DanRIS 2008 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanRIS 2008 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem"

Transkript

1 DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

2

3 DanRIS 2008 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data fra de enkelte institutioner kan findes på Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen Michael Mulbjerg Pedersen Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009

4 Center for Rusmiddelforskning 2009 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSItET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.:

5 Indhold Forord... 7 Perspektivering Fra og frem til i dag... 9 Indledning DanRIS 2008 Sammenfatning Identifikation af risikogrupper Læsevejledning Sammenfatning af statistikker Behandlingsinstitutioner: Albatros 27 Alfa-Fredensborg 32 Betesda 39 Dyreby 44 Ellemose 51 Elleruphus 55 Elmegården 60 En sikker base (ny i 2008) 66 Feddet 71 Freedom House 75 Fremtiden 81 Hjulsøgård 87 Højløkke 93 Kildegården 99 Klippen 104 Kongens Ø 110 Kråsiglund 117 Kråsiglund Stabilisering 123 Kysten 127 Midtgården 133 Moesgård 138 Monbjerg 144 Netværket 150 Opbygningsgården 156 Rørbæk Omsorgshjem 163 Sct. Ols 168 Shalom 176 Springbrættet 182 Stenild Omsorgshjem 189 Stop Ung 195 Støvring Omsorgshjem 200 Sundbogård 205 Sydgården 210 Sæbyhus 215 Sønderbjerggård 221 Valhalla 226 Vendsyssel 232 Afgiftning og halvvejshuse 237 CMU Misbrugsafsnittet 239 Kråsiglund Halvvejshus 244 Misbrugscentret Region Nord 248 På Vej 253 Slusen 258 Vængegården 264 Kommentarer Alle institutioner, undtagen Midtgården, har indleveret oplysninger om de klienter, de har haft indskrevet i Markusholm har ikke haft klienter fra målgruppen indskrevet i 2008 og er sidenhen lukket. Nogle institutioner har haft vanskeligt ved at levere alle data på de indskrevne klienter (typisk kun indleveret data om navn, cpr., dage indskrevet og gennemført som planlagt) Dette ses i næste sides sammmenfatning. Sammenlignende oversigt over: Priser Registrering Statistik Ydelser

6 Fuld Antal Institutionsnavn ASI-data indskrevet CMU Misbrugsafsnit 100 % 14 Elmegården 100 % 41 Freedom House 100 % 51 Højløkke 100 % 33 Springbrættet 100 % 29 Vendsyssel 100 % 14 Vængegården 100 % 15 Netværket 99 % 70 Slusen 99 % 65 Kysten 95 % 21 Shalom 94 % 17 Misbrugscentret RN 92 % 12 Moesgård 92 % 92 Sydgården 91 % 22 Stop Ung 89 % 9 Dyreby 86 % 14 Sct. Ols 84 % 182 Albatros 83 % 6 Midtgården 83 % 6 Sønderbjerggård 83 % 6 Valhalla 79 % 34 Alfa-Fredensborg 77 % 115 Klippen 77 % 35 Ellemose 75 % 4 På Vej 75 % 4 Opbygningsgården 68 % 37 Elleruphus 67 % 12 Feddet 67 % 3 Betesda 66 % 12 Kildegården 62 % 13 Sundbogård 61 % 18 Kråsiglund 60 % 53 Stenild 59 % 17 Støvring 50 % 12 Sæbyhus 42 % 64 Hjulsøgård 38 % 45 Monbjerg 37 % 27 Kongens Ø 33 % 208 Kråsiglund Stabilisering 33 % 3 Fremtiden 30 % 23 En sikker base 10 % 10 Rørbæk 2 % 64 Kråsiglund Halvvejshus 0 % 9 Fuld data angiver, hvor stor en procentdel af de indskrevne klienter i 2008, der har udfyldt et ASI-skema. 6

7 Forord Center for Rusmiddelforskning (CRF) vil gerne takke de medvirkende døgninstitutioner, som har udvist såvel stor tålmodighed som åbenhed gennem flere år. Hvor krævende, det kan være at indføre en systematisk registrering, skal bestemt ikke underkendes eller undervurderes, hvilket alle områder inden for misbrugsbehandlingen har erfaret. Det er tydeligt, at data bliver af højere og højere kvalitet år for år, og vi takker derfor også for den seriøsitet og den store indsats, som vi har været vidne til, og som bl.a. også er kommet til udtryk på de fællesmøder, vi har haft. CRF vil også gerne takke Velfærdsministeriet, som har muliggjort DanRIS-systemets tilblivelse og derfor også denne rapport samt kommende rapporter. April, 2009 Center for Rusmiddelforskning 7

8

9 Perspektivering Fra 1997 til 2007 og frem til i dag I foråret 2009 vil der blive publiceret en rapport om stoffri døgnbehandling i Danmark, hvor en gruppe på 340 klienter fra 1997 sammenlignes med en gruppe på 300 klienter fra Fokus er her, hvordan det gik dem i henholdsvis 1998 og 2008 ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ). I denne konklusion skal herværende DanRIS-rapports resultater kædes sammen med nogle af resultaterne fra denne rapport om tilbagefald efter stoffri døgnbehandling. Også i 2008 blev antallet af henvisninger til døgnbehandling af stofafhængige øget. Med de i alt 1419 indskrivninger er antallet nu oppe på det 2004-niveau, som er det hidtil højeste niveau registreret i DanRIS-Døgn. Gennem de seneste 10 år har målgruppen for døgnbehandling ændret sig en del. Den mest markante og betydningsfulde forandring er, at der i dag indskrives ca. 65 % opioid-/heroinforbrugere, mens det i 1997 var omkring 90 %, der var opioid-/heroinforbrugere. Netop opioidafhængighed er noget af det sværeste at arbejde med inden for misbrugsbehandling. Det er således også velkendt i internationale studier, at heroinafhængige er vanskeligere at fastholde i såvel behandling som i stoffrihed. Derfor er dette skift uden tvivl også en af de medvirkende årsager til, at der i løbet af de seneste 10 år kan ses en generel belastningsreduktion (EuropASI) på flere områder, og at gennemførelsesprocenten er steget signifikant. I øvrigt kan der ses en endog meget markant sammenhæng mellem gennemførelse af program som planlagt og stoffrihed efter udskrivning (også for opioidafhængige). Gennemførelse er med andre ord et glimrende kortsigtet succesmål. Endelig kan man også i Stoffri døgnbehandling - rapporten se, at indskrivningslængden siden 1997 er reduceret med i gennemsnit ca. to måneder pr. klient (også for opioidafhængige). Hvis indskrivningslængden for 1997 skulle praktiseres i dag, ville det betyde, at kommunerne skulle betale omkring 120 millioner kroner mere til døgnbehandling end de 239 millioner, de betaler i dag. Den gode nyhed i dette er, at den kortere indskrivningslængde ikke ser ud til at have haft nogen negativ indflydelse på, hvor mange der falder tilbage i stofmisbrug efter udskrivning. I blev der henvist ca om året til stoffri døgnbehandling, mens det i 2008 altså er I 1997 blev der indskrevet omkring 400 opioidforbrugere i døgnbehandling, mens det i 2008 er godt 900. Altså mere end dobbelt så mange. Eftersom der ikke er kommet dobbelt så mange opioidafhængige inden for samme 10 år, må det konkluderes, at langt flere opioidforbrugere i dag tilbydes stoffri behandling end i Stoffrihed i hele året efter udskrivning kan kædes meget tæt sammen med forbrug af opioider og gennemførelse af behandling som planlagt. F.eks. ses det i den nye undersøgelse, at det kun er 8 % af opioidforbrugere, som har afbrudt behandlingen, der er stoffri hele året efter udskrivningen. Til gengæld er det 47 % af de ikke-opioidforbrugende klienter, der gennemførte behandling, som er stoffri. På den baggrund kan det estimeres, hvor mange stoffrie den stoffri behandling producerede i Af de 1419, der er indskrevet i 2008, kan det således forventes, at omkring 26 % stadig er stoffri et år efter, de 9

10 har afsluttet behandlingen (hvilket er tæt på resultatet i Stoffri døgnbehandling - rapporten). Dette svarer til 369 personer. Denne gruppe brugte op til indskrivningen i gennemsnit kroner om måneden til illegale stoffer, hvilket svarer til, at bare denne gruppe har sparet det danske samfund for 35 millioner kroners illegale aktiviteter i året efter udskrivning. Dertil kommer, at de fleste af de andre 74 % af klienterne også reducerer deres forbrug betragteligt efter udskrivning, og mange af dem er stoffri i kortere eller længere perioder efter udskrivning. Endelig skal der her tillægges de besparelser, der måtte være i brugen af social- og sundhedssystemet, retssystemet og meget mere. En kommune kan bruge denne model til at benchmarke, hvor mange af deres klienter de vil forvente er stoffrie efter afsluttet stoffri døgnbehandling. Dette kan estimeres ud fra tallene i herværende DanRIS-rapport. Endelig skal nævnes, at en opløftende konklusion i Stoffri døgnbehandling -rapporten er, at behandlerne i er betydelig mere opkvalificerede, end de var i Næsten dobbelt så mange behandlere har i dag en socialfaglig uddannelse, og mere end dobbelt så mange har en diplomgivende efteruddannelse. Derudover er deres anciennitet inden for misbrugsbehandling meget længere i end i 1997, hvilket betyder, at behandlerne i dag også er ældre end i I Stoffri døgnbehandling -rapporten kan dette ikke mindst knyttes sammen med behandlingen af ikke-opioidforbrugere. Jo bedre efteruddannede behandlerne er, desto flere fra denne gruppe forbliver stoffri efter udskrivning. Dertil kommer, at behandlingssystemet i dag er blevet bedre til hurtigt at genindskrive de stofafhængige, der falder tilbage i misbrug. Det betyder flere episoder med stoffrihed og generelt kortere tid i tilbagefald i året efter udskrivning. Det anbefales hermed at læse rapporten ( Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007: Tiden før, under og det første år efter ), som forventes at udkomme i maj Mads Uffe Pedersen Centerleder 10

11 Indledning Dette er den femte årsrapport vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling fra Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS). Rapporten vil være bygget op som følger: Efter 58 i bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed på det sociale område, ændret ved bekendtgørelse nr af 9. oktober 2007, er det et krav, at godkendte offentlige og private døgntilbud indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling til Dansk Registrerings- og InformationsSystem (DanRIS) under Center for Rusmiddelforskning (CRF) hver måned. CRF er forpligtet til at orientere Velfærdsministeriet om manglende indberetning. Sammenfatningen behandler for det første udviklingen i antallet af henviste klienter for hvert halvår i gennem de sidste tre år: , og for det andet kommuners/regioners udgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere fordelt efter henviser og institution. Derefter estimeres, hvor mange klienter der er stoffrie et år efter udskrivning fordelt på kommune. I det tredje afsnit vil der være en gennemgang af beregningsgrundlaget for risikogrupper samt en samlet oversigt over gennemførte indskrivninger i de forskellige grupper i Efter en kort læsevejledning vil den samlede statistik og derefter de enkelte institutioner blive gennemgået. Disse deles op i behandlingsinstitutioner, afgiftning og halvvejshuse. I 2008 ses ingen institutioner uden indsendelse af data. For hver institution gennemgås to typer statistikker for 2008 henholdsvis institutionsstatistikker (bl.a. priser, personalegruppe/uddannelsesniveau og ydelserne), klient- og behandlingsstatistikker (antal klienter, køn- og aldersfordeling, indskrivningslængde samt belastnings- og risikogruppe). Endelig vises også, fra hvilke regioner/kommuner institutionen får henvist deres klienter. Klient- og behandlingsstatistikken er som nævnt fra 2008, mens institutionsoplysningerne kan være nyere eller ældre. Selvom rapporten kun udkommer årligt, vil alle oplysninger være opdateret rimelig konstant på DanRIS hjemmesiden (www.danris.dk), som alle kan besøge. Klient- og behandlingsdata indsendes således til Center for Rusmiddelforskning (CRF) månedligt. Indførelsen af det nye DanRIS program har medført, at hovedparten af institutioner indrapporterer hver måned. Institutionsoplysningerne kan løbende opdateres af institutionerne selv på internettet, og herfra kan alle interesserede udskrive en rapport. 11

12

13 1. DanRIS 2008 Sammenfatning Hermed foreligger resultaterne for DanRIS Ligesom de foregående år er det i det følgende antal indskrivninger, der regnes med % 30% 25% 20% 15% 10 % 26% 25% 25% 25% 27% 23% 200 5% % Figur 1. Henvisninger fra Figur 2. Andelen af henviste kvinder Som det ses i figur 1, er der i 2008 registreret 1419 indskrivninger i døgnbehandling mod 1228 i Almindeligvis falder antallet af indskrivninger i andet halvår, hvilket også er tilfældet for Andet halvår af 2008 er højere end andet halvår af 2006 og 2007, og det samlede antal indskrivninger for 2008 er på niveau med antallet af indskrivninger i 2004 (1421). Om der er tale om en stabilisering af antallet af indskrivninger efter strukturreformen, eller om der er tale om en tendens, hvor flere klienter henvises til døgnbehandling, kan først kontrolleres i fremtidige rapporter. Som det fremgår af figur 2, er andelen af kvinder konstant omkring 25 % fra 2006 til Der er ingen stor forskel i alder i perioden fra 2006 til 2008, selvom gennemsnitsalderen synes svagt stigende (32,9 i 2006, 33,1 i 2007 og 34,1 i 2008). Denne lille stigning i gennemsnitsalderen er også synlig, hvis man deler klienterne op i aldersgrupper. I 2007 var 37,8 % under 30 år mod 35 % i I forhold til 2007 er der enkelte ændringer i klienternes stofforbrug i måneden inden indskrivning. Der kan i 2008 konstateres en signifikant reduktion i brugen af heroin, substitutionsmedicin (både ordineret og illegal) og storforbrug af alkohol 1 samt et signifikant fald i antallet af dage med injektion som indtagelsesmåde. Endvidere er der i 2008 en stigning i antallet af dage, hvor der er indtaget cannabis. Tallene for brug af andre opiater, nerve-/sovemedicin og centralstimulerende stoffer er derimod uændrede fra 2007 til 2008, hvilket også gælder for brugen af flere stoffer om dagen. I forhold til klienternes generelle belastningsmønster er der sket et lille, men signifikant fald i klienternes alkoholbelastning, hvilket stemmer overens med reduktionen i storfor- 1 Mindst 5 genstande i mindst 4 dage om ugen i måneden op til indskrivning. 13

14 brug. Samtidig rapporterede klienterne signifikant færre dage med arbejde, og signifikant færre angav at have haft lønindkomst de sidste 30 dage inden indskrivning. Endelig skal det bemærkes, at selvom den samlede score for psykisk belastning ikke er ændret signifikant fra 2007 til 2008, er der sket en signifikant stigning i antallet af klienter, der har forsøgt at begå selvmord den sidste måned inden indskrivning. Andelen af klienter, der gennemfører behandlingen som planlagt, er faldet fra 50 % i 2007 til 46 % i Endelig synes antallet af indskrivningsdage at være stigende. I 2004 var det 114 dage, i 2007 var det 123 dage og i dage. I alt 43 døgninstitutioner/enheder har indsendt data til DanRIS. Én af de 43 institutioner er en ren afgiftningsinstitution, og fem defineres som halvvejshuse. Fratrukket disse to kategorier er der 37 døgninstitutioner, som har indsendt data, og det er dem, der udgør grundlaget for analysen, og som er sammenlignelige med DanRIS data fra 2006 og Disse 37 døgninstitutioner inkluderer såvel døgninstitutioner, der primært fokuserer på stoffrihed, som døgninstitutioner, der har særlig opmærksomhed på stabilisering og forøgelse af livskvalitet for personer i langvarig metadonbehandling. Det er ikke muligt entydigt at skille disse institutioner fra hinanden, idet mange institutioner giver mulighed for begge behandlingstyper. Omkring 90 % af de indskrevne indgår i et stoffrit behandlingsforløb. Denne fordeling har ikke ændret sig siden Institutionerne kan opdeles i offentlige institutioner (ejet af kommuner eller regioner) og private institutioner (typisk selvejende institutioner). Fem af de 37 institutioner er offentligt ejet. 211 klienter blev indskrevet på de offentlige institutioner i 2008 og 1208 på de private. Klienterne adskiller sig bl.a. på følgende områder: Tabel 1: Klienter indskrevet på 5 offentlige og 32 private institutioner Antal indskrevet Alder** 2 Kvinder* Dage indskrevet** Gennemført planlagt(ns) Offentlige, n= ,72 18 % % Private, n= ,83 26 % % Endvidere adskiller klienterne på de offentlige institutioner sig ved at være signifikant mere stofbelastede og psykisk belastede. 2 *=p<0,05 **=p<0,01 Ns=ikke signifikant 14

15 I løbet af 2008 blev institutionerne Lyngdal og Markusholm nedlagt, og Skippergården blev nedlagt i slutningen af 2007, mens Behandlingscenter Vendsyssel og En Sikker Base er kommet til. Sydgårdens afdeling for stofbehandling er genoprettet i systemet. I nedenstående tabeller vises, hvor mange penge der bruges på døgnbehandling pr. dag i hver kommune og på hver institution. Tabel 2: Udgifter til døgnbehandling fordelt efter henviser Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Udgift pr. dag Kommune Årlig udgift Hele landet Aabenraa Holstebro København Hillerød Middelfart Aalborg Solrød Diverse Uoplyst Varde Faxe Esbjerg Vordingborg Jammerbugt Odense Gladsaxe Morsø Frederiksberg Næstved Frederiksværk-Hundested Hovedstaden (region) Silkeborg Sorø Horsens Fredensborg Ærø Tønder Frederikssund Nyborg Slagelse Skive Selvbetaler Svendborg Kalundborg Langeland Randers Egedal Struer Århus Norddjurs Hørsholm Vejle Favrskov Ishøj Ballerup Faaborg-Midtfyn Tårnby Syddanmark (region) Lolland Assens Herning Helsingør Glostrup Hjørring Gentofte Kriminalforsorgen Midtjylland (region) Fredericia Allerød Ringsted Kerteminde Rebild Kolding Brønderslev-Dronninglund Lemvig Sjælland (region) Skanderborg Bornholm Albertslund Ikast-Brande Syddjurs Frederikshavn Billund Vejen Sønderborg Odsherred Vesthimmerland Roskilde Lejre Brøndby Greve Rudersdal Fanø Haderslev Høje-Taastrup Guldborgsund Viborg Køge Hedensted Holbæk Mariagerfjord Stevns Gribskov Lyngby-Taarbæk Odder Hvidovre Rødovre Vallensbæk Nordjylland (region) Thisted Nordfyn Ringkøbing-Skjern Herlev Dragør Udgift pr. dag Som det fremgår af tabel 2, er der alt i alt brugt kr. på døgnbehandling, når udgifterne til døgnbehandling opdeles efter henviser. 15

16 Kommune Ikke overraskende bruger Københavns Kommune flest penge pr. dag på døgnbehandling. Udgiften stemmer overens med, at København er den klart største henviser (221 henviste), med Esbjerg (86 henviste) som den næststørste henviser. Det er generelt karakteristisk, at de største henvisere også er dem, der har de største udgifter til døgnbehandling, dog med visse variationer. Aalborg (63 henviste) er f.eks. den kommune, der har de næststørste udgifter, mens Esbjerg (86 henviste) har de tredjestørste udgifter. Disse variationer indikerer enten, at kommunen med færre henvisninger vælger dyrere behandlingsinstitutioner, eller at de henviste har en længere indskrivningstid. Sammenhængen mellem antal henviste og udgifter pr. dag gør sig også gældende blandt de små henvisere, hvor eksempelvis Dragør Kommune, som har henvist én klient, betaler 50 kr. om dagen. Tabel 3: Udgifter til døgnbehandling pr indbyggere Indbyggere pris pr indb. Kommune Indbyggere pris pr indb. Kommune Indbyggere pris pr indb. Tønder Ringkøbing-Skjern Sorø Albertslund Gribskov Ishøj Esbjerg Kolding Jammerbugt Ringsted Skive Hørsholm Solrød Favrskov Århus Ballerup Roskilde Nyborg Gladsaxe Holbæk Holstebro Svendborg Brønderslev-Dronninglund Allerød Haderslev Aabenraa Frederiksværk-Hundested Frederiksberg Kalundborg Lemvig Aalborg Odsherred Rebild Ærø Langeland Tårnby Greve Herlev Assens Horsens Lolland Brøndby Slagelse Ikast-Brande Glostrup Hjørring Fredericia Vesthimmerland Kerteminde Morsø Syddjurs København Viborg Bornholm Randers Rødovre Vejen Frederikshavn Næstved Nordjylland (region) Hvidovre Helsingør Hovedstaden (region) Herning Fanø Sjælland (region) Fredensborg Faaborg-Midtfyn Syddanmark (region) Hele landet Høje-Taastrup Midtjylland (region) Hillerød Mariagerfjord Vallensbæk Billund Gentofte Stevns Norddjurs Skanderborg Dragør Vordingborg Rudersdal Guldborgsund Vejle Silkeborg Odder Lejre Faxe Hedensted Odense Thisted Nordfyn Egedal Middelfart Kriminalforsorgen 0 0 Frederikssund Lyngby-Taarbæk Diverse 0 0 Varde Struer Uoplyst 0 0 Sønderborg Køge Selvbetaler

17 Opdeles udgiften i stedet pr indbyggere i hver kommune, bliver billedet lidt anderledes, idet de mindre kommuner Tønder og Albertslund bruger flest penge i forhold til indbyggertal (tabel 3). Dog er det stadig karakteristisk, at de store henvisningskommuners (København, Esbjerg, Aalborg, Horsens og Frederiksberg) udgifter ligger over landsgennemsnittet. Tabel 4: Udgifter pr. dag pr. institution Institution Samlet pris Udgift pr. dag Institution Samlet pris Udgift pr. dag Hele landet Fremtiden Sct. Ols Valhalla Kongens Ø Vængegården Alfa-Fredensborg Slusen Moesgård Kysten Hjulsøgård Sydgården Dyreby Monbjerg Freedom House Vendsyssel Elmegården Midtgården Opbygningsgården Stop Ung Klippen Betesda Sæbyhus En sikker base Højløkke Kildegården Springbrættet På Vej Sønderbjerggaard Elleruphus Netværket Rørbæk Sundbogård Misbrugscentret RN CMU Misbrugsafsnittet Albatros Stenild Feddet Shalom Kråsiglund Halvvej Kråsiglund Kråsiglund Stabilisering Støvring Tabel 4 viser de samlede udgifter til døgnbehandling opdelt efter institution - i alt kr. Som det er tilfældet med kommunerne, følger udgifterne generelt institutionernes størrelse. Således er de tre institutioner, hvor der bruges flest penge pr. dag, også dem, der har mere end 100 eller 200 klienter ind- og/eller udskrevet i 2008, mens de fem institutioner, hvor der bruges færrest penge pr. dag, i alt har 42 ind- og/eller udskrevne i Undtagelsen er Sønderbjerggård, som behandler klienter med psykiatrisk diagnose og familieinstitutionen Dyreby. Disse institutioner har få ind- og udskrevne i løbet af året, men til gengæld en lav klientudskiftning, idet den gennemsnitlige indskrivningstid er 1 år på Sønderbjerggård og 1½ år på Dyreby, mod 3-6 måneder på de fleste andre institutioner. 3 Forskellen mellem udgift opdelt på institution og udgift opdelt på henviser er, at der for enkelte klienter ikke findes klientdata, herunder henviser. 17

18 13 % af de samlede udgifter bruges på offentlige behandlingsinstitutioner, hvilket ca. svarer til fordelingen af klienter. I læsningen af disse tabeller er det nødvendigt at tage visse forbehold. For det første er det ikke muligt at identificere hjem-/henvisningskommune for ca. 10 % af klienterne. For det andet er der i tilfælde, hvor kun én pris er angivet i DanRIS, antaget en enhedspris for behandlingen. En antagelse som understøttes af, at behandlingsfaserne ofte har samme pris på institutioner, hvor priserne er differentieret. For det tredje har det ikke været muligt at tage højde for eventuelle rabatordninger, som institutionerne måtte tilbyde en henviser. For det fjerde har nogle institutioner angivet priser inklusive kost og logi og andre former for egenbetaling, mens andre beregner dette separat. Stoffrihed En netop afsluttet undersøgelse viser, at to af de mest afgørende faktorer for, om en klient er stoffri et år efter udskrivning, er gennemført primærbehandling og forbrug af opioider de sidste 30 dage op til indskrivning 4. Fordelingen af estimeret stoffrihed fremgår af tabel 5. Tabel 5: Estimeret % stoffrie i de forskellige grupper Gruppe Stoffrie 1 år efter endt døgnbehandling Opioidbruger, afbrudt primær behandling 8 % Ikke-opioidbruger, afbrudt primær behandling 27 % Opioidbruger, gennemført primær behandling 32 % Ikke-opioidbruger, gennemført primær behandling 47 % Tallene er et estimat af, hvor mange klienter fra hver henviser/institution der vil være stoffrie efter et år, og ikke et tal for, hvor mange der rent faktisk er det. Estimatet er baseret på en netop afsluttet rapport om stoffri døgnbehandling i og Heroin, andre opiater og substitutionsmedicin (metadon og buprenorphin) i mindst 1 dag de sidste 30 dage inden indskrivning. 18

19 Tabel 6: Forudsagt andel klienter, som er stoffrie et år efter udskrivning. Opdelt på kommune Kommune Antal klienter % stoffri Aabenraa 8 34 % Greve 9 30 % Fredericia % Herning 8 28 % Århus % Roskilde 8 27 % Albertslund % Odense % Esbjerg % <8 henviste % Vejle % København % Hele landet % Vordingborg % Aalborg % Gentofte 9 24 % Randers % Hvidovre % Slagelse % Viborg 9 21 % Frederiksberg % Horsens % Ringkøbing-Skjern 8 20 % Ringsted % I tabel 6 er alle kommuner med mindre end otte henviste slået sammen, da en enkelt klients data ellers har for stor indflydelse på resultatet. For de mindre henvisere estimeres 27 % at være stoffrie et år efter endt døgnbehandling, hvilket ca. svarer til estimatet på landsplan. For de fleste andre kommuner forudsiges mellem 24 % og 30 % at være stoffrie efter et år. For syv kommuner er estimatet mindre end 24 %, og for en kommune er estimatet større end 30 %. I statistikken gælder det, at kommuner, som henviser mange opioidbrugere, som afbryder behandlingen, vil have meget få stoffri, mens kommuner, der henviser mange ikke-opioidbrugere, som gennemfører behandlingen, vil have et højt antal stoffri. Således siger tallene ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i kommunernes henvisningsstrategier. For 13 % af de klienter, der blev udskrevet i 2008 og havde ASI-data, gælder det, at hverken hjem- eller henvisningskommune kunne bestemmes. Enten fordi henviseren er uoplyst, eller fordi klienten var henvist af et amt før strukturreformen uden angivelse af 19

20 hjemkommune. Endvidere er regionshenvisere udeladt, da kommunerne har det primære henvisningsansvar. 2. Identifikation af risikogrupper I det følgende skal risikogrupperne beskrives. Grupperne er ret enkle at konstruere og består i virkeligheden af fire index, som kan forudsige gennemførelse af behandlingsforløbet for mænd henholdsvis kvinder under 30 år, og mænd henholdsvis kvinder over 30 år. Klienterne deles op i fire kategorier, hvor der for hver især er konstrueret et Risiko for Afbrydelse-Index /RAI, som dækker alle, og som derudover rimeligt nemt kan udregnes i et regneark. Tabel 7: Andel gennemførte indskrivninger fordelt på risikogruppe, køn og alder Gennemført 2008 Høj risiko Mellem risiko Lav risiko N GNF N GNF N GNF Mænd under 30 år Mænd over 30 år Kvinder under 30 år Kvinder over 30 år Alle Der er tale om identifikation af tre grupper, henholdsvis høj-, medium- og lavrisikogruppen. I gjaldt det, at under 33 % af klienterne i højrisikogruppen gennemførte et døgnbehandlingsforløb. For mediumrisikogruppen var det omkring 50 %, der gennemførte, mens det for lavrisikogruppen var mindst 66 %, der gennemførte. I 2008 ses en stigning i andelen af gennemførte indskrivninger i høj- og mellemrisikogrupperne (hhv. 46 og 66 %), mens andelen af lavrisikoklienter der gennemfører behandlingen er faldet (61 %) (tabel 7). 20

DanRIS 2007 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2007 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2007 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2008 DanRIS 2007 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2012 DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen

Læs mere

DanRIS 2006 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2006 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2006 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2007 DanRIS 2006 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

DanRIS 2010 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2010 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2010 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2011 DanRIS 2010 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

DanRIS 2007 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2007 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2007 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2008 DanRIS 2007 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

DanRIS 2013 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2013 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2013 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2014 DanRIS 2013 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

DanRIS 2012 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2012 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2012 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2013 DanRIS 2012 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DanRIS 2004 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2004 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2004 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 DanRIS 2004 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

DanRIS 2005 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2005 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2005 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2006 DanRIS 2005 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere