Danmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium"

Transkript

1 Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Danmark i jernalderen Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Redaktion: Merete Staack Tekst: Birger Storgaard Illustrutioner: Nationalmuseet og Lejre Forsøgscenter Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten

2 Landsbyen Fra udbredelsen af de arkæologiske fund ved vi, at praktisk hele landet var beboet i jernalderen. Men det var ikke tilfældigt, hvor bønderne slog sig ned. De blev boende i det samme område generation efter generation. Derfor sikrede de sig, at der i egnen omkring bosættelsen fandtes alle de ressourcer, som var nødvendige for et varigt ophold. Landsbyerne blev lagt i et større område, der var afgrænset naturligt. Det vil sige ved vandløb, søer, skove og sumpede områder. Med generationers mellemrum blev landsbyen flyttet, men den holdt sig altid inden for samme ressourceområde. Tomten efter den gamle bosættelse blev pløjet over og dyrket som mark. Ved Vorbasse, i Midtjylland mellem Kolding og Grindsted, har arkæologer gravet gennem en årrække, og fundet rester af i alt 8 landsbyer inden for et område på ca. 1 kvadratkilometer. Tilsammen dækker landsbyerne en uafbrudt beboelse på 1200 år. Den ældste landsby blev anlagt omkring 100 f. Kr., den yngste i slutningen af vikingetiden, omkring 1000 e.kr. Hver landsby var beboet i et par hundrede år og blev så forladt, samtidig med at en ny landsby blev anlagt i nærheden. I begyndelsen af middelalderen, omkring år 1100, blev bosættelsen flyttet for sidste gang. Den nuværende Vorbasse Landsby blev grundlagt som den 9. i rækken. Andre steder i landet er der lavet tilsvarende udgravninger. De viser, at der i førromersk jernalder og ældre romersk jernalder findes landsbyer med op mod 20 samtidige gårde. Gårdene var forholdsvis små. Der var begrænset privat ejendomsret. I yngre romersk jernalder viser udgravningerne, at landsbyerne nu udelukkende bestod af separat indhegnede gårde. Gårdstoften var blevet større, så de enkelte familier kunne have køkken- og frugthaver. Ændringen i bebyggelsesstrukturen har vist, at privat ejendomsret til gods og jord dukkede op i yngre romersk jernalder. 2

3 Langhuset Langhuset var jernalderens typehus, hvor mennesker og dyr boede under samme tag. Overalt i landet blev husene bygget efter samme principper, skønt materialerne naturligvis varierede fra egn til egn. Langhuset var treskibet. Det vil sige, at der på langs ned gennem huset stod to rækker af kraftige stolper, som delte huset i tre dele. Det var de stolper, der bar taget. I væggene stod spinklere stolper med så tilpas afstand, at man kunne flette grene og kviste om dem. Udenpå fletværket klaskede man ler eller komøg, så væggene blev tætte. Så godt som alle langhuse blev bygget, så gavlene vendte øst-vest. Det er det mest praktiske i et land, hvor vestenvinden er fremherskende. I hver af husets langsider var der en dør af kraftige planker. Dørene var anbragt over for hinanden og førte ind i en slags forstue. Herfra gik man videre til husets øvrige rum. Inden for i huset var der temmelig mørkt. Det eneste lys kom fra ildstedet, og de huller i gavlene, hvor røgen trak ud. I husets vestlige del boede man. Indretningen her var meget enkel. Midt på gulvet var ildstedet, og omkring det ude langs væggen var der brede bænke. Det var de eneste møbler i rummet, og de var både til at sidde på og sove på. På hylder oppe under loftet stod madvarer og andre ting, som skulle beskyttes mod musene. Mod øst i huset var stalden, hvor dyrerne stod om vinteren. De gav god varme til hele huset. 3

4 Hverdagen i en landsby Hverdagen på gården var hård og travl. Året rundt var der meget at lave, og alle måtte hjælpe til, så godt de kunne. Kvinder og mænd var fælles om husholdningen, men hver havde de deres bestemte arbejde at passe. I dag ved vi ikke præcist, hvordan de delte arbejdet mellem sig. Men ved hjælp af de sager, som kvinder og mænd fik med sig i graven, kan vi alligevel slutte en del. Det var mændene, der bar våben, gik på jagt og lavede de fleste af gårdens redskaber. Mændene tog sig også af det tungeste arbejde med husdyrene og i marken. Pasningen af de mindre børn gjorde kvinderne en del bundet til gården. Det var kvinderne, som stod for pottemageriet, og det var også dem, der spandt og vævede tøj. Børnene blev tidligt betragtet som voksne og måtte tage deres del af arbejdet. Der var mange ting, som de kunne tage sig af både på gården og i marken. 4

5 Håndværkerne Smeden I hver landsby var der en eller to smede. De var de vigtigste håndværkere i landsbyen, og skønt de måske ikke altid hørte til blandt de rigeste, nød de stor anseelse. Ved siden af smedehåndværket var smedene bønder som alle andre. I en af landsbyerne ved Vorbasse boede smeden og hans familie på en stor gård. I stalden var der plads til 30 dyr, der repræsenterede en stor værdi. Ved siden af bondehuset lå smedjen. På grund af brandfaren lå jernudvindingsovnene uden for gårdens indhegning. Pottemageren Lerkar var nødvendige overalt i hverdagen. Til at spise og drikke af. Som kogekar. Til at opbevare korn og andet forråd i. Til at give de døde med i graven. Til at ofre til guderne. Derfor var pottemageren en vigtig person, som det meste af året havde nok at gøre med sit håndværk. Ofte var det en kvinde, der specialiserede sig som pottemager, men da arbejdet var meget omfattende havde hun flere hjælpere. Andre håndværk Der var brug for mange andre håndværk i landsbyen. En del af dem måtte man klare inden for den enkelte husholdning. Af strå bandt man forskellige kurve til at opbevare ting i. Teknikken kaldes løbbinding og var særligt udbredt i de egne af landet, hvor der var mangel på træ. I mere skovrige egne blev mange kar til husholdningen lavet af træ. Og træ var i det hele et uundværligt råmateriale. Der blev lavet vogne og både af træ. Og de fleste redskaber var af træ: river, spader, skafter til leer og økser og meget mere. Også dyreknogler og horn var eftertragtede råmaterialer. Af dem skar man nåle, kamme, etuier, ringe, pilespidser med mere. Og hornene i sig selv blev brugt til at drikke af. 5

6 Landbrug, jagt og fiskeri Omkring landsbyen lå markerne, hvor bønderne dyrkede korn. Det var indmarken. Dyrene, derimod, græssede på udmarken: de lidt fjernere liggende overdrev, enge og heder. Om aftenen blev dyrene hentet hjem til landsbyen. Så kunne de i nattens løb aflevere den gødning, der var så vigtig, for at den stadige opdyrkning ikke skulle føre til udpining af indmarken. I nogle landsbyer, der lå nær et godt fiskevand, var fiskeriet det vigtigste erhverv. Det gælder især for landsbyerne ved de vestjyske fjorde. Her satsede man ikke så meget på korn og husdyr, og mange huse havde slet ingen stald. Mange steder supplerede man også kosten med østers og muslinger. Langs kysterne havde man fangstpladser, hvor man boede i den tid, fangsten stod på. Hvor der var særlig god fangst, samlede der sig med tiden vældige dynger af tomme skaller som dem, der kendes fra jægerstenalderen. Hvor det var muligt, supplerede man også føden med vildt. I skovene kunne man være heldig at nedlægge både vildsvin og hjorte. Et vigtigt bytte var også pelsdyr. I skovene fandt man også andre tilskud til kosten som f.eks. frugter, bær og nødder. 6

7 Den hellige mose Religionen var en del af hverdagen i jernalderen. Den skulle sikre frugtbarheden blandt mennesker og dyr på markerne. Gennem ofringer blev guderne tilført nyt liv og frugtbarhed, som så igen ville smitte af på livet nede på jorden. Kontakten til guderne fandt sted i særligt indviede områder. Ofte var det sumpe og søer, hvor hele landsbyen eller enkelte personer ofrede. Mange steder lavede man figurer af de guder, som man ofrede til. Når jernalderbonden skulle forestille sig, hvordan hans guder så ud, lavede han dem altid i menneskeskikkelse. Hvilke guder man dyrkede ved vi ikke, men noget tyder på, at de nordiske guder Odin, Thor, Tyr, Frej og Freja dukkede op i yngre romersk jernalder. Dyrkelsen af dem kan meget vel være inspireret af romerne, som havde et tilsvarende gude-galleri. De ting, man ofrede, blev hentet fra hverdagen. Det almindeligste offer var lerkar med mad eller drikke. Men herudover gav man guderne husdyr, som man slagtede og måske spiste en del af på offerpladsen. Også arbejdsredskaber som f.eks. plove og vogne blev givet til guderne. I et gammelt gudesagn fortælles det, hvordan guden Thor engang slagtede og spiste sine to bukke. Derefter samlede han knoglerne i dyrenes skind og genskabte dem ved at svinge sin hammer over dem. Derfor behøvede man ikke at ofre hele dyr og redskaber til guderne. Man kunne nøjes med at ofre nogle enkelte dele af f.eks. en ko og så holde en fest til ære for guderne, hvor resten af dyret blev spist. De dele af dyret, som guderne skulle have, blev lagt i et lerkar sammen med reb og tøjrpæl. Så kunne guderne selv genskabe dyret og tøjre det på gudeengen. 7

8 Moselig I mange moser er der fundet menneskelig eller dele heraf. De fleste stammer fra den ældre del af jernalderen århundrederne inden begyndelsen af vores tidsregning. Men skikken at ofre mennesker går meget længere tilbage i oldtiden. I nogle tilfælde er der sikkert tale om personer, som ved et uheld er faldet i mosen og druknet. Men de fleste moselig viser tegn på, at personerne er blevet henrettet og dernæst lagt ned i mosen. Specielt i de jyske højmoser er ligene meget velbevarede. Knogler, hud, hår, negle og mange af de indre organer er bevaret her takket være højmosens sure vand. Både mænd, kvinder og børn blev ofret. Sikkert til ære for en gud af ganske særlig betydning eller i situationer, hvor man mente, at almindelige ofre ikke havde kraft nok til at formilde guderne. En ganske anden forklaring på moseligene havde dog den romerske forfatter Tacitus. Omkring 100 e. Kr. skrev han et værk om germanerne: Germania. Om germanernes straffe skriver han: Forrædere og overløbere hænger de i træer, kujoner, krigsrædde og unaturligt utugtige (homoseksuelle) sænker de i smudsige sumpe, med grenværk lagt ovenpå. 8

9 Romere og germanere I århundrederne op mod begyndelsen af vor tidsregning var Europa nord for Alperne beboet af to store folkeslag. I Mellemeuropa boede kelterne og længere mod nordpå germanerne. Omk. 125 f. Kr. krydsede romerske hære Alperne og indledte en krig mod kelterne og germanerne for at erobre deres land. Under Julius Caesar, i årene f. Kr., blev hele det område, som i dag udgøres af Frankrig, Belgien, dele af Holland, dele af Tyskland og Schweiz erobret. I tiden omkring Kristi fødsel forsøgte romerne at erobre landområdet frem til floden Elben, syd for Danmark. Romerne havde anlagt flere militærlejre i Nordvesttyskland og Holland. Herfra udgik flere felttog ind i det germanske område. De ellers så velorganiserede romerske styrker led imidlertid et afgørende nederlag i år 9 e. Kr. ved Kalkriese i Nordtyskland. Under ledelse af Publius Quinctilius Varus blev 3 romerske legioner med mand udslettet af germanske styrker. I år 15 genfandt en romersk hærstyrke slagmarken, og de begravede en del af de døde soldater. Kejser Augustus rykkede efter nederlaget grænsen tilbage til Rhinen og Donau. Størstedelen af England kom under romersk herredømme år 43 e. Kr. Grænsen mod Skotland blev befæstet med forter og mure. De erobrede områder blev inddelt i provinser, der blev styret af romerske embedsmænd. Med sig bragte romerne en kultur, der var meget forskellig fra den, befolkningen i de erobrede områder var vant til. Til at huse alle de romerske embedsmænd og soldater blev der anlagt byer og kaserner. Her indrettede romerne sig med alle de faciliteter, som de var vant til hjemmefra: badeanstalter, teatre, cirkus, paladser m.m. De medbragte også et skriftsprog (latin), et møntsystem og en måde at styre tingene på, som var helt fremmed for den oprindelige befolkning. I hælene på de romerske soldater og embedsmænd fulgte håndværkere og fabrikanter. De slog sig ned i de nye byer og grundlagde værksteder og industrier. Her blev der fremstillet alt, hvad romerne havde brug for, for at føle sig hjemme i de fremmede omgivelser: husgeråd af bronze, glas og keramik, klæde, smykker o.s.v. Romerne så hurtigt en fordel i at dele magten med de undertvungne folk. De blev ansat i administrationen, i hæren og i industrierne. Og snart overtog de også mere eller mindre den romerske levemåde og flyttede ind til de nye byer. Men romerne havde store problemer omkring den lange grænse langs Rhinen og Donau. På den anden side af grænsen boede forskellige germanske stammer, som på mange måder følte sig truet af romerne. Romerne forsøgte flere gange at rykke deres grænse videre nordpå, men blev hver gang slået tilbage af germanerne, der i sådanne tilfælde sluttede sig sammen i store forbund. Til gengæld rettede de germanske stammer 9

10 talrige angreb på grænsen, og det var nødvendigt for romerne til stadighed at have mange legioner soldater udstationeret her. Markomannerne var en germansk folkestamme, som havde bosat sig mellem Main og Donau omkring 100 f. Kr. De angreb flere gange Romerrigets grænser, og først ved Markomannerkrigene e. Kr. lykkedes det kejser Marcus Aurelius at besejre dem. Romerne havde suppleret deres hærstyrker med germanske hjælpetropper. Som hærledere på romersk side deltog muligvis en gruppe østsjællandske fyrster. I deres grave fra det sene 2. og 3. årh. er der fundet flere genstande, som vidner om særlig kontakt til det Romerske Imperium i denne periode: sølvbægre med afbildinger af romerske våbentyper, gravlagte romerske kamphunde og ikke mindst mange udsøgte romerske glas og bronzegenstande. En gruppe nye magthavere var dukket op i det germanske område. 10

11 Men der var ikke kun krig og ufred mellem romerne og germanerne. Der blev handlet meget over grænsen. Bl.a. købte romerne fødevarer til de mange soldater, kohuder til at lave soldaternes uniform af, rav til smykker og slaver til at arbejde i de romerske industrier og hjem. Til gengæld var germanerne interesseret i gulv og sølv, som siden blev smeltet om og lavet til smykker. De aftog også gerne de ting, som blev fremstillet i de romerske industrier: glas, kar af bronze m.m. I hele Germanien blev de romerske sager nu eftertragtede. De blev brugt som gaver mellem høvdingene og var med til at vise høvdingenes magt og position over for omverdenen. Romerrigets endeligt I 300-tallet e. Kr. trængte et fremmed folk, hunnerne, østfra ind i Europa. De var på jagt efter et område at bosætte sig i. Hvor de kom frem, skabte de megen uro. De tvang den oprindelige befolkning til at flytte. Mange germanske stammer blev tvunget på vandring efter nye landområder, og mange af dem søgte over på den romerske side af grænsen. Snart måtte de romerske soldater give op over for de indtrængende germanere, og i 400-tallet brød de romerske provinser sammen. I det vestlige Europa opstod nu Det Frankiske Rige, som på mange måder byggede videre på det, som romerne gennem 4 århundreder havde skabt. 11

12 Samfundet rig eller fattig Folks sociale position i landsbyen om de var rige eller fattige var bestemt af deres afstamning. Samfundet i jernalderen var indrettet som det, man kalder et slægtssamfund. Høvdingen og hans slægt havde den højeste position. Og jo nærmere man var i familie med høvdingen, jo højere rangerede man. Rigdom og magt blev udtrykt i, hvor meget jord og hvor mange stykker kvæg og trælle, man ejede. Men man viste det også ved at gå med kostbare smykker og ved at klæde sig i fornemme dragter. I landsbyerne var der kun nogle få store gårde. Her boede høvdingen eller de af hans slægtninge, der ledede landsbyen. I stalden var der plads til mange dyr op til 30 stykker kvæg. Og på det store indhegnede areal omkring langhuset var der flere udhuse med plads til et stort forråd af korn og vinterfoder til dyrene. De fleste gårde i landsbyen havde ikke plads til så mange dyr. Deres marker var også mindre end høvdingens. I bunden af samfundet var de, der ikke selv ejede jord, men som i stedet arbejdede for andre. En del af dem var ufri: trælle, som man havde købt eller taget til fange i krig eller ved overfald på andre landsbyer. Også i døden var der forskel på rige og fattige. Det var skik, at man blev begravet med en del af de ting, som man havde omgivet sig med, mens man levede: smykker, husgeråd og så videre. Derfor blev høvdingen og medlemmerne af hans slægt begravet med et stort og kostbart udstyr. Ofte havde høvdingens slægt en privat gravplads, der lå helt for sig selv. De allerfleste fik en noget mere beskeden begravelse. Og mange var så fattige, at de blev begravet uden gravgaver overhovedet. 12

13 Høvdingen Det var først i slutningen af vikingetiden omkring 1000 e.kr. at Danmark blev samlet til ét rige under ledelse af en konge. Indtil da var landet delt op i mindre områder, som blev styret af høvdingeslægterne. Ligesom alle andre var høvdingen først og fremmest bonde. Men ved siden af landbruget kunne han også stå for forskellige håndværk. Til at hjælpe sig havde han jordløse og trælle, som boede hos ham på gården. I landsbyerne blev der ofte fremstillet mere, end indbyggerne havde brug for. I Vestjylland, f.eks., var der et overskud af jern. I andre egne af landet var det landbruget, der gav overskud af korn, kød eller kohuder. Det, der var tilovers, blev indsamlet af høvdingen, og gennem sine kontakter til andre høvdinge byttede han det til råstoffer eller varer, som han selv eller hans folk havde brug for. En stor del af overskuddet gik til at skaffe de kostbare ting, som høvdingen og hans slægt brugte til at vise deres sociale position med. F.eks. bronze og ædle metaller, guld og sølv, som blev lavet til smykker. Blandt folkene på sin gård havde høvdingen specialister, som tog sig af dette arbejde. Særligt efterspurgt var romerske varer: drikkekar af sølv og kasseroller, fade, spande m.m. af bronze. De var kommet hertil fra Romerriget ad mange forskellige veje. Nogle blev givet til germanske høvdinge, for at de ikke skulle angribe Romerrigets grænse. Andre blev taget som krigsbytte i de mange kampe mellem romere og germanere. Men germanerne havde også mange varer, som romerne var interesseret i, for eksempel fødevarer, kohuder, rav og trælle. Også på den måde havnede mange romerske sager ude blandt germanerne: som betaling sammen med guld og sølv. De kostbare sager blev brugt, når høvdingene indgik alliancer. De mest sjældne sager beholdt de for sig selv, andre blev givet til folk, som var knyttet til dem, eller som gjorde dem tjenester. Høvdingen måtte være en magtfuld og stærk person. Alt afhang af hans evne til at styre udviklingen i samfundet. Landbruget skulle planlægges og udvides, så det hele tiden gav overskud. Der skulle anlægges veje over fugtige områder, så kontakten mellem landsbyerne kunne opretholdes. Landsbyer skulle udvides eller flyttes. Og, vigtigst af alt, høvdingedømmet skulle beskyttes mod overfald fra fjendtlige naboer. For jernalderen var en urolig tid, hvor der ofte var fejder mellem høvdingeslægterne. For at undgå overfald byggede man nogle steder forsvarsvolde, og fjordene blev lukket med pælespærringer. I dag kendes flere spærringssystemer fra yngre romersk jernalder. Almindeligvis opfattes spærringerne som forsøg på at beskytte fjordenes bagland ved at forhindre en eventuel fjende i at sejle dybt ind i fjorden. Spærringerne kan imidlertid også have haft en funktion som beskyttelse af flådehavne eller flådesamlingspladser forud for oversøiske angreb på andre territorier. Spærringsanlæggene kunne tyde på, at de danske magthavere opbyggede en flådestyrke i det 4. årh. med det formål blandt andet at kunne foretage angreb på mulige fjendtlige områder. I tilfælde af krig kunne høvdingen samle en hær af soldater, som han 13

14 betalte for at beskytte sit område eller for at kæmpe for sig, hvis en nabo skulle underkastes høvdingens magt. Ved et angreb plyndrede soldaterne de erobrede landsbyer og brændte dem af. Mange indbyggere blev dræbt, men en del blev taget til fange og siden solgt som trælle. Mødtes to hære i et slag, blev udstyret fra den slagne hær ødelagt og ofret til guderne. Fra moserne kender vi mange ofringer af hærudstyr, som fortæller os meget om datidens hære. I spidsen for hæren var rytterne og heriblandt sikkert også høvdingen som ledte soldaterne i kamp. Under sig havde de nogle officerer og selve hæren, som bestod af op til 1000 soldater. En fuldt udrustet soldat havde våben til både nærkamp (sværd, skjold og lanse) og fjernkamp (bue/pil og kastespyd). Mange var klædt i beskyttende ringbrynjer. Det var ikke blot naboer, der kæmpede mod hinanden. I offerfund fra Hjortspring og Nydam mose er der fundet store både, der viser, at soldaterne har kunnet komme langt omkring. Med tiden blev magten koncentreret hos enkelte, rige høvdingeslægter, som regerede over meget store områder, og hvis indflydelse strakte sig langt ud over høvdingedømmets grænser. 14

15 De østsjællandske høvdinge Østsjælland var i tiden e.kr. hjemstedet for en af de mægtigste høvdingeslægter ikke blot herhjemme, men i hele Skandinavien. En af slægtens gravpladser er udgravet nær landsbyen Himlingøje. Her var omkring 13 grave, hvoraf de ældste var markeret med mægtige høje. Alle gravene bærer præg af slægtens enorme rigdom. Blandt gravgaverne er tunge smykker af guld, som viser, at de gravlagte var høvdinge. I alle gravene var der også mange romerske sager. De østsjællandske høvdinges rigdom skyldtes, at de handlede med romerne, først og fremmest i de nordvestlige, romerske provinser omkring de tyske byer Köln og Bonn. Hertil leverede høvdingene bl.a. rav, som romerne brugte til at fremstille smykker af. Fra Østsjælland blev de romerske sager sendt videre til høvdinge, der boede langt oppe i Norge og Sverige og naturligvis også til andre danske høvdingeslægter. Men de østsjællandske høvdinge beholdt altid de bedste sager til sig selv. 15

16 Gudmehøvdingene I det 3. århundrede ser det ud til at magten flyttedes til Gudme på Sydøstfyn. Gudme betyder muligvis Gudernes hjem. I flere hundrede år styrede høvdingeslægten i Gudme handel, håndværk og religion. Høvdingefamilien boede i en hal, der var 47 meter lang og 9 meter bred. Landsbyen var den største i Norden med mere end 50 gårde. På nogle af gårdene arbejdede guld- og sølvsmede samt bronzestøbere. De fik beskyttelse af høvdingeslægten, som også afholdt fester og ofringer til ære for guderne. Ved kysten, 7 km fra Gudme, lå handels- og håndværkspladsen Lundeborg. Om sommeren blev der handlet på markedet. Romersk glas, keramik og bronzer samt guld- og sølvmønter blev bragt til høvdingen i Gudme. I området omkring Gudme har vi fundet de største guldskatte fra jernalderen. I løbet af det 5. årh. ophører de militære konflikter tilsyneladende. Antallet af krigsbytteofringer falder og ophører totalt i det 6. årh. Antagelig falder de magtpolitiske forhold på plads i denne periode. Ud af konflikterne er nu vokset et aristokrati, som har etableret alliancer til andre høvdingeslægter i både Skandinavien og på Kontinentet. Stadig stærkere høvdinge formår også i denne periode at koncentrere religion, håndværks- og handelsfunktioner på centrale pladser som Gudme, men også på Sorte Muld på Bornholm, og Uppåkra i Skåne. Her kunne de opkræve afgifter af købmænd og håndværkere til gengæld for beskyttelse og ophold. I skandinavisk perspektiv tyder meget på, at det er Sydskandinavien, som fører an i denne udvikling. 16

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Besøg på Kroppedal Museum Fyrsten fra Ishøj Temaer i udstillingen Det foreliggende skolemateriale kan bruges som forberedelse til et besøg

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium

Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium Historien om Hjortspringfundet og Krigerne fra Hjortspring Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Tekst: Harry Kahl Illustrutioner: Leif Hammelev og

Læs mere

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? foto: Nationalmuseet Nordeuropas rigeste grav på Lolland fra tiden omkring Kristi fødsel er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, hvor Nationalmuseet,

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

LIVET I JERNALDEREN. En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen. Vingsted Historiske Værksted

LIVET I JERNALDEREN. En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen. Vingsted Historiske Værksted LIVET I JERNALDEREN En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen Vingsted Historiske Værksted INDHOLD Indledning til læreren Landsbyen og samfundet Udviklingen i Jernalderen... Landsbyen

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM 2. Hvad fandt man i Illerup ådal? Hjælp arkæologerne med at finde de forskellige genstande på en tegning

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus. LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum

v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Hjulet v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum Man siger, at opfindelsen af hjulet er en af menneskenes største bedrifter. Så da arkæolog Kjeld Christensen offentliggjorde en nydatering af skivehjulene

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Byggeri og bolig. Personer: Torkel og en gallerdreng.

Byggeri og bolig. Personer: Torkel og en gallerdreng. Her er ni øjebliksbilleder med tilhørende persongalleri: ØJEBLIKSBILLEDE 1 Byggeri og bolig Personer: Torkel og en gallerdreng. En gallerdreng kommer til Danmark med romerske handelsmænd. Han er ført med

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere