region Nordjylland. Dette forventes at ske i januar Sideløbende hermed overtager Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden ansvaret for etableringen af den ønskede integration mellem PPJ og Sundhedsplatformen. Dette eventuelt ved udnyttelse af ovennævnte option til kontrakten. PRAKSYS Projektet skal, i samarbejde med CSC Scandihealth, levere en fælles it-platform, der skal understøtte arbejdsgangene og administrationen af praksissektoren i samtlige regioner og kommuner. Projektet er blevet replanlagt idet leverandøren er forsinket med sine leverancer Den nye projektplan er godkendt af landsstyregruppen i december I den forhenværende plan ville alle regioner og kommuner være færdigimplementeret juni Dette tidspunkt bliver skubbet til januar Projektet fremlægger revideret business case på Regional Sundheds IT s (RSI) styregruppemøde primo februar SUNDHEDSJOURNALEN 2.0 Projektet er et RSI-pejlemærke. Det er hensigten, at sundhedsjournalen skal fungere som sundhedsvæsenets fælles løsning til deling af patientdata på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. Projektet følger tidsplanen Styregruppen har i november godkendt projektets Business Case. Projektet er opdelt i 5 faser og har i december implementeret fase 2, der bl.a. indeholder pårørendes adgang til data samt visning af hjemmemålinger for sundhedsfagligt personale på hospitaler. Projektet arbejder aktuelt med fase 3, hvor der implementeres ny responsiv brugergrænseflade til laboratorieportalen samt visning af 10

328 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -11 af 16 vaccinationsoplysninger for patienten. Derudover arbejdes der på 1. del i forhold til forældres adgang til børns sundhedsjournal. Fase 3 forventes implementeret i marts Den endelige løsning forventes implementeret december Projekter i CIMT og Region Hovedstaden It-understøttelse af regionale Projektet følger tidsplanen. sterilcentraler og varelogistik Projektets mål er at sikre, at de to regionale sterilcentraler samt nye varemodtagelser på hhv. Herlev Hospital (Servicebygningen) og Rigshospitalet (Godsterminalen) får en optimal og omkostningseffektiv it-understøttelse af disse projekters forretningsmål. Projektet forventes færdigt i sommeren Selve ibrugtagningen af de to regionale sterilcentraler samt Rigshospitalets Godsterminal er planlagt til hhv. forår og efterår 2018, mens den fulde implementering på kundehospitalernes operationsafsnit og øvrige berørte afdelinger forventes at fortsætte i 2019 (der foreligger endnu ikke en endelig implementeringsplan). It-understøttelsen består af to systemer samt systemintegrationer til relaterede løsninger. Begge it-systemer er pr. november 2015 anskaffet gennem EU-udbud, og projektet er p.t. i afklaringsfase med de valgte leverandører og integrationsparter. EKG Projektet skal konsolidere det eksisterende sortiment af systemer til at måle elektrokardiologi (EKG) ved at etablere en fællesregional digital løsning, der i højere grad end de eksisterende løsninger understøtter kommunikation af data på tværs. Projektet følger tidsplanen. Projektet har i Q4 udrullet EKG-platformen Kardia til alle hospitaler og centre i region hovedstaden. Løsningen er nu tilgængelig og kan anvendes af alle klinikere og sundhedspersonale på tværs af regionen efter behov. Der er lokalt blevet udpeget over 70 klinikere, som skal fungere som EKG-ambassadører på tværs af regionen for at sikre en effektiv anvendelse. Evaluering og afslutning er planlagt til Q Der udskiftes analoge EKG apparater i første halvår af Det er særligt psykiatrien samt Rigshospitalet, der har analoge apparater. I forbindelse med udskiftningen vil der ske lokal udrulning og ibrugtagning af Kardia. MARS Systemet skal sikre mulighed for en effektiv og ensartet registrering af medicoteknisk apparatur og tilhørende aktiviteter. Fokus for MARS-projektet er at få implementeret ansøgnings/anskaffelsesmodulet Medusa på samtlige hospitaler i regionen. Formålet med modulet er at håndtere ansøgninger om medicoteknisk udstyr fra hospitalerne Projektet følger tidsplanen Den 1. august blev ansøgnings - og anskaffelsesmodulet idriftsat i hele regionen. Det vil sige, at alle 2016-ansøgninger angående medicoteknisk udstyr vil blive indført og behandlet i Medusa på samtlige virksomheder. Ansøgningerne behandles i forbindelse med apparaturudvalgsmøderne og behandles regionalt fra september til december

329 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -12 af 16 Systemet skal overordnet give mulighed for opfølgning på alt medicoteknisk udstyr og dermed danne basis for den daglige support i forbindelse med vedligeholdelse og rekvirering af reservedele. Endvidere skal projektet sikre en systematiseret arbejdsgang for håndtering af ansøgninger og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. NETVÆRKSPROGRAMMET Opgradering af LAN og WLAN gennemføres over en årrække på alle regionens adresser. Opgraderingen sker gennem omfattende udskiftning af hardware. Endvidere vil programmet på det trådløse netværk opgradere, udvide og renovere dækningen og kapaciteten. Programmets leverancer skal planlægges i forhold til Sundhedsplatformens udrulningsplan på de forskellige lokationer i regionen. Projektet afsluttes med implementering af snitflader til SAP (økonomi og regnskabssystem) og ServiceNow i første kvartal Netværksprogrammet følger tidsplanen. De eksisterende projekter, Konsolidering af det trådede netværk (LAN) og opgradering af trådløst netværk (WLAN), er blevet slået sammen i netværksprogrammet. Dette er med til at sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer ift. til de opgraderingsopgaver, der før lå i de enkelte projekter. På baggrund af skærpede budgetmæssige krav, er udrulningen af LAN-konsolidering blevet tilrettelagt med henblik på at sikre den bedst mulige platform for implementeringen af Sundhedsplatformen. Scope for netværksprogrammet i 2015 er i juni blev udvidet med WLAN stabiliseringsleverancer for Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital samt fremrykke idriftsætning af det nye WLAN på Herlev hospital for bygningerne Sengetårnet og Behandlingsbygningen. Udvidelsen af scope for 2015 sker for at imødekomme Sundhedsplatformens udrulningsplan. Programmet har gennemført nyt WLAN 75 % færdigt på Herlev Hospital ved udgangen af Ligeledes er 50 % af WLAN på hhv. Rigshospitalet, Hvidovre og Bispebjerg Hospital gennemført samt idriftsat et nyt WLAN controller setup og gæstenet. Workzone (Captia) Hovedformålet med projektet er forenkling, modernisering, bedre drift og forberedelse til fremtidigt samlet Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering (ESDH) udbud. Dette gøres ved at samle de eksisterende Captia-løsninger, samt en delmængede af de resterende EDSH systemer i et nyt og moderne ESDH Projektet har ved udgangen af 2015 færdigkonsolideret LAN på Glostrup hospital og har nået 80 % af opgraderingen på Herlev Hospitalet, 95 % på Bispebjerg Hospital, 60 % på Psykiatrien og endelig 60 % af Den Sociale Virksomhed. Projektet har nu succesfult rullet Workzone ud på Regionsgården, centrene, Nordsjællands hospital, Bispebjerg/Frederiksbeg hospital, Psykiatrien samt Rigshospitalet. Udover en række små fejl der løbende er blevet håndteret, har der været nogle udfordringer i forbindelse med at Workzone bliver rullet ud med Internet Explorer 11. Det drejer sig om applikationerne SAP, JAR og Workzone på Citrix (loginsystem), hvor der er fundet løsninger til alle tre. 12

330 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -13 af 16 system, Workzone. Workzone bruges til arkivering og styring af sagsdokumenter, blandt andet i forbindelse med borgehenvendelser, aktindsigter, klager, miljøsager og generel lovpligtig dokument arkivering. Med den nye løsning forventes bedre økonomi, simplere drift og øget kapacitet. WINDOWS 7 Windows 7 projektet opgraderer alle nuværende pc er fra Windows XP til Windows 7 og sikrer dermed en øget sikkerhed og stabilitet for IT systemerne. Region Hovedstaden er ved at opgradere alle regionens pc ere til Windows 7. Der er tale om et omfattende projekt, som også realiserer regionens desktopstrategi og delvist printstrategien. Efter projektet er tilendebragt, vil der være et langt bedre overblik over regionens pc ere, printere og applikationer. Hertil kommer, at der vil være højere it-sikkerhed, bedre kontrol over applikationsporteføljen og større brugervenlighed. Undervisning i Workzone, i projekt regi er ved at være overstået. ProOffice der er projektets undervisningsleverandør opretter løbende kurser i Workzone på kursusportalen fremadrettet. I den kommende periode vil projektets fokus være på oprettelse af Rigshospitalet og Herlev hospitals historiske databaser der forventes færdig ultimo januar. Yderligere vil der være fokus på afslutning af projektet, idriftsættelse og overdragelse til systemforvaltningen. Projektet forventes afsluttet den 27/01/2016, hvor det sidste styregruppemøde afholdes og afslutningsrapporten femlægges til godkendelse. Afslutningsrapporten forventes godkendt på projektets sidste styregruppemøde den 27. januar. Projektet har fulgt planen og afsluttede sporet for opgradering af de almindelige pc ere. Projektet er blevet forlænget frem til og med uge 14 i 2016 til at håndtere de resterende specielle og kritiske pc ere. For medico pc ere pågår afklaringer og håndtering til og med uge 4. 13

331 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -14 af 16 OMLÆGNING AF REGION HOVEDSTADEN ELEKTIVE LABORATORIUM (RHEL) Projektet udspringer af budgetaftalen for 2015 og blev besluttet af Regionsrådet 23. september Hovedformålet er at samordne den klinisk biokemiske laboratoriebetjening af praksisområdet både organisatorisk og fysisk. Beslutningen indebærer bl.a., at Region Hovedstadens Elektive Laboratorium nedlægges, og laboratorie- og analysefunktionen fremover varetages af hospitalernes laboratorier og fordeles svarende til de medicinske optageområder. RHEL s ni Ambulatorier for prøvetagning har været under omlægning til Region Hovedstadens netværk og adgang til systemer, herunder Laboratoriesystem, EKG-system og Nummersystem. Medicoudstyr er flyttet fra RHEL til hospitalerne fra 21. december. Projektet har betydet, at hospitalernes laboratoriebetjening af praksissektoren trådte i kraft per 4. januar De 9 prøvetagningsfilialer er omlagt til Region Hovedstadens it og netværk. Der er også etableret trådløst netværk i alle filialer mhp. PDA brug til Labka. Langt størstedelen af systemerne er omlagt og i drift. Der udestår enkelte opgaver, som ventes afsluttet per 1. februar 2016 bortset fra EKG projektet, som fortsætter i fase 2 mhp. idriftsættelse 1. juli RHEL anvender laboratoriesystemet NetLab samt en række andre systemer med integrationer hertil, mens regionens øvrige laboratorier anvender LABKAII. Omlægningen indebærer, at der fremover skal anvendes ét laboratoriesystem i regionen Omlægningen skal ske med virkning fra 1. januar

332 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -15 af 16 HOSPITALSSAMMENLÆGNINGE R 2015 Baggrunden for sammenlægningen er krav til opdaterede organisationsstrukturer før opsætning af Sundhedsplatformen. Dette har indvirkning på hospitalets itbrugere og alle it-systemerne. Herudover bliver patientdata og indlagte patienter flyttet til den ny samlet hospitalsstruktur Hospitalerne vurderer, at sammenlægningerne vil skabe en mere entydig hospitalsstruktur i Region Hovedstaden, bedre fordeling af patienter og bedre patientforløb samt bedre forskningsmiljø og endelig: Fokus og Forenkling i en stærk og effektiv organisation. Projektet har nu løst opgaven med at samle 6 hospitaler til 3 hospitaler it-mæssigt i 2015 Det er besluttet at forlænge projektet frem til og med 30. april 2016, for at sikre ressourcer til at gennemføre de højt prioriterede organisationsændringer som bliver besluttet skal håndteres i perioden. Den sidste sammenlægning i projektet er blevet afsluttet den 6. december 2015 og indeholdte: 1. Amager og Hvidovre Hospital under sygehusnummer Familieambulatoriet til 1330 GYN./Obstetrisk Kl. FYS. NUKLERMED til 1330 Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed MR-viden Center til 1330 Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed Projektet overholdte den oprindelige tidsplan for sammenlægningsdelen af Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet RH-Blegdamsvej og RH-Glostrup samt Amager og Hvidovre Hospital. RIS/PACS Projektet skal skabe et hurtigere og mere stabilt billeddiagnosticeringssystem via en konsolidering af Region Hovedstadens eksisterende RIS/PACS-miljøer til et fælles system. RIS/PACS anvendes til lagring og visning af billeddiagnostisk materiale bl.a. røntgenundersøgelser. RIS/PACS er implementeret på Hvidovre Hospital i september Der er to primære udeståender for projektet. For det første, lever systemet ikke op til de svartider der er krav om i kontrakten. For det andet, har datamigreringen ikke den fornødne fremdrift på særligt Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Der er nedsat en tværgående og hurtigt arbejdende taskforce, der har som mål at forbedre svartider markant. Der er fundet en metode til at se tidligere billeder i de tilfælde, hvor data ikke endnu er migreret. RIS/PACS projektet har en sammenhæng til Sundhedsplatformen og det er derfor helt afgørende, at den gældende tidsplan holdes. Dette stiller krav til tværgående beslutningstagen og af den grund er sammensætningen af den regionale styregruppen ændret og projektet er derfor nu forankret på direktionsniveau i Region Hovedstaden. Den gældende tidsplan betyder, at der implementeres på tre hospitaler inden sommer 2016 og på to hospitaler i efteråret I denne plan er der taget hensyn til implementering af Sundhedsplatformen. 15

333 Punkt nr. 8 - Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT) Bilag 1 - Side -16 af Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk Servicedesken er CIMT s primære kontaktflade til brugerne og modtager hver uge flere tusinde opkald. Figuren viser udviklingen i nøgletal for CIMT 1.2 Straksafklaringer og svartider Målet for hvor stor en andel af opkaldene som skal besvares inden for fem minutter er blevet hævet til 80 % i det nye servicekatalog. Da det er en meget stor del af alle henvendelser, som foregår telefonisk, er dette et centralt mål for brugernes oplevede service. Straksafklaringerne er ligeledes af stor betydning. En straksafklaring betyder, at en sag løses ved første kontakt. Dette er en vigtig forudsætning for, at brugerne hurtigst muligt kan komme videre i deres daglige virke. Målsætningen er i det nye servicekatalog ændret til, at minimum 60 % af alle sager løses ved første Antal indkomne og lukkede sager Figuren viser det samlede antal registrerede sager (rød graf), der håndteres af CIMT og eksterne leverandører. I forbindelse med en henvendelse, både telefoniske og via serviceportalen på intranettet, registreres en sag i overensstemmelse med sagens kritikalitet. Henvendelsen prioriteres ud fra bl.a. henvendelsens art/emne, antal berørte brugere og risikoen for fx patientsikkerhed eller produktionsstop. Henvendelsen kategoriseres derefter som Kritisk, Høj, Medium eller Normal. Udover antal registrerede sager, så viser figuren også antallet af sager som er lukket (dvs. løst) i den givne periode, samt hvor stor en andel af de sager, som ikke løses ved første kontakt, der løses indenfor de aftalte tidsrum. Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens kritikalitet vurderet og den sendes til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder forskellige servicemål for kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere (inden for tre dage) end sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti Systemsvartider Systemsvartiderne på de kritiske systemer udgør pt. den mest direkte måling af brugernes oplevelse af systemernes performance. På nuværende tidspunkt er der målinger på samtlige kritiske systemer undtagen Mirsk. Målingerne foretages i et krydsfelt på de enkelte virksomheder og vil derfor være afhængige af en række lokale forhold (kabling, netværksudstyr, gamle pc er mv.). Målingerne er udtryk for, hvor lang tid diverse handlinger tager ex. tiden fra en søgning påbegyndes til resultaterne præsenteres. Der er opsat tærskelværdier for de forskellige typer handlinger, hvor der skelnes mellem datatunge handlinger (15 sek.) og standardhandlinger (3 Håndtering af telefoniske henvendelser i Klinisk servicedesk Figuren viser antallet af opkald til klinisk servicedesk (lilla), hvor mange opkald, der afbrydes før tid (blå) samt den procentvise besvarelse (rød). Klinisk servicedesk tager sig af de henvendelser, der omhandler de kliniske systemer (GS Åben/OPUS, EPM3, Orbit og Mirsk). 16

334 Punkt nr Meddelelse - Henvendelse fra Rudersdal Kommune om overtagelse af regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød Bilag 1 - Side -1 af 4

338 Punkt nr Meddelelse - Henvendelse fra Rudersdal Kommune om overtagelse af regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød Bilag 2 - Side -1 af 2 Rudersdal Kommune Borgmester Jens Ive Vicekommunaldirektør Birgitte N. Lundgren ji@rudersdal.dk bilu@rudersdal.dk Sagsnr Doknr Dato 4. januar 2016 Vedr. Rudersdal Kommunes overtagelse af institutionen Tyringevej, Birkerød Rudersdal Kommune har ved skrivelse af 10. december 2015 bedt Social- og Indenrigsministeriet om at afklare en uenighed mellem kommunen og Region Hovedstaden om kommunens overtagelse af regionens institutioner på Tyringevej i Birkerød. Kommunen har tillige, såfremt ministeriet er enigt i kommunens opfattelse af sagen, anmodet om dispensation fra lovens bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen senest i valgperiodens 3. år skal tilkendegive, hvorvidt man ønsker at overtage et regionalt tilbud. En kommunes overtagelse af et regionalt socialt tilbud er reguleret i 186 i lov om social service samt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse. Servicelovens 186 blev indført ved kommunalreformen i 2007 for at fremme kommunal overtagelse af regionale tilbud efter serviceloven. Bestemmelsen blev ændret i 2014 som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen, således at overtagelse nu alene kan ske én gang i hver valgperiode. Det følger således af servicelovens 186, stk. 1, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år og overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år. Formålet er at give de regionale tilbud større sikkerhed for fremtidig placering og dermed bedre grundlag for planlægning og investeringer. Social- og Indenrigsministeriet har ikke mulighed for at meddele dispensation fra denne bestemmelse. Det fremgår af Rudersdal Kommunes skrivelse til ministeriet, at kommunen den 11. september 2015 meddelte regionsrådet, at kommunen overvejer at overtage regionens institutioner på Tyringevej. Meddelelse til regionsrådet vurderes således at være sket rettidigt. Efter 186, stk. 3, skal regionsrådet på kommunalbestyrelsens anmodning udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Aftaleudkastet skal indeholde en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der skal overføres med tilbuddet, samt hvilke ansatte der skal overføres. Det er efter 2 i ovenfor nævnte bekendtgørelse kun de aktiver og passiver mv., der udelukkende er knyttet til varetagelse af tilbuddet, som kommunalbestyrelsen overtager. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet aftaler selv en frist for, hvornår aftaleudkastet skal foreligge.

339 Punkt nr Meddelelse - Henvendelse fra Rudersdal Kommune om overtagelse af regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød Bilag 2 - Side -2 af 2 Det fremgår af bemærkningerne til L 38 Forslag til Lov om social service, fremsat den 24. februar 2005, at Social- og Indenrigsministeriet eller de sociale klagemyndigheder ikke kan afgøre uenighed om aftaleudkastet, herunder om hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres med tilbuddet. En tvist herom kan indbringes for domstolene. Med venlig hilsen Hanne Stig Andersen Kopi er fremsendt til Region Hovedstaden 2

342 Punkt nr Meddelelse - Danske Regioners generalforsamling indkaldelse af emner Bilag 1 - Side -1 af 1 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Sag nr. 14/538 Dokumentnr /14 Tel Bkj@regioner.dk Danske Regioners generalforsamling 2015 forslag til dagsorden Danske Regioners generalforsamling 2015 vil som tidligere meddelt blive holdt torsdag den 23. april 2015 i Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Eventuelle forslag fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer til dagsordenen skal ifl. vedtægternes 6, stk. 3, sendes til Danske Regioners bestyrelse, Dampfærgevej 22, postboks 2593, 2100 København Ø eller regioner@regioner.dk, senest torsdag den 12. marts 2015.

Vis mere