DanRIS 2008 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

Transkript

1 DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

2

3 DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data fra de enkelte institutioner kan findes på Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen Michael Mulbjerg Pedersen Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

4 Center for Rusmiddelforskning 2009 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSItET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: crf@crf.au.dk

5 Indhold Forord... 7 Perspektivering Fra og frem til i dag... 9 Indledning DanRIS 2008 Sammenfatning Identifikation af risikogrupper Læsevejledning Sammenfatning af statistikker Behandlingsinstitutioner: Albatros 27 Alfa-Fredensborg 32 Betesda 39 Dyreby 44 Ellemose 51 Elleruphus 55 Elmegården 60 En sikker base (ny i 2008) 66 Feddet 71 Freedom House 75 Fremtiden 81 Hjulsøgård 87 Højløkke 93 Kildegården 99 Klippen 104 Kongens Ø 110 Kråsiglund 117 Kråsiglund Stabilisering 123 Kysten 127 Midtgården 133 Moesgård 138 Monbjerg 144 Netværket 150 Opbygningsgården 156 Rørbæk Omsorgshjem 163 Sct. Ols 168 Shalom 176 Springbrættet 182 Stenild Omsorgshjem 189 Stop Ung 195 Støvring Omsorgshjem 200 Sundbogård 205 Sydgården 210 Sæbyhus 215 Sønderbjerggård 221 Valhalla 226 Vendsyssel 232 Afgiftning og halvvejshuse 237 CMU Misbrugsafsnittet 239 Kråsiglund Halvvejshus 244 Misbrugscentret Region Nord 248 På Vej 253 Slusen 258 Vængegården 264 Kommentarer Alle institutioner, undtagen Midtgården, har indleveret oplysninger om de klienter, de har haft indskrevet i Markusholm har ikke haft klienter fra målgruppen indskrevet i 2008 og er sidenhen lukket. Nogle institutioner har haft vanskeligt ved at levere alle data på de indskrevne klienter (typisk kun indleveret data om navn, cpr., dage indskrevet og gennemført som planlagt) Dette ses i næste sides sammmenfatning. Sammenlignende oversigt over: Priser Registrering Statistik Ydelser

6 Fuld Antal Institutionsnavn ASI-data indskrevet CMU Misbrugsafsnit 100 % 14 Elmegården 100 % 41 Freedom House 100 % 51 Højløkke 100 % 33 Springbrættet 100 % 29 Vendsyssel 100 % 14 Vængegården 100 % 15 Netværket 99 % 70 Slusen 99 % 65 Kysten 95 % 21 Shalom 94 % 17 Misbrugscentret RN 92 % 12 Moesgård 92 % 92 Sydgården 91 % 22 Stop Ung 89 % 9 Dyreby 86 % 14 Sct. Ols 84 % 182 Albatros 83 % 6 Midtgården 83 % 6 Sønderbjerggård 83 % 6 Valhalla 79 % 34 Alfa-Fredensborg 77 % 115 Klippen 77 % 35 Ellemose 75 % 4 På Vej 75 % 4 Opbygningsgården 68 % 37 Elleruphus 67 % 12 Feddet 67 % 3 Betesda 66 % 12 Kildegården 62 % 13 Sundbogård 61 % 18 Kråsiglund 60 % 53 Stenild 59 % 17 Støvring 50 % 12 Sæbyhus 42 % 64 Hjulsøgård 38 % 45 Monbjerg 37 % 27 Kongens Ø 33 % 208 Kråsiglund Stabilisering 33 % 3 Fremtiden 30 % 23 En sikker base 10 % 10 Rørbæk 2 % 64 Kråsiglund Halvvejshus 0 % 9 Fuld data angiver, hvor stor en procentdel af de indskrevne klienter i 2008, der har udfyldt et ASI-skema. 6

7 Forord Center for Rusmiddelforskning (CRF) vil gerne takke de medvirkende døgninstitutioner, som har udvist såvel stor tålmodighed som åbenhed gennem flere år. Hvor krævende, det kan være at indføre en systematisk registrering, skal bestemt ikke underkendes eller undervurderes, hvilket alle områder inden for misbrugsbehandlingen har erfaret. Det er tydeligt, at data bliver af højere og højere kvalitet år for år, og vi takker derfor også for den seriøsitet og den store indsats, som vi har været vidne til, og som bl.a. også er kommet til udtryk på de fællesmøder, vi har haft. CRF vil også gerne takke Velfærdsministeriet, som har muliggjort DanRIS-systemets tilblivelse og derfor også denne rapport samt kommende rapporter. April, 2009 Center for Rusmiddelforskning 7

8

9 Perspektivering Fra 1997 til 2007 og frem til i dag I foråret 2009 vil der blive publiceret en rapport om stoffri døgnbehandling i Danmark, hvor en gruppe på 340 klienter fra 1997 sammenlignes med en gruppe på 300 klienter fra Fokus er her, hvordan det gik dem i henholdsvis 1998 og 2008 ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ). I denne konklusion skal herværende DanRIS-rapports resultater kædes sammen med nogle af resultaterne fra denne rapport om tilbagefald efter stoffri døgnbehandling. Også i 2008 blev antallet af henvisninger til døgnbehandling af stofafhængige øget. Med de i alt 1419 indskrivninger er antallet nu oppe på det 2004-niveau, som er det hidtil højeste niveau registreret i DanRIS-Døgn. Gennem de seneste 10 år har målgruppen for døgnbehandling ændret sig en del. Den mest markante og betydningsfulde forandring er, at der i dag indskrives ca. 65 % opioid-/heroinforbrugere, mens det i 1997 var omkring 90 %, der var opioid-/heroinforbrugere. Netop opioidafhængighed er noget af det sværeste at arbejde med inden for misbrugsbehandling. Det er således også velkendt i internationale studier, at heroinafhængige er vanskeligere at fastholde i såvel behandling som i stoffrihed. Derfor er dette skift uden tvivl også en af de medvirkende årsager til, at der i løbet af de seneste 10 år kan ses en generel belastningsreduktion (EuropASI) på flere områder, og at gennemførelsesprocenten er steget signifikant. I øvrigt kan der ses en endog meget markant sammenhæng mellem gennemførelse af program som planlagt og stoffrihed efter udskrivning (også for opioidafhængige). Gennemførelse er med andre ord et glimrende kortsigtet succesmål. Endelig kan man også i Stoffri døgnbehandling - rapporten se, at indskrivningslængden siden 1997 er reduceret med i gennemsnit ca. to måneder pr. klient (også for opioidafhængige). Hvis indskrivningslængden for 1997 skulle praktiseres i dag, ville det betyde, at kommunerne skulle betale omkring 120 millioner kroner mere til døgnbehandling end de 239 millioner, de betaler i dag. Den gode nyhed i dette er, at den kortere indskrivningslængde ikke ser ud til at have haft nogen negativ indflydelse på, hvor mange der falder tilbage i stofmisbrug efter udskrivning. I blev der henvist ca om året til stoffri døgnbehandling, mens det i 2008 altså er I 1997 blev der indskrevet omkring 400 opioidforbrugere i døgnbehandling, mens det i 2008 er godt 900. Altså mere end dobbelt så mange. Eftersom der ikke er kommet dobbelt så mange opioidafhængige inden for samme 10 år, må det konkluderes, at langt flere opioidforbrugere i dag tilbydes stoffri behandling end i Stoffrihed i hele året efter udskrivning kan kædes meget tæt sammen med forbrug af opioider og gennemførelse af behandling som planlagt. F.eks. ses det i den nye undersøgelse, at det kun er 8 % af opioidforbrugere, som har afbrudt behandlingen, der er stoffri hele året efter udskrivningen. Til gengæld er det 47 % af de ikke-opioidforbrugende klienter, der gennemførte behandling, som er stoffri. På den baggrund kan det estimeres, hvor mange stoffrie den stoffri behandling producerede i Af de 1419, der er indskrevet i 2008, kan det således forventes, at omkring 26 % stadig er stoffri et år efter, de 9

10 har afsluttet behandlingen (hvilket er tæt på resultatet i Stoffri døgnbehandling - rapporten). Dette svarer til 369 personer. Denne gruppe brugte op til indskrivningen i gennemsnit kroner om måneden til illegale stoffer, hvilket svarer til, at bare denne gruppe har sparet det danske samfund for 35 millioner kroners illegale aktiviteter i året efter udskrivning. Dertil kommer, at de fleste af de andre 74 % af klienterne også reducerer deres forbrug betragteligt efter udskrivning, og mange af dem er stoffri i kortere eller længere perioder efter udskrivning. Endelig skal der her tillægges de besparelser, der måtte være i brugen af social- og sundhedssystemet, retssystemet og meget mere. En kommune kan bruge denne model til at benchmarke, hvor mange af deres klienter de vil forvente er stoffrie efter afsluttet stoffri døgnbehandling. Dette kan estimeres ud fra tallene i herværende DanRIS-rapport. Endelig skal nævnes, at en opløftende konklusion i Stoffri døgnbehandling -rapporten er, at behandlerne i er betydelig mere opkvalificerede, end de var i Næsten dobbelt så mange behandlere har i dag en socialfaglig uddannelse, og mere end dobbelt så mange har en diplomgivende efteruddannelse. Derudover er deres anciennitet inden for misbrugsbehandling meget længere i end i 1997, hvilket betyder, at behandlerne i dag også er ældre end i I Stoffri døgnbehandling -rapporten kan dette ikke mindst knyttes sammen med behandlingen af ikke-opioidforbrugere. Jo bedre efteruddannede behandlerne er, desto flere fra denne gruppe forbliver stoffri efter udskrivning. Dertil kommer, at behandlingssystemet i dag er blevet bedre til hurtigt at genindskrive de stofafhængige, der falder tilbage i misbrug. Det betyder flere episoder med stoffrihed og generelt kortere tid i tilbagefald i året efter udskrivning. Det anbefales hermed at læse rapporten ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ), som forventes at udkomme i maj Mads Uffe Pedersen Centerleder 10

11 Indledning Dette er den femte årsrapport vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling fra Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS). Rapporten vil være bygget op som følger: Efter 58 i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed på det sociale område, ændret ved bekendtgørelse nr af 9. oktober 2007, er det et krav, at godkendte offentlige og private døgntilbud indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling til Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS) under Center for Rusmiddelforskning (CRF) hver måned. CRF er forpligtet til at orientere Velfærdsministeriet om manglende indberetning. Sammenfatningen behandler for det første udviklingen i antallet af henviste klienter for hvert halvår i gennem de sidste tre år: , og for det andet kommuners/regioners udgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere fordelt efter henviser og institution. Derefter estimeres, hvor mange klienter der er stoffrie et år efter udskrivning fordelt på kommune. I det tredje afsnit vil der være en gennemgang af beregningsgrundlaget for risikogrupper samt en samlet oversigt over gennemførte indskrivninger i de forskellige grupper i Efter en kort læsevejledning vil den samlede statistik og derefter de enkelte institutioner blive gennemgået. Disse deles op i behandlingsinstitutioner, afgiftning og halvvejshuse. I 2008 ses ingen institutioner uden indsendelse af data. For hver institution gennemgås to typer statistikker for 2008 henholdsvis institutionsstatistikker (bl.a. priser, personalegruppe/uddannelsesniveau og ydelserne), klient- og behandlingsstatistikker (antal klienter, køn- og aldersfordeling, indskrivningslængde samt belastnings- og risikogruppe). Endelig vises også, fra hvilke regioner/kommuner institutionen får henvist deres klienter. Klient- og behandlingsstatistikken er som nævnt fra 2008, mens institutionsoplysningerne kan være nyere eller ældre. Selvom rapporten kun udkommer årligt, vil alle oplysninger være opdateret rimelig konstant på DanRIS hjemmesiden ( som alle kan besøge. Klient- og behandlingsdata indsendes således til Center for Rusmiddelforskning (CRF) månedligt. Indførelsen af det nye DanRIS program har medført, at hovedparten af institutioner indrapporterer hver måned. Institutionsoplysningerne kan løbende opdateres af institutionerne selv på internettet, og herfra kan alle interesserede udskrive en rapport. 11

12

13 1. DanRIS 2008 Sammenfatning Hermed foreligger resultaterne for DanRIS Ligesom de foregående år er det i det følgende antal indskrivninger, der regnes med % 30% 25% 20% 15% 10 % 26% 25% 25% 25% 27% 23% 200 5% % Figur 1. Henvisninger fra Figur 2. Andelen af henviste kvinder Som det ses i figur 1, er der i 2008 registreret 1419 indskrivninger i døgnbehandling mod 1228 i Almindeligvis falder antallet af indskrivninger i andet halvår, hvilket også er tilfældet for Andet halvår af 2008 er højere end andet halvår af 2006 og 2007, og det samlede antal indskrivninger for 2008 er på niveau med antallet af indskrivninger i 2004 (1421). Om der er tale om en stabilisering af antallet af indskrivninger efter strukturreformen, eller om der er tale om en tendens, hvor flere klienter henvises til døgnbehandling, kan først kontrolleres i fremtidige rapporter. Som det fremgår af figur 2, er andelen af kvinder konstant omkring 25 % fra 2006 til Der er ingen stor forskel i alder i perioden fra 2006 til 2008, selvom gennemsnitsalderen synes svagt stigende (32,9 i 2006, 33,1 i 2007 og 34,1 i 2008). Denne lille stigning i gennemsnitsalderen er også synlig, hvis man deler klienterne op i aldersgrupper. I 2007 var 37,8 % under 30 år mod 35 % i I forhold til 2007 er der enkelte ændringer i klienternes stofforbrug i måneden inden indskrivning. Der kan i 2008 konstateres en signifikant reduktion i brugen af heroin, substitutionsmedicin (både ordineret og illegal) og storforbrug af alkohol 1 samt et signifikant fald i antallet af dage med injektion som indtagelsesmåde. Endvidere er der i 2008 en stigning i antallet af dage, hvor der er indtaget cannabis. Tallene for brug af andre opiater, nerve-/sovemedicin og centralstimulerende stoffer er derimod uændrede fra 2007 til 2008, hvilket også gælder for brugen af flere stoffer om dagen. I forhold til klienternes generelle belastningsmønster er der sket et lille, men signifikant fald i klienternes alkoholbelastning, hvilket stemmer overens med reduktionen i storfor- 1 Mindst 5 genstande i mindst 4 dage om ugen i måneden op til indskrivning. 13

14 brug. Samtidig rapporterede klienterne signifikant færre dage med arbejde, og signifikant færre angav at have haft lønindkomst de sidste 30 dage inden indskrivning. Endelig skal det bemærkes, at selvom den samlede score for psykisk belastning ikke er ændret signifikant fra 2007 til 2008, er der sket en signifikant stigning i antallet af klienter, der har forsøgt at begå selvmord den sidste måned inden indskrivning. Andelen af klienter, der gennemfører behandlingen som planlagt, er faldet fra 50 % i 2007 til 46 % i Endelig synes antallet af indskrivningsdage at være stigende. I 2004 var det 114 dage, i 2007 var det 123 dage og i dage. I alt 43 døgninstitutioner/enheder har indsendt data til DanRIS. Én af de 43 institutioner er en ren afgiftningsinstitution, og fem defineres som halvvejshuse. Fratrukket disse to kategorier er der 37 døgninstitutioner, som har indsendt data, og det er dem, der udgør grundlaget for analysen, og som er sammenlignelige med DanRIS data fra 2006 og Disse 37 døgninstitutioner inkluderer såvel døgninstitutioner, der primært fokuserer på stoffrihed, som døgninstitutioner, der har særlig opmærksomhed på stabilisering og forøgelse af livskvalitet for personer i langvarig metadonbehandling. Det er ikke muligt entydigt at skille disse institutioner fra hinanden, idet mange institutioner giver mulighed for begge behandlingstyper. Omkring 90 % af de indskrevne indgår i et stoffrit behandlingsforløb. Denne fordeling har ikke ændret sig siden Institutionerne kan opdeles i offentlige institutioner (ejet af kommuner eller regioner) og private institutioner (typisk selvejende institutioner). Fem af de 37 institutioner er offentligt ejet. 211 klienter blev indskrevet på de offentlige institutioner i 2008 og 1208 på de private. Klienterne adskiller sig bl.a. på følgende områder: Tabel 1: Klienter indskrevet på 5 offentlige og 32 private institutioner Antal indskrevet Alder** 2 Kvinder* Dage indskrevet** Gennemført planlagt(ns) Offentlige, n= ,72 18 % % Private, n= ,83 26 % % Endvidere adskiller klienterne på de offentlige institutioner sig ved at være signifikant mere stofbelastede og psykisk belastede. 2 *=p<0,05 **=p<0,01 Ns=ikke signifikant 14

15 I løbet af 2008 blev institutionerne Lyngdal og Markusholm nedlagt, og Skippergården blev nedlagt i slutningen af 2007, mens Behandlingscenter Vendsyssel og En Sikker Base er kommet til. Sydgårdens afdeling for stofbehandling er genoprettet i systemet. I nedenstående tabeller vises, hvor mange penge der bruges på døgnbehandling pr. dag i hver kommune og på hver institution. Tabel 2: Udgifter til døgnbehandling fordelt efter henviser Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Hele landet Aabenraa Holstebro København Hillerød Middelfart Aalborg Solrød Diverse Uoplyst Varde Faxe Esbjerg Vordingborg Jammerbugt Odense Gladsaxe Morsø Frederiksberg Næstved Frederiksværk-Hundested Hovedstaden (region) Silkeborg Sorø Horsens Fredensborg Ærø Tønder Frederikssund Nyborg Slagelse Skive Selvbetaler Svendborg Kalundborg Langeland Randers Egedal Struer Århus Norddjurs Hørsholm Vejle Favrskov Ishøj Ballerup Faaborg-Midtfyn Tårnby Syddanmark (region) Lolland Assens Herning Helsingør Glostrup Hjørring Gentofte Kriminalforsorgen Midtjylland (region) Fredericia Allerød Ringsted Kerteminde Rebild Kolding Brønderslev-Dronninglund Lemvig Sjælland (region) Skanderborg Bornholm Albertslund Ikast-Brande Syddjurs Frederikshavn Billund Vejen Sønderborg Odsherred Vesthimmerland Roskilde Lejre Brøndby Greve Rudersdal Fanø Haderslev Høje-Taastrup Guldborgsund Viborg Køge Hedensted Holbæk Mariagerfjord Stevns Gribskov Lyngby-Taarbæk Odder Hvidovre Rødovre Vallensbæk Nordjylland (region) Thisted Nordfyn Ringkøbing-Skjern Herlev Dragør Udgift pr. dag Som det fremgår af tabel 2, er der alt i alt brugt kr. på døgnbehandling, når udgifterne til døgnbehandling opdeles efter henviser. 15

16 Kommune Ikke overraskende bruger Københavns Kommune flest penge pr. dag på døgnbehandling. Udgiften stemmer overens med, at København er den klart største henviser (221 henviste), med Esbjerg (86 henviste) som den næststørste henviser. Det er generelt karakteristisk, at de største henvisere også er dem, der har de største udgifter til døgnbehandling, dog med visse variationer. Aalborg (63 henviste) er f.eks. den kommune, der har de næststørste udgifter, mens Esbjerg (86 henviste) har de tredjestørste udgifter. Disse variationer indikerer enten, at kommunen med færre henvisninger vælger dyrere behandlingsinstitutioner, eller at de henviste har en længere indskrivningstid. Sammenhængen mellem antal henviste og udgifter pr. dag gør sig også gældende blandt de små henvisere, hvor eksempelvis Dragør Kommune, som har henvist én klient, betaler 50 kr. om dagen. Tabel 3: Udgifter til døgnbehandling pr indbyggere Indbyggere pris pr indb. Kommune Indbyggere pris pr indb. Kommune Indbyggere pris pr indb. Tønder Ringkøbing-Skjern Sorø Albertslund Gribskov Ishøj Esbjerg Kolding Jammerbugt Ringsted Skive Hørsholm Solrød Favrskov Århus Ballerup Roskilde Nyborg Gladsaxe Holbæk Holstebro Svendborg Brønderslev-Dronninglund Allerød Haderslev Aabenraa Frederiksværk-Hundested Frederiksberg Kalundborg Lemvig Aalborg Odsherred Rebild Ærø Langeland Tårnby Greve Herlev Assens Horsens Lolland Brøndby Slagelse Ikast-Brande Glostrup Hjørring Fredericia Vesthimmerland Kerteminde Morsø Syddjurs København Viborg Bornholm Randers Rødovre Vejen Frederikshavn Næstved Nordjylland (region) Hvidovre Helsingør Hovedstaden (region) Herning Fanø Sjælland (region) Fredensborg Faaborg-Midtfyn Syddanmark (region) Hele landet Høje-Taastrup Midtjylland (region) Hillerød Mariagerfjord Vallensbæk Billund Gentofte Stevns Norddjurs Skanderborg Dragør Vordingborg Rudersdal Guldborgsund Vejle Silkeborg Odder Lejre Faxe Hedensted Odense Thisted Nordfyn Egedal Middelfart Kriminalforsorgen 0 0 Frederikssund Lyngby-Taarbæk Diverse 0 0 Varde Struer Uoplyst 0 0 Sønderborg Køge Selvbetaler

17 Opdeles udgiften i stedet pr indbyggere i hver kommune, bliver billedet lidt anderledes, idet de mindre kommuner Tønder og Albertslund bruger flest penge i forhold til indbyggertal (tabel 3). Dog er det stadig karakteristisk, at de store henvisningskommuners (København, Esbjerg, Aalborg, Horsens og Frederiksberg) udgifter ligger over landsgennemsnittet. Tabel 4: Udgifter pr. dag pr. institution Institution Samlet pris Udgift pr. dag Institution Samlet pris Udgift pr. dag Hele landet Fremtiden Sct. Ols Valhalla Kongens Ø Vængegården Alfa-Fredensborg Slusen Moesgård Kysten Hjulsøgård Sydgården Dyreby Monbjerg Freedom House Vendsyssel Elmegården Midtgården Opbygningsgården Stop Ung Klippen Betesda Sæbyhus En sikker base Højløkke Kildegården Springbrættet På Vej Sønderbjerggaard Elleruphus Netværket Rørbæk Sundbogård Misbrugscentret RN CMU Misbrugsafsnittet Albatros Stenild Feddet Shalom Kråsiglund Halvvej Kråsiglund Kråsiglund Stabilisering Støvring Tabel 4 viser de samlede udgifter til døgnbehandling opdelt efter institution - i alt kr. Som det er tilfældet med kommunerne, følger udgifterne generelt institutionernes størrelse. Således er de tre institutioner, hvor der bruges flest penge pr. dag, også dem, der har mere end 100 eller 200 klienter ind- og/eller udskrevet i 2008, mens de fem institutioner, hvor der bruges færrest penge pr. dag, i alt har 42 ind- og/eller udskrevne i Undtagelsen er Sønderbjerggård, som behandler klienter med psykiatrisk diagnose og familieinstitutionen Dyreby. Disse institutioner har få ind- og udskrevne i løbet af året, men til gengæld en lav klientudskiftning, idet den gennemsnitlige indskrivningstid er 1 år på Sønderbjerggård og 1½ år på Dyreby, mod 3-6 måneder på de fleste andre institutioner. 3 Forskellen mellem udgift opdelt på institution og udgift opdelt på henviser er, at der for enkelte klienter ikke findes klientdata, herunder henviser. 17

18 13 % af de samlede udgifter bruges på offentlige behandlingsinstitutioner, hvilket ca. svarer til fordelingen af klienter. I læsningen af disse tabeller er det nødvendigt at tage visse forbehold. For det første er det ikke muligt at identificere hjem-/henvisningskommune for ca. 10 % af klienterne. For det andet er der i tilfælde, hvor kun én pris er angivet i DanRIS, antaget en enhedspris for behandlingen. En antagelse som understøttes af, at behandlingsfaserne ofte har samme pris på institutioner, hvor priserne er differentieret. For det tredje har det ikke været muligt at tage højde for eventuelle rabatordninger, som institutionerne måtte tilbyde en henviser. For det fjerde har nogle institutioner angivet priser inklusive kost og logi og andre former for egenbetaling, mens andre beregner dette separat. Stoffrihed En netop afsluttet undersøgelse viser, at to af de mest afgørende faktorer for, om en klient er stoffri et år efter udskrivning, er gennemført primærbehandling og forbrug af opioider de sidste 30 dage op til indskrivning 4. Fordelingen af estimeret stoffrihed fremgår af tabel 5. Tabel 5: Estimeret % stoffrie i de forskellige grupper Gruppe Stoffrie 1 år efter endt døgnbehandling Opioidbruger, afbrudt primær behandling 8 % Ikke-opioidbruger, afbrudt primær behandling 27 % Opioidbruger, gennemført primær behandling 32 % Ikke-opioidbruger, gennemført primær behandling 47 % Tallene er et estimat af, hvor mange klienter fra hver henviser/institution der vil være stoffrie efter et år, og ikke et tal for, hvor mange der rent faktisk er det. Estimatet er baseret på en netop afsluttet rapport om stoffri døgnbehandling i og Heroin, andre opiater og substitutionsmedicin (metadon og buprenorphin) i mindst 1 dag de sidste 30 dage inden indskrivning. 18

19 Tabel 6: Forudsagt andel klienter, som er stoffrie et år efter udskrivning. Opdelt på kommune Kommune Antal klienter % stoffri Aabenraa 8 34 % Greve 9 30 % Fredericia % Herning 8 28 % Århus % Roskilde 8 27 % Albertslund % Odense % Esbjerg % <8 henviste % Vejle % København % Hele landet % Vordingborg % Aalborg % Gentofte 9 24 % Randers % Hvidovre % Slagelse % Viborg 9 21 % Frederiksberg % Horsens % Ringkøbing-Skjern 8 20 % Ringsted % I tabel 6 er alle kommuner med mindre end otte henviste slået sammen, da en enkelt klients data ellers har for stor indflydelse på resultatet. For de mindre henvisere estimeres 27 % at være stoffrie et år efter endt døgnbehandling, hvilket ca. svarer til estimatet på landsplan. For de fleste andre kommuner forudsiges mellem 24 % og 30 % at være stoffrie efter et år. For syv kommuner er estimatet mindre end 24 %, og for en kommune er estimatet større end 30 %. I statistikken gælder det, at kommuner, som henviser mange opioidbrugere, som afbryder behandlingen, vil have meget få stoffri, mens kommuner, der henviser mange ikke-opioidbrugere, som gennemfører behandlingen, vil have et højt antal stoffri. Således siger tallene ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i kommunernes henvisningsstrategier. For 13 % af de klienter, der blev udskrevet i 2008 og havde ASI-data, gælder det, at hverken hjem- eller henvisningskommune kunne bestemmes. Enten fordi henviseren er uoplyst, eller fordi klienten var henvist af et amt før strukturreformen uden angivelse af 19

20 hjemkommune. Endvidere er regionshenvisere udeladt, da kommunerne har det primære henvisningsansvar. 2. Identifikation af risikogrupper I det følgende skal risikogrupperne beskrives. Grupperne er ret enkle at konstruere og består i virkeligheden af fire index, som kan forudsige gennemførelse af behandlingsforløbet for mænd henholdsvis kvinder under 30 år, og mænd henholdsvis kvinder over 30 år. Klienterne deles op i fire kategorier, hvor der for hver især er konstrueret et Risiko for Afbrydelse-Index /RAI, som dækker alle, og som derudover rimeligt nemt kan udregnes i et regneark. Tabel 7: Andel gennemførte indskrivninger fordelt på risikogruppe, køn og alder Gennemført 2008 Høj risiko Mellem risiko Lav risiko N GNF N GNF N GNF Mænd under 30 år Mænd over 30 år Kvinder under 30 år Kvinder over 30 år Alle Der er tale om identifikation af tre grupper, henholdsvis høj-, medium- og lavrisikogruppen. I gjaldt det, at under 33 % af klienterne i højrisikogruppen gennemførte et døgnbehandlingsforløb. For mediumrisikogruppen var det omkring 50 %, der gennemførte, mens det for lavrisikogruppen var mindst 66 %, der gennemførte. I 2008 ses en stigning i andelen af gennemførte indskrivninger i høj- og mellemrisikogrupperne (hhv. 46 og 66 %), mens andelen af lavrisikoklienter der gennemfører behandlingen er faldet (61 %) (tabel 7). 20