Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12

Transkript

1 Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12

2 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde Civilretligt samarbejde Nuværende danske parallelaftaler Retsakter og kommende samarbjder, som aftalepartierne ikke ønsker at tilføje En del af debatten, men ikke til afstemning 44

3 Forord Kære vælger Den 3. december 2015 skal vi til stemmeurnerne. Og vi skal alle træffe et vigtigt valg. Danmark har siden 1993 haft et såkaldt retsforbehold, som har betydet, at vi ikke automatisk har deltaget i EU-samarbejdet om de retlige og indre anliggender. Verden omkring os har imidlertid forandret sig og et bredt flertal i Folketinget har derfor besluttet, at den danske befolkning skal forholde sig til, om vi fremover automatisk skal være en del af det europæiske samarbejde om fx fælles bekæmpelse af kriminalitet, børneporno, menneskehandel og kriminalitet på nettet. Det handler også om at sikre, at dansk politi og den danske anklagemyndighed fortsat kan deltage i de vigtige samarbejder i både Europol og Eurojust. I Europabevægelsen bakker vi op den løsning, som et bredt politisk flertal i Folketinget foreslår, hvor vi automatisk bliver omfattet af dele af det fælles samarbejde medens andre dele fortsat vil kræve stillingtagen og opbakning fra et flertal i Folketinget fra sag til sag. Det gælder f.eks asyl- og immigrationspolitikken. For Europabevægelsen handler det om at sikre vores Fælles Tryghed i Danmark. Vi vil sammen med en lang række samarbejdspartnere, som også bakker om et JA den 3. december, besøge i alt 100 byer i Danmark, hvor vi sætter fokus på alle de fordele Danmark får med et JA. Det er vigtigt for os, at debatten bliver så god og så kvalificeret som muligt. Derfor har vi lavet dette papir, som både forklarer de forskellige dele af den nye tilvalgsordning med ord og eksempler og som tydeligt forklarer, hvorfor vi siger ja. Vi giver også modstanderne svar på tiltale, for deres argumenter skal ikke stå uimodsagt. Jeg har stor tillid til, at danskerne bruger deres sunde fornuft den 3. december og siger JA. Danskerne har senest ved afstemningen om patentet i 2014 vist, at de udmærket kan træffe kloge og pragmatiske valg på trods af modstanderpartiernes skræmmekampagner og dommedagsprofetier. Jeg sætter min lid til, at den fornuft også kommer til udtryk igen den 3. december. Europabevægelsen samler mennesker på tværs af partier, landsdele og holdninger i øvrigt. Vi er ikke altid enige om alt, men fælles for os er, at vi mener, at Danmark hører til i et stærkt fælles europæisk samarbejde og at vi bedst præger dette samarbejde ved at være med og ikke ved at vende det ryggen. Vi drøfter hvert eneste forslag og spørgsmål indgående og vores klare JA den 3. december er vel gennemtænkt. Den nye tilvalgsordning sikrer et trygt Danmark i fremtiden. Den sikrer, at vi kan samarbejde på tværs af grænserne i en verden, hvor kriminelle hverken har forbehold eller grænser. Så selvom det kan virke kompliceret, er det faktisk ret enkelt: Det handler om bekæmpelse af menneskehandel, børneporno og datakriminalitet. Det handler om bedre vilkår for virksomhederne. Det handler om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om fælles tryghed. Husk at stemme den 3. december og husk at stemme JA. Stine Bosse Formand for Europabevægelsen

4 04 Hvad indeholder dokumentet Vi har systematiseret dette dokument efter emner. Under hvert emne giver vi en overordnet beskrivelse af området. Vi beskriver cases og eksempler relateret til de enkelte emner, og afslutter hvert punkt med argumenter for tilvalgsordningen. Derudover supplerer vi med de mest gængse kritikpunkter, hvor vi giver svar på tiltale. Det er vores håb, at dokumentet kan bidrage til en hurtig og let forståelse af tilvalgsordningens delelementer, et overblik over argumentation for og imod og en mere oplyst debat om tilvalgsordningen. Vi gennemgår i hvert afsnit:: 1) Fakta 2) Cases og eksempler 3) Argumenter for at stemme ja 4) Svar på tiltale Til sidst i dokumentet vil de retsakter, som aftalepartierne har fravalgt blive gennemgået.

5 05 5 Argumenter og 3 Myter 5 Argumenter 1) Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25 fordele for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet fx menneskehandel, børneporno, kriminalitet på nettet og terrorisme. Vi siger ja til fælles tryghed for virksomheder, lønmodtagere og familier. Vi siger ja til fælles tryghed. 2) Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for forbrydelsen og for samfundet. Derfor er det vigtig, at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU s grænser. 3) Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende. Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Trafficking, børneporno, kriminalitet på nettet og markedsmisbrug bekæmpes bedst med en fælles europæisk indsats. 4) Et JA den 3. december giver danske virksomheder samme konkurrencevilkår som virksomheder i andre EU-lande. Tilvalgsordningen vil sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere sikkert kan arbejde og handle med andre EU-lande, uden at frygte for at de mister deres penge, som de er berettiget til. 5) Et JA den 3. december sikrer familiens tryghed. Familietvister på tværs af EU s grænser løses bedst gennem fælles EU-regler. Det sikrer, at familier får den samme behandling af alle EU-medlemslandenes myndigheder. Svar på tiltale Myte 1: Vi kan få parallelaftaler i stedet for en tilvalgsordning Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Myte 2: Vi kan bare få en parallelaftale, som den Norge har Norge kan ikke sammenlignes med Danmark. Norge har et operationel samarbejde, og søger kun 2000 gange i Europols informationssystem (EIS) og det kan tag op imod 48 timer før de får informationen (i hastesager kan dette dog kun tag et par timer). Danmark kan søge direkte i informationssystemet. Det gjorde vi gange i Men det er ikke sikkert, at Danmark med en parallelaftale fremover kan søge direkte i informationssystemet. Myte 3: Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke have tillid til, at politikerne ikke går længere end de lover Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt almindelig praksis i dansk politik at indgå brede politiske aftaler. Vi har tradition for ikke at bryde politiske aftaler i Danmark. Vi må derfor have tillid til, at de danske politikere ikke bare løber fra deres løfter.

6 06 Tilvalgsordningen Afstemningen Den 3. december skal danskerne stemme om at omdanne det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Aftalepartierne, bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og det Konservative Folkeparti, indgik i december 2014 en aftale om, at danskerne skal til en folkeafstemning om retsforbeholdet (senest i første kvartal af 2016). Aftalepartierne har besluttet, at danskerne skal stemme om at tilvælge i alt 22 retsakter samt Europol, Eurojust og PNR (europæisk system for registrering af flypassagerer). Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i mellemstatslige anliggender på det retlige område. Det retlige EU-samarbejde er siden 1999 gradvist blevet overstatsligt. Senest med Lissabontraktaten i Dette betyder i praksis, at når der kommer en revision af gældende lovgivning indenfor det retlige samarbejde - fx Europol - overgår det automatisk til overstatsligt samarbejde og dermed vil Danmark ikke kunne deltage i samarbejdet på det gældende område. De 48 retsakter, hvor Danmark tilvælger 22, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, fordeler sig som følgende: Det strafferetlige og politimæssige samarbejde (13) Det civil-, handels-, og familieretlige samarbejde (16) Flerårige finansielle rammeprogrammer (3) Det asyl- og indvandringsretlige samarbejde (16) De 22 tilvalgte retsakter Strafferetlige (8) Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse Direktivet om seksuelt misbrug af børn Menneskehandelsdirektivet Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre Cybercrimedirektivet Markedsmisbrugsdirektivet Direktivet om falskmøntneri Handelsretlige (10) Bevisoptagelsesforordningen Konkursforordningen Betalingspåkravsprocedureforordningen Småkravsforordningen Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument Mæglingsdirektivet Rom I-forordningen Rom II-forordningen Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Kontosikringsforordningen Civilretlige (4) Arveretsforordningen Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler Bruxelles IIa-forordningen Underholdspligtsforordningen

7 07 Det stemmer vi om Vi stemmer om 25 konkrete fordele for Danmark: 22 retsakter, Europol, Eurojust og PNR (Registrering af flypassagerer). Fordele, der giver bedre vilkår for virksomheder, for kærlighed på tværs af grænser og for bekæmpelse af kriminalitet så som trafficking, børneporno og kriminalitet på nettet. Det handler om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod grænseoverskridende kriminalitet. Det Folketinget fortsat bestemmer I alt har aftalepartierne fravalgt 10 retsakter samt hele asyl- og indvandringsområdet. Aftalepartierne har besluttet, at det asyl- og indvandringsretslige samarbejde samt de tre flerårige finansielle rammeprogrammer ikke indgår i tilvalgsordningen. Derudover har aftalepartierne fravalgt syv retsakter indenfor det strafferetlige og politimæssige samarbejde og civil-, handels-, og familieretlige samarbejde. Tilvalgsordningen Med tilvalgsordningen vil Folketinget fremadrettet beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde, Danmark skal tiltræde. Altså hvilke specifikke retsakter, Danmark skal tilslutte sig eller fravælge. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som de ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg. Samtidig har samtlige aftalepartier vetoret på asyl- og indvandringsområdet. Det betyder, at hvert enkelt parti kan modsætte sig, at Danmark skal indgå i fælles asyl- og indvandringspolitik. Danmark deltager i dag i Schengen-samarbejdet, som på nuværende tidspunkt er et EU-samarbejde på overstatsligt niveau. En særlig teknikalitet har gjort det muligt for Danmark at forblive tilknyttet på alle de Schengen-retsakter, der er vedtaget siden 1999 på mellemstatsligt niveau. Tilvalgsordningen medfører alene den ændring, at der fremover bliver tale om et egentligt tilvalg af de pågældende Schengen-retsakter. Det betyder, at Danmark fremover vil deltage fuldt ud på lige fod med de øvrige EU-medlemsstater i Schengen-samarbejdet. Vi har stadig mulighed for at gennemføre grænsekontrol, så længe det er stikprøvekontrol og ikke systematisk politikontrol. Folketinget har følgende muligheder, hver gang der kommer forslag til ny lovgivning: Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud. Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager Danmark dog ikke i forhandlingerne. Danmark kan tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen dvs. at Danmark også kan vente at se, hvordan retsakten udmønter sig i praksis. Danmark kan helt fravælge retsakten.

8 08 Argumentation (tilvalgsordningen) Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen fordi Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25 fordele for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet fx trafficking, børneporno, kriminalitet på nettet og terrorisme. Vi siger ja til fælles tryghed for virksomheder, lønmodtagere og familier. Vi siger ja til fælles tryghed. Et JA den 3. december gør det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed. Europol og Eurojust giver de danske politi- og anklagemyndigheder de bedste muligheder for, at efterforske og dømme udenlandske kriminelle. Familietvister på tværs af EU s grænser vil blive nemmere at behandle. Danske virksomheder vil få de bedste forudsætninger for at drive virksomhed i EU. Et JA den 3. december betyder at Danmark kun tilvælger de retsakter, som giver konkrete fordele for Danmark. Det vil være Folketinget som i fremtiden beslutter fra sag til sag, hvilke retsakter Danmark skal være en del af, og hvilke Danmark skal fravælge. Danmark er ikke automatisk bundet af nye retsakter eller ændringer af tilvalgte retsakter. Danmark kan med et JA den 3. december være med til at påvirke EU-lovgivningen i fremtiden. Når man er med til at træffe beslutningerne, får man indflydelse på dem. Et JA den 3. december er et stærkt signal til de andre EU-lande om, at Danmark vælger aktivt at være en del af EU og fællesskabet. Svar på tiltale Det er en glidebane politikerne vil bare snige mere EU ind af bagvejen Et JA den 3. december handler ikke om et ja til mere EU. Det handler om, at et ja er den eneste sikre måde at bevare Danmark i Europol og Eurojust. Et JA den 3. december er ikke begyndelsen på en glidebane. Danmark bestemmer selv, hvilken kommende lovgivning på retsområdet, vi skal være med i. Hvis der skulle komme ændringer til de tilvalgte retsakter har Folketinget tre muligheder. 1) Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet og dermed deltage aktivt i forhandlingerne. Danmark er så også bundet af ændringen. 2) Danmark kan tilslutte sig efter retsakten er vedtaget. Dermed deltager Danmark dog ikke i forhandlingerne. 3) Danmark kan helt fravælge retsakten. Et JA den 3. december er ikke begyndelsen på en glidebane. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne, eller ved at det annonceres forud for et folketingsvalg.

9 09 Vi afgiver suverænitet Ja, det er derfor vi skal til folkeafstemning. Justitsministeriet har vurderet at tilvalgsordningen, som den vi skal stemme, betyder at Danmark afgiver suverænitet, derfor skal danskerne til folkeafstemning den 3. december, da tilvalgsordningen falder ind under grundlovens 20. Tilvalgsordningen betyder ikke, at Danmark mister retten til at føre retspolitik. Folketinget vil nemlig kunne tilvælge de retsakter, som giver konkrete fordele for Danmark. Derudover vil Folketinget stadig kunne lovgive på retsområdet, så længe det ikke er i strid med den tilvalgte EU-lovgivning. Vi kan få parallelaftaler i stedet for en tilvalgsordning Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for, at de 27 andre EU-lande vil give Danmark parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig kun, hvis det er i EU s interesse og som en overgangsfase. Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles IIa-forordningen og konkursforordningen. Det er derfor usikkert om Danmark kan få de parallelaftaler på retsområdet, som man måtte ønske sig. Det ved vi ikke. Forhandlinger om parallelaftaler er en meget langsommelig proces - og helt uden garanti for et resultat. Danmark skal først anmode om en aftale. Dernæst skal anmodningen igennem Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En parallelaftale skal derfor igennem mange EU-institutioner og forhandlinger, før Danmark kan få den ønskede parallelaftale. Det er usikkert hvorvidt at Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet vil give Danmark parallelaftaler. Siden Lissabontraktaten (2009) har Danmark ikke fået nye parallelaftaler. Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke have tillid til, at politikerne ikke går længere end de lover I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, og alt hvad der besluttes i Danmark er baseret på et flertal i Folketinget. Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt almindelig praksis i dansk politik at indgå brede politiske aftaler. Vi har tradition for ikke at bryde politiske aftaler Danmark. Vi må derfor have tillid til at de danske politikkere ikke bare løber fra deres løfter. Når Danmark skal tilvælge nye retsakter, skal det ske med et flertal i Folketinget. På asyl- og indvandringsområdet har aftalepartierne i øvrigt vetoret, så alle skal være enige og det skal annonceres forud for at folketingsvalg, så vælgerne selv kan tage stilling.

10 10 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Europol Indtil videre har Danmark, på trods af retsforbeholdet, kunnet deltage i det fælles politifællesskab Europol. Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i mellemstatslige anliggender på det retlige område. Europol blev indført med Maastrichttraktaten i 1992, hvor medlemslandende besluttede, at de nationale politimyndigheder skulle samarbejde om at stoppe terrorisme, narkosmugling og international kriminalitet. Europol blev i 1998 et selvstændigt agentur med hjemsted i Haag. Siden har Europol fået flere arbejdsopgaver. Overordnet arbejder Europol med to hovedområder: 1) Bistand til efterforskninger 2) Udveksling af data Hvad laver Europol? Støtter og styrker medlemsstaternes indsats og samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører alle medlemsstater. Tilbyder ekspertise og teknisk bistand til efterforskninger og operationer i EU. Kan anmode medlemsstaterne om at iværksætte konkrete efterforskninger. Europol kan dog ikke selv starte efterforskninger, da samarbejdet ikke har udøvende magt. Indsamler i et register oplysninger fra nationale myndigheder om kriminelle, som medlemsstaterne kan søge i. Europols operationelle center er knudepunktet for udveksling af data mellem Europol, medlemsstaterne og tredjeparter (lande uden for EU). En af de store fordele ved Europol er, at forbindelsesofficerer (politifolk fra alle EU-lande), sidder i samme bygning dør om dør i Haag. På den måde kan de hurtigt og effektivt koordinere og bruge hinandens ekspertise. De danske udsendinge til Europol kommer fra Rigspolitiet. Det er Ministerrådet for retlige og indre anliggendre, som er ansvarlig for kontrollen og vejledningen af Europol. Derudover har man udvidet Europa- Parlamentets kontrol med Europol, ved at give dem indflydelse på Europols årlige budget. Særligt fokusområde: Kriminalitet på nettet Europol har oprettet European Cybercrime Centre (EC3), som har til formål at styrke medlemsstaternes efterforskning af kriminalitet på nettet. EC3 har særlig fokus på: Berigelseskriminalitet, som er en type af kriminalitet, der omhandler penge, ejendele og ejendomme. Kriminalitet på nettet, der skader individer fx børneporno. Cyberangreb, som kan skade medlemsstaternes infrastruktur. Hvordan arbejder Europol? Europol foretager undersøgelser samt udarbejder rapporter til støtte for medlemsstaterne om fx terrorvurderinger, kriminelle netværk og hvidvaskning af penge. I perioder kan Europol oprette et efterforskningshold, kaldet Joint Investigation Team (JIT), i samarbejde med to eller flere EU-lande med et specifikt formål. Det kunne fx være, at Danmark og Tyskland fik Europol til at oprette en JIT for at efterforske et kriminelt narkosmuglingsnetværk for på den måde, at komme netværket til livs. Medlemslandene sender oplysninger om kriminelle til Europol, som derefter

11 11 lagres og behandles. Medlemslandene kan efterfølgende søge i Europols informationssystem (EIS), hvor de kan undersøge, hvorvidt en person tidligere har været dømt eller er mistænkt i et andet EUland. Hvorfor tilvælger aftalepartierne Europol Danmark bruger, på lige fod med de andre medlemslande, Europol til at efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er et af de lande i Europol, der anvender Europols informationssystem fleste gange. Hvis Danmark ikke er fuldt medlem af Europol, vil Danmark ikke have adgang til informationssystem, som vi har nu. I 2013 udvekslede Danmark meddelelser via SIENA (Secure Information Exchange Network Application), som er et værktøj til at dele operationelle og strategiske oplysninger og efterretninger mellem Europol, medlemsstaterne og lande og myndigheder uden for EU. Når Europol overgår til overstatsligt samarbejde vil Danmark også stå uden for Europols styrelsesråd, som fastlægger Europols fremtidige fokuspunkter. Danmark har tidligere fået rockerkriminalitet højt på listen. Selv hvis Danmark kan få en parallelaftale, kan Danmark ikke fortsat deltage i styrelsesrådet eller søge i Europols informationssystem optimalt, der da vil være et begrænset adgang. I 2014 foretog dansk politi søgninger i Europols informationssystem, svarende til 195 søgninger på daglig basis. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. CASE: Den etbenede bombemand I 2010 blev Lors Doukaiev, også kaldet den étbenede bombemand, anholdt i H.C. Ørestedsparken i København. Formentlig ved en fejl havde han sprængt en bombe på Hotel Jørgensen. Bomben var rettet mod Jyllands-Posten pga. Muhammed-tegningerne. Det danske politi brugte i efterforskningen Europol til at finde ud af, hvem den ukendte mand var. Europol videredistribuerede billeder og videooptagelser af den ukendte mand samt gjorde hans DNA-profil tilgængelig for de nationale politienheder. Kilde: Europabevægelsen CASE: PH-lampen Louis Poulsen Samarbejdet i Europol har også betydning for danske virksomheder. Eksempelvis i forbindelse med at kriminelle organisationer piratkopierer deres produkter. Dette gælder eksempelvis for den danske producent af PH-lampen Louis Poulsen, som udtaler: Den danske deltagelse i Europol er helt afgørende for os, hvis vi skal hamle op med de kriminelle organisationer, der bliver mere og mere sofistikerede. Vi oplever, at kriminaliteten i ni ud af ti tilfælde foregår på tværs af grænserne. Corporate IPR Manager i Louis Poulsen, Erik Lindevang Madsen. Kilde:

12 12 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Eurojust Eurojust er det europæiske samarbejde mellem nationale anklagemyndigheder. På nuværende tidspunkt foregår der en reformproces af Eurojust, hvor man erstatter det nuværende Eurojustsamarbejde med et EU-Agentur. Det betyder, at Eurojust overgår fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Derfor vil Danmark i fremtiden stå uden for Eurojust pga. retsforbeholdet. Eurojust blev dannet i 2002 med henblik på at fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet i EU. Samarbejdet har i dag 28 medlemmer - ét fra hvert EU-land. Medlemmerne er udsendt af de enkelte landes retssystemer og er erfarne offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende beføjelser. Eurojusts vision er at være den centrale aktør og videnscenter for effektivt at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet i EU. Hvad laver Eurojust? Formålet med Eurojust er at bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet gennem koordinering, informationsudveksling, strategiudveksling og efterforskningssamarbejde mellem anklagemyndighederne i de EU-lande, der er involveret i en konkret sag. Hvordan arbejder Eurojust? Eurojust behandler ca sager om året. I konkrete sager kan Eurojust også støtte oprettelsen af fælles efterforskningshold med deltagelse fra flere EU-lande. Der afholdes desuden ca. 140 koordineringsmøder om året med deltagelse af dommere, anklagere og efterforskere fra medlemsstaterne, og efter behov også fra tredjelande. Ved disse møder afklares spørgsmål om sagsbehandlingen, og der planlægges operationelle aktioner som fx samtidige anholdelser og ransagninger. Hvorfor tilvælger aftalepartierne Eurojust? Ligesom Europol er Eurojust et vigtig instrument til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Modsat Europol har Eurojust ikke databaser, som medlemslandene kan søge i. Eurojust er et samarbejde, der skal sikre, at anklagemyndighedernes efterforskninger af grænseoverskridende karakter sker hurtigere og nemmere. Danmark var i 2012 en del af 100 Eurojust-sager samt 14 koordineringsmøder. Siden 2008 har Danmark deltaget i 11 fælles efterforskningshold, der har omhandlet bl.a. korruption, røverier, tyverier af luksusbiler, terrorisme, narkokriminalitet, bedrageri og menneskesmugling. Eurojusts opgave er at øge effektiviteten, når medlemsstaternes myndigheder efterforsker og retsforfølger grænseoverskridende kriminalitet og få bragt lovovertrædere for retten hurtigt og effektivt.

13 13 CASE: Operation BlackShades BlackShades var en global kriminel organisation, der udviklede og solgte skadelig software (også kaldet malware), som inficerede købernes computer, hvorved det var muligt at fjernestyre eller helt overtage styringen af de inficerede computere. I Holland blev malwaren fx brugt til at tage nøgenbilleder af kvinder og piger med deres egne computeres webcams. Efterforskningen i Europa blev igangsat af Holland, der havde været i kontakt med FBI og det amerikanske justitsministerium, som også var i gang med deres egen efterforskning af organisationen. Mens de amerikanske myndigheder havde intentionen om at tage BlackShades servere ned, ville de ikke jage udenlandske personer. Eurojust hjalp de involverede medlemsstater ved at give statusoverblik over efterforskningerne i hver stat og give juridisk støtte. Repræsentanter fra Europol og FBI var til stede ved koordineringscentret, der blev oprettet af Eurojust. Europol bidrog med real-time analytisk bistand. Lande, der støttede aktionerne var Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Finland, Australien, Estland, Italien, Kroatien, USA, Canada, Chile, Schweiz og Moldova. Efterforskningen mundede ud i en fælles aktion i maj Aktionen var koordineret af Eurojust, med støtte fra Europol. Der blev ransaget 359 huse verden over, og 97 personer blev arresteret. Hele aktionen tog to dage. Der blev beslaglagt store mængder bevismaterialer i form af 1100 dataopbevaringsenheder (computere, mobiltelefoner, eksterne harddiske og USB-stik etc.). Derudover blev store mængder af kontanter, ulovlige våben- og narkotika også beslaglagt. Myndighederne havde også held til at beslaglægge domænet for BlackShades websted.

14 14 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: PNR Hvorfor skal vi stemme om PNR? Registrering af flypassagerer - PNR (passenger name record) - er et system som EU-landene er ved at oprette med det formål at afdække terrorister og organiserede kriminelles rejsemønstre. I 2011 beluttede man i EU at oprette PNR for nemmere at kunne efterforske terror og grænseoverskridende kriminalitet. Hvad skal PNR bruges til? PNR skal bruges til at indsamle oplysninger om flypassagerer, såsom rejsedatoer, rejseplaner, billetinformationer, kontaktoplysninger, rejsebureauer, betalingsmidler, sædenumre og bagage. Indsamling af flypassageres data har været brugt manuelt i omkring 60 år af told- og politimyndigheder verden over. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at bruge flypassageres data mere systematisk til efterforskningsmæssige formål. Hvordan arbejder myndighederne med PNR Myndighederne i de EU-lande, der behandler flypassageres data, skal anonymisere disse data en måned efter flyvningen og de må ikke beholde dataene i mere end fem år af hensyn til retssikkerheden. Medlemsstaterne er forpligtede til at etablere et nationalt såkaldt PNR-kontor med ansvar for håndtering og beskyttelse af flypassageres data. Dansk politi eller efterretningstjenesten kan søge i PNR-databasen, for at afdække mulige terrorister og organiserede kriminelle. Hvorfor tilvælger aftalepartierne PNR De fleste EU-lande, herunder Danmark, bruger allerede flypassageres data til at forebygge, efterforske og retsforfølge terrorister og kriminelle. Men det gøres stadig meget usystematisk, og flypassageres data er i dag ikke reguleret på EU-niveau. Det nye PNR-samarbejde vil systematisere behandlingen flypassageres data, og derved gøre det nemmere for politimyndigheder, herunder dansk politi, at følge terrorister og organiserede kriminelle.

15 15 Argumentation (Europol, Eurojust og PNR) Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen fordi Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for forbrydelser og for samfundet. Derfor er det vigtigt, at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU s grænser. Et JA den 3. december er et ja til samarbejde på tværs af grænser mellem politi og anklagemyndigheder. Det er det mest effektive måde at stoppe grænseoverskridende kriminalitet på. Et JA den 3. december giver det danske politi de bedste muligheder for at beskytte danskerne mod udenlandske kriminelle gennem Europol samarbejdet. Et JA den 3. december giver den danske anklagemyndighed de bedste muligheder for at dømme udenlandske kriminelle gennem Eurojust. Et JA den 3. december giver dansk politi og efterretningstjenesten de bedste muligheder for at spore terrorister og organiseret kriminelle personer gennem PNR. Et JA den 3. december giver Danmark fuld adgang til Europols og Eurojusts ressourcer, som bruges til at kunne bekæmpe kriminalitet hurtigt og effektivt. Et JA den 3. december giver Danmark indflydelse på, hvor Europol, Eurojust og PNR ligger deres fokus. Danmark har fx haft indflydelse igennem Europols Styrelsesråd, der udstikker retningslinjer for Europol i fremtiden, og fået rockerkriminalitet højt på Europols prioritetsliste. Svar på tiltale Vi kan bare få parallelaftaler på Europol, Eurojust og PNR Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om parallelaftaler har vist, at de kan være ganske omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på plads. Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for, at de 27 andre EU-lande vil give Danmark parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig kun, hvis det er i EU s interesse og som en overgangsfase. Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et nej til ønske om parallelaftaler på områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles IIa-forordningen og konkursforordningen. Det er derfor usikkert om Danmark kan få de parallelaftaler på retsområdet, som man måtte ønske sig. Det ved vi ikke. Forhandlinger om parallelaftaler er en meget langsommelig proces - og helt uden garanti for et resultat. Danmark skal først anmode om en aftale. Dernæst skal anmodningen igennem Europa- Kommissionen, Ministerrådet og Europa- Parlamentet. Siden Lissabontraktaten (2009) har Danmark ikke fået nye parallelaftaler og det er højst usikkert at Danmark i fremtiden kan få de ønskede parallelaftaler. Det ved vi ikke. Men under alle omstændigheder er en parallelaftale om Europol ikke nok. Det handler også om de 24 andre konkrete fordele, der gør det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed.

16 16 En parallelaftale om Europol giver de samme muligheder, som en tilvalgsordning En parallelaftale giver ikke de samme muligheder som en tilvalgsordning. Med en parallelaftale er det ikke sikkert, Danmark kan få direkte adgang til al informationsudveksling og alle søgesystemer (EIS og SIENA) hos Europol. Det vil kunne betyde at Danmark ikke kan anvende Europols informationssøgningssystem, som vi hid til har gjort. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. Med en parallelaftale vil Danmark ikke få stemmeret i Europols Styrelsesråd, som udstikker samarbejdets retningslinjer og hvor Danmark fx tidligere har fået rockerkriminalitet højt op på dagsordenen. Selv med en parallelaftale om Europol vil Danmark ikke være omfattet af Eurojust og PNR (registrering af fly-passageroplysninger) og de andre 22 retsakter. Den danske regering har taget Europol som gidsel - de kunne bare lave en parallelaftale, for man har siden 2009 vidst, man ville ryge ud Europols informationssystem (EIS) og det kan tag op imod 48 timer før de får informationen (i hastesager kan dette dog kun tag et par timer). Danmark kan søge direkte i informationssystemet. Det gjorde vi gange i Men det er ikke sikkert, at Danmark med en parallelaftale fremover kan søge direkte i informationssystemet. Danmark står for ca. 19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols informationssystem. Europol er ikke nødvendigt, når vi har Interpol Jo, Europol er nødvendigt. Interpol og Europol er ikke det samme. Det er to forskellige organisationer, der hver giver forskellige former for støtte til deres medlemslande. Fx kan Interpol ikke hjælpe politiske, militære, religiøse eller racerelaterede efterforskninger. Jo, Europol er nødvendigt. Europol er både et politi- og opklaringssamarbejde indenfor EU. Politiet kan benytte sig af redskaber og arbejdsmetoder, som gør det nemmere at udføre deres arbejde på tværs af grænserne. Den danske regering har ikke taget Europol som gidsel, for man kan ikke få en parallelaftale om Europol før de nye regler om Europol er vedtaget. Dermed har Danmark ikke kunne indlede forhandlinger om en parallelaftale, selv hvis det var det, regeringen ønskede. De nye regler om Europol forventes færdige om et år. Vi kan bare få en parallelaftale, som den Norge har Norge kan ikke sammenlignes med Danmark. Norge har et operationel samarbejde, og søger kun 2000 gange i

17 17 Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge: Strafferetlige samarbejde Lissabontraktaten har medført, at alle retsakter på det strafferetlige område er overgået til overstatsligt niveau. Det indebærer, at Danmark ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet. Danmark har således ikke kunnet deltage i alle nye retsakter, der er vedtaget på området siden Lissabontraktatens trådte i kraft. En gruppe af retsakter under det strafferelige samarbejde bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det indebærer at afgørelser, som er truffet i Danmark skal anerkendes i en anden medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser truffet i en anden medlemsstat skal anerkendes i Danmark og fuldbyrdes her. Fx omfatter samarbejdet den såkaldte efterforskningskendelse, som er et fælles europæisk system for indsamling og fremskaffelse af bevismaterialer i straffesager på tværs af grænserne. En anden gruppe af retsakter under det strafferetlige samarbejde medfører, at der på områder med grænseoverskridende kriminalitet af særlig grov karakter, er fælles minimumsregler for, hvad der skal anses som strafbare handlinger samt straffene herfor. I denne gruppe er der tale om menneskehandel, seksuelt misbrug af børn og kriminalitet på nettet. Kort om det strafferetlige samarbjde: Fælles minimumsregler på EU-plan sigter mod samlet at sikre en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Et dansk tilvalg af disse retsakter (det strafferetlige samarbejde) medfører, at Danmark skal have samme miniumsregler som resten af EU med hensyn til afgrænsningen af de strafbare handlinger og de strafferetlige sanktioner herfor. Da der er tale om minimumsharmonisering, er der ikke noget til hinder for, at Danmark vælger at kriminalisere de pågældende handlinger i videre omfang end direktivet kræver. På samme måde kan Danmark vælge at fastsætte eller opretholde højere stafferammer end dem, der følger direktiverne. Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og indre anliggender

18 18 Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse Med direktivet har EU skabt et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismaterialer i straffesager på tværs af grænserne. Hensigten med direktivet er at styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne dvs. det vil blive nemmere for Danmark at efterforske og dømme kriminelle, som arbejder på tværs af grænserne. Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har fravalgt det. TÆNKT EKSEMPEL De danske myndigheder har i en straffesag brug for at afhøre et vidne, som har indsigt i en dansk retssag. Personen befinder sig i Frankrig, så de danske myndigheder udsteder en europæisk efterforskningskendelse og sender den til de relevante franske myndigheder, hvorefter de franske myndigheder skal afhøre vidnet og sende afhøringen til de danske myndigheder. I direktivet er der en tidsfrist for, hvor lang tid myndighederne har til at afhøre personer og fremskaffe bevismateriale. Kilde: Europabevægelsen Direktivet om seksuelt misbrug af børn Direktivet har til formål at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Direktivet ensretter lovgivningen på tværs af EU og fastsætter minimumsregler for, hvornår noget kriminaliseres som seksuelt misbrug af børn, og hvad strafferammen skal være. Derudover indføres der også regler for at forbedre forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af ofre. Direktivets regler svarer i vid udstrækning til reglerne i Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har tiltrådt. Da direktivet indeholder såkaldte minimumsregler, kan Danmark stadig vælge at kriminalisere seksuelt misbrug af børn i videre omfang end direktivet kræver. På samme måde kan Danmark vælge at fastsætte højere straframmer end dem, direktivet fastsætter. TÆNKT EKSEMPEL En person, som har samleje med et barn under den seksuelle lavalder, skal efter direktivet kunne straffes med mindst 5 års fængsel. Det betyder, at uanset om krænkeren er fra Polen eller Portugal, så er der en minimumsstraf, så man ikke bare kan seksuelt misbruge børn i et land, som har lavere straffe eller hvor det ikke er kriminelt. Efter direktivet er det overladt til hver medlemsstat, at fastsætte den seksuelle lavalder. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Den kan dog varrigere en smule i resten af EU. I England er den 16 år, hvor den i Tyskland er 14 år. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet.

19 19 Menneskehandelsdirektivet Direktivet har til formål at forhindre menneskehandel. Med de samme regler på tværs af EU bliver det lettere at arbejde sammen for at forhindre, at mennesker bliver solgt og købt; primært til prostitution. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel, der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet forbedrer forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel, samt yder beskyttelse til ofrene. Direktivet fastsætter fælles regler og straffe for menneskehandel. Det vil derfor blive nemmere for de danske myndigheder at samarbejde med de andre EU-lande på dette område. CASE: Kvinden fra Rumænien En kvinde fra Rumænien bliver tilbudt arbejde på en tyrkisk restaurant i København. Hendes flybillet og de nødvendige dokumenter bliver betalt af en kvinde, der bor i Danmark. Da den rumænske kvinde kommer til Danmark bliver hendes pas inddraget, og hun bliver tvunget til udnyttelse og prostitution. Kvinden fra Rumænien bliver konstant overvåget, både hjemme og på gaden, og hun skal bede om tilladelse til alt. Derudover bliver hun konstant brutalt tæsket. Alle de penge, hun tjener på prostitution, skal desuden afleveres til alfonsen. Hun ender med at flygte og henvender sig til politiet. Kilde: KFUKs Sociale Arbejde Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet. Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre Både direktivet og forordningen har til formål at sikre at en beskyttelsesforanstaltning (fx et polititilhold), der er truffet i et medlemsland, anerkendes af et andet medlemsland, hvis den beskyttede person befinder sig der. Ligeledes vil Danmark skulle anerkende beskyttelsesforanstaltninger udstedt i andre medlemslande, hvis den beskyttede person befinder sig i Danmark. Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har fravalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En sønderjysk kvinde arbejder i Tyskland. Hun har en stalker, som har fået et polititilhold i Danmark, så han ikke må befinde sig indenfor en vis afstand af kvinden eller kontakte hende. Indtil videre gælder disse regler ikke i andre EU-lande. Når kvinden tager på arbejde i Tyskland, ville det ikke være noget problem for stalkeren at tage ned til kvindens arbejde og chikanerer hende. Direktivet og forordningen ville medføre, at den danske kvinde kunne tage sit polititilhold med til alle EU-lande - også med på arbejde i Tyskland. Kilde: Europabevægelsen Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

20 20 Cybercrimedirektivet Direktivet har til formål at forebygge cybercrime (kriminalitet på nettet) det kan fx være hacking, krænkelse af ophavsret, krænkelse af privatlivets fred og videregivelse af fortrolige oplysninger. Direktivet fastsætter minimumsregler for kriminalitet på nettet - altså hvad der skal være strafbart, og hvad strafferammen skal være. Direktivet fremmer og forbedrer forebyggelsen mod kriminalitet på nettet for medlemsstaterne. Danmark har allerede valgt at gennemføre det meste af direktivet i dansk lovgivning. Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL To unge mænd fra henholdsvis Danmark og Tyskland vil skade det danske sundhedssystem. De har besluttet sig for at lægge hele sundhedsvæsenets IT-system ned, og vil ydermere stjæle personlige sundhedsoplysninger fra danske borgere. De to unge mænd formår at lægge sundhedsvæsenets hjemmeside ned, dog uden at stjæle oplysningerne. Efterfølgende sætter det danske politi, i samarbejde med Europol og det tyske politi, en efterforskning i gang. Begge de unge mænd bliver anholdt og dømt, for at yde IThærværk. Efter direktivet vil et sådant hærværk skulle straffes efter en fælles europæisk minimumstandard, ligegyldigt, hvilket land bagmanden befandt sig i. Kilde: Europabevægelsen Markedsmisbrugsdirektivet Direktivet har til formål at styrke integriteten af de finansielle markeder i EU, samt forbedre investorbeskyttelsen og tilliden til markederne. Det fastlægger, hvilke handlinger vedrørende markedsmisbrug, der er strafbare og straffene herfor. Direktivet giver mulighed for gensidig bistand mellem EU-landene til retsforfølgelse af lovovertrædelser ved grænseoverskridende aktiviteter. Dansk lovgivning er i vidt omfang allerede i overensstemmelse med direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En direktør for et firma fortæller en ven, at han skal sælge sine aktiver i selv samme firma, da det var ved at gå konkurs. Samtidigt skriver direktøren en række artikler som offentliggøres, der beskriver, at firmaet er i stor vækst. Derfor begyndte folk at opkøbe aktier, og prisen blev presset op. På den måde tjener direktørens ven en masse penge ved sit salg samtidigt med at alle, der købte aktierne på falsk grundlag, mistede dem, da firmaet senere gik konkurs. Kilde: Europabevægelsen Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har fravalgt det.

21 21 Direktivet om falskmøntneri Formålet er at beskytte euroen og de andre europæiske valutaer mod falskmøntneri, med henblik på at sikre borgere og virksomheders tillid til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb i EU. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri, der er strafbare. Derudover indeholder direktivet også minimumsregler om strafferammen. Direktivet har indført fælles regler i EU med henblik på at styrke bekæmpelsen af falskmøntneri og styrke samarbejdet mellem EU-landene på området. Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har fravalgt direktivet. TÆNKT EKSEMPEL En spansk mand rejser igennem hele Europa og ender i Danmark. Med sig har manden euro og kr., der er falske. Manden har selv forfalsket pengene og bruger dem i butikker til at købe ipads, som han vil sælge, når han kommer tilbage til Spanien. Manden bliver dog anholdt i Danmark, efter en butiksmedarbejder opdager, at pengene er forfalsket. Efter direktivet vil den spanske mand kunne idømmes mindst 5 års fængsel uanset om han blev fanget i Frankrig, Tyskland eller Danmark. Hvis personen havde brugt en falsk pengeseddel i den tro, at den var ægte, kan straffen dog nedsættes til bøde. Kilde: Europabevægelsen

22 22 Argumentation (det strafferetlige samarbejde) Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen fordi FAKTA Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende. Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. menneskehandel, børneporno, kriminalitet på nettet og markedsmisbrug bekæmpes bedst med en fælles europæisk indsats. Vi siger ja den 3. december til fælles tryghed. Vi siger ja til fælles kamp mod terrorisme, børneporno, og kriminalitet på nettet. Vi siger ja til at fange og dømme bagmændene, der står bag grænseoverskridende kriminalitet. De kriminelle har ingen forbehold det bør vi heller ikke have. Vi siger JA den 3. december til fælles standarder, når det gælder indsamling af bevismateriale. Dermed sikrer vi, at det sker på et højt niveau, og det gør efterforskningen hurtigere og mere enkelt - hvilket er til gavn for ofrene. Vi siger JA den 3. december til, at ofre for vold er sikret, uanset om de er på arbejde i Aarhus eller på ferie i Amsterdam. Man skal kunne tage polititilholdet - ikke stalkeren - med på ferie. Vi siger JA den 3. december til at børn skal beskyttes mod overgreb på nettet. Vi skal sikre os, at børn og unge kan bevæge sig sikkert på nettet. Vi siger JA den 3. december til, at retsforfølge udenlandske tyvebander, som kommer til Danmark og begår kriminalitet. Vi siger også ja til at fange og straffe bagmænd, for at forhindre, at de sender nye tyvebander til Danmark. Kriminaliteten i hele EU er faldende, det samme gælder for Danmark. Aligevel er der behov for at kunne samarbejde, om den kriminalitet der finder sted. Her kommer nogle forskellige nøgletal: Kriminalitet på nettet koster hvert år samfundet mere end 300 milliarder $ (2000 mia kr) på globalt plan. Menneskehandel: I perioden blev der registreret ofre for menneskehandel i EU. Et stort flertal af ofrene er kvinder, men over 1000 var børn. Flertallet blev handlet til seksuel udnyttelse og til tvangsarbejde og organtyveri. Hjemmerøverier (Danmark): Et eksempel på den faldende kriminalitet er hjemmerøverier der er faldet kraftigt fra 2009 til Fra 370 til 210 per år. Biltyveri (Danmark): I 2. kvartal af 2015 var der 2035 anmeldte biltyverier. Der var 60 % færre biltyverier end i 2008, hvor der var ca Anmeldte indbrud i virksomheder (Danmark): I 2009 blev der anmeldt ca indbrud. I 2014 blev der anmeldt ca Faldet gælder for hele landet. Anmeldte indbrud beboede og ubeboede ejedomme (Danmark): I 2009 blev der anmeldt ca indbrud. I 2014 var der ca Det er fald på 25 %. Fald i det samlede antal ofre (Danmark): I 2014 var der i alt ofre for personfarlige forbrydelser, som omfatter seksuel- og voldsforbrydelser, enkelte typer af ejendoms- og berigelsesforbrydelser samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er færre ofre end i 2013 og skyldes især faldet i ofre for taske- og lommetyverier. Forbrydelser registreret af dansk politiet i alt: 2002: : 425, (Tallene er i 1000). Det er et fald på ca % fra Kilde: Danmarks statistik og Eurostat

23 23 Svar på tiltale Danske borgere mister deres retssikkerhed, da de kan retsforfølges i udlandet Hvis man har begået noget kriminelt, bør man straffes uanset om man er spanier eller dansker. Ligeså vel som vi gerne vil kunne retsforfølge en rumænsk tyvebande eller en belgisk børnepornodistributør, skal andre EU-lande også retsforfølge en dansk kriminel. Som dansker kan man blive straffet for alle mulige sære ting i andre lande Hvis man har begået kriminalitet, så kan man selvfølgelig blive straffet uanset om man er i Danmark, Grækenland eller Polen. Kommissionen har eneret på at stille forslag om dansk retspolitik En tilvalgsordning betyder, at Folketinget suverænt kan vælge fra sag til sag, om Danmark skal deltage i nye retsakter eller ej. Folketinget kan enten vælge at være med i forslagsfasen og få indflydelse på forslaget eller vente og se tiden an og først beslutte om Danmark skal være med, når forslaget er vedtaget. Det er kun dansk politi, der kan anholde kriminelle i Danmark. Selvfølgelig skal kriminelle kunne straffes uanset hvilken nationalitet de har eller hvor forbrydelsen er begået. Derfor kan man lave fælles efterforskningshold, hvis kriminaliteten er sket på tværs af grænser. Uanset udfaldet den 3. december kan landene gennem den europæiske arrestordre få udleveret en EU-borger fra et andet land, som fx har begået noget strafbart i Danmark. Det bygger på princippet om gensidig anerkendelse og gør efterforskningen nemmere og mere smidig, da der ikke skal køres to retssager. Det er regler, som har været i dansk lovgivning siden 2004 og fortsætter uanset udfaldet af afstemningen den 3. december. EU bestemmer over dansk strafferet Det er Folketinget, som bestemmer dansk strafferet - uanset om det bliver et ja eller nej 3. december. Aftalepartierne har kun tilvalgt de direktiver og forordninger, som ikke strider mod danskernes retsikkerhed. Med et JA den 3. december, kan regeringen og Folketinget stadig stille nye lovforslag indenfor dansk retspolitik. Bulgarsk eller engelsk politi vil kunne anholde danskere i Danmark Hverken Europol eller andre medlemsstaters politi kan udøve magt i Danmark. Det kan kun dansk politi.