DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

Transkript

1 DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005

2

3 DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data fra de enkelte institutioner kan findes på Kontaktpersoner: Mads Uffe Pedersen og Susanne Villumsen Projektmedarbejder: Louise Eriksen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005

4 Center for Rusmiddelforskning 2005 Tryk: Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora, Aarhus Universitet. CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: crf@au.dk

5 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Udviklingen fra 1. januar 2003 til 31. december Læsevejledning De enkelte institutioner: Fuld klient-statistik Alfa-Fredensborg 17 Betesda 25 Dyreby 31 Elmegården 36 Freedom House 43 Fremtiden 50 Hjulsøgård 57 Højløkke 65 Jungshovedhus 72 Klippen 78 Kongens Ø 86 Kråsiglund 95 Kysten 102 Midtgården 109 Moesgård 117 Monbjerg 125 Opbygningsgården 132 Sct. Ols 139 Shalom 147 Springbrættet 154 Sølodgård 162 Delvis klient-statistik Albatros 169 Clean Foundation 173 Feddet 180 Gunderuplund 183 Kildegården 185 Kråsiglund Halvvejshus 190 Kråsiglund Stabilisering 195 Narconon 197 Phoenix House Fyn 204 Rørbæk Omsorgshjem 207 Skippergaarden 215 Stenild Omsorgshjem 222 Stop Ung 226 Støvring Omsorgshjem 232 Sønderbjerggård 237 Udsigten 244 Valhalla 250 Vejviseren 257 Ingen klient-statistik Bixen 264 Ellemose 265 Foldbjergcentret (stof) 266 Hvidstensgård 268 Lyngdal 271 Margrethegården 274 Netværket 275 På Vej 277 Sundbogård 279 Sammenfatning Sammenlignende oversigt over: Priser Registrering Statistik Ydelser

6

7 Forord Center for Rusmiddelforskning (CRF) vil gerne takke de medvirkende døgninstitutioner, som har udvist såvel stor tålmodighed som åbenhed gennem flere år. Hvor krævende, det kan være at indføre en systematisk registrering, skal bestemt ikke underkendes eller undervurderes, hvilket alle områder indenfor misbrugsbehandlingen har erfaret. Det er tydeligt, at data bliver af højere og højere kvalitet år for år, og vi takker derfor også for den seriøsitet og den store indsats, som vi har været vidne til, og som bl.a. også er kommet til udtryk på de fællesmøder, vi har haft. CRF vil også gerne takke Socialministeriet, som har muliggjort DanRIS systemets tilblivelse og derfor også denne rapport og de kommende rapporter. Center for Rusmiddelforskning 7

8

9 Indledning Dette er den første årsrapport fra Dansk Registrerings- og InformationsSystem (Dan- RIS) med titlen DanRIS 2004 STOF. For eftertiden vil der årligt blive publiceret en årsrapport indeholdende nøgletal fra døgnbehandlingen af stof- og alkoholafhængige i Danmark. Der vil komme to rapporter henholdsvis en rapport omhandlende stofbehandlingen og en rapport omhandlende alkoholbehandlingen. Denne rapport omhandler stofbehandlingen og kan downloades fra hjemmesiden: Rapporterne vil være bygget op på samme måde. Først vil der være et afsnit om udviklingen gennem de senere år (i denne 2003 og 2004). Efter en kort læsevejledning vil de enkelte institutioner blive gennemgået. Disse deles op i dem, der har indleveret data fuldt ud i 2004 (alfabetisk orden), dem, der delvis har indleveret data i 2004 (alfabetisk) og dem, der er tilmeldt DanRIS, men som ikke har indleveret klientdata i 2004 (de fleste fordi de blev tilmeldt relativt sent i 2004). For hver institution gennemgås tre typer statistikker henholdsvis institutionsstatistikker (bl.a. priser, personalegruppen/uddannelsesniveau og ydelserne), klientstatistikker (stoffer, alkohol, kriminalitet, psykisk belastning mm.) og behandlingsstatistikker (behandlingslængde og gennemførelse). Endelig vises også fra hvilke amter/kommuner institutionen får henvist deres klienter. Rapporten afsluttes med en sammenfatning, som indeholder en sammenfattende statistik og en række ark, hvor de enkelte institutioner kan ses i forhold til hinanden. Klient- og behandlingsstatistikken er som nævnt fra 2004, mens institutionsoplysningerne er fra vinteren 2004/2005 (herunder priser, personale, ydelser mm.). Selvom rapporterne kun udkommer årligt, vil alle oplysninger være opdateret rimeligt konstant på DanRIS hjemmesiden ( som alle kan besøge ved at logge sig på og få et password. Klient- og behandlingsstatistikkerne indsendes således til Center for Rusmiddelforskning (CRF) månedligt for de større institutioner. De mindre institutioner indsender ikke så hyppigt (hver 2. eller 3. måned). Opdateringer med længere intervaller er uhensigtsmæssige, men forekommer. Institutionsoplysningerne kan løbende opdateres af institutionerne selv på Internettet, og herfra kan der af alle interesserede udskrives en rapport. Dette system er færdigkonstrueret i foråret En række oplysninger kan anvendes som kvalitetssikring, herunder sidste opdatering af klient- og behandlingsdata, sidste opdatering af institutionsdata (denne forandrer sig dog ikke nødvendigvis), hvor mange der har besvaret EuropASI, klient-behandler ratio, belægningsprocent (her kan det ses, om data føres ajour (skal senere uddybes)), uddannelsesniveau (herunder uddannelse i den metode, der praktiseres) og ydelserne set i forhold til uddannelsesniveauet. Gennemførelsesgraden er der al mulig grund til at være påpasselig med ikke at give alt for stor vægt. Det afhænger bl.a. af, hvilke typer klienter der er tale om, hvilken type behandling der er tale om mm. Ikke desto mindre findes der ikke mindst i stoffri behandling næsten altid en positiv sammenhæng mellem gennemførelse og stoffrihed efter behandlingen. Dette er af ressourcemæssige grunde ikke undersøgt her, men det kan blive genstand for senere undersøgelser. Der har fra forskellig side ofte været fremført den påstand, at de andre snyder ikke mindst med gennemførelsesprocenten. Det kan naturligvis ikke afvises, at nogle skulle 9

10 prøve på det. Men gennemførelsesprocenten er for det første ikke nødvendigvis særlig vigtig eller informativ (mest vigtig er den nok i stoffri behandling). For det andet vil det se højst besynderligt ud med en gennemførelse i en længerevarende stoffri behandling på 60-70%, og så har en konstrueret gennemførelse den meget uhensigtsmæssige sideeffekt, at der ikke kan findes statistiske sammenhænge mellem klientdata og gennemførelse, mellem indskrivningslængde og gennemførelse, og at der ingen sammenhæng kan findes mellem gennemførelse og stoffrihed efter udskrivelse. De tre sidste betyder, at det i så fald er fuldstændigt ligegyldigt, hvem der henvises til institutionen, og om de tages ud af behandlingen på et vilkårligt tidspunkt, f.eks. lige efter afgiftning (14 dage er ligeså godt som 9 måneders behandling, så hvorfor betale for den lange behandling). Det har også været fremført, at der kan snydes med personalets uddannelsesniveau. Der er her krævet, at der skal kunne forvises et diplom for, at en given behandler kan registreres som værende uddannet i en given metode. Jeg tvivler stærkt på, at snyd skulle være mere udpræget i dette system end i noget som helst andet system, og hvad det skulle hjælpe på lidt længere sigt er svært at gennemskue. Det kan meget nemt blive en boomerang. Udviklingen i målgruppen fra I det følgende er det udviklingen indenfor målgruppen i årene 2003 og 2004, der skal beskrives. Af gode grunde er det ikke udviklingen indenfor ydelsesstrukturen, eftersom der først i 2004/2005 er givet en fuldstændig beskrevet ydelsesstruktur for de enkelte institutioner. I det følgende år vil det dog også være muligt år for år at monitorere ydelsesstrukturen blev indskrevet i døgnbehandling i 2003, mens det var 1421 i Dette kunne være udtryk for en stigning i antallet af henvisninger, men det kunne også være, fordi a) flere institutioner er kommet med i DanRIS eller b) institutionerne er blevet bedre til at monitorere. I 2003 indleverede 34 døgninstitutioner data til DanRIS, mens det samme var tilfældet for 38 institutioner i Der er altså kommet yderligere fire institutioner med, hvilket dog ikke kan være hele forklaringen på de 242 flere registrerede i Det andet spørgsmål om institutionerne er blevet bedre til at monitorere kan anskueliggøres ved at isolere de 15 største institutioner, som indleverede data hele 2003 og hele Antallet af indskrivninger på disse 15 institutioner udgør 72% af alle de indskrivninger, der blev registreret i De 15 institutioner fik henvist 857 i 2003 og 1007 i Noget tyder altså på, at de enten er blevet bedre til at registrere, eller at de vitterlig har fået flere klienter henvist. At de er blevet bedre til at registrere ses ved, at der i 2003 fandtes EuropASI på 82% af de registrerede, mens dette var steget til 88% i I det hele taget stiger andelen, der besvarer EuropASI, med den tid, institutionen har været med i DanRIS. For de institutioner, der var nye i DanRIS, var andelen, der blev registreret med EuropASI 74% såvel i 2003 og Meget tyder altså på, at de institutioner, der har været med længst i DanRIS, også er blevet betydelig bedre til at registrere. 10

11 I en opgørelse fra 2003 fandt vi, at 80% af dem, der var registeret som henvist til døgnbehandling af amterne, kunne genfindes i DanRIS. Det betyder, at ca forskellige personer blev henvist til døgnbehandling i Hvis de 80% (som måske endog er blevet højere) overføres til 2004, betyder det, at ca blev henvist til døgnbehandling. Men hvis det er 90%, der i dag registreres, så er det i 2004 ca. 1600, der er indskrevet i døgnbehandling i (mod ca i 2003). Resten må forklares med de fire nye institutioner, der er kommet ind i DanRIS i Flere henvisninger er der derfor næppe tale om men heller ikke nogen tilbagegang. Omkostningerne kan også regnes ud, men det kræver udviklingen af en model, der tager højde for de forskellige fasers priser. Dette er vi ikke nået til i denne årsrapport. I det følgende er det udviklingen i målgruppen, der skal belyses. Dette gøres ved igen at tage de samme 15 største institutioner, som fuldt var med i DanRIS i såvel 2003 som i Denne metode anvendes, fordi det kunne være de nye institutioner, der stod for en ændring i målgruppe, hvilket ville betyde, at det var tilbuddene (eller DanRIS), der havde forandret sig og i mindre grad hvis overhovedet målgruppen. I nedenstående graf vises det, hvor mange der havde været i metadonbehandling i mindst 30 dage op til indskrivningen i otte kvartaler på de 15 institutioner, og hvor mange der havde haft et forbrug af heroin på mindst 20 dage de sidste 30 dage inden indskrivningen. 60% 50% Metadon Heroin 40% 30% 20% 10% 0% Figur. 1 Udviklingen i forbruget af metadon og heroin op til indskrivning Udregningsgrundlaget er mellem for hvert af de otte kvartaler fra første kvartal i 2003 til sidste kvartal i Nogen sikker forandring ses ikke, men det vil alligevel blive interessant at se, om den stigende andel af klienter i metadonbehandling, med den dertilhørende faldende andel i aktivt heroinmisbrug op til indskrivningen, vil fortsætte i I så fald kunne der være tale om en ny tendens. I figur 2 ses, hvor mange der har haft et forbrug af kokain og nerve-/sovemedicin mindst 20 dage den sidste måned inden indskrivning, og hvor mange der har haft et forbrug af feststoffer (andre centralstimulerende stoffer) i mindst fire dage den sidste måned. 11

12 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kokain NS Fest Figur. 2 Udviklingen i forbruget af kokain, nerve-/sovemedicin og feststoffer op til indskrivning Nogen sikker forandring ses ikke, dog er der mest tale om en faldende tendens, som måske kan skyldes, at flere har været i metadonbehandling i mindst 30 dage inden indskrivningen. Om dette er forklaringen vil blive mere klart, når 2005 tallene opgøres. I figur 3 er det udviklingen i kriminalitet, injektion som indtagelsesmåde og penge brugt på stoffer i måneden inden indskrivningen, der vises grafisk. Kriminalitetsgrafen viser, hvor mange der rapporterer at have været kriminelle den sidste måned op til indskrivningen, injektionsgrafen viser, hvor mange der har injiceret den sidste måned, pengegrafen viser andelen, der har brugt mere end kr. på illegale stoffer de sidste 30 dage op til indskrivningen. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Krim Injektion Penge Figur. 3 Udviklingen i illegale aktiviteter, injektion som indtagelsesmåde (risikoadfærd) og forbrug af penge til illegale stoffer 12

13 Nogen sikker forandring ses igen ikke, men tendensen er alligevel faldende. Det passer med, at andelen i metadonbehandling før indskrivning synes at være steget. En anden tendens er, at de klienter, der blev indskrevet i ikke mindst 2., men også 3. kvartal i 2003, synes særligt belastede. Dette er ikke kun en tendens i ovenstående graf, men også i de andre grafer. Årsagen til dette kan ikke forklares. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fysisk Alkohol Figur. 4 Udviklingen i fysiske problemer og alkoholmisbrug op til indskrivning I figur 4 er det fysiske problemer (mindst 1 dag med fysiske problemer) og alkoholmisbrug (mindst 20 dage med alkoholmisbrug), der er vist grafisk. De fysiske problemer synes at være helt stabile, mens alkoholforbruget ser ud til at have den samme faldende tendens som de øvrige stoffer. Faldet er dog ikke større, end det matcher forbruget i det første kvartal i Dette er også tilfældet i de øvrige grafer. Alligevel er forskellen mellem 2. kvartal og 8. kvartal markant (halveret). I figur 5 er det udviklingen i andelen af klienter med hallucinationer, voldelig adfærd og selvmordstanker, der er vist grafisk. Igen ses den høje andel i 2. og 3. kvartal i 2003, men her ser den ud til at være steget igen i de sidste to kvartaler af 2004 ikke mindst voldelig adfærd. 13

14 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hallucina VoldAdfard SelvmordTank Figur. 5 Udviklingen i hallucinationer, voldelig adfærd og selvmordstanker i måneden op til indskrivningen I den sidste graf er det vist, hvor mange der er kommet i døgnbehandling som et alternativ til frihedsstraf. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur. 6 Udviklingen i andelen, som er indskrevet i døgnbehandling som et alternativ til frihedsstraf Efter et fald i den midterste del af 2004 ser det nu ud til, at andelen igen er oppe på omkring 10-12%. For de to år er det gennemsnitlig 8,9% af de indskrevne, hvor behandlingen har været alternativ til frihedsstraf. Det skal pointeres, at der stadig er tale om de 15 største institutioner, der indleverede data fuldt ud i såvel Hvis alle institutionerne tages med, er det 7,4% (n=193, i 2003=94 og i 2004=99), hvor behandlingen var alternativ til straf. Gruppen er yngre end andre klienter (29,9 år), der er helt overvejende tale om mænd (88%), og så gennemfører de ikke helt så hyppigt som andre (36% gennemfører). 14

15 Derudover er der en del, som indenfor de sidste 30 dage inden indskrivning, har været i fængsel, men hvor døgnbehandlingen ikke er alternativ til straf. Der er altså relativt mange, som på en eller anden måde har haft tæt kontakt med fængsels-/retssystemet inden påbegyndelse af døgnbehandling. Afslutningsvis skal det nævnes, at den generelle belastningsscore (EuropASI composite score) ikke bidrager med yderligere informationer. Læsevejledning Beskrivelsen af hver enkelt institution er bygget op som følger: a) Først kommer de institutioner, der har indleveret data fuldt i 2004 i alfabetisk rækkefølge. Derefter følger de institutioner, der henholdsvis delvist og ikke har indleveret data i b) Først ses institutionens stamoplysninger (adresse, telefon, fax, , evt. hjemmeside og kontaktperson). c) Derefter følger oplysninger om registrering (hvornår de startede, seneste opdateringer, procentvise EuropASI besvarelser mm.). d) De næste oplysninger vedrører selskabsform, fysiske forhold, målgrupper som de er defineret af institutionen selv og kapacitet. I kapaciteten står der et belægningstal ude til højre. I nogle tilfælde overstiger dette tal 100%, hvilket er udtryk for, at der er en mangelfuld registrering af afslutning af klienter i DanRIS. e) Herefter følger priser, som for nogle institutioner er delt op i forskellige faser eller forskellige tilbud. Når priser skal udregnes for alle institutioner samlet, er der derfor en del forskellige prisfastsættelser at tage hensyn til. f) Et sammendrag af institutionens personalesammensætning er det næste, der er beskrevet. Medarbejdere er her udregnet som antallet af fuldtidsmedarbejdere. En væsentlig oplysning er her behandler-klient ratio. Denne er udregnet således, at det vises, hvor mange behandlertimer der er til rådighed pr. klient pr. uge. Dette kan nemt omregnes til en egentlig behandler-klient ratio. Hvis der således er 18,5 behandlertimer til rådighed pr. klient pr. uge, så betyder det, at der er 1 behandler til 2 klienter. Hvis der derimod er 6 timer pr. klient til rådighed, så betyder det, at der er 1 behandler til 6,3 klienter. Herefter udspecificeres personalegruppen. I rapporten er den helt specifikke uddannelse ikke nævnt. Denne ses under institutionens personaleoplysninger på DanRIShjemmesiden. g) Efter personaleoplysningerne følger oplysninger om institutionens ydelser. Der skelnes mellem, om et tilbud varetages af en person med diplom eller med uddannelse indenfor netop denne ydelse. Et diplom betyder, at personen har mindst 1 års uddannelse i ydelsen, og hvor der kan fremvises diplom. 1 års uddannelse skal indeholde mindst 15 hele dages uddannelse indenfor ydelsen. 15

16 Derudover kan det ses, om der er læge, psykolog, sagsbehandler mm. knyttet til institutionen (og hvor mange timer); om der er særlig fokus på ernæring, motion og undervisning og meget mere. h) Herefter følger klient- og behandlingsstatistikken. Her vises det først, hvor mange der er indskrevet i 2004, og hvor mange der er udskrevet. Til den sidste kategori hører klienter, som kan være indskrevet tidligere år (helt tilbage til 2002). Når indskrivningslængde og gennemførelse skal udregnes, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i antal udskrevne klienter. Hvis der tages udgangspunkt i antal indskrevne i 2004, vil vi få en falsk lav gennemførelsesprocent og indskrivningslængde. Det skyldes, at af dem, der blev indskrevet i sidste del af 2004, er det kun de, der afbrød forløbet, som er udskrevet. Denne fejlkilde undgås ved at tage udgangspunkt i dem, der blev udskrevet i i) De følgende 3-4 sider består i en beskrivelse af først behandlingsdata (hvor mange der gennemførte og indskrivningslængde), klientstatistik (kombineret med behandlingsstatistikken) og til sidst en henvisningsstatistik. Når der ses en * markering betyder det, at der er en statistisk signifikant sammenhæng. F.eks. ses det i den afsluttende sammenfatning, at af de klienter, der havde indtaget nerve-/sovemedicin i mindre end 20 dage i måneden inden indskrivningen, gennemførte 50% behandlingen, mens det var 33%, der gennemførte af dem, der havde haft et forbrug af nerve-/sovemedicin på mindst 20 dage. Denne forskel er statistisk signifikant. Rapporten afsluttes med en sammenfatning (årsopgørelse) og en opstilling af de enkelte institutioner i forhold til hinanden. 16

17 Alfa-Fredensborg Adresse: Kongevejen 1 Postnr./By: 3480 Fredensborg Telefon: Telefax: adresse: jm@alfa-fredensborg.dk Web adresse: Kontaktperson: Jørgen Maltesen Registrering i DanRIS startet: februar 2002 Seneste opdatering af statistikdata i DanRIS: Procent EuropASI besvarelser: 70,1% (alle 157 ind og/eller ud 2004) Procent cpr. numre: 90,4% (alle 157 ind og/eller ud 2004) Seneste opdatering af grundoplysninger: af Louise Eriksen Selskabsform: Selvejende institution Fysiske forhold: Enkeltværelse og 2 sengs rum. Toilet/bad på gang. Sportshal/gymnastiksal. Værksteder Målgrupper: Alkoholmisbrugere. Stofmisbrugere. Gravide kvinder. Par. Etniske minoriteter. Hjemløse. Alternativ til straf. Prostituerede,. Dobbeltdiagnoser Kapacitet: 20 Belægningspct pr : 140,0% (28 af 20) Behandlingstilbud og priser Pris Kommentar Afgiftning kr. pr. måned Stoffri primær 1, kr. pr. måned Tilbagefaldsterapi kr. pr. måned Ambulant behandling kr. pr. måned Personalesammendrag Behandl. i alt * Ledelse * Adm. * /service Kvinder /mænd Gnsn. alder Anciennitet i alt Anciennitet lokalt Behandl. klient ratio ** 10,5 1,0 4,2 8 / 8 40,6 5,5 3,8 19,5 *) Antal medarbejdere: Beregnet som antal fuldtidsmedarbejdere (37 t./uge). **) Behandler/Klient Ratio: Antal behandlertimer om ugen pr. klient ved fuld belægning 17

18 Personale udspecificeret Ledere År År Ansat Klient Uddannelse Køn Alder Ansat Ancien. t/uge t/uge Soc.fag Misb./terap. Andet M 40 4,8 7, Soc.fag. = Socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, psykolog, lærer, social og sundhedsassistent, ergoterapeut. Behandlere/rådgivere År År Ansat Uddannelse Køn Alder Ansat Ancien. t/uge Soc.fag Misb./terap. Andet K 29 5,6 5, K 37 1,9 2, M 41 2,7 2, M 39 2,3 3, M 35 4,8 4, M 47 16,5 9, M 42 0,7 6, K 47 0,8 5, M 44 0,5 8, K 40 0,9 3, Andet (ikke behandlende) personale År År Ansat Aktiverende Køn Alder Ansat Ancien. t/uge opgaver K 56 1,3 5, K 34 2,6 15, M 55 3,5 25, K 41 0,6 25, K 47 1,3 24, Eksterne konsulenter mv. Timer Efter Betegnelse pr. md. behov Psykolog 10 - Psykiater 20 - Kvalitetssikring 10 - Massage 36-18

19 Ydelser Afgiftning: Metadon, Subutex og benzodiazepin. Der tilbydes ligeledes stabiliseringsbehandling med metadon Gruppeterapi: Obligatorisk for alle Individuel terapi: Obligatorisk for alle Selvhjælpsgruppe: Efter behov Behandlingsmetode: Kognitiv adfærdsterapi 2 behandlere med diplom, 4 behandlere uden diplom Psykodynamisk terapi 2 behandlere med diplom, 4 behandlere uden diplom CENAPS-behandling 10 behandler med diplom Parterapi: Familieterapi: Tilbagefaldsbehandling: Ja Både som separat modul efter endt behandling, samt inkorporeret i primærbehandlingen, efter CE- NAPS-metoden Sagsbehandler på stedet: Ja 1 sagsbehandler ansat på fuldtid Psykologsamtaler på stedet: Ja Kommer efter behov Psykiater tilknyttet: Ja Kommer 10 timer ugentligt Læge tilknyttet: psykiater varetager læge-funktion Sygeplejerske tilknyttet: Ernæringsekspert tilknyttet: Ja Kok fuldtidsansat Særlige grupper: Ja Kvindegrupper Udenfor målgruppe: Selvskadende dobbeltdiagnoser, samt misbrugere der ikke kan læse og skrive Håndværk. beskæftig. Ja Sammen med faglært IT beskæftigelse: Anden beskæftigelse: Ja - Madlavning Grundskolefag: Anden undervisning: Større rekreative tilbud: Ja Fiske- og overlevelsesture ca. 3 gange årligt Motion: Ja 4timer ugentligt, samt efter behov Andet fysisk: Ja - Massage Akupunktur: Ja Sammen med uddannet instruktør Meditation: Ja Sammen med uddannet instruktør Andet alternativt: 19

20 Statistik Udskrevet og/eller indskrevet 2004: 157 Udskrevet i 2004: 145 Indskrevet i 2004: Køn: K: 24% - Alder: K: 32 M: 34 Gennemført af dem, der blev udskrevet i 2004: 26,2% af 145 (udskrevne 2004) Under 30 år 23,9% af år 27,0% af år 28,0% af 25 Kvinder 17,6% af 34 Mænd 28,8% af 111 Indskrivningslængde: 52 dage (udskrevne 2004) Under 30 år 59 dage af år 44 dage af år 65 dage af 25 Kvinder 51 dage af 34 Mænd 53 dage af 111 Stoffer: Metadon 30 dage/sidste md. 34,7% af 101 (ny-indskrevne i 2004) Under 30 år 25,6% år 40,0% 40+ år 41,2% Kvinder 45,5% Mænd 31,6% Heroin mindst 20 dage/sidste md. 34,7% Under 30 år 30,8% år 40,0% 40+ år 29,4% Kvinder 36,4% Mænd 34,2% Kokain mindst 20 dage/sidste md. 17,8% Under 30 år 17,9% år 20,0% 40+ år 11,8% Kvinder 27,3% Mænd 15,2% 20

21 Nerve-/sovemedicin mindst 20 dage/sidste md. 31,7% Under 30 år 30,8% år 33,3% 40+ år 29,4% Kvinder 40,9% Mænd 29,1% Feststoffer mindst 4 dage/sidste md. 11,9% Under 30 år 20,5% år 44,4% 40+ år 11,8% Kvinder 18,2% Mænd 10,1% Stoffer og gennemførelse Metadon Heroin Kokain Nerve-/sove Feststoffer <30 dage <20 dage <20 dage <20 dage <4 dage Procent Procent Procent Procent Procent Gennemført: Læses: Af dem, der havde indtaget metadon i mindre end 30 dage den sidste måned før indskrivning, gennemførte 29%. Af dem, der havde indtaget metadon i 30 dage, gennemførte 28%. Af dem, der havde indtaget heroin i mindre end 20 dage den sidste måned før indskrivning, gennemførte 31%. Af dem, der havde indtaget heroin i 20 dage, gennemførte 24%. Kriminalitet: 101 ud af 143 indskrevne i 2004 har besvaret spørgsmålet (70,6%) Illegale aktiviteter sidste 30 dage Kommer fra fængsel eller alternativ til straf Procent Procent Sidste 30 dage inden indskrivning 45,5 9,1 Under 30 år n=39 48,7 5, år n=45 51,1 13,6 40+ år n=17 23,5 5,9 Kvinder n=22 54,5 9,1 Mænd n=79 43,0 9,1 Gennemført: * Læses: 32% af dem, der ikke var kriminelle, gennemførte forløbet, mens 24% af dem, der havde været kriminelle 30 dage inden indskrivning, gennemførte. * angiver, at forskellen er signifikant. 21

22 somatisk hospital psykiatrisk hospital Fysiske problemer over 0 dage Injiceret over 0 dage Gravid Antal Antal Procent Procent Antal Hvor mange af de 100/101 n=1 n=2 62,4 41,6 n=0 Under 30 år n= ,4 28, år n=44/ ,9 55,6* år n= ,8 35,3 - Kvinder n= ,8 40,9 - Mænd n= ,0* 41,8 - Gennemført: Læses: 32% af dem, der ikke havde fysiske problemer før indskrivning, gennemførte forløbet, mens 26% af dem, der havde haft fysiske problemer inden indskrivning, gennemførte. At gennemførelsesprocenten her er så høj skyldes, at det alene er dem, der har besvaret EuropASI, der her er med. De, der ikke svarer på EuropASI, har den klart laveste gennemførelsesprocent. * angiver, at aldersforskellen henholdsvis kønsforskellen er signifikant. ambulant afgiftning stoffri døgn andetsteds forberedende behandling døgnafgiftning Parbehandling Procent Antal Antal Procent Antal Hvor mange af de , ,0 6 Under 30 år n=39 12, , år n=44 22, , år n=17 17, ,4 - Kvinder n=22 13, ,5 3 Mænd n=78 19, ,2 3 Gennemført: Læses: 30% af dem, der ikke kom fra ambulant afgiftning før indskrivning, gennemførte forløbet, mens 22% af dem, der kom fra ambulant afgiftning inden indskrivning, gennemførte. De øvrige skal forstås på samme måde med ikke foran første gang. At gennemførelsesprocenten her er så høj skyldes, at det alene er dem, der har besvaret EuropASI, der her er med. De, der ikke svarer på EuropASI, har den klart laveste gennemførelsesprocent. 22

23 Depression Angst Koncentrationsbesvær Hallucinationer Voldelig adfærd Selvmordstanker Af 101 EuropASI svar Andel JA i % 78,2 50,5 60,0 18,0 41,0 37,0 Under 30 år n=39 66,7 48,7 64,1 23,1 59,0 41, år n=45 86,7 55,6 59,1 15,9 36,4 36,4 40+ år n=17 82,4 41,2 52,9 11,8 11,8* 29,4 Kvinder n=22 81,8 63,6 72,7 9,1 45,5 59,1 Mænd n=79 77,2 46,8 56,4 20,5 39,7 30,8* Gennemført: * Læses: 38% af dem, der ikke oplevede depressionssymptomer før indskrivning, gennemførte forløbet, mens 26% af dem, der oplevede depressionssymptomer inden indskrivning, gennemførte. De øvrige skal forstås på samme måde med ikke foran første gang. * angiver, at forskellen er signifikant. EuropASI score (se forklaring nedenunder) STOF KRIM ALKO FYSISK PSYKISK FAMILIE NETVÆRK Score 0,46 0,23 0,16 0,39 0,43 0,31 0,31 Under 30 år 0,40 0,24 0,12 0,30 0,44 0,31 0, år 0,53 0,26 0,19 0,45 0,45 0,34 0, år 0,45 0,16 0,16 0,45 0,35 0,22 0,21 Kvinder 0,54 0,29 0,09 0,49 0,51 0,38 0,33 Mænd 0,44 0,22 0,18 0,37 0,40 0,29 0,30 Gennemført 0,47 0,18 0,17 0,34 0,38 0,33 0,24 Afbrudt 0,49 0,26 0,15 0,39 0,47 0,35 0,34 En score på 0 viser en belastningsgrad, der ikke kan måles med denne metode, mens en belastningsgrad på 1 er den højeste grad af belastning, der kan opnås. Gennemsnitsbelastninger på de forskellige områder for stofmisbrugere i døgnbehandling i 2004 er som vist forneden: STOF 0,44 KRIM 0,24 ALKO 0,21 FYSISK 0,37 PSYKISK 0,44 FAMILIE 0,33 NETVÆRK 0,30 23

24 Hvor kommer klienterne fra Antal indskrevet i n=143 Københavns Kommune 62 Ribe Amt 35 Københavns Amt 25 Uoplyst 8 Frederiksborg Amt 7 Bornholms Regionskommune 2 Frederiksberg Kommune 2 Selvbetaler 1 Diverse 1 24

25 Betesda Rehabilitering Adresse: Blåhøjvej 66, Karstoft Postnr./By: 6933 Kibæk Telefon: / Telefax: adresse: kontor@betesda.dk Web adresse: Kontaktperson: Søren Kokkenborg Registrering i DanRIS startet: oktober 2001 Seneste opdatering af statistikdata i DanRIS: Procent EuropASI besvarelser: 73,3% (alle 15 ind og/eller ud 2004) Procent cpr. numre: 100,0% (alle 15 ind og/eller ud 2004) Seneste opdatering af grundoplysninger: af Louise Eriksen Selskabsform: Fysiske forhold: Målgrupper: Kapacitet: Enkeltværelse. Toilet/bad på gang. Sportshal/gymnastiksal. Værksteder Alkoholmisbrugere. Stofmisbrugere. Familier m. børn. Etniske minoriteter. Alternativ til straf Belægningspct pr : Kan ikke beregnes Behandlingstilbud og priser Pris Kommentar Afgiftning kr. pr. måned Primærbehandling kr. pr. måned for døgnbehandling Udslusning kr. pr. måned Personalesammendrag Behandl. i alt * Ledelse * Adm. * /service Kvinder /mænd Gnsn. alder Anciennitet i alt Anciennitet lokalt Behandl. klient ratio ** 2,8 1,0 6,6 4 / 9 44,6 11,6 9,9 --- *) Antal medarbejdere: Beregnet som antal fuldtidsmedarbejdere (37 t./uge). **) Behandler/Klient Ratio: Antal behandlertimer om ugen pr. klient ved fuld belægning 25

26 Personale udspecificeret Ledere År År Ansat Klient Uddannelse Køn Alder Ansat Ancien. t/uge t/uge Soc.fag Misb./terap. Andet M 44 16,5 17, Soc.fag. = Socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, psykolog, lærer, social og sundhedsassistent, ergoterapeut. Behandlere/rådgivere År År Ansat Uddannelse Køn Alder Ansat Ancien. t/uge Soc.fag Misb./terap. Andet K 41 6,0 8, M 50 0,8 4, K 42 16,4 16, Andet (ikke behandlende) personale År År Ansat Aktiverende Køn Alder Ansat Ancien. t/uge opgaver M 32 2,2 2, K 30 1,8 1, M 38 1,9 1, M 48 6,4 6, M 50 4,4 4, M 31 1,2 1, M 55 1,8 1, M 46 4,4 4, K 41 3,2 3, Eksterne konsulenter mv. Timer Efter Betegnelse pr. md. behov Konsulent